Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 6:

Forslag til folketingsbeslutning om større frihedsgrader for frie skoler.

Af Anni Matthiesen (V), Alex Ahrendtsen (DF), Merete Riisager (LA) og Lene Espersen (KF) m.fl.

(Fremsættelse 02.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Undervisningsministeren.

Det beslutningsforslag, vi skal drøfte her, og som skulle give større frihedsgrader til de frie skoler, indeholder tre elementer. For det første skal de frie grundskoler, som i dag kan drive børnehave efter reglerne i dagtilbudsloven, også kunne drive vuggestuer. For det andet skal de frie grundskoler, private gymnasieskoler og frie kostskoler have mulighed for at etablere filialer – en mulighed, som de kun har i dag, hvis de er internationale skoler. Og for det tredje skal husholdnings- og håndarbejdsskolernes navn i lovgivningen ændres til frie fagskoler, og skolernes kernefaglighed i loven skal beskrives som livspraktiske og erhvervsrettede fag. Jeg vil gerne forholde mig til hvert af de tre forslag, som er indeholdt her i beslutningsforslaget.

Det første element går ud på, at frie grundskoler skal have adgang til at oprette vuggestuer for på den måde at sikre en sammenhængende overgang fra vuggestue til børnehave. Det er jo et rigtig godt forslag. Det er faktisk så godt, at forslagsstillerne har sparket en åben dør ind. Jeg tror, at forslagsstillerne godt ved, at vi har drøftet det her i salen, og at regeringen kommer med et lovforslag, der lige præcis giver mulighed for, at de frie grundskoler skal have adgang til at etablere og drive private institutioner, private pasningsordninger for børn i alderen 0-2½ år, hvad der svarer til vuggestuer. Det lovforslag forventes fremsat for Folketinget her til december.

Det andet element handler om muligheden for at etablere filialer. Det går ud på, at frie grundskoler, private gymnasieskoler og frie kostskoler skal have generel mulighed for at etablere filialer. Da beslutningsforslaget også vedrører spørgsmålet om, hvorvidt folkehøjskoler skal kunne oprette afdelinger, berører det ikke alene mit, men også kulturministerens område. Kulturministeren har meddelt mig, at hun finder, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at de dele af beslutningsforslaget, som vil berøre folkehøjskolerne, behandles i forbindelse med behandlingen af hendes forslag til en ny lov om folkehøjskoler, som aktuelt er henvist til behandling i Folketingets Kulturudvalg.

Frie grundskoler, frie kostskoler og private gymnasier er værdifulde og inspirerende alternativer til folkeskolen og det offentlige gymnasium. Det har også dybe historiske rødder hos de frie skoler, at de hver bygger på en lokal forankring og et lokalt folkeligt engagement og den enkelte skole er en samlet geografisk og bygningsmæssig enhed. Skoler, der oprettes som filialer, er centralt styrede skolekoncerner. De vil ikke udspringe af lokalmiljøet og vil ikke i samme udstrækning kunne bidrage til mangfoldigheden. Derfor vil jeg godt bede om stor forsigtighed ved en så principiel ændring, som der lægges op til her med beslutningsforslagets ordlyd, og som det i givet fald vil indebære.

Regeringen er ikke interesseret i at anvende statslige tilskudsmidler på skolekoncerndannelser, som i yderste konsekvens kan udvikle sig til egentlige skolekoncerner. Det har vi set tidligere, og det åbner det her beslutningsforslag for. Den enkelte skoles forankring i lokalmiljøet er helt afgørende, og regeringen kan derfor ikke støtte den del af beslutningsforslaget, som giver mulighed for etablering af filialer. Vi har haft nogle helt konkrete forespørgsler om en helt konkret situation i et lokalområde. De diskussioner tager vi selvfølgelig altid i regeringen, men det her beslutningsforslag åbner for, at man kan lave egentlige skolekoncerner, og derfor kan vi ikke støtte den del.

Det tredje og sidste element i beslutningsforslaget går ud på, at husholdnings- og håndarbejdsskolernes navn i lovgivningen skal ændres til frie fagskoler, og at skolernes kernefaglighed i loven skal beskrives som livspraktiske og erhvervsrettede fag. Også her vil jeg sige, at den del af det er rigtig fornuftig ligesom det første med vuggestuerne i forhold til de frie grundskoler. Men også her bliver der altså sparket en åben dør ind. Jeg har haft rigtig gode diskussioner med Friefagskoler og har også tydeligt tilkendegivet, at vi vil ændre husholdningsskolernes og håndarbejdsskolernes navn i lovgivningen til frie fagskoler.

Jeg ser også med velvilje på skolernes ønske om en ændret profil af skoleformen. Der er drøftelser i gang lige nu, som vi har med Friefagskoler om behov for og ønsker om justering af lovens krav til skolernes kernefaglighed, og derfor forventer regeringen også at kunne fremsætte forslag for Folketinget om ændring af lovgrundlaget for husholdningsskoler og håndarbejdsskoler i 2014.

For at summere op: Det første og det sidste forslag er allerede enten på lovprogrammet eller kommer det i 2014. Til gengæld kan regeringen ikke støtte den midterste del om muligheden for at etablere filialer, hvorfor regeringen ikke kan støtte det samlede beslutningsforslag.

Der er et enkelt spørgsmål. Fru Anni Matthiesen.

Tak. Tak til ministeren for i hvert fald at tilkendegive nu og her, at de to af punkterne i beslutningsforslaget bakker man op om. Så kan man jo kalde det for at sparke åbne døre ind, eller hvad det nu er, det vigtigste er i hvert fald for mig, at vi er enige om, at det her er noget, der skal gøres noget ved, så kan vi diskutere, hvornår tingene blev sagt først, og hvem der fremsatte tingene i hvilken rækkefølge. Nok om de to punkter. Jeg har også fornemmet rundtomkring, at regeringen bakker op om de to forslag.

Det, jeg gerne vil spørge lidt ind til, er så i forhold netop til det med muligheden for at åbne mere op for de frie skoler til også at kunne gøre noget andet end det her. Den næsten 15 år gamle Tvindlov binder jo stadig væk både de frie skoler og efterskolerne til også at kunne bevæge sig lidt uden for matrikelnummeret. Jeg vil gerne høre, om ministeren slet ikke er parat til eventuelt at kigge på at give nogle lempelser i de bindinger, som Tvindloven giver i dag.

Ministeren.

Vi ville være helt alvorligt bekymrede, hvis vi gjorde det, der ligger i beslutningsforslaget her, for det er ikke at tage små skridt, det er en principiel tilkendegivelse af, at man kan oprette filialer. Det ønsker vi ikke at støtte. Men omvendt, som jeg også sagde herfra, skal man jo altid kigge på, om der er nogle helt konkrete eksempler, hvori man kan finde en konkret løsning. Det bedste eksempel er jo i virkeligheden det, som måske er afsættet for beslutningsforslaget her. Der var nemlig et dilemma med internationale skoler, som lå i byerne, som ikke kunne udvides, for det kunne man fysisk ikke, som det var. Der var man nødt til at lægge noget i matriklen lige ved siden af. Det var et konkret problem. Det fandt man en løsning på, uden at man åbnede generelt for, at man kunne etablere filialer og dermed lave storskolekoncerner.

Så lad os tage diskussionen konkret, men vi kan ikke støtte det, som det ligger her, for det er alt for vidtgående i forhold til at kunne åbne noget, som jeg i virkeligheden heller ikke tror at forslagsstillerne er interesserede i.

Fru Anni Matthiesen.

Ministeren siger, at ministeren faktisk er parat til at give dispensation, altså at tage det i hvert enkelt tilfælde. Er det sådan, det skal forstås? Det, jeg tænker på, er, at jeg jo allerede har en del kontakter både til efterskoler og kostskoler, som er under den her lovgivning, og som har nogle gode lokale eksempler på, hvordan de gerne vil kunne udvikle sig. Er det så tanken, at ministeren på en eller anden måde vil føre ind i lovgivningen, at man så skal søge en dispensation?

Ministeren.

Nu er det jo ikke regeringen, der har fremsat det her beslutningsforslag. Det er oppositionen. Regeringen konstaterer bare, at sådan som det er formuleret her, åbner det for skolekoncerner, som regeringen på ingen måde kan støtte. Det ændrer ikke ved, at der løbende er nogle, der oplever et problem, hvor lovgivningen kan være en barriere, og det tager vi konkret stilling til. Det vil jeg selvfølgelig også gøre, hvis der er konkrete eksempler inden for det her felt. Jeg tror, det er den bedste måde at løse det på.

Jeg siger tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er det hr. Troels Ravn fra Socialdemokraterne.

Tak. Socialdemokraterne kan samlet set ikke støtte beslutningsforslag B 6. Som det er sagt af ministeren, er beslutningsforslaget delt op i tre dele. Frie grundskoler skal have adgang til at oprette vuggestuer for på den måde at sikre en sammenhængende overgang fra vuggestue til børnehave. Det beslutningsforslag her sparker lidt en åben dør ind, som der bliver sagt, og det er sådan, at frie grundskoler i dag har mulighed for at etablere og drive private institutioner og private pasningsordninger for børn, der er fyldt 2½ år, men endnu ikke begyndt i børnehaveklassen. Det foreslås, at denne adgang udvides til også at gælde børn under 2 år og 6 måneder og dermed bringes til at omfatte alle børn, som endnu ikke er begyndt i børnehaveklassen.

Beslutningsforslagets anden del om frie grundskoler, private gymnasieskoler og frie kostskoler skal i lighed med internationale skoler have mulighed for at til etablere afdelinger og filialer. Da beslutningsforslaget også vedrører spørgsmålet om, hvorvidt folkehøjskoler skal kunne oprette afdelinger, berører det også kulturministerens område, og kulturministeren har så meddelt, at hun finder, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at de dele af beslutningsforslaget, som vil berøre folkehøjskolerne, behandles i forbindelse med behandlingen af kulturministerens forslag til ny lov om folkehøjskoler.

Herudover kan jeg tilføje, at frie grundskoler, frie kostskoler og private gymnasier er et værdifuldt alternativ til de offentlige skoler, ikke mindst i kraft af deres lokale forankring og bidrag til mangfoldigheden på skoleområdet. Men skoler, der oprettes som filialer af centralstyrede skolekoncerner, vil ikke udspringe af lokalmiljøet og vil ikke i samme udstrækning kunne bidrage til mangfoldigheden. Socialdemokraterne er ikke interesseret i at anvende statslige tilskudsmidler på skolekoncerndannelser, koncerndannelser, som i værste fald kan udvikle sig til egentlige skoleimperier.

Beslutningsforslagets tredje del er, at husholdnings- og håndarbejdsskolernes navn i lovgivningen ændres til frie fagskoler og skolernes kernefaglighed i loven beskrives som livspraktiske og erhvervsrettede fag. Regeringen har allerede tilkendegivet at ville ændre husholdningsskolernes og håndarbejdsskolernes navn i lovgivningen til frie fagskoler og har givet tilsagn herom til Foreningen af Frie Fagskoler. Der er igangværende drøftelser med Foreningen af Frie Fagskoler om behov og ønsker til justeringer af lovens krav til skolernes kernefaglighed. Så også her sparker oppositionen således en åben dør ind. Tak.

Tak. Der er lige en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen.

Tak. Det er lige før, det begynder at trække herinde i Folketingssalen med alle de åbne døre, der bliver sparket ind.

Jeg vil gerne spørge ordføreren om noget. Jeg ved, at ordføreren og jeg selv jo bl.a. har deltaget i møder på Studenterkurset og Kostskolen i Sønderjylland, hvor man egentlig har nogle lokale ønsker om at udvikle skolen. Mener ordføreren da, at en vej kunne være at sige, at så må vi have skrevet ind, at man kan søge dispensation for at kunne gøre nogle nye ting? Eller mener ordføreren, at man er nødt til at fastholde den lov, som vi har i dag?

Troels Ravn.

Det er nemlig rigtigt, og det er vigtigt, at vi har den dialog, eksempelvis med Studenterkurset og Kostskolen i Sønderjylland, og prøver at finde løsninger, som ikke åbner op for de her koncerndannelser. Og derfor glæder det mig, at ministeren også gav udtryk for, at når der er konkrete eksempler, må der igangsættes en dialog, og så må man prøve at se, om der kan findes en god løsning. Det er vi alle sammen meget optaget af.

I det her konkrete tilfælde ved både ordføreren og undertegnede, at det er en kostskole og et studenterkursus, som ligger i et område, hvor det kunne give god mening, at man fik lov til at oprette en filial.

Så er det fru Anni Matthiesen.

Det er bare lige, for at det er helt klart: Ordføreren er altså enig med mig i, at det kunne være en god ting, at man lokalt så gav bevilling til, at man godt kunne få lov til at lave en filial. Er det rigtigt forstået? Altså at ordføreren ikke går ind for, at vi skal fastholde lovgivningen, som den er i dag, men er parat til måske at kigge på den for at give nogle flere muligheder til mere frit at gøre tingene på anderledes og nye måder?

Ordføreren.

Som jeg forhåbentlig meget tydeligt gav udtryk for, er vi ikke interesseret i at åbne op for de her koncerndannelser. Men det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi i nogle tilfælde kan indgå i en dialog og prøve at se, om vi kan finde lokale løsninger, som giver mening. Det tror jeg må være det, der kan siges i dag.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Vi går videre i talerrækken, og den næste ordfører er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Først en tak til Venstre for at have taget initiativ til dette beslutningsforslag. Vi er i Dansk Folkeparti særdeles glade for at være medforslagsstillere. Også en tak til Liberal Alliance for i sin tid at have rejst hele debatten om de frie grundskolers vilkår. Det medførte jo en meget fin beretning, som Venstre har fulgt op på, og vi har så fået dette beslutningsforslag i salen.

Normalt er det jo sådan, at beslutningsforslag bliver hældt ned af brættet af regeringen og det flertal, der er. Det ser vi jo så også ske i dag, og figenbladet er skolekoncerner. Det er altså lidt overraskende. Ministeren siger, at vi sparker åbne døre ind. Det er muligt, at vi gør det. Men når døren så er blevet åbnet, smækker man den til allersidst i, for det er jo et beslutningsforslag, og regeringen skal helst ikke sige ja til oppositionens beslutningsforslag. Det virker lidt besynderligt. Men fair nok, lad os tage diskussionen i forbindelse med folkehøjskolerne, for jeg er også kulturordfører, og der skal vi jo så sidde og behandle det, og så må vi jo se, hvor langt vi kan nå der.

Vi synes jo i Dansk Folkeparti, at det er glimrende, at vi ligestiller frie grundskoler m.v. med internationale skoler, så de også kan få lov til at lave filialer i de her særlige tilfælde, som det jo drejer sig om. Og jeg er sikker på, at vi godt kunne have håndteret det, hvis der havde været vilje til det fra regeringens side. Men det var der altså ikke i dag. Regeringen vil opretholde traditionen med at hælde beslutningsforslag ned af brættet, og det er selvfølgelig ærgerligt. Men vi ser frem til det videre arbejde i en anden sammenhæng.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre hr. Alex Ahrendtsen om, hvad man skal gøre ved et beslutningsforslag, hvor man er politisk uenig i den ene tredjedel, og hvor to tredjedele af beslutningsforslaget allerede er i proces. Det ene er sat på lovprogrammet i december. Hvad har det at gøre med drilleri? Det betyder jo bare, at noget af det er i gang; andet af det er vi nogle, der er politisk uenige i.

Ordføreren.

Jeg hører egentlig ikke politisk uenighed. Jeg hører snarere bekymring, og det kunne vi da godt have håndteret, hvis der havde været vilje til det fra regeringens side.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jamen som jeg hører både ministeren og den socialdemokratiske ordfører – jeg regner også med, at den radikale ordfører vil komme ind på det; jeg kender i hvert fald hans holdning – og også SF, er vi ikke interesseret i at skabe skolekoncerner, som driftige forretningsfolk i det lange løb kan tjene penge på. Det kan man jo så være uenig i er det, der vil ske. Men vi er bare politisk uenige i, at friskoler, som vi betragter som noget, der skal være lokalt forankret, skal begynde at være sådan en franchise, kan man sige – undskyld, det er ikke et dansk ord – og at man skal oprette kæder af skoler. Det er vi simpelt hen politisk uenige i.

Ordføreren.

Jo, men vi henholder os bare til, at internationale skoler har mulighed for at oprette filialer, og derfor skal andre skoler, der minder om dem, selvfølgelig også have lov til det. Det burde man jo egentlig have sagt ja til. Så jeg hører egentlig en bekymring, som bruges som et figenblad for at kunne hælde et beslutningsforslag, som er udmærket, ned af brættet, og det er jo selvfølgelig ærgerligt. Det er jeg ked af.

Tak til ordføreren. Der var vist ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Tak, formand, og tak til forslagsstillerne for dette beslutningsforslag. Jeg synes på mange måder, det er et godt forslag, og det afspejles også i, at vi allerede er på vej med flere af tiltagene, som det blev nævnt af tidligere ordførere. Og det synes jeg også jeg sådan set kan også høre at der i hvert fald er noget ros til ministeren for – trods alt.

Jeg synes, det er glædeligt, at vi på tværs af partiskel er enige om at åbne op for, at der kan være vuggestuer i forbindelse med frie grundskoler, ligesom de allerede i dag må have børnehaver. Det synes jeg er rigtig godt, for det giver mere sammenhæng for det enkelte barn. Jeg vil sådan set også godt rose ministeren for at være i dialog med de frie fagskoler om at få revideret ikke bare deres navn, men selvfølgelig også få kigget på kernefagligheden i det lovforslag, der er på vej .

Der, hvor vi kan have nogle kontroverser, er i spørgsmålet om oprettelse af filialer. Jeg må sige, at jeg ikke bryder mig om ideen om, at en skole f.eks. kan oprette 20 filialer rundtomkring i landet. Det er vi i Radikale kritiske over for af to årsager: For det første er det vigtigt for frie skoleformers fællesskab, at de også har et geografisk fællesskab. Det er ikke det samme for eleverne, hvis man kun går på en filial af en moderskole og derfor ikke har samme tætte kontakt til alle dele af skolen, f.eks. til forstanderen på skolen. For det andet udspringer skolerne jo ofte af lokale ildsjæle, og de her frie skoleformer er jo på mange måder også nogle store kulturelle institutioner i de lokale samfund, som de ligger i. Og der kan jeg godt frygte lidt – og jeg undrer mig egentlig lidt over, at forslagsstillerne så ikke undrer sig over det i samme omfang – at det kan være svært som skole at sikre en fortsat lokal forankring, hvis man ligger i mange forskellige lokalsamfund og f.eks. ikke har ledelse alle steder.

Desuden må jeg sige, at jeg synes, at beslutningsforslagets bemærkninger er sådan relativt vagt udformet på det her punkt, og jeg har faktisk svært ved at tro, når jeg nu sådan lytter til de normalt gode folk, der står bag beslutningsforslaget, at man principielt set vil tillade 117 skoler med samme moderskole, altså tillade en skole med 117 filialer landet over.

Som afslutning vil jeg som ren oplysning bare nævne, at der mig bekendt – og jeg kan blive klogere, det skal siges – altid har været geografiske krav til de frie skoleformer. Det kan jo hurtigt komme til at lugte af noget, som har med Tvindloven og lignende at gøre. Men mig bekendt har der altså altid været de her geografiske krav, simpelt hen fordi man historisk også har ment, at de skulle bygge på lokalt engagement.

Så for at opsummere her til sidst, vil jeg sige, at vi altså ikke kan støtte beslutningsforslaget, men det er jo først og fremmest af den glædelige årsag, at der allerede arbejdes på de fleste elementer i ministeriet. Tak.

Der er to, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det fru Anni Matthiesen.

Tak. Jeg har altid tænkt, at De Radikales ordfører forstod værdierne, som netop de frie skoler står for, og altså ville kæmpe for nogle af de vigtige kulturelle institutioner, som de jo er – hvilket ordføreren også selv nævner. Og dermed vil jeg sige, at det gør mig lidt ked af det, hvis ordføreren ikke har tillid til, at det vil skolerne også selv hver især kæmpe for at fastholde.

Når det så er sagt, vil jeg gerne stille hr. Jeppe Mikkelsen et spørgsmål, for hr. Jeppe Mikkelsen udtalte i Altinget i slutningen af sidste uge, at De Radikale er parate til at diskutere og eventuelt gå i dialog omkring afstandskriterierne, og der kunne jeg godt tænke mig sådan mere konkret at høre: Hvad er det, De Radikales ordfører mener med det?

Ordføreren.

Jeg har så absolut tillid til de frie skoleformer, vi har i Danmark, absolut – jeg har selv arbejdet på en efterskole. Men jeg tror faktisk, at geografisk forankring langt hen ad vejen også er et ønske fra de enkelte skoler.

I forhold til om jeg er villig til at indgå i en dialog, vil jeg sige, at det er jeg absolut, ingen tvivl om det. Nu har fru Anni Matthiesen og de øvrige forslagsstillere jo så fremsat ét bud, som er sådan en – sådan som jeg læser det – totalliberalisering, en total afskaffelse af geografiske krav, og det må vi nok sige at vi synes i hvert fald er noget vidtgående. Hvis der er andre bud, vil jeg selvfølgelig tage dem med hjem i tænkeboksen og overveje dem, men det konkrete, som er lagt frem, og som vi diskuterer her i dag i beslutningsforslag nr. 6, kan vi ikke bakke op om fra radikal side.

Fru Anni Matthiesen.

Tak. Jeg vil egentlig også gerne her i mit sidste spørgsmål bede ordføreren om at kommentere, om det på en eller anden måde ikke er lidt modstridende, at man netop nu sammen med kulturministeren, som jo er radikal, arbejder på måske at få fjernet nogle af de stramme bånd, som Tvindloven har betydet for højskolerne, men at man ikke er parat til i dag at kigge på måske at fjerne nogle af de stramme bånd, når det gælder de frie skoler.

Ordføreren.

Jo, men nu vi siger vi jo sådan set, at vi i forvejen imødekommer to ud af tre punkter i beslutningsforslaget, så at sige, at vi er helt afvisende, synes jeg faktisk ikke er rigtigt. Jeg synes sådan set, der er en rigtig god imødekommelse af det her beslutningsforslag i forhold til mange andre beslutningsforslag, som kommer fra oppositionens side.

Med hensyn til at lette i forhold til Tvindloven vil jeg sige, som jeg sagde i min ordførertale, at de her krav omkring geografisk samling på skolerne også har været der før Tvindlovgivningen, så jeg synes ikke, det er en helt vildt kontroversiel ting. Men vi er åbne over for dialog, som jeg har sagt; det vil vi gerne være med til. Men det, der er blevet præsenteret i dag, kan vi ikke støtte.

Hr. Alex Ahrendtsen, kort bemærkning.

Internationale skoler må lave filialer, kommuner må lave folkeskolefilialer, men frie grundskoler må ikke. Kan ordføreren forklare, hvad logikken er bag det?

Ordføreren.

I forhold til internationale skoler har de jo ofte en lidt anden forældreskare. Hvor en almindelig fri grundskole jo bygger på lokale ildsjæle, som står bag skolen i en skolekreds, kan det ofte være sværere for forældre, der er interesseret i en international skole, fordi de jo typisk flytter til landet lige umiddelbart inden. Jeg tror, at det var et af de hovedargumenter, der var for at ændre loven, dengang et bredt flertal i Folketinget på nær Dansk Folkeparti i øvrigt stemte for ændringen.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Før var det det geografiske argument, der var det vigtigste for ordføreren. Nu er det så forældreskaren – forældreskaren – der afgør, om man skal have lov til at lave en filial eller ej. Jeg synes, at det halter. Det bliver ordføreren altså nødt til at forholde sig til. Hvorfor er det lige, at det er forældreskaren, der afgør, om man kan få lov til at oprette en filial? Det giver da ikke rigtig nogen mening.

Ordføreren.

Det handler jo om, om forældrene overhovedet har en mulighed for at blive forankret i det lokalsamfund, som skal stå bag en skole. Det har de måske ikke i samme omfang i forhold til en international skole frem for en ganske almindelig fri grundskole. Sådan som jeg har læst op på det, og sådan som jeg erindrer det, da man ændrede loven i sin tid – det er ikke så lang tid siden, men det er dog, før jeg blev valgt til Folketinget – var det et af hovedargumenterne for faktisk at gøre det og årsagen til, at VK-regeringen stod i spidsen for det. Det stemte alle partier for, så vidt jeg erindrer, på nær Dansk Folkeparti faktisk.

Fru Lene Espersen, kort bemærkning.

Tak. Mit spørgsmål går sådan set på den diskussion, der er om den del, som De Radikale problematiserer, for jeg mener, at ordføreren taler om sådan nogle sager, og så kan man pludselig oprette 115 filialer rundtomkring i hele landet. Altså, hvis man læser bemærkningerne til beslutningsforslaget – nu er det jo et beslutningsforslag og ikke et lovforslag – kan man se, at der er to eksempler, der er nævnt. Det er et eksempel med studenterkurset og kostskolen beliggende i Toftlund, der vil etablere en afdeling i Aabenraa, og så er der et eksempel på Sportsefterskolen Sine, som vil placere noget i Løgumkloster by og noget lidt uden for Løgumkloster. Det er da to meget, meget lokale, nære eksempler. Ordføreren efterlyste ligesom, at vi skulle være mere konkrete. Her er der to helt konkrete eksempler på, at det ikke er inden for den samme matrikel, men det er dæleme tæt på hinanden, og så vil jeg spørge ordføreren, om det ikke er god radikal tankegang, at naturligvis skal sådan noget være muligt.

Ordføreren.

Jeg vil bare forholde mig til det beslutningsforslag, som fru Lene Espersen selv er forslagsstiller på, og der står sådan set, at man fuldstændig vil afskaffe kravene, sådan som jeg læser det. Det kan vi ikke bakke op om.

I forhold til de to konkrete tilfælde synes jeg at de skal tage kontakt til de respektive ministerier. Det kunne være et sted at starte som skole, hvis man sidder med nogle konkrete udfordringer, der måske sådan ligger lige på grænsen.

Fru Lene Espersen? Nej, der var ikke mere. Tak til den radikale ordfører. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Beslutningsforslaget fra oppositionen omhandler forholdene for de frie skoler og søger at give disse muligheder for at udvikle sig, herunder muligheden for at oprette vuggestuer og etablere filialer. Som det måske er nogle bekendt, ser vi i SF friskolerne som et positivt supplement til folkeskolen, og derfor er vi generelt positive over for tiltag, der kan hjælpe de ildsjæle, der allerede har eller får lyst til at prøve kræfter med at drive en friskole. For det perspektiv, der for os er det vigtige, er netop, at de frie skoler er noget andet end folkeskolen. Det kan være pædagogisk eller i forhold til den overordnede indholdsmæssige profil, men det kan også være i de tilfælde, hvor lokalsamfundet i en kommune, hvor det har været svært at få økonomien til at hænge sammen, og hvor en lille landsbyskole har måttet lukke, beslutter sig for at åbne en friskole.

Af samme årsag er vi også betænkelige ved at give frie skoler mulighed for at oprette filialer langt fra det, man kan kalde hovedskolen. Det går imod intentionen om den lokalt forankrede skole, hvis en skole udvikler sig til at være en koncern med afdelinger i mange byer, og så kan vi frygte, at næste skridt bliver en egentlig kommercialisering, og det er vi ikke interesserede i. Vores børns primære uddannelsessted skal ikke omformes til noget, som driftige forretningsfolk kan tjene penge på.

Når det er sagt, kan det give god mening, at den lokale friskole får mulighed for at udvide paletten med eksempelvis en vuggestue, og det ser regeringen, som vi har hørt, jo også allerede på i lovprogrammet, hvor punktet er sat på til december. Så netop den del kommer der mere om i salen på et tidspunkt.

Sidst, men ikke mindst, ønsker man med beslutningsforslaget også af det ændre husholdnings- og håndarbejdsskolernes navn i lovgivningen til frie fagskoler, og det er regeringen som bekendt allerede i færd med, ligesom man også diskuterer skolernes interesseorganisation, og om der er behov for yderligere ændringer, når nu man er i gang.

Med de bemærkninger kan SF altså støtte dele af intentionerne bag forslaget, men vi kan ikke støtte forslaget som helhed, som jeg også har været inde på i dag.

Så er der en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen.

SF's ordfører var inde på, at SF ikke kan bakke op om det, hvis det sker langt væk fra skolen, altså at man eventuelt vil bygge ud eller lave en filial. Kunne SF's ordfører forklare mig, hvad langt væk fra er? Altså, hvad skal der til i meter eller kilometer, for at SF kunne synes, at det var en god idé, at man åbner op? Hvor er grænsen?

Ordføreren.

Vi er imod, at man laver filialer af friskolerne, fordi det netop drejer sig om det lokale engagement. Hvis man åbnede fuldstændig op, som det her forslag giver udtryk for man gerne vil, må det jo både betyde, at man skal kunne åbne en skole 100 km væk, men også et par kilometer væk.

Nu ved jeg jo ikke, om jeg får et spørgsmål fra fru Lene Espersen, så derfor vil jeg tage det lidt på forhånd, men hvis der, som det er blevet spurgt ind til, og som det nævnes i bemærkningerne til forslaget, er et ønske om at åbne en filial relativt tæt på, jamen så må man jo se på det i forhold til at få en dispensation. Jeg kan jo ikke afvise det eller vide, hvordan ministeriet vil se på det, det synes jeg, man må tage stilling til helt konkret. Men friskolernes værdi hænger sammen med, at det er lokalt forankret, og at det er en specifik situation, hvor man ønsker lokalt at åbne en skole af den ene eller anden grund.

Fru Anni Matthiesen.

I dag er det faktisk sådan, at der i selve lovteksten ikke nogen steder står om muligheden for at få eller søge en dispensation, så alene det kunne være med til at give en lidt større frihed. Det vil jeg gerne have ordførerens holdning til. Ordføreren nævner selv, at det i de lokale eksempler, som er givet i beslutningsforslaget, var oplagt at kigge på en eventuel dispensation. Så var det en mulighed, altså at man kunne skrive det ind i lovteksten?

Ordføreren.

Hvis man skal se det helt overordnet, vil jeg grundlæggende sige, at vi fra SF's side er imod filialer, og så er det jo svært at sige, at det, hvis det bare er inden for et vist antal kilometer, er o.k., fordi det er princippet med filialer, vi er imod. Vi synes, den enkelte skole skal have et helt konkret og lokalt bagland, f.eks. en forældrekreds, som støtter op om den skole. Om der skal gives dispensationer eller være mulighed for dispensationer, synes jeg da godt man kan tale med ministeren om, men som udgangspunkt går vi ikke ind for at åbne op for muligheden for et nyt lovforslag eller for det, som beslutningsforslaget lægger op til.

Hr. Alex Ahrendtsen, kort bemærkning.

SF er imod filialer, siger ordføreren. Er SF's så også imod, at kommuner laver folkeskolefilialer?

Ordføreren.

Nej, nu taler hr. Alex Ahrendtsen jo mod bedre vidende. Vi har jo diskuteret det her rigtig mange gange, altså hvad forskellen er på en friskole og en folkeskole. Man har i dagens Danmark mulighed for at få støtte til at drive en friskole, og det er noget helt andet end en folkeskole. Bl.a. ser vi jo eksempler på, at folk i kommuner, hvor man politisk beslutter sig for at lukke en skole af den ene eller anden grund, kan beslutte at starte en friskole i stedet for efter 1 år. Det princip, at der skal gå 1 år, ville man jo fuldstændig smide væk, hvis man kunne lave filialer, for så kunne man jo bare i stedet for at starte en friskole efter 1 år åbne en filial.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Altså, jeg er forvirret på et højere plan: Kommunerne må gerne lave filialer, internationale skoler må også gerne lave filialer, men frie grundskoler må ikke lave filialer. Vi hører, at det skyldes hensynet til at undgå skolekoncerndannelse, så er der et geografisk princip, så er det noget med forældreskaren, og nu har det noget at gøre med, at der er forskel på folkeskole og frie grundskoler.

Enten kan man lave filialer, eller også kan man ikke. Man kan ikke sige ja ene sted og så sige nej det andet. Kan ordføreren virkelig ikke se, at det ikke helt hænger sammen argumentationsmæssigt?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, hr. Alex Ahrendtsen er så forvirret, som han giver udtryk for at være, for jeg og tidligere ordførere har bare prøvet at beskrive, at der er forskellige grunde til, at man kan, f.eks. i forbindelse med en international skole. Her kan forældrene være flyttet direkte fra udlandet til et sted i Danmark, og de vil ikke have den flere år eller måske flere generationer lange lokale forankring, der skal til for at starte en skole. Det er en meget markant forskel.

Noget andet er, at vi jo ser flere tilfælde, hvor der i byer, hvor kommunen beslutter sig for at lukke en skole, fordi man ikke mener, den er levedygtig, eller også er der et alt for lille grundlag til den – der kan være mange årsager til det – er en forældrekreds eller et lokalt engagement, der vil starte en friskole, og så er der det princip, at der er 1 års ventetid, til man kan gøre det. Hvis man havde kunnet lave en filial, ville man jo fra den ene dag til den anden kunne starte en friskole, og det ville jo også binde kommunalpolitikerne i forhold til at træffe politiske beslutninger.

Jeg har bare prøvet at sige, at der er mange forskellige årsager til det, og vi ønsker ikke, at der skal ske en kommercialisering af det her. Vi ønsker, at en friskole skal være lokalt forankret.

Fru Merete Riisager for en kort bemærkning.

Jeg vil egentlig godt lige følge lidt op på det, som hr. Alex Ahrendtsen siger. Altså, hvorfor er det, at en folkeskole ikke skal være lokalt forankret og have det, som ordføreren kalder et lokalt bagland? Hvorfor skal en folkeskole ikke have det?

Ordføreren.

Jamen det vil de fleste folkeskoler jo også have , fordi de simpelt hen fysisk set er placeret et sted, hvor der bor nogle børn og nogle familier. Men de er drevet af en kommune – en kommune, der har det overordnede politiske ansvar. Man kan ikke sammenligne en friskole og en folkeskole i forholdet 1:1. I en folkeskole er det kommunen, der har det øverste ansvar; i en friskole ligger det jo i ånden bag loven om friskoler, at det kan være en forældregruppe, det kan være nogle borgere, der bor et helt konkret lokalt sted, som tager ansvaret for friskolen inden for lovens rammer selvfølgelig.

Fru Merete Riisager.

Jamen det lyder bare, som om ordføreren slet ikke er klar over, at det er løbet hen over kommunerne som en steppebrand, det her med at slå folkeskoler sammen. I rigtig mange kommuner har de slået eller vil slå to-tre skoler sammen, og på den måde reducerer de forældrenes frie valg og gelejder så bare børnene gennem en sti af skoler, hvor man så bare får at vide, hvor man skal møde op henne.

Hvorfor er det sådan? Kan ordføreren prøve at præcisere? Altså, jeg forstår det her med, at forældreansvaret er noget skidt, kommuner er noget godt. Men vil ordføreren ikke lige forklare, hvorfor det er, at en folkeskole ikke skal have det her lokale bagland, som ordføreren taler så varmt om?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om ordføreren ikke hørte efter, da jeg læste min tale op. Fra SF's side er vi meget begejstrede for friskoler, hvis de bliver drevet forsvarligt selvfølgelig. Vi kan godt lide ånden i, at der er nogle, der tager ansvar og siger: Vi vil drive den her skole, og det tager vi ansvar for lokalt. Vi er en gruppe mennesker, en forældrekreds, som tager ansvar for at drive den her skole.

En folkeskole er noget andet. Der er det kommunen, der er den øverste ledelse. Og hvis ordføreren ikke er klar over det, kan jeg sige, at der er kommunalvalg om 1 uge, og der må folk stemme på de lokalpolitikere, som enten vil lukke skoler – der kan være alle mulige saglige hensyn at tage – eller vil holde skoler åbne. Det beslutter man jo lokalt.

Tak til SF's ordfører. Fru Rosa Lund som Enhedslistens ordfører.

Tak. Tak til forslagsstillerne for at fremsætte det her beslutningsforslag, så vi kan tage den her debat. Jeg synes især, at punkt 3 i beslutningsforslaget er rigtig godt og rigtig vigtigt. Det er det, der handler om frie fagskoler. Vi er meget enige i i Enhedslisten, at det navn, de har i dag, nemlig husholdnings- og håndarbejdsskoler, slet ikke svarer til det arbejde, der laves på skolerne. Derfor er vi meget enige i den del af beslutningsforslaget og har også her i salen i dag fået lovning på af regeringen, at der her kommer et lovgivningsarbejde. Det glæder vi os meget til i Enhedslisten, og vi vil bede ministeren om, at det lovgivningsarbejde ikke kun kommer til at handle om navnet, men også kommer til at handle om nogle andre indholdsmæssige ting, som frie fagskoler har brug for for at blive endnu bedre.

Der er så en del i det her beslutningsforslag, som vi ikke støtter, og det er det, der handler om frie skolers mulighed for at oprette vuggestuer. Grunden til, at vi ikke støtter det, er, at vuggestueområdet og dagplejeområdet i forvejen er ramt af enormt mange privatiseringer og af meget store nedskæringer ude i kommunerne. Som følge af det er der blevet oprettet flere og flere private vuggestuer og flere og flere private dagplejer. Det er jo noget, der er blevet oprettet af nød – kan man sige – men det betyder, at der kommer en større opdeling både etnisk og socialt, allerede fra børnene er helt små. Det er den ene ting. Den anden ting er, at det også har betydet, at et område, som faktisk har været dækket af en overenskomst – enten af FOA eller BUPL – er blevet erstattet af et område, der ikke er overenskomstdækket. Det kan vi jo selvsagt ikke støtte i Enhedslisten.

Derfor støtter vi ikke det her beslutningsforslag, men vi tager meget gerne en debat om, hvordan vi kan sikre de frie skoler bedre vilkår, og hvordan vi kan sikre især frie fagskoler bedre vilkår.

Lad mig da så bare lige her til sidst sige, at det da er dejligt, at VKO har fået lidt af deres kærlighed til de frie skoler tilbage, når man tænker på, at de i 2010 med genopretningspakken faktisk var ansvarlige for nogle ret store besparelser, som skolerne kan mærke i dag.

Der er en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen.

Tak. Indledningsvis vil jeg sige, at vores hjerter stadig væk brænder for de frie skoler. Det skal Enhedslistens ordfører vide. Og jeg ved jo så, at Enhedslistens ordførers hjerte også brænder for især de frie fagskoler, så det glæder mig, at man bakker op om den del af beslutningsforslaget.

Jeg vil godt spørge lidt ind til, hvad årsagen er til, at Enhedslistens ordfører mener, at det er okay, at folkeskolen kan få lov til nogle ting, men at de frie skoler ikke skal have de samme vilkår som folkeskolen – have lige vilkår.

Ordføreren.

I forhold til det her med vuggestuerne handler det simpelt hen om, at vi frygter, at det her beslutningsforslag vil bidrage til, at de offentlige tilbud på dagplejeområdet og vuggestueområdet vil blive yderligere marginaliseret og udsat for besparelser, altså at der vil komme en yderligere konkurrence fra tilbud, som ikke er overenskomstdækket, i forhold til tilbud, som er overenskomstdækket. Det er jo et stort problem for personalet, når man ikke er dækket af en overenskomst. Så det er simpelt hen det, det handler om.

I forhold til den del af beslutningsforslaget, der handler om filialer, som jo har været diskuteret meget, vil vi simpelt hen gerne se noget mere dokumentation for, hvor stort problemet er, hvor stor efterspørgslen på det er, og hvorfor efterspørgslen på det er så stor.

Fru Anni Matthiesen.

Tak. Jeg vil gerne blive lidt ved det med vuggestuerne, som ordføreren var inde på. Det er jo faktisk sådan, at jo længere vi rykker mod vest, jo flere friskoler er der, som også har valgt at lave børnehaveafdelinger, og de har jo også efterspurgt og fået muligheden for at lave vuggestuer. Og der vil jeg spørge: Mener ordføreren ikke, at det faktisk kan være en rigtig, rigtig god idé, at man i et mindre landsbysamfund også får muligheden for at få de små børn, altså dem fra 0 til 2½ år, passet i en vuggestue? Og hvis nu det er den eneste mulighed, de har i yderområderne, synes ordføreren for Enhedslisten så, det er rimeligt, at man ikke vil være med til at give dem den her mulighed?

Ordføreren.

Jeg er sådan set meget enig i, at det er godt, at der er en god sammenhæng i overgangen fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole, uanset om det er en friskole eller en folkeskole, som barnet skal over i. I forhold til mange af de skoler, som jeg har hørt om, der gerne vil have lov til at oprette vuggestuer, handler det simpelt hen om den pædagogiske tilgang, og der synes jeg bare ikke, svaret skal være: Så lad os privatisere mere. Så skal svaret da være, at de offentlige vuggestuer skal have friere pædagogiske rammer. Det mener vi i Enhedslisten i øvrigt også at børnehaverne skal have og at folkeskolen skal have.

Tak til ordføreren. Fru Merete Riisager som Liberal Alliances ordfører.

I sidste samling fremsatte Liberal Alliance et beslutningsforslag om rammevilkår for de frie grundskoler, og ånden i det bliver fint videreført i dagens beslutningsforslag, og jeg glæder mig således over, at de borgerlige kan samles om et beslutningsforslag med gode argumenter og et sagligt grundlag, og det vil jeg meget gerne takke fru Anni Matthiesen fra Venstre for.

I dag har vi diskuteret L 51 og L 52, også kendt som folkeskoleforliget eller heldagsskolen. Folkeskoleforliget vil med stor sandsynlighed sende flere børn over i de frie grundskoler, men af de forkerte grunde. De frie grundskoler skulle gerne tiltrække børn, fordi de gør det godt og anderledes, og ikke fordi at folkeskolen bliver trukket ned af en amatøragtig folkeskolereform, der hverken levner plads til folket eller forskningen.

Men der er grund til at give de frie skoler gode rammer uanset dette. De frie skoler sikrer mangfoldighed i skoleudbuddet, og de har både aktuelt og historisk betydet, at der sker en udvikling i, hvordan vi driver skoler i Danmark. De frie grundskoler fungerer som et pædagogisk udviklingssted, et skatkammer af læringsmiljøer, der i høj grad også påvirker og udvikler folkeskolen.

Ser vi helt overordnet på de frie grundskoler, kan vi se, at de klarer sig bedre på en række målbare parametre. De frie grundskoler løfter både stærke og svage elever bedre end folkeskolen, og de gør det for færre offentlige kroner end folkeskolen. De frie grundskoler har langt mindre klassestørrelser, og de bruger flere penge på efter- og videreuddannelse af lærerne. De frie grundskoler modtager nu ca. 72 pct. af det, det i gennemsnit koster at have et barn i folkeskolen pr. elev. Det sættes ned til 71 pct., og det er en udvikling, som startede under den tidligere regering og er blevet fortsat under den nuværende på trods af løfter om det modsatte. Det er en dårlig idé at sætte koblingsprocenten ned, fordi det reducerer forældrenes frie valg. Det er ikke i første omgang de frie skoler, jeg er bekymret for i den sammenhæng, men lige præcis de forældre, som gerne skulle have et frit skolevalg.

Nærværende beslutningsforslag ændrer ikke på koblingsprocenten, men tager fat i nogle andre vigtige parametre. De frie skoler skal have adgang til at oprette vuggestuer. Det foreslog Liberal Alliance som sagt i sidste folketingssamling, og vi foreslår det igen i dag, og det er meget glædeligt at høre, at der er en bred opbakning om det, og at regeringen vil fremsætte et lovforslag om det. Frie grundskoler, private gymnasieskoler og frie kostskoler skal have mulighed for at etablere afdelinger og filialer – naturligvis skal de det. Hvis en skole gør det godt, skal den kunne udvide. Med denne del retter vi op på den skade, som Tvindloven desværre kom til at forvolde almindelige skoler. Det er jo den slags, der sker nogle gange, når man forsøger at bekæmpe en lidt fanatisk udvikling.

Husholdnings- og håndarbejdsskolernes navn skal i lovgivningen ændres til frie fagskoler, og skolernes kernefaglighed i loven skal beskrives som livspraktiske og erhvervsrettede fag. Det er der også god fornuft i. De frie fagskoler har vist sig at være levedygtige og berettigede, og de skal have en plads i skolelandskabet og høste anerkendelse, og jeg vil også gerne takke fru Anni Matthiesen fra Venstre for at have set dette og holde fast i denne dagsorden.

Det er vores pligt herinde på Christiansborg at sørge for, at der er gode rammer for gode skoler, og vi skal ikke bestemme, hvilke skoler der er bedst for det enkelte barn. Det er op til familierne at bestemme. Ved at skabe gode rammer for de frie skoler giver vi også gode rammer for danske børn.

Tak til ordføreren. Fru Lene Espersen som konservativ ordfører.

Som den fjerde forslagsstiller til dette beslutningsforslag er det svært at tilføje noget nyt. Vores intention har været den samme som de to partier, der var på talerstolen før os – det er jo fru Anni Matthiesen, der afslutter – og det har været at skabe større frihedsgrader for frie skoler.

Jeg synes sådan set allerede, at de fleste af partierne, også regeringspartierne, har argumenteret ganske overbevisende for, hvorfor punkt 1 i vores beslutningsforslag, nemlig at frie grundskoler skal have adgang til at oprette vuggestuer for at sikre en sammenhængende overgang fra vuggestue til børnehave, skal være muligt. Og jeg er rigtig, rigtig glad for, at vi ikke skal bruge kræfter her i dag på at overbevise partierne om, at det her er en fornuftig idé, for jeg hører, at der er et bredt flertal for. Det hører jeg også i forhold til det sidste punkt, der handler om at ændre husholdnings- og håndarbejdsskolernes navn i lovgivningen til frie fagskoler, og at skolernes kernefaglighed i loven beskrives som livspraktiske og erhvervsrettede fag. Det er også noget, der er stor tilslutning til, og det er vi glade for, for vi mener faktisk, at det er med til at gøre hele området mere tidssvarende.

Der, hvor diskussionen har været i dag, har været i forhold til det punkt, der handler om, at vi gerne vil give de frie grundskoler, de private gymnasieskoler og de frie kostskoler mulighed for at etablere afdelinger og filialer. Jeg vil gerne gøre det helt klart, at da vi lavede beslutningsforslaget, var vores intentioner at prøve at løse et praktisk problem, der ikke mindst er ude i den del af landet, som med det lidt forhadte udtryk Udkantsdanmark er et område, der er ramt af, at der er udflytning. Rigtig mange unge flytter til de store byer, og derfor er det altså sværere at have tilstrækkeligt med muskelmasse i form af elever til rådighed til at kunne opretholde et tilbud på den enkelte skole.

Samtidig giver den elektroniske udvikling jo mulighed for, at man meget nemt kommunikationsmæssigt kan have fælles administration, fælles ledelse, og det giver så mulighed for, at man nogle steder kan fastholde det stærke lokale engagement, kan etablere skoler, også andre steder, f.eks. inden for samme kommune. De to eksempler, vi har med i beslutningsforslaget, og som jeg også drøftede med den radikale ordfører, er et eksempel fra Tønder Kommune, der har behov for at etablere en afdeling i Aabenraa, og så er der et eksempel fra Løgumkloster by og uden for Løgumkloster. Så det er altså ikke noget med, at man starter i Løgumkloster, og så opretter man en afdeling i Holstebro og en anden på Anholt. Nej, det handler sådan set om, at man i nærområdet gerne vil prøve at bruge de fælles kræfter til noget stærkere. Det har været vores intention med det.

Jeg vil bare sige her – så hvis ikke julefreden, så i hvert fald aftenfreden måske kan sænke sig – at vi er helt indstillet på en udvalgsbehandling, og på at se på, om ikke der kan være flertal for at løfte det her i lokalt regi. Jeg har ikke haft et ønske om, at det her skal være et carte blanche, til at man kan privatisere området og have 125 afdelinger. Det har handlet om, at man i de områder, hvor der måske ikke er så mange unge, og hvor man gerne vil fastholde de unge, der er tilbage, finder nogle nye, friere muligheder for at etablere afdelinger. Så det er blot for at sige, at jeg i hvert fald inviterer til, at vi under udvalgsbehandlingen prøver at se på, om vi kan mødes på det punkt.

Men som sagt er jeg glad for, at det på to ud af tre punkter lader til, at der er et bredt flertal for, og så håber vi på, at vi ved punkt to kan finde et kompromis, hvor vi ikke åbner op for en ladeport, men hvor man åbner en dør, så lokalsamfundene også kan udnytte de styrker, de har.

Tak til De Konservatives ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak.

Først og fremmest vil jeg sige tak både til Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative for at bakke op om mit beslutningsforslag. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer omkring de her ting. Det er jo egentlig, synes jeg, når man arbejder på tingene og forhåbentlig når i mål, at lovgivningen er allersjovest at have med at gøre. Dertil vil jeg så også sige, at jeg også vil takke ministeren for at tilkendegive, at der også er dele af det her beslutningsforslag, som man bakker op om, og – som jeg også hørte det – måske er parat til at diskutere videre. Det drejer sig om nogle af de der lokale sager, som vi jo møder rundtomkring.

Jeg vil også gerne understrege, at det ikke har været tanken med beslutningsforslaget her, at man ville åbne en ladeport og sikre, at man på ny kunne begynde at lave Tvind-skoler. Det har faktisk været et forsøg på også at åbne nogle døre med hensyn til at finde nogle lokale løsningsmuligheder. Vi ser desværre rundtomkring, at der er affolkning i vores landdistrikter, og vi ved, at et af de politiske værktøjer, vi også har og kan tage i brug, jo bl.a. er at prøve at fastholde og for den sags skyld også styrke udbuddet af både daginstitutioner, grundskoler, efterskoler og højskoler.

Her spiller de frie skoler og de frie kostskoler, vore efterskoler og vore frie fagskoler en helt afgørende rolle. Jo længere vestpå vi kommer – det kan jeg fortælle – jo mere fylder de frie skoler faktisk i landskabet. I mange jyske byer er der desværre efterhånden kun kirken og efterskolen tilbage. Både vore efterskoler og som nævnt de andre skoletyper har en rigtig stærk og vigtig rolle i det lokale samfund, men de har også en vigtig rolle i forhold til at sikre arbejdspladser.

I mange byer er der jo de seneste år faktisk blevet nedlagt en del folkeskoler. Det er nok ikke de sidste, der er nedlagt. Jeg tror på, at vi desværre vil se, at der vil blive nedlagt flere folkeskoler, og der er der jo så tit en forældrekreds, som eventuelt starter med at oprette en ny friskole. Der ser jeg meget gerne, at man forsøger gennem at fjerne nogle af de her stramme bånd, som man har på baggrund af Tvindloven, så man måske kan kombinere nogle skoler bedre, at man ikke nødvendigvis kører det på så stram en måde, som man gør i dag, hvor man ikke har mulighed for at kunne gå ud over eget matrikelnummer, hvis man vil udvide eller skabe filialer.

Så kan man diskutere, hvad den rigtige afstandsgrænse er. Ja, der mener jeg, at det, der er allervigtigst, er, at vi måske får taget hul på at gøre lidt hovedrent i forhold til den her gamle Tvindlov, at vi, ligesom man er i gang med lige nu på kulturministerens område, får lempet på nogle ting, får fjernet nogle ting og jo egentlig bevarer tilliden til, at vores skoler godt selv kan håndtere, hvad der er vigtigt. Vi skal naturligvis ikke åbne op for misbrug eller for et nyt Tvind. Men efter 15 år med Tvindloven er det også Venstres opfattelse, at det er på tide at kigge på den her lovgivning.

Jeg håber, at regeringen måske via det her fremsatte beslutningsforslag har fået øjnene op for, at vi nu er nødt til at kigge på lovgivningen på det her område, og at vi ikke fortsat skal holde de frie grundskoler, de frie fagskoler og efterskolerne i et jerngreb. Vi håber derfor, at regeringen inden længe, måske traditionen tro kan man sige, vil fremsætte et lovforslag, som vi også kan bakke op om. Der er jo nogle traditioner her i Folketinget, som man en gang imellem kan ryste lidt på hovedet af, kan man sige. Det er sjældent, at en regering stemmer for et beslutningsforslag, men modsat er jeg også den type, der siger, at hvis det nu har været med til at skubbe en god proces i gang, som så kan sikre, at vi trods alt når i mål med tingene alligevel, så er det fair nok.

Til sidst synes jeg også, det er værd at huske, hvorfor vi egentlig i sin tid fik loven om de frie skoler. Den er jo egentlig noget af det fineste arvegods i dansk demokrati. Det er arvegods, hvori der er mange traditioner. Det er ikke mindst i den ånd, at jeg har valgt at stille det her beslutningsforslag. Det er jo egentlig tænkt, at man fra Folketingets side skal lade være med at blande sig alt for meget i de frie skoler, men tro på, at også forældrekredsene bag dem jo godt selv kan klare tingene.

Så jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen af beslutningsforslaget, og hvis det som sagt så ender med, at man stemmer nej til det, så kan jeg forstå – og det håber jeg egentlig også – at der inden længe kommer et lovforslag på området.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.