Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 116:

Forslag til folketingsbeslutning om højere støtte til erhvervsrettet efter- og videreuddannelse.

Af Rosa Lund (EL) og Henning Hyllested (EL).

(Fremsættelse 27.03.2015).

Jeg giver først ordet til undervisningsministeren.

Tak for ordet. Enhedslisten har fremsat et beslutningsforslag, der opfordrer regeringen til at hæve støtten til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, det, der hedder VEU-godtgørelsen, fra 80 pct. til 100 pct. af den maksimale dagpengesats.

Begrundelsen for at hæve støtten er efter Enhedslistens opfattelse, at det er en af de helt store barrierer for at deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, fordi det igen efter Enhedslistens opfattelse er umuligt for mange mennesker at gå fra fuldtidsarbejde og løn til en så lav indkomst. Det er årsagen til, at Enhedslisten ønsker en forøgelse af godtgørelsessatsen for at få flere til at deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Jeg forstår godt intentionen i Enhedslistens forslag. Det er jo sådan, at beslutningen om at skære i VEU-godtgørelsen til 80 pct. var en del af den tidligere VK-regerings såkaldte genopretningspakke fra 2010, som vi stemte imod dengang, og vi synes stadig væk, at det er en forkert beslutning. Men i dagens Danmark er vi også nødt til at prioritere vores ressourcer.

Vi er også en del af forskellige aftalekredse, og derfor har vi i stedet for valgt på en række andre måder at prioritere voksen- og efteruddannelsesindsatsen, for vi deler fuldstændig Enhedslistens opfattelse af, at det er noget af det unikke, vi har i Danmark, nemlig den fleksibilitet i at kunne uddanne sig både over i andre brancher eller inde i de brancher, man er i, sådan at man har et så solidt fodfæste på arbejdsmarkedet som muligt, og det er også til gavn for virksomhederne med meget kompetente medarbejdere.

Derfor vil jeg godt nævne viften af initiativer, der er blevet taget under den her regering, og jeg kan se på Enhedslistens ordfører, at det også er nogle forslag, som jeg tænker at Enhedslisten også vil synes er en god idé. Jeg er sikker på, at en del af dem er noget, der er sket med Enhedslistens stemmer, men jeg synes for at tegne et samlet billede, at jeg vil sige, at det faktisk er noget, vi har prioriteret så højt, som vi kunne, selvfølgelig i respekt for, at der også har været grænser for, hvad vi har haft af økonomi til at sætte en række tiltag i gang, men her har vi faktisk gjort det.

Først og fremmest vil jeg gerne nævne, at vi i 2014 afsatte 1 mia. kr. til voksen- og efteruddannelse, hvoraf 643 mio. kr. gik til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Det er nogle midler, som har været med til at sikre et fleksibelt AMU-system, som f.eks. giver mulighed for, at man i højere grad kan tilrettelægge undervisningen efter kursisternes behov. Det er f.eks. bl.a. udmøntet helt konkret ved, at det er lettere at kunne tage AMU også uden for det, man kan betragte som normal arbejdstid, faktisk til gavn for medarbejderne, for at de har mulighed for at kunne deltage i det.

De midler har også været med til at sænke deltagerbetalingen på tekniske, faglige og merkantile kurser, og det er kurser, der er udvalgt, da det netop er områder, som understøtter væksten og konkurrenceevnen.

Endnu et af de vigtige initiativer, der er taget, er, at personer med en forældet videregående uddannelse har fået mulighed for at deltage i AMU-kurser på samme vilkår som faglærte og ufaglærte, dvs. uden at skulle betale fuld deltagerbetaling.

Så vil jeg også gerne fremhæve, at regeringen som led i erhvervsuddannelsesreformen også har gjort vejen fra ufaglært til faglært mere direkte og målrettet ved oprettelsen af det, der hedder EUV eller erhvervsuddannelse for voksne, og det er jo det, der giver det store spring fra ufaglært til faglært. På den måde får voksne over 25 år ret til at få godskrevet hele eller dele af deres praktiktid, såfremt de har relevant enten arbejdsmarkeds- eller uddannelseserfaring, der tæller i den forbindelse.

Det er også sådan, at vi i forbindelse med beskæftigelsesreformen har betonet uddannelse og opkvalificering af ledige. Det er godt nok ikke noget, der hører til Undervisningsministeriets område, men jeg synes, at man jo netop her skal se på tværs, hvad det er, man kan gøre for at sikre den fornødne opkvalificering af medarbejdere. Det gælder selvfølgelig også i forhold til ledige.

Noget af det, der er sket, er en fokusering på voksenlærlingeordningen bl.a. gennem et forhøjet tilskud og også tilskudsperioden for voksenlærlinge der kommer fra ledighed. Vi har afsat en pulje til uddannelsesløft, hvor ufaglærte ledige over 30 år kan tage en erhvervsuddannelse inden for dagpengeperioden.

Så er der også afsat penge til en regional uddannelsespulje, så flere dagpengemodtagere kan få korte erhvervsrettede uddannelsesforløb målrettet brancher, hvor der forventes jobåbninger.

Oven i alt det her kommer der også de løbende tiltag med kurser, som fremmer nogle af de grundlæggende, almene færdigheder som læsning skrivning og regning, som vi også ved betyder noget for både fastholdelse og kompetenceudvikling på arbejdsmarkedet.

Så der er en lang række af initiativer, som heldigvis på anden vis har været med til at understøtte den høje prioritering, som regeringen giver til voksen- og efteruddannelse.

Enhedslisten finder, at en forhøjelse af godtgørelsessatsen er den væsentligste barriere for at deltage i VEU og udviklingen fra ufaglært til faglært, fordi kursisterne ikke kan leve af en indtægt på 80 pct. af dagpengesatsen. Det vil jeg godt lige sige et enkelt ord om, for det er faktisk sådan, at langt de fleste kursister får fuld løn under AMU-kurset, mens godtgørelsen går til arbejdsgiverne som kompensation. Kursisterne oplever derfor typisk ikke en lønnedgang og en forhøjelse af VEU-godtgørelsessatsen vil for de fleste kursister ikke have en effekt på deres indkomst under uddannelsen. Jeg er derfor ikke enig i, at godtgørelsessatsen er den væsentligste barriere.

Jeg mener, at de mange tiltag, vi har gjort, er til gavn for at understøtte efteruddannelse. Vi kan også se, at der så småt er ved at komme en stigning igen i AMU-aktiviteten.

Så det er årsagen til, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget, men jeg vil godt understrege, at vi er helt enige i intentionen i at have så fleksibelt og godt et voksen- og efteruddannelsessystem som muligt.

En kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Tak for det. Tak til ministeren for opbakningen til intentionen. Det er jo helt rigtigt, hvad ministeren siger, nemlig at mange af de tiltag, der er blev lavet på efteruddannelsesområdet, er blevet lavet i et samarbejde mellem regeringen og Enhedslisten. Så det er sådan set ikke, fordi vi vil underkende de tiltag.

Det er vores klare opfattelse, at VEU-godtgørelsen betyder noget, for at man tager en efteruddannelse, og jeg vil bare gerne spørge ministeren, om det er regeringens opfattelse, at godtgørelsen er af betydning, når man skal tage en efteruddannelse, eller om den ikke er af betydning.

Ministeren.

Det er jo klart, at for de medarbejdere, der ikke får det fulde beløb – jeg vil gerne understrege, at det stadig væk er sådan, at de fleste deltagere og de fleste kursister ikke vil opleve den lønnedgang, for godtgørelsen går jo til arbejdsgiverne – kan det jo betyde noget for valget, om man har mulighed for det.

Men jeg vil så også godt understrege, at vi jo så har sat en række andre aktiviteter i gang, og vi kan jo også se, at voksen- og efteruddannelsesområdet er i vækst, og vi kan endelig se, at der også begynder at ske noget på AMU-området, som jo har været et af de store områder, der har været ramt af det. Så det viser, at de øvrige initiativer, der er blevet sat i værk, ser ud til at have den forventede effekt.

Rosa Lund.

Tak. Når vi deler den her intention eller ambition om, at flere ufaglærte og sådan set også faglærte skal have efteruddannelse, er det jo interessant at diskutere, hvad løsningen så er, for da VEU-godtgørelsen blev forringet, så man også et fald i efteruddannelsesaktiviteterne og i, hvilke grupper der tog en efteruddannelse. Det er så vores analyse i Enhedslisten, at det her vil rette gevaldigt op på tingene. Hvis det ikke er regeringens analyse, hvad er så dens analyse?

Ministeren.

Jeg er da ikke i tvivl om, at det på det tidspunkt havde en betydning, at man lavede det. Det var også derfor, at vi stemte imod den daværende VK-regering, som jo skar i ydelsen fra 100 pct. til de 80 pct. Det var bestemt ikke vores kop te. Jeg er heller ikke i tvivl om, at det var direkte medvirkende til, at aktiviteten faldt på det tidspunkt. Det var i øvrigt på et tidspunkt, hvor man havde brug for det ude på arbejdsmarkedet.

Desto mere glad er jeg for – det ved Enhedslisten også godt, og det her område indgår også i en række forskellige aftaler – at det faktisk er lykkedes at sætte så mange ekstra millioner af i VEU-milliarden og endda så målrettet til, at de ufaglærte kan gå til at være faglærte, altså det ufaglærte område, og til de ledige via beskæftigelsesdelen. Og vi kan se, at det faktisk har en positiv betydning.

Fru Lisbeth Bech Poulsen for en kort bemærkning. Nej, hun afstår. Så siger vi tak til undervisningsministeren og går til ordførerrækken, og den første er hr. Peter Juel Jensen, der taler for Venstre.

Tak, formand. Der er jo ikke meget at tilføje ud over det, som ministeren allerede har redegjort for. I Venstre er vi rimelig enige i intentionen, men vi står altså ved vores genopretningspakke. Historikken bag genopretningspakken er jo, at der skulle findes nogle midler, fordi vi blev ramt af en international finansiel krise, så vi var tvunget til lige at sætte tingene i stå, så dansk økonomi ikke kørte ud over kanten. Det står vi selvfølgelig ved.

Nu var og er Venstre med til nogle af de tiltag, som ministeren har redegjort for for et øjeblik siden, og det er selvfølgelig også noget, der hjælper på efter- og videreuddannelsen af vores arbejdsstyrke.

Men jeg vil også gerne lige sige, at man, når man bruger penge, selvfølgelig også skal anvise, hvor man kan finde dem henne, og det har Enhedslisten også gjort. De skal findes på konsulentkontoen; de private konsulenter, som staten bruger, når der er behov for det. Men er de penge ikke allerede brugt både en, to og tre gange? Jeg synes, at jeg er stødt på den samme finansiering i andre forslag og har endda på åbne samråd hørt Enhedslisten bruge de samme penge. Derfor synes jeg også, det er svært at gå ind og sige, at det her er en rigtig god idé, for finansieringen er der ganske simpelt ikke; pengene er brugt flere gange.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi til Socialdemokraternes ordfører, fru Anne Halsboe-Jørgensen.

Tak for det. Enhedslisten skriver i bemærkningerne til det her forslag:

»Som samfund har vi brug for at uddanne og efteruddanne den danske arbejdskraft, så lønmodtagerne er rustede til de opgaver, der venter forude. Samtidig bør vi sikre ufaglærte en uddannelse, så deres arbejdsbetingelser og livsbetingelser øges. «

Det kunne ikke være skrevet mere præcist, hvis jeg selv skulle have gjort det. Der har vi en meget klar fælles mærkesag, og jeg synes i virkeligheden, at ministerens tale allerede har vist, at den ambition om at uddanne både for vores virksomheder skyld, men i høj grad også for de her enkelte danskeres skyld – både for deres mulighed for at få arbejde og deres mulighed for generelt at skabe det liv, de ønsker sig – er noget, vi er fælles om.

Fru Rosa Lund spurgte tidligere: Betyder økonomi noget? Ja, selvfølgelig gør det det. Derfor var vi i Socialdemokratiet også imod det i 2010, da den her refusion blev sat ned fra 100 til 80 pct., men der er andre ting, der også betyder noget. Jeg tror på, at den adgang, der er til uddannelserne, har en meget stor effekt, og noget af det, man samtidig gjorde dengang, var jo netop at begrænse adgangen f.eks. ved at sætte loft over 6 ugers selvvalgt uddannelse, f.eks. ved at øge brugerbetalingen osv. De barrierer tror jeg sådan set i endnu højere grad har spillet ind på aktiviteten og den katastrofale situation, der i virkeligheden har været, hvor så få har taget en uddannelse i en periode, hvor vi virkelig har haft brug for det.

Jeg tror også, længden på uddannelsen betyder noget, og derfor er jeg så glad for, at vi i den seneste valgperiode er lykkedes med at gøre vejen til uddannelse kortere, fordi vi med vores erhvervsuddannelsesreform bl.a. bliver bedre til at realkompetencevurdere, bliver bedre til at give merit, bliver bedre til at sikre, at alt, hvad folk har med, tæller på kontoen, sådan at vejen hen til et svendebrev bliver så kort som muligt. Vi har også gjort mere, for at arbejdsløse ufaglærte får lettere adgang til at tage uddannelse, mens de er på dagpenge. Vi har sat brugerbetalingen ned. Vi har styrket AMU og generelt gjort det mere fleksibelt. Vi har styrket voksenlærlingeordningen. Der er en lang række initiativer, som jeg tror i et eller andet omfang har været en barriere for, hvor meget aktivitet vi har set på det her område. Det tilsammen giver nogle gode rammer.

Det ændrer ikke på, at hvis jeg havde været folketingsmedlem tilbage i 2010, havde jeg stemt nej. Det havde jeg med åbne øjne, og det sagde jeg også meget åbent dengang. Men samlet set er vi stadig væk i dag et bedre sted med nogle bedre rammer og en stigende aktivitet, og det synes jeg vi kan glæde os over.

Ud over at Socialdemokraterne ikke kan støtte forslaget, skal jeg hilse fra De Radikale og sige, at de heller ikke kan.

Hr. Peter Juel Jensen, kort bemærkning.

Tak. Jeg er uddannet historielærer, så jeg går meget op i, at historien skal være korrekt og ordentlig osv., for der sidder måske nogle og studerer det her om 10, 20, 30 eller 50 år og synes, det kunne være spændende. Anerkender ordføreren for Socialdemokraterne ikke, at genopretningspakken kom på rette tid og sted, dengang den kom i 2010?

På ingen måde. Jeg mener, det også er en fuldstændig fejlagtig betegnelse overhovedet at kalde det en genopretningspakke.

Peter Juel Jensen.

Regeringen har tilbagerullet en del af de ting, der lå i genopretningspakken, men man er sprunget over det her. Mener ordføreren ikke, at det – når ministeren nu stiller sig op og siger, at det her ikke lige var med ministerens gode vilje – er et udtryk for, at man i bund og grund, hvis man havde haft en reel intention om at ændre på det her, havde kunnet finde pengene og få det her ført tilbage til de 100 pct.? Så er det ikke bare et spil for galleriet og sådan lidt valgrumlen, når man ikke har tilbageført det her? Det har simpelt hen ikke være vigtigt nok for regeringen og dermed for Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Altså, nu har jeg jo meget stor respekt for, hvad der foregår ved et forhandlingsbord. Men når nu Venstres hr. Peter Juel Jensen selv aktivt spørger til lige præcis det forhandlingsbord, hvor det her var oppe at vende, vil jeg sige, at i hvert fald både spørgeren og jeg jo godt ved, hvordan stemningen var omkring det bord lige præcis om det her forslag.

Som jeg sagde i min tale, går jeg ind for, at det bliver så attraktivt som overhovedet muligt at tage en uddannelse særlig for vores arbejdsløse, særlig for vores ufaglærte. Derfor var jeg også imod genopretningspakken og de ting, der lå deri. De aftaler, vi har lavet, har uden sammenligning gjort det bedre og nemmere og mere attraktivt og mere tilgængeligt at tage en uddannelse for de her grupper. Det synes jeg vi skal være stolte af. At den her del så ikke var noget af det, det lykkedes at få med, må vi leve med.

Fru Rosa Lund for en kort bemærkning.

Tak for det, og tak for den fine tale. Mit spørgsmål lægger sig en lille smule op ad hr. Peter Juel Jensens, for jeg kan forstå på fru Ane Halsboe-Jørgensen, at hvis hun havde været folketingsmedlem i 2010, så havde hun stemt imod genopretningspakken. Nu er fru Ane Halsboe-Jørgensen jo folketingsmedlem nu, og vi har i Enhedslisten fremsat det her forslag om at fjerne den forringelse, og så vil jeg bare gerne høre: Hvorfor er det, man i Socialdemokraterne ikke vil være med til det? Med hensyn til finansieringen er vi kommet med et forslag. Vi vil gerne diskutere, om man kan finde pengene et andet sted. Vi synes faktisk bare ligesom fru Ane Halsboe-Jørgensen, at det er lidt vigtigt at slå fast, at den her genopretningspakke ikke genoprettede noget som helst, og derfor vil vi gerne fjerne de forringelser, som lå i den. Det er det, det her er et forsøg på.

Ordføreren.

Det anerkender jeg fuldt ud, og jeg synes også, at jeg i min tale prøvede at give indtryk af, at vi er enige om, hvor vi gerne vil hen. Vi vil gerne have flere voksne danskere, der tager en uddannelse, særlig hvis vi kan flytte folk fra ufaglært til faglært status, er det rigtig godt.

Ja, jeg ville have stemt imod i 2010. Jeg stod nede på slotspladsen og demonstrerede mod dem, der var folketingsmedlemmer dengang, og det mener jeg sådan set stadig. Men politik er også én lang omgang forhandlinger og kompromiser, og noget af det, der er lagt fast i nogle af de aftaler, vi bl.a. har indgået på tværs af de politiske skel i de sidste 4 år, er nogle af de her ting. Det kan man jo mene om, hvad man vil. Jeg vælger så trods alt at hæfte mig ved, at vi samlet har fået gjort rammerne markant bedre, end de var, da vi overtog, at aktiviteten er stigende, og at vi ser, at flere får en uddannelse i dag. Det er jeg rigtig glad for.

Rosa Lund.

Jeg er også glad for, at vi har ændret rigtig mange ting i vores efteruddannelsessystem og skabt bedre rammer. Jeg synes bare, at vi mangler det her lillebitte hjørne, og jeg vil bare gerne høre, om Socialdemokraterne ikke anerkender, at det er et problem, når både fagbevægelsen og sådan set AMU-centrene og erhvervsskolerne – alle de mennesker, som arbejder med vores efteruddannelsessystem til hverdag – peger på, at det her er et problem. Så hvis nu vi ikke kan blive enige om lige præcis det her forslag, kunne fru Ane Halsboe-Jørgensen så forestille sig, at vi på et senere tidspunkt blev enige om et forslag, der var skruet anderledes sammen, men som ville betyde, at VEU-godtgørelsen kom tilbage på det niveau, den var på før 2010?

Ordføreren.

Det vil jeg bestemt ikke afvise. Alle politiske tiltag, som gør, at vi kommer nærmere, at vores arbejdskraft har de kvalifikationer, der skal til, så vi får vores arbejdsløse i arbejde, og så vi sikrer, at vores virksomheder har de hænder, de skal bruge uden at behøve at hente dem alle mulige andre steder fra end Danmark, vil jeg altid meget gerne diskutere.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Alex Ahrendtsen.

Det er ikke nemt at være i regering. Man er enig i forslaget, men stemmer imod. Enhedslisten rejser med dette beslutningsforslag en vigtig debat om efteruddannelse, og det vil vi i Dansk Folkeparti godt sige tak for. Men forslaget er desværre lidt mangelfuldt, fordi det udelukkende handler om at hæve VEU-godtgørelsen fra 80 til 100 pct. af højeste dagpengesats, og det vil jeg godt komme lidt nærmere ind på.

Vi bruger knap 5 mia. kr. om året på voksen- og efteruddannelse, og hovedparten af disse midler er rettet mod kortere arbejdsmarkedsuddannelser med henblik på at løse opgaver for virksomhederne her og nu. Det betyder, at kun meget få ufaglærte bliver efteruddannet til faglærte. I 2012 var det altså kun 47, der blev faglærte. Tænketanken DEA har for nylig udgivet en analyse om dette, og den peger på, at vi ifølge AE-Rådet frem mod 2020 vil vinke farvel til 210.000 ufaglærte job, og at behovet for faglært og uddannet arbejdskraft vil stige med 300.000. Det er altså ikke nok at hæve VEU-godtgørelsen. Den skal målrettes der, hvor behovet er. Vi skal derfor blive bedre til at efteruddanne vore ufaglærte, og det løser beslutningsforslaget jo ikke.

Dansk Folkeparti vil derfor opfordre til, at vi i udvalget finder sammen om en beretning, der foreslår en målrettet indsats over for ufaglærte, samtidig med at vi hæver VEU-godtgørelsen for denne gruppe. På den måde vil vi få flere ufaglærte til at blive faglærte, hvilket der i fremtiden bliver brug for.

Så kommer vi også til finansieringen. Enhedslisten har i et efterfølgende bilag fundet pengene ved at spare på statens eksterne konsulenter. Det ville måske have været bedre, om man også havde peget på, hvilke eksterne konsulenter og hvilke ministerier man havde i tankerne. Dansk Folkeparti håber derfor på at kunne forbedre beslutningsforslaget og på, at vi sammen med partierne kan finde sammen om en beretning, der pålægger regeringen at gøre det mere tiltrækkende at gå fra ufaglært til faglært. Det er der nemlig perspektiv i.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Og så er det SF's ordfører, fru Annette Vilhelmsen.

Først og fremmest vil jeg sige tak til Enhedslisten for, at vi får den her ganske vigtige drøftelse i dag. Det, der jo er fuldstændig evident, er, at Danmark er et vidensamfund, og at det i stigende grad nærmest er umuligt at blive en del af arbejdsmarkedet og fastholde sin plads på arbejdsmarkedet, hvis man ikke har en eller anden form for uddannelse. Mængden af ufaglærte jobs, som tilbydes i Danmark, er faldende, og kravene til de kompetencer, man skal have for at være på arbejdsmarkedet, bliver stadig mere og mere komplekse.

Der er nye tal, som viser, at 18 pct. af danskerne i dag ikke får en kompetencegivende uddannelse. Og som udviklingen ser ud nu, ser det ikke ud til, at tallet bliver mindre. Den udvikling skal stoppes, for ellers ender vi med at stå med et arbejdsmarked, som ikke kan mættes af dansk og kvalificeret arbejdskraft.

Derfor er det vigtigt, at vi fortsat prioriterer, at særlig unge, men også de, som har været på arbejdsmarkedet længe, får uddannelse og efteruddannelse. De ufaglærte skal have mulighed for at uddanne sig til faglærte, og de faglærte skal have mulighed for at opkvalificere sig.

Med reformen af erhvervsuddannelserne, som træder i kraft efter sommerferien, har vi taget et stort skridt. Men – og det er derfor, at det også er vigtigt, at vi har drøftelsen i dag – det er ikke nok. Vi skal arbejde for, at VEU-systemet får flere med. Det var afgørende for SF i sin tid i forbindelse med vækstforhandlingerne, at vi fik 1 mia. kr. til VEU-systemet. Og det er selvfølgelig også for at se, at det giver en effekt.

En af barriererne for at tage en voksen- og efteruddannelse er jo nemlig lige præcis økonomien. Den støtte, man kan få under uddannelse, svarer kun til 80 pct. af dagpengesatsen, og det gør det, som forslagsstillerne påpeger, svært for rigtig mange mennesker at få økonomien til at gå op.

I Danmark har vi en lang, stærk tradition for livslang læring, og det er også noget af det, som vi fra SF's side siger er med til at bekæmpe ulighed. Det har jeg selv oplevet ganske tæt på i forbindelse med opkvalificeringen af alle de medarbejdere, der blev ledige, efter at Lindøværftet lukkede. Her var der ikke kun en vej at gå, men det, at man fik mulighed for at få enten et kursus eller de skolekundskaber, man ikke havde haft, eller for decideret at gå fra at være svejser til at blive social- og sundhedsassistent, var en kæmpe gevinst.

Med de erfaringer vil vi gerne i SF være med til at se positivt på Enhedslistens forslag om at hæve støtten til 100 pct. af den højeste dagpengesats, ligesom den var, før VK-regeringen satte støtten ned til det niveau, som vi kender i dag. Når det er sagt, vil vi også meget gerne være med til sammen med Enhedslisten og forhåbentlig også de andre partier, at vi går økonomien igennem og prøver at se på, hvordan vi kan få lavet en konstruktion, så den her uddannelse bliver til gavn for flest muligt og er finansieret.

Men fra vores side er der en stor opfordring til at gå til finanslovsforhandlingerne med forslaget og at samle så bred en kreds som muligt af Folketingets partier, for det her er en vigtig sag.

Tak til SF's ordfører. Så går vi til Liberal Alliances ordfører, fru Merete Riisager.

Når vi snart eller lidt senere får en ny blå regering, så er efter- og videreuddannelsesområdet noget af det, som jeg meget håber vi vil se indgående på. Vi har brug for et fleksibelt efteruddannelsesmarked i Danmark, ikke kun for samfundets og for virksomhedernes skyld, men sandelig også for den enkelte danskers skyld.

Vi har igennem et langt arbejdsliv brug for at få optimeret og forbedret vores kvalifikationer, men også nogle gange fuldstændig skifte hest. Arbejdsmarkedet ændrer sig hastigt, mulighederne ændrer sig med stor hast, og hvis så mange danskere som muligt skal være selvforsørgende, har vi brug for et fleksibelt og mangfoldigt efteruddannelsesmarked.

Det er også vigtigt, at vi netop taler om, at der er et marked, som styres af udbud og efterspørgsel, ellers bliver det stift, irrelevant, og pengene bliver brugt forkert. Vi har brug for mange private udbydere, og vi har brug for mere indflydelse til den enkelte. Den, der har brug for efteruddannelse, må også betragte det som en personlig investering i fremtiden og have en berettiget forventning om, at det kan komme til at give et afkast på et senere tidspunkt.

I forhold til det helt konkrete forslag, B 116, som Enhedslisten er kommet med, kan vi i Liberal Alliance ikke støtte det.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det den konservative ordfører, hr. Daniel Rugholm.

Med dette beslutningsforslag ønsker Enhedslisten at hæve VEU-godtgørelsen, så den svarer til 100 pct. af den højeste dagpengesats. Det er et vigtigt tema, og vi ønsker alle, at ufaglærte bliver opkvalificerede. Det gør en del heldigvis også allerede, og det gør de også, efter at godtgørelsen i 2010 blev sat ned til 80 pct. for arbejdsgiverne.

Man kan så undre sig over, at forslaget først kommer nu, at Enhedslisten med sine afgørende mandater som parlamentarisk grundlag for regeringen ikke for længst har bedt regeringen om at prioritere dette område. Det kunne jo passende have været sket ved forhandlingerne om finanslov, så også finansieringen havde været på plads, fordi det er uden tvivl, som også flere andre har fremført, en af de største udfordringer med dette beslutningsforslag.

En finansiering, som foreslås ved en generel besparelse på statens brug af konsulenter, kan vi ikke støtte. Vi ved ikke hvem, og hvilket område det er, og derfor bl.a. kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Rosa Lund.

Tak, og tak for en god debat. Jeg synes, at det er meget betryggende, at efteruddannelse er noget, som optager os alle sammen. Så kan jeg jo stå her og måske bare glæde mig til, at der på et tidspunkt også kommer handling bag ordene. Vi har i Enhedslisten fremsat det her beslutningsforslag, da vi ønsker at skabe bedre betingelser for danske lønmodtageres efter- og videreuddannelsesvilkår.

Med den såkaldte genopretningspakke i 2010 blev VEU-godtgørelsen sænket fra 100 pct. af den højeste dagpengesats til 80 pct. Efterfølgende så vi et drastisk fald i antallet af lønmodtagere, der efteruddanner sig. Bare fra 2010 til 2011 faldt antallet af 3F'ere i job, som tog efteruddannelse, med 24½ pct. Siden er antallet af personer på efter- og videreuddannelse fortsat med at styrtdykke, og antallet af AMU-kursister er næsten halveret fra 2010 til 2014.

Som samfund har vi brug for at uddanne og efteruddanne den danske arbejdskraft. Vi kan nok alle sammen blive enige om, at det er vigtigt, at lønmodtagere er rustet til de opgaver, der venter forude, ligesom vi også kan blive enige om, at det er godt at sikre ufaglærte en uddannelse. Prognoser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at frem mod 2020 vil behovet for uddannet arbejdskraft stige med næsten 300.000 personer, og vi har da også hørt regeringens topministre sige i dag, at nu lægger vi krisen bag os, at krisen er bag Danmark nu.

Hvis den udvikling, som er inden for efter- og videreuddannelse lige nu, fortsætter, kommer vi til at mangle tusindvis af faglærte og uddannede til arbejdsmarkedet, så jeg synes måske lige netop på en dag som i dag, hvor vi får at vide, at nu lægger vi krisen bag os, er det meget relevant at diskutere, hvordan vi så sikrer, at vi er rustet til det opsving, som skulle komme.

I rapporten »Fra ufaglært til faglært« fra 2015, som er udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut, ses det tydeligt, at økonomi er den største barriere for de ufaglærte, som gerne vil blive faglærte, og det peger på for os at se i Enhedslisten, at der er behov for at gøre noget på det her område, og det er lige præcis derfor, at vi ønsker at hæve VEU-godtgørelsen svarende til 100 pct. af den højeste dagpengesats.

Når det er sagt, vil jeg sige tak for de positive tilkendegivelser om at lave en fælles beretning. Jeg kunne også finde på mange andre ting, som ville være rigtig gode at putte ind i et forslag, der handler om efteruddannelse. Når vi i Enhedslisten har valgt at fokusere på godtgørelsen, er det, fordi det er vores klare opfattelse, at det er en barriere for både ufaglærte og faglærte for at tage videreuddannelse, at den er blevet forringet.

Jeg vil bare sige tak for debatten og sige, at vi i Enhedslisten glæder os meget til det kommende udvalgsarbejde.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.