Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 192:

Forslag til lov om Center for Cybersikkerhed.

Af forsvarsministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 02.05.2014).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Troels Lund Poulsen fra Venstre.

Tak for det. Og jeg kan på vegne af Venstre sige, at vi glæder os til debatten om det her lovforslag, L 192, om Center for Cybersikkerhed. Det er jo en sag, som indtil videre har fyldt en del offentligt, og så sent som i går havde vi jo mulighed for at få en lang række kritiske bemærkninger til lovforslaget under den minihøring, der blev afholdt i Folketingets Retsudvalg. Jeg vil sådan set gerne kvittere for, at der har været en, synes jeg, ret grundig drøftelse af det forslag, som vi i dag diskuterer.

Det, der lægges op til med lovforslaget, er jo, at GovCERT's og MILCERT's aktiviteter sammenlægges i Center for Cybersikkerhed, hvilket på den måde er med til at styrke hele området inden for cybersikkerhed generelt. Det er en lidt vanskelig balancegang, for på den ene side handler det her om forsvarspolitik, men det handler jo på den anden side også om retspolitik. Derfor er det også afgørende at sige, hvad det er, det her forslag tjener til. Forslaget tjener jo overordnet til at undgå, at der kommer cyberangreb mod det danske samfund, mod offentlige myndigheder og lignende. Derudover bliver det så også muligt, at der er private virksomheder, der frivilligt kan tilslutte sig Center for Cybersikkerhed. Det er alt sammen noget, som er med til at gøre, at det danske samfund, som jo er et sårbart samfund i en globaliseret verden, forhåbentlig kan modstå de potentielle angreb, der helt sikkert vil finde sted mod vores samfundsmæssige interesser.

Der er så heller ikke nogen tvivl om, at den anden del af det, hele det retspolitiske aspekt, er der selvfølgelig god grund til at vi får belyst under udvalgsbehandlingen. Men jeg vil da gerne her under førstebehandlingen lægge afgørende vægt på, at Venstre selvfølgelig kan støtte forslaget, og derfor har vi så også sagt ja til en politisk aftale, som vi synes indeholder rigtig mange fornuftige elementer både i forhold til at forklare, hvordan tilsynet med de oplysninger, som bliver tilvejebragt, skal være, men ikke mindst også i forhold til at få skaffet en eller anden form for åbenhed om Center for Cybersikkerheds arbejde. Det tror jeg er afgørende, også for at få en mere offentlig debat om cyberangreb, og for at det bliver en mere normal del af den politiske dialog, at vi forholder os til den trussel, som vi desværre møder også i fremtiden.

Det er også vigtigt for mig i dag under førstebehandlingen at sige, at Venstre lægger op til, at vi i forbindelse med lovforslaget selvfølgelig vil stille en lang række supplerende spørgsmål ud over de spørgsmål, vi allerede har haft mulighed for at stille under den tekniske gennemgang, men ikke mindst vil vi gerne i dag lægge op til, at vi når frem til at lave et betænkningsbidrag, hvor vi ligesom gør rede for vores stilling ud over det, som jeg allerede har sagt i dag.

Men det, der står tilbage, er, at Venstre kan støtte forslaget, og at vi til trods for nogle af de kritiske høringssvar, der er kommet, lægger afgørende vægt på, at vi får oprettet Center for Cybersikkerhed, men selvfølgelig med størst mulig hensyntagen til de retspolitiske aspekter, som er nævnt. Umiddelbart synes jeg, at lovforslaget i dag afspejler, at det har man forsøgt at tage hensyn til.

Der er en kort bemærkning, fru Pernille Skipper.

Nu kan jeg jo høre på Venstres ordfører, at man konkluderer på vegne af både den meget omfattende offentlige debat og den høring, vi havde i går i Retsudvalget, at der er en fin balance. Altså, jeg skal bare forstå meldingen fra Venstre: Venstre kan stemme for forslaget, som det ligger her, på trods af advarsler fra Dansk Industri, it-politiske foreninger og foreninger, der arbejder med retssikkerhed. På trods af alt det og på trods af den debat, vi har haft i den forgangne periode om databeskyttelse, så kan Venstre stemme for det her forslag, som det ligger.

Ordføreren.

Venstre kan tilslutte sig det lovforslag, der er præsenteret. Det kan sagtens være, at vi under udvalgsbehandlingen bliver opmærksomme på ting, som skal præciseres, eller som skal gøres mere tydelige undervejs. Det var bl.a. også derfor, vi havde høringen i går. Så det er sådan set et ret afgørende signal at sende her i dag, at hvis der kan laves forbedringer, som ikke, om man så må sige, underløber lovforslaget, så vil vi da gerne være med til det og se på det med åbne øjne. Alt andet ville jo være mærkeligt, når vi har en demokratisk diskussion her i Folketingssalen. Så det er jo ikke sådan, at vi har blåstemplet det og sagt, at nu siger vi bare ja. Men bottom line er, at vi ender med at støtte det her lov forslag.

Fru Pernille Skipper.

Det er en anelse bekymrende, må jeg sige, for så kan jeg jo forstå, at Venstre til syvende og sidst faktisk er ligeglad med de advarsler, der er kommet. Og hvis man ikke lige kan få det ændret, vil man gerne ignorere advarsler omkring manglende sikkerhed for personfølsomme oplysninger, at danske borgeres personfølsomme oplysninger kan udveksles, Dansk Industris advarsler om faren for industrispionage osv. Alt det vil man ignorere, kan jeg jo så forstå, hvis man ikke lige kan få en rettelse.

Men jeg kan så spørge Venstres ordfører: Mener Venstre med præciseringer, at vi f.eks. skal have præciseret, hvornår man kan udveksle, indsamle og registrere oplysninger, som jo var noget af det, eksperterne i høringen i går gik meget op i?

Ordføreren.

Altså, nu fremgår det jo generelt af en lovbehandling her i Folketinget, at man starter med at have en førstebehandling, hvor man siger, hvordan man overordnet ser på lovforslaget, og så går man derefter ind i en mere teknisk diskussion. Det tror jeg fru Pernille Skipper ved alt om. Det har jeg i hvert fald bemærket i andre sammenhænge. Så ja, jeg kan komme med den store overraskelse til fru Pernille Skipper, at der også kommer en del spørgsmål fra Venstre til det lovforslag, der ligger her.

Vi ignorerer ingenting, men jeg synes, det er vigtigt at sige her i dag, at vi mener, der er behov for at lave en regulering. Vi mener, der er behov for at oprette Center for Cybersikkerhed. Vi ser faktisk med stor alvor på nogle af de udfordringer, vi står over for som samfund. Og så er jeg helt overbevist om, at med den politiske aftale, vi har indgået, og med den tilgang, forsvarsministeren indtil videre har haft til det her lovforslag, så vil forsvarsministeren være villig til at drøfte det, hvis der er ting, der skal præciseres. Andet har jeg ikke oplevet. Det får man rig lejlighed til at spørge forsvarsministeren om senere i dag, men han er jo af en lidt anden holdning end måske andre medlemmer af regeringen og er villig til at lytte, og det skal man jo altid glæde sig over, når det er tilfældet.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det sidste kan man vel ikke modsætte sig. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre: Efter høringen i går, hvor både hr. Troels Lund Poulsen og jeg havde fornøjelsen af at være til stede, har Venstre så fået nogen nye bekymringer?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om vi decideret har fået nogle nye bekymringer, men det er da klart, at der blev rejst nogle problemstillinger, hvoraf nogle i min optik ikke er relevante, fordi jeg mener, at lovforslaget sådan set tager højde for dem, og så er der andre, som i bund og grund kræver yderligere spørgsmål.

Der vil jeg sige til hr. Simon Emil Ammitzbøll, at vi af samme grund selvfølgelig også vil stille spørgsmål, plus at vi også har besluttet, at vi vil lave et selvstændigt betænkningsbidrag, hvori vi redegør for vores stilling. Men det ender så med, at vi synes, at det her lovforslag er godt.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Så er vi så kommet så langt, at der er nogle bemærkninger, der er irrelevante, og nogle, der er relevante. Det tror jeg godt igen at vi kan blive enige om.

Det, jeg så prøvede at spørge ind til, var, hvilke bemærkninger ordføreren synes er relevante. Hvor er det bekymringerne er hos Venstre? Jeg glæder mig til at se betænkningsbidraget og spørgsmålene og alt muligt. Men hvilke bekymringer blev nævnt i går, som er relevante set fra Venstres perspektiv? Ud over det retssikkerhedsmæssige osv., hvad er det så konkret, Venstre arbejder med i den her sag?

Ordføreren.

Jeg vil gerne kvittere for den store interesse for, hvordan Venstre ser på sagen. Det synes jeg er vigtigt.

Et af de store temaer, vi kommer til at diskutere i udvalgsbehandlingen, er hele tilsynsområdet, herunder hvilke vilkår der gælder for tilsynet, og om tilsynet er stærk nok til at være i en situation, hvor det giver mening at tale om, at man fører et tilsyn. Det var sådan set et af de allerstørste punkter, der blev diskuteret i går – synes jeg – og det er de ting, som jeg politisk er blevet opmærksom på. Men der kan også være andre ting, vi kommer til at interessere os for, men der skal ikke være nogen tvivl om, at det bliver afgørende for Venstre, at vi kommer et spadestik dybere i spørgsmålet omkring tilsyn.

Tak til ordføreren. Så går vi videre i rækken af ordførere, og det er hr. Ole Hækkerup, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Socialdemokraterne kan støtte det her lovforslag. Som det allerede er fremgået, etableres der med forslaget et samlet lovgrundlag for Center for Cybersikkerhed, og der sker en udvidelse af centerets muligheder for at undersøge cyberangreb. Det synes vi er en god idé, fordi danske virksomheder og offentlige myndigheder er udsat for angreb, og fordi det problem er voksende. Det skal vi som samfund selvsagt være i stand til at imødegå.

I dag kan der foretages indgreb i meddelelseshemmeligheden for tilsluttede virksomheder og myndigheder. Nu udvides kredsen af dem, der kan være med – altså virksomheder og myndigheder – og man kan blive midlertidigt tilsluttet, og der åbnes for undersøgelse af udstyr, der er ramt af sikkerhedshændelser eller mistænkes for at være det.

Jeg tror, det er vigtigt at sige, at alt det her selvfølgelig skal foregå inden for rammerne af det, der er formålet med den her lovgivning, altså at sørge for at fremme sikkerheden. Det, der jo i virkeligheden er formålet med al den efterretningsvirksomhed, vi bedriver i Danmark, er at bidrage til trygheden og sikkerheden i landet. Jeg siger det også, fordi det jo gerne skal være sådan, at den regulering, vi har, sørger for, at det, som efterretningstjenesterne foretager sig, er proportionalt med og nødvendigt for de opgaver, som de skal løse.

Når jeg har det helt grundlæggende synspunkt, hænger det sammen med, at efterretningsvirksomhed jo i virkeligheden både handler om effektivitet og om legitimitet: Hvordan sørger vi for, at der bliver en effektiv opgaveløsning, fordi der er nogle reelle trusler, som vokser, når det samtidig selvfølgelig skal være sådan i et demokrati, at magt er noget, der bliver kontrolleret?

Det mener vi så at man i vid udstrækning har imødekommet ved etableringen af det nye tilsyn, som nu etableres med sit eget sekretariat, og som kommer til at fungere uafhængigt – i stedet for at blive sekretariatsbetjent af efterretningstjenesterne kommer det til at fungere uafhængigt af dem. Det tror jeg kommer til at løse mange af de problemer, der har været i den forbindelse.

På den måde synes jeg faktisk at det i de her år, hvis man kigger sådan fra et helikopterperspektiv på reguleringen af efterretningstjenesterne i Danmark, lykkes både at rykke fremad i forhold til en højere grad af effektivitet og samtidig rykke fremad i forhold til at styrke kontrollen. Der mener jeg at det nye tilsyn er en væsentlig del af det.

Jeg siger det også, fordi det betyder, at jeg grundlæggende ikke deler opfattelsen af, at man på det her felt har et nulsumsspil mellem tryghed og frihed. Sådan ser jeg ikke på det. Jeg ser sådan på det, at man faktisk godt kan rykke frem begge steder. Det synes jeg er det samlede billede, der står tilbage, hvis man kigger på de ting, vi har lavet på efterretningsområdet i løbet af de seneste par år.

På den baggrund skal jeg selvfølgelig anbefale forslaget til vedtagelse.

Fru Pernille Skipper.

Jeg har to spørgsmål, hvis vi kan rumme det inden for en enkelt kort bemærkning. Det første spørgsmål er: Kan Socialdemokraterne i lyset af de sidste par ugers debat om databeskyttelse, hvor jeg har bemærket at Socialdemokraternes ordfører – og endda også justitsministeren, tror jeg – flere gange har sagt, at man vil gøre alt, hvad der skal til, for at beskytte borgernes personfølsomme oplysninger bedre, ikke se, at der er problemer med det her lovforslag? Kan man ikke se, at der er en modstrid imellem, at man på den ene side siger, at man vil gøre alt, hvad man kan, for at beskytte borgernes personfølsomme oplysninger, og at man på den anden side opretter et Center for Cybersikkerhed, som har så vide kompetencer, og som har fået så meget kritik for løs lovformulering? Er der ikke en modstrid mellem de to ting? Det var kun ét spørgsmål; vi tager så det andet bagefter.

Ordføreren.

Jeg forstår godt spørgsmålet, men jeg er uenig i perspektivet. I de sager, vi har set aktuelt – hvis det er alt det der med SE og HØR-sagen osv., som fru Pernille Skipper tænker på – handler det jo om simpel kriminalitet. Der har der jo siddet en, der har fungeret som muldvarp, og som har misbrugt sin betroede stilling, og jeg håber da ved gud, at myndighederne finder grundlag for og har tilstrækkeligt med beviser til at retsforfølge vedkommende. Det er sådan, som jeg har forstået sagen i offentligheden, og man skal ikke drage konklusioner, men det er bare det, der har været fremme i aviserne, og det er sådan, som jeg forstår sagen. Jeg synes, at det med at samle informationer hos en myndighed er noget lidt andet. Jeg synes igen, det er vigtigt at sige, at den her myndighed – og efterretningstjenesterne – jo skal fungere sådan, at de hjælper med at betrygge det danske samfund.

Jeg tror faktisk, at en højesteretsdommer, hvis vi sætter ham i spidsen for et tilsyn og han finder, at en efterretningstjeneste – det kan både være Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste – begynder at opbevare informationer eller foretage sig ting, som ikke harmonerer med, at det skal være proportionalt og nødvendigt, vil have indsigt nok til at gribe ind i det. Jeg synes, at den her regulering er en konsekvens af at have den politiske grundholdning, som jeg også har, nemlig at det er nødvendigt at have nogle hemmeligheder, og at det er nødvendigt at have en hemmelig tjeneste, og det er det også nødvendigt at have i Danmark. Det medfører så nogle problemer, men det mener jeg så man har håndteret med den måde, vi har fornyet tilsynet med efterretningstjenesterne på.

Fru Pernille Skipper.

I lyset af at vi for nylig har fået oprettet et nyt retsligt begreb, altså en nødløgn, så skal man jo passe på med at forudsige, hvad højesteretsdommere kan finde på at konkludere og ikke kan finde på at konkludere, men lad nu det være.

Altså, når vi taler om det her, og det gælder både de aktuelle sager, men da bestemt også det fremtidige perspektiv, så handler det jo også om, uanset om det er efterretningstjenesterne, det er Nets, det er en anden privat virksomhed eller en tredje offentlig myndighed, at jo smallere regler man laver, jo større er risikoen for misbrug også. Hvis du laver meget løse regler og med meget lille kontrol, så stiger risikoen for misbrug. Det regner jeg med at ordføreren for Socialdemokraterne også kan være enig med mig i ...

Ordføreren.

Nu skal jeg prøve at gætte mig til, hvad fru Pernille Skipper mon ville have sagt videre. (Den fg. formand (Bent Bøgsted): Ja, man har kun ½ minut).

Men jeg er jo uenig, når fru Pernille Skipper siger, at det er meget løse regler. For det første er der regler for, hvor lang tid man må opbevare informationerne, dels de 13 måneder, dels op til de 3 år. Det er det ene. For det andet: Når det gælder opbevaringen af de informationer, man har hos efterretningstjenesten, skal det følge det formål, der ligger i lovgivningen – det skal være proportionalt, det skal være nødvendigt osv. osv. For at efterse, at man kun gør det, får man så et tilsyn, som får sit eget sekretariat, i modsætning til hidtil, hvor kontrollen af efterretningstjenesterne har været sekretariatsbetjent af selve efterretningstjenesterne. Det mener jeg er en væsentlig styrkelse af den demokratiske kontrol.

I spidsen for det har vi sat nogle af dem, vi har, der er skarpest, f.eks. en højesteretsdommer, og jeg tror godt, at de inde i hovedet kan holde styr på, hvad der proportionalt og nødvendigt, hvad der er nødvendigt for at leve op til lovgivningens formål, og se efter, om den aktivitet, der så forefindes i den myndighed, de er sat til at kontrollere, passer med det. Det tiltror jeg dem faktisk evnen til.

Ja tak! Tak til ordføreren. (Ole Hækkerup (S): Selv tak). Der er en fare ved, at man laver kunstophold, når man er i gang med at tale, for så tror formanden, man vil slutte med at stille spørgsmål, og så går det videre. (Ole Hækkerup (S): Åh gud, jeg skal også stilles til regnskab for formandens adfærd!). Og det er fredag eftermiddag, og det er sent.

Den næste ordfører i rækken er Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Tak. I Dansk Folkeparti anerkender vi behovet for at imødegå en voksende cybertrussel, det er simpelt hen nødvendigt at være klar til at modstå angreb på it-systemerne. Dansk Folkeparti har derfor været glade for oprettelsen af Center for Cybersikkerhed, og vi er meget positive over for, at der nu kommer en lovregulering af centeret og dets virke, sådan som det blev stillet i udsigt i FE-loven fra maj 2013.

Vi mener ikke, at lovforslaget udfordrer retssikkerheden for danske borgere, men hvis det under udvalgsarbejdet bliver klart, at der er behov for yderligere præciseringer af loven, så er vi selvfølgelig klar til det.

Men overordnet set kan vi støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre, som ordfører.

Tak. Vi har jo en streng formand, men det er altså rigtig dejligt fredag eftermiddag, når man har en lille pige siddende derhjemme. Så tak for det. Men så må jeg jo speede tempoet op her.

Der har jo i den sidste tid været en del debat om datasikkerhed, og den her debat har haft mange forskellige spor og forgreninger. Et handler om at beskytte vigtige samfundsmæssige funktioner og infrastruktur mod angreb udefra, et andet handler om at beskytte følsomme oplysninger om danske myndigheder, virksomheder og borgere både mod angreb udefra, men også mod læk indefra. Og endelig er der også et spor, der handler om efterretningstjenesternes adgang til og brug og navnlig muligt misbrug af data. Derfor rummer debatten også en iboende modsætning, hvilket vi jo allerede har været lidt inde på heroppefra.

På en ene side hersker der en fælles erkendelse af, at vi har brug for at beskytte os mod angreb fra fjendtlige aktører, og på den anden side indebærer en øget beskyttelse, at vi udstyrer vores egne myndigheder med beføjelser, der også involverer en grad af udfordring i forhold til privatlivets fred. Det er jo et klassisk dilemma, som vi kender fra andre områder. Hvis man er bange for gadekriminalitet, kan man sende flere betjente ud på gaden, man kan udstyre dem med stærkere beføjelser og våben, men det bidrager jo kun til øget tryghed, hvis man rent faktisk har tillid til, at de bruger deres øgede beføjelser ansvarligt.

Lad os nu være ærlige: Tilliden til efterretningstjenesterne er ikke på det højeste efter Snowdens afsløringer. Afsløringerne har skabt en velbegrundet usikkerhed om tjenesternes adgang til personoplysninger og ikke mindst deres samarbejde med andre tjenester. Jeg vil godt sige, hvad jeg også har sagt heroppefra flere gange, at det er en frygt, vi tager alvorligt. Det gør vi ved at undersøge de konkrete mistanker, men også ved at styrke den løbende kontrol, der har til formål at afsløre og forebygge muligt misbrug. Men det må ikke betyde, at vi ikke kan bruge vores efterretningstjenester effektivt til at bekæmpe alvorlige trusler mod vores privatliv og samfundets sikkerhed. Det er lige præcis den balance, vi forsøger at ramme med det nye Center for Cybersikkerhed og loven, vi debatterer i dag.

Loven skaber et samlet lovgrundlag for Center for Cybersikkerhed, og det ophøjer en række interne retningslinjer til lov. Loven sikrer også, at de centrale principper i offentlighedsloven, forvaltningsloven og persondataloven gælder for centeret, selv om centeret ligger under FE. Loven indeholder også restriktive regler for, hvem data må videregives til. Og endelig lægger loven centeret ind under Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Det er alt sammen noget, som efter vores bedste overbevisning vil føre til en styrket retssikkerhed for borgerne, samtidig med at vi sikrer en effektiv beskyttelse mod cyberangreb og cyberkriminalitet.

Derfor kan vi i Radikale Venstre overordnet støtte loven, men vi ser også frem til den videre behandling, for det er klart, at der har været rejst en række spørgsmål. Vi har fået gode svar indtil videre, men vi vil kun være glade for at blive endnu klogere og få endnu flere svar på den kritik, der har været rejst.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Næste ordfører er hr. Holger K. Nielsen.

Cyberwar er et udtryk, der er kommet meget ind i debatten om forsvarspolitik i de seneste år. Jeg sad selv med i Forsvarskommissionen i 2008 og var efterfølgende med til at forhandle forsvarsforliget, og der besluttede vi jo at bruge flere ressourcer på cyberwar. I forhold til nogle af de konflikter, der er i Europa i øjeblikket, er asymmetrisk krigsførelse og brug af cybervåbnet, hvor man lammer infrastrukturen i andre lande, en del af moderne krigsførelse, og derfor bliver det en vigtig del af fremtidens trusselsbillede, som vi er nødt til at tage alvorligt. Det er også derfor, at det her lovforslag er lavet.

Det er jo i høj grad en videreførelse af den såkaldte GovCERT-lov, som blev vedtaget i 2011, hvor man besluttede at placere Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste, og så får man et samlet lovgrundlag for alt det her. Men det er i høj grad en videreførelse af tidligere lovgivning, som der jo i øvrigt er enighed om Folketinget.

Man kan sige, at der er to hensyn, og jeg er meget enig med fru Zenia Stampe, som jeg synes havde nogle meget kloge betragtninger desangående, og nogle af de andre ordførere i, at vi på den ene side står med en forsvarspolitisk udfordring med et trusselsbillede, der har noget at gøre med muligheder for cyberangreb, og på den anden side har vi nogle retssikkerhedspolitiske hensyn, vi er nødt til at tage. Og det er jo to hensyn, der godt kan stride imod hinanden, og der synes jeg vi skal være ærlige og sige, at det kan de godt. Og det, det jo så handler om, er at finde den tilstrækkelige balance mellem de to hensyn.

Der kom en meget kraftig kritik, da det første lovforslag kom i høring. Det har man så i høj grad taget højde for i regeringen ved fremsættelsen af det endelige lovforslag og den fremsættelsestale, som forsvarsministeren er kommet med. Der kan være yderligere ting, som det blev påpeget her, og hvis man med føje kan sige, at der stadig væk er problemer, så lad os da se på det, som også andre ordførere har sagt. Hvis der er brug for præciseringer, hvis der er nogle løse formuleringer, som går imod det, vi alle sammen er enige om, så lad os se på det.

For meget af det, der er blevet sagt, også under den høring, der var i går, virker i hvert fald på mig lidt overdrevet, set i forhold til hvad meningen med det her er. Det er jo ikke meningen, at man nu skal ind og snage i alle mulige personoplysninger hos alle borgere i det her land. Det er ikke det, der er hensigten med det her. Hensigten er jo netop, at man skal kunne finde nogle mønstre i nogle databevægelser, som kan begrunde, at man kan intervenere i god tid, før det bliver et egentligt angreb. Men hvis man med føje og velbegrundet kan hævde, at det her kan bruges til langt mere, og at det er meget farligt for den personlige sikkerhed, synes jeg da, vi skal se på det, og det må vi så se på under udvalgsbehandlingen. Men som sagt er der sket fremskridt i den politiske aftale, der er lavet, og derfor er det vigtigt, vi arbejder videre med det her.

Noget af det, som jo utvivlsomt spiller en rolle, er, at det er flyttet til Forsvarets Efterretningstjeneste. Hvad får det af konsekvenser? For det er jo klart, at når det er de hemmelige tjenester, der får det, så får det konsekvenser på andre områder. Og det står og falder med, om man har tillid til, at tilsynet fungerer. Jeg sad selv i mange år i det såkaldte Kontroludvalg, og har sådan lidt erfaring med den politiske kontrol med de hemmelige tjenester. Jeg skal ikke give karakterer for, hvordan det fungerede der, men jeg har i hvert fald forstået, at det på det seneste er blevet betydelig bedre. Og det tror jeg er vigtigt.

Det er en debat, man har i andre lande, bl.a. i Storbritannien. Jeg læste The Guardian i dag, og de bringer en meget, meget stor artikel om, hvordan man i Storbritannien er ved at stramme op på det, og der er stor diskussion om det derovre og tilsvarende i USA. Så det er en debat, der kører i alle vestlige lande i øjeblikket, og som vi også må tage alvorligt. Der er sket en opstramning, men heldigvis lægges der også op til en revision af den her lovgivning efter 3 år. Og derfor vil vi få et erfaringsgrundlag, vi så kan se på, og hvis der er behov for at stramme yderligere op på nogle ting, må vi jo se på det.

Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Skipper.

Nu hører jeg SF's ordfører sige, at hvis der er nogle ting, der skal strammes op, må vi se på det. Det er næsten politikersprog for, at man godt kan se, at der er nogle problemer.

Så jeg kunne godt tænke mig at stille et spørgsmål til hr. Holger K. Nielsen. I går hørte vi f.eks. helt konkret fra flere eksperter, at det, de mente var problematisk, var, at det ikke er defineret klart nok, hvornår man må lagre og bruge og registrere personfølsomme oplysninger. Der er behov for en stramning af definitionen af, hvornår noget er en sikkerhedshændelse, og hvornår det er nødvendigt, at de her data behandles. Er det sådan noget, hr. Holger K. Nielsen mener der kan være behov for at stramme op på i den videre behandling?

Ordføreren.

Det vil jeg ikke udelukke. Jeg vil sige, at der skal være en begrundet usikkerhed. Det skal være begrundet. Selv om der i går sad fire, der sagde det, er det ikke sikkert, at det er sådan, men det er da klart, at hvis der er en begrundet usikkerhed om, hvad det her kan få af konsekvenser, og det kan skyldes nogle definitionsmæssige eller formuleringsmæssige uklarheder, synes jeg da, vi skal prøve at se på det, hvis det kan løse det. Som sagt tror jeg, at alle her i Folketinget er enige om, at vi har en eller anden tilgang til det her om, at retssikkerheden skal være i orden, og vi har også en pragmatisk tilgang til, at hvis der er nogle ting i formuleringerne i paragrafferne, der skal ses på, så kan vi gøre det.

Fru Pernille Skipper.

Altså, jeg regner med, at hr. Holger K. Nielsen har læst alle høringssvarene. Jeg regner også med, at hr. Holger K. Nielsen har set, hvilke ting der er blevet lavet om på baggrund af de høringssvar og på baggrund af en dom fra EU-Domstolen, som jo netop taler om, at vi på andre områder i Danmark går for langt med registrering af persondata osv.

Finder hr. Holger K. Nielsen indtil videre, at der er en begrundelse for at ændre på nogle ting?

Ordføreren.

Altså, lad os se på det under udvalgsbehandlingen. Det kan handle om en specifik definition, og det kan også handle om, hvorvidt tilsynet måske kan styrkes, eller hvad ved jeg. Men som sagt kommer der en diskussion efterfølgende, og lad os så tage den derfra.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Vores forsvarsordfører i Enhedslisten, hr. Nikolaj Villumsen, kunne desværre ikke være her i dag, og derfor er jeg til stede. Men som ordførerne også kan høre på mine egne spørgsmål, skal man være velkommen til at stille spørgsmål alligevel, på trods af at jeg egentlig ikke er ordfører på lovforslaget.

Jeg vil starte med at sige, at i Enhedslisten er vi enige i, at der skal være et center for cybersikkerhed; vi er enige i, at der skal være beskyttelse mod hackerangreb og mod det, der er udtrykt i alle de fine intentioner, vi har. Sådan skal det være. Det skal vi forsøge at løse. Datainfrastruktur er ekstremt vigtig for vores samfund, så der skal være en beskyttelse.

Når det er sagt, vil jeg sige, at den måde, vi gør det på, selvfølgelig også skal tage hensyn til de grundlæggende rettigheder, man har som borger i et demokrati. Dertil vil vi sige i Enhedslisten, at den her måde samlet set er uacceptabel. Nok kan man kan tale om beskyttelse mod angreb fra andre lande, men vi udsætter stadig væk med den her konstruktion os og danske borgeres personfølsomme data for risiko for misbrug her i landet. Sågar blev der i går under høringen i Retsudvalget sagt, at det her skaber risiko for systematisk overvågning. Det er jeg sådan set enig i.

Der er en lang række konkrete problemer i det her lovforslag, som er blevet påpeget. Det handler først og fremmest om placeringen under Forsvarets Efterretningstjeneste, som betyder, at man blander civile og militære opgaver sammen. Det betyder, at det bliver placeret under måske den myndighed i Danmark, som vi har allermindst indsigt i og kontrol med, og som har de videste beføjelser til at undgå at overholde den basale lovgivning, som alle andre myndigheder skal. Det udvider muligheden for at behandle oplysninger om danskere for FE, som jo altså ikke er underlagt store dele af dansk lovgivning. De må bruges i Forsvarets Efterretningstjenestes øvrige arbejde og også udveksles med samarbejdspartnere i andre lande.

Det blev bl.a. påpeget i går af Dansk Industri, at vi jo ved, hvordan andre efterretningstjenester, som danske efterretningstjenester også samarbejder med, aktivt medvirker til at hjælpe deres nationale virksomheder med industrispionage. Det er jo helt absurd, hvis vi når dertil, at for at beskytte danske virksomheder og offentlige institutioner får vi dem til at tilmelde sig Center for Cybersikkerhed, hvorefter Forsvarets Efterretningstjeneste kan give deres oplysninger videre til andre efterretningstjenester, der så kan bruge dem til industrispionage mod de danske virksomheder. Så har vi jo aktivt medvirket til det, som vi ønsker at undgå.

Der er problemer med, at man må bryde krypteringen; der er problemer med meget lange opbevaringstider; der er problemer med, at både indhold og trafikdata må videregives til tredjemand; informationer lagres og behandles uden retskendelse; og man har den her meget løse definition af, hvad der udgør en såkaldt sikkerhedshændelse. Det giver problemer med menneskerettighederne, det er et indgreb i privatlivets fred, når man registreres på den her måde. Så er der jo altså tale om en proportionalitetsafvejning, som jeg og vi i Enhedslisten mener går helt skævt.

Heldigvis er vi også blevet præsenteret for en hel del løsningsforslag allerede, som gør, at det her kan justeres og der kan sørges for, at man ikke i så høj grad krænker grundlæggende rettigheder og kompromitterer retssikkerheden for danske borgere. Det har vi fået en lang række forslag til, bl.a. forslag til, hvordan man kan definere en sikkerhedshændelse bedre og mere præcist, og også f.eks. forslag om, at man indsætter en revisionsklausul. Jeg kan allerede nu sige, at det vil Enhedslisten stille ændringsforslag til. Vi håber selvfølgelig, at der er andre partier, der vil medvirke i det arbejde.

De sidste 36 sekunder vil jeg bruge på at sige, at vi har en stor debat lige nu i den danske offentlighed om databeskyttelse. Samtlige partier har været på banen i de forgangne par uger og snakket om, at der er behov for en bedre sikring af danske borgeres personfølsomme oplysninger. Man vil gøre alt muligt for at stramme op. Problemet er, at nu er vi i gang med at lave præcis den samme fejltagelse igen. Selvfølgelig stiger risikoen for misbrug, når man samler så meget information ét sted.

Som det blev sagt i går, er det ikke et spørgsmål, om der kommer til at ske misbrug, men hvornår det kommer til at ske. Hvis vi har lært noget på baggrund af de mange sager, der er blevet oprullet i den seneste tid, er det, at et fromt ønske, et formål, en hensigt altså ikke er godt nok. Der skal være nogle meget, meget klare regler for, hvordan man må bruge data, uanset om man er offentlig myndighed eller privat virksomhed.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance.

Lovforslag L 192 handler om Center for Cybersikkerhed, og jeg vil gerne fastslå, at Liberal Alliance også bakker op om, at der skal være et Center for Cybersikkerhed, hvilket der vel er enighed om her i salen, og hvilket sådan set også fremgår af en tidligere aftale, vi har lavet på forsvarsområdet. Så det skulle jo give sig selv.

Alle partier i Folketinget bortset fra Enhedslisten, står der på forsiden af fremsættelsestalen, vedtog i maj 2013 en ny lov om Forsvarets Efterretningstjeneste. Det fremgår af denne lov, at Center for Cybersikkerhed er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste, men at centerets virksomhed skal reguleres særskilt. Det er så det, vi forsøger at gøre nu.

Senere står der så også, at når man skal sikre Danmark mod cyberangreb, skal det ske med behørig respekt for retssikkerheden og den personlige frihed. Og det er jo her, dilemmaerne begynder at fremtræde. Det er her, vi skal overveje om vi gør alting på den rigtige måde, og om der er noget, der kunne strammes op.

Jeg vil godt starte med at anerkende, at en række partier i Folketinget har indgået en aftale, der har forbedret det her lovforslag, i forhold til hvordan det var – det skal der ikke herske nogen tvivl om. Når Liberal Alliance ikke var parat til at indgå en aftale på daværende tidspunkt, var det, fordi vi gerne ville afvente den høring, som var i Folketingets Retsudvalg i går, og fordi vi gerne vil have mulighed for at stille en række spørgsmål under udvalgsbehandlingen for at blive klogere på, præcis hvad det hele betyder, og hvordan man muligvis har tænkt sig at forholde sig til et forslag om at gøre tingene lidt anderledes.

Lad mig starte med det sidste først. Der står, at der skal være en evaluering om 3 år. Hr. Holger K. Nielsen kom til at kalde det en revision, og det synes jeg sådan set er en rigtig god idé. Vi synes, det ville være en god idé, at man ændrede det fra en evaluering til en revision – det er vi friske på. Det ville i hvert fald gøre, at vi om 2 eller 3 år kunne gå ind og se på: Okay, hvad har virket, og hvad har ikke virket, og er der noget, vi skal justere? Det kunne godt være en ting, som kunne være interessant for os.

På høringen i går kom der også en del frem i forhold til spørgsmålet om definitioner, altså hvad det præcis er, det betyder, når myndighederne har mulighed for at undersøge sikkerhedshændelser, herunder cyberangreb. Og vi kunne godt tænke os også at se på: Kan man få skåret definitionen til på en måde, sådan at de bekymringer, vi hører fra forskellig side, kan blive besvaret?

Så er der spørgsmålet om tilsyn. Det glæder mig, at jeg kunne forstå på Venstres ordfører, at noget af det, som Venstre vil lægge vægt på i udvalgsbehandlingen, er, at man har et ordentligt tilsyn. Og jeg tror, det er meget relevant, at man ikke alene sikrer, at der er nogle fine dommere, men også, at der er den relevante faglige tekniske ekspertise til at forstå, hvad det overhovedet er, man fører tilsyn med. Her ligger der selvfølgelig også en del af vores generelle bekymring begravet, for selv om vi godt nok støttede den lov i foråret om Forsvarets Efterretningstjeneste og har gjort noget lignende i forhold til Politiets Efterretningstjeneste, hvor man styrker kontrollen med disse, ønsker vi jo dybest set en stærkere kontrol af både Forsvarets og Politiets Efterretningstjenester, end tilfældet er i dag. Og jeg synes, at det, som flere ordførere, bl.a. hr. Holger K. Nielsen, tror jeg, var inde på, er meget relevant, altså nogle af de her diskussioner, der er i andre lande. Jeg har selv haft fornøjelsen af både at være i Storbritannien og Norge og hørt om, hvordan de gør dér. Og der er helt sikkert ting, vi kan lade os inspirere af fra de lande, og så vidt jeg ved også fra USA.

Så er der spørgsmålet om dommerkendelser, som jo er undtaget – det var det også i den hidtidige konstruktion. Det kan godt være, at man ikke kan gøre det på sådan sædvanlig vis, men igen synes jeg, det ville være rart at sikre, at der er nogle garantier for, at det her ikke bare kommer til at køre fuldstændig uden hensyntagen til den overvågning af borgerne, som der jo ligger i forslaget. Altså, det er der ingen tvivl om at der gør, og det er jo det, dilemmaet ligesom består i, når vi diskuterer det, som vi diskuterer.

Endelig er der spørgsmålet om proportionalitet og spørgsmålet om opbevaringstider m.v., som vi også godt kunne tænke os at få nogle uddybende svar på. Men jeg kan se på tiden, at det skal jeg komme ind på i den skriftlige del af behandlingen.

For at konkludere, vil jeg sige, at vi synes, det er en god idé, at der skal være et Center for Cybersikkerhed. Vi er endnu ikke afklarede, med hensyn til om vi synes, man sikrer borgernes rettigheder fuldstændig med det forslag, der ligger her, men vi vil bestemt ikke afvise, at vi kan blive betrygget om det, og vi kan måske endda få overtalt forsvarsministeren og andre til, at man også kan justere nogle ting, sådan at vi kan være med til at vedtage dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lene Espersen, Konservative, som den sidste ordfører i rækken.

Formålet med dette lovforslag er at etablere et samlet lovgrundlag for Center for Cybersikkerhed, vi synes, det er helt grundlæggende godt, at der nu kommer en klar lovgivning på området.

Cybertruslen bliver mere og mere aktuel, og Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at de alvorligste cybertrusler kommer fra statslige aktører, der ønsker at stjæle og foretage spionage af intellektuel ejendom som f.eks. patenteret viden. Ligeledes kommer truslerne også fra aktivister eller hacktivister, hvis aktiviteter ofte er politisk motiverede, og endelig er der også de militante islamister, der i stigende grad er begyndt at anvende internettet til elektronisk jihad.

Såvel de danske virksomheder, ikke mindst de virksomheder, der er en del af den kritiske infrastruktur, som de offentlige myndigheder, der med globale briller er nået meget langt med hensyn til digitalisering, er sårbare over for den slags angreb. Derfor er der altså behov for både at forebygge og afhjælpe cyberangreb. Det tror jeg heller ikke der er så mange her i Folketingssalen der er uenige om, men det er jo vigtigt at få forklaret, hvorfor vi har behov for at etablere en sådan teknik og et sådant center.

For at øge beskyttelsen mod cyberangreb foreslås det, at den civile GovCERT, som alle partier i Folketinget jo stemte for blev gennemført for få år siden, og den militære MILCERT samles i én myndighed, så der sikres en bedre udnyttelse af ressourcerne. Samtidig åbnes der op for, at andre virksomheder end de virksomheder, der indgår i kritisk infrastruktur, kan indgå på fuld eller midlertidig basis i CERT, hvis de har behov for beskyttelse. Men det er fuldt ud frivilligt, om man ønsker at indgå.

Da Center for Cybersikkerhed er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste og dermed ikke er omfattet af persondataloven, har ministeren med lovforslaget forsøgt at tage højde for dette, således at en række centrale principper, vi kender fra offentlighedsloven, persondataloven osv., finder anvendelse her. Det er vi glade for.

Noget af det, vi også er meget glade for, er, at der har været en høringsrunde, og at der har været en offentlig debat. For jeg synes, det faktisk både har givet anledning til, at lovforslaget er blevet bedre, ved at tingene er blevet præciseret, og at der er blevet lavet en politisk aftale, der bygger oven på lovforslaget, og som skal være med til at sikre, at vi så også følger udviklingen på området.

Der er nogle ting, som jeg synes det er godt at fremhæve er blevet præciseret efter høringsrunden:

Det er præciseret, at tilslutningen til centeret er helt frivilligt. Det er præciseret, hvad reglerne er for videregivelse af oplysninger, herunder også de restriktive regler, der gælder for andre end politiet, herunder udenlandske efterretningstjenester. Det er præciseret, at efterforskningen er en politiopgave – der har jo kørt en historie i pressen om, at nu skulle centeret selv til at lave efterforskning, og det er ikke korrekt; det er en politiopgave, og det er præciseret. De administrative retningslinjer for centeret offentliggøres. Og internetudbydere kan tilsluttes, men det omfatter ikke kundernes internetforbindelser. Der er lavet nogle gode præciseringer i et i øvrigt godt lovforslag, der er nødvendigt for at bekæmpe cybertruslen.

Der blev i går afholdt en høring, som jeg desværre ikke havde mulighed for at deltage i, da jeg havde andre møder, og der er udsendt materiale fra høringen. Det er naturligvis klart, at vi under udvalgsbehandlingen vil kigge på, hvad det rejser af spørgsmål, og vi vil selvfølgelig imødese, at der kommer svar fra ministeren.

Det, vi synes der er vigtigt at fastslå, er, at der er godtgjort et behov for lovgivning på området, og at der er fornuft i, at de to myndigheder, der er i dag, kommer til at sidde det samme sted, så man udnytter ressourcerne bedre. Men vi vil selvfølgelig under udvalgsbehandlingen se på, om der er ting, vi har behov for at få præciseret, også efter den høring, der var i går.

Vi kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det forsvarsministeren.

Tak for det. Danmark er i stigende omfang udsat for cyberangreb, der rammer danske myndigheder og virksomheder. Både for den enkelte myndighed og virksomhed og for borgerne er cyberangreb en trussel, der kan have store og alvorlige konsekvenser. Derfor er det også meget vigtigt, at vi i Danmark har en myndighed, der kan beskytte os mod cyberangreb, og det er netop den opgave, som Center for Cybersikkerhed har.

Jeg vil derfor gerne starte med at takke for den store og brede tilslutning til det fremsatte lovforslag om Center for Cybersikkerhed, som jeg oplever her i Folketinget i dag. Det er godt, at så mange partier bakker op. Jeg har naturligvis hørt bemærkningerne både fra Enhedslisten og fra Liberal Alliance, og jeg håber, at de to partier vil kunne støtte forslaget, når processen er færdiggjort.

Som det fremgår af fremsættelsestalen, udmønter lovforslaget endvidere også en politisk aftale indgået af alle partier her i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Liberal Alliance. Det bygger jo så oven på det oprindelige udkast, som har været i høring.

Det er også vigtigt for mig at sige, at det er vigtige spørgsmål, der naturligvis optager både virksomheder og borgere, og derfor er det godt, at der er en offentlig interesse og debat om det. Jeg bød det også velkommen, at Retsudvalget holdt en minihøring, hvor man fik mulighed for at få argumenter på bordet, også fra nogle, der er kritiske over for lovforslaget. Det synes jeg er sundt i et demokrati.

Vi må naturligvis se på de kritikpunkter, der er kommet. Men jeg vil også gerne sige, at for mig er det lovforslag, der her er fremsat, et godt lovforslag, som har en fin balance mellem, at vi på den ene side naturligvis skal kunne beskytte Danmark mod cyberangreb, og at vi på den anden side også skal beskytte borgerne og deres privatliv. Skulle der komme noget i udvalgsbehandlingen, der gør, at vi kan gøre lovforslaget endnu bedre, vil jeg naturligvis have et åbent sind, men jeg vil gerne sige, at jeg synes, at det, der allerede ligger, er et rigtig godt lovforslag.

Med den nye lov om Center for Cybersikkerhed vil vi få en samlet regulering af Center for Cybersikkerheds virksomhed, og en række vigtige regler, der i dag kun findes i interne retningslinjer, vil fremover være en del af loven. Det styrker retssikkerheden.

I det hele taget er der i lovforslaget stor fokus på hensynet til retssikkerheden. Vi sikrer, at de centrale principper i offentlighedsloven, forvaltningsloven og persondataloven gælder for Center for Cybersikkerhed, også selv om de tre love ikke gælder for resten af Forsvarets Efterretningstjeneste. Og vi sikrer, at der er meget restriktive regler for, hvem data må videregives til. Fremover vil det også være det nye og styrkede tilsyn med efterretningstjenesterne, der skal føre tilsyn med Center for Cybersikkerhed. Det ser jeg også som en væsentlig styrkelse af retssikkerheden.

Med lovforslaget vil virksomheder, der varetager samfundsvigtige funktioner, kunne tilsluttes Center for Cybersikkerheds særlige netsikkerhedstjeneste, der hjælper myndigheder og virksomheder med at modvirke de særligt avancerede cyberangreb, og tilslutningsmuligheden udvides dermed til at kunne omfatte de danske virksomheder, der har vist sig at være mest udsatte for cyberangreb. Hvis f.eks. en ngo eller en forskningsvirksomhed kortvarigt er udsat for en alvorlig trussel, kan netsikkerhedstjenesten fremover hjælpe med at imødegå den trussel, hvis tjenesten anmodes om det.

Med lovforslaget har vi samlet set opnået en – synes jeg – god balance, så vi på den ene side øger beskyttelsen mod cyberangreb og på den anden side sikrer, at det sker med respekt for både retssikkerheden og den personlige frihed.

Der er et spørgsmål. Fru Pernille Skipper.

Der står her, at jeg har 10 minutter – det er vist en fejl. (Den fg. formand (Bent Bøgsted): Det er lavet om til 1 minut).

Tak til ministeren for talen. Ministeren siger mange gange, at der er taget stort hensyn til retssikkerheden. Jeg regner med, at ministeren i så fald ikke sad og fulgte med i går på tv fra Folketinget under høringen i Retsudvalget, for så tror jeg, at ministeren måske havde været lidt mindre selvsikker.

Jeg kunne godt tænke mig at høre: Hvis der er taget så stort hensyn til retssikkerheden, hvis man har sat det så meget i højsædet, hvordan kan det så være, at man vælger at lægge primært civile opgaver ind under Forsvarets Efterretningstjeneste? Man skal ikke svare noget med, at det er praktisk, for det kunne også have været praktisk at samle det andre steder end lige under Forsvarets Efterretningstjeneste. Så kunne vi ikke få et svar på, hvorfor det lige er under Forsvarets Efterretningstjeneste, det hele skal samles?

Ministeren.

Det er rigtigt, at jeg ikke havde mulighed for at deltage i høringen i går. Der var regeringsseminar med andre vigtige spørgsmål på dagsordenen. Men jeg står naturligvis på mål for, at der er taget hensyn til retssikkerheden – det skal der være – og privatlivet i det lovforslag, der er kommet.

Der blev så spurgt til, hvorfor det ligger under Forsvarets Efterretningstjeneste. Det er alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten jo enige om er en god idé, og en af grundene til det er, at man i Forsvarets Efterretningstjeneste har en viden og nogle kompetencer, der gør, at man kan hjælpe et sådant center til bedst muligt at beskytte vores virksomheder og institutioner mod angreb. Det er sådan set meget vigtigt, at vi i et lille land med begrænsede ressourcer bruger de dygtige folk, vi har, til at sætte ind mod de angreb, vi bliver udsat for, samtidig med at vi har den største respekt for retssikkerheden og for privatlivets fred.

Fru Pernille Skipper.

Så vil jeg godt spørge til, hvad det er for viden og kompetencer, der er i Forsvarets Efterretningstjeneste, som død og pine ikke kan flyttes ud af Forsvarets Efterretningstjeneste. Hvad er det, som man i varetagelsen af vel at mærke civile opgaver kun kan gøre i en militær institution? Og kan ministeren ikke bekræfte for den undrende offentlighed, at netop placeringen under Forsvarets Efterretningstjeneste betyder, at der er nogle retssikkerhedsmæssige garantier, som ikke længere eksisterer, fordi det sker automatisk, når man flytter det ind under Forsvarets Efterretningstjeneste?

Ministeren.

Det er jo sådan, at Forsvarets Efterretningstjeneste i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste beskytter Danmark mod de trusler, vi bliver udsat for. Der er nogle rigtig dygtige folk, som ved, hvad det er for angreb, der kan komme, og som også kan være med til at støtte op om en virksomhed, der beskytter civile institutioner og virksomheder. Jeg synes da kun, det er positivt, at vi kan bidrage til det. Jeg ser det ikke, som om man går på kompromis med retssikkerheden, for netop principperne for offentlighedsloven, forvaltningsloven og persondataloven går jo med over i forhold til loven om Center for Cybersikkerhed, hvor vi laver en særskilt lovgivning, der udelukkende gælder centeret. Det er ikke sådan, at man bare er lukket ind og er en del af det almindelige efterretningstjenestearbejde. Der er en lov, der helt klart afgrænser, hvilke arbejdsopgaver der er, hvilke informationer man må videregive, og hvordan det i øvrigt skal foregå. Sådan skal det også være, for det gør, at vi på den ene side kan beskytte os mod angreb og på den anden side beskytter borgernes retssikkerhed og privatliv.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg vil såmænd bare kvittere for ministerens tale, som jeg opfattede som en positiv tilkendegivelse af, at der er en mulighed for at se på nogle af de bekymringer, vi har. Så må vi jo se, om vi kan finde hinanden, men det var sådan, jeg opfattede det. Det håber jeg er rigtigt, og på den baggrund vil jeg bare gerne kvittere for det og gå positivt ind i arbejdet for at prøve at se, om vi kan mødes.

Ministeren.

Som jeg sagde i min tale, mener jeg, at vi har fremsat et godt lovforslag, som beskytter os bedst muligt mod cyberangreb og samtidig beskytter borgerne i forhold til deres privatliv og retssikkerhed. Men jeg har også meldt ud – og det er korrekt opfattet af ordføreren – at hvis der undervejs i udvalgsarbejdet kommer forslag, der kan gøre loven endnu bedre, vil jeg da gerne lytte til det. Om vi så vil have nøjagtig det samme syn på, om det vil være et skridt i den rigtige retning eller ej, må tiden jo vise. Jeg hørte også hr. Simon Emil Ammitzbølls ordførertale sådan, at man et meget langt stykke hen ad vejen føler, at det, der er lagt frem, er rigtig fornuftigt, men at der kan være enkelte ting, som man gerne vil ind og have en dialog om, og det får vi jo lejlighed til nu.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.