Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 71:

Forslag til lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen. (Fri anvendelse af visse data samt varetagelse af søopmåling).

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 15.11.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Henrik Høegh for Venstre.

Tak for det. Dette lovforslag er jo en ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen. Det er et led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der har til formål at anvende digitalisering og it aktivt til at modernisere og effektivisere opgavevaretagelsen i denne sektor.

Det er meningen, at den digitaliseringensaftale, der er indgået mellem regeringen og KL, skal udmøntes, og det vil give miljøministeren mulighed for at beslutte, at Kort- og Matrikelstyrelsen kan stille de såkaldte grunddata frit til rådighed for andre – både andre offentlige myndigheder, virksomheder og borgere – som herefter slipper for at betale for anvendelse af disse data. Samtidig skal lovforslaget medvirke til at lette anvendelsen af grunddata, således at den offentlige forvaltning anvender samme data som grundlag for administrationen hele vejen rundt.

Aftalen mellem regeringen og KL om grunddata skal også medføre, at arbejdsgange og processer i den offentlige forvaltning lettes, og det kunne måske oven i købet betyde besparelser – det lyder jo rigtig godt.

Også erhvervslivets administrative byrder skal lettes, ved at samme data anvendes hele vejen rundt i den offentlige forvaltning, således at kommunikationen mellem offentlige myndigheder og erhvervslivet bliver nemmere.

Det er sådan, at data altid er omfattet af aftalen. Det udgør således på den måde en del af en ensartet infrastruktur på området i det her land. Hertil kommer jo, at der – i hvert fald ifølge lovforslaget, og jeg tror også selv på det – ligger betydelige samfundsøkonomiske gevinster ved at få den her ensartethed i de anvendte data.

Så under alle omstændigheder skulle det her lovforslag gerne frigøre ressourcer, lette administration og ikke mindst mindske bureaukratiet i det privates kontakt med det offentlige. Det er alt sammen noget, som vi i Venstre kan støtte. Vi er selvfølgelig også lidt opmærksomme på det, der står i høringssvarene om private, og er også optaget af, at der stadig væk vil være nogle muligheder for, at private kan få fine produkter og kan videreudvikle på de frittilgængelige produkter.

Så generelt er vi i Venstre tilhængere af lovforslaget. Vi har dog behov for at spørge lidt mere uddybende ind til, hvad det her kan få af betydning for fremtidig innovation og konkurrenceevne på området. Altså, vil innovation og forskning på det her område stadig også rette sig mod det kommercielle marked, eller kan det være, at det alene vil rette sig mod det, som man mener at det offentlige kan have behov for og vil købe? Det tager vi under udvalgsarbejdet.

Så har jeg nogle tillægsspørgsmål, som måske ligger lidt i periferien. Der står lidt om det. Vi ved, at der er problemer med, hvor hurtigt man får lavet søopmålinger i de grønlandske farvande, og jeg skal blot spørge her, om denne nye – eller manglende – form for finansiering har betydning for de søopmålinger. Vi kan se, at Grønland er fritaget, men den samlede finansiering er måske truet, på grund af at det nu stilles frit.

Endelig har vi også spørgsmål til, om ministeren har gjort sig overvejelser om frigørelse af det her kortmaterale. Noget af det ligger i Forsvarsministeriet, andet i Kort- og Matrikelstyrelsen. Ikke mindst med hensyn til store passagerskibes sejlads i grønlandske farvande håber jeg, at alt, hvad der overhovedet kan frigøres for at sikre den store sejlende turisme, der er i de grønlandske farvande, også ved denne lejlighed bliver givet fri, således at man ikke har været ansvarspådragende ved at tilbageholde noget, som kan være årsag til en ulykke i de grønlandske farvande.

Generelt er vi dog positive, men vi har et par spørgsmål.

Tak for det. Det er hr. Torben Hansen fra Socialdemokratiet.

Der er store samfundsmæssige gevinster ved det her forslag, for i al sin enkelhed går det jo sådan set ud på, at der bliver fri anvendelse af nogle af de grunddata, der er for alle, og som stilles til rådighed af Kort- og Matrikelstyrelsen. Det er et meget vigtigt skridt i digitaliseringsstrategien og er da også en udløber af en fælles aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Det betyder jo, at Kort- og Matrikelstyrelsens grunddata kan udveksles frit mellem myndigheder, borgere og virksomheder.

Det vil give nye muligheder, og det fremgår også af en del af høringssvarene. Som jeg ser det, som Socialdemokratiet ser det, vil det her forslag rent faktisk kunne være med til at skabe vækst og udvikling i den private sektor og samtidig spare den offentlige sektor – i det her tilfælde mange kommuner – for både omkostninger og administration. Og ikke alene er det virksomheder og den offentlige sektor, der får glæde af det her, men borgere og foreninger m.m. får også glæde af at kunne bruge det her. Det vil give nogle spændende nye digitale muligheder, som den teknologiske fantasi, som vi har i dag, vel et eller andet sted ikke helt kan regne ud hvordan vil være om ganske få år, men i hvert fald kommer der nogle nye muligheder ud af det.

Forslaget, som vi ser det, vil også være med til at skabe mere gennemsigtighed og bedre service for borgerne, da alle myndigheder vil anvende det samme grundlag i sagsbehandlingen og afgørelsen.

Socialdemokratiet støtter varmt det her forslag, da det jo i en eller anden grad vil demokratisere de grunddata, som er udvalgte, dvs. matrikelkort, topografiske kort, grundlæggende landkortdata og Danmarks højdemodel. Det giver gevinster for borgerne, det giver gevinster for virksomhederne, og det giver gevinster for den offentlige sektor – gevinster, som er fuldstændig altafgørende for Danmarks fortsatte digitale udvikling.

Så vi støtter selvfølgelig varmt forslaget, og jeg skulle også hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at det gør de også.

Så er det hr. Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti, værsgo.

Det er jo ikke de store forslag, vi har med at gøre i dag, men det er, som vi ser det i Dansk Folkeparti, forslag, der også er vigtige. Man kan i forhold til den offentlige digitalisering, som sker rundtomkring, også sige, at det her jo er et led i den plan, der ligger. Nu har man mellem KL og regeringen lavet en aftale om det her, som vil være til gavn for både kommunerne, for det offentlige system og for det private. Der kan vi jo kun hilse det velkommen, at man på det her område fremadrettet kan spare nogle penge.

Det, der også er vigtigt for den enkelte borger, er jo, at man får nogle grunddata til rådighed, så man kan se, hvad der er af muligheder i det her område. Er der måske nogle restriktioner? Er de oplysninger, man har i det offentlige system, egentlig de samme? Det er jo vigtigt for alle parter. Og hvis man så kan spare nogle omkostninger, er det jo også værd at tage med.

Det er også værd at tage med, at man – sådan som vi ser det – får mindre bureaukrati, og også, at man ligesom får nogle andre til at være medspillere, hvis man skal have nogle nye data ind – det kan være i forhold til søkort, altså opmåling og den slags ting. Det stiller vi os positive over for.

Det er også nævnt i forslaget her, at bl.a. Dansk Cyklist Forbund og andre kunne få gavn af, at der her er nogle kort, som man kan bruge til måske at få nogle oplevelsesture, og hvor man undervejs kan få noget motion, og hvis man så også kan få en cykeltur ud af det, der måske er – kan vi sige – lidt bedre, så hjælper vi også gerne ministeren med at få det her igennem udvalget.

Så man kan sige, at vi går den digitale vej. Vi kender det fra den digitale tinglysning. Det fik ikke nogen nem start. Men det er da kommet i gang, og vi er derfor også parate til at gå videre ad den her vej. Så vi ser positivt på udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak. Så er det hr. Eigil Andersen, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Der er givet nogle udmærkede beskrivelser af, hvad det her lovforslag går ud på. Jeg vil egentlig sige det på den måde, at jeg faktisk opfatter det som en meget naturlig ting, at Kort- og Matrikelstyrelsens grunddata bliver stillet til rådighed for det omgivende samfund, både offentlige myndigheder og det private. Jeg har egentlig svært ved at se, at man skulle kunne finde på nogle argumenter imod det her lovforslag. Den debat, der indtil videre har været, tyder også på, at det er svært at finde på argumenter imod det.

Tak for det. Så er det hr. Per Clausen for Enhedslisten. Værsgo.

Det er fuldstændig rigtigt, som hr. Eigil Andersen og andre har sagt, at det her er et rigtig fornuftigt lovforslag. Det er et lovforslag, hvis udgangspunkt er, at hvis man giver borgere og virksomheder adgang til den information, de data og den viden, der findes i den offentlige sektor, kan det skabe udvikling og forbedring af demokratiet, forstået på den måde at almindelige mennesker gratis får adgang til nogle informationer, som de måske ellers skulle betale for i dyre domme. Det gør de også ud fra det grundprincip, at de informationer, der på den måde er opsamlet og findes i den offentlige sektor, selvfølgelig er vores allesammens. Jeg synes, det er et rigtig godt og flot lovforslag, der ligger her, og det viser, at der også kan komme visionære ting ud af det, når man snakker om digital strategi, og når KL forhandler med regeringen. Det synes jeg da at vi skal være meget, meget glade for.

Der er både det element, der handler om borgernes bedre muligheder, og der er det element, der handler om, at det her alt andet lige giver bedre og nemmere mulighed for borgerne til at kommunikere med den offentlige sektor, når de har brug for det. Det gør det muligt at bruge internettet og den digitale del af verden på en måde, som også i den her sammenhæng er overskuelig og overkommelig for almindelige borgere. Så på den måde er det rigtig godt.

Jeg synes jo også, at det er udtryk for en meget god og fornuftig tilgang til den erhvervspolitiske dimension, at man ligesom siger, at det faktisk er vigtigt for at kunne drive virksomheder og tjene penge i det her land, at der findes en offentlig infrastruktur, som fungerer, og som står til rådighed for både erhvervsliv og borgere, uden at man betaler ekstra for det. Jeg synes, det ville være dejligt, hvis det var et synspunkt, der måske kunne brede sig til andre områder, for vi opfatter jo ofte det, at noget stilles til rådighed for borgerne eller virksomhederne, uden at de betaler for det, som sådan en slags uskik, som noget, der skal gøres op med, fordi det er vigtigt, at der er brugerbetaling, sådan at man kommer til at betale det, det koster. Her går vi så den modsatte vej, og vi gør det i fuldstændig enighed mellem de politiske partier – tror jeg nok; det vil jo vise sig, om enigheden er total – og det synes jeg faktisk er rigtig godt og rigtig positivt.

Jeg håber på, at det her lovforslag på den måde kan markere en indgang til, at vi også udvider den måde at tænke på til andre områder, så man som i det her tilfælde er villig til at sige, at det godt kan være, at der er en enkelt virksomhed eller to, der får lidt forringede vilkår med hensyn til at tjene penge, men at vi ved at gøre det kan sikre, at borgerne i det her land får bedre vilkår, får bedre muligheder for at få information, får bedre mulighed for at kommunikere med den offentlige sektor. Og samtidig skaber vi for erhvervslivet som helhed bedre muligheder for at drive virksomhed, tjene penge og skabe arbejdspladser, så det er jo faktisk et rigtig fornuftigt tiltag, der foreligger.

Så Enhedslisten kan i hvert fald sige, at vi i lighed med de partier, der indtil nu har haft ordet, helt klart støtter det her lovforslag.

Tak. Så er det hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Vi finder i lighed med de øvrige partier, at der vil være overordentlig store samfundsgevinster at indhente, hvis man som her kan lykkes med at få implementeret en digital fællesoffentlig datainfrastruktur som grundlag for sagsbehandling på tværs af myndigheder. De fælles standarder her tror jeg er en rigtig god idé. Det er selvfølgelig en stor og kompliceret opgave, men det er også nødvendigt, hvis vi skal mene noget med det, når vi siger, vi vil effektivisere i den offentlige sektor.

En lille bekymring kan dog ligge i, at visse virksomheder har ernæret sig på det her område, det kan vi jo se af høringssvarene. Så jeg synes, det kunne være interessant at få belyst, hvor mange det vil gå ud over – mere for at det ikke bliver alt for positivt, vil jeg sige til hr. Per Clausen. Det kan ikke være rigtigt, at vi over night skal fjerne forretningsgrundlaget for virksomheder. Men jeg noterer mig da også med tilfredshed, at Kort- og Matrikelstyrelsen fortsat udbyder opgaverne, så de private får noget at lave på det her område. Det er rigtigt, synes jeg, når hr. Per Clausen siger, at vi jo egentlig har en model for, hvordan vi kan skabe udvikling generelt ved at designe den offentlige sektor sådan, at den bliver mere tilgængelig for også private virksomheder. Så jeg synes, det er fantastisk, hvis vi kan slutte med sådan en enighed her. Jeg tror heller ikke, at debatten vil vare ret meget længere, så det varer vist ikke så længe, før ministeren skal have ordet. Tak.

Tak for det. Først er det fru Benedikte Kiær, De Konservative. Værsgo.

Tak. Vi står her med en udmøntning af den aftale, som regeringen og KL har indgået, om den fællesoffentlige digitalisering, og der ligger rigtig mange spændende og positive elementer i det her lovforslag. Vi hæfter os meget ved de gevinster, som bliver fremhævet i forslaget, når man stiller forskellige former for grunddata til rådighed. Det er nogle positive gevinster, som helt klart er værd at hæfte sig ved, også i forhold til ikke kun det offentlige, men også det private. Så vi er positivt indstillet over for det her lovforslag.

Vi vil gerne lige have drøftet i udvalget de henvendelser, der er kommet, bl.a. fra en aktør, som mener, at der er nogle konkurrencemæssige spørgsmål omkring det her. Det synes vi er væsentligt at vi får diskuteret godt og grundigt igennem, sådan at vi sikrer os, at det, vi gør med det her lovforslag, er fuldstændig efter bogen. Så det, vi kan sige umiddelbart fra konservativ side, er, at vi kan støtte lovforslaget, men gerne lige vil drøfte de henvendelser, der er kommet.

Så vil jeg lige i forbindelse med det forrige lovforslag undskylde, at jeg ikke nåede op på talerstolen, men var optaget af et forhandlingsmøde om atomaffald. Der er jo mange ting, vi skal spænde over, og derfor kunne jeg simpelt hen ikke rent fysisk nå over i Folketingssalen. Men jeg vil blot sige fra Det Konservative Folkepartis side, at det kan vi støtte – det var L 70 – og vi synes, det er et godt forslag.

Tak for det. Så er det miljøministeren, værsgo.

Jeg vil gerne takke ordførerne for den meget positive modtagelse af det her lovforslag. Det er sådan set også et af de lovforslag, jeg er rigtig, rigtig glad for at fremlægge og meget stolt over, fordi det sådan set giver en gevinst for rigtig mange mennesker. For det første er det at give de her offentlige data fri noget, der kan bruges meget aktivt i processen med at få moderniseret den offentlige sektor. Det kan bruges til at udvikle bedre ydelser til borgerne, og det kan bruges til at skabe vækst i den private sektor.

Helt konkret gør lovforslaget det muligt, at vi kan stille geografiske grunddata på Kort- og Matrikelstyrelsens område frit til rådighed for alle. Grunddata om f.eks. personer, virksomheder, ejendomme og geografi bruges igen og igen på tværs af hele den offentlige sektor. Grunddata er et vigtigt element i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015, hvor regeringen og KL har aftalt, at grunddata skal være fælles digitalt grundlag for myndighedernes forvaltning. Derfor skal grunddata stilles til rådighed for alle, så de bl.a. kan indgå i den digitale kommunikation mellem myndigheder, borgere og virksomheder. Stadig flere opgaver bliver nemlig løst digitalt på tværs af enheder, forvaltninger og sektorer, og de geografiske grunddata er helt centrale, fordi rigtig mange problemstillinger har en geografisk dimension. F.eks. bliver sagsbehandlingen mere effektiv og præcis i byggesager, i forbindelse med ansøgning om husdyrgodkendelser og i høringer om miljøsager, når borgere og virksomheder har adgang til præcis de samme geografiske grunddata, som myndighederne bruger. Sagsbehandlingen bliver enklere for borgere og virksomheder, den digitale dialog går hurtigere, og vi får skabt større gennemsigtighed i forvaltningen.

Frie geografiske grunddata vil samtidig give den private sektor helt nye muligheder for forretningsudvikling, for at lave helt nye produkter. Et eksempel kunne være en portal, der samler informationer om en ejendoms belåning, vurdering, servitutter, energimærke og risiko for oversvømmelse. Det vil kunne bruges af huskøbere, banker, forsikringsselskaber og ejendomsmæglere. Kombinationen af frie data og virksomhedernes kreativitet kan skabe nye produkter og nye virksomheder, også nogle, som jeg tror vi dårligt kan forestille os på nuværende tidspunkt. Samtidig vil vi kunne se en udvikling af nye apps til det stigende smartphonemarked med f.eks. GPS-modtagere. Det kunne f.eks. være en løsning, der kan give overblik over, hvor den nærmeste parkeringsplads er.

Som borgere får vi adgang til en række informationer, som vi kan bruge i vores fritid. Det bliver allerede efterspurgt af orienteringsløbere, spejdere og slægtsforskere, som gerne vil have hurtigere og lettere adgang til den skattekiste af geografiske informationer, som findes hos Kort- og Matrikelstyrelsen. Og i parentes sagt tror jeg også, Kort- og Matrikelstyrelsen er rigtig glade for at få et folkeligt element, for nogle gange kan det være meget svært at finde rundt i GIS- og FOT-data. Så det, at de lige pludselig virkelig får fat i folkeligheden, er jeg sikker på at en af mine styrelser er utrolig glad for.

Med frie geografiske grunddata vil det f.eks. være muligt for en lokalhistorisk forening at undersøge og dokumentere en bys eller et sogns fysiske udvikling gennem de sidste 150 år og vise den på kort på deres hjemmeside. Der er store samfundsmæssige gevinster ved at stille offentlige data frit til rådighed, data, som skatteborgerne jo har været med til at betale for én gang. Gevinsten i den private sektor ved at stille Kort- og Matrikelstyrelsens geografiske grunddata frit til rådighed skønnes inden for en kortere årrække at være op mod 100 mio. kr. om året. Hertil kommer de effektiviseringer, som vil blive opnået i den offentlige sektor, og der vurderer man, at det vil være op mod 300 mio. kr., når forslaget er fuldt indfaset i 2020.

Der har været bekymring for, om forslaget vil kunne begrænse forretningen for nogle private leverandører af kortdata. Til det vil jeg sige, at det er rigtigt, at forslaget kan betyde, at nogle få kortproducenters indtjening begrænses. Men som sagt er der store samfundsmæssige fordele ved at stille de geografiske grunddata fri, og de fordele vil være langt større end det mulige tab hos enkelte private leverandører. For mig vejer gevinsten for de mange, for samfundet, for alle de mange virksomheder og for myndighederne altså tungere end ulemperne for de ganske få. Vi kan ikke vende ryggen til udviklingen og undlade at udnytte det potentiale, som digitalisering og ny teknologi giver os for at modernisere og for vækst. Vi bygger jo også broer, selv om det en gang imellem går ud over færgeruter. Jeg har også noteret mig, at en række virksomheder hilser initiativet særdeles velkommen og ser store muligheder for, at den private sektor kan videreforædle de frie geografiske grunddata og udvikle nye digitale produkter.

Initiativet med frie grunddata er i øvrigt helt i tråd med den internationale udvikling, hvor stadig flere lande sætter data fri. Inden for de seneste år har England, Holland og Finland således givet deres offentlige landkortdata fri.

Jeg vil slutte med at understrege, at frie grunddata vil gavne både den offentlige sektors effektivitet og innovationen og værdiskabelsen i hele samfundet, og på den måde bliver grunddata simpelt hen fremtidens digitale råstof.

Så var der et par spørgsmål. Der var et sådan set meget ret relevant spørgsmål om, hvorfor f.eks. søkort ikke indgår i den her pulje. Der er det jo sådan, at nogen skal betale for de kort, der bliver lavet, og søkortene bliver langt hen ad vejen finansieret af den internationale skibsfart, men det, der vil gavne Danmark, danske virksomheder og danske myndigheder, udgør en meget, meget lille del i forhold til de penge, vi bruger til at betale for produktionen af søkort. Så altså, de kort, vi betaler for én gang i Danmark, kommer det danske samfund, danske virksomheder og danske myndigheder til gode.

Der er meget få til at betale de kort, vi skal have produceret i f.eks. Grønland; det er en kæmpestor opgave, og vi mener ikke, at der er nogen speciel gevinst for det samfund, der i så fald skulle betale for opmålingen, som opvejer det, som de internationale rederier f.eks. betaler ved at få søkortene oppe i Grønland.

Så på den måde er der sådan set meget god logik i, at vi får gavn af de kort, vi betaler for, og at det med hensyn til de internationale kort for søområdet er dem, der bruger de kort, der er med til at finansiere, at vi får lavet dem. Vi ved jo alle sammen, at opgaven er enorm, så det er virkelig et sted, hvor jeg foreslår, at hvis vi finder nye midler til det her, er det ikke til at sætte kortene fri deroppe, men til at få lavet endnu flere kort.

Med de ord ønsker jeg en god viderebehandling af forslaget og ser frem til en rigtig god dialog under udvalgets arbejde.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.