Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 34:

Forslag til folketingsbeslutning om iværksættelse af en systematisk indsats mod grænsehindringer inden for rigsfællesskabets grænser.

Af Edmund Joensen (SP), Doris Jakobsen (SIU), Sara Olsvig (IA) og Sjúrður Skaale (JF) .

(Fremsættelse 20.12.2013).

Forhandlingen er åbnet. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

De nordatlantiske folketingsmedlemmer vil med B 34 pålægge regeringen inden udgangen af folketingsåret 2013-14 at iværksætte en systematisk undersøgelse af og indsats mod grænsehindringer inden for rigsfællesskabets grænser med henblik på i større grad at sikre fri bevægelighed, vækst og beskæftigelse inden for rigsfællesskabets grænser.

Hindringer inden for rigsfællesskabet kom i fokus under debatten den 24. oktober 2013, da jeg her i salen som minister for nordisk samarbejde præsenterede R 2, redegørelsen om det nordiske samarbejde for perioden 2012-13. Under debatten blev nordiske grænsehindringer drøftet, men det blev også af de færøske folketingsmedlemmer fremhævet, at man ikke må glemme grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, dvs. områder, hvor en forskellig retstilstand i de enkelte rigsdele kan skabe uhensigtsmæssigheder eller hindringer – f.eks. hvis man flytter mellem rigsdelene. Flere konkrete eksempler blev i denne sammenhæng præsenteret. Det var efter regeringens opfattelse væsentlige problemstillinger, som blev fremhævet under redegørelsen om det nordiske samarbejde, og derfor besluttede regeringen allerede på det tidspunkt at udarbejde en oversigt over egentlige nordiske grænsehindringer i forhold til Færøerne og Grønland og mulige hindringer på baggrund af forskellige retstilstande inden for rigsfællesskabet.

I december 2013 havde jeg et møde med Edmund Joensen, Sjúrður Skaale og Sara Olsvig – Doris Jakobsen var desværre forhindret i at deltage i det pågældende møde. På mødet understregede jeg, at regeringen støtter, at der bliver sat ind over for hindringer for mobiliteten, hvad enten der er tale om nordiske grænsehindringer eller hindringer inden for rigsfællesskabet. Jeg orienterede i den forbindelse om, at regeringen havde besluttet at udarbejde en samlet oversigt over egentlige nordiske grænsehindringer i relation til Grønland og Færøerne og andre hindringer inden for rigsfællesskabet. Arbejdet med at samle oversigten er forankret i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Ministeriet har indhentet bidrag fra samtlige ministerier og fra det færøske landsstyre og og det grønlandske landsstyre. Vi mangler kun et par enkelte bidrag, inden vi kan udarbejde oversigten. I forbindelse med arbejdet skal det bl.a. i samarbejde med landsstyrerne afklares, om der bør findes en løsning på de enkelte hindringer, eller om en forskellig retstilstand eventuelt er velbegrundet, f.eks. fordi de enkelte rigsdele ikke ønsker de samme regler på området. Oversigten vil danne grundlag for det videre arbejde med de enkelte problemstillinger i regi af de relevante ressortministerier og landsstyrerne. I den forbindelse vil der blive taget stilling til, hvilke indsatser mod hindringer der generelt er ønskeligt set i forhold til bl.a. rigsfællesskabets rammer.

Så regeringen er i samarbejde med de to landsstyrer godt i gang med en bred kortlægning, hvor vi ser på alle ressortområder, og kortlægningen er ikke kun koncentreret om hindringer inden for rigsfællesskabets grænser, men ser også på nordiske grænsehindringer i forhold til Færøerne og Grønland.

På beskæftigelsesområdet er der en hindring på området for arbejdsløshedsforsikring. Den vedrører dimittendsatsen. Når en færing eller grønlænder efter endt uddannelse i Danmark vender tilbage til Færøerne eller Grønland, kan vedkommende ikke tage dimittenddagpengene med til Færøerne eller Grønland. I sommeren 2013 aftalte beskæftigelsesministeren og den færøske landsstyreformand, Jóhan Dahl, at se nærmere på en revision af aftalen fra 1993 mellem Danmark og Færøerne om koordinering af reglerne om arbejdsløshedsforsikring. Det arbejde pågår nu, og det er aftalt at holde et møde den 7. april 2014. Der er ingen aftaler mellem Danmark og Grønland om koordinering af arbejdsløshedsforsikring, da der ikke er en særskilt ordning om arbejdsløshedsforsikring i Grønland.

Jeg vil gerne anerkende de nordatlantiske medlemmers bidrag til at sætte fokus på et væsentligt spørgsmål i relation til hindringer inden for rigsfællesskabet. Som det fremgår, har vi taget spørgsmålet meget seriøst og har allerede iværksat et arbejde, som efter min opfattelse tager hånd om det, der er sigtet med B 34. I forhold til den tidsramme, der nævnes i beslutningsforslaget, vil jeg bemærke, at selv om vi er godt i gang med arbejdet, vil det afhænge af flere faktorer, hvor langt vi i dette folketingsår kan komme i forhold til en efterfølgende indsats på de enkelte områder i regi af de enkelte ministerier og landsstyrerne. Bl.a. står det ikke klart endnu, om der vil blive behov for lovgivningsinitiativer. Regeringen anser det for hensigtsmæssigt først at få afklaret og analyseret de mobilitetshindringer, som ministerierne og Færøerne og Grønland har meldt tilbage om, før vi beslutter en indsats i forhold til de enkelte hindringer. Det vil derfor ikke være muligt at gennemføre f.eks. lovgivningsmæssige ændringer i folketingsåret 2013-14.

Derudover vil jeg gentage, at der ikke nødvendigvis skal findes en løsning på alle hindringer, der kommer til at indgå i oversigten. Det kendetegner rigsfællesskabet og selvstyreordningerne, at vi ikke nødvendigvis behøver at have samme retsstilling på alle områder i alle rigsdele. En forskellig retstilstand kan være velbegrundet, f.eks. fordi de enkelte rigsdele ikke ønsker de samme regler på området. I sådanne tilfælde skal vi selvfølgelig ikke arbejde videre med spørgsmålet.

Regeringen kan på denne baggrund støtte B 34 om inden udgangen af folketingsåret 2013-14 at iværksætte en systematisk undersøgelse om mobilitetshindringer inden for rigsfællesskabet med henblik på i større grad at sikre fri bevægelighed, vækst og beskæftigelse inden for rigsfællesskabets grænser. Regeringen vil invitere Folketingets partier til en drøftelse af resultatet af undersøgelsen, når den foreligger.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så det er hr. Finn Thranum som Venstres ordfører.

Mange tak til hr. Edmund Joensen, som er ordfører på beslutningsforslaget, og til de tre andre nordatlantiske folketingsmedlemmer for at fremsætte B 34 om en iværksættelse af en systematisk indsats mod grænsehindringer inden for rigsfællesskabets grænser.

Jeg synes, det er en relevant og vigtig problemstilling, som forslagsstillerne rejser i dag. I april sidste år indgik alle Folketingets partier en aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden, og med B 34 lægger forslagsstillerne op til, at Folketinget nu samles om en iværksættelse af en systematisk indsats mod grænsehindringer inden for rigsfællesskabet.

Jeg mener, det er helt rigtigt set, at indsatsen mod grænsehindringerne må starte hjemme, og at vi starter med rigsfællesskabet. Med de nuværende regler oplever rigsfællesskabets borgere nemlig en lang række hindringer, der besværliggør fri bevægelighed for personer og virksomheder i fællesskabet. Eksempler herpå er bl.a. den tunge adgang for færinger til cpr-registrering i Danmark og det underlige i, at man som nyuddannet dansker, færing eller grønlænder ikke kan rejse til Færøerne eller Grønland for at søge arbejde, uden at man mister retten til dagpenge, men gerne til Island eller Norge.

Forrige weekend var jeg på Færøerne i forbindelse med Sambandspartiets landsmøde, og da jeg steg ud af flyvemaskinen, var jeg den eneste af de ombordværende, der ikke gik ind og handlede i den toldfri butik. Men ikke desto mindre var jeg den eneste, der blev stoppet i tolden, og det første, tolderen sagde til mig, var: Må jeg se Deres pas? Og det første, jeg kunne sige til tolderne, var: Pas? Jamen jeg har ingen pas med, for jeg rejser jo inden for rigsfællesskabet. Jeg havde spurgt hr. Edmund Joensen, om jeg skulle have pas med for at komme til Færøerne, og jeg havde fået vide, at det skulle jeg ikke. Jeg fik dog lov til at komme i land – jeg var jo landet på Færøerne, så jeg fik lov til at blive der – men det er igen et eksempel på, at det ligger som en helt naturlig ting, at man bliver spurgt om pas som legitimation, som jo er unødvendigt, når vi rejser blandt rigsfællesskabets venner. Jeg må lige for god ordens skyld sige, at jeg ikke havde noget, der skulle tolddeklareres.

I Venstre er vi optagede af, at rigsfællesskabet skal udvikles og ikke afvikles. I vores optik vil en indsats mod grænsehindringer medvirke til et endnu stærkere og tættere samarbejde rigsfællesskabets medlemmer imellem. Det er positivt, og jeg tror, at en systematisk indsats mod grænsehindringer vil kunne give fornyet energi til vores samarbejde inden for rigsfællesskabet. Det er også værd at bemærke, at alle de fire nordatlantiske mandater er forslagsstillere. Det er noget af en sjældenhed og en kraftig opfordring, som jeg håber at Folketing vil støtte op om.

I Venstre ønsker vi naturligvis at støtte rigsfællesskabets fælles initiativer til et stærkere samarbejde, og Venstre støtter derfor beslutningsforslag nr. B 34. Tak for ordet.

[Lydudfald] ... Vil hr. Finn Sørensen gerne have en kort bemærkning? Nå, det kan jeg ikke se – der er noget i vejen med systemet. Nu prøver vi at få noget lyd til hr. Finn Sørensen.

Jeg skal nok tale højt og tydeligt, så alt folket kan høre os.

Tak til ordføreren, også for den positive indstilling til forslaget, som Enhedslisten også støtter. Et lille og måske lidt drillende spørgsmål her fredag formiddag: Jeg hørte ordføreren sige, at rigsfællesskabet skal udvikles, ikke afvikles. Det betyder vel ikke, at ordføreren synes, at det ville være en dårlig idé, hvis nu Færøerne og Grønland ønskede selvstændighed og på den måde ønskede at løsrive sig sådan rent formelt fra rigsfællesskabet. Det er vel ikke det, det betyder.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad min navnebror fortolker i min tale, men jeg kan sige, at vi har rigsfællesskabet, og det støtter Venstre. Hvis der skulle komme en ny situation, som den spørgeren nævner, må vi forholde os til den og tage stilling. Men i Venstre støtter og understøtter vi rigsfællesskabet og den udvikling, der er af det.

Hr. Finn Sørensen.

Så, nu er der i hvert fald noget, der virker. Tak.

Ja, ja, men så vil jeg da bare lige minde om, at vi jo sådan set alle sammen herinde på nær et enkelt parti har tilsluttet os muligheden for, at rigsfællesskabet bliver afviklet – i hvert fald i forhold til Grønland. Med Færøerne er det en lidt anden problematik, for der var noget med en folkeafstemning, vi ikke rigtig tog så alvorligt. Men muligheden for afvikling af rigsfællesskabet har vi sådan set skrevet under på. Det var bare lige det.

Ordføreren.

Jeg har ingen yderligere kommentarer.

Så er det hr. Sjúrður Skaale for en kort bemærkning.

Der er nogle tekniske problemer, vi prøver at få noget lyd. (Bemærkning fra salen: Den vil ikke). Jeg ved ikke, om jeg kan råbe teknikken op ved at stå op. Jo!

Nu har jeg glemt, hvad jeg ville spørge om. (Munterhed).

Jeg beklager, at hr. Finn Thranum blev standset i tolden, da han kom til Færøerne i sidste uge. Jeg rejser hver eneste uge mellem Danmark og Færøerne, og jeg er aldrig blevet standset i tolden i Danmark.

Hvis nogen skulle få den opfattelse af hr. Finn Thranums ordførertale, at der er behov for at have pas med, når man rejser fra Danmark til Færøerne, så er det en fejl. Man skal have en eller en legitimation, et kørekort, noget med et billede på, som viser, hvem man er, men pas behøver man altså ikke, når man rejser mellem de to rigsdele.

Ordføreren.

Jamen det var også den opfattelse, jeg havde. Nu blev det også bare brugt som en slags gimmick i forbindelse med de eksempler, der er blevet nævnt her. Jeg havde forventet, at tolderne spurgte mig om legitimation. Det var bare det, der var pointen, og det var sagt med et venligt smil i min ordførertale. Der var ikke den store politiske sag i det.

Hr. Sjúrður Skaale? Nej, der var ikke mere. Så siger jeg tak til ordføreren og beklager også de tekniske problemer. Der var nogle lydproblemer, og det beklager vi meget og prøver at udbedre.

Hr. Flemming Møller Mortensen som socialdemokratisk ordfører.

Mange tak, formand. Vi har her med beslutningsforslag at gøre, som handler om grænsehindringer inden for rigsfællesskabets grænser og om fri bevægelighed, vækst og beskæftigelse inden for rigsfællesskabet. Jeg vil med det samme slå fast, at Socialdemokraterne støtter det her gode beslutningsforslag, som er fremsat af alle fire folketingsmedlemmer fra Færøerne og Grønland, og som er, ja, et historisk beslutningsforslag, fordi det vist er første gang, alle fire nordatlantiske folketingsmedlemmer i fællesskab fremsætter et beslutningsforslag.

Det er et forståeligt forslag, som har sit udgangspunkt i, at politikerne inden for det nordiske samarbejde sidste år, altså i 2013, valgte at fokusere på, sætte drøftelser i gang om og opstille mål for at få fjernet grænsehindringer inden for det nordiske samarbejde. Beslutningsforslaget her lægger op til en systematisk undersøgelse og en indsats mod grænsehindringer, og beslutningsforslaget lægger op til, at det skal ske inden udgangen af dette folketingsår, dvs. inden sommerferien nu her i 2014.

Som ministeren allerede har redegjort for, er der allerede et tæt samarbejde, og man er rent faktisk i gang med at afklare, hvad der måtte være af grænsehindringer mellem de tre partnere i rigsfællesskabet. Det er et arbejde, som vil resultere i og skal resultere i konkrete tiltag i forhold til at få fjernet de grænsehindringer, der måtte være, i et forsøg på også at fremme mobiliteten inden for rigsfællesskabet. Det er et fælles mål for Grønland, Færøerne og Danmark, at det her skal ordnes, og at der skal kigge nøje på det.

Om det hele kan nås inden sommerferien synes jeg må bero på en vurdering. Socialdemokraternes holdning er, at vi i den her sammenhæng ikke skal have noget hastværk. Vi skal gøre arbejdet ordentligt, og jeg håber på, at vi også vil kunne få en politisk drøftelse af muligheden for at trække tiden lidt, hvis det er det, der er behov for.

Som jeg sagde indledningsvis, støtter Socialdemokraterne det her forslag. Vi håber på gode og udviklingsfremmende regelændringer til gavn for rigsfællesskabet som helhed – et fællesskab, som vi socialdemokrater synes er meget unikt, et fællesskab, som vi i Socialdemokraterne ønsker at værne om, smidiggøre og videreudvikle. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Martin Henriksen som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det. Jeg kan med det samme afsløre, at Dansk Folkeparti selvfølgelig kan støtte beslutningsforslaget. Der er ingen tvivl om, at der med jævne mellemrum har været nogle lidt pudsige eksempler, hvor man tænker: Det var lige godt pokkers, at det ikke var tænkt ind i forhold til den lovgivning, som vi har vedtaget i Folketinget, altså det at vi er med i et rigsfællesskab med Grønland og Færøerne. Og det kan jo undre taget i betragtning, at når der kommer nogle forordninger og andet fra EU, gør de fleste partier herinde jo mildest talt en dyd ud af at sørge for, at man godkender kørekort fra Rumænien og Bulgarien, og at der er hurtig og nem adgang til danske velfærdsydelser osv. Der er der jo ingen problemer med at tage de hensyn, som man jo naturligt burde tage i forhold til rigsfællesskabet. Så selvfølgelig kan vi støtte beslutningsforslaget.

Jeg har noteret mig nogle af de eksempler, der har været fremme i tidligere debatter. Der har bl.a. været et eksempel fremme om, at førtidspensionister fra Færøerne, der flytter til Danmark, risikerer at miste retten til deres pension, når de kommer til Danmark, og hvis man har optjent ret til feriepenge i Danmark, mister man retten, hvis man flytter til Færøerne. Det skulle åbenbart heller ikke kunne lade sig gøre for en dansker eller herboende færing at tage kørekort på Færøerne, og der skulle også være nogle begrænsninger i forhold til efteruddannelse. Og man må gerne eje huse, sommerhuse og både hos hinanden, men ikke biler eksempelvis.

Det er jo nogle ting, hvor det mildest talt ikke hænger specielt godt sammen. Det ser ikke kønt ud, og hvis man kan sørge for, at det kommer til at se lidt pænere ud, og man også kan se, at vi er i et rigsfællesskab med hinanden på de her områder, så er det selvfølgelig bare om at gå i gang.

Når man vedtager lovgivning i Folketinget, gør man jo jævnligt det, at man går ind og kigger på, om der er nogle ligestillingsmæssige perspektiver i lovgivningen, man skal tage særlige hensyn til, eller andre ting. Der synes vi egentlig også i Dansk Folkeparti, at det ville være meget fornuftigt, at man fik en praksis i Folketinget og i de forskellige ministerier, der gik ud på, at når der kommer et lovforslag, har man en tjekliste, og så husker man lige at tjekke efter og kigge på, om det har nogen indvirkning på andre dele af rigsfællesskabet, altså hvordan det påvirker Færøerne, og hvordan det påvirker Grønland. Og man kunne jo opfordre til, at man tilsvarende i Grønland og på Færøerne blev opmærksom på det, når man vedtager nye regler der.

Tak til ordføreren. Hr. Christian Friis Bach som radikal ordfører.

Tak for det. Og jeg vil også godt takke de fire forslagsstillere, folketingsmedlemmerne fra Færøerne og Grønland, for det her gode forslag.

Vi skal have et stærkt rigsfællesskab og et rigsfællesskab, hvor vi er sammen, hvor vi mødes, handler med hinanden, arbejder sammen. Og vi skal gøre alt, hvad vi kan dér, for at prøve at fjerne de hindringer, der er inden for rigsfællesskabets grænser, for at sikre den frie bevægelighed, for at sikre vækst og beskæftigelse. Og det arbejder regeringen på. Der er sat gang i en bred kortlægning, hvor regeringen ser på alle områder, alle hindringer inden for rigsfællesskabet grænser, både inden for rigsfællesskabet og også inden for de nordiske grænser.

Så hurtigt som muligt skal vi sætte gang i nye initiativer for at fjerne hindringerne, hvis analysen viser, at der er behov for det. Det skal vi samarbejde om, og det skal vi love hinanden. Og på den baggrund kan jeg meddele, at Det Radikale Venstre også støtter beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Så er det fru Özlem Sara Cekic som SF's ordfører.

Jeg synes, det er vigtigt at sikre fri bevægelighed for alle borgere inden for rigsfællesskabet. Derfor synes jeg, at dette beslutningsforslag er et rigtig godt initiativ. Der er brug for at sætte fokus på, hvordan man kan sikre, at f.eks. ressourcesvage borgere i rigsfællesskabet ikke rammes af bureaukratiske barrierer, når de f.eks. flytter til Danmark. Hvordan løser man f.eks. det problem, at færinger ikke har cpr-nummer eller adgang til NemID, når meget af det kommunale borgerarbejde sker via internettet og ved hjælp af NemID? Og hvordan kan man sikre, at studerende fra rigsfællesskabet får deres SU til tiden?

Et andet eksempel på grænsehindringer er de udfordringer, børnefamilierne møder, når de først kan skrives op til en børnehaveplads, efter at de er flyttet til Danmark og derfor må vente og være uden for det danske arbejdsmarked, indtil de finder pasningsmuligheder. Vi oplever også ressourcesvage udsatte grønlandske borgere i Danmark, der på grund af eksempelvis inaktive cpr-numre og mangel på hjemløsestatus ikke kan få ordentlig hjælp og adgang til f.eks. jobcentrene. Det er derfor i danskernes og færingernes og grønlændernes interesse, at beslutningsforslaget bliver stemt igennem. Vi støtter derfor de nordatlantiske MF'eres beslutningsforslag om en systematisk undersøgelse af og en indsats mod grænsehindringer inden for rigsfællesskabet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Finn Sørensen som ordfører for Enhedslisten.

Tak. Og en stor tak til de nordatlantiske medlemmer for at fremsætte det her beslutningsforslag. Det er jo også glædeligt at høre den positive modtagelse, det får.

Vi skal vel alle sammen have lidt røde ører over, at vi ikke sørgede for, at den her problemstilling blev beskrevet i den overordnede forpligtende aftale, som alle Folketingets partier og regeringen indgik sidste år. Det havde jo klædt os vældig godt, hvis vi som et led i den aftale også havde fået lavet et afsnit om, hvordan der specielt skulle arbejdes med grænsehindringerne inden for rigsfællesskabet – men bedre sent end aldrig. Det er godt, vi kommer i gang, og jeg synes også, det er godt, at regeringen allerede arbejder med de her ting og melder så positivt ud i forhold til forslaget. De andre ordførere har jo nævnt en række ting, som jeg kun kan tilslutte mig der skal arbejdes med, så jeg vil sådan set prøve at sige lidt om, hvordan vi så evt. kunne arbejde videre med det.

For hvis man kigger på erfaringerne med at rydde op i grænsehindringerne, tror jeg, man kan man se, at det var en vigtig ting, alle Folketingets partier og regeringen lavede sidste år med den her forpligtende aftale. Når jeg siger det, jeg siger nu, må regeringen ikke opfatte det som en mistanke om, at de ikke vil arbejde med tingene. Men jeg tror, det ville være godt, at vi også på det her område prøver at gøre noget lignende, sådan at vi får en konkret aftale med regeringen om, præcis hvilke grænsehindringer det så er, vi prioriterer at få gjort op med inden for en tidshorisont. Det er det ene, jeg gerne vil kaste ind i debatten, og som vi kan tage med i vores overvejelser.

Det andet er, at det ville være godt, hvis arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet automatisk kommer til at indgå i den årlige redegørelse, som vi jo allerede har aftalt med regeringen at vi skal have. Det bør være en naturlig ting, og det behøver vi vel ikke skrive store aftaler om, bare ministeren ligesom bekræfter, at der selvfølgelig i forbindelse med den årlige redegørelse også skal redegøres for, hvordan det går med grænsehindringer inden for Norden i det hele taget.

Jeg synes også godt om Dansk Folkepartis synspunkt om, at det bør være rutine ved lovarbejdet lige at tjekke, at vi ikke laver noget, som skaber yderligere grænsehindringer i forhold til Færøerne og Grønland. Det er jo også i overensstemmelse med det, vi i øvrigt har aftalt med regeringen på det her område. Så jeg kan kun tilslutte mig, at vi går i gang.

Enhedslisten stemmer for det her beslutningsforslag, vel vidende at arbejdet jo kommer bagefter, og så må vi holde hinanden op på, at tingene skal løses, og at vi får en fornuftig prioritering af det, så vi hurtigt kan nå nogle resultater, så alle borgerne inden for rigsfællesskabet kan se, at vi tager det alvorligt.

Ville hr. Sjúrður Skaale have en kort bemærkning? Værsgo.

Hr. Finn Sørensen talte jo om de røde ører. De behøver ikke være så røde endda, for der står faktisk i den aftale, som blev indgået sidste år mellem partierne og regeringen, at man skal være opmærksom på, hvilke konsekvenser det kan få for grønlændere og færinger, når man implementerer EU-lovgivning.

Problemet er, at nogle gange kan det også ske, hvis man forsøger at undgå EU-lovgivning. Det var det, som skete i 2010 med hensyn til det der optjeningsprincip. Man lavede en lov, hvori der stod, at man skulle have boet i Danmark i 2 år for at få lov til at få de her sociale ydelser. Danmark betyder ikke Grønland og Færøerne. Der skulle have stået det danske rige, men fordi der kun stod Danmark, ramte man utilsigtet også grønlændere og færinger, og derfor er det et meget godt forslag, som hr. Finn Sørensen har.

Som Dansk Folkeparti også påviste, burde der være en ordning, der gør, at man altid er opmærksom på, hvilke konsekvenser det her får for rigsfællesskabet, uanset om det er for at implementere EU-lovgivning eller måske for at undgå EU-lovgivning.

Ordføreren.

Tak, og tak for spørgsmålet. Jeg er godt opmærksom på, at vi også nævnte det her med grænsehindringerne inden for rigsfællesskabet. Men i modsætning til de andre grænsehindringer inden for Norden var vi jo ikke så konkrete og fik ikke listet op, hvad og hvilken tidshorisont vi arbejder med, og det er det, jeg tror vi skal være opmærksomme på, nemlig at vi prøver at få en aftale om det med regeringen, så vi alle sammen er forpligtet til at få ryddet op.

Inden for det nordiske arbejde med grænsehindringer ved vi jo, at vi har kendt den lange, lange liste i mange, mange år, men resultaterne står ikke rigtig mål med, hvor lang listen er. Så det er for at sikre, at vi alle sammen bliver forpligtet til at rydde op i det.

Jeg er helt enig med ordføreren i, at vi som minimum skal sikre, når der kommer EU-lovgivning, at den ikke medfører, at statsborgere inden for rigsfællesskabet bliver ringere stillet end EU-borgere. Det bør være en selvfølge, at vi sørger for det.

Hr. Sjúrður Skaale? Ikke mere. Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det fru Merete Riisager som ordfører for Liberal Alliance.

På vegne af Liberal Alliance vil jeg indlede med at takke forslagsstillerne for at bringe dette relevante forslag til behandling her i salen. Det er helt åbenlyst et problem, at vi internt i rigsfællesskabet har hindringer for den frie bevægelighed. Faktisk er det helt paradoksalt, at vi har redegørelsesdebatter og iværksætter det ene store arbejde efter det andet for at fjerne grænsehindringer i Norden, inden vi har styr på vores interne forhold. I min verden burde rækkefølgen være omvendt.

Derfor er budskabet fra Liberal Alliance helt klart: Igangsættelsen af en systematisk undersøgelse af og en indsats mod grænsehindringer inden for rigsfællesskabet kan kun gå for langsomt. Vi støtter forslaget og ser frem til at bidrage til den fremadrettede indsats.

Tak til ordføreren. Hr. Per Stig Møller som konservativ ordfører.

Jeg vil også godt takke vores fire nordatlantiske folketingsmedlemmer for at have fremsat det her beslutningsforslag. Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi ikke pludseligt får utilsigtede og uhensigtsmæssige grænsehindringer inden for rigsfællesskabet. Derfor kan jeg også undre mig lidt over, at det ligger under ministeren for nordisk samarbejde, og at hr. Finn Sørensen taler så meget om den aftale fra i fjor om fjernelse af grænsehindringer i Norden, som om man skulle have glemt noget inden for rigsfællesskabet i den forbindelse.

Må jeg minde om, at rigsfællesskabet altså ikke er Norden. Rigsfællesskabet ligger under statsministeren, Færøerne og Grønland ligger direkte under statsministeren. Og ved at lægge det over i nordisk samarbejde har man sagt, at rigsfællesskabet for så vidt er et nordisk anliggende. Det er det ikke. Det er et rigsfællesskabsanliggende. Og jeg synes, at det er en fejlvurdering af værdien og betydningen af rigsfællesskabet, at man sådan siger: Det er nordisk. Nej, det er ikke nordisk. Det er, som det lige er blevet sagt, det danske rige eller rigsfællesskabet, og det ligger altså ikke under nordiske anliggender.

Så jeg synes, statsministeren skulle have været her, eller at det skulle have været lagt en dag, hvor statsministeren kunne være her.

Selvfølgelig kan der i kraft af EU-lovgivningen, som jo ikke direkte omfatter Grønland og Færøerne, fordi de ikke er medlem af EU, opstå grænsehindringer, som det så er regeringens og det danske Folketings opgave at være opmærksomme på, således at vi får lavet vores ordninger inde i rigsfællesskabet, som fanger det op. Det samme er jo tilfældet, hvis vi sidder og laver nogle aftaler i Nordisk Råd, at de så også fanges op inden for rigsfællesskabet, for det føles jo fuldstændig uacceptabelt, at Grønland, Færøerne og Danmark oplever grænsehindringer.

Jeg synes, at forslaget viser, at vi ønsker at bevare rigsfællesskabet, men vi kan kun bevare rigsfællesskabet, hvis vi udvikler det og ikke skaber unødige hindringer for livet inden for rigsfællesskabet. Derfor er jeg meget glad for det her, for det opstod under en debat i Folketinget, hvor det viste sig, at der var nogle problemer, som jeg i hvert fald ikke var opmærksom på, hvor jeg så også opfordrede til, at vi så laver et beslutningsforslag.

Jeg er også glad for, at regeringen tager så positivt imod det og iværksætter undersøgelsen. Det er klart, at vi er sent i folketingsåret, men det vil sige, at de nødvendige lovændringer, som må følge af undersøgelsen, må vi jo kunne klare i folketingssamlingen 2014-15, og i tillid til det giver vi vores tilsagn til det her forslag, som jeg finder er meget vigtigt.

For os er rigsfællesskabet noget, vi har fået fra fortiden af mange forskellige historiske grunde, mere eller mindre tilfældige, men det er nu altså rigsfællesskabet, som binder os sammen, og som vi skal styrke ved at udvikle det og fjerne ting, som direkte skader det, eller som man føler er mærkelige, om det så er i Nuuk eller i Thorshavn, man pludselig føler sig mærkeligt behandlet. Det skal der ikke være tilfælde af.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak. ( Formanden : Det er mikrofonen ved siden af, der virker i dag. Så er der én, der virker, i hvert fald. Det er godt, tak for det).

Tak til ordføreren – også for belæringen om, hvilke ressortområder der hører under hvad, og forskellen på rigsfællesskabet og Norden og det nordiske samarbejde. Det var jeg jo slet ikke opmærksom på. Nej, undskyld min lidt ironiske bemærkning.

Det, der var min pointe, var, at når nu vi havde taget proppen af flasken med grænsehindringer sidste år, burde vi have gjort det samme i forhold til Færøerne og Grønland, som vi faktisk gjorde, når vi talte grænsehindringer inden for Norden, for vi lavede en meget konkret liste. Det var efter svære forhandlinger, men vi fik lavet en liste sammen med regeringen over lige nøjagtig de grænsehindringer, vi prioriterer og får ryddet op i nu. Det var det, der var min pointe omkring det.

Ellers er jeg enig i, at rigsfællesskabet og Norden ikke er det samme, selv om de – heldigvis – har meget med hinanden at gøre. Og så er jeg glad for ordførerens positive tilgang til det her og ser frem til samarbejdet, også med hr. Per Stig Møller, om at få ryddet op i de ting.

Ordføreren.

Jeg er meget glad for den præcisering, for det er nok også det, der ligger mig på sinde. Rigsfællesskabet er ikke en delmængde af Norden. Rigsfællesskabet er sig selv. Men så er jeg enig med hr. Finn Sørensen i, at det er to parallelle forløb, og dem kunne man lige så godt have sat i gang. Det er jeg så enig i. Og derved er vi jo så stadig væk enige her bredt i Folketinget om, at vi skal have gjort noget ved det hurtigst muligt. For det er urimeligt.

Tak til den konservative ordfører. Hr. Johan Lund Olsen som ordfører fra IA.

Tak, hr. formand. Færøske, grønlandske og danske borgere har formelt set det samme statsborgerskab. Det fremgår bl.a. af grundlovens § 1 og af mit grønlandsk-danske pas, som jeg står med her i hånden. I udgangspunktet betyder det, at når en borger rejser eller flytter mellem de tre lande, har de samme rettigheder som en fastboende i det enkelte land, men virkeligheden er som bekendt nogle gange anderledes, når vi ser på den konkrete politiske og retlige udvikling og den konkrete situation for den enkelte borger og grupper af borgere i de tre lande.

Der er nemlig her tale om tre adskilte lovgivnings- og opholdsområder, hvor der gælder og til stadighed udvikles forskellig lovgivning og forpligtelser inden for eksempelvis pensionsrettigheder, arbejdsmarkedsforhold, familieret, skatteforhold osv. osv. På linje med grænsehindringer i Norden, som et enigt Folketing har besluttet at regeringen skal arbejde for at fjerne, er grænsehindringer også en reel udfordring i rigsfællesskabet.

Inuit Ataqatigiit har i længere tid arbejdet med problematikkerne om grænsehindringer inden for rigsfællesskabet. Under den tidligere nordatlantiske gruppe her i Folketinget påbegyndte man et arbejde, og målet var at afdække rettigheder, men også grænsehindringer inden for dette fællesskab. Arbejdet blev dog aldrig fuldført, da gruppen blev opløst ved valget i 2011. Dette gælder bl.a. vores arbejde med barrierer på tværs af rigsfællesskabet, når det gælder udvikling og realisering af kulturelle projekter i Grønland og Danmark, ligesom vi har haft fokus på de mange udfordringer, der eksisterer på det sociale område imellem Danmark og Grønland.

Vi er derfor naturligvis glade for, at der nu er bevidsthed om og fokus på netop disse problematikker, og at der er ved at blive udarbejdet en decideret kortlægning af de konkrete grænsehindringer, som borgere på tværs af vores tre lande oplever i dag.

I kulturen oplever kreative sjæle desværre en række hindringer, der spænder ben for ellers engagerede og initiativrige mennesker og for spændende projekter. Fru Sara Olsvig har, siden hun blev valgt ind i Folketinget, mødtes med bl.a. tidligere kulturminister Uffe Elbæk, nuværende kulturminister Marianne Jelved og områdedirektøren for Det Danske Filminstitut om at fremme kulturelle projekter og muligheder på tværs af rigsfællesskabet, hvor der i dag desværre eksisterer for mange barrierer.

Inuit Ataqatigiit har også igennem længere tid arbejdet på at forbedre de grønlandske filmproducenters adgang til faglig sparring omkring filmproduktion. Vi er selvfølgelig glade for de resultater, vi her har opnået, men problemerne på tværs af vores grænser strækker sig videre end bare til filmområdet.

Mange grønlandske kulturprojekter i Danmark oplever, at de står i et vakuum, hvor de befinder sig mellem to stole, for de grønlandske projekter i Danmark under ledelse af personer med dansk statsborgerskab i et system, hvor konkurrencen er så stor, overses, når de søger danske kulturmidler og har heller ikke adgang til grønlandske kulturmidler. Fra Inuit Ataqatigiit har vi bl.a. drøftet dette med kulturministeren og fremhævet, at systemet simpelt hen er for stift, hvilket ikke fremmer de kulturelle samarbejder, men derimod hindrer dem. Det samme har Folketingets Kulturudvalg fremhævet i et brev til kulturministeren. Systemet skal derfor smidiggøres.

Fra Inuit Ataqatigiit vil vi derfor foreslå, at der nedsættes en arbejdsgruppe mellem henholdsvis Grønlands, Færøernes og Danmarks kulturministerier. Arbejdsgruppen skal have til opgave at afdække, hvilke hindringer der er på kulturområdet, som er hjemtaget for både Grønlands og Færøernes vedkommende. Kultur fremmer forståelsen, og der bør ikke være alle disse hindringer på tværs af vores tre lande.

Hos Inuit Ataqatigiit modtager vi jo også en del henvendelser, som vedrører det sociale område. En problematik, som tidligere har fyldt en del, og som fortsat er aktuel, er sagen om optjeningsprincippet vedrørende børne- og ungeydelser her i Danmark. I 2012 blev en række grønlændere i Danmark ved en fejl underlagt optjeningsprincippet og fik derfor uberettiget begrænset adgang til en ydelse. Vi er selvfølgelig glade for, at der fra regeringens side blev rettet op på fejlen, således at de, som i længere eller kortere perioder har opholdt sig i Grønland og Færøerne, kan modtage børne- og ungeydelser på lige fod med andre personer med dansk statsborgerskab bosiddende i Danmark.

Men regeringen har efterfølgende afvist anmodningen om, at de personer fra Grønland og Færøerne, der uhensigtsmæssigt blev ramt af optjeningsprincippet tilbage i 2012, kan få genoptaget deres sag og få udbetalt en korrekt ydelse. Det mener vi fra Inuit Ataqatigiit ikke er godt nok. Dette er blot et eksempel inden for det sociale område.

De grønlandske huse i Danmark har listet en lang række yderligere problematikker. Disse drejer sig bl.a. om problemer med aktivering af danske cpr-numre, problemer vedrørende registrering af borgere, som er hjemløse, problematikker vedrørende manglende sprogkundskaber for ledige, der bliver meldt jobparate, grønlændere, der arbejder eller er bosiddende i Danmark, men med børn i Grønland, har ikke som EU-borgere ret til børne- og familieydelser osv. osv. Samlet set rammer alle disse grænsehindringer enkeltpersoner og virksomheder, hvilket gør det besværligt for os alle. Disse ærgerlige og måske mange gange unødvendige hindringer hindrer mobiliteten i vores fællesskab og i sidste ende også væksten, som alle tre lande har så hårdt brug for.

Som medforslagsstiller på dette beslutningsforslag ønsker vi, at det skal være nemt og smertefrit at drive forretning, flytte, pendle, arbejde, studere på tværs af grænserne i rigsfællesskabet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for ‎Inuit Ataqatigiit. Så er det hr. Sjúrður Skaale som ordfører for Javnaðarflokkurin.

Politik består af kampen om, hvordan de store linjer skal lægges, og ud fra hvilke ideologiske ideer de skal lægges. Fordelingspolitik, udenrigspolitik og europapolitik er ideologisk baserede. På Færøerne er holdningen til rigsfællesskabet også ideologisk baseret.

Men politik handler ikke altid om at ændre forholdene grundlæggende. Nogle gange drejer politik sig ganske enkelt om at få tingene til at fungere i praksis, om at fjerne hindringer, der besværliggør menneskers dagligdag, som de ikke selv kan fjerne. Aftalen om at fjerne grænsehindringer i Norden, som hele Folketinget indgik med regeringen i fjor, tilhører denne kategori, og det gør nærværende forslag også.

Det er for dumt, at mennesker i samme rige skal kæmpe drøje kampe for at kunne virke i samfundet på lige fod med andre. Det er spild af ressourcer, det påvirker folks trivsel, og det hæmmer væksten – præcis på samme måde, som grænsehindringerne i Norden gør. Derfor er jeg meget glad for den meget store opbakning, der har været, til det her forslag i dag. Det er jo næsten historisk, for det sker jo næsten aldrig, at en regering støtter et beslutningsforslag, og nu er der bare sådan total støtte. Tak for det.

Forslaget er, som det er blevet sagt, affødt af en diskussion her i salen sidste år om grænsehindringer. Efterfølgende var der så et møde med den daværende minister for nordiske anliggender, hr. Manu Sareen, som også sidder her i dag. Både debatten og mødet med ministeren blev holdt i en positiv ånd og med en klar tilkendegivelse af en vilje til at gøre noget ved tingene. Og som ministeren sagde i sin tale, er arbejdet gået i gang, og tak for det. Det vil dog unægtelig være mere forpligtende, at vi vedtager det her forslag, og det er derfor, det er fremsat.

Sammen med forslaget har vi vedlagt en liste med 13 konkrete hindringer inden for rigsfællesskabet samt en anvisning på, hvordan disse 13 hindringer kan fjernes. Jeg skal ikke sige så meget om de konkrete hindringer, men jeg vil komme ind på en af dem, der ikke er på listen, men som jeg har arbejdet med de sidste dage. Det er nemlig således, at færinger, der kører erhvervskørsel, bus eller lastbil, i Danmark, på grund af en ændring i EU-reglerne ikke længere kan køre i Danmark. Sammen med den ansvarlige færøske minister har jeg taget sagen op med justitsministeren, og der er lagt en plan for, hvordan sagen skal løses – det takker jeg for – men den bliver næppe løst før den 1. januar 2016.

Det er altså for dumt, at vi havner i den slags situationer. Jeg håber, at vedtagelsen af det her forslag sammen med sidste års aftale kan skærpe opmærksomheden og gøre, at vi undgår at havne i lignende situationer i fremtiden. Det er vigtigt at fjerne de hindringer, der er, men det er lige så vigtigt at undgå nye hindringer. Det kræver ofte bare et vågent øje, som f.eks., som jeg sagde i et spørgsmål til hr. Finn Sørensen, da den forrige regering vedtog det meget omtalte optjeningsprincip. Man skrev i loven, at modtagere af diverse sociale ydelser skulle have haft bopæl i Danmark i 2 år. Man skrev ikke, at det skulle være i det danske rige. Det er altså to forskellige størrelser, og derfor ramte man utilsigtet færinger og grønlændere, for de bor ikke i Danmark, men de bor i det danske rige.

Andre hindringer kræver en større indsats og kan være besværlige både at fjerne og undgå, men er der noget, der giver arbejdsglæde i politik, er det vel, når man direkte påvirker folks hverdag, og når intet tal i finansloven skal forhøjes på grund af det, man gør, er det vel lige at gå til.

Tak for ordet, og tak for den store opbakning.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Edmund Joensen som ordfører for forslagsstillerne og for Sambandspartiet.

Selv om vi næppe føler historiens store vingesus i salen i dag, så har beslutningsforslaget, B 34, alligevel en historisk dimension. Det er, så vidt vides, første gang, at Nordatlantens fire folketingsmedlemmer i fællesskab fremsætter et forslag i Tinget. Det signalerer, at sagen er vigtig, at den er tværpolitisk, at vi har en fælles sag, og at vi appellerer til det samlede Folketing om at bakke op om forslaget.

At bekæmpe grænsehindringer er kendt her i huset; EU-integrationen er vel en slags bekæmpelse af grænsehindringer mellem EU-landene – og også nordiske grænsehindringer er aktuelle. Således har Folketinget besluttet at arbejde med at fjerne grænsehindringer i Norden – sammen med de andre nordiske lande.

Derfor er det naturligt, at vi også beslutter at fjerne grænsehindringer inden for rigsfællesskabets grænser – og så kan man diskutere, om rækkefølgen ikke burde være anderledes, men lad det ligge. I det hele taget drejer det sig om at gøre det nemmere at være statsborger i rigsfællesskabet.

Forslagsstillerne mener, at der er behov for at rydde en række hindringer af vejen. Hindringerne rammer enkeltpersoner og virksomheder i alle tre lande, de hæmmer mobiliteten i vores fællesskab og i sidste ende også væksten, som alle tre lande har så hårdt brug for. Vi ønsker, at det skal være nemt og smertefrit at drive forretning, at flytte, pendle, arbejde og studere på tværs af grænserne i rigsfællesskabet.

Der er udarbejdet en ikkeudtømmende oversigt over grænsehindringer, og medlemmerne har lejlighed til at gøre sig bekendt med dem, og derfor vil jeg ikke gå ned i de enkelte problematikker. Men fælles for langt de fleste hindringer er, at det ikke er ressourcekrævende at få dem fjernet; det kræver primært øget dialog mellem regeringerne og landsstyrerne i Grønland og på Færøerne og en koordinering mellem landenes embedsværk; det er det, det kræver.

Vi glæder os over, at der allerede har været kontakt mellem statsministeren og Færøernes lagmand. De har en fælles holdning til, at arbejdet med at fjerne grænsehindringer i rigsfællesskabet har til formål at øge mobiliteten. Det samme er naturligvis gældende for hele rigsfællesskabet.

Det er naturligt at spørge, hvorfor grænsehindringerne opstår i rigsfællesskabet. En del af svaret findes i den europæiske integration, hvor Danmark implementerer nye EU-regler, regler, der ikke nødvendigvis implementeres hos os i Nordatlanten. Og med forskellige regelsæt kan der selvfølgelig opstå hindringer. Også i Grønland og på Færøerne indføres der regler, der er anderledes end de danske, og så har vi disse utilsigtede grænsehindringer. I disse processer må vi huske at tage højde for hinanden og for de rettigheder, vi alle har som statsborgere i det samme rige.

Vi ønsker naturligvis også at forebygge, at nye grænsehindringer opstår. Derfor er der i førnævnte oversigt, som ministeren også har fået, et forslag om at ændre i vejledningen for god lovkvalitet. I forbindelse med ny lovgivning bør der således altid spørges, om der er konsekvenser for rigsfællesskabet og statsborgerne i vores fællesskab. Denne praksisændring vinder forhåbentlig genklang hos regeringen og partierne: Vi bør være på forkant – og slippe for at rydde op i grænsehindringer bagefter.

En af forslagsstillerne, fru Doris Jakobsen fra Siumut, er ikke til stede i dag; hun er optaget af arbejde i Landstinget i Nuuk, og hun har bedt mig om at overbringe en hilsen og sige, at forslaget, B 34, vil gøre en forskel for statsborgere fra Grønland og for fællesskabet, og hun opfordrer medlemmerne til at stemme for forslaget. Der følger en liste med over de færøske grænsehindringer, som er udarbejdet og vedlagt forslaget, og der er også en fra de grønlandske medlemmer. Så jeg vil ikke gå i gang med at nævne eksemplerne, vi skal jo have et udvalgsarbejde angående den her sag, og det tager vi så i udvalget, går jeg ud fra. Men jeg regner også med, at der under udvalgsarbejdet vil fremkomme et forslag til en teknisk ændring af B 34, så regeringen får bedre tid til sit arbejde. Vi ved alle sammen, at der har været et vist ministerskifte, som har taget længere tid end beregnet.

Så vil jeg slutte af med at sige tak til ministeren, der har tilkendegivet, at han vil arbejde for sagen. Vi fire nordatlantiske medlemmer er naturligvis klar til konkret at støtte op om ministerens arbejde. Og jeg vil også takke alle forslagsstillerne for de gode indlæg og for alle partiernes opbakning. Tak for opmærksomheden.

Tak til ordføreren for Sambandspartiet.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Færøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her følge en anmodning fra ministeren, der på naturens vegne har bedt om, at mødet udsættes i 3 minutter.

Mødet genoptages kl. 11.50.

Mødet er udsat. (Kl. 11:47).