Tak for debatten. Støj og alt for mange børn stuvet sammen på alt for lidt plads kan gå ud over børns trivsel og læring. Alligevel har de små i vuggestuer og børnehaver ikke nogen lov eller nogen regulering, der beskytter dem mod et dårligt arbejdsmiljø, og det er det, som SF gerne vil have lavet om på med dette beslutningsforslag. Vi mener, det er absurd, at vi i 2015 ikke har en eller anden form for børnemiljølov, som svarer til de voksnes arbejdsmiljølov, særlig når vi ved, at støj, høje CO2-koncentrationer og ringe temperaturregulering desværre er hverdag for mange børn i vuggestuer og børnehaver, og vi ved, at det kan have konsekvenser for deres udvikling og trivsel.
Det er utroligt og bemærkelsesværdigt, at børnene også selv oplever problemer med indeklimaet. Man kan måske have en forestilling om, at de er optaget af alt muligt andet og slet ikke lægger mærke til, om der er meget larm, dårlig luft eller meget varmt. Men Børnerådet lavede tilbage i 2012 en undersøgelse, og i den svarede 41 pct. af de ca. 1.000 adspurgte børnehavebørn i alderen 4-6 år, at der var for meget larm i deres børnehave. Undersøgelsen viser også en sammenhæng mellem den generelle trivsel og det enkelte barns oplevelse af indeklimaet, og det viser sig, at en markant større andel af de børn, som ikke bryder sig om at være i deres børnehave, oplever problemer med indeklimaet samme sted. De børn, der ikke synes, det er et rart sted at være, oplever i højere grad, at der er for meget larm og støj. De føler i mindre grad, at de har et sted at gå hen for at finde ro. De oplever, at belysningen er dårlig, og at der lugter grimt.
Det er vel en viden, som vi ikke kan sidde overhørig. Det er ikke rimeligt, at børn, som i forvejen ikke er glade for at være i børnehaven, også skal opleve problemer med indeklimaet. Hvis vi kan give dem en bedre hverdag ved at forbedre indeklimaet, synes jeg, at vi skal gøre det.
Arbejdstilsynet anbefaler bestemte grænseværdier for CO2-koncentrationen, og vores bygningsreglement har en grænseværdi for nybyggerier. Arbejdstilsynet anbefaler også, at man ikke udsættes for en støjbelastning på over 85 dB eller spidsværdier af impulser over 137 dB. De grænser bygger på en vurdering af, hvad der er dårligt for voksne, men vi aner ikke, om de grænser passer til små børn. Det mindste, vi kan gøre, er da at få sagen vurderet. Børn har jo også en arbejdsdag ligesom de fleste andre borgere, de nyder bare ikke godt af den samme beskyttelse. Vi skal have undersøgt, mener vi i hvert fald i SF, om de grænseværdier for lyd og CO2, der beskytter voksne, matcher de små. Ellers skal der reguleres derefter, så vi kan sørge for ordentlige vilkår.
Jeg er rigtig glad for at høre, at både Dansk Folkeparti og Enhedslisten rent faktisk vil bakke op om det her med at få undersøgt, om de grænseværdier, vi kender, også virker for små børn. Vi ved jo, at støj kan give børn varige høreskader, og at det kan påvirke koncentrationsevne, hukommelse, indlæring og sprogforståelse, og det skal vi da tage alvorligt, når nu vi gerne vil have så massivt et børnefokus her i huset, som vi jo heldigvis vil i fællesskab.
Det er også vigtigt, fordi daginstitutioner jo skal inkludere stadig flere forskellige børn, heriblandt en del af en gruppe børn, som tidligere modtog specialtilbud, f.eks. børn, der har diagnoser som adhd og Aspergers syndrom. Det er børn, som i forvejen kan have svært ved at koncentrere sig og kan være særlig følsomme over for lyd og lys. Hvis de skal inkluderes i almene daginstitutioner, skal vi jo sætte ordentlige rammer og sikre deres trivsel. Inklusion er ikke bare at rumme børn med særlige behov, det er at inkludere børn i fællesskaber og også sikre dem god trivsel og udvikling.
Så vores forslag er, at vi skal starte med en undersøgelse. Lad os få undersøgt, om de grænseværdier for lyd og CO2, som beskytter os voksne, matcher de små. Vi skal bruge undersøgelsen til at beslutte, hvordan vi så sikrer et godt arbejdsmiljø til børn, og når vi kender grænserne, der gælder for børn, så kan vi jo vurdere, om det er mest hensigtsmæssigt at lave lovændringer på den ene eller på den anden måde, bare vi får sikret børnene bedst muligt. Vi ved jo heldigvis – at en del institutioner har igangsat initiativer med lyddæmpere, udluftning osv., og det er rigtig godt, men vi ved også, at i nogle daginstitutioner er det ikke sådan, det er.
Jeg havde håbet på, at der ville være bred tilslutning i Folketinget til at få undersøgt, hvilke indeklimaforhold vi skal tilbyde og sikre vores børn, så vi kan give dem en god hverdag i daginstitutionen. Det var ikke helt tilfældet, men igen tak til Enhedslisten og DF for at være med på at se på at få den her undersøgelse. Vi mener i SF ikke, at det er pædagogernes ansvar at vurdere, om CO2-koncentration er for høj. Det mener vi at fagpersoner med forstand på den slags skal være med til at vurdere. Om børnenes ret til et ordentligt arbejdsmiljø skal være en del af dagtilbudsloven, de pædagogiske læreplaner eller noget helt tredje, kan vi drøfte, når vi når dertil, når vi kender de grænseværdier, der er rigtige for børn. Pointen er, at vi i SF synes, at børnene har ret til det her arbejdsmiljø, og at det er noget, vi skal være med til at regulere i Folketinget.
Så lad os finde en eller anden måde at få undersøgt det på. Lad os derefter diskutere politisk, hvordan vi kan ændre vores regler, så vi har noget at måle på baggrund af, og så man som forældre eller pædagog kan reagere og kræve handling, hvis der er problemer i en daginstitution. Ellers batter det ikke, men bliver ved de fine hensigter. Jeg håber, vi i udvalgsbehandlingen kan nå nogle skridt videre i fællesskab. Tak.