Det sidste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 132:

Forslag til folketingsbeslutning om en bedre og mere effektiv indsats over for stalkingofre.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 27.03.2015).

Jeg beklager, at jeg ikke lige kunne læse titlen på forslaget, men jeg har ikke fået mine briller på, og så er det lidt svært en gang imellem. Men jeg skal huske det til næste gang.

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren har ordet.

Så er det godt, at vi kan hjælpe hinanden. Vi har også efterhånden været her i lang tid, så hvis nogen begynder at læse nogle ord forkert, tror jeg ikke, vi skal bebrejde hinanden noget.

Jeg vil gerne sige, at det her beslutningsforslag omhandler en kriminalitetsform, som er utrolig indgribende og dermed meget brutal i sin karakter – jo ikke mindst hvis det er systematisk og vedvarende stalking, for så er det noget, der kan belaste et offer og også pårørende ganske meget. Derfor er jeg fuldstændig enig med SF i, at det er vigtigt, at vi også på det her område har et effektivt værn.

Det er ikke ret lang tid siden, at Folketinget vedtog et samlet regelsæt om det, der vedrører tilhold, opholdsforbud og bortvisning i det, der blev kaldt en tilholdslov. Hele formålet med loven var jo at styrke indsatsen for at beskytte personer, også hvad angår stalking. Med den lov er der allerede bestemmelser, der definerer, hvordan vi forstår stalking, og bestemmelserne understreger, at det er en alvorlig forbrydelse. Man kan sige, at der dermed er det lovgivningsmæssige værn, som – hvis jeg husker ret – et enigt Folketing er blevet enige om er nødvendigt.

Det kan også være vigtigt at sige, at loven jo bygger på en betænkning fra Strafferetsplejeudvalget, som dengang også behandlede spørgsmålet om, hvorvidt der skulle indføres en strafbestemmelse om præcis stalking. Udvalget fandt dengang, at en ordning med polititilhold i virkeligheden indebærer en bedre beskyttelse af ofrene og den forurettede, og jeg kan ikke få øje på, hvad der skulle have forandret sig siden da.

Til gengæld er det jo helt oplagt, at vi i de her sager har behov for, at politiet reagerer hurtigt, så chikanen kan stoppes, og at parterne kan få hjælp til at blive adskilt fra hinanden af hensyn til offeret. Hvad angår hastigheden, skal man selvfølgelig altid huske på reglerne om partshøring. Det er et princip, som der skal være tungtvejende grunde til at fravige. Derfor afviste man også i forbindelse med vedtagelsen af tilholdsloven i 2012 at fravige kravet om forudgående partshøring, også i den her type af sager. I det ligger der jo et oplagt dilemma, men det har Folketinget altså behandlet for få år tilbage.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt vi skal indføre tidsfrister for de enkelte sagstrin, oplever jeg jo relativt ofte, at der fremsættes forslag i enten offentligheden eller her i Folketingssalen om en eller anden form for kriminalitetsform, som er væsentlig, som har store ofre, og som man derfor ønsker at fastsætte tidsfrister omkring. Problemet er jo, at hvis jeg hver gang sagde ja, ville vi også udvande det princip. Selv om jeg synes, at den kriminalitetsform, vi diskuterer i dag, er alvorlig og kan have rigtig alvorlige konsekvenser, er der mange andre kriminalitetsformer, der også er alvorlige, og som også kan have meget store både personlige, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser.

Når alt det er sagt, er det vigtigt, at politiet er opmærksom på den her problemstilling. Derfor er jeg også glad for, at Rigsadvokaten i samtlige politikredse har undervist politifolk og jurister, der arbejder med tilhold, i de nye regler, og Rigsadvokaten har efter lovens vedtagelse udarbejdet nye retningslinjer om behandling af sager om tilhold m.v. Der er også flere politikredse, som har valgt at samle sagsbehandlingen på det her område ét sted i kredsen for at sikre en effektiv sagsbehandling.

I hele den her diskussion skal vi jo ikke glemme ofrene. Der gælder en række beskyttelsesforanstaltninger, herunder at det er muligt, at et tilhold kan udstedes af en anden politikreds end den, hvor offeret opholder sig. Formålet med det er jo så at sige at sløre, hvor offeret opholder sig, og det er selvfølgelig relevant i de tilfælde, hvor offeret bliver nødt til at leve i skjul på grund af chikane. Der er også mulighed for at udstyre offeret med en overfaldsalarm, hvis der ud fra en konkret politifaglig vurdering er behov for det.

Så er der spørgsmålet om muligheden for at skifte identitet i særligt grove sager. Den mulighed findes allerede i dag. Det siger sig selv, at det er noget, der kun skal ske i helt særlige tilfælde, men jeg er glad for, at vi har regelsættet til, at det kan ske.

Summa summarum kan vi ikke støtte forslaget. Jeg er enig med SF i, at det er et væsentligt kriminalitetsområde, og dem er der desværre mange af. Den lov, der gælder på området, er ikke særlig gammel, og jeg tror sådan set, at vi har bestemmelserne – der skal nok mere være et fokus på at være sikker på, at de faktisk også bliver brugt. Og så skal vi i øvrigt kulturelt og samfundsmæssigt få sagt fra over for dem, der mener, at de med social kontrol eller andet skal bestemme over andre menneskers liv. Det skal ingen have lov til.

Der er et spørgsmål fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg ærgrer mig måske lidt på ofrenes vegne over, at ministeren ikke er lidt mere velvillig over for bare nogle af delene i forslaget, så jeg vil benytte lejligheden til at spørge ministeren: Er der slet ikke noget, vi så skal gøre bedre i forhold til stalking? Er der ikke nogen initiativer, som ministeren kan pege på, som kan hjælpe de her ofre, som er meget fortvivlede over en lang sagsbehandlingstid og mange andre problemer i forbindelse med deres sager? Det har voldsomme konsekvenser for dem, og jeg tror virkelig, de har brug for en tilkendegivelse af, at der skal ske noget mere. Og jeg kender udmærket godt lovgivningen fra tidligere, for SF var med til at få nedsat det udvalg; SF havde det beslutningsforslag i Folketingssalen, hvor man fik nedsat det udvalg, som førte til den endelige lovgivning. Så har ministeren ikke et eller andet, vi kan opmuntre de her mennesker med?

Justitsministeren.

Jo, men det gælder jo her som på andre områder, hvor vi har at gøre med kriminalitet, der kommer meget tæt på menneskers liv, at vores myndigheder skal reagere, og at hurtighed og hastighed selvfølgelig spiller en rolle. Jeg synes, vi generelt har for lange ventetider i det samlede retssystem, og derfor er jeg selvfølgelig utrolig optaget af, at vi får det nedbragt; det gælder på det her område, som det gælder på andre.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg synes ikke, at der sådan er de helt store tilkendegivelser, men jeg vil så høre, om ministeren måske kunne finde på at tage et møde med Dansk Anti-Stalking Forening, som måske er dem, der har størst erfaring på offersiden her, for jeg tror, de har virkelig mange budskaber, som de gerne vil af med, om de trængsler, de oplever i forbindelse med de her sager, som bare er rigtig, rigtig svære at få has på. Jeg medgiver, at der i forhold til mange af dem måske ikke er de gode løsninger, fordi der er tale om en gerningsmand, som er virkelig vedholdende, og som måske også er meget syg. Men jeg tror, at de, hvis vi kunne smidiggøre processen omkring nogle af de her ting – hvis der var den mindste mulighed for det – så ville være rigtig taknemlige for det.

Justitsministeren.

Jeg lytter altid gerne og lader mig også meget gerne inspirere af ideer udefra; det gælder på det her område, som det gælder på alle andre. Det her er en vigtig gruppe af ofre, og det er et vigtigt kriminalitetsområde, og det er det desværre mange gange. Jeg tror, at det, der er det afgørende, er, at der er fokus på området i alle dele af dansk politi og hos myndighederne i det hele taget.

Tak til justitsministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og den første er hr. Karsten Nonbo, Venstre, som ordfører.

Tak til SF for at have rejst en meget vigtig sag, som skal tages alvorligt. Jeg kan da med det samme sige for Venstres vedkommende, at selvfølgelig er der elementer, vi kan bruge. Det mest oplagte er – for mig i hvert fald – at man sætter en GPS-fodlænke på den, der er dømt for stalking; så ved vi, hvor vi har kalorius det næste stykke tid.

I forhold til at skifte identitet: Ja, men så vidt skulle vi helst ikke komme. Vi skulle helst have det her bekæmpet, inden det er så slemt for den, der er offeret, at vedkommende skal skifte identitet, for så er vi egentlig for langt ude.

I forhold til relevante behandlingsmuligheder: Ja, det er jo mange gange det, der er problemet, altså at den, der er stalker, er forsmået, psykisk syg osv. Så relevante behandlingsmuligheder i det omfang, det hjælper, er godt. Jeg tror bare ikke, det hjælper.

Det, der bekymrer mig ved det her beslutningsforslag – men det kan selvfølgelig forbedres, eller også kan jeg få en nærmere forklaring af fru Karina Lorentzen Dehnhardt – er, at man vil indsætte en stalkingparagraf i straffeloven, som entydigt definerer stalking. Jeg er egentlig bange for, hvis man får det entydigt defineret, at der så er nogle, der falder ved siden af, for der er mange former for stalking. Altså, der er nogle, har jeg hørt, der ligefrem sender blomster til offeret, og det er da meget rart i starten, men når alle vaser er fyldt, bliver man også på et tidspunkt træt af det. Og det kalder jeg også stalking. Der er former, som vi skal passe på vi ikke udelukker, ved at få defineret det her. Men det kan ordføreren for forslagsstillerne måske uddybe nærmere.

Det, jeg også kan frygte – hvis det er det, der er intentionen – er det der med nedsatte sagsbehandlingstider. Når sagen er pakket, altså fra der bliver rejst tiltale, til sagen bliver berammet og vedkommende bliver dømt i retten, må der ikke gå for lang tid. Men der, hvor jeg tror mange stalkersager egentlig slutter, er ved politiets sagsbehandling af dem. For mange af de her stalkere, vil, når de har opsøgt nogle 3-4 gange og sagen så er blevet pakket og afleveret i retten og ligger der et par måneder, kunne nå at lave meget skade.

Jeg må sige, at jeg fra mit tidligere liv som fuldtidsansat i politiet ved, at mange af mine kollegaer tager det meget alvorligt, og allerede fra den første anmeldelse gør man det, at man indkalder den indklagede og snakker med ham og finder ud af, hvilket niveau den her sag er på. Og tro mig, hvis først man har kørt ud til vedkommende en 4-5 gange – hver gang han har stalket – i fuld uniform og konfronteret ham med det, så tror jeg egentlig, sagen dør meget hurtigere, end hvis den ligger og venter i 2 måneder i retten, og hvor han får en eller anden juridisk dom og måske en bøde, som han alligevel ikke betaler. Så tror jeg, at det, at politiet er derude en 4-5 gange, eller at man bliver taget nogle gange, mens man er i gang med at stalke, tæller meget mere. Jeg siger ikke, at man skal chikanere stalkeren, men jeg siger bare, at man godt må fortælle ham, at han nu er i gang med noget ulovligt. Og når man har gjort det nogle gange, tror jeg egentlig, det er en bedre medicin.

Men der er altså de gode elementer, som er blevet nævnt her. Til gengæld har vi lidt betænkeligheder ved det, hvis der menes, at sagen skal pakkes hurtigt og i retten, for så er jeg bange for, at det er en forkert hjælp, vi giver den stalkede person. Så det er det, vi kalder en blød afvisning. Men det her er i hvert fald noget, der er værd at debattere videre, for det er et alvorligt emne, og det er en meget ulykkelig situation, som stalkerofrene bliver bragt i. Tak.

Vi går videre i talerrækken, og det er fru Annette Lind fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak. De mennesker, som udsættes for systematisk og gentagen chikane, skal være ordentligt beskyttet, for den utryghed og den frygt, stalking medfører, fortjener ingen dansker at leve med. Og derfor vil jeg også gerne kvittere for, at SF har rejst den her debat med beslutningsforslaget her. For i bund og grund handler det jo om tryghed – at alle danskere skal kunne føle sig trygge i deres hjem, i deres lokalområde, og når de færdes på gaden. Og bliver man udsat for stalking, oplever man jo netop utryghed og frygt i sin hverdag. Det skal vi naturligvis ikke acceptere.

Vi Socialdemokrater er meget enige i, at ofre for stalking kræver særlig opmærksomhed i politiets arbejde, og der er ingen tvivl om, at det er et område, hvor der førhen har været sparsomt med viden, og hvor der har været usikkerhed om, hvordan politiet skal håndtere stalkingsager. Derfor har vi gjort noget ved problemstillingen. I 2012 ændrede vi lovgivningen på området, så loven i højere grad beskytter ofrene for stalking. I loven bliver politiets beføjelser udvidet, og ofrenes mulighed for at få hjælp bliver styrket. Så det er bestemt et område, der har været og stadig er meget opmærksomhed om.

Derudover har Rigsadvokaten som opfølgning på lovgivningen bl.a. udarbejdet retningslinjer for både politiet og offeret, så der er en klar fremgangsmåde for, hvordan stalkingsager skal behandles. Og politikredsene rundtom i landet melder om, at det er blevet nemmere at håndtere stalkingsagerne, og at de generelt bliver prioriteret højt. Samtidig har politiet implementeret nye redskaber, så de nemmere kan vurdere, i hvilke sager der er akut brug for hjælpeforanstaltninger til offeret eller tiltag over for gerningsmanden. Alt sammen er det for at sikre, at ofrene hurtigst muligt kan få den nødvendige hjælp.

Vi skal støtte stalkingofre, og derfor har vi iværksat en række initiativer, og jeg vil bestemt ikke afvise, at vi også kan komme til at se på flere, men de forslag, der præsenteres her i dag, kan vi dog ikke støtte.

Tak til ordføreren. Der er ingen med korte bemærkninger. Den næste i talerrækken er fru Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Inden vi tager fat i de forskellige delområder, som der er i forslaget, og som skal gennemføres, synes vi, det er relevant at forholde sig til begrebet stalking. Stalking har sikkert altid eksisteret, bare ikke med denne benævnelse; den er først kommet de senere år som en konsekvens af, at der er blevet mere bevågenhed om det i både medierne og fra politisk side. Stalking karakteriseres ved en særlig type adfærd og aktiviteter, der påføres et andet menneske, og ved, at hvert enkelt offer oplever det som uønsket, gentagende, vedvarende, forstyrrende og skræmmende; det er påtrængende og uønsket kontakt og kommunikation.

Når stalking ender med at blive så voldsom for den forfulgte, kan det derfor medføre mange forskellige adfærdsformer hos den, der er forulempet. Adskilt kan hver enkelt handling eller aktivitet i mange tilfælde synes uskyldig og harmløs, men lægges disse mange handlinger sammen, kan de opleves som angstfremkaldende i et andet menneskes liv. Man skal huske, at der ofte er en længerevarende historie, der ligger bag, og som har udviklet sig på forskellig vis, hvor en tiltagende chikane kan ende med at nedbryde et menneske, hvor frygt præger hverdagen.

I Danmark er der ikke en decideret stalkinglov, men i marts 2012 trådte en ny lov, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, i kraft. Da den blev indført, kom der et sammenhængende regelsæt, der samler reglerne om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, hvori stalking defineres. Der er ikke tvivl om, at lovgivning er et skridt på vejen i arbejdet for at skabe et bedre juridisk grundlag for stalkingudsatte.

Anklagemyndighedens pjece om råd og vejledning til personer, der er udsat for forfølgelse, chikane og stalking, og som efterfølgende blev lavet, er et helt klart og godt redskab til at blive klogere på fænomenet stalking og på at få redskaber og vejledning til at bekæmpe dette.

Dansk Folkeparti har tidligere stillet spørgsmål til ministeren om stalking i forbindelse med satspuljeforhandlingerne, og her har vi gentagne gange og over flere år fremført vores ønske om at styrke indsatsen til gavn for stalkingofre. Det er en ikke helt let opgave. Så sent som ved den sidst indgåede satspuljeaftale blev Dansk Anti-Stalking Forening ikke tilgodeset, til trods for at de faktisk havde ydet en fin indsats for at hjælpe stalkingofre. Afvisningen har ministeren så begrundet på forskellig vis. Dansk Folkeparti beklager, at det er blevet således, men må i samme forbindelse også nævne, at det netop er et bevis på, hvor svært det er blevet at komme i betragtning til satspuljemidler, da puljen ikke er blevet større med årene og ikke tilføres nye midler. Det er en meget sårbar pulje, og det går ud over mange fine initiativer, som kan være med til at gøre en forskel i udsatte menneskers tilværelse.

I det forslag, som behandles, nævnes det, at der skal indføres en paragraf om stalking i straffeloven. Det kan i givet fald være med til at sikre bedre mulighed for at håndtere sager om stalking, og det ser Dansk Folkeparti positivt på. De andre forslag, der skitseres, f.eks. tidsfrister for sagsbehandling og øget viden hos politiet, identitetsskifte i forbindelse med stalking, sikring af bedre behandlingsmuligheder for stalkere og at afprøve GPS-fodlænker, mener vi vil være udmærkede at vurdere i udvalgsarbejdet. Vi vil også i udvalget forsøge at få klarlagt, hvad der er muligheder for i dag, samtidig med at vi får uddybet forslagene.

Alt i alt er der rigtig mange punkter i forslaget, men Dansk Folkeparti indgår meget gerne i en dialog for at få en positiv forbedring på området. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi går videre i talerrækken. Den næste ordfører er hr. Jeppe Mikkelsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Stalking er frygteligt for de mennesker, det går ud over, det tror jeg vi alle er enige om, og dermed deler vi jo så selvfølgelig også alle, tror jeg – på tværs af partier – intentionen i dette beslutningsforslag. Spørgsmålet er jo så, hvordan vores strafferetlige værn mod stalking bør være.

Vi vedtog i 2012 et helt nyt regelsæt på området, som var gennemarbejdet af Strafferetsplejeudvalget. De har anbefalet den model med tilhold, som vi benytter i dag, frem for sådan en egentlig strafferetsbestemmelse, og den model vil vi Radikale gerne holde fast i.

Desuden er det mit indtryk, at politiet de sidste par år har fået mere fokus på området. Selvfølgelig er det et blandt mange politifaglige områder og opgaver, og vi har drøftet mange af dem i dag allerede, men vi er gået fra før vores ændring i 2012 ikke at have haft synderlig stort fokus på området til i de senere par år at være kommet godt efter det.

Fra radikal side vil vi gerne drøfte forslag om at sikre bedre viden hos vores fagfolk om stalking og bedre hjælp til ofre generelt set for kriminalitet, herunder også stalkingofre. Men der er et par elementer her i forslaget, som vi er lidt skeptiske over for, f.eks. det her forslag om GPS-fodlænke. Vi har sat midler af til at få udarbejdet nogle projekter, nogle forsøg med GPS-fodlænke, men hvis vi skal til at bruge det specifikt i forhold til tilhold, er det jo altså en rimelig voldsom skærpelse af tilholdet, fordi man sådan set bliver overvåget 24-7. Vi bør i hvert fald have en særskilt debat om det emne. Hvis det står til mig, bør man have en særskilt debat om det og ikke lægge det ind som sådan en lille del af et samlet forslag.

Så er jeg helt enig med justitsministeren om tidsfrister. Der findes mange forskellige sagstyper, hvor jeg ønsker mig, at sagerne gik hurtigere. Der findes faktisk flere sagstyper, hvor jeg ønsker mig, at det kunne gå hurtigt, frem for at det ikke skulle gå hurtigt, men det stiller os jo egentlig i det dilemma, at hvis man skulle have særtidsfrister for alle mulige forskellige sagstyper, som også kunne være lige så frygtelige som stalking eller endnu værre end stalking, så vil det altså udvande selve princippet om nogle særlige tidsfrister.

Man bliver nødt til at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er det så for nogle forslag, vi skal behandle langsommere, når nu vi skal behandle nogle hurtigere? Svaret er jo, at vi i stedet skal blive bedre til at speede den generelle sagsbehandlingsproces op. Det må være der, vi sætter ind, ikke ved at lave sådan særtidsfrister hist og her. Det skal vi i hvert fald være meget påpasselige med, og vi skal begrænse det, for det gør jo bare, at de andre sager ganske enkelt tager længere tid at behandle.

Så ved jeg heller ikke helt med finansieringen, altså hvor dyrt det bliver sådan ifølge SF. Jeg spørger, fordi jeg kan læse, at SF vil finde finansieringen i Offerfonden, og derfor er det jo lidt et relevant spørgsmål, for hvis man gør et meget stort indhug i den her Offerfond, bliver der bare færre penge til ofre, der ikke er ramt af lige præcis stalking, men af noget andet. Men det kan SF's ordfører måske vende i sin ordførertale.

Så for at opsummere: Vi Radikale deler selvfølgelig intentionerne, andet ville være mærkeligt. Vi deler intentionen om, at vi skal fortsætte med at blive bedre til at tage os af danskere, borgere i Danmark, som bliver udsat for stalking. Der er nogle udmærkede ideer i det her forslag, som vi er åbne over for at drøfte videre, men der er også nogle elementer, vi er lidt skeptiske over for. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ikke nogen til korte bemærkninger, så næste ordfører i talerrækken er fra Enhedslisten. Fru Pernille Skipper.

Man behøver ikke at løbe. Når en taler ikke udnytter sin taletid, kan næste taler jo godt blive overrasket. Det tager vi, som det kommer.

Værsgo.

Tak. I Enhedslisten synes vi, at SF har lavet et rigtig fint forslag, et forslag, som tager et rigtig vigtigt emne op. Der er rigtig mange forskellige forslag i det samme her, må man sige, så hvis man starter fra en ende af, er det jo rigtigt, at der er en for lang sagsbehandlingstid. Det er ikke kun, for så vidt angår stalkingofre, vil jeg sige, det er også alle mulige andre ofre for personfarlig kriminalitet, og der har vi en generel opgave i at forsøge at nedbringe sagsbehandlingstiden. I Enhedslisten er vi noget bekymrede for at sætte særlige deadlines for enkelte tilfælde af kriminalitet, fordi man risikerer, at det så skubber andre ud i en længere sagsbehandlingstid. Men vi vil meget gerne være med til at se på sagsbehandlingstider generelt.

Vi synes, at det er helt rigtigt, at der er behov for en specifik stalkingbestemmelse. Det har efterhånden udviklet sig sådan på det her område, at man snart ikke kan komme uden om det, så vi vil meget gerne være med til at diskutere, hvordan den præcis skal udformes osv. Det er jo lidt mere teknisk end som så, men hensigten er vi enige i. Det samme gælder ønsket om at oprette netværk til støtte for ofrene. Det findes jo heldigvis allerede mange steder. Det er muligvis også mere en civilsamfundsopgave eller en kommunal opgave, end det er sådan en egentlig justitsministeriel opgave at oprette et netværk, for det skal jo helst være lokalt funderet og tilgængeligt. Men intentionen er vi fuldstændig enige i.

Det samme gælder identitetsskifte og mulighederne for det. Her vil vi også gerne påpege at der er et behov for i højere grad at kunne blive flyttet til en anden kommune, et andet opholdssted og også at få økonomisk støtte til det, hvis der er behov for det. De alternative strafformer er det selvfølgelig også rigtig vigtigt at prøve at arbejde med, så man i højere grad kan forebygge. Der, hvor kæden så knækker en lille smule for os i det her forslag, er ved GPS-ordningen. Vi synes måske, det er en smule uproportionalt at begynde at sætte GPS-fodlænker på personer, som jo trods alt ikke er frihedsberøvede, men har fået at vide, at de ikke må bevæge sig inden for et specifikt område. Det tror vi er at gå for langt.

Så er vi sluttelig også en lille smule kede af, at finansieringen skaffes via et forslag om at tage fra en Offerfond, som vi meget nødig fra politisk hold ser at man begynder at tage midler fra, for så kan den fonds midler jo hurtigt få ben at gå på, og det er penge, som efter vores mening hører til i den selvstændige fond med de formål, der er der. Men der er helt sikkert en masse gode elementer i det her. Vi synes, det er rigtig godt, at forslaget er blevet fremsat, og vi vil meget, meget gerne være med til at diskutere, hvordan vi bærer nogle af de enkelte elementer videre.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så den næste ordfører er fru Mai Mercado for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det her er jo et forslag fra SF om stalking. Det handler om at få strømlinet de sager, der er om stalking, at få nedsat sagsbehandlingstiden og indført nogle tidsfrister, at få lavet en særlig stalkingparagraf, at oprette netværk samt sikre øget viden hos politi og fagfolk, og så er det et spørgsmål om at sikre behandlingsmuligheder, der modsvarer de stalkingprofiler, der er, og benytte GPS-fodlænker.

Jeg vil sige det sådan, at jeg og Det Konservative Folkeparti synes, at det er et ualmindelig sympatisk og godt gennemarbejdet forslag, SF kommer med, for der er ikke nogen tvivl om, at stalking kan ødelægge et menneskes liv, og at det kan ske på rigtig, rigtig kort tid. Derfor er det også fuldkommen afgørende, at der hurtigt bliver sat ind, når man har sager om stalking. Vi kan se, at processerne i dag er langsommelige, og at de også tager for lang tid. Spørgsmålet er, når der ikke bare lyder et stort jabrøl her fra salen til at støtte forslaget, om det måske i virkeligheden skyldes, at det stadig væk for nogen er et forholdsvis nyt fænomen, at vi altså måske stadig væk ikke helt er gearet til at håndtere stalking.

Men det skal vi jo være. Derfor er det lige før, at jeg tror, det er Det Konservative Folkeparti, der i dag kommer med den varmeste opbakning til det her forslag. Vi har lidt omkring finansieringen. Det lyder umiddelbart dyrt og muligvis heller ikke som noget, der kan rummes inden for Offerfondens midler, fordi det er omkostningstungt. Men vi synes, at forslaget på alle mulige måder er sympatisk, og som sagt er det rigtig godt gennemarbejdet.

Tak til ordføreren. Markeres der for en kort bemærkning? Nej. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Værsgo.

Tak for det. Der bliver så heller ikke opbakning til det her forslag. Det er ellers noget, der ligger mig rigtig meget på sinde. SF var med til at fremsætte det første beslutningsforslag, som faktisk førte til, at vi fik det udvalg, som igen førte til, at vi fik lovgivning på området.

Jeg bliver nødt til at sige, at stalking er et problem, som er voksende, og de nye teknologiske muligheder, vi har, giver endnu mere raffinerede måder at forfølge et offer på. I dag handler det ikke kun om at stille sig uden for offerets dør eller dukke op alle mulige steder. Det er også overvågning med kameraer, videooptagelser, konstante sms'er, hacking og mange andre ting, som hele tiden efterlader offeret med en følelse af, at gerningsmanden siger: Jeg ved, hvor du er; jeg ved, hvad du laver; jeg overvåger dig; du kan ikke slippe fra mig.

Det er en stor belastning, og mange af de her ofre ryger fuldstændig ud af arbejdsmarkedet. Deres børn bliver påvirket. I gennemsnit er der i en stalkingsag 21 personer, som bliver berørt af det her voldsomme problem. Derfor er der al mulig grund til at gøre mere på det her område. Og jeg tror, hvis man spørger Dansk Anti-Stalking Forening, og dem har jeg også haft tæt kontakt til for at lave det her forslag, og en række andre organisationer i øvrigt, så er oplevelsen, at myndighederne ikke er gearet til det her, så er oplevelsen, at der ikke er værktøjer nok til at kunne stoppe stalking effektivt.

Derfor er det fint, at vi måske kan arbejde videre med nogle af elementerne i forslaget, for det tror jeg virkelig der er behov for. Og det ville være rigtig godt, hvis justitsministeren tog et møde med foreningen for at få en fornemmelse af, hvad det er, man står i.

Jeg ved ikke, hvor længe siden det er, at Venstres ordfører, Karsten Nonbo, har været politibetjent på fuld tid, men jeg tror, det er nogle år siden. De her personer, som er gerningsmændene i de her sager, kan man altså ikke bare troppe op ude ved og sige: Hey, det er ulovligt, det, du har gang i. Men der er en lille gruppe af stalkerne, der faktisk reagerer på det. Ved høringen i Folketinget blev det fortalt, at dem, som havde en lavere intelligens, og som havde svært ved at forstå og tolke andres signaler, faktisk ville reagere positivt på straf, mens de andre var meget mere komplicerede og havde psykiske problemer og udfordringer, som var behandlingskrævende. Derfor er der behov for, at der kommer politi ind over, og at der falder domme og man kan sætte behandlingen i gang.

Så må jeg sige: Ja, hvad er stalking? Vi skal jo netop have en definition for at kunne blive mere klare på, hvornår politiet skal skride ind, og hvad det er, de skal skride ind over for. Jeg synes måske, det en lille smule er en underkendelse af de problemer, som ofrene sidder med i de her sager, når nogle siger, at det her handler om, om man modtager for mange blomster fra en, som man ikke har lyst til at modtage blomster fra. Der er andre lande, som har defineret stalking som hændelser, der er egnet til at skabe utryghed og angst hos den enkelte, og en adfærd, som er uønsket. Og det må være rimeligt, hvis man siger nej tak til en adfærd, at man så også kan få lov til at være i fred.

Fra den socialdemokratiske ordfører hørte vi en opremsning af en række ting, som er blevet lavet. Det er fint, at der er kommet noget lovgivning, og det tror jeg også mange er rigtig glade for, men det støder også mod den virkelighed, man som offer oplever, nemlig at der er ting, som ikke fungerer så godt.

Men jeg vil sige tak til dem, som støttede enkeltelementer i forslaget eller hele forslaget for den sags skyld. Der er en udfordring med sagsbehandlingstiderne. Jeg er enig i, at vi ikke skal pålægge domstolene snart den ene og snart den anden målsætning om sagsbehandlingstider. Men lige præcis i stalkingsager siger eksperterne at det er afgørende for at få en gerningsmand til at stoppe, at der er en hurtig reaktion. Og så går det simpelt hen ikke, at det tager måske 3 måneder at få behandlet en overtrædelse af et tilhold.

Finansieringen må vi dykke ned i. Der er nogle, der påstår, at det er et stort indhug i Offerfonden. Det har jeg svært ved at se, men lad os få undersøgt det nærmere. Der er en række af tingene som jo f.eks. GPS-fodlænkerne, som er sat i gang under Justitsministeriet. Der kunne man bare inddrage det her og få undersøgt det nærmere. Men det må vi spørge om i Justitsministeriet, så vi kan blive klogere på økonomien og se, hvem der har ret i forhold til det. Og så vil jeg arbejde videre og se, om der kan skabes flertal for enkeltelementer i det her forslag.

Men inden da er der en enkelt for en kort bemærkning. Hr. Karsten Nonbo. Værsgo.

Jeg anerkender, at det er nogle år siden, jeg har været ude på fuld tid, selv om jeg er ude hvert eneste år. Men jeg tror ikke, at vi skal underkende det svar, som den tidligere justitsminister gav til Peter Skaarup for godt et år siden, og som jo egentlig siger lidt det samme, nemlig at navnlig ved politiets vejledninger og formaninger om konsekvenserne ved uhensigtsmæssig adfærd stoppes mange sager. Så det sker da heldigvis stadig væk, og for hver sag, der kan stoppes, er det godt for den, der nyder godt af det.

Så vil jeg ellers, hvis der skulle være opstået tvivl, give tilsagn fra Venstre om, at vi også meget gerne medvirker, hvis Venstre skulle blive inviteret. Jeg har før været med til en konference om stalking, og det er et alvorligt problem, og ordføreren har ret i, at det bliver værre, for der er netop flere muligheder for at stalke folk i dag. Det er også bare det der med at give til kende: Jeg ved, hvor du er; jeg ved, hvor du bor. Allerede der har du utrygheden, og så er det jo sådan set lige meget, om man sender blomster, eller om man sender tidsler, eller hvad pokker man gør. Det er jo det, at den, der er offer, hele tiden føler, at lige meget hvad man gør, bliver man kigget over skulderen. Det er den utryghed, der er den værste. Så jeg vil give et tilsagn fra Venstre om, at vi meget gerne vil være med.

Ordføreren.

Det tilsagn er jeg glad for, og så må vi jo se, om vi i fællesskab kan gøre noget her. Jeg underkender i øvrigt heller ikke, at det kan virke, at man tropper op som politibetjent og siger: Det, du har gang i, kan altså føre til noget, der er værre for dig selv. For den høring, vi havde i Folketinget, viste lige præcis, at der er en lillebitte gruppe af stalkerne, som faktisk reagerer positivt på det, så selvfølgelig er det en vej, der skal gås. Jeg siger bare, at nogle af de eksempler, jeg har hørt om fra Dansk Anti-Stalking Forening, er voldsomme, og de overgår fantasien, vil jeg sige, i forhold til hvor raffinerede de her mennesker er i forfølgelsen af andre mennesker. Der skal noget helt andet og en helt anden pakke til i forbindelse med de her ofre, og det er det nuværende system altså ikke særlig godt gearet til at håndtere.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jeg håber heller ikke, det forbigik fru Karina Lorentzen Dehnhardts opmærksomhed, at jeg sagde, at vi egentlig er med på det med GPS med det samme. Altså, er en person først dømt for stalking, har jeg overhovedet ikke nogen kvaler med, at man som en del af den dom på bøde eller fængsel, eller hvad det måtte være, sagde: De næste 2 år går du med GPS på dig, så vi ved, hvor vi har dig, så vi er sikre på, at du ikke stalker vedkommende mere.

Ordføreren.

Det lyder rigtig godt. Det lader til, at der er nogle ting, som vi kan blive enige om, og det synes jeg er positivt for ofrene, og det er dem, der ligger mig mest på sinde. Når man hører om nogle af de her sager, bliver man virkelig overrasket og fortørnet over, hvad det er for nogle ting, som de her mennesker udsættes for. Det ødelægger deres liv, det ødelægger deres børns liv, og det er en alvorlig sag.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.