Spm. nr. US 20

Jeg vil prøve på ikke at gå rundt og spejle mig i statsministeren. Jeg vil afstå fra det i forbindelse med tøjvalg og skobudgetter og andet – mere, fordi det ikke ville klæde mig; det var det, jeg tænkte på – men på det her punkt med taletiden vil jeg spejle mig i statsministeren. Jeg kan jo se i Politiken i dag, at vi nu er nået dertil, hvor der skal gøres status på det her spørgeinstitut, og jeg har også set i Politiken i dag, at formanden er lidt ærgerlig over, at vi aldrig rigtig lykkes med det der med at slå gækken løs, så det er jo bare et fattigt bidrag med fare for at blive misforstået.

Men til sagen: Det er desværre langt mere end 250.000. Jeg tror, det er det tal, man kan håbe på at man kommer ned på, når det, vi i fællesskab har vedtaget, om føje år er faset ind. Det er jo ikke faset ind endnu, og det er derfor, jeg sådan set interesserer mig for, hvad vi skal gøre.

Jeg er da glad for, at statsministeren anerkender, at vi i Venstre har gjort os nogle tanker om, hvad vi skal gøre. Statsministeren vil så gerne høre lidt mere detaljeret om dem. Og ja, det er rigtigt, at vi har et forslag om, at der lægges et loft ind over, hvor meget man samlet set kan få udbetalt i offentlig forsørgelse. Vi har et forslag om et moderne kontanthjælpsloft, fordi regeringen rev det gamle ned. Vi har et forslag om at investere de penge så målrettet, man kan, i at sætte skatten på små arbejdsindkomster ned. Og det er jo for at give folk en større økonomisk tilskyndelse til at tage de her jobs.

Det er jo ikke et spørgsmål om, hvad 2.000 kr. er værd for mig, eller hvad 2.000 kr. er værd for statsministeren, eller noget som helst andet tal. Det er et spørgsmål om, som det også blev afdækket i den her udsendelse, helt konkrete eksempler på danskere, der står af på at få et job, de kunne få, fordi de samlet set vurderer, at det ikke er af økonomisk interesse for dem. Og hvad skal vi gøre ved det?

Der er principielt to ting, man kan gøre. Det ene er jo altså at øge den økonomiske gevinst. Det har vi foreslået i Venstre. Det andet ville være det, som regeringens egen økonomi- og indenrigsminister var inde på i Jyllands-Posten her i sidste uge, hvor han gjorde sig til talsmand for, at dagpengemodtagere skal sanktioneres i højere grad end i dag. Det ligger måske mere i forlængelse af det, statsministeren taler om, altså ret og pligt, og at man skal slå ned, hvis folk siger nej. Det foreslår økonomi- og indenrigsministeren jo. Han mener, at dagpengemodtagerne skulle sanktioneres i højere grad end i dag, hvor de kan sige nej tak til et ordinært arbejde på overenskomstmæssige vilkår og stadig opretholde retten til dagpenge.

Så vil jeg spørge, når nu statsministeren åbenbart ikke mener, der er brug for flere målrettede skattelettelser i bunden end dem, vi allerede har aftalt, om statsministeren i stedet mener, at det, økonomi- og indenrigsministeren har sagt, om flere sanktioner i dagpengesystemet så er regeringens bud på, hvordan vi kommer det problem til livs, som er blevet afdækket i de udsendelser, vi vel alle sammen har set.

Statsministeren.

Det er jo svært at svare kort, når hr. Lars Løkke Rasmussen spørger så langt. For det første vil jeg sige om det med tøjet: Jeg ved ikke, om det ville klæde hr. Lars Løkke Rasmussen, men man skal huske, at man jo også skal betale det selv, så det skal man også have med.

Når det så er sagt, kan jeg ikke lade være med at gå lidt dybere ned i de tal, som hr. Lars Løkke Rasmussen kommer med, for det er jo så tydeligt, at Venstre ikke ønsker at fremlægge en plan for, hvordan det her skal ske. Og indtil Venstre har fremlagt en plan, er vi andre i den situation, at vi bare kan gætte på, hvad det er, Venstre vil. Vi er alle sammen optaget af, at det skal kunne betale sig at arbejde, men hvis vi f.eks. skal halvere den gruppe af mennesker, der får mindre end 2.000 kr. ud af at gå på arbejde, hvor meget skal skatten i bunden så egentlig ændres? Kunne man få et svar fra Venstre på det spørgsmål?

Det kan man jo ikke, så derfor har vi selv regnet lidt på det. Hvis man skal halvere den gruppe, koster det 20 mia. kr. Har Venstre 20 mia. kr. til at gøre det for? Og hvis Venstre skal bruge 20 mia. kr. på det, hvordan skal Venstre så få råd til alt det andet, man gerne vil, nemlig investere i sundhed og uddannelse og så også give skattelettelser til alle mulige andre, man har lovet skattelettelser?

Det er jo den slags spørgsmål, der melder sig, når Venstre begynder at påstå, at de har en plan for at løse denne udfordring. Det er en udfordring, og den har regeringen forsøgt at løse ved vores skattepolitik. Vi er kommet rigtig langt, betydelig længere i forhold til den situation, vi overtog efter den forrige regering.

Ud over det bliver der spurgt til rådighed. Jeg er naturligvis helt enig med økonomi- og indenrigsministeren i, at hvis rådighedsreglerne ikke fungerer, som de skal, så kigger vi da på det. Det er bl.a. derfor, vi har en Dagpengekommission, som naturligt også vil kigge på, om det sanktionsregime, vi har inden for vores dagpengeregler, er tilstrækkeligt, og naturligvis, om reglerne overholdes. Det siger sig selv.

Men lad os lige slå fast, at vi har rådighedsregler i Danmark. De er faktisk temmelig skrappe. Det, vi skal få undersøgt i den kommende tid, er selvfølgelig, om de bliver overholdt til punkt og prikke. Og vi er ikke angste for at gå ind i en diskussion om rådighedsregler. Hvis der kan ændres noget der, forbedres noget der, så er vi åbne over for den diskussion.

Men kære Venstre, Danmarks største parti, hvornår kommer Venstre med en plan for alle disse luftige ting, man ønsker at gøre? Har man 20 mia. kr. til at nedsætte beskæftigelsesfradraget for? Jeg tror det ikke.

Nu har vi så to replikskifter tilbage a hver 1 minut til hver.

Hr. Lars Løkke Rasmussen.

Tusind tak for det. Den måde, statsministeren spørger på, er jo interessant. Det afdækker det hele: Altså, Venstre har en plan; statsministeren er ked af, at hun ikke har set den endnu. Det står så i hvert fald i kontrast til en regering, der ikke har nogen plan. For det, man må forstå, er, at regeringen har lavet det, der skal laves.

Det er jo i øvrigt et ekko af det, der blev sagt, da jeg stod her sidst, hvor jeg spurgte til regeringens politik og fik at vide, at den har man gennemført: Den har vi gennemført. Politik handler vel om nogle fremadrettede diskussioner af, hvad vi vil med det her land. Jeg forsøger fuldstændig stille og roligt – i øvrigt endda i et afdæmpet tempo, hvor jeg roser den ene og den anden for at komme godt i gang her til morgen – at påpege nogle samfundsproblemer, Danmark har, og spørger: Kan statsministeren genkende dem, og skal vi gøre noget mere ved dem?

Endnu står det mig helt uklart, om statsministeren mener, at det, man har gjort – det, vi sammen har gjort; vores skattereform; den, vi sammen har lavet – rækker, eller om mere skal gøres. Jeg synes, mere skal gøres, og jeg har også anvist en retning. Det med dagpengesystemet står mig også uklart, selv om jeg synes, det er højst interessant, at statsministeren nu åbner op for, at ideen med at nedsætte Dagpengekommissionen altså var, at der skulle strammes op og der skulle laves flere sanktioner i forhold til dagpengemodtagerne.

Det kunne måske være interessant lige at få uddybet det her aspekt. For indtil videre er det ikke det, der har stået klarest for mig, nemlig at det var det, der var hele formålet med at skubbe det spørgsmål hen på den anden side af folketingsvalget.

Statsministeren.

Baggrunden for at nedsætte Dagpengekommissionen var jo, at man fik lavet en dagpengereform i den tidligere regering, som byggede på forkerte tal. Man sagde, at 2.000-4.000 ville falde ud af dagpengesystemet. Det viste sig at være mere end 40.000. Det er udgangspunktet for, at vi har sagt: Denne gang skal vi ikke lave en dagpengereform uden at tænke os rigtig grundigt om, og det vil sige, at vi har nedsat en kommission til at lave forarbejdet til det her. Det er den rigtige måde at gøre det på.

Jeg har i øvrigt set, at Venstre også selv har henvist til, at det kan være en god idé at have en Dagpengekommission og vente med at udvikle det her yderligere, til man har resultatet fra Dagpengekommissionen.

Når vi har nedsat den Dagpengekommission, er det for at se på hele dagpengespørgsmålet inklusive ydelser og sanktioner. Det siger jo nærmest sig selv. Og når vi gør det, er det, fordi vi ikke én gang til vil stå i en situation, hvor Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti i en eller anden sen aftentime finder på et nyt dagpengesystem, som man så brutalt indfaser på en måde, så det rammer hårdt i forhold til rigtig mange danske familier. Det er derfor, vi har nedsat Dagpengekommissionen.

Når nu hr. Lars Løkke Rasmussen er i rosehumør i dag, kunne man jo også rose, at vi denne gang gør det anderledes. Det dagpengesystem, vi har nu, fungerer jo ikke, når så mange mennesker falder ud af det. Det skal vi lave om. Det håber jeg i virkeligheden at vi kan gøre i fællesskab, når Dagpengekommissionen er færdig med sit arbejde.

Så er det hr. Lars Løkke Rasmussen for sidste omgang.

Tak for det. Altså, diskussionen tog sit afsæt i, hvad vi gør, når vi kan se jordnære, virkelighedstro eksempler på danskere, der ikke ønsker at tage jobs, som findes, og som i stedet bliver besat af udenlandsk arbejdskraft, fordi gevinsten øjensynlig ikke er stor nok. Der kommer ikke rigtig noget svar: Vi har gjort det, der kan gøres, der skal ikke gøres mere. Det er amoralsk, siger finansministeren. Det forholder statsministeren sig ikke rigtig til. Kan man stramme op på sanktionerne? Svarene blæser lidt i vinden.

Jeg kan sige, at i Venstre har vi den ambition, at gevinsten ved at tage et lavtlønsarbejde skal øges. Gevinsten ved at flytte sig fra at være passiv til at være aktiv skal være større. Det skal ske med en kombination af, at det kontanthjælpsloft, regeringen lagde fra land med at rive ned, skal genindføres i en moderne form, og af at vi målrettet giver skattelettelser til folk med små arbejdsindkomster.

Hvad statsministeren vil i forhold til det her, får jeg ikke rigtig noget svar på. Det hele er skudt til hjørne med Dagpengekommissionen. Det vækker jo et vist deja-vu, for nu skal man åbenbart ændre dagpengesystemet igen. Det sker så med afsæt i, at den radikale leder har været ude med udtalelser om, at det skal strammes op.

Derfor kunne et afsluttende spørgsmål jo være: Når nu statsministeren sidst gik til valg på at ændre dagpengesystemet og ikke kunne holde det løfte netop med henvisning til De Radikale, hvad skal så få danskerne til at tro på, at statsministeren denne gang kan indfri sit løfte?

Statsministeren.

Jeg er nødt til at vende tilbage til det her spørgsmål om, hvad Venstre egentlig har af konkrete bud. Regeringens bud er jo ganske enkelt: Vi har gennemført en skattereform, som gør det mere attraktivt at være på arbejdsmarkedet, særlig for dem med helt almindelige lønindkomster. Det er regeringens svar. Den er ikke engang indfaset fuldstændig endnu, men det bliver faktisk en pæn gevinst for den enkelte, når den er fuldt indfaset.

Hvad er reelt Venstres svar? Det bliver sagt, at Venstre vil indføre et nyt kontanthjælpsloft. Vi kan jo ikke få at vide, hvad det er for noget. Det bliver kaldt et moderne kontanthjælpsloft. Så bliver det ikke mere fluffy end det. Et moderne kontanthjælpsloft. Hvad giver sådan et kontanthjælpsloft? Hvis vi kigger på det gamle, ser vi, at det giver under 100 mio. kr., nemlig 80 mio. kr. Jeg er bare nødt til at sige til hr. Lars Løkke Rasmussen: Der er søreme langt. Der er søreme langt fra 80 mio. kr. op til 20 mia. kr., som det vil koste at halvere det antal mennesker, som har mindre end 2.000 kr. ved at tage et lønnet arbejde.

Jeg vil sige til Venstre, at svarene svæver i vinden. Kom med nogle udspil, kom med nogle svar, for der loves en hel masse. Det lyder egentlig flot og fint, men der mangler konkrete svar fra Venstre, og det giver nærmest ikke mening at blive ved med at diskutere det med Venstre, når man ikke lægger nogen ordentlige svar frem.

Spørgsmålet er sluttet.

Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl som Dansk Folkepartis leder. Værsgo.