L 141 Forslag til lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.

Af: Transportminister Magnus Heunicke (S)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 25-02-2015
1. behandlet / henvist til udvalg 18-03-2015
Betænkning afgivet 16-04-2015
2. behandlet/direkte til 3. behandling 21-04-2015
3. behandlet, vedtaget 28-04-2015
Ministerområde:
Transportministeriet
Resumé:
Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af en traktat mellem Danmark og Tyskland og indebærer, at Folketinget bemyndiger Femern A/S og A/S Femern Landanlæg til at anlægge og drive en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.

Kyst til kyst-projektet vil blive gennemført som en firesporet motorvej med nødspor i begge retninger og en tosporet elektrificeret jernbaneforbindelse placeret i en ca. 18 kilometer lang sænketunnel. Et betalingsanlæg placeres på den danske side af tunnelen.

Opgraderingen af de danske jernbanelandanlæg vil omfatte udbygning af jernbanestrækningerne Vordingborg til Masnedø og Orehoved til syd for Holeby til dobbeltspor. Strækningerne fra Ringsted til Masnedø og fra Orehoved til syd for Holeby elektrificeres og udbygges, så persontog kan køre op til 200 km/t.

Endelig etableres en ny dobbeltsporet bro over Masnedsund og en enkeltsporet klapbro over Guldborgsund.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 92 (V, S, DF, RV, SF, LA, KF, ALT), imod stemte 8 (EL), hverken for eller imod stemte 0.
Sambehandlet med: