Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 57:

Forslag til folketingsbeslutning om kvæg på græs.

Af Per Clausen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 23.01.2015).

Forhandlingen er åbnet. Det er fødevareministeren. Værsgo.

I dag førstebehandler vi et beslutningsforslag om kvæg på græs. Forslaget går ud på, at alt kvæg, der er ældre end 3 måneder, skal på græs i sommerhalvåret. Umiddelbart lyder det som en naturlig og god idé, og jeg har stor sympati for intentionerne i forslaget.

Det virker dog alligevel ikke helt gennemtænkt. For det første er det næppe sådan, at der vil være land nok i Danmark, til at alle køerne vil kunne slippes fri, i hvert fald ikke hvis der også skal være plads til den natur, som vi gerne vil have, og til den landbrugsproduktion, som vi har i dag. For det andet: Spørger man erhvervet selv og beder dem om at lave beregninger, så anslår de, at det vil koste knap 30.000 jobs, fordi op mod 70 pct. af mælkeproduktionen vil komme under et meget hårdt pres.

Hvad vil det betyde? Ja, ud over de menneskelige konsekvenser, som det selvfølgelig vil have for de 30.000 mennesker, og ud over de økonomiske konsekvenser, som det selvfølgelig vil have vores samfund, vil det heller næppe føre til, at køerne vil gå frit på marken. De fleste vil nok blive slagtet eller kørt sydpå og direkte tilbage ind i en stald. Med andre ord: Produktionen vil flytte til udlandet. Med det her forslag risikerer vi altså at smide barnet ud med badevandet, for forslaget vil betyde, at vi stort set lukker den danske mælkeproduktion.

Betyder det, at vi i regeringen er ligeglade med, om køerne kommer på græs, om vi er ligeglade med dyrenes velfærd? Nej, selvfølgelig ikke. Vi investerer tværtimod massivt i bedre dyrevelfærd, også for vores kvæg. Det gør vi bl.a. ved at satse på økologien. I »Økologiplan Danmark« er der alene i 2015 afsat 400 mio. kr. til mere økologisk landbrug. Det betyder, at kvæget kommer ud på græs. Med omlægningstjek og omlægningsstøtte og en række andre initiativer tilskynder vi flere landmænd til at lægge om fra konventionelt landbrug til økologisk landbrug, altså fra ikke at have lovkrav om at skulle på græs til at have lovkrav om at skulle på græs. Og med eksportfremme og samarbejde med detailhandelen og ved at lade det offentlige gå foran har vi øget efterspørgslen efter økologien markant. Det er både i Danmark og på vores eksportmarkeder.

Derudover har vi lavet støtteordninger under landdistriktsprogrammet, som understøtter, at kvæg kommer på græs, f.eks. giver vi støtte til natur- og miljøprojekter og pleje af naturarealer ved afgræsning. Dermed understøtter regeringen bredt, at flere husdyr kommer ud i det fri. Og med kvægpakken fra 2014 sikrer regeringen også, at flere spædekalve holdes i Danmark frem for at blive sendt på lange transporter til opfedning i udlandet. Med andre ord: Regeringen har investeret massivt i dyrenes velfærd.

Som jeg indledte med at sige, har jeg meget stor sympati for intentionerne i forslaget. Jeg kæmper selv hver dag hårdt for bedre dyrevelfærd, men jeg må sige, at den løsning, der skitseres her, ikke vil være god, idet den vil have stor økonomisk indflydelse på Danmark, og vi vil tabe en masse arbejdspladser, men uden at det vil sikre en bedre dyrevelfærd, fordi det at flytte produktionen til Rumænien eller et andet europæisk land og måske endda til et land, der ligger uden for EU, jo vil være værre for dyrevelfærden.

Det er også, fordi vi jo har gjort en stor indsats for i den periode, vi har været igennem, siden et lignende forslag blev drøftet sidst, at hæve dyrevelfærden inde i staldene. Med lov om hold af malkekvæg har vi jo sikret, at vi har et højere dyre velfærdsniveau i Danmark end i de fleste andre lande, hvis ikke alle andre lande. Det betyder jo, at en udflytning af vores produktion ikke samlet set vil blive en dyrevelfærdsmæssig forbedring, men tværtimod det modsatte. Tak.

Tak til ministeren. Der er en bemærkning fra hr. Per Clausen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo faktisk rigtigt, at der bl.a. på baggrund af et tilsvarende beslutningsforslag blev lavet et udredningsarbejde og derefter vedtaget et lovforslag, der forbedrer dyrevelfærden i mælkeproduktionen i Danmark. Det er rigtigt. Man skal dog lige huske, at det lovforslag var så utilstrækkeligt og så dårligt, at de nuværende regeringspartier ikke ville stemme for det. I modsætning til Enhedslisten, der jo med glæde tager de små ting, vi kan få, så ville Socialdemokraterne og Radikale Venstre gå meget længere. Det er lidt uklart, hvor meget længere man ville gå og i hvilken retning, men man ville i hvert fald gå meget længere. Det vil man så ikke mere.

Jeg vil bare spørge fødevareministeren, om det ikke er rigtigt, at det, vi kan se nu, er en udvikling, hvor færre og færre malkekøer kommer på græs, og at vi sådan set meget præcist kan forestille os, at i løbet af 5-10 år vil det faktisk kun være de økologiske producenter, der sender deres køer på græs. For det er jo den udvikling, der entydigt viser sig.

Ministeren.

Jo, jeg kan bekræfte den udvikling. Jeg har ikke helt opdaterede tal med lige her, men jeg kan bekræfte, at udviklingen i det konventionelle landbrug går i den retning. Det er også derfor, det er så vigtigt at sikre god dyrevelfærd inde i staldene. Løsningen er altså bare ikke at flytte produktionen til andre lande, al den stund at dyrevelfærden der er dårligere. Og så er der jo altså også en modsatrettet tendens, heldigvis, med de mange tiltag, jeg beskrev, som sikrer, at flere dyr kommer på græs, herunder specifikt og specielt den økologiske indsats, hvor vi jo har set en øget efterspørgsel efter økologisk mælk i Danmark, heldigvis, og en øget efterspørgsel efter vores økologiske mælk ude i verden. Det er noget, vi i øvrigt kæmper med at få til at vokse endnu mere.

Hr. Per Clausen.

Konklusion på det, ministeren siger, er jo sådan set ret enkel. Da det ville være for dyrt at kræve, at alt malkekvæg skal på græs, så lader vi være med at kræve det.

Nu gennemfører vi jo somme tider nogle ting, som godt kan være dyre, men vi har så nogle overgangsordninger, som indimellem er frygtindgydende langvarige, vil jeg sige, netop når det handler om dyrevelfærd, fordi vi anerkender, at man skal have afskrevet de investeringer, man har lavet i stalde osv. Mener fødevareministeren ikke, at man godt kunne have et perspektiv om, at vi faktisk skulle vende den udvikling, hvor malkekvæg kommer mindre og mindre på græs?

Ministeren.

Jeg synes faktisk ikke, at det er en helt fair måde at beskrive min holdning på, altså at sige, at det er for dyrt. Det er selvfølgelig en del af argumentationen, men jeg nævnte jo en lang række argumenter. Det væsentligste for mig var faktisk et dyrevelfærdsargument, nemlig det, at hvis vi gør omkostninger for vores landbrug så høje, at det de facto betyder, at de flytter produktionen til andre lande, hvor der er dårligere dyrevelfærd, så får vi ikke nogen positiv dyrevelfærdseffekt, men en dårligere dyrevelfærd samlet set. Jeg tror, en ko er ligeglad med, om den er tysker eller dansker eller svensker. Jeg tror, det går lige op for koen. Jeg tror, det er velfærden for koen, der betyder noget.

Lige det allersidste: Med hensyn til overgangene gør vi jo faktisk noget for at vende trenden, for vi siger, at vi gerne vil have endnu flere økologiske køer, som jo går ude.

Tak til ministeren. Så har vi gang i ordførerrækken. Hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. I forbindelse med behandlingen af beslutningsforslaget B 57 om kvæg på græs, som er fremsat af Enhedslisten, vil Venstre stemme imod forslaget. Med beslutningsforslaget foreslår Enhedslisten at ændre love og bekendtgørelser for at sikre, at alt kvæg, der er ældre end 3 måneder, skal gå på græs i sommerhalvåret. Beslutningsforslaget fremsættes dels på baggrund af de velfærdskonsekvenser, forslagsstillerne skønner det har, når kvæg ikke går på græs, dels på baggrund af en reduktion i antallet af køer på græs de senere år.

I Venstre mener vi da også, at det umiddelbart selvfølgelig er positivt, at kvæg kommer på græs. Når det så er sagt, mener vi, at Enhedslistens forslag nærmest helt glemmer realiteterne. Venstre havde også gerne set, at Enhedslisten selv havde kigget lidt på, hvad konsekvenserne af det er på anden måde, hvad det koster, og hvor pengene skal komme fra. Vi har også lige hørt i redegørelsen fra ministeren, at det her vil koste op mod 30.000 jobs. Det lyder meget voldsomt. Det kunne havde været rart at høre lidt fra Enhedslisten om det og også om den redegørelse, der lige er kommet fra ministeren, om, at produktionen så at sige bare vil flytte ud af landet med dårligere dyrevelfærd til følge. Det synes ikke at være gennemtænkt i det beslutningsforslag, som Enhedslisten her har fremsat.

Desuden er køernes velfærd jo ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt køerne kommer på græs eller ej. Det er også et spørgsmål om rimelig og ansvarlig driftsledelse, og der kan således også peges på andre initiativer, der forbedrer køernes velfærd, som det eksempelvis er set med nybygning af stalde, godt underlag og massiv investering i løsdriftssystemer. Ligeledes har arbejdsgruppen om hold af kvæg vurderet, at der ikke skal være et generelt krav om kvæg på græs. Det gjorde de bl.a., fordi græsning kan have negative effekter på velfærden, eksempelvis ved smitsomme klovlidelser og på anden måde. De overvejelser og den ekspertviden har Enhedslisten så åbenbart valgt at se bort fra i deres beslutningsforslag.

Man kan undre sig over timingen i Enhedslistens beslutningsforslag. Det lader nemlig til, at de med dette forslag fuldstændig overser den alvorlige økonomiske krise, som hele det danske landbrugserhverv faktisk befinder sig i i øjeblikket. Mælkepriserne har været faldende, og det udgør en stor trussel mod danske bedrifter. De voldsomme prisfald skyldes jo bl.a. selvfølgelig Ruslandssituationen med importstoppet, men også opbremsningen i Kina og den generelle situation på verdensmarkedet. Så til trods for disse alvorlige problemer, som dansk landbrug befinder sig i, er det åbenbart Enhedslistens tanke, at man skal svare igen med at pålægge det endnu større byrder.

Det siger vi selvfølgelig nej til i Venstre, og på den baggrund vil vi også stemme imod forslaget. Så skulle jeg hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også er imod forslaget og vil stemme imod det. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen. Værsgo.

Det er ikke, fordi jeg skal trække det unødigt i langgdrag, og hr. Erling Bonnesen sagde jo heller ikke noget overraskende, men jeg vil bare gerne spørge ham om én ting: Skal vi forstå det, hr. Erling Bonnesen sagde, på den måde, at Venstre sådan set er enig i, at det er problematisk, at vi i fremtiden får en mælkeproduktion, som udelukkende er baseret på kvæg, der står i stald hele året rundt? For det synes jeg hr. Erling Bonnesen antydede i sin indledning, altså at det nok var et problem, som man godt kunne interessere sig lidt for at gøre noget ved. Hvis vi kunne få det bekræftet, ville det da være et meget stort fremskridt.

Tak. Ordføreren.

Jamen Enhedslistens orfører må fortolke det, som han vil. Men jeg glædede mig over, at dansk landbrug og kvægbrug også selv er gået frem og jo har investeret i mange nye stalde med masser af nye tiltag, så der også på den måde sker fremskridt for dyrevelfærd, og det er da også godt. Så jeg tror ikke, jeg skal bevæge mig ind i at botanisere i Enhedslistens egne fortolkninger.

Hr. Per Clausen.

Så bekræfter hr. Erling Bonnesen bare, hvad jeg havde forventet han mente, nemlig at han synes, det er rigtig godt, at vi fremover får en mælkeproduktion i Danmark, der udelukkende er baseret på kvæg, der er i stald hele året rundt. Det bekræfter hr. Erling Bonnesen er et stort fremskridt, som han er meget glad for, og så kender vi Venstre igen.

Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg skal stadig væk ikke botanisere i Enhedslistens egne fortolkninger. Som jeg også sagde i min ordførertale, synes jeg, det er udmærket, at landmænd har forskellige produktionsformer, kan vi sige, og får kvæg på græs. Det er jo ganske udmærket. Så Enhedslistens egne botaniseringer og fortolkninger overlader jeg trygt til Enhedslisten selv.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Orla Hav fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Fra socialdemokratisk side kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, men vi vil gerne have lov til at give udtryk for en positiv tilkendegivelse af, at det altid er vigtigt at få sat fokus på dyrevelfærd. Når vi ikke kan støtte det, hænger det sammen med, at vi har valgt en anden vej til at nå forbedringer på dyrevelfærdsområdet – den vej, som hr. Per Clausen i et tidligere indlæg betegnede som den pragmatiske vej med de små skridts forbedringer – og det eksemplificerede vi jo ved at lave en kvægaftale sidste år, hvor der blev afsat 180 mio. kr. pr. år frem mod 2020 til bl.a. at begrænse lange dyretransporter, ligesom der blev afsat 93 mio. kr. til staldinvesteringer med fokus på miljø, klima og dyrevelfærd.

Det er så den statslige del af økonomien. Dertil kommer så erhvervets egenfinansiering af forbedringer på hele området for hold af kvæg, og det synes vi jo også skal krediteres. Derfor har vi den tilgang, at vi er nødt til at kigge på den virkelighed, som er i dansk kvægbrug. Og der må man jo sige, at vi får færre besætninger, og de besætninger, vi får, bliver større og større, og det medfører nogle logistiske problematikker, hvis hr. Per Clausen og Enhedslisten får et i øvrigt sympatisk forslag igennem.

Men dertil kommer, at den fornødne jord, som ministeren har gjort opmærksom på, jo også kan blive et problem, idet der mangler jord omkring de bygninger, hvor de mange køer er samlet. Og hvis risikoen så oven i købet er, at vi kan miste de 30.000 jobs, som kvæg- og mælkeproduktionen udløser i Danmark, er vi altså ikke med på det eksperiment.

Så vi vælger altså de små pragmatiske skridts vej hen mod at sikre bedre og bedre dyrevelfærd. Og det synes vi sådan set ikke går så ringe endda, og vi synes sådan set også, at erhvervet på mange strækninger arbejder positivt med. Og hvis man som forbruger gerne vil have alternativer til den konventionelle måde at producere på med kvæg på stald, har man jo mulighed for at købe økologiske produkter. Og det ser vi da også i høj grad at mange forbrugere vælger, og der er kravet jo, at dyrene skal have mulighed for at komme på græs.

Så alt i alt synes vi sådan set ikke, det ser så galt ud, og vi har taget mange skridt i retning af bedre dyrevelfærd.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Her står vi med et beslutningsforslag om kvæg på græs. Når man sådan ved første øjekast læser forslaget igennem, er det jo et positivt forslag, både i forhold til dyrevelfærd, og når man kigger på de forskningsresultater, der også har været i forbindelse med klovudfordringer i forhold til køer. Når man så kigger på forslaget og spørger, hvad chancen for, at vi kan føre det her ud i livet, er, må man desværre sige, at vi dér har nogle udfordringer, og de er ikke blevet mindre på det sidste.

Det er ikke længe siden – det var før jul – at vi havde lovforslaget L 37, hvor vi også havde en diskussion om fortrinsstilling. Dengang ville Dansk Folkeparti rigtig gerne have haft en diskussion om, hvordan vi kan opretholde en form for fortrinsstilling, netop for at man kunne få nogle jorder, som lå tæt på, når man eksempelvis ville have dyrene på græs.

Det er jo sådan, at det, hvis man har nogle arealer, hvor man skal dyrke nogle afgrøder, så ikke gør så meget, at de ligger 50 km væk, eller mere for den sags skyld, for så kan man køre derud med sine maskiner og dyrke dem. Problemet er jo, når man skal have dyrene på græs; så vil man meget gerne vil have, at det er tæt på. Hvis man bl.a. har malkekvæg, så skal det være tæt på gården, så man også kan få dem hjem igen, når det bliver malketid.

Vi havde jo gerne set, at man dengang havde taget den diskussion og spurgt: Hvordan kan man lave en fortrinsstilling? Den ville selvfølgelig have været anderledes end den, man har i dag, og vi var sådan set også meget enige med både fødevareministeren og regeringen som helhed og det flertal, der var, i, at den blev misbrugt, men vi ville gerne have haft en diskussion om, hvordan man kunne have brugt den, netop for at kunne imødekomme sådan nogle forslag som det her, altså om flere dyr på græs.

Hvis man stemmer for det her forslag, så bliver det meget, meget svært at føre ud i livet for erhvervet, for det er svært for dem at finde de arealer, som ligger tæt på deres ejendomme. Dansk Folkeparti vil i forbindelse med beslutningsforslaget, som ligger her, gerne prøve at tage den her debat en gang til, altså om vi ikke skulle kigge på, hvordan vi kunne skrue det med en fortrinsstilling sammen, hvor vi spørger: Hvad er det for nogle fordele, der er ved det, at man stadig væk har en fortrinsstilling?

Økologisk Landsforening var jo, hvad skal man sige, sådan positive over for det i starten og trak så ligesom følehornene til sig, og så var de ikke så meget for at snakke om fortrinsstilling mere. Det ærgrer Dansk Folkeparti, for vi synes faktisk, der er så mange positive effekter ved det. Det er måske ikke et beslutningsforslag, hvor man siger, at alle skal, men det er i hvert fald en mulighed for, at flere kan have en produktion, hvor de også får dyrene ud af stalden.

Så vi vil i hvert fald bruge det her beslutningsforslag som en løftestang til at få den debat, og vi håber, at ministeren vil tage positivt imod det og vil være åben over for at tage den debat i forhold til beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen, Enhedslisten. Værsgo.

Hr. René Christensen har jo ret i, at da Enhedslistens forslag går direkte imod den trend, vi har set i de sidste rigtig mange år, så vil det at gennemføre det eller noget, der bare minder om det, jo kræve, at man også skal se på en lang række andre lovgivninger; det er klart. Jeg vil bare sige til hr. René Christensen, uden at jeg tør kaste mig ud i nogen yderligere polemik, at Enhedslisten er helt indstillet på i det videre udvalgsarbejde at arbejde med alle de forslag, der kan føre til, at de landmænd, der gerne vil det, får en reel mulighed for også at få deres kvæg på græs, også selv om de ikke skulle være modne til at gå hele vejen over til økologien. Så det er bare et tilsagn om, at det vil vi gerne medvirke til.

Ordføreren, værsgo.

Det ser Dansk Folkeparti frem til at vi kan få en fornuftig debat i Fødevareudvalget om.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Fra radikal side kan vi sådan set godt forstå intentionen i det her forslag, og vi kan også godt lide den, altså at kvæg skal ud på græs. Man må også bare sige, at når man sidder i den anden ende ved knappen og skal trykke på den og sige »okay, nu gør vi det«, bliver man altid nødt til at kigge på, hvad konsekvenserne er. Så hvis vi rent faktisk skulle sige ja til det her forslag fra Enhedslisten, så bliver man jo nødt til at vide, hvad man rent faktisk ønsker.

Sagen er jo, at hvis vi stillede det her krav, som Enhedslisten foreslår, om, at alt kvæg skal ud, hvad jeg virkelig godt kan forstå man kan have som et mål, vil op mod 70 pct. af mælkeproducenterne blive ramt. Det er bare rigtig mange. Det er noget andet, når man sidder og skal tage sådan en beslutning helt alvorligt.

Mener man virkelig, at man vil gå ud og give merudgifter på 5 mia. kr. til det her erhverv og 0,5 mia. kr. om året og bringe 27.300 job i fare? Jeg ved ikke, om Enhedslisten faktisk er uenig i de beregninger fra ministeriet, om de mener, at beregningerne er stærkt overdrevne, eller om man reelt synes, at det at få kvæg på græs opvejer 27.000 arbejdspladser, 70 pct. af mælkeproduktionen ramt og et tab på 5 mia. kr.?

Det er bare det, man kan mærke, når man sidder og skal tage en reel beslutning og har prøvet det. Så ved man, at de gode intentioner altså kan have meget store konsekvenser for nogle andre, når de rammer virkeligheden.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at det kvæg, vi har i Danmark, har det godt, og så meget som muligt af det kommer ud på græs. En måde at få råd til at få kvæg ud på græs på er jo ved at have et bedre produkt, et højkvalitetsprodukt. Det er det, økologien er. Man kan få folk til at betale noget mere for det, og derfor er det for os at se, for os Radikale, den rigtige vej at gå for at få kvæg på græs. Ved at støtte økologien nedlægger man ikke arbejdspladser, man lægger ikke bare en stor økonomisk byrde på landbruget, man giver faktisk mulighed for at lave et bedre produkt, der kan sælges til en højere pris, så tingene hænger sammen.

Derfor har regeringen jo også været med til at sætte 400 mio. kr. af til økologi, og i den del, der handler om kvæg, der er i staldene, har vi stillet nogle krav, som er ret afgørende. Der er en hvileplads pr. ko, så de rent faktisk kan komme ned at ligge, der er adgang til foder og vand, og der er nogle ordentlige forhold i gangarealerne. Det er selvfølgelig ikke lige så godt som at komme ud på græs, men vi mener, at den rigtige måde at få så meget kvæg som muligt ud på græs på er at gøre det økonomisk muligt for landmændene. Det er det altså ved at gå over til et bedre produkt, til økologi, så det er vejen frem for os.

Derfor kan vi ikke støtte det her forslag, selv om vi egentlig deler intentionen om at få så meget kvæg som muligt på græs.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen, Enhedslisten. Værsgo.

Om tallene vil jeg bare sige, at Fødevareministeriet nærer en afgrundsdyb tillid til Landbrug & Fødevarers tal – den afgrundsdybe tillid deler jeg ikke. Men der er da ingen tvivl om, at et sådant forslag vil have store konsekvenser, overhovedet ikke. Derfor forstår jeg jo sådan set også, at et regeringsparti vil være sådan lidt nølende over for det.

Men det, jeg gerne vil spørge fru Ida Auken om, er, om vi – nu hvor Dansk Folkeparti har tilkendegivet, at de gerne i udvalgsarbejdet vil se på en form for fremskridt, man kunne gøre – faktisk i udvalgsarbejdet kunne have en diskussion af, om der er nogle ting, som ikke er gennemført, som vi kunne gennemføre, der kunne gøre, at vi i hvert fald kunne få en udvikling, hvor vi snarere fik mere malkekvæg på græs, end den omvendte udvikling.

Tak. Ordføreren.

Se, det synes jeg er en god tilgang, og jeg synes, at det er en god måde at bruge debatterne i Folketingssalen på. Jeg forstår jo godt, at man gerne vil fremsætte et beslutningsforslag fra støttepartiernes side og vise, hvilken retning man synes tingene skal gå. Og hvis der er nogle pragmatiske fremskridt, vi kan tage, som kan få mere kvæg på græs, så er vi da fra radikal side helt klart åbne over for det.

Det er bare ikke det at stille et krav nu og så være villig til at tage så store omkostninger for et erhverv, som har det svært; det vil formentlig bare betyde, at produktionen rykker et andet sted hen, så der dermed ikke er kvæg, der får det bedre ude i virkelighedens verden. Det er så det, der får os til at sige nej tak til det forslag i dag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Fra SF's side har vi også stor sympati for intentionen i Enhedslistens forslag. For nogle dage siden var jeg i Vestjylland og besøge Frederik, der er økobonde og har 30 malkekvæg, som går på græs. De har en åben stald, så de kan sådan komme og gå lidt, som de vil.

Jeg så hans årsregnskab. Han er normeret til at have 26 sygdomstilfælde blandt de 30 malkekvæg, det synes jeg jo er rimelig mange, men han havde et. Han havde også, når alle udgifter var betalt, et overskud på en lille halv million kroner. Det er bare for at sige, at det jo godt kan lade sig gøre under de rette omstændigheder at have økologisk malkekvæg i Danmark, der går på græs. Men det er jo også en langt større diskussion, vi også tager i andre fora, om den krise, som dele af landbruget er i, også økonomisk.

Det er svært at påstå, at alle danske husdyr har det lige godt, og meget af det, der foregår, er jo stadig væk lovligt. Dyrene får ikke altid opfyldt deres naturlige behov og adgang til plads.

En undersøgelse blandt danskerne viste for et år siden, at over 93 pct. af danskerne synes, at alle køer skal ud på græs om sommeren. Og som i så mange andre sammenhænge kan vi jo selv stemme med pengepungen og kun købe økologisk mælk, for økologiske køer skal gå ude i sommerhalvåret.

Baggrunden for, at der siden 2003 er sket et fald antallet af kvæg på græs, er jo bl.a., at køerne ikke længere står bundne i staldene. De, der ikke blev afløst af økologiske køer, går nu løst i større stalde. Og i 2022 er det heldigvis helt slut med bundne køer i staldene.

SF vil gerne være med til at se på de forhold, som Enhedslisten påpeger i forslaget, vedrørende de store stalde, og vi vil også gerne være med til, at det skal være slut med bundne køer. Men det er jo heller ikke i alle tilfælde, at det er fuldstændig uproblematisk at have kvæg på pres.

Det er jo lidt af en kunst at fodre køer på græs. Landmændene skal hele tiden holde øje med, at de alle sammen får tilstrækkeligt med foder, og at det er afbalanceret i forhold til de næringsstoffer, der er nødvendige. Fodringen er nemmere at styre, når de står i stalden. Og så er køer vanedyr, de kan godt lide at få den samme mængde foder hver dag.

Derudover er der et krav til markens tilstand. Landmanden skal have den rette type jord i tæt afstand, der skal være nok græsvækst, og så skal der ikke være smattet eller hullet på marken, så køerne kommer til skade. Hvis de krav ikke er opfyldt, kan det være et problem for dyrevelfærden, og så er det bedre for køerne at være i stalden.

I SF er vi ikke enige i, at det automatisk er skidt, at bedrifterne er store, og at tingenes tilstand altid er hundrede procent i orden og perfekt i små brug. Vi vil meget gerne samarbejde om bedre regler for staldenes indretning og hurtigere løsladelse af de sidste bundne køer. Måske skal vi så i virkeligheden snakke om, hvordan vi får udryddet pesticidmælken; den økologiske mælk går jo så at sige på græs hele sommeren.

Med de bemærkninger kan vi ikke støtte Enhedslistens forslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mette Bock, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Ifølge det her forslag skulle vi pålægge regeringen at gennemføre de nødvendige ændringer af love og bekendtgørelser for at sikre, at alt kvæg, der er ældre end 3 måneder, skal på græs i sommerhalvåret. Det vil få utrolig store økonomiske konsekvenser for dansk landbrug. Det er der andre ordførere der har redegjort for, så det skal jeg ikke gentage.

Generelt mener vi i Liberal Alliance, at vi skal overlade en større del af driftsledelsen til landmændene selv. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om Enhedslisten faktisk har overvejet, hvilke konsekvenser et sådant forslag kunne have for CO 2 -udslippet. Men det er selvfølgelig en historie, man bliver nødt til at regne lidt videre på senere hen.

Men på den her baggrund kan Liberal Alliance ikke støtte det fremsatte forslag.

Tak til ordføreren. Venstre har talt for Det Konservative Folkeparti tidligere, så vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Per Clausen, Enhedslisten. Værsgo.

Når man lytter til den her debat, kunne man godt få det indtryk, at hvad angår opbakning til det her forslag, går det kun en vej, og det er tilbage. Da vi fremsatte forslaget første gang, vel for 9 år siden, var SF og Radikale for; Socialdemokraterne undlod at stemme, det gjorde de tit i dyrevelfærdsspørgsmål i oppositionstiden; Dansk Folkeparti var positive over for det.

Hvis vi husker, hvordan det var tilbage, jeg tror det var i 2010, da vi fik vedtaget den lov, der nu gælder, om malkekvæg, så stillede Enhedslisten ændringsforslag om, at både malkekøer og kvier skulle have mulighed for at komme på græs, og det sidste var nu i overensstemmelse med ekspertudvalgets anbefalinger, men det ændrede ingenting, vil jeg bare sige. SF og Radikale stemte for, Socialdemokraterne undlod at stemme, og Dansk Folkeparti havde allerede dengang besluttet sig til at være imod. Så man kan da sige, at i hr. René Christensens tid som ordfører på det område har der været konsekvens i Dansk Folkepartis position. Jeg husker også, at mange også dengang talte venligt om forslaget, og det er jo ikke altid, folk taler venligt om forslag fra Enhedslisten, så derfor skal man jo være glad for det.

Det havde også den konsekvens, vil jeg sige, eller det ved jeg ikke om det havde, men den daværende justitsminister, som var på sagen dengang, benyttede i hvert fald anledningen, da vi havde førstebehandlingen af beslutningsforslaget, til at sige, at nu havde hun nedsat en arbejdsgruppe, der skulle arbejde med forholdene for malkekvæg med henblik på at lave et regelsæt, nemlig det, der så blev vedtaget i 2010. Og hvis man sådan er lidt selvoptaget, kan man jo godt påstå, at dermed havde Enhedslistens beslutningsforslag en udløsende effekt i forhold til det arbejde. Det kan man næppe nogen sinde dokumentere, men der er somme tider en vis sammenhæng i det: Der igangsættes udvalgsarbejder, ekspertgrupper kommer i gang, og det bliver så til et beslutningsforslag her i Folketinget, hvis vurderingen fra regeringens er, at det, der bliver fremlagt, nok er en bedre sag for forslagsstilleren end for regeringen. Og det er jo kun godt.

Så er der sagt om det her forslag, at det vil få en lang række katastrofale økonomiske konsekvenser. Det baserer man så også, så vidt jeg har forstået det, på Landbrug & Fødevarers beregninger, der selvfølgelig i hvert fald ikke undervurderer de økonomiske oplysninger. Men det er klart nok, at når man fremsætter et forslag, som vil betyde, at den udvikling, vi har set de sidste 10 år, hvor man er gået fra, at 75 pct. af malkekvæget var på græs, til, at det kun er 25 pct., der er det, skal vendes, så er det klart, at det har nogle konsekvenser, og hvis man så laver en beregning på, hvad det vil koste næste år, hvis man gør det næste år, så ser man, at det selvfølgelig bliver rigtig, rigtig dyrt; det tror jeg sådan set slet ikke man kunne.

Det, man kunne beslutte sig til, var, at vi faktisk ville vende udviklingen, og at vi ville sikre, at vi på et eller andet tidspunkt ude i fremtiden havde malkekvæg på græs. Det kunne man godt beslutte sig til. Det er helt givet, at det ville få nogle konsekvenser for det danske landbrugs struktur fremadrettet, for det ville betyde, at trangen til hele tiden at lave større og større bedrifter ville blive modvirket af, at det ville være rigtig svært at kombinere de meget store bedrifter med, at kvæg skulle på græs, ligesom man kan forestille sig, at det også får en konsekvens for, hvor store besætningerne kan være, hvis man omlægger svineproduktionen til økologi. Om det så også får en negativ betydning for indtjeningen, er jo en helt anden sag. For den koncentrations- og effektiviseringstrend, som man har drevet dansk landbrug efter i de seneste år – man har jo gjort det rigtig dygtigt, man er fantastisk effektiv – har jo ikke ført til, at landbruget har stor indtjening. Tværtimod. Landbruget befinder sig i en nærmest permanent økonomisk krise og må hele tiden stille krav om, at man skal give lidt køb på dyrevelfærden, lidt køb på hensyn til natur og miljø for at kunne drive landbruget økonomisk rentabelt.

Der er det klart at vores forslag siger noget andet.

Vi siger, at vi vælger at have fokus på, at vi sådan set synes, at det er godt, at malkekvæg kommer på græs. Det er ovenikøbet så godt, at vi ikke skal ret mange år tilbage i tiden, før vi med Landbrug & Fødevarers mange filmatiseringer af, hvordan livet var på landet, uden lugt og ret meget støj, kunne se nogle meget smukke farvebilleder af noget malkekvæg, der var på græs, og det var jo ikke falskneri, for det fandtes, men jeg tror nok, at det måske er gået lidt op for Landbrug & Fødevarer, at man ikke skal markedsføre sig på det modsatte af den politik, man har. Det er en dårlig idé, også for en interesseorganisation. Men det viser nok meget godt, at opfattelsen af, at det er en rigtig god idé, at malkekvæg er på græs, er ganske udbredt i befolkningen. Det er jo også blevet sådan et tilløbsstykke blandt byboere at komme ud og se det der, hvor det sker. Og selv om jeg skal passe meget på med at falde i den fælde og tro, at dyr giver udtryk for glæde ud fra sådan de samme overvejelser, som mennesker gør, kunne man jo godt få det indtryk, at det ikke var helt ubehageligt for køerne at blive sluppet løs. Det er der, hvor man så er kommet dertil, hvor man kan sige: Jamen hvad kan man så alligevel få ud af den her debat, altså, som er positivt?

Altså, vi er tilsyneladende ikke kommet dertil endnu, hvor der er et flertal i Folketinget, der ligesom siger: Vi kan jo konstatere, at konsekvensen af den udvikling, der har været i dansk landbrug de sidste år, ikke har skabt den store økonomiske indtjening, vi havde forventet. Og selv om man slynger om sig med store tal på, hvor mange mennesker der er beskæftiget, at så må man vel sige, når det handler om den primære produktion, altså den, der foregår i landbruget og vedrører den umiddelbare forarbejdning af de produkter, man producerer, så er beskæftigelsen jo ikke stigende, men snarere faldende. Så det er altså hverken en stor økonomisk gevinst eller en beskæftigelsesmæssig kæmpesucces.

Så synes jeg, det var lidt sjovt, da jeg for nylig var udsendt af Folketinget til Filippinerne – det er jo en god ting, tak for det – at vi der fik at vide, at en af Arlas vigtigste argumenter for, at de var rigtig gode til at sælge mejeriprodukter på Filippinerne, var, at man heldigvis havde et klima i Danmark, hvor man kunne have køer. Gad vide, hvornår de nede på Filippinerne finder ud af, at det klima i Danmark er så fremragende, at køerne er indendørs hele tiden. Hvis det kan lade sig gøre, kan man sådan set også producere mælkeprodukter andre steder på jordkloden end der, hvor der er et tempereret klima, hvis de skal være indendørs hele tiden. Så det ved jeg ikke.

Så til det, man så alligevel kan få ud af den her debat på den positive side:

Da vi havde debatten tilbage i 2006-07, gav jeg også gav udtryk for, at jeg var glad for, at man igangsatte det her ekspertarbejde. Nu er der så kommet et tilsagn fra adskillige partier om, at man sådan set gerne vil se på, om vi kan gennemføre nogle tiltag, der kan gøre det økonomisk og på andre måder driftsmæssigt mere fornuftigt at sende malkekvæg på græs, end det er i dag. Og vi ved jo godt, at det indimellem er sådan her i Folketingssalen, at vi er i det konstruktive og gode lune, hvor vi hele tiden taler om, at nu skal vi lave nogle gode ting bagefter, og at det vel nogle gang sker, at det ikke rigtig bliver til noget. Men jeg opfatter det alligevel sådan, at her har vi at gøre med et område, hvor det vil være rigtig fornuftigt, hvis vi satte os ned i udvalget og prøvede at kigge på, hvad for nogle tiltag vi i givet fald kunne blive enige om, som alle jo i og for sig har sagt går i den rigtige retning; jeg kom lidt i tvivl i forhold til hr. Erling Bonnesen, for hver gang jeg forsøgte, hvad hr. Erling Bonnesen sagde, fortalte han mig, at jeg ikke havde forstået ham rigtigt, og det er selvfølgelig lidt ærgerligt, men det kan vi jo arbejde lidt skriftligt med, og så kan være, vi kan få en større forståelse for, hvad hinanden mener. Det er jo muligt, man skal i hvert fald ikke lade noget været uforsøgt.

Så det skal bare være de afsluttende bemærkninger, at jeg forventer, at vi nu får en snak om det her forslag i udvalget, og så vil jeg tage det med mig herfra, at der er rigtig mange, der gerne vil gøre noget for at skabe en bedre dyrevelfærd; at de ikke er ret glade for, at det kommer til af koste landmændene noget; og at de åbenbart stadig væk er overbeviste om, at den strategi, der har været for dansk landbrugs udvikling, der har betydet, at man nu er i en nærmest permanent økonomisk krise, er den rigtige strategi. Det forstår jeg ikke helt, men jeg har på den anden side heller ingen forventninger om, at det skulle forandre sig i dag. Jeg har jo argumenteret for det mange gange, og det rykker ikke så meget, så det er nok noget med de pædagogiske evner, der ikke slår til, og så er det godt, at ens tid i Folketinget snart er ovre, så vi kan få nye kræfter ind, der måske har en bedre og klogere måde at argumentere på, så de kan overbevise flere mennesker om det. Det går lidt bedre ude i samfundet, vil jeg sige, uden for disse mure er der nok flere, der synes, at det er en god idé.

Men vi arbejder konstruktivt videre med det her, og så skal jeg ikke trække sagen yderligere i langdrag, hvad jeg jo roligt kan sige, eftersom jeg næsten har opbrugt hele min taletid.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.