1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste sider).
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning. (Kapacitet til destruktion af farligt affald m.v.).
Af miljøministeren (Kirsten Brosbøl).
(Fremsættelse 24.04.2014).
SPØRGSMÅL:
1) Til skatteministeren af:
Erling Bonnesen (V):
Hvilke konsekvenser mener ministeren, at en eventuel nedlæggelse af skattecenteret i Svendborg vil få for lokalområdet?
(Spm. nr. S 1364. Medspørger: Anne-Mette Winther Christiansen (V)).
2) Til skatteministeren af:
Anne-Mette Winther Christiansen (V):
Vil ministeren på baggrund af artiklen i Fyns Amts Avis den 21. april 2014 oplyse om regeringens planer for at lukke nogle af skattecentrene, og hvordan disse planer hænger sammen med regeringens planer om at bevare arbejdspladser i yderområderne?
(Spm. nr. S 1365. Medspørger: Erling Bonnesen (V)).
3) Til skatteministeren af:
Karsten Lauritzen (V):
Finder ministeren, at Skatteministeriets gennemsigtighedsrapport er tilstrækkelig til at sikre den fornødne gennemsigtighed i SKATs arbejde?
(Spm. nr. S 1368).
4) Til økonomi- og indenrigsministeren af:
Flemming Damgaard Larsen (V):
Hvordan agter ministeren at sikre, at de 19 kommuner med småøer anvender de 13 mio. af de 15 mio. kr. i øget bloktilskud til det tiltænkte formål om fjernelse af godstakster på ø-færgerne og nedsættelse af billetpriserne i april og september for at tiltrække turister?
(Spm. nr. S 1370).
5) Til beskæftigelsesministeren af:
Hans Andersen (V):
Vil ministeren med henvisning til sin udtalelse i Børsen den 24. april, hvor ministeren udtaler, at »hvis du dukker op ved grænsen og i løbet af ganske få dage gerne vil have adgang til det, vi har brugt generationer på at bygge op, så er det ikke fair. Sådan har jeg det, og sådan tror jeg, de fleste danskere har det«, redegøre for, hvordan det hænger sammen med, at ministeren bakker op om en afskaffelse af optjeningsprincippet på børnechecken?
(Spm. nr. S 1374. Medspørger: Jakob Engel-Schmidt (V)).
6) Til beskæftigelsesministeren af:
Jakob Engel-Schmidt (V):
Vil ministeren redegøre for, hvad ministeren konkret mener, der skal ændres i regeringens politik, herunder på beskæftigelsesområdet, så den bliver klogere og bedre, sådan som ministeren efterlyser i Børsen den 24. april 2014?
(Spm. nr. S 1375. Medspørger: Inger Støjberg (V)).
7) Til beskæftigelsesministeren af:
Inger Støjberg (V):
Vil ministeren med henvisning til sine udtalelser til Børsen den 24. april 2014 redegøre for, inden for hvilke dele af regeringens politik, herunder særlig på beskæftigelsesområdet, ministeren mener, at regeringen kunne have ført en bedre og klogere politik?
(Spm. nr. S 1377. Medspørger: Hans Andersen (V)).
8) Til justitsministeren af:
Karsten Lauritzen (V):
Finder ministeren, at det er fuldt forsvarligt, at Rigspolitiet ikke har noget overblik over antallet af asylansøgere, der forsvinder i Danmark, efter at de har fået afslag på at få asyl?
(Spm. nr. S 1366. Medspørger: Martin Geertsen (V)).
9) Til justitsministeren af:
Martin Geertsen (V):
Mener ministeren, at regeringens lempelser på udlændingeområdet har ledt til øget tilstrømning af asylansøgere til Danmark?
(Spm. nr. S 1373. Medspørger: Karsten Lauritzen (V)).
10) Til justitsministeren af:
Sophie Løhde (V):
Mener ministeren, at det er nødvendigt at gå i dialog med Hørsholm Kommune og borgerne vedrørende regeringens beslutning om at placere et udrejsecenter for afviste asylansøgere på Sjælsmark Kaserne?
(Spm. nr. S 1371).
11) Til justitsministeren af:
Sophie Løhde (V):
Mener ministeren, at der i dag er en »så god dialog som muligt« med Hørsholm Kommune og borgerne omkring regeringens beslutning om at placere et udrejsecenter for afviste asylansøgere på Sjælsmark Kaserne, og at det nuværende forløb er tilfredsstillende nu, hvor ministeren på et samråd har kaldt det forudgående forløb for utilfredsstillende?
(Spm. nr. S 1372).
12) Til justitsministeren af:
Peter Skaarup (DF):
Vil ministeren tage initiativ til, at langt flere udenlandske kriminelle hjemsendes til deres hjemlande til afsoning, idet der jf. Justitsministeriets oplysninger kun blev hjemsendt 16 personer i 2012 og 34 personer i 2013?
(Spm. nr. S 1376).
13) Til justitsministeren af:
Peter Skaarup (DF):
Hvad er ministerens holdning til reglen om, at udenlandske kriminelle skal være idømt en straf på minimum 6 måneders fængsel for at blive hjemsendt til hjemlandet til afsoning?
(Spm. nr. S 1378).
14) Til kulturministeren af:
Alex Ahrendtsen (DF):
Mener ministeren, at vandrende EU-borgere, der arbejder i Danmark, skal betale medielicens, og hvordan vil ministeren sikre, at det sker?
(Spm. nr. S 1360. Medspørger: Morten Marinus (DF)).
15) Til kulturministeren af:
Alex Ahrendtsen (DF):
Hvad er ministerens holdning til, at TV 2 siden 2007 har flyttet flere og flere medarbejdere fra Odense til København?
(Spm. nr. S 1362. Medspørger: Morten Marinus (DF)).
16) Til erhvervs- og vækstministeren af:
Dennis Flydtkjær (DF):
Mener ministeren, det er vigtigt, at der er hurtigt bredbånd i hele landet, og mener ministeren, at det offentlige skal tage et ansvar for at stimulere udbredelsen af hurtigt internet i de områder, hvor markedskræfterne fejler?
(Spm. nr. S 1363).
17) Til erhvervs- og vækstministeren af:
Flemming Damgaard Larsen (V):
Hvilke initiativer agter ministeren at tage over for Stormrådet og forsikringsselskaberne for at fremme besøg af taksator og taksatorrapporter samt forkorte udbetalingstiden for erstatninger, da der nu er gået næsten 5 måneder siden stormflodskatastrofen og mange berørte stadig ikke har fået endelig afklaring, så de kan komme videre med deres liv?
(Spm. nr. S 1369).