Tak for ordet.
Enhedslisten har fremsat et beslutningsforslag, der opfordrer regeringen til at hæve støtten til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, det, der hedder VEU-godtgørelsen, fra 80 pct.
til 100 pct.
af den maksimale dagpengesats.
Begrundelsen for at hæve støtten er efter Enhedslistens opfattelse, at det er en af de helt store barrierer for at deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, fordi det igen efter Enhedslistens opfattelse er umuligt for mange mennesker at gå fra fuldtidsarbejde og løn til en så lav indkomst.
Det er årsagen til, at Enhedslisten ønsker en forøgelse af godtgørelsessatsen for at få flere til at deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Jeg forstår godt intentionen i Enhedslistens forslag.
Det er jo sådan, at beslutningen om at skære i VEU-godtgørelsen til 80 pct.
var en del af den tidligere VK-regerings såkaldte genopretningspakke fra 2010, som vi stemte imod dengang, og vi synes stadig væk, at det er en forkert beslutning.
Men i dagens Danmark er vi også nødt til at prioritere vores ressourcer.
Vi er også en del af forskellige aftalekredse, og derfor har vi i stedet for valgt på en række andre måder at prioritere voksen- og efteruddannelsesindsatsen, for vi deler fuldstændig Enhedslistens opfattelse af, at det er noget af det unikke, vi har i Danmark, nemlig den fleksibilitet i at kunne uddanne sig både over i andre brancher eller inde i de brancher, man er i, sådan at man har et så solidt fodfæste på arbejdsmarkedet som muligt, og det er også til gavn for virksomhederne med meget kompetente medarbejdere.
Derfor vil jeg godt nævne viften af initiativer, der er blevet taget under den her regering, og jeg kan se på Enhedslistens ordfører, at det også er nogle forslag, som jeg tænker at Enhedslisten også vil synes er en god idé.
Jeg er sikker på, at en del af dem er noget, der er sket med Enhedslistens stemmer, men jeg synes for at tegne et samlet billede, at jeg vil sige, at det faktisk er noget, vi har prioriteret så højt, som vi kunne, selvfølgelig i respekt for, at der også har været grænser for, hvad vi har haft af økonomi til at sætte en række tiltag i gang, men her har vi faktisk gjort det.
Først og fremmest vil jeg gerne nævne, at vi i 2014 afsatte 1 mia.
kr.
til voksen- og efteruddannelse, hvoraf 643 mio.
kr.
gik til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Det er nogle midler, som har været med til at sikre et fleksibelt AMU-system, som f.eks.
giver mulighed for, at man i højere grad kan tilrettelægge undervisningen efter kursisternes behov.
Det er f.eks.
bl.a.
udmøntet helt konkret ved, at det er lettere at kunne tage AMU også uden for det, man kan betragte som normal arbejdstid, faktisk til gavn for medarbejderne, for at de har mulighed for at kunne deltage i det.
De midler har også været med til at sænke deltagerbetalingen på tekniske, faglige og merkantile kurser, og det er kurser, der er udvalgt, da det netop er områder, som understøtter væksten og konkurrenceevnen.
Endnu et af de vigtige initiativer, der er taget, er, at personer med en forældet videregående uddannelse har fået mulighed for at deltage i AMU-kurser på samme vilkår som faglærte og ufaglærte, dvs.
uden at skulle betale fuld deltagerbetaling.
Så vil jeg også gerne fremhæve, at regeringen som led i erhvervsuddannelsesreformen også har gjort vejen fra ufaglært til faglært mere direkte og målrettet ved oprettelsen af det, der hedder EUV eller erhvervsuddannelse for voksne, og det er jo det, der giver det store spring fra ufaglært til faglært.
På den måde får voksne over 25 år ret til at få godskrevet hele eller dele af deres praktiktid, såfremt de har relevant enten arbejdsmarkeds- eller uddannelseserfaring, der tæller i den forbindelse.
Det er også sådan, at vi i forbindelse med beskæftigelsesreformen har betonet uddannelse og opkvalificering af ledige.
Det er godt nok ikke noget, der hører til Undervisningsministeriets område, men jeg synes, at man jo netop her skal se på tværs, hvad det er, man kan gøre for at sikre den fornødne opkvalificering af medarbejdere.
Det gælder selvfølgelig også i forhold til ledige.
Noget af det, der er sket, er en fokusering på voksenlærlingeordningen bl.a.
gennem et forhøjet tilskud og også tilskudsperioden for voksenlærlinge der kommer fra ledighed.
Vi har afsat en pulje til uddannelsesløft, hvor ufaglærte ledige over 30 år kan tage en erhvervsuddannelse inden for dagpengeperioden.
Så er der også afsat penge til en regional uddannelsespulje, så flere dagpengemodtagere kan få korte erhvervsrettede uddannelsesforløb målrettet brancher, hvor der forventes jobåbninger.
Oven i alt det her kommer der også de løbende tiltag med kurser, som fremmer nogle af de grundlæggende, almene færdigheder som læsning skrivning og regning, som vi også ved betyder noget for både fastholdelse og kompetenceudvikling på arbejdsmarkedet.
Så der er en lang række af initiativer, som heldigvis på anden vis har været med til at understøtte den høje prioritering, som regeringen giver til voksen- og efteruddannelse.
Enhedslisten finder, at en forhøjelse af godtgørelsessatsen er den væsentligste barriere for at deltage i VEU og udviklingen fra ufaglært til faglært, fordi kursisterne ikke kan leve af en indtægt på 80 pct.
af dagpengesatsen.
Det vil jeg godt lige sige et enkelt ord om, for det er faktisk sådan, at langt de fleste kursister får fuld løn under AMU-kurset, mens godtgørelsen går til arbejdsgiverne som kompensation.
Kursisterne oplever derfor typisk ikke en lønnedgang og en forhøjelse af VEU-godtgørelsessatsen vil for de fleste kursister ikke have en effekt på deres indkomst under uddannelsen.
Jeg er derfor ikke enig i, at godtgørelsessatsen er den væsentligste barriere.
Jeg mener, at de mange tiltag, vi har gjort, er til gavn for at understøtte efteruddannelse.
Vi kan også se, at der så småt er ved at komme en stigning igen i AMU-aktiviteten.
Så det er årsagen til, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget, men jeg vil godt understrege, at vi er helt enige i intentionen i at have så fleksibelt og godt et voksen- og efteruddannelsessystem som muligt.