Det sidste punkt på dagsordenen er:

18) Forespørgsel nr. F 14:

Forespørgsel til beskæftigelsesministeren:

Hvad kan ministeren oplyse om den fremtidige beskæftigelsesindsats?

Af Bent Bøgsted (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

(Anmeldelse 29.01.2014. Fremme 31.01.2014).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 22. april 2014.

Det er først ordføreren for forespørgerne, hr. Bent Bøgsted, til begrundelse.

Tak, formand. Grunden til, at vi i Dansk Folkeparti har valgt at stille den her forespørgsel til beskæftigelsesministeren, er jo, at vi snart igennem det sidste år har hørt snak om, at Carsten Koch-udvalget skulle komme med en rapport. Først var det i september, den skulle komme. Så blev det oktober, november, december, januar og februar, og så kom udvalget med en rapport. Den skulle vi så forholde os til.

Så er der det med, hvornår ministeren kommer med et udspil. Der var sådan lagt op til, at det skulle komme inden påske, så blev det efter påske, og så er spørgsmålet, hvornår det bliver efter påske. Der er langt fra påske til den 1. januar, så det er et vidt begreb.

Derfor synes vi, at det vil være på sin plads, at vi ligesom får taget hul på debatten om beskæftigelsesindsatsen. Det er jo dagpengemodtagerne, vi skal til at snakke om i første omgang, vel vidende, at der så skulle komme noget fra Carsten Koch-udvalget om dem, der ikke er dagpengeberettigede, dvs. kontanthjælpsmodtagere, og dem, der ikke får nogen ydelse, hvor de nu end er placeret. Det skulle så komme i et senere udspil.

På den baggrund synes vi, at det ville være godt, hvis vi kunne få en debat, hvor vi ikke låser os fast på noget, for vi regner jo med, at vi alle sammen skal til forhandlinger. Derfor kommer der heller ikke noget forslag til vedtagelse fra Dansk Folkeparti. Jeg håber på, at vi får en lidt mere åben debat om, hvad beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagerne skal gå ud på og måske også noget om de andre områder. Jeg ved ikke, hvor langt vi kan komme omkring. Den taletid, vi har, er begrænset.

Det er egentlig det, der er baggrunden. Jeg har forstået på mine kollegaer herinde, at de også er indstillet på, at vi skal have en debat, hvor vi ikke låser os fast på noget. Det skulle gerne være sådan, at vi står rimelig frit, når vi kommer til forhandlingerne med ministeren.

Jeg håber også, at ministeren er indstillet på, at det er den slags debat, vi skal have, hvor vi kan komme lidt vidt omkring og snakke om, hvor problemerne er. Det er jo ikke sådan, at vi skal til at forhandle under den her forespørgselsdebat.

Tak for det. Så er det beskæftigelsesministeren for besvarelse.

Tak for det. Og tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten. Jeg vil gerne indledningsvis tilslutte mig det, der foreslås som en præmis for debatten, nemlig at vi ikke påbegynder egentlige politiske forhandlinger, men måske snarere har en mere generel drøftelse af beskæftigelsesindsatsen. Der er ikke nogen som helst tvivl om, at det er nødvendigt, og at der er behov for en anden beskæftigelsespolitik end den, vi har i dag.

Vi har på mange måder og på lange stræk et arbejdsmarked, der fungerer rigtig godt i Danmark. Vi har en relativt høj beskæftigelse. Vi ser også et svagt fald i ledigheden. Vi har mange jobåbninger. Vi har fortsat et stærkt socialt sikkerhedsnet, tryghed mange steder, men også den fleksibilitet, der gør, at vores virksomheder kan tilrettelægge deres produktion på en klog måde. Selv her undervejs i krisen er det jo sådan, at næsten hver anden af vores nyledige kommet i ny beskæftigelse og har fundet sig et nyt arbejde, inden der er gået ½ år, så der er meget, der fungerer godt.

Den gruppe, jeg synes vi skal være særlig optaget af, er jo så er den halvdel af vores arbejdsløse, der ikke er kommet i arbejde, inden der er gået ½ år. Det, der må være sigtet med vores beskæftigelsespolitik i Danmark, er jo at have så korte arbejdsløshedsperioder for så mange mennesker som overhovedet muligt, og det, der er regeringens primære sigtelinje i det arbejde, vi er i gang med nu, og som selvfølgelig skal fremlægges for Folketinget, når vi er klar til det, er jo, hvordan vi sikrer, at flere kan vende tilbage til varig beskæftigelse så hurtigt som overhovedet muligt.

Når jeg altid betoner det her med varig beskæftigelse, så er det jo, fordi det ikke nødvendigvis er nogen udfordring i sig selv at få folk hurtigt væk fra arbejdsløsheden, men det, vi også skal kunne, og det, vi må have ambitioner om i fællesskab, er at sørge for, at der er færre, der overhovedet havner i arbejdsløshed, og at der i fremtiden er færre af dem, som jeg i andre sammenhænge har kaldt konjunkturgidsler. Noget, mange af vores ufaglærte oplever, er nemlig, at man går ind og ud af arbejdsmarkedet, er med, når det går godt, men også ofte er dem, der ryger ud, når det går dårligt. Det er det ene, vi gerne vil have fokus på fra regeringens side.

Det andet, vi gerne vil have fokus på, er at bygge beskæftigelsespolitikken på en grundlæggende tillid til, at voksne mennesker, der mister deres arbejde, gerne vil i arbejde igen. Jeg mener ikke, vi har behov for en lovgivning, der grundlæggende bygger på mistillid eller kontrol. Jeg har en grundlæggende tro på og tiltro til, at voksne mennesker, der mister deres arbejde, gerne vil i arbejde igen.

Det tredje, vi har fokus på, er, hvordan vi med en beskæftigelsesreform kan afbureaukratisere og genopbygge tillid både for den enkelte ledige, medarbejderen derude, og i øvrigt også for virksomhederne. Jeg tror ikke, der er mange områder, der er behæftet med så tung en lovgivning, som vores er, med så mange dokumenter, så mange paragraffer og papirer, og det kommer uvægerlig til at have konsekvenser for dagligdagen, både i a-kasser og jobcentre. Måske er der for meget fokus på netop at overholde rettidighed og være sikker på, at paragrafferne overholdes, i stedet for at have fokus på det, der betyder noget, nemlig om man kan hjælpe den enkelte ledige i beskæftigelse.

Så er vi jo også fra regeringens side meget optaget af uddannelse og kompetenceløft. Jeg ønsker ikke, at vi generelt indfører en masse uddannelsesrettigheder, som hverken er fokuserede eller målrettede. Jeg er omvendt ikke et sekund i tvivl om, at der er en del, ikke mindst af vores ufaglærte, der har et reelt behov for at blive dygtigere, hvis de skal vende tilbage til arbejdsmarkedet, og hvis de skal fastholde deres arbejdsmarkedstilknytning. Og alle, der er på arbejdsmarkedet i dag eller kigger på vores arbejdsmarked i dag, kan jo se, at kravene bare stiger og stiger og tager til. Der er et evigt krav om omstillingsparathed, om produktivitet og evne til at sætte sig ind i nye måder at gøre tingene på, og hvis ikke vi formår at få løftet bl.a. vores ufaglærte arbejdsstyrke, så vil der også fortsat være mange mennesker, der har et alt for usikkert grundlag at stå på på vores arbejdsmarked.

Jeg minder bare her om, at en af de grupper, der har været rigtig hårdt ramt af den økonomiske krise, er de 25-29-årige ufaglærte i Danmark. Og blandt dem, der har været i risiko for at ende i langtidsledighed, og som er blevet hængende i langtidsledighed med alle dens konsekvenser – langtidsledighed er altid det værste, der kan ramme – er mange af vores ufaglærte. Og når vi ved, at vi kommer til at mangle faglærte, og når vi kan se, at behovene på arbejdsmarkedet stiger og stiger, hvad angår kompetencer og færdigheder, så ville det da være mærkeligt, hvis vi ikke i fællesskab kunne lave en beskæftigelsespolitik, hvor man bygger menneskers kompetencer op i stedet for det modsatte.

Desuden er det også nødvendigt at have fokus på vores virksomheder. Det skal jo gerne være sådan, at a-kassen og jobcenteret altid er en naturlig samarbejdspartner, når en virksomhed har behov for at rekruttere nye medarbejdere, så det sikres, at jobåbninger bliver udnyttet. Og der kniber det i hvert fald i en række sammenhænge med relationen mellem jobcentre og virksomheder.

Endelig er der hele spørgsmålet om samarbejdet mellem a-kasser og jobcentre. For mig er det afgørende, og for mig er det vigtigt, at både a-kasser og jobcentre kommer til at spille en aktiv rolle i den fremtidige beskæftigelsesindsats. Jeg ved, at der er mange mennesker, der tænker, at a-kassen er det mest naturlige sted at gå hen, når de bliver ramt af arbejdsløshed. Det kan være, man kender medarbejderne, og at de kender den branche, man tilhører, og det kan også være, der er tidligere kolleger, man kan mødes med og måske indgå i et fællesskab med, som kan hjælpe alle de implicerede. Så a-kassen er vigtig, a-kassen har branchekendskabet, og vi ved også, at en række af vores a-kasser faktisk er ret gode til at jobformidle.

Så fra min side skal der lyde en opfordring til at stoppe den til tider puniske krig mellem a-kasser og jobcentre, for det afgørende må være, at vi hjælper de mennesker, der ikke selv er i stand til at komme i arbejde som konsekvens af en ulykkelig fyring eller anden form for arbejdsløshed.

Må jeg så ikke derudover tilføje, at der i den nuværende lovgivning – som man jo kan sige har overvintret et par gange efter den foregående borgerlige regering – har været en meget stærk tro på, at alle ledige skulle behandles på samme måde. Det vil jeg gerne advare kraftigt imod at vi fortsætter med. For vores arbejdsløse i Danmark er lige så forskellige som alle mulige andre, og der er meget stor forskel på at være ved afslutningen af sit arbejdsliv og være i starten af sit arbejdsliv. Der er meget stor forskel på, om man er uddannet inden for et område, hvor der kommer til at mangle arbejdskraft, eller om man måske i årtier har været ansat inden for en branche, som er ved at lukke ned i Danmark. Vores behov er forskellige, og det skal indsatsen afspejle.

Jeg tror også, det er vigtigt, at alle i Folketinget, uanset hvad de måtte mene om dagpengeperioden, tager ansvaret på sig for at sikre en beskæftigelsesindsats, der kan hjælpe folk i arbejde, inden de 2 år er gået. For jeg vil sige – og det gør jeg i al stilfærdighed – at hos de partier, der lavede dagpengereformen, har jeg ikke kunnet finde meget store overvejelser om, hvad den måtte have af betydning for beskæftigelsesindsatsen. Det ser ud, som om man, da man forkortede dagpengeperioden, tænkte: Vi kører bare videre med den samme beskæftigelsesindsats. Men husk på, at den lovgivning, vi har, jo er udformet til en 4-årig dagpengeperiode. Og med en 2-årig dagpengeperiode er alle forpligtet til at sætte ind tidligere, end det er tilfældet i dag, og arbejde bedre sammen.

Summa summarum har vi her i foråret en rigtig god mulighed for at sætte os sammen, både de oprindelige forligspartier og gerne de partier, der ikke var med til at indgå forliget, og skabe en beskæftigelsespolitik, der virker. Og der påhviler os en fælles forpligtelse til at nå derhen. Mange af partierne har aktier i den nuværende beskæftigelsesindsats, nogle mere end andre, og jeg tror, at man uden at overdrive kan sige, at den ikke fungerer efter hensigten.

Derfor har vi behov for en ny beskæftigelsespolitik fremadrettet, og jeg tror faktisk, at hvis vi bærer os klogt og dygtigt ad, kan vi skabe en beskæftigelsespolitik, der gavner både de mennesker, der er ramt af ledighed, og de danske virksomheder og deres fremtidige behov for at rekruttere de dygtigste medarbejdere, medarbejdere, som alt for ofte oplever at få deres faglighed trådt under fode på grund af bureaukrati. Og kan man løse den opgave – og det tror jeg godt vi kan i fællesskab – så vil det jo ikke alene være til gavn for dem, der snævert set har med beskæftigelsespolitikken at gøre, men hele det danske samfund. Arbejdsmarkedspolitikken er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund, og derfor er der også behov for en ny beskæftigelsespolitik.

Tak for det. Så går vi over til forhandlingen. Det er først ordføreren for forespørgerne, hr. Bent Bøgsted.

Tak. Nu havde jeg sådan lidt håbet på, at ministeren måske ville have løftet lidt af sløret for, hvornår vi kan forvente at forhandlingerne kommer i gang, altså om de kommer i gang engang i løbet af foråret. Vi er snart ved at være henne ved sommermånederne, og tiden går jo hurtigt. Men lad os nu se, hvornår ministeren er klar med noget. Det er vel også en betingelse, at regeringen skal blive enig med sig selv først, inden de kan spille noget ud. Så det bliver spændende, hvornår det sker, men det kommer nok, når beskæftigelsesministeren har noget endeligt klar.

Det, vi kan se her, når vi kigger på beskæftigelsesindsatsen, er, at der har været meget kritik af den. Vi i Dansk Folkeparti vil også gerne erkende, at hvis man kan se, at der er noget, der ikke fungerer, skal man også være klar til at lave det om. Det er vi i hvert fald i Dansk Folkeparti, det vil vi gerne stå ved. Hvis der er noget, vi har været med til at lave, der ikke fungerer, er vi også klar til at sige: O.k., her skal vi have lavet noget om.

Det, vi skal lave her, er jo i første omgang noget for dagpengemodtagerne, og der rejser spørgsmålet sig jo så: Hvem skal tage sig af dagpengemodtagerne? Er det a-kasserne, eller er det jobcentrene, eller hvem der nu skal tage sig af a-kasserne? Skal der spares penge, eller hvordan skal det være? Det vil der komme en hel del om, og det har også været ude i pressen, at nogle ville starte med at spare penge, før man kiggede på, hvad indsatsen egentlig skulle være. Og i Dansk Folkeparti vil vi gerne have, at vi kigger på, hvordan indsatsen skal være, og så ser på, hvad besparelsen endeligt bliver. Det er et spørgsmål om, hvilken tilgang man har til det.

I den forbindelse er det selvfølgelig også vigtigt, at vi lytter til det, der kommer i høringssvarene til den her indsats, hvad organisationerne mener er den rigtige vej. Lige nu har vi fra a-kasserne fået det tilbud, at de vil tage sig af de ledige dagpengemodtagere, og at det ikke skal koste noget. Det er selvfølgelig et tilbud, det kan være svært at sige nej til, for hvis man så skal ind at kigge på, om den ledige selv frit skal vælge, hvem man vil have til at gøre indsatsen de første måneder, vil andre aktører så tilbyde at gøre det gratis, vil jobcentrene tilbyde at gøre det gratis? Det er sådan noget, der er inde i overvejelserne, og det kan være svært at forholde sig til det, før vi ser det endelige udspil fra regeringen.

Det har jo også lidt at gøre med, hvad regeringen egentlig vil. Indtil videre har det været sådan, at de partier, der ikke er regeringspartier, har været i fuld gang med at diskutere i pressen, hvordan indsatsen skal være, men vi har ikke hørt noget fra regeringen om, hvad de egentlig kunne tænke sig, det holder de selvfølgelig tilbage. Så på den måde har der været rigtig meget fremme, og folk udeomkring begynder selvfølgelig også at spekulere på, hvad det egentlig er, de vil lave i Folketinget.

På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvad vi kommer til at lave, netop fordi vi ikke har set noget udspil fra regeringen endnu, men når det kommer, har vi lidt mere at forholde os til, for så har vi i hvert fald fået at vide, hvad regeringen vil, og så kan vi begynde at se på, hvordan vi kan få det til at hænge sammen.

I Dansk Folkeparti ser vi også gerne, at jobkonsulenterne – det gælder a-kasserne, og det gælder jobcentrene – skal ud at tale med arbejdsgiverne. De skal have opbygget et fortroligt forhold og en direkte jobformidling. Det tror vi vil være den rigtige vej at gå. Vi skal bare være sikre på, at det vil fungere, og så kan det ikke hjælpe, at der er nogen, der sidder og gemmer sig inde på et jobcenter uden at have noget kendskab til virksomhederne. De skal ud at sælge de ledige. Dem, der ikke kan klare sig selv, skal have den mulighed, så de kan blive hjulpet til et job.

Vi skal også se på uddannelserne. Vi har ingen hemmeligheder i Dansk Folkeparti. Vi ønsker, at 6 ugers selvvalgt uddannelse skal væk, men det skal så afløses af, at man kan få den uddannelse, der kan give et job, og så kigger vi ikke på, om det er 6, 8, 10 eller 12 uger, men det skal være noget, der er målrettet jobområder. Det er også noget af det, de jobkonsulenter, der er, skal finde ud af, altså hvor åbningerne er, hvor jobmulighederne er, og hvad der kommer til at mangle de næste 3, 4, 5 måneder. Og så skal vi sætte ind med uddannelse og opkvalificering af de ledige, så de er klar til at tage de her job.

Men som sagt er vi i Dansk Folkeparti noget spændt på, hvornår regeringen kommer med et udspil, og jeg håber da, at ministeren måske kan løfte lidt mere af sløret for, hvornår der vil komme et udspil, en indkaldelse til en forhandling om beskæftigelsesindsatsen. Det bliver som sagt i første omgang for dagpengemodtagere, og senere skulle Carsten Koch-udvalget så komme med en rapport for dem, der ikke fik dagpenge. Den ved vi så ikke hvornår kommer, men vi venter spændt på, hvad regeringen vil.

Tak for det. Der er foreløbig tre medlemmer, der har meldt sig for korte bemærkninger. Den første er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak til ordføreren. Jeg er spændt på, hvad regeringen vil, men jeg er da også morderlig spændt på, hvad Dansk Folkeparti vil. Derfor vil jeg da gerne høre, om ordføreren vil løfte sløret for Dansk Folkepartis ambitioner i forbindelse med de her forhandlinger, der skal være. Det er ikke det samme, som at man er bundet op på noget, og at man ikke må forhandle. Jeg vil bare gerne høre, hvad ordførerens ambitioner for, hvad der skal komme ud af det, er.

Jeg har lige et par spørgsmål, som kan hjælpe det lidt på vej: Vil Dansk Folkeparti f.eks. afskaffe alt det kontrolhysteri, der er over for de ledige, og bygge på tillid, sådan som ministeren var inde på? Vil Dansk Folkeparti give de ledige nogle rettigheder, så ufaglærte kan uddanne sig på dagpenge til en uddannelse, der kan give et job, sådan som ordføreren selv sagde? Skal det være en rettighed for den arbejdsløse? Det sidste spørgsmål er: Vil Dansk Folkeparti sikre en ordentlig økonomisk tryghed for de mange tusinde ledige, der i disse år mister dagpengeretten som følge af den reform, som Dansk Folkeparti selv stod fadder til?

Ordføreren.

Det var mange spørgsmål, når jeg kun har 1 minut til at svare, og hvis jeg skal besvare dem alle, når jeg det simpelt hen ikke. Hvis hr. Finn Sørensen havde fulgt lidt med, ville han have bemærket, at jeg egentlig har været large med at fortælle, hvad Dansk Folkeparti vil, på alle de konferencer, vi har været ude til, som a-kasserne og fagforeningerne har indkaldt til. Jeg tror nok, at jeg efterhånden har deltaget i de fleste og fortalt om, hvad vi gerne vil.

Vi vil gerne have en direkte indsats, hvor jobkonsulenterne kommer ud og snakker med arbejdsgiverne for at finde ud af, hvor mulighederne for job er, og at vi kan bygge et tillidsforhold op, sådan at når en arbejdsgiver siger, at vedkommende kommer til at mangle tre mand her og nu, så skal jobkonsulenten gerne kunne sige: Jeg har tre mand her, der passer lige ind i dit firma; det kan godt være, at de mangler noget uddannelse og opkvalificering, men det får de, og så er de klar til dig, når du skal bruge dem. Det tillidsforhold skal man bygge op hen ad vejen.

Vi er ikke afvisende over for at se på de tilbud, a-kasserne kommer med, slet ikke, vi skal bare se det i forhold til de andre ting. Jeg kan simpelt hen ikke nå det på så kort tid. Jeg skulle have 10 minutter, men det får jeg altså ikke.

Nej. Så er det hr. Finn Sørensen.

Tak. Så kan der lige blive lidt flere sekunder, hvor man ikke behøver at bruge taletid på, hvor mange konferencer man har deltaget i, men hvor man måske i stedet kunne prøve at svare på spørgsmålene.

Jeg vil nøjes med at stille to af dem: Vil Dansk Folkeparti give de ledige nogle flere rettigheder til en uddannelse, der kan give et job? Det kan der jo svares ja eller nej til, og så kan man måske komme med et par eksempler. Vil Dansk Folkeparti sikre en ordentlig økonomisk tryghed for de mange tusinde ledige, der mister dagpengeretten? Og hvad skulle sådan en tryghed bestå i?

Ordføreren.

Til det her med rettigheder og det, om man kan tage en uddannelse, mens man er på dagpenge, som hr. Finn Sørensen nævnte i det første spørgsmål: Jeg er ikke så vild med, at man skal kunne tage en uddannelse på dagpenge. Vi har et system, hvor man kan få en voksenlærlingeplads, og det ser jeg gerne at vi udnytter noget mere og udbygger det.

Jeg tror, det er den vej, vi skal gå, i stedet for at sige, at man kan tage en uddannelse på dagpenge. Men det kommer an på, hvordan det bliver bygget op, og hvilke muligheder der er for, at man kan give dem den opkvalificering, de har behov for. Det skal vi have set på. Så har jeg ikke mere.

Tak. Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Jeg kan forstå på Dansk Folkeparti, at de ikke vil give arbejdsløse rettigheder. Der skal ikke være ret til 6 ugers uddannelse, der skal heller ikke være ret til at få en faglært uddannelse; det skal være noget, andre bestemmer, f.eks. folk i jobcentrene.

Jeg vil gerne høre, om Dansk Folkeparti vil være med til at rette op på dagpengesystemet, som Dansk Folkeparti i 2010 ødelagde og smadrede fuldstændig sammen med de borgerlige, og som nu langsomt skal genopbygges. Er Dansk Folkeparti med på banen, når systemet skal genopbygges, eller vil de bare gøre, ligesom de gjorde i 2010, og sige, at det må de arbejdsløse selv finde ud af?

Ordføreren.

I Dansk Folkeparti har vi tilbudt, at vi kunne se på at lave en helt ny dagpengereform, hvor det hele kunne indgå. Jeg ved, at Enhedslisten har haft mange forslag til, hvad der kunne ændres, og der har jeg hver gang sagt, at det kunne indgå i en reform af dagpengesystemet. Vi vil gerne se på, om vi kan lave et fleksibelt dagpengesystem, der er bygget op efter konjunkturerne, altså i forhold til hvad der er behov for.

Vi har også tilbudt at suspendere genoptjeningsretten, der er på 1 år nu, og gå tilbage til ½ halvt år i 2 år, indtil vi er ordentlig ude af krisen. Det sagde regeringen nej til, det ville de ikke være med til. Det var endda statsministeren selv, der sagde nej til det og sagde, at den 1-årige genoptjeningsperiode var kommet for at blive. Det var vi klar til at hjælpe med i en 2-årig periode, indtil vi var ude af krisen, og så kunne vi komme i gang med at lave en reform af dagpengesystemet. Det står vi stadig væk ved.

Hr. Christian Juhl.

Tak for det. Det undrer mig lidt, at Dansk Folkeparti så ikke ville stemme for, da Enhedslisten fremsatte et forslag om netop at suspendere genoptjeningen af dagpengene – eller vi ville ikke suspendere den, vi ville sætte perioden ned, for en slags genoptjening er vi med på, trods alt, f.eks. 3 eller 6 måneder. Det var mærkeligt, at Dansk Folkeparti slet ikke ville være med til at stemme for det. Jeg husker tydeligt dagen, jeg var dybt chokeret. Det vil sige, at det er meget snak, man hører fra Dansk Folkepartis side.

Jeg vil gerne spørge hr. Bent Bøgsted: Hvad vil Dansk Folkeparti gøre for de 34.000, der sidste år mistede retten til dagpenge? Hvad vil Dansk Folkeparti gøre for de 12.000-14.000, der i år mister retten til dagpenge?

Ordføreren.

Det er sådan en lidt mærkelig debat, for vi har faktisk tilbudt at lave den løsning, at vi kunne suspendere genoptjeningsretten i 2 år og gå tilbage til ½ år. Det ville kunne hjælpe mange, indtil vi er ude over krisen, og så kunne vi gå i gang med at lave en reform af dagpengesystemet. Men det, der er endnu mere mærkeligt, og det, der kan undre mig, er, at når nu Enhedslisten sidder som støtteparti for regeringen, hvorfor har Enhedslisten så ikke har sagt til regeringen: Det her skal vi have igennem, ellers mister I os som støtteparti? Men det gjorde Enhedslisten jo ikke, det havde man ikke hår nok på brystet til.

Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg siger tak til ordføreren for at have givet en god præsentation af, hvor Dansk Folkeparti står i den her debat om beskæftigelsesindsatsen. Det giver jo et meget godt billede af det.

Ordføreren taler meget bredt om det, men ikke ret meget om, hvordan eventuelle besparelser skal anvendes. Vi har hørt fra partiet Venstre, fra den borgerlige side, at der skal spares 1,5 mia. kr. på selve beskæftigelsesindsatsen. Så kan man diskutere, om det er rigtigt regnet ud, men i hvert fald en besparelse på 1,5 mia. kr.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge Dansk Folkepartis ordfører, om man er enig i, at der kan spares 1,5 mia. kr., og at de i øvrigt, som Venstres politiske ordfører, fru Inger Støjberg, siger, skal bruges til skattelettelser til virksomhederne.

Ordføreren.

Det er sådan set et let spørgsmål at svare på, for i Dansk Folkeparti har vi sagt, at det er en forkert vej at gå at starte med at sige, at vi skal spare x milliarder kroner, når vi går ind i en forhandling. Vi har sagt: Lad os nu komme i gang med de forhandlinger og se, hvordan vi kan lave den rigtige indsats. Så kan vi se, hvor stor besparelsen bliver, og så kan de partier, der er med til at lave aftalen om en ny indsats for dagpengemodtagerne, blive enige om, hvordan pengene skal bruges. Vi vil ikke låse os fast på, at de skal bruges til noget bestemt.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg vil bare nøjes med at gentage den sidste del af mit spørgsmål: Mener Dansk Folkeparti, at de penge eventuelt kan bruges til skattelettelser til virksomhederne?

Ordføreren.

Vi har ikke låst os fast på, hvad de skal bruges til. Jeg kan ikke forestille mig, at de skal bruges til skattelettelser. Der er så mange ting, man skal bruge penge på, og jeg vil lade vores finansfolk om at afgøre, hvor pengene skal bruges. Men at gå ind i forhandlinger og på forhånd låse os fast på, at der skal findes så og så mange penge, og på, at de skal gå til noget bestemt, kan vi ikke se noget formål med. Det kan være tusinde ting, som vi synes pengene skal bruges til, og vi ved jo ikke, hvor mange penge der kommer ud af de forhandlinger.

Vi er sikre på, at der kan opnås nogle besparelser ved at fjerne en hel del bureaukrati og mærkelige måder at agere på i forbindelse med aktiviteten over for de ledige, men at sige på forhånd, at vi kan spare 1,5 mia. kr. det første år, synes vi er en helt forkert tilgang til forhandlingerne.

Fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne følge tråden fra den tidligere spørger. Venstre jo har slået sig op på, at man kan spare hele 4 mia. kr. i alt på den her indsats. Det er rigtigt, som Carsten Koch har lagt frem, at man sådan set godt kan effektivisere indsatsen, gøre den mere målrettet og mere fokuseret. Det bakker vi sådan set også op om i SF, for der er ingen grund til at spilde folks tid som arbejdsløse, hvis man kan få en endnu bedre indsats.

Men de penge ser vi så gerne brugt i beskæftigelsesindsatsen igen til f.eks. at sørge for en bedre opkvalificering af ufaglærte, fordi vi kan se, at vi får brug for flere faglærte. Derfor vil jeg gerne høre, om Dansk Folkeparti vil være villig til at sige, at vi kan effektivisere, og at vi nok også kan gøre det klogere, men at de penge kan bruges til, at vi bliver endnu bedre til at få nogle af de arbejdsløse i arbejde.

Ordføreren.

Lad os kigge på det, der er kommet. Venstre, Konservative og vel også Liberal Alliance har vel låst sig fast på, at der kan spares 4 mia. kr. Så kommer der et notat fra Finansministeriet, fra finansministeren, der siger 3,6 mia. kr. Jeg erkender, at det jo bare er noget, jeg har læst i avisen. Andet kender jeg ikke til det. Så der har været nogle tanker om, at der kan spares. Vi i Dansk Folkeparti siger bare stille og roligt: Lad os nu gå ind til de her forhandlinger og se, hvordan vi kan lave en god indsats, der kan hjælpe de ledige, og så må vi se på, hvor stor besparelsen bliver. Bagefter kan partierne finde ud af, hvad den besparelse skal bruges til.

Jeg ved ikke, hvor stor besparelsen vil være. Det kan være, at det er 0,5 mia. kr. Det kan være, at det er 1 mia. kr. Det kan være, at det er 2 mia. kr. Det ved jeg ikke, for vi er jo endnu ikke nået til at se på, hvordan indsatsen skal være. Det vil vi gerne have gjort, inden vi siger, hvad pengene skal bruges til, for vi ved ikke, hvor mange penge der er.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg synes, det er en meget sund tilgang til det at kigge på, hvad vi kan lave af forbedringer, men også af forandringer, i beskæftigelsessystemet. Jeg hører, at Dansk Folkeparti i hvert fald er villig til, at der skal laves forandringer.

Det, der jo er vigtigt for os, er, at vi også fokuserer på nogle af de ufaglærte, der i dag ikke kan få arbejde, og som heller ikke kan få det i fremtiden, for vi ved, det er faglært arbejdskraft, vi får brug for. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kom med en undersøgelse i går, der viste, at vi mangler 30.000 faglærte bare lige om lidt. Vil Dansk Folkeparti være med til at fokusere på de ufaglærte, så vi kan få dem løftet, og ikke gøre det her til en spareøvelse, men i virkeligheden tænke på, hvordan vi får folk i arbejde?

Ordføreren.

Helt sikkert skal vi da se på, hvordan vi får de ledige i arbejde. Det er også derfor, jeg siger, at i forbindelse med at vi gerne vil af med de 6 ugers selvvalgt uddannelse, skal vi have mere fokus på, hvad det er for kurser, der kan hjælpe de ledige i job. Så kigger vi ikke på, om det er 6, 8, 10 eller 12 ugers kursus, de skal have for at få et job.

Vi har også nogle muligheder for at opkvalificere nogle, der har arbejde inden for nogle bestemte områder, hvor man kan få en faguddannelse på kortere tid. Det er aftalt i forliget om erhvervsskolerne. Det er også noget af det, man skal se på. Det hele hænger sammen, så der er mange muligheder.

Med hensyn til dem, der har været ledige i lang tid, vil jeg gerne have, at vi bruger det her med voksenelevordningen noget mere, fordi det er en rigtig god ordning.

Tak til ordføreren for forespørgerne. Så er det hr. Hans Andersen som Venstres ordfører.

Under halvdelen af alle danskere er i arbejde, og omkring 800.000 danskere i den arbejdsduelige alder er på overførselsindkomst. Det skaber et betydeligt pres på de offentlige finanser, og derfor er det afgørende, at flere danskere kommer i arbejde, så der er flere til at bidrage til vores fælles velstand.

Venstre mener, at den bedste hjælp, vi kan give de ledige, er at sikre, at der er flere danske arbejdspladser. Derfor er Venstres udgangspunkt et udgiftsstop i den offentlige sektor, så der kan blive råd til skatte- og afgiftslettelser, som kan være med til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Det vil gøre det billigere og mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark, og det vil være med til både at bevare arbejdspladser og at skabe nye danske arbejdspladser.

Den danske beskæftigelsesindsats hører til blandt verdens dyreste. Alene i 2013 er der afsat 12 mia. kr. til aktivering og drift af jobcentrene, mens tallet vokser til 80 mia. kr., hvis vi lægger udgifterne til bl.a. dagpenge og kontanthjælp oveni. Når vi hvert år bruger så mange penge på beskæftigelsessystemet, har vi også en forpligtelse til at sikre, at de bliver brugt bedst muligt. Det er efterhånden bredt anerkendt, at vi ikke får nok for vores mange milliarder af kroner, og derfor skal beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges, så den bliver mere effektiv. Pengene i beskæftigelsessystemet bør bruges der, hvor de gør størst gavn, og derfor skal der ryddes op i, hvad der findes af ordninger, som der ikke er evidens for virker. Beskæftigelsesindsatsen skal i højere grad tilpasses den enkelte og virksomhedernes behov.

Carsten Koch-udvalget har her i februar afleveret deres første rapport, »Veje til job«. Rapporten kommer som bekendt med 39 anbefalinger til omlægning af den danske beskæftigelsesindsats. Carsten Koch-udvalget ser et klart potentiale for yderligere besparelser i de offentlige finanser. Bl.a. viser udvalgets beregninger, at hvis ledighedsforløbene for de forsikrede ledige reduceres med blot 1 enkelt dag, vil det øge den strukturelle beskæftigelse med 900 personer og give en gevinst på de offentlige finanser på ¼ mia. kr., altså pr. dag. Reduceres den gennemsnitlige ledighed derimod med 1 uge, vil det øge beskæftigelsen med 6.400 personer og styrke de offentlige finanser med 1,7 mia. kr. Så der er jo i den grad noget at hente ved at forbedre vores beskæftigelsesindsats.

Der er jo kommet en række anbefalinger fra Carsten Koch-udvalget, 39 i alt. En af anbefalingerne er, at man skal afskaffe retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse for ledige. Det hilser vi velkommen, for det er ikke den bedste måde at bruge beskæftigelseskronerne på. Vi er sådan set optaget af at bruge penge på uddannelse, hvor det tilrettelægges på den måde, at den ledige kommer tilbage i job, og hvor der, kan man sige, er job i den anden ende.

Så er vi også optaget af, at beskæftigelsesindsatsen indrettes mere individuelt. Det lyder det som om udvalget også anbefaler, og det anerkender vi; det er et rigtigt skridt på vejen.

Venstre præsenterede tilbage i august måned sidste år et beskæftigelsesudspil. Vores budskab var, at ledige skal hurtigere i job. Det skal bl.a. foregå, ved at man opprioriterer virksomhedskontakten, at man placerer rådighedsvurderingen i kommunerne, og at man giver den enkelte ledige et friere valg mellem det kommunale jobcenter, a-kassen eller andre private aktører. Altså, vi er i den grad optaget af, at den ledige får et frit valg her.

Vi har i løbet af vinteren fremsat en række beslutningsforslag her i Folketingssalen. Vi har diskuteret de tre af dem, som vi har behandlet. Det handlede om frit valg. Det handlede om, at vi mener, at jobcentrene skal være større, så de kan matche det behov, de ledige har. Det handlede også om et reelt frit valg og om, at vi skulle have en mere effektiv administration.

Samlet set er konklusionen fra Venstre altså, at vi på den korte bane ønsker at spare 1,5 mia. kr. i forhold til det samlede beskæftigelsessystem, både når det gælder indsatsen og de penge, man bruger på folk, der er ledige, stigende til i alt 4 mia. kr. Hver krone, vi sparer her, vil vi bruge på at styrke den danske konkurrenceevne, altså at det skal gå målrettet til skatte- og afgiftslettelser for de danske virksomheder.

Nu vil jeg her til sidst bare glæde mig over, at der jo er andre end Venstre, der så har regnet på, hvad der er af mulige besparelser. Altså, det tyder jo på, at regeringen også har foretaget beregninger af, hvilke mulige besparelser der er på beskæftigelsesområdet, og det hilser jeg sådan set velkommen. Nu er spørgsmålet jo så, om beskæftigelsesudspillet kommer i år, eller om det først kommer efter nytår, men der er brug for, at vi får taget fat på det her område. Tak for det.

Der er foreløbig fem korte bemærkninger. Først er det hr. Christian Juhl.

Tak til Venstres ordfører for markeringen af standpunkterne. De er jo meget klare: Der skal spares.

Men Venstre siger også, at der skal være arbejde til flere. Jeg vil gerne høre ordføreren, om han tror så meget på sin egen idé, at han tør give danskerne en garanti for arbejde – ikke fuld beskæftigelse hvert år, det er vist for overmodigt, men f.eks. en garanti for, at man hvert andet år kunne være sikker på at have et arbejde, når man bor i et land som Danmark, eller, hvis vi skulle gå med livrem og seler, hvert tredje år f.eks., så alle danskere vidste, at der på et tidspunkt er en plads til dem, at der er brug for dem.

Ordføreren.

Jeg ved godt, at Enhedslistens førsteprioritet er sådan en jobgaranti til alle, uanset hvordan det går med økonomien og hvordan økonomien i øvrigt har det i Danmark.

I Venstre er vi sådan set optaget af, at vi får skabt flere job, og det er det, der skal være nøglen til, at vi får nedbragt vores ledighed. Det er det, der skal være nøglen til, at vi får færre på kontanthjælp og færre på dagpenge. Jeg håber også, at Enhedslisten anerkender, at hvis der er gode vilkår for de danske virksomheder, vil der også blive skabt job. Vi mener sådan set, der er en ret tæt sammenhæng mellem gode vilkår for de danske virksomheder og så muligheden for at nedbringe ledigheden, men jeg ved ikke, om Enhedslisten anerkender den præmis.

Hr. Christian Juhl.

Tak. Venstre snakker meget om, at de vil skabe flere job, men de har ikke så meget selvtillid, at de tror på, at de kan skabe flere job. Det er da klar tale.

Jeg minder ordføreren om, at danske virksomheders indtjening i disse år er i top trods krisen. Jeg snakker ikke kun om et par år, jeg snakker om disse år. Indtjeningen er i top trods krisen. Det vil sige, at der er penge i virksomhederne til at investere. Opsparingen i virksomhederne er i top. Det vil sige, at virksomhederne i Danmark har rigtig, rigtig gode vilkår selv under krisen. Hvorfor i alverden får vi så ikke flere i arbejde? Det vil sige, at Venstres ideer ikke passer. Der kommer ikke arbejde, ved at man giver virksomhederne bedre vilkår.

Derfor vil jeg gerne spørge: Er Venstres idé så at spare på systemet for at trykke de arbejdsløse længere ned og give dem ringere levevilkår? Er det det, der er planen med Venstres ideer?

Ordføreren.

Vi er sådan set optaget af, at når man er ledig, er der så gode muligheder for at få et job, at det er det, der sker. Det er bedst for alle parter, for hvis en dagpengemodtager kommer i arbejde, sparer vi alle sammen 280.000 kr. om året. De penge kan vi da bruge på noget andet. Så for Venstre handler det sådan set om at skabe rigtig gode vilkår.

Hr. Christian Juhl nævner, at indtjeningen er i top. Det kommer an på, hvilke virksomheder man kigger på. Altså, der er mange små og mellemstore virksomheder, der ikke alle har det lige godt. De knokler hver dag for overhovedet at overleve. De har da brug for en hjælpende hånd, og den kan komme her fra Folketingets side.

Fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

Venstres ordfører siger, at man gerne nu vil droppe de 6 ugers selvvalgt uddannelse, og så skal man i gang med at lave noget, der er jobrettet. Bliver Dansk Metal spurgt, hvad de bruger de 6 ugers selvvalgt uddannelse til, er svaret jo, at det bl.a. er til, at smeden kan få sit certifikat, så man kan få det næste job, for forudsætningen for at komme ind i smedebranchen er, at man har et nyt certifikat. Vil Venstre sige, at det er jobrettet, eller at det ikke er jobrettet?

Ordføreren.

Jeg synes, det lyder meget jobrettet, men det må jo være den dialog, der skal være mellem jobcenterets medarbejdere og den ledige. Vi har brugt alt for mange penge på 6 ugers selvvalgt uddannelse, hvor det ikke har virket. Det viser adskillige rapporter. Så jeg synes, at det giver rigtig god mening. Hvis der er job at få i den anden ende, og hvis man mangler et bestemt kursus, er det jo det kursus, man skal tage. Det er sådan set, synes jeg, sund logik, og det vil vi gerne forfølge. Men at 6 ugers selvvalgt uddannelse generelt virker, passer simpelt hen ikke.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Tak. Det er jo meget interessant, for hvis vi skal kigge på det, der er jobrettet, nævner ordføreren, at det er noget, jobcenteret må finde ud af. Men nogle af dem, der er allertættest på det, man må sige er efteruddannelsesbehovet hos den arbejdsløse, er jo ofte ens a-kasse. Det er altså sygeplejerskernes a-kasse, som ved, at hvis man skal have et arbejde, skal man have et sårbehandlingskursus, eller man skal måske videreuddanne sig til radiolog. Og det er Metals a-kasse, som ved, at smeden har brug for et certifikat. Og jeg kunne blive ved.

Det viser måske forskellen på Venstre og SF, at vi faktisk mener, at a-kasserne skal spille en væsentlig rolle i fremtidens beskæftigelsesindsats, hvorimod jeg næsten hører ordføreren sige, at vi godt kan droppe det og kun snakke jobcentre. Og det synes jeg sådan set er vigtigt at få afgjort.

Er Venstres holdning, at a-kasserne ikke duer til noget, og at det kun er jobcentrene, vi skal satse på? Og hvordan skal jobcentrene have den præcise viden inden for et brancheområde, som gør, at vi får det der løft, sådan at folk kommer i arbejde – og det vel at mærke, samtidig med at man vil spare 4 mia. kr., som slet ikke findes i beskæftigelsessystemet? Jeg synes sådan set, at Venstre mangler at give en hel del svar på, hvordan man skal gøre folk jobparate.

Ordføreren.

Vi er sådan set optaget af, at kommunerne kommer til at spille en mere central rolle her. Den enkelte kommune har det økonomiske ansvar på langt sigt, når ledigheden stiger, og kommunerne skal have det fulde ansvar og mulighed for at udøve deres myndighed. Og det handler om, at de også har ansvaret for rådigheden.

Så synes jeg da, det er vigtigt at inddrage a-kasserne. Der er en lang række a-kasser, der er rigtig gode til at hjælpe deres medlemmer i job, og det skal de da have mulighed for. Men det må være sådan, at man skal kvalificere sig til det, for det er jo ikke alle a-kasser, der er lige gode til det her.

Så jeg er optaget af, at vi bringer alle de gode aktører i spil, deriblandt a-kasser, og det er naturligt at inddrage dem i arbejdet. Men det må være sådan, at dem, der har ansvaret for at bestille musikken, også er dem, der betaler.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg hørte ordføreren sige, at den ledige skal have ret til at vælge, hvilken aktør der skal hjælpe den ledige i gang med et job, altså om det skal være jobcenteret, a-kassen eller en privat aktør, og det er måske nok især det sidste, ordføreren tænker på.

Betyder det så også, at ordføreren vil give de ledige rettigheder på andre områder, f.eks. retten til at vælge en opkvalificerende uddannelse, som man kan gennemføre på dagpenge? Det ville jo være fornuftigt, for vi kommer i løbet af få år til at mangle 100.000 faglærte, og vi kan også forudse, at vi får 100.000 ufaglærte i overskud. Så hvad siger ordføreren til sådan et forslag?

Ordføreren.

Vi er optaget af at give de ledige et frit valg. Det er et frit valg blandt – og det vil jeg gerne understrege – aktører, der er gode til at hjælpe de ledige videre. Der er både gode og dårlige aktører i dag. Det indrømmer jeg. Der er private, der skal være i markedet, og så er der private, der burde lave noget andet. Ligeledes er der jo a-kasser, der er gode til det her, og så er der a-kasser, der er mindre gode til det. Vi skal bruge de bedste. Det må være udgangspunktet.

Så synes jeg, det er værd at diskutere, om det er uddannelsessystemet i Danmark, der skal uddanne mennesker, eller om vi skal bruge beskæftigelsessystemet til at uddanne dem. Vi synes sådan set, at udgangspunktet er, at det er uddannelsessystemet, og at det er i uddannelsessystemet, at man håndterer det at løfte mennesker videre fra grundskolen til ungdomsuddannelsen og videre til en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er det, vi er optaget af.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg synes, det er ret besynderligt, at ordføreren vil fastholde et system, hvor man risikerer at smide penge ud ad vinduet til nogle private jobaktører, hvis kvaliteter vi jo har fået demonstreret adskillige eksempler på nok ikke lever op til de krav, vi normalt stiller, når vi skal bruge penge fra det offentlige. Sådan noget vil man gerne være med til.

Men at give den arbejdsløse ufaglærte arbejder, der skal ud i en benhård konkurrence på arbejdsmarkedet, en mulighed for at få en opkvalificerende faglært eller tillært uddannelse for dagpengene, vil man ikke være med til. Det er et længere uddannelsesforløb, og det kan man jo ikke gennemføre, hvis man først er blevet voksen og har familiemæssige forpligtelser. Så må man jo have et ordentligt økonomisk grundlag for det. Men det vil ordføreren ikke, selv om det strider mod al sund fornuft, hvis vi ikke gør det, fordi vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft og vi får 100.000 ufaglærte i overskud, hvis vi ikke gør noget.

Så kan ordføreren ikke prøve at forklare mig, hvorfor man ikke vil være med til det?

Ordføreren.

Som jeg sagde i min tale, er vi sådan set optaget af at bruge de værktøjer i vores fælles værktøjskasse, der faktisk virker. Der er ikke evidens for, at uddannelse på dagpenge virker. I 1990'erne var der noget, der hed uddannelsesorlov. Den droppede man jo igen. Så jeg synes, at vi ligesom mangler beviset og dokumentationen for, at det faktisk flytter noget. Og i Sverige er de gået bort fra det igen. Så jeg kan ikke helt følge hr. Finn Sørensen på det her punkt.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil gerne vende lidt tilbage til noget, der blev drøftet tidligere, nemlig besparelser og finansiering. Ordføreren sagde, at beskæftigelsesindsatsen for de arbejdsløse koster i omegnen af 12 mia. kr. Kan vi ikke blive enige om – bare for at få det slået helt fast – at den aktive indsats for forsikrede arbejdsløse koster 2,3 mia kr. om året? Venstre har sagt, at de vil spare 1,5 mia. kr. Det har ordføreren også stået og sagt her. Så vil jeg bare spørge: Hvordan i alverden vil man spare 1,5 mia. kr. ud af 2,3 mia. kr. om året? Hvordan får man det til at hænge sammen?

Ordføreren.

Når jeg taler om, at Venstre har den tilgang til det, at vi på den korte bane vil spare 1,5 mia. kr., så taler vi om indsatsen, og vi taler om ydelserne. Som jeg også nævnte i min tale, har Carsten Koch nogle rigtig gode beregningseksempler på, at hvis man nedbringer ledigheden med 1 dag, så kan man spare ¼ mia. kr. Vores fælles ambition er jo at nedbringe ledigheden ved hjælp af de her tiltag, som vi måske når frem til i fællesskab. I dag er ledighedsperioden 18 uger, og ambitionen var jo at nedbringe den med 1 uge. Så får vi 1,7 mia. kr. i besparelse, som kunne bruges til at sætte skatter og afgifter ned. Den måde synes jeg sådan set godt vi kan betragte det her på.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Det vil sige, at de besparelser, som Venstre foreslår, reelt er fugle på taget. Der er ingen, der ved, om det er virkelighed.

Så skal jeg bare lige høre om noget andet. Venstres formand har i løbet af de seneste uger udtalt, at man ved at spare på 6 ugers selvvalgt uddannelse, ved at skabe en mere strømlinet struktur i forhold til jobcentre og a-kasser og ved at lade jobcentrene sørge for rådighedsvurderingen kan spare de der 1½ mia. kr. Det var i hvert fald det, han blev citeret for.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har så regnet ud, at det svarer til, at man kan spare 175 mio. kr. ved at lave den øvelse, som Venstre her foreslår. Er resten, de 1,3 mia. kr., så det, ordføreren siger man kan spare ved at nedbringe det gennemsnitlige antal uger eller dage, hvor arbejdsløse er ledige, eller hvor kommer de penge fra? Og hvordan i alverden er det så lige fremkommet, for jeg har ikke tidligere hørt Venstre sige noget som helst om det, som ordføreren i øjeblikket taler om.

Ordføreren.

Der er jo muligheder for at gøre noget, hvad angår beskæftigelsesindsatsen – altså de 12 mia. kr., jeg indledte med at tale om – som er den aktive indsats, man laver for de ledige. Når vi taler om, at vi ikke mener, at 6 ugers selvvalgt uddannelse giver nok værdi, så er det, fordi vi i dag bruger omkring 350 mio. kr., bare for at pege på et punkt.

Jeg synes også, det er værd at diskutere, om vi får nok ud af de 1,2 mia. kr., vi bruger på jobrotation – det er et andet eksempel – eller af den måde, vi håndterer vores jobcentre på i dag. Færre byrder kunne også give flere besparelser i vores jobcentre.

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil godt lige høre lidt til det, som Venstre og hr. Hans Andersen siger om at spare 4 mia. kr. Er det et krav fra Venstre for at gå ind i forhandlingerne? Hvis ikke man sparer 4 mia. kr., vil man så ikke forhandle? Er det sådan, det skal forstås, eller er Venstre klar til at se på det, som Dansk Folkeparti siger om, at man går ind i forhandlingerne og ser på: Hvad kan vi nu få af besparelser?

Det kan da godt være, at vi kommer op på nogle besparelser, som Venstre siger, men har Venstre låst sig fast på, at vi skal spare 4 mia. kr., og ellers vil man ikke forhandle?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke klogt at stille ultimative krav, så det er ikke et ultimativt krav. Vi har jo en forligskreds omkring det her, og jeg håber da på og venter på, at der kommer et udspil. Nu kunne man sådan set godt sige, at det kunne være, vi skulle have holdt den her forespørgselsdebat til efteråret; det havde måske været tids nok i forhold til at komme før et udspil fra regeringen. Det ved vi jo ikke. Men det her er ikke noget ultimativt krav fra Venstres side. Det er den baggrund, det udgangspunkt, Venstre har for de her forhandlinger.

Hr. Bent Bøgsted.

Det er godt, at det ikke er ultimativt krav, for det har vi jo i hvert fald set at der er nogle aviser der gerne vil gøre det til. Men det er rart lige at få bekræftet, at der ikke er noget ultimativt i det. Så er der jo muligheder for, at vi kan finde en fornuftig tilgang til det hele.

Men det, jeg også godt lige vil spørge til, er de 6 ugers selvvalgt uddannelse, som der også var et tidligere spørgsmål om. Dansk Folkeparti vil også gerne afskaffe 6 ugers selvvalgt uddannelse, men det er jo ikke sådan, at det er kurserne i de 6 ugers selvvalgt uddannelse, man vil afskaffe, for mange af dem er jobrettede og er gode at få, men det er bare retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Så skal man have kurser, der er målrettet til at kunne give et job, og jeg har forstået det sådan, at det er hr. Hans Andersen enig i. For det er jo ikke kurserne i 6 ugers selvvalgt uddannelse, man afskaffer, for der er mange gode kurser.

Ordføreren.

Jeg er helt sikker på, at de ledige sammen med jobcentre eller andre aktører kan finde ud af at vælge de kurser, hvor der er et job i forlængelse af kurset. Altså, det tror jeg sådan set på at man godt kan finde ud af. Og derfor bliver der jo også fremadrettet en række ledige, der kommer på korte kurser, hvor man siger, at hvis de tager det kursus, er der er et job i den anden ende. Det synes jeg er ren logik og meget fornuftigt, så det tror jeg da på at man gør.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen som socialdemokratisk ordfører.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for, at den her debat er rejst, for som socialdemokrat mener jeg, at en sund beskæftigelsespolitik er en nødvendighed for et sundt samfund. Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at Folketingets partier en gang imellem kaster sig ud i en diskussion om, hvem der har mest gyldig grund til at kalde sig arbejderparti. Det vidner om den centrale betydning, som arbejdsmarkedet har for sammenhængskraften og velfærden i Danmark. Det er måske store ord, men det er efter min mening ord, der står mål med den store udfordring, vi som politikere har med at skabe et velfungerende og sundt arbejdsmarked i Danmark. Det er det, vi er valgt til, og det er det, der er vores ansvar.

Nu har vi en situation i Danmark, hvor vi har brug for at rydde op i beskæftigelsesindsatsen. Vi har fået en ny dagpengemodel, og derfor skal vi naturligvis også have indrettet beskæftigelsesindsatsen, så den passer til det. Vi har i mange år set et etøjet fokus på mistillid og pisk i vores beskæftigelsessystem, et fokus, der desværre har medført, at arbejdsløse ikke er blevet mødt af et system, der havde øje for dem som person, og deres sagsbehandlere har brugt deres tid på papirarbejde frem for personlig kontakt. Med andre ord overtog regeringen et håndværkertilbud fra den tidligere regering på beskæftigelsesområdet. Nu har jeg jo arbejdet en del år som tømrer, og jeg har set rigtig mange håndværkertilbud, og det her er et af de værre.

Jeg tror på, at vi skal behandle de arbejdsløse bedre. Alle skal have ret og også pligt til en indsats, som virker, og som er meningsfuld for dem. Vi skal sætte fokus på, at arbejdsløse er individer, frem for at skære alle over en kam. Der skal selvfølgelig ikke være tvivl om, at arbejdsløse skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og det skal vi på ingen måde ændre. Vi skal stille rimelige krav til de danske arbejdsløse, men vi skal også i højere grad basere den danske beskæftigelsesindsats på tillid og tro på det enkelte menneskes vilje til selv at ville ændre sin situation og lyst til at gøre nytte på det danske arbejdsmarked.

Det gælder også for de udfordringer, der er skabt gennem kontrol af de arbejdsløse og medarbejderne i jobcentrene og a-kasserne. Det er udfordringer, som er opstået på baggrund af mødet mellem lovgivning og praksis.

Så er der den meningsløse aktivering, som jeg selv og andre gode socialdemokrater har brugt megen tid på at tale om og agitere imod. Vi skal simpelt hen have sat en stopper for de ting, som ikke virker. Vi skal øge opmærksomheden på reel opkvalificering og målrettet kompetenceudvikling. Jeg tror på, at det er det, som rent faktisk får danskerne i arbejde igen.

Med den nye indsats skal vi tage hånd om dem, der ikke kan selv. Vi skal hjælpe og understøtte dem, så vi ikke efterlader mennesker passivt på kontanthjælp eller førtidspension. Og så skal der være adgang til uddannelse, til job og social sikring, så alle har mulighed for at arbejde sig frem i livet. Derfor skal der indføres en individuel indsats, som er meningsfuld i praksis. Det nye system skal handle om alle de grupper af mennesker, som i dag står uden arbejde, uanset om det er unge og ufaglærte, som bare ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, eller om det er arbejdsløse, som er blevet arbejdsløse på grund af outsourcing af arbejdspladser til udlandet. Men vi skal væk fra one size fits all-tankegangen.

Vi oplever, at mange arbejdsløse egentlig bare har behov for vejledning og hjælp til at komme videre og i gang med at søge job, mens der for andre skal langt mere til, for at de kan tage del i arbejdsmarkedet. Derfor skal den nye indsats kunne understøtte de arbejdsløses søgen efter nyt job. Og med udgangspunkt i de enkeltes behov skal den nye indsats kunne tilbyde kompetenceløft til de arbejdsløse, der har færrest kvalifikationer, og samtidig tage hånd om de svageste langt tidligere, end det bliver gjort i dag.

Vi skal holde fast i den lige adgang til arbejdsmarkedet, der allerede findes. Der er i dag en god kontakt mellem jobcentre og virksomheder, hvilket sikrer et fleksibelt arbejdsmarked. Man det kan blive endnu bedre. Vi skal derfor øge indsatsen for, at virksomhederne får arbejdskraft med de kompetencer, som de efterspørger.

Der skal ikke være tvivl om, at for os Socialdemokrater går økonomisk sikkerhed og social retfærdighed altid hånd i hånd. Det er den betragtning, der i mange år har sikret den danske velfærd. Derfor skal vi fortsat have det fleksible og trygge arbejdsmarked, som vi efterhånden er blevet verdenskendt for. Som ministeren selv har udtrykt det, skal ret og pligt i balance igen. Vi må for alt i verden ikke underminere det danske fællesskab og de værdier i vores samfund, som gør Danmark til et unikt samfund. Når vi så skal til forhandlingsbordet, er det jo herinde i salen, ansvaret ligger for, at vi netop skaber et stærkt beskæftigelsessystem, der kan gavne Danmark mange år fremover.

Til slut vil jeg godt sige, at i forhold til eventuelle forslag til vedtagelse, som måtte blive fremsat her i dag, så kan Socialdemokraterne ikke støtte dem. Det skyldes naturligvis først og fremmest, at regeringen er på vej med et udspil på området og senere skal sidde ved forhandlingsbordet. Det arbejde er, som jeg vist har gjort rede for, utrolig vigtigt, og det skal gøres med åben pande og blankt papir, og vi vil derfor ikke ramme arbejdet ind med en vedtagelsestekst på nuværende tidspunkt.

Men igen: Jeg siger tak for muligheden for at tage denne debat her i salen i dag.

Der er fire, der er bedt om korte bemærkninger. Først hr. Hans Andersen.

Tak for det. Hvis nu vi er i en situation, hvor vi får lavet nogle forbedringer for de ledige og der på bundlinjen viser sig at være midler, som der ikke kan findes anvendelse for inden for beskæftigelsessystemet, men er frie, vil Socialdemokraterne så være med til at bruge dem til andet end beskæftigelsesindsatsen?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er alt for tidligt at begynde at snakke om eventuelle frie midler. Det er vores opfattelse i Socialdemokratiet, at vi nu går ind i en diskussion om en beskæftigelsesreform. Hvad end den måtte bringe af midler, er det vores opfattelse, at vi skal anvende dem inden for systemet.

Hr. Hans Andersen.

Nu skal man jo som udgangspunkt være positiv som menneske. Det er jeg sådan set også. Så jeg vil ikke tage det som en afvisning. Der er en mulighed for, at det godt kunne blive resultatet af forhandlingerne mellem bl.a. Venstre og regeringen.

Et andet spørgsmål er om det frie valg. Det er der flere partier der er optaget af. SF er optaget af det. Vi er sådan set optaget af det. Men er det noget, Socialdemokraterne vil være med til: at give et reelt frit valg til de ledige til at få hjælp andre steder end i jobcenteret og i a-kassen?

Ordføreren.

Nu står det stadig tilbage finde ud af, om der overhovedet er andre end jobcentre og a-kasser, der kan løfte den opgave. Så umiddelbart vil mit svar på det sidste spørgsmål være nej, men det må være op til en diskussion i den forhandling, der skal være om den fremtidige beskæftigelsesindsats. Det kan da godt være, at der kunne dukke nogle op, der kan løse den opgave. Jeg har svært ved at forestille mig, at det kunne lade sig gøre.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Jeg ville meget nødig komme til en forhandling, hvor Socialdemokraterne mødte op med åben pande og et blankt stykke papir, for jeg ville gerne have, at der lå en eller anden idé om, hvor man ville hen – det er altid nemmere, synes jeg. Derfor ville jeg prøve at høre, om der ikke kunne være bare et par linjer på det stykke papir, bare et par stykker.

Når Socialdemokraterne snakker om ret og pligt til en indsats, taler de som oftest om de pligter, der skal være i systemet. Hvilke rettigheder vil ordføreren fremhæve som gode rettigheder, han kunne tænke sig stod på papiret? Lad os så sige, at vi bare fabulerer en smule, og så skriver vi det på papiret, som vi snakker løst om, men selvfølgelig ikke noget forpligtende i dag. Hvad skal der så stå af rettigheder for de arbejdsløse på et stykke socialdemokratisk papir?

Ordføreren.

Når jeg sagde det med åben pande og blankt papir, er det jo egentlig bare for at beskrive, at vi ikke ønsker at gå ind i den debat og at være fastlåst i, hvordan tingene skal være, for så når man jo ingen steder. Jeg ville opfatte det, som at man ville stille ultimative krav, og det giver ikke nogen mening, når man skal lave sådan en forhandling.

Hvis jeg skal sige noget om den sidste del, vil jeg sige, at jeg tror, jeg har været meget tydelig i det, jeg har sagt i min ordførertale, nemlig at noget af det, vi skal have fokus på, er uddannelse. Det drejer sig om uddannelse til dem, der aldrig har fået en uddannelse, og uddannelse til de unge, der i dag ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse.

Hr. Christian Juhl.

Tak. Der kom så en linje på papiret. Kan vi måske få et par linjer mere? Altså, jeg mener, nu er det ret til uddannelse for ufaglærte og ret til uddannelse for unge, og det er da meget fint. Betyder det også, at når den ledige så melder sig og er ufaglært, har vedkommende ret til at sige: Nu begynder jeg på min uddannelse? Betyder det, at den unge kan melde sig og sige: Nu har jeg ret til en uddannelse? Altså, ligesom vi har det med 6 ugers uddannelse. Kan der så også blive råd til, at de faglærte eller de lidt højere uddannede kan få 6 ugers eller 12 ugers uddannelse? Vi kan godt være lidt mindre ambitiøse på deres vegne.

Så vil jeg gerne høre: Hvor meget af kontrollen kan vi fjerne? Hvilke elementer mener Socialdemokraterne at vi skal have ned på papiret, som vil kunne fjernes? Og er der penge at spare ved det?

Ordføreren.

Jeg tror såmænd, der kunne være rigtig mange penge at spare ved at ændre den måde, som man i dag arbejder på i jobcentrene og a-kasserne, for en stor del af indsatsen handler rigtig meget om proces og ikke ret meget om effekten af det, man gør. Det fokus tror jeg simpelt hen skal ændres. Det, man skal måles på, er resultaterne af det, man har lavet, og ikke på, om man har afholdt nøjagtig det antal samtaler, som der står i bogen at man skal.

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Tak. Nu var hr. Lennart Damsbo-Andersen jo lidt inde på det med uddannelse, og hvornår man skal opkvalificeres. Og det kan være et vidt begreb. Der har været mange ønsker, med hensyn til hvornår der skal sættes ind med opkvalificering, altså hvornår man skal have mulighed for at få et kursus, der kan give et job. Skal det være fra dag et, man er ledig; skal det være efter 1 måned, 2 måneder eller 3 måneder?

Men er det i bund og grund ikke sådan, at den indsats, der skal gøres dér, afhænger af, hvilke jobmuligheder der er? Og hvis der er én, der har været ledig et par dage, som kommer og har en aftale med en arbejdsgiver om at begynde i job, men mangler et kursus, så skal man vel også se på det?

Men det er vel ikke sådan, at hr. Lennart Damsbo-Andersen vil sige, at vi skal låse os fast på et bestemt tidsrum, man skal have gået ledig, før man kan få et kursus? Jeg vil jo mene, det har lidt at gøre med, hvilke muligheder der er på arbejdsmarkedet, når vi skal afgøre, hvornår der skal sættes ind med at give et kursus til de ledige.

Ordføreren.

Jeg tror, som jeg også sagde tidligere, at der skal være fokus på, hvad det er, der skal til, for at den enkelte kan komme videre med sit arbejdsliv. Det skulle jo helst være sådan, at man den dag, hvor man går ud af arbejdsløshedskøen, er bedre rustet end den dag, hvor man kom ind i arbejdsløshedskøen.

For at svare helt nøjagtigt på hr. Bent Bøgsteds spørgsmål vil jeg sige, at når man kigger på den enkelte person, giver det jo mening at se på, hvornår man skal sætte ind. Man skal se på, om det er en person, der i realiteten kan klare sig selv, eller om det er en person, der skal hjælpes på vej, og hvor meget der så skal gøres, for at man kan komme i vej med den enkelte person.

Så uden at lægge mig fast på, hvad indsatsen nøjagtig skal være, vil jeg sige, at man er nødt til at være meget mere fleksibel, fordi indsatsen skal være tilpasset den enkelte arbejdsløse.

Hr. Bent Bøgsted? Der var ikke mere. Så er det hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg hørte ordføreren begrunde sin afvisning af et forslag til vedtagelse med, at der jo nu skulle være en forhandling, og så skulle man ikke lægge sig fast på noget. Betyder det, at når der skal være en forhandling, har Socialdemokratiet ikke nogen selvstændig mening om, hvad der skal komme ud af forhandlingen – en mening, som man så kunne drøfte med os andre og måske lave et fælles forslag til vedtagelse om? Det er spørgsmål 1.

Spørgsmål 2 er: Hvorfor skulle man være fastlåst, fordi man er med i et forslag til vedtagelse? Vi har jo ikke engang forhandlet nogen tekst; vi må da se, hvad vi kan blive enige om. Men fastlåst behøver man vel ikke være. Når Enhedslisten fremsætter et forslag til vedtagelse i dag, er det da ikke fastlåst på den måde, at det er ultimativt. Så hvorfor skulle være ultimativt, fordi man laver sådan et forslag til vedtagelse?

Så har jeg et sidste meget konkret spørgsmål, som jeg nok ikke kan få et klart svar på, fordi der jo skal være en forhandling, og så må man ikke sige noget: Vil ordføreren være med til den helt indlysende ordning, at alle virksomheder i det her land, der har et ledigt job, skal slå dette job op med store bogstaver på Jobnet, sådan at alle arbejdsløse i hele landet har mulighed for at byde ind på jobbet?

Ordføreren.

Jeg vil i hvert fald gå så langt som til at sige, at jeg synes, at de organisationer og virksomheder, der stiller sig op og siger, at de ikke kan skaffe arbejdskraft, og som ikke har slået deres ledige stillinger op, skulle tage at gå hjem og kigge lidt på, om de måske kunne gøre det lidt bedre.

I forhold til det første spørgsmål vil jeg sige, at det jo netop er sådan med en forhandling, at den ligger i Beskæftigelsesministeriet og ikke her i Folketinget. Der kommer jo et udspil fra regeringen på et tidspunkt, og der bliver indkaldt til forhandlinger, og så foregår de jo i ministeriet og ikke her i salen.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Nu foregår forhandlingen ikke her. Det, vi har i dag, er en forespørgselsdebat, hvor det forventes, at alle, der deltager i den, kommer med deres bud på, hvordan vi skal løse det problem, som forespørgerne så udmærket har rejst. Det bør man vel kunne, selv om der skal være en forhandling. Eller er det, fordi man har deponeret sin mening ovre i nærheden af beskæftigelsesministerens lomme? Er det det, der er problemet?

Jeg vil gerne lige spørge en gang til om det her med at slå ledige job op. Betyder det her med, at virksomhederne kan kigge på, om de måske kan gøre det lidt bedre, at den ledige også kan sige: Jeg fik sgu ikke lige klikket den dato, jeg skulle, og skrevet det på Jobnet, som jeg skulle, men nu skal jeg se, om jeg kan gøre det bedre? Kan den ledige så gøre det uden at blive straffet? Er det det, der er den nye stil?

Ordføreren.

Jeg tror ikke lige, at det vil være den måde, det vil blive håndteret på. I øvrigt vil jeg sige, at jeg har den opfattelse, at de mennesker, som hr. Finn Sørensen kalder for ledige, skal kaldes for arbejdsløse, for hvis man ikke har noget arbejde, er man arbejdsløs og ikke ledig. Det er sådan et udtryk, der har sneget sig ind visse steder.

Jeg mener, at den opfattelse, som Socialdemokratiet har, er den, som jeg har udtrykt i min ordførertale. Det har jeg ikke lyst til at der skal laves et forslag til vedtagelse om. De forhandlinger, der skal laves om en beskæftigelsesreform, foregår i ministeriet og ikke her i salen.

Fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne følge op på Venstres spørgsmål om, hvorvidt man kan spare penge i indsatsen og bruge dem til noget andet, for jeg synes sådan set, at ordføreren svarede lidt vævende på det spørgsmål.

Jeg vil spørge, om Socialdemokraternes ordfører er enig med beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren svarede faktisk på et spørgsmål fra Venstres politiske ordfører, fru Inger Støjberg, om, hvorvidt regeringen planlægger at spare 400-600 mio. kr. på beskæftigelsesindsatsen og bruge dem på skattelettelser i regeringens kommende vækstudspil. Der svarede beskæftigelsesministeren meget klart nej. Så jeg blev lidt overrasket, da Socialdemokraternes ordfører sagde: Vi må jo i forhandlingerne se på, hvorvidt man kan spare nogle penge på øvelsen.

Er Socialdemokraternes ordfører enig med beskæftigelsesministeren i, at de her penge ikke skal bruges til skatte- og afgiftslettelser?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med ministeren, og andet ville også være underligt. Men jeg svarede hr. Hans Andersen på et spørgsmål om, hvorvidt der overhovedet var mulighed for at spare nogle penge. Det var det, jeg var vævende omkring.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Det blev jeg glad for at høre. Det er jo godt.

Det vil jeg følge lidt op på, for jeg vil nemlig høre, om Socialdemokraterne er enig med SF i, hvad der skal ske, hvis man kan effektivisere beskæftigelsesindsatsen, for det kan man måske godt. Man kan også godt lave beskæftigelsesindsatsen om, for vi må indrømme, at den ikke har været perfekt. VK har jo ikke løst opgaven. Den har mere handlet om at jagte de arbejdsløse end om at få folk i arbejde. Vi vil jo også rigtig gerne have, at folk får et arbejde.

Hvis man nu kan spare nogle penge der, er Socialdemokraterne så enige med SF i, at de skal bruges til f.eks. at uddanne de ufaglærte for at løfte dem fra at være ufaglærte til at være faglærte, at sørge for, at de faglærte måske kan blive mere faglærte, altså at man løfter uddannelsesdelen i beskæftigelsesindsatsen?

Ordføreren.

Der er rigtig mange, der faktisk er enige i, at den indsats, der er nu, og som der har været i de sidste 10 år, ikke er rigtig god; den er ikke god nok. Selv Venstre og Konservative indrømmer nu, at den ikke er god nok, og så må jeg sige, at vi er kommet langt i den diskussion.

I forhold til den sidste del tænker jeg, at eftersom indsatsen skal lægges om, er man også nødt til at prioritere de penge, der bliver brugt, anderledes. Det vil sige, at de penge, man kan spare et sted, er man nødt til at bruge et andet sted. Vi skal have meget mere fokus på uddannelse af dem, der aldrig har fået en uddannelse, og vi skal også have fokus på de unge, som ikke har fået en ungdomsuddannelse. Det vil for mig helt klart sige, at vi er nødt til at omprioritere nogle af de penge. Hvis der er besparelser, er vi også nødt til at bruge noget på uddannelse.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak, formand. Nu er der sikkert mange, der vil ryste lidt overbærende på hovedet, når en radikal stiller sig op og som det første begynder at tale om sandheden, men alligevel: Hvad er sandheden egentlig om det danske arbejdsmarked? Hvad er sandheden om beskæftigelsesindsatsen anno 2014? Hvad er realiteterne? Svarene er ikke entydige. Faktum er, at der er mange måder at se det danske arbejdsmarkedssystem på. Mange, hvis ikke os alle sammen, har en mening om arbejdsmarkedet og om hele beskæftigelsessystemet, men ofte taler vi om forskellige ting, selv om vi på samme tid taler om samme emne.

F.eks. er det en kedelig realitet, at 34.000 borgere opbrugte deres dagpengeret i 2013; at der er borgere, der er fanget i langtidsledighed, og som har svært ved at komme ud i job, selv om de gør alt, hvad de kan; at der er håbefulde unge – i hvert fald var de håbefulde til at starte med – som for længst har forladt det grønne bord, men som stadig ikke kan få deres første job, selv om de har sendt utallige ansøgninger. Det er en realitet på det danske arbejdsmarked. Der er også en anden realitet, nemlig den realitet, at det danske arbejdsmarked på mange strækninger fungerer, at der er stor omsætning af job hvert eneste år, at der er en høj grad af dynamik, og at arbejdsløsheden samlet set ikke er alarmerende høj.

Det kan lyde som et paradoks, men hvad kan vi bruge det til? Jo, der tegner sig et billede af, at mens det danske fleksible arbejdsmarked fungerer forholdsvis godt, så står det anderledes til med vores beskæftigelsessystem. Det lider af alvorlige svagheder. Det er for dyrt og for dårligt, og det bygger på en overdreven kontrolmani; tillid er ikkeeksisterende. Det er netop derfor, at SR-regeringen vil tage et opgør med hele beskæftigelsessystemet og gennemgribende forbedre det, så vi kan få et effektivt og mere tillidsbåret system, som matcher vores i øvrigt rimelig velfungerende arbejdsmarked.

Der er en lang række ting, vi kan gøre. Jeg kan i flæng nævne følgende: Vi skal tænke beskæftigelse tættere sammen med vækst og erhvervspolitik, altså med hele den måde, som vi skaber vækst og arbejdspladser på i samfundet. Vi skal tænke virksomhederne ind i indsatsen langt tidligere – til syvende og sidst er det jo virksomhederne, der kan skaffe jobbene. Vi skal skræddersy indsatsen og gøre den mere individuel med et større element af tillid over for den arbejdsløse.

Vi skal behandle medarbejderne ordentligt, f.eks. ude i jobcentrene eller andre steder, hvor de står for indsatsen. Vi skal sikre, at deres faglighed kan komme til udtryk. Det er jo i bund og grund dem, der ved, hvordan tingene fungerer bedst til gavn for de ledige og til gavn for os alle sammen. Vi skal sikre en tidlig indsats og sætte ind med kompetenceløft, når det er nødvendigt. Vi skal have et system, der ser det unikke i mennesker, og som er med til at udfolde skabertrangen i os alle sammen. Og vi skal have et klart fokus på, at de ledige skal i job hurtigst muligt, og at alle andre ting skal være afstemt med det overordnede mål, nemlig at folk kommer hurtigt i job. Alle andre ting er groft sagt redskaber.

Der er mange ting, man kan diskutere, og jeg håber også, at der kommer en række spørgsmål, så vi kan få foldet debatten mere ud. Men jeg vil gerne her fra talerstolen udtrykke uenighed med min socialdemokratiske kollega, hr. Lennart Damsbo-Andersen. Den socialdemokratiske ordfører kaldte dansk økonomi eller arbejdsmarkedet for et håndværkertilbud, som vi overtog fra de borgerlige. Det mener jeg ikke at det var. Jeg mener mere, at der er tale om et liebhavertilbud, som var pantsat til op over skorsten, og hvor alt inventaret var solgt. Tak.

Der er tre korte bemærkninger. Den første er fra hr. Christian Juhl.

Tak. Det er virksomhederne, der kan skabe jobs, siger De Radikales ordfører. Det kan det offentlige vel også. De kan i hvert fald fyre. Den radikale ordførers forkvinde sagde i Aalborg på det kommunale træf, endda med en vis stolthed i stemmen, at man havde fyret 18.000 offentligt ansatte i kommunerne i løbet af de sidste få år. Jeg mener: Er der noget forkert i at yde service i den offentlige sektor, hvis ikke det er sådan, at der er beskæftigelse i den private sektor? Er det sådan, at man med djævelens vold og magt altid skal fyre i den offentlige sektor, for at de kan gå arbejdsløse? Jeg mener: I en tid, hvor der ikke er nye jobs i den private sektor, er det vel okay, at vi bruger arbejdskraften der, hvor den kan bruges, i stedet for lediggang.

Ordføreren.

Det er vigtigt for os at sikre stabil beskæftigelse både i den private og i den offentlige sektor. Når jeg taler om virksomhederne som dem, der kan levere jobbene, så menes der virksomheder i bredeste forstand. Jeg taler ikke kun om private virksomheder, selv om det, som har været situationen i de senere år, er, at det især har været den private beskæftigelse, som har ligget underdrejet. Det er der, hvor vi har mistet flest job. Men det betyder ikke, at jeg siger, at det er mindre vigtigt at sikre stabil offentlig beskæftigelse. Det er det ikke. Det er vigtigt, at vi har balancen.

Hr. Christian Juhl.

Ja, og De Radikale ønsker ikke at lave balance; de ønsker at fyre i den offentlige sektor. Jeg mener: At lave balance var vel at undgå, at 18.000 blev fyret, sådan at de trods alt havde et arbejde og vi havde dem færre i køen.

Så vil jeg gerne høre De Radikales holdning til, om a-kasserne kan bruges til noget, og om deres tilbud nu her om at være dem, som tager sig af de arbejdsløse, er noget, som De Radikale vil være med til, eller om det måske er en af de blokeringer, der gør, at der intet kommer fra regeringen i øjeblikket – at De Radikale ikke rigtig kan forliges med at skulle finde ud af, at der på arbejdsmarkedet er fagforeninger og a-kasser, som kan spille en rolle.

Ordføreren.

Jeg ved godt, at der kører forskellige historier om, at De Radikale skulle have et særligt horn i siden på a-kasserne. Det passer naturligvis ikke. Jeg mener: A-kasser er jo ikke bare en grå masse. Ligesom der er gode jobcentre og der er dårlige jobcentre, eller rettere: der er jobcentre, der klarer sig godt, og så er der jobcentre, der klarer sig mindre godt, så er der jo a-kasser, der klarer sig fortrinligt, og som leverer et godt stykke arbejde – jeg skal undlade at nævne nogen på bekostning af andre. Sådan vil det være, og derfor mener jeg, at når vi laver et nyt system, skal vi tage hensyn til, at der er forskellige, der klarer sig forskelligt på begge sider af hegnet.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak. Og tak til ordføreren for fremlæggelsen. Jeg hørte ordføreren sige, at det gælder om at tænke beskæftigelsespolitikken sammen med vækstpolitik – måske ikke helt ordret, men jeg tror, det er rigtigt opfanget. Hvad betyder det? Betyder det, at ordføreren er parat til at imødekomme Venstres tanker om, at der skal spares på indsatsen for at skaffe job og uddannelse til de arbejdsløse – jeg er enig med den socialdemokratiske ordfører i, at det er det, vi kalder dem – altså at man skal spare på den indsats for at give yderligere skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet oven i de store skattelettelser, de tidligere har fået, f.eks. sidste år, hvor SU-modtagere og kontanthjælpsmodtagere kom til at betale til lettelserne i selskabsskatten? Var det det, det betød?

Ordføreren.

I Det Radikale Venstre ser vi meget holistisk på jobskabelsen. Altså, beskæftigelsespolitikken er utrolig vigtig. Vækstpolitikken, skattepolitikken, erhvervspolitikken, innovation og andre ting er utrolige jobdrivere, altså som skaber job, og det skal vi holde fast i. Det er utrolig vigtigt. Men så er det også vigtigt for mig slå fast, at når vi tilgår en reform af beskæftigelsesindsatsen, er der ikke tale om et spareprojekt fra vores side. Det er et spørgsmål om at gøre beskæftigelsen mere effektiv, have mere tillid osv. Så vi har ingen intentioner om at spare på beskæftigelsesindsatsen for at flytte penge over i f.eks. vækstplanen.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg spurgte ikke om, hvad ordføreren havde intentioner om, for det tror jeg nok at jeg også har fanget. Det har man ikke. Det, jeg spurgte om, var: Er man parat til at imødekomme Venstre, der jo har et meget klart, firkantet krav om, at der skal spares på indsatsen for de arbejdsløse, for at man kan give nogle yderligere skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet? Er ordføreren parat til at imødekomme Venstre, hvad det angår, eller er ordføreren enig med Enhedslisten i, at det er fuldstændig åndssvagt at spare på det? Det, det drejer sig om, er at få en bedre indsats for at hjælpe de arbejdsløse.

Ordføreren.

Nu vil jeg jo ikke foregribe eventuelle forhandlingsforløb, før vi har set et udspil fra regeringen. Men hvis vi endelig skal have en konkurrence om, hvem jeg er mest enig med, er det vel nok mest beskæftigelsesministeren, vil jeg mene, som jo ser den her reform som noget, der står alene i den forstand, at vi skal gøre indsatsen bedre og omlægge den, så den bliver mere effektiv og tager større hensyn til de ledige.

Sidste korte bemærkning er fra fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg er jo glad for, at ordføreren er mest enig med beskæftigelsesministeren. Så vil jeg spørge, om ordføreren er mest enig med beskæftigelsesministeren, når hun siger, at regeringens beskæftigelsesreform ikke skal være en spareøvelse, og at pengene ikke skal bruges til skatte- og afgiftslettelser. Er Det Radikale Venstre enige i det?

Ordføreren.

Ja, Radikale Venstre er enige i, at det, som er hovedformålet med beskæftigelsesreformen, er at gøre det bedre, at rydde op efter den tidligere, borgerlige regering og at investere i de ledige. Og så er det vigtigt parallelt med det at gennemføre en vækstplan, som har sin egen berettigelse, og som sigter på at skabe flere job.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Det er jeg rigtig glad for at høre fra Det Radikale Venstres side. Jeg har været lidt i tvivl om, om man var villig til at spare i beskæftigelsesindsatsen for at kanalisere nogle af pengene over i vækstplanen, og der siger ordføreren så, at det har Det Radikale Venstre ingen intentioner om. Det vil jeg gerne lige sådan understrege, for det synes jeg er helt centralt.

Så vil jeg gerne spørge om et andet element i den her beskæftigelsesreform, hvor vi glæder os og ser frem til forhandlingerne. Men jeg vil egentlig gerne spørge om Det Radikale Venstres syn på a-kassernes rolle. Er Det Radikale Venstre enig med SF i, at a-kasserne ofte er dem, der er tættest på branchen, altså ved, hvad det vil kræve af uddannelsesløft hos den enkelte ledige, for at vedkommende kan komme i arbejde igen? Det kan f.eks. være sygeplejersken – jeg nævnte det før – som har brug for et sårbehandlingskursus; det kan være smeden, der har brug for et certifikat; det kan være den ufaglærte, der har brug for et truckkursus; eller det kan være noget andet. Er Det Radikale Venstre enig i, at a-kassen skal spille en afgørende rolle?

Ordføreren.

Nu er der mange, der kan spille en rolle i forhold til fremtidens beskæftigelsessystem – jobcentrene, a-kasserne, som også skal spille en rolle, og der kan også være andre aktører. Det, der er vigtigt for os, er, at der er en fornuftig og gedigen arbejdsdeling mellem de forskellige. Jobcentrene kan noget, som a-kasserne i mindre grad kan, og så kan a-kasserne noget, som spørgeren også er inde på, nemlig at have de her fagligt funderede tilgange til det, og det er jo a-kassernes styrke.

Så jeg mener da bestemt, at a-kasserne skal have en væsentlig rolle.

Der er kommet en ekstra kort bemærkning fra hr. Hans Andersen.

Tak for det. Jeg vil spørge til ordførerens vurdering af, hvor vigtigt det er, at der er sammenhæng mellem den, der bestiller musikken, og den, der har ansvaret for at betale.

Når kommunerne i dag har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, er det sådan set også, mener vi, afgørende, at de har det, vi kalder rådighedsvurderingen, og også kan agere i forhold til de ledige. Sådan er det ikke i dag i forhold til de forsikrede ledige. Sådan er det i forhold til kontanthjælpsmodtagerne. Der er bare en helt åbenlys forskel på, hvor mange kontanthjælpsmodtagere der får sanktioner, og hvor mange forsikrede ledige der får sanktioner. Er der ikke her er et problem, som vi bliver nødt til se på?

Ordføreren.

Jeg mener, at hr. Hans Andersen er inde på noget væsentligt, fordi der må i en eller anden udstrækning være kongruens, altså sammenfald, mellem de to ting, nemlig hvor opgaven ligger, og hvem der betaler. Men det er kun én balance. Der er også en anden balance, i forhold til hvem der kan gøre tingene bedst. Hvordan det samlet set lander, kan jeg ikke svare på her, men jeg mener, det er noget, vi skal have med i overvejelserne – helt bestemt.

Hr. Hans Andersen.

Det fører til det næste spørgsmål, der sådan set handler om, at vi skal gøre brug af dem, der kan hjælpe ledige hurtigere i job. Det lyttede jeg mig til at den radikale ordfører også fremførte. Det handlede om at få de ledige hurtigere i job.

Er De Radikale enige i, at det er en mulighed at give de ledige et frit valg til at vælge den bedste blandt godkendte aktører, uanset om vi snakker en a-kasse, en virksomhed eller en privat aktør?

Ordføreren.

Jeg mener, at vi har et arbejdsmarked, som fungerer godt. Vi har et system, som fungerer lidt mindre godt, og det er vigtigt, at vi får et system, som afspejler et moderne arbejdsmarked, hvor man gerne vil have en individuel tilgang. På den måde synes jeg det har en intuitiv appel, at man også tænker valgmuligheder ind i det her. Om det så er frit valg – om man skal strække sig så langt – kan jeg ikke sige, men i hvert fald at tænke valgmuligheder ind synes jeg er væsentligt.

Tak til ordføreren. Fru Pia Olsen Dyhr som SF's ordfører.

Tak, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten. Jeg synes, det er vigtigt, at vi fra Folketingets side sender vores klare anbefalinger til regeringen, før de når at komme med deres udspil. Så kan de have det in mente. For jeg synes egentlig, at det, vi skal koncentrere os om, er et huske, hvad det her handler om. Det handler om de mennesker, der har mistet deres arbejde på grund af krisen, en krise, der har kostet Danmark 200.000 private arbejdspladser og sat væksten i stå, mens vi havde en borgerlig regering, der valgte at halvere dagpengeperioden og fordoble genoptjeningsretten, som i 2013 kostede 34.000 mennesker deres dagpenge.

Det er på den baggrund af ustabilitet og usikkerhed, at vi nu er nødt til at skrue beskæftigelsesindsatsen sammen på en langt bedre måde, så flere mennesker kan få et rigtigt arbejde. Men vi skal også genskabe trygheden, så vi kan bevare vores fleksible arbejdsmarked.

Tidligere skatteminister og socialdemokrat Carsten Koch har lavet et oplæg til reformen. Regeringen tygger stadig på det, og jeg håber, de kommer med noget snart – rygtet siger efter påske, og jeg håber, rygtet er rigtigt. Hvad angår Carsten Kochs oplæg, er vi jo enige med Carsten Koch i, at der skal luges gevaldigt ud i formålsløs aktivering, pipfuglekurser og tilbud, som ikke handler om at bringe den arbejdsløse tættere på fast arbejde, men mere handler om, at den arbejdsløse skal piskes rundt i manegen og føle sig en smule utryg.

SF mener som udgangspunkt, at beskæftigelsesindsatsen skal gå på to ben. For det første skal der stilles krav, og indsatsen skal bringe den arbejdsløse tættere på et fast arbejde. Det kan være gennem målrettet opkvalificering eller jobpilotordninger for især nyuddannede, så de kan få foden inden for på arbejdsmarkedet. For det andet skal der være økonomisk tryghed mellem job. Det handler om, at man skal have en ordentlig levestandard – også selv om man er arbejdsløs – og det må aldrig være ydmygende ikke at have et arbejde.

Det er vigtigt, at en reform af beskæftigelsesområdet genskaber både fleksibiliteten og trygheden på arbejdsmarkedet. Og når man er ramt af arbejdsløshed, skal man have en målrettet plan for hurtigt at kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet, og så må en beskæftigelsesreform aldrig blive en spareøvelse.

Opkvalificering er en anden vigtig del af et godt arbejdsmarked, og derfor skal det også være en central del af det kommende reformarbejde. Flere arbejdsløse skal have mere målrettet uddannelse, og for SF er det især afgørende, at flere ufaglærte får en uddannelse. I fremtiden kommer virksomhederne jo til at mangle faglært arbejdskraft. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser meget klart, at vi allerede i 2020 vil mangle 30.000 faglærte. Og for den arbejdsløse ufaglærte er uddannelse til faglært arbejde det, der giver fodfæste på arbejdsmarkedet.

En kommende reform skal altså give de arbejdsløse nye rettigheder og muligheder. De skal møde langt færre rigide og firkantede kontrolkrav. For en reform skal bygge på tillid til, at de arbejdsløse både kan og vil tage ansvar for at komme i beskæftigelse, hvis de får den rigtige støtte og de rigtige muligheder. Vi skal kort sagt afskaffe meningsløs aktivering og få gjort op med unødigt bureaukrati og kontrol, som har vokset sig stort under 10 år med Venstre og Konservative.

Det er helt afgørende for SF, at a-kasserne kommer mere på banen med det, de er bedst til, nemlig at hjælpe de arbejdsløse med jobsøgning, rådgivning og planer for opkvalificering. A-kasserne kender de brancher, deres medarbejdere og medlemmer skal arbejde i, og SF ser derfor meget gerne, at de kommer til at spille en betydelig rolle i fremtidens beskæftigelsessystem. Vi ønsker nemlig ikke at indskrænke, hvad jeg hører Venstre gør, men i stedet for at udvide a-kassernes ansvar på beskæftigelsesområdet.

Jeg vil slutte af med at sige, at vi i de kommende forhandlinger skal huske på, at Danmark er blevet et rigt og trygt samfund ved netop at satse på uddannelse, velfærd og et fleksibelt arbejdsmarked. Der er ingen modsætning mellem kompetencer og konkurrence, og der er ingen modsætning mellem uddannelse og produktivitet – snarere tværtimod. Vi skal styrke og ikke afvikle den danske model, hvor hjørnestenen er en stor fleksibilitet på arbejdsmarkedet og et elastisk sikkerhedsnet, som griber de mennesker, som oplever perioder med ledighed, og løfter dem op igen.

Samtidig kan virksomhederne nemt og hurtigt tilpasse arbejdsstyrken til ordrerne, så man undgår overkapacitet. Det er nemt at hyre og fyre i Danmark. Derfor er det som sagt vigtigt, at en reform af arbejdsmarkedet ikke bliver en spareøvelse, men en langt bedre indsats over for de arbejdsløse, hvor kontrol og bureaukrati erstattes af en mere målrettet indsats for at formidle job. Vi ser derfor frem til forhandlingerne hos beskæftigelsesministeren.

Der er tre korte bemærkninger. Først er det hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg hørte ordføreren sige, at den arbejdsløse skal have økonomisk tryghed imellem jobbene, og jeg opfattede også, at det er noget, SF vil tage med i de kommende forhandlinger om beskæftigelsessystemet. Hvad består den økonomiske tryghed i efter SF's opfattelse?

Ordføreren.

Nu handler forhandlingerne om beskæftigelsesreformen jo om indsatsen, mens man er arbejdsløs, og den er vi ganske optaget af skal betyde, at de arbejdsløse får mulighed for at opkvalificere sig på en smidig måde, så man kan gå fra ufaglært til faglært. Så er jeg samtidig også enig med Enhedslisten i, at vi er nødt til at kigge på dagpengespørgsmålet. Det er ingen hemmelighed. Men jeg ser det sådan set som to ting, der ikke nødvendigvis hænger sammen.

Vi har sagt tydeligt, at vi gerne ser, at der i forbindelse med finansloven sættes penge af til at halvere genoptjeningsretten, fordi vi ved, at der er rigtig mange arbejdsløse, som jo ikke vælger at tage et barselsvikariat eller andet, mens de er arbejdsløse, fordi de så ikke har mulighed for at have økonomisk sikkerhed efterfølgende. Og derfor har vi sådan set sagt tydeligt til regeringen, at det ser vi meget gerne som en del af finanslovsforhandlingerne.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg havde så åbenbart misforstået det og troet, at det skulle med i de her forhandlinger.

Jeg har et andet spørgsmål: Ordføreren siger, at de her forhandlinger om beskæftigelsessystemet ikke skal være en spareøvelse. Det er vi meget enige i i Enhedslisten. Betyder det så, at SF i forhandlingerne vil afvise, at der skal trækkes penge ud af beskæftigelsessystemet – og også holde fast i det – men at der skal ske en omfordeling inden for systemet, sådan at vi forbedrer indsatsen i forhold til de arbejdsløses muligheder for at få job og uddannelse?

Ordføreren.

Det er helt afgørende for SF, at hvis man effektiviserer systemet eller ændrer på systemet – og jeg tror, at Enhedslisten og SF er enige om, at systemet godt kan gøres langt bedre, end det er i dag – for at få den arbejdsløse i arbejde, så kan det godt være, at man kan spare nogle penge i beskæftigelsesindsatsen. De penge ser vi gerne brugt i beskæftigelsesindsatsen til bl.a. at kunne løfte ufaglærte til faglærte, men også til mange andre af de elementer, som kan gøre, at folk kommer hurtigt i arbejde igen.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Tak for det, og tak for oplægget fra SF. Jeg synes, det er befriende, da den her debat er den første, vi har om arbejdsmarkedet, efter at SF har gjort sig fri af regeringens snærende bånd. Det er meget lettere at forstå SF's politik nu, synes jeg, og det er rigtig, rigtig positivt.

Der var en ting, jeg gerne ville høre lidt mere om, nemlig at der blev sagt, at de arbejdsløse skulle have nye rettigheder og muligheder. Kan ordføreren sige lidt om, hvilke rettigheder og muligheder det er? Er det f.eks. kun de ufaglærte, der skal have uddannelse, sådan at de bliver faglærte, eller skal vi tage arbejdsministerens forslag i fuld armslængde og sige, at vi vælger det dobbelte uddannelsesløft, at vi også giver nogle muligheder for, at en faglært smed kan få f.eks. 6 eller 12 ugers uddannelse, eller at akademikeren, som er blevet fanget i en fælde og ikke kan finde noget inden for sit område, også har mulighed for at tage noget uddannelse? Eller drejer det sig kun om de ufaglærte arbejdsløse for SF's vedkommende?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg jo synes, at SF har ført SF-politik i regeringen og sådan set også gør det, når vi er støtteparti til regeringen. Så der er sådan set ikke nogen ændring af SF's positioner der. Jeg ved godt, at Enhedslisten ikke har været med i regeringsrummet og ikke ved, hvad vi har sagt, men tro mig, vi har sådan set også været SF'ere, da vi var i regering. Nå, men pjat til side.

Når vi så diskuterer det her med, hvad det er for nogle rettigheder, de arbejdsløse skal have, vil jeg sige, at jeg sådan set synes, at vi er nødt til at have et særligt fokus på ufaglærte. Jeg synes, vi skal bruge nogle særlige ressourcer på at få de ufaglærte løftet, så de bliver faglærte, for vi må indrømme, at de ufaglærte jo i fremtiden vil få enormt svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Så hvorfor ikke udvise rettidig omhu og sørge for, at give dem det uddannelsesløft nu, når de jo alligevel er arbejdsløse og derfor skal bruge den tid til at blive klar til fremtidens arbejdsmarked? Det er den ene del af det. Men jeg er sådan set også enig med beskæftigelsesministeren i, at det ikke er det eneste. Men jeg synes, der skal være et stærkt fokus der.

Der skal også være et fokus på at løfte faglærte til at blive mere faglærte – vi ser jo nogle områder, hvor det giver rigtig god mening at løfte dem til f.eks. at blive specialuddannede – og det gælder for den sags skyld også folk, der kommer fra videregående uddannelser, så de kan få foden indenfor på arbejdsmarkedet.

Hr. Christian Juhl.

Det synes jeg er godt, for så bliver der reelt tale om et uddannelsesløft, som kan få det, som arbejdsministeren tidligere kaldte historiske dimensioner, altså noget, der vil blive husket for fremtiden.

Jeg mener jo også, at en akademiker kunne videreuddanne sig til håndværker f.eks. Det ville mange akademikere synes ikke var at videreuddanne sig, at det var at uddanne sig nedad i systemet, men det er det rent faktisk ikke. Rent faktisk ville mange kunne videreuddanne sig til specialarbejder og endda med stor fordel, sådan at de netop kunne være den fleksible arbejdskraft.

Men jeg er fuldstændig enig i SF's melding om, at vi først og fremmest skal løfte de ufaglærte, men at vi også skal huske, at der er andre i de andre grupper, der er endt i en fælde, hvor deres uddannelse ikke slår til længere.

Ordføreren.

Jeg er glad for at se meldingen fra LO og FTF, som jo er gået sammen om et høringssvar på Carsten Koch-udvalgets anbefalinger. Her understreger de jo sådan set også, at de gerne ser et særligt fokus på de ufaglærte. Og jeg synes, det er vigtigt, at man i fagbevægelsen har den interne solidaritet med hinanden, at dem, der har mindst uddannelse, også skal have muligheden for at få det første løft i uddannelse. Og så er det jo altafgørende for vores arbejdsmarked i fremtiden, at hvis vi skal klare os og stadig skal vækste og stadig have en god økonomi i Danmark – det er jo forudsætningen for vores velfærdssamfund – så kræver det sådan set også, at folk hele tiden bliver bedre og bedre uddannet, for ellers kan vi ikke klare os i en international konkurrence.

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Tak. Det er vedrørende efteruddannelse. Nu har jeg hørt, hvad fru Pia Olsen Dyhr har sagt om 6 ugers selvvalgt uddannelse. Vi har jo en ordning i dag, hvor den ledige kan få opkvalificering i forbindelse med ansættelsen. Den er ikke så udbredt igen. Den bliver brugt for lidt, for det er et spørgsmål om, hvem der skal betale – om det er staten eller det er kommunen, der skal betale. Men den fungerer egentlig, og der, hvor de bruger den, er de egentlig godt tilfreds med den ordning. Og jeg vil bare lige høre fru Pia Olsen Dyhr, om ikke det i de kommende forhandlinger var noget, vi skulle se på, altså om ikke vi kunne få den i lidt mere faste rammer, for det er jo en ordning, der sådan set fungerer rigtig godt, og som både DA og LO selv har været med til at få på plads. Er det noget, SF vil være med til at se på, altså at det her skal vi lige have styrket lidt?

Ordføreren.

Fra SF's side vil vi være meget åbne over for at kigge på forskellige modeller. Altså, det, der er vigtigt for os, er, at man får folk i arbejde, og noget af det, der er udfordringen, er, at når folk f.eks. blive fyret, har de den der periode, hvor de i virkeligheden stadig går på deres arbejdsplads, og der er jeg også meget optaget af, om man kan bruge den periode til at sørge for, at folk bliver opkvalificeret, så de kan komme i arbejde igen, i stedet for at det skal være sådan en såkaldt død periode.

Alle former for uddannelse, hvor vi kigger på alternative veje, vil vi være åbne over for i forhandlingerne, og jeg tror sådan set, det vigtigste er, at vi kigger på det, der har mest effekt for de arbejdsløse, og som gør, at de kommer i arbejde igen – varigt arbejde – og det kommer også til at være vores fokus.

Hr. Bent Bøgsted.

Tak. Der har jo også været en hel del om, at hvis man ser på, hvad arbejdsgiverne efterspørger af arbejdskraft, er det sådan, at de siger, at de ikke kan få folk, der er opkvalificeret; de kan ikke få dem med den rigtige uddannelse. Og det er der, hvor vi skal sætte ind med at give dem de rigtige kurser. Det er derfor, at vi i Dansk Folkeparti gerne vil væk fra 6 ugers selvvalgt uddannelse og så over til at se på et system, hvor vi skal give dem de kurser, som kan føre til et job. Og jeg går ikke ud fra, at det er noget, der afskrækker SF i den grad, at man siger: Jamen vi skal simpelt hen give dem de kurser, der kan give dem et job, så vi kan få arbejdsgiverne til at holde op med at sige, at de ikke kan få nogen, der har de rigtige kvalifikationer.

Ordføreren.

Jeg synes, der kommer mange gode toner fra Dansk Folkeparti i forbindelse med diskussionen om beskæftigelsesreformen. Jeg er helt sikker på, at Dansk Folkeparti og SF kunne være med til at skaffe regeringen en ganske god reform. Desværre er der så også andre partier, der indimellem skal have noget indflydelse.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi kigger på kurserne og kursernes indhold og så måske i virkeligheden også overlader det lidt til arbejdsmarkedets parter at vurdere, hvad det er, der er brug for på det pågældende område.

Da jeg var transportminister og forhandlede Togfonden DK, også med Dansk Folkeparti, lagde vi jo en præmis ind om, at man skal kigge lokalt på: Hvad er det for noget arbejdskraft, man kommer til at mangle i fremtiden, og hvordan kan vi allerede nu uddanne folk til det? Det var både med Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Det er ikke for at forklejne det, men for at sige, at hvis man gør det i god tid, kan vi også sørge for, at det er danske arbejdspladser, vi skaber, og at man ikke nødvendigvis behøver at hive alle mulige ind for det, men at vi faktisk selv kan levere det.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian Juhl som Enhedslistens ordfører.

Tak, formand. Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i virkeligheden, når vi skal vurdere den fremtidige beskæftigelsesindsats, og det er efter min mening ikke lykkedes at finde en hel og dækkende løsning nu, om end vi har haft en regering i 2½ år, som vel i princippet skulle være i stand til det.

Hvis vi gav ordet til de 34.000 mennesker, som sidste år mistede retten til dagpenge, ville billedet være et noget andet end det, som de fleste partier i dag har talt om. Der er grundlæggende brug for arbejdspladser, og set med mine øjne vil en jobgaranti, altså ret til mindst 1 års arbejde hvert tredje år til alle, være en rigtig god ting: altså ret til at være med, ret til at komme ind på arbejdsmarkedet, ret til at være med til at skabe værdierne – bare hvert tredje år. Jeg synes ikke, det er så stort og så vildt og så revolutionært et krav, at alle ikke burde kunne være med til. Sådan burde et rigt dansk samfund være indrettet.

Jeg ville allerhelst have, at alle havde ret til arbejde hele tiden, men jeg kan forstå, at der er mange, der synes, at der skal være en vis usikkerhed for arbejdsløse. Så lad os prøve med hvert tredje år. Så kunne det da gå.

Hvis der ikke er vilje eller evne til at sikre fuld beskæftigelse, må vi kigge på, hvordan indsatsen over for de arbejdsløse begynder. Systemet i dag duer ikke. Det er bygget op af ikke mindst hr. Claus Hjort Frederiksen og den borgerlige regering villigt hjulpet af Dansk Folkeparti. Systemet har alvorlige svagheder og er direkte skadeligt på enkelte områder. Det bringer ikke mennesker tættere på arbejdspladsen. Det opkvalificerer ikke ledige i nødvendigt omfang. Der er tale om et unødvendigt og til tider ødelæggende kontrolsystem, og systemet bygger på mistillid til og kontrol af den arbejdsløse. Det umyndiggør arbejdsløse og giver dem sjældent mulighed for selv at blive sat i stand til at ændre deres situation. Mange arbejdsløse går ud af systemet med mindre selvtillid og mindre tro på fremtiden, end da de kom ind i systemet.

Men hvad kan vi så gøre? Ja, indsatsen skal tage udgangspunkt i den arbejdsløses behov, og der skal være flere rettigheder og mindre kontrol. Deri er vi enige med flere af dem, der har haft ordet. A-kasserne er rammen om indsatsen. A-kasserne og ikke jobcentrene skal tage sig af de ledige det første år. Det er det bedste for alle, og det er det billigste. Den lokale arbejdsmarkedsindsats skal styres af fagforeningerne og arbejdsgiverne og ikke af kommunerne.

Uddannelsen er omdrejningspunktet. 12 ugers selvvalgt uddannelse vil efter vores mening være et godt mål. Det er rigtig fint at fokusere på de ufaglærte. Det er også rigtig fint eventuelt at have en positivliste, så vi luger de mest useriøse kurser væk. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Enhedslisten i nogle tilfælde anser et højskoleophold som et endog meget godt redskab for nogle ledige til at komme tættere på arbejdsmarkedet, fra ufaglært til faglært. Og beskæftigelsesminister Mette Frederiksens dobbelte uddannelsesløft er vi også vældig fornøjede ved.

En del af pengene kan findes i systemet. Vi skal spare på den meningsløse aktivering og kontrollen. Vi skal investere i uddannelser, og de arbejdsløse skal efter vores mening ikke finansiere skattelettelser. Sparede penge skal først og fremmest bruges til uddannelse. Så de borgerlige kan godt glemme deres hede drømme om at forære erhvervslivet endnu flere penge. Erhvervslivet har fået skattelettelser og har trods krisen overskud og opsparing, som de kan investere i nye arbejdspladser, men de sidder desværre på hænderne. De har igangsat en investeringsstrejke.

Dagpengesystemet skal genoprettes. Der er ingen grund til at vente. Genoptjeningen er omdrejningspunktet, og timer for job i løntilskud og uddannelse skal med fordel tælles med. En forlængelse af dagpengeperioden vil også være ting, vi skal se på. Desuden er det ingen naturlov, at dagpengenes værdi systematisk skal udhules år for år.

Det er ikke nødvendigt at nedsætte endnu en kommission for at forbedre dagpengesystemet eller i det mindste genoprette nogle af de skader, som systemet har fået de sidste 4 år – skader, som især skyldes Folketingets borgerlige partier.

Kort sagt: Tiden er inde til, at vi kommer i gang. I Enhedslisten har vi i måneder forberedt os. Fagforeningerne har bidraget med gode forslag, og som I kan se, har Enhedslisten smøget ærmerne op, og vi er klar til at komme i forhandling med regeringen. Vi trives ikke med lediggang. Vi vil gerne arbejde i forhandlingsudvalget. Vi venter i spænding og med en smule utålmodighed på invitation fra arbejdsministeren.

Vi synes, tiden er inde til, at vi forsigtigt begynder at formulere retning i en indsats. Derfor vil vi fremsætte et forslag til vedtagelse. Må jeg læse det op nu?

Forslag til vedtagelse

»Idet Folketinget konstaterer, at 34.000 arbejdsløse i 2013 mistede retten til dagpenge, og idet det ser ud til, at yderligere 12.000-14.000 mister retten til dagpenge i 2014, opfordres regeringen til at sikre en fuld og dækkende løsning for landets arbejdsløse. Den bør bl.a. indeholde:

- en væsentlig forbedring af beskæftigelsen, både i det offentlige og på det private arbejdsmarked,

- en genopretning af forringelserne af dagpengesystemet, bl.a. via en lettere genoptjening af retten til dagpenge og en reel sikring under ledighed,

- adgang til uddannelse under arbejdsløshed,

- en indsats, hvor a-kasserne får den centrale rolle fra start,

- en fjernelse af unødig kontrol, sanktioner og bureaukrati.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 35).

Tak til ordføreren. Det oplæste forslag til vedtagelse vil komme til afstemning på tirsdag. Så giver jeg ordet til Liberal Alliances ordfører, hr. Joachim B. Olsen.

Det er jo en underlig debat, og for at være helt ærlig vil jeg sige, at det lidt er spild af tid. Vi skal i gang med en reform af beskæftigelsesindsatsen på et eller andet tidspunkt. Derfor er der ikke nogen partier, der sådan rigtig kan sige, hvad det er, der skal ske, fordi ingen vil stå og forhandle heroppe. Og derfor bliver det altså sådan en lidt sjov debat. Det tror jeg egentlig godt folk ude bag skærmene kan se.

Beskæftigelsesindsatsen er en hjørnesten i den danske arbejdsmarkedsmodel, sagde beskæftigelsesministeren, da hun stod her på talerstolen. Bagsiden af den danske model, og det er den bagside, som meget få partier i det her Folketing ønsker at snakke om, er, at vi har skabt en model, hvor mellem en femtedel og en fjerdedel af befolkningen, uanset konjunkturer, er uden for arbejdsmarkedet. Det er langt flere end i andre sammenlignelige lande. Beskæftigelsesudvalget var for nogle uger siden i New Zealand. Derude syntes de, det var dybt problematisk, at 12 pct. af befolkningen i den arbejdsdygtige alder var på overførselsindkomst. For en uge siden kom der så en undersøgelse publiceret fra Harvard University, hvor man havde målt på, hvilke lande der er bedst til at levere velfærd til deres borgere. New Zealand kom ind på en førsteplads. Det synes jeg er tankevækkende. Det er et land med et skattetryk på 29 pct.

Det leder mig til noget andet, jeg synes er underligt i den her debat. Det er, som om hvis man ønsker at spare nogle penge på den dyreste beskæftigelsesindsats i verden, så skulle det hele bryde sammen – det danske velfærdssamfund skulle bryde sammen, og det hele skulle ende i kaos – og hvis man ønsker at bruge flere penge, bliver det bare bedre. Det er da underligt. Jeg er ikke sikker på, der er andre lande, der fører debatten på den måde.

Efter vores opfattelse er den vigtigste opgave med alle de reformer, der bliver lavet nu, at få nedbragt antallet af mennesker, som er på overførselsindkomst i den arbejdsdygtige alder. Der findes ikke nogen vigtigere opgave end at få knækket den tendens. Og man må bare konstatere, at når vi har langt flere i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst end i andre lande, er det en politisk beslutning. Det er ikke nogen naturlov, at det skal være sådan, og derfor bør det være fokus for alle de reformer, der bliver lavet.

Vi har selvfølgelig nogle pejlemærker for, hvad vi godt kunne tænke os i en sådan reform. Det handler om, at den skal være baseret på evidens; man skal ikke indføre ting, som man ikke kan dokumentere har nogen effekt. Der er i forvejen alt for mange af sådanne ting i vores beskæftigelsessystem i dag. Vi skal ikke bare uddanne for uddannelsen skyld; uddannelse kan være fint, men det skal være, hvis det fører til beskæftigelse. Det er helt afgørende for os, at dem, som betaler regningen, også står med ansvaret. Derfor synes vi ikke, at a-kasser eller andre aktører skal overtage opgaven, hvis de ikke også bærer en del af ansvaret. Det er i hvert fald helt afgørende, at rådighedsforpligtelsen bliver hos dem, som har ansvaret.

Så tror vi faktisk, at noget af det mest afgørende for, om vi får en beskæftigelsesindsats i fremtiden, der kommer til at virke, er, at vi får lavet en refusionsreform. Det er vi blevet lovet mange gange, men det er endnu ikke sket. Men vi tror faktisk, at det er et af de vigtigste redskaber til at få en mere effektiv indsats for at få flere mennesker ud på arbejdsmarkedet, at der ikke er incitamenter til kommunerne til at skubbe folk over på andre ydelser, eller hvad det nu måtte være.

Det tror jeg er det, jeg vil sige i den her debat.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Tak. Jeg har ellers øvet mig længe, og jeg har jo selvfølgelig også øvet mig på de akademiske discipliner og prøvet at finde evidens i tingene. Altså, det betyder jo sandsynligvis sammenhæng, når det skal oversættes til dansk. Og der tænker jeg på, at når Liberal Alliance gerne vil forære erhvervslivet flere penge – for de skal ikke ligge i staten – så er der jo ikke nogen til de arbejdsløse, hvis de skulle blive arbejdsløse. Og det betyder, at så må man jo være fattig, når man er arbejdsløs. Det vil sige, at vi får et mere brutalt system.

Så vil jeg gerne høre: Når nu fakta i dag er – det er der vistnok evidens for – at arbejdsgiverne har meget store overskud trods krisen; når nu fakta er i dag, at arbejdsgiverne har meget store opsparinger trods krisen, hvad mere skal der så til, for at der kan blive sat arbejdspladser i gang? Skal vi tvinge de private arbejdsgivere? Skal vi sige, at hvis ikke de gør det, laver vi offentlig produktion? Eller hvad skal der så til for at skabe de arbejdspladser, som Liberal Alliance mener kommer af sig selv, bare erhvervslivet har gode vilkår?

Ordføreren.

For det første vil jeg gerne anholde den retorik, som hr. Christian Juhl bruger. Det at spare nogle penge på det offentlige forbrug og bruge dem til at sænke skatter og afgifter er ikke at forære erhvervslivet noget som helst. Det er at lade erhvervslivet beholde lidt flere af de penge, som de sådan set har tjent.

Det er jo sådan, at det er staten, der konfiskerer nogle penge og bruger dem. Og nogle gange bruger staten dem også til nogle ganske fornuftige formål. Det er der ikke nogen tvivl om. Men det er ikke sådan, at når man bruger lidt færre penge i den offentlige sektor og lader erhvervslivet beholde nogle af dem, eller lader borgerne beholde nogle af dem, så forærer man dem nogle penge. Det er en helt vanvittig retorik efter min opfattelse.

Så er det rigtigt, at der er et investeringsproblem i Danmark. Det er rigtigt; der er rigtig mange danske virksomheder, der klarer sig rigtig fint, og det bør vi glæde os over. Men det er jo tankevækkende, at de vælger at lægge deres investeringer i udlandet. Det kan jeg garantere for de ikke gør, fordi de synes, det er sjovt. De vil gerne investere i Danmark. Men der må man bare erkende, at rammevilkårene for at investere i Danmark ikke er til det. Og det er jo det, vi skal gøre noget ved.

Christian Juhl.

Jeg prøver en gang til: Danske virksomheder har store fortjenester trods krisen. Danske virksomheder har store opsparinger trods krisen. Danske virksomheders udbytte er allerede oppe over førkriseniveauet, altså før 2008. Alligevel sikrer de ikke flere arbejdspladser.

Og så er det, jeg spørger: Hvad skal der til? Mit simple svar er jo, at den arbejdsløse og kontanthjælpsmodtageren skal have nogle penge at bruge, så de kan efterspørge nogle af de varer, som virksomhederne kunne producere, men det vil Liberal Alliance jo ikke være med til.

Ordføreren.

Jamen så prøver jeg også igen, sagt til hr. Christian Juhl: Det er rigtigt, at rigtig mange danske virksomheder klarer sig godt, og derfor er det tankevækkende, at de i højere grad vælger at lægge deres investeringer i udlandet i stedet for i Danmark.

Det var det, jeg sagde. Det er ikke udtryk for, at de ikke har lyst til at investere i Danmark. Det er et udtryk for, at rammevilkårene i Danmark ikke er til det. Og det er det, vi skal gøre noget ved.

Hr. Christian Juhl ser sådan på det, at folk er i nogle kasser. Erhvervslivet er i en kasse. Arbejdstagerne er i en anden kasse. Sådan er det ikke. De arbejder sammen. De er gensidigt afhængige af hinanden. Derfor kan man ikke flytte penge fra den ene kasse og så tro, at det løser det hele. Det her er et sammenspil. Når danske virksomheder klarer sig godt, klarer danske lønmodtagere sig godt.

Tak til ordføreren. Ordføreren for forespørgerne har bedt om ordet. Hr. Bent Bøgsted.

Jeg skal ikke trække det her ud i lang tid, men jeg syntes bare, at det var på sin plads at sige tak til mine kollegaer her for en god forespørgselsdebat. Og så må vi jo se, hvornår beskæftigelsesministeren kommer med et udspil. Beskæftigelsesministeren har lovet, at det kommer efter påske, men ikke sagt, hvornår efter påske. Så det må vi så vente på og se frem til med spænding. Men tak for en god debat.

Tak til ordføreren for forespørgerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Som sagt vil afstemningen om det fremsatte forslag til vedtagelse finde sted tirsdag den 22. april 2014.