Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. november 2015 fra Kulturministerens tre rådgivende museumsudvalg (Museumsudvalget for Kulturhistorie, Museumsudvalget for Kunsthistorie og Museumsudvalget for Naturhistorie), jf. KUU alm. del – bilag 41, og herunder redegøre for, om ministeren er enig med udvalgene i:
-	at besparelserne på museumsområdet vil bremse den positive udvikling på kunst- natur- og kulturarvsområdet, der er opnået i de senere år,
-	at besparelserne rammer hårdt på et område, der i forvejen arbejder med meget smalle budgetter, og hvor der anvendes mange ressourcer på at tiltrække yderligere eksterne midler,
-	at besparelserne er særdeles mærkbare i de struktursvage områder, hvor det kulturelle arbejde i almindelighed og museumsarbejdet i særdeleshed har trange kår,
-	at den seneste revision af museumsloven har øget kravene til de statsanerkendte museer uden økonomisk udligning, hvorfor besparelserne fremstår endnu mere uforståelige, 
-	at besparelserne vil gøre det endnu sværere at rette op på Rigsrevisionens kritik af museernes bevaringsforhold, og  
-	at museerne udover besparelserne nu også bliver pålagt en ny driftsudgift i forbindelse med et nyt lovpligtigt digitalt registreringssystem.
                
              
          
      
    
      
        
        
      
    
      
    
      
    
      
        
        
            
            
                
                  Dato: 26-11-2015
                
              
          
      
    
      
        
        
            
            
                
                  Status: Endeligt besvaret
                
              
          
      
    
      
        
        
      
    
      
        
        
            
            
                
                  Emne: 
                
              
          
            
            
                
                  arkiver, biblioteker og museer