Det sidste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 163:

Forslag til lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Af forsvarsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 27.02.2013).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er ordføreren for Venstre, hr. Troels Lund Poulsen.

Tak for det. Og tak for ordet i forhandlingen af det lovforslag, som jo handler om Forsvarets Efterretningstjeneste. Jeg vil gerne starte med at rose ministeren. Det er jo ikke hver dag, man har lejlighed til det, men det er der en mulighed for at gøre her, og man skal jo aldrig nogen sinde holde sig tilbage for at rose forsvarsministeren. Det skal vi benytte hver en lejlighed til, og det vælger jeg så at gøre i dag. For regeringen har jo lavet en politisk aftale, et forlig, med Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre om en ny lov, som kommer til at regulere FE's opgaver og behandling af personoplysninger. Det er jo så også første gang, vi får lavet en helt særlig lov om Forsvarets Efterretningstjeneste.

Derudover synes jeg, det er vigtigt at notere sig, at den nye lov også kommer til at styrke den parlamentariske kontrol med Forsvarets Efterretningstjeneste, og det er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning.

Der er ikke nogen tvivl om, at med det internationale engagement, som et bredt flertal i Folketinget her er enige om at Danmark skal have, og som vi også har haft igennem mange år, er det selvfølgelig sådan, at vi er et udsat mål, og af mange grunde er det så også afgørende, at vi gør alt, hvad vi kan, for gennem Forsvarets Efterretningstjeneste at danne os et overblik over, hvordan den internationale trusselssituation ser ud mod Danmark, herunder selvfølgelig også mod de danske soldater, som gør en rigtig fremragende indsats på nogle af de internationale missioner, hvor de er udsendt.

Der er heller ikke nogen tvivl om, at vi fremover kommer til at være i en situation, hvor vi fører en aktivistisk udenrigspolitik og stadig væk vil være aktive rundtom i verden, og hvor det af den grund naturligvis også er vigtigt, at vi har en stærk efterretningstjeneste, hvad angår forsvaret.

Lovforslaget her giver jo en lang række klare rammer for Forsvarets Efterretningstjeneste, også en lovregulering af, hvordan FE's behandling skal være af f.eks. personoplysninger – alt sammen noget, som er meget fornuftigt.

Hele det her arbejde ligger selvfølgelig også tæt op ad den diskussion og det lovforslag, der var i sidste uge, om kontrol af PET, og det er jo alt sammen noget, der udspringer af et arbejde, som blev igangsat under det, der hedder Wendler Pedersen-udvalget, og deres betænkning kom for lidt over et år siden, nemlig i februar 2012. Derfor går vi til udvalgsarbejdet med en meget klar og positiv holdning om, at lovforslaget selvfølgelig skal vedtages, og vi håber også i den forbindelse, at vi nu får lejlighed til, hvis der er nogle, der måtte have nogle kommentarer ud over de høringssvar, der er kommet, at tage en drøftelse om det under udvalgsarbejdet.

Men samlet set synes vi, at den aftale, der er lavet, og også det lovforslag, der er fremsat, er et ganske udmærket stykke politisk håndværk, som vi kan bakke op om, og som der også er grund til nu at notere sig at forsvarsministeren har stået bag, og som vi gerne vil takke for ved førstebehandlingen i dag.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om ordet. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Bjarne Laustsen.

Det kan måske udvikle sig til en hel roseklub, hvem ved?

Jeg synes også, det er godt, at forsvaret nu får sin egen lov om Forsvarets Efterretningstjeneste. Det er jo rigtigt, at det er lang tid siden, Wendler Pedersen-udvalget blev nedsat, vist omkring 14 år, og man har så kigget på, om man kunne følge alle anbefalingerne. Og det er sådan set det, der har været udgangspunktet, nemlig at vi følger meget af det, der er lagt frem. Det følger også lovforslaget om PET, som blev behandlet i sidste uge, og så bygger det på en politisk aftale, som en række af Folketingets partier har indgået. Dybest set burde det jo være alle Folketingets partier, der kunne støtte op om de to ting, for der er forbedringer begge steder i forhold til det, der har været det store udtalte ønske, nemlig at få mere indsigt i, hvad det er, der foregår.

Hvad angår de forskellige punkter, der er her i lovforslaget – for det er jo et kæmpestort lovkompendium – kan jeg sige, at i spørgsmålet om personoplysninger i forhold til persondataloven skal der selvfølgelig gælde de betingelser, som regulerer det, vedrørende både fysiske og juridiske personer. Så er der også spørgsmålet om den her indirekte indsigtsordning, som indebærer en ret for nævnte personer til at anmode efterretningstjenesten om at undersøge, om FE uberettiget behandler oplysninger om vedkommende.

Så er der noget nyt, som vi også lægger meget vægt på, og det handler jo om, når nogen opererer i udlandet. Der har det faktisk ikke været tilladt at indhente oplysninger, hvis det er sådan, at nogle borgere f.eks. rejser til udlandet og deltager i militant træning i træningslejr osv. Der bliver det nu sådan, at man selvfølgelig kan indhente oplysninger om, om de f.eks. er i lejren, hvis man ønsker at vide noget specifikt om bestemte personer.

Så det her lovforslag er sådan en balance imellem, at vi er nødt til at skulle have en efterretningstjeneste, der kan løse den opgave, som den nu skal løse – og det står klart beskrevet, der er ikke ændring i det regelsæt, der findes, men der er beskrevet, hvad det er, den skal arbejde med – og hvor langt den kan gå i forhold til indsigt og kontrol og oplysning osv. Der synes jeg man har fundet en god balance i at sikre danskernes, borgernes, tryghed, i forbindelse med at vi skal have Forsvarets Efterretningstjeneste. Jeg synes, man er landet på et fint punkt, og det synes jeg også bevidnes af den opbakning, der har været fra Folketingets forskellige partier til det her.

Så med de ord skal jeg på Socialdemokratiets vegne anbefale at sige ja til forslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om ordet. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Marie Krarup.

Tak for ordet.

Dansk Folkeparti mener, det er afgørende vigtigt, at vi har et forsvar, der kan forsvare Danmarks frihed og suverænitet. Forsvarets Efterretningstjeneste er en vigtig del heraf, fordi FE til stadighed sørger for et opdateret billede af truslerne imod Danmark. Derfor er det afgørende vigtigt, at FE har mulighed for at udføre sit arbejde godt og især at gøre brug af væsentlige samarbejdspartnere og selv være en attraktiv samarbejdspartner for vore allierede.

Dansk Folkeparti har indgået en aftale med regeringen, Venstre og Konservative om en lovmæssig regulering af FE, der bl.a. installerer en ny form for tilsyn og parlamentarisk kontrol med FE's virke. Derudover gives der visse muligheder for indsigt i oplysninger om FE. Dette sker, samtidig med at FE fortsat har gode muligheder for at indsamle informationer i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed og indsamle oplysninger om danske personer, der virker i udlandet til fare for Danmark. Dette har særlig betydning i den konflikt, som vi kalder krigen imod terror.

Da vi i Dansk Folkeparti ikke mener, at lovforslaget mindsker FE's mulighed for at udføre sit arbejde på en fornuftig måde, ser vi positivt på forslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om ordet. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, hr. Rasmus Helveg Petersen.

Tak for det.

Efterretningstjenesterne har jo store magtbeføjelser, og derfor skal deres virke naturligvis også være reguleret ved lov her i Folketinget. Det bliver det nu for både PET's og FE's vedkommende. Det har taget mange år, en 14-15 stykker er det blevet til, men vi Radikale er selvfølgelig glade for det brede kompromis, som vi endelig har fundet frem til, blandt størstedelen af Folketingets partier. Det er klart, at noget så grundlæggende som reguleringen af efterretningstjenesternes virke ikke kan svinge fra regering til regering. Sådan et emne kræver et bredt flertal.

Det er jo et ud af tre lovforslag, der tilsammen skal regulere efterretningstjenesterne. Vi ser, at reguleringen af FE ligger tæt op ad reguleringen af Politiets Efterretningstjeneste ifølge det lovforslag, som vi har førstebehandlet. Vi får et par stærke tilsyn, der skal holde opsyn med efterretningstjenesterne. L 163 styrker den parlamentariske kontrol med Forsvarets Efterretningstjeneste. Det parlamentariske kontroludvalg får øget indsigt i arbejdet hos efterretningstjenesterne. Vi bliver inddraget i udpegningen af medlemmerne af tilsynet, og sidst, men ikke mindst, bliver der mere åbenhed omkring arbejdet.

Det er vigtigt med kontrol af efterretningstjenesternes arbejde, ikke bare for at undgå, at vi får en stat i staten, men også for at sikre borgernes tillid til efterretningstjenesterne. Vi har brug for en effektiv efterretningstjeneste, men der er altid en balance mellem effektivitet og retssikkerhed, som skal findes. Jeg mener, at vi her har ramt det rette punkt.

Vi er glade for det brede kompromis, som er landet med dette lovforslag. Det er et stort skridt i den rigtige retning, og vi bakker varmt op om det.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt, der har bedt om ordet. Det er fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Tak. Jeg kunne næsten ikke dy mig, for nu siger ordføreren, at tilsynet med efterretningstjenesten bliver styrket, og den påstand har jeg godt hørt at bl.a. også vores justitsminister turnerer rundt med.

Kunne vi ikke få uddybet, hvordan tilsynet bliver styrket i forhold til i dag? For sådan som jeg har forstået det her lovforslag og de to øvrige lovforslag, er der tale om, at man fører tilsyn med behandlingen af personoplysninger og ikke yderligere. Er det ikke sådan, at man sådan set allerede i dag også kontrollerer det gennem det, der hedder Wambergudvalget?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jo, jeg mener, at man kan sige, at der bliver ført et styrket tilsyn – både via en indirekte indsigtsordning og gennem opsyn med behandlingen af personoplysninger. Så jeg er i arbejdet om det blevet overbevist om, at det her samlet er en styrkelse af tilsynet.

Ordføreren.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at få forklaret hvordan. Altså, for i dag har vi jo det, der hedder Wambergudvalget, som kontrollerer registreringen af personoplysninger, og så vil man nu lave et nyt tilsyn, som på en lidt anden måde fører tilsyn med personoplysninger. Men man vil jo stadig væk ikke kunne få kontrolleret alle de andre aspekter af hverken Forsvarets Efterretningstjenestes eller Politiets Efterretningstjenestes arbejde.

Så jeg kunne godt tænke mig at få forklaret, hvordan tilsynet så kan siges at være styrket, når man kontrollerer de samme områder, som man har gjort hidtil.

Ordføreren.

Jamen bl.a. styrker det den parlamentariske kontrol. Vi får altså en øget indsigt i arbejdet med efterretningstjenesterne. Så jeg er glad for, at vi får et lovgrundlag for det arbejde med efterretningstjenesterne, og jeg er også overbevist om, at det samlet giver os en øget indsigt. Jeg kan ikke rigtig forklare, hvordan sammenhængen er med Wambergudvalget, som jeg ikke er dybt bekendt med; det må jeg indrømme.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er det ordføreren for SF, hr. Jonas Dahl.

Tak for det. Fra SF's side har vi sådan set glædet os til, at man kunne behandle det her lovforslag i dag. Der er ikke nogen tvivl om, at SF igennem tiderne har været stærkt optaget af at få mere kontrol med både Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste, noget, som vi behandler her i dag.

Det andenbehandlede man, så vidt jeg husker det, for et par uger siden.

Vi har også fremsat en horde af beslutningsforslag gennem tiderne her i Folketingssalen. Det har i hvert fald ikke skortet på deciderede forslag og ideer fra vores side til, hvordan man kunne indrette en bedre kontrol af efterretningstjenesterne. Det er ikke, fordi vi som sådan har noget at klandre efterretningstjenesterne for. Jeg er sådan set sikker på, at de gør deres arbejde efter bogen, og de gør det endda overordentlig godt. Men vi synes, at man i et demokratisk samfund, hvor man giver flere midler og ressourcer til efterretningstjenesterne, også skal sikre en bedre kontrol.

Nogle af de ting, der har ligget i vores beslutningsforslag, handler bl.a. om, at vi har ønsket en lovregulering. Det får vi nu for første gang. Muligheden for offentlige høringer er ikke en del af lovforslaget, men en styrkelse af Kontroludvalget er sådan set med her, og mange af de ting, som SF tidligere har været for, er også med.

Jeg kan godt sige, at da vi læste den her Wendler Pedersen-udvalgsbetænkning for første gang, syntes vi sådan set fra SF's side, at der var rigtig mange gode ting i den – noget, vi glædede os over. Men der var også en stor del af vores ønsker, som allerede var imødekommet, også netop i den betænkning. Så rigtig mange af de ting, vi har foreslået, er med – så vidt, så godt.

Vi er selvfølgelig også glade for, at der nu for første gang kommer en lovgivning for både PET's og FE's virke, og at der kommer et uafhængigt tilsyn. Så kan man være skuffet over enkelte ting, men alene det, at vi nu – hvad hedder det? – øger budgettet til tilsynet, er jo en stor ting og vidner om, at man kommer til at kunne kontrollere mere, end man allerede gør i dag. Derfor er det heller ikke nogen lille ting.

Det, tilsynet skal holde øje med, er persondataoplysninger, også i en lidt bredere forstand, og det er jo efterretningstjenesternes arbejde i en nøddeskal at indsamle, bearbejde, registrere og videregive oplysninger. Det er sådan set det, efterretningstjenesterne også lever efter. Og det er det, der nu bliver underlagt en større kontrol, og det er vi fra SF's side tilfredse med.

For første gang får vi også så at sige en mulighed for en klageadgang, og det er igen en af de ting, hvorom man kan sige, at nu bevæger vi os i den rigtige retning. På nogle punkter er man også gået videre end det, der var lagt op til i den betænkning. F.eks. er det ikke ministeren alene, der skal sidde med den byrde, det er at udpege tilsynet, ikke, fordi jeg ikke tror, at ministeren kunne klare det eller håndtere det, jeg synes sådan set blot, at det her er en yderligere kontrolforanstaltning.

Man kan selvfølgelig altid ønske sig mere, men jeg synes, at man har broderet rigtig meget på det her lovforslag. Man kunne godt have taget nogle andre vinkler ind andre steder, men det korte af det lange er, at vi fra SF's side er meget tilfredse med den her aftale.

Vi synes faktisk, at det er en historisk aftale, at der nu kommer et forbedret tilsyn og en god kontrol med både Politiets Efterretningstjeneste og med FE. Vi synes, at der er en fornuftig balance, hvor man både tager hensyn til, at vi skal have en effektiv efterretningstjeneste, og sikrer en fornuftig kontrol.

På den baggrund kan vi fra SF's side støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt, der har bedt om ordet indtil nu. Det er fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge SF's ordfører, om SF ikke synes, at det er problematisk, at det tilsyn, der skal føre tilsyn med efterretningstjenesternes virke, i hvert fald for den del, der handler om personoplysninger, har den samme chef som efterretningstjenesterne selv.

Sender det et signal til befolkningen om, at der er tale om et reelt, uafhængigt tilsyn, at de har den samme chef i form af ministeren?

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, at det, der er det centrale her, er, at det nye tilsyn får mulighed for at pålægge FE at slette nogle oplysninger, hvis tilsynet efter en klage fra borgeren konstaterer, at FE har handlet i strid med reglerne. Det synes jeg sådan set er med til at sikre de muligheder, der er for en kontrol i det her.

Man kan selvfølgelig altid tale for og imod den ene og den anden ordning. Jeg synes faktisk, at det her samlet set er en styrkelse af, hvordan tilsynet fungerer. Det giver også nogle bedre muligheder for konkret at klage over FE; såfremt man er utilfreds med f.eks. ens egne oplysninger, har man faktisk nu en instans til det.

Fru Pernille Skipper.

Det er jo fuldstændig rigtigt. Nu kan man klage, hvis man har en mistanke om, at man er uretmæssigt registreret. Man kan ikke klage, hvis man har mistanke om, at man bliver overvåget eller der på andre måder bliver brudt regler. De klagemuligheder eksisterer ikke. Men det var sådan set ikke det, jeg spurgte til.

Jeg spurgte til udpegningen af tilsynets medlemmer, som jo skal ske, så vidt jeg husker, i et samarbejde mellem forsvarsministeren og justitsministeren, som jo er chefer for de to efterretningstjenester, der skal kontrolleres. Ergo er cheferne for tilsynet de samme chefer, som er chefer for efterretningstjenesterne. Vidner det om uafhængighed i kontrollen?

Ordføreren.

Vi har jo – hvad skal man sige? – en politisk kontrol med de respektive ministre, det ligger jo sådan set i de parlamentariske arbejdsvilkår, vi har herinde. Derved har vi også en parlamentarisk kontrol både med det, justitsministeren og forsvarsministeren i givet fald foretager sig. Det er der, hvor man kan sige, at demokratiets spilleregler sådan set gør sig gældende, og heldigvis for det.

Men det er klart, at regeringen jo også vil skulle underrette Folketingets Kontroludvalg, hvis der opstår en sag, hvor en henstilling fra tilsynet f.eks. ikke tages til følge. Det synes jeg sådan set også er med til at sikre, at vi faktisk bevæger det her i den rigtige retning.

Nu får vi et tilsyn, som for mig at se er et styrket tilsyn, hvor vi netop får nogle instanser ind, som rent faktisk kan være med til at kontrollere det.

Så kan man selvfølgelig altid diskutere, om man så kan have tillid til forsvarsministeren og justitsministeren. Det er så der, hvor vi som parlamentarikere heldigvis har den mulighed at kunne vippe dem af pinden, såfremt vi ikke er tilfredse med dem. Jeg har nu ret stor tillid, i hvert fald til den nuværende justitsminister og den nuværende forsvarsminister.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er det ordføreren for Enhedslisten, fru Pernille Skipper.

Tak for det. Jeg er i dag ordfører på vegne af vores forsvarsordfører, hr. Nikolaj Villumsen.

Vi er i Enhedslisten enige med de forrige ordførere, for så vidt angår det faktum, at det er på tide, at der kommer et lovgrundlag for vores efterretningstjenester. Det har jo tidligere været fuldstændig ureguleret. Både Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste har kun været reguleret på baggrund af instrukser, altså administrative beføjelser, fra ministeriernes side. Et lovgrundlag er selvfølgelig positivt.

Derudover er der ikke tale om et reelt uafhængigt tilsyn af efterretningstjenesternes arbejde. Der er udelukkende tale om et tilsyn, som kan føre kontrol med, om reglerne for personregistreringer bliver overholdt. Det ændrer i øvrigt meget lidt ved, at der ikke bliver ført nogen uafhængig kontrol af alle de øvrige regler, som vores efterretningstjenester er underlagt i deres arbejde. Det gælder eksempelvis, når Forsvarets Efterretningstjeneste opererer ude i verden og skal arbejde under noget så basalt som folkeretten. Hvis der er mistanke om, at de regler bliver overtrådt, kan vi ikke få det kontrolleret af et uafhængigt tilsyn.

Det, der er det beskæmmende ved, at man nu har lavet et forlig mellem regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, er særligt, at det ikke bringer Danmark på niveau med øvrige demokratiske lande. Stort set alle andre lande, vi normalt sammenligner os med, er i stand til at udøve en kontrol med deres efterretningstjenesters arbejde, som går videre end det her, og som i langt højere grad ikke kun sikrer, at efterretningstjenesterne kan operere og kan forsøge at beskytte mod bl.a. terror, men også samtidig sikrer, at borgernes retssikkerhed bliver overholdt, og at der er tillid til, at efterretningstjenesterne kan finde ud af at overholde reglerne. Det er besynderligt, at det kan lade sig gøre i alle andre lande, som vi normalt sammenligner os med, at have en større grad af kontrol og i højere grad sikre, at der er demokratisk kontrol med efterretningstjenesterne, men at det af en eller anden grund ikke kan lade sig gøre i Danmark.

Enhedslisten vil stille nogle spørgsmål til lovforslaget, og så vil vi tage yderligere stilling til, hvordan vi skal stemme, men vi støtter i hvert fald ikke lovforslaget.

Tak for det. Der er indtil nu en enkelt, der har bedt om ordet, og det er hr. Jonas Dahl fra SF.

Jeg vil bare høre, om ordføreren ikke kan bekræfte, at udpegningen af de her tilsynsmedlemmer ud over formanden, som i øvrigt så skal være landsdommer, skal drøftes med Folketingets Kontroludvalg.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, det skal drøftes med Folketingets Kontroludvalg, og så er det ellers op til de to ministre, henholdsvis forsvarsministeren og justitsministeren, at træffe beslutninger. Det vil sige, at tilsynet i praksis har den samme chef som efterretningstjenesterne.

Hr. Jonas Dahl? Nej. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Villum Christensen.

Tak for det. I et moderne og åbent demokrati som det danske, som må leve med, at truslen om terror er langt større end truslen om krig, vil vi altid have brug for en effektiv efterretningstjeneste, og det må så koste det, det koster. Forsvarets Efterretningstjeneste skal altid have de bedste muligheder for at manøvrere, og vi anerkender, at der hverken kan eller skal være total åbenhed om tjenesternes arbejde, hvis det skal kunne fungere normalt.

Når dette er sagt, skaber det selvfølgelig en masse dilemmaer som liberal, fordi en sådan organisation jo bedst af alt kan betragtes som et nødvendigt onde – for at sige det, som det er. Vi bifalder dog, at forslaget her forudsætter, at en fremtidig regulering bygger på almindelige persondataretlige principper, som det jo hedder, at vi får et uafhængigt tilsyn og en klarhed, i hvert fald større klarhed over rammerne for opgavevaretagelsen. De sidste to ting forudsætter jo nærmest hinanden.

Når vi ikke har armene helt oppe over hovedet, skyldes det, at vi her endelig har en mulighed for at gå skridtet helt ud og komme på linje med det, som Enhedslisten var inde på med vores nabolande som f.eks. Norge og Storbritannien. Selv efter disse lovændringer vil vi ifølge opgørelser fra bl.a. CEPOS være et af de lande, som har den svageste kontrolforanstaltning.

Det synes jeg er lidt ærgerligt, vi synes godt, man kunne være lidt mere ambitiøs i den afbalancering, der har fundet sted mellem tjenesternes mulighed for at arbejde uden for radaren og den helt afgørende kontrol, som jo også er en forudsætning for tjenesternes legitimitet og opbakning i befolkningen. Da sidstnævnte trods alt har fået bedre vilkår og forslaget trækker i den rigtige retning, vælger vi at støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om ordet. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Lene Espersen.

Dette lovforslag udmønter den politiske aftale mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti samt en lang række andre partier om Forsvarets Efterretningstjeneste, og det følger i store træk den tilsvarende aftale, som den samme gruppe partier har indgået, for så vidt angår PET's virksomhed.

Hovedtrækkene i aftalen følger målet om at sikre, at vi har en efterretningstjeneste, der skal have mulighed for at virke effektivt og velfungerende. Vi står over for reelle trusler som samfund, og her udøver vores efterretningstjenester en forbilledlig indsats for at beskytte Danmark og danskerne.

Samtidig er det også vigtigt, at den styrkelse af efterretningstjenesterne naturligvis går hånd i hånd med klare regler for efterretningstjenesternes virke og en kontrol med, hvad der foregår. Jeg vil gerne understrege her, at det ikke er, fordi vi har nogen form for mistillid til efterretningstjenesterne, vi vil nærmere gerne sikre, at de, der måtte sætte spørgsmålstegn ved efterretningstjenesternes virke, ikke får held til mytedannelser om indsatsen.

Der indføres en lovregulering af personoplysningerne, der indføres et uafhængigt tilsyn med efterretningstjenesterne til afløsning af det nuværende Wambergudvalg, og tilsynet vil udgive en årlig redegørelse.

Som noget nyt vil Forsvarets Efterretningstjeneste gennem fysiske kilder kunne søge at afdække, om der i terrortræningslejre befinder sig i Danmark hjemmehørende personer. Det er alene de fysiske og juridiske personer hjemmehørende i Danmark, der er omfattet af lovforslagets beskyttelsesregler, og det giver rigtig god mening. Der er ingen grund til, at al-Qaeda, Taleban og andre skal fiske efter efterretningsoplysninger her i landet.

Vi støtter helhjertet lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om ordet. Så er det forsvarsministeren.

Tak for det. Indledningsvis vil jeg gerne sige tak til alle ordførerne for de faldne bemærkninger i forbindelse med det fremsatte lovforslag. Det er annonceret, at der vil blive rejst nogle spørgsmål, som vil kunne debatteres under udvalgsbehandlingen af forslaget. Det synes jeg er fornuftigt; det ser jeg frem til.

Jeg synes, at det er godt, at vi i dag behandler forslag til den første egentlige lov om Forsvarets Efterretningstjeneste. Lovforslaget bygger, som det også er blevet nævnt, på den betænkning fra Wendler Pedersen-udvalget, der ligger. Og der er tale om en historisk regulering, da det er første gang, der laves en samlet lovregulering af FE.

Som bekendt udmønter lovforslaget en politisk aftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre. Jeg noterer med tilfredshed, at Liberal Alliance vælger at tilslutte sig det lovforslag, der ligger. Det er jeg glad for, for som den radikale ordfører også sagde, er det vigtigt, at lige præcis den regulering, vi har af vores efterretningstjenester, står på et bredt grundlag, sådan at de består uforanderligt, uanset hvilke politiske vinde der måtte blæse til hvilke tider.

Til kernen i det her forslag – og det er blevet berørt på forskellig måde – er der jo det at sige, at Danmark er et åbent samfund, og et åbent samfund er et godt samfund at leve i. Det åbne samfund styrker vores demokrati, skaber frihed og samhørighed, giver tryghed, giver mulighed for at udveksle ideer og skabe rigdom. Derfor skal vi være så åbne, som vi kan.

Men det åbne samfund er, som det er blevet nævnt af flere ordførere, også et sårbart samfund. Vi skal ikke være naive; vi skal tage de forholdsregler, der skal til for at beskytte vores samfund mod dem, der vil udnytte, at vi ikke er pakket ind i en betonmur eller kontrollerer alt, hvad der foregår i det offentlige rum. Det er derfor, vi har efterretningstjenester. Man kan sige, at Forsvarets Efterretningstjeneste i virkeligheden er en del af forudsætningen for, at Danmark kan være et åbent og godt samfund, at vi kan beskytte os mod dem, der vil udnytte vores åbenhed.

Som forsvarsminister er jeg yderst tilfreds med lovforslaget, der samlet set balancerer de to hensyn. På den ene side medfører det, at Forsvarets Efterretningstjeneste effektivt kan løse sine meget vigtige opgaver med bl.a. at medvirke til at forebygge trusler mod Danmark og danske interesser og tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.

På den anden side lægger jeg vægt på, at der med lovforslaget samtidig indføres klare og tidssvarende regler for FE's virksomhed og en betryggende kontrol hermed. Med lovforslaget vil kontrollen med FE således blive styrket.

Der er oprettet et nyt, styrket, uafhængigt tilsyn med efterretningstjenesterne, som skal føre tilsyn med FE's behandling af personoplysninger. Det synes jeg der er grund til at glæde sig over. Nu er Enhedslistens ordfører så midlertidigt gået, men jeg synes også, at der i forlængelse af debatten med Enhedslisten er grund til at bemærke, at tilsynet jo i praksis får en helt anden styrke, end det har været set indtil nu, idet der allokeres betydelige ressourcer til tilsynet, og idet tilsynet vil få et eget sekretariat.

Set i forlængelse af diskussionen om, hvorvidt tilsynet er uafhængigt eller ej, må man bare konstatere, at det er direkte skrevet ind i loven, nemlig § 14, at der er tale om et tilsyn, som opererer i fuld uafhængighed. Så også på det punkt synes jeg der er grund til at være tilfreds med lovforslaget, sådan som det er udformet.

Tak for det.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet. Dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.