Det sidste punkt på dagsordenen er:

15) Forespørgsel nr. F 7:

Forespørgsel til justitsministeren om afpresning af erhvervsdrivende i Danmark:

Hvad kan regeringen oplyse om afpresning af erhvervsdrivende i Danmark?

Af Martin Henriksen (DF) og Peter Skaarup (DF).

(Anmeldelse 01.11.2012. Fremme 06.11.2012. Eventuel afstemning udsættes til den 4. december 2012).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 4. december 2012.

Først er der en begrundelse fra ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Baggrunden for, at vi har bedt justitsministeren om at komme her i dag, tager sit udgangspunkt i den sag fra Nørrebro, der omhandler Café Viking, og de eksempler, der har været på, at bander og andre kriminelle elementer afkræver beskyttelsespenge. Det synes vi er en så alvorlig problemstilling – vi har jo også set det før igennem årene – at vi mener, at vi skal se på, om vi ikke i Folketinget kan samles om en forstærket indsats imod bander og andre kriminelle, som bruger afpresning som en indtægtskilde. Og det er derfor, vi har bedt justitsministeren om at svare på følgende spørgsmål: Hvad kan regeringen oplyse om afpresning af erhvervsdrivende i Danmark?

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren, der besvarer forespørgslen.

Tak for det, formand. Dagens forespørgselsdebat kommer jo i kølvandet på den seneste tids beretninger om banders afpresning, trusler og krav om beskyttelsespenge. Jeg vil gerne starte med at understrege, at jeg og regeringen i øvrigt ser med meget stor alvor på de beretninger om afpresning af erhvervsdrivende, som vi har hørt på det seneste. Vi hverken vil eller kan eller skal acceptere den slags rå og afstumpede kriminalitet mod lovlydige borgere. Det har klart været tilkendegivet flere gange før fra min side, og det er nu understreget for at understrege, at det mener jeg.

Jeg vil gerne understrege, at bekæmpelsen af rocker- og bandekriminaliteten har høj prioritet både for regeringen og for mig som justitsminister. Og det emne, vi behandler i dag, ligger det regeringen meget på sinde at få sat fokus på; vi tager det endog meget alvorligt. Det tror jeg også fremgik, da jeg for 4 uger siden gav en redegørelse for selv samme emne i forbindelse med et åbent samråd i Retsudvalget, som hr. Martin Henriksens kollega i Dansk Folkeparti, hr. Peter Skaarup, havde indkaldt mig til. På det samråd redegjorde jeg detaljeret for dagens emne over for Retsudvalget og dagens to forespørgere. Derfor vil mit indlæg i dag også være kort. Jeg vil ridse op, hvad jeg redegjorde for i Retsudvalget om bl.a. politiets viden om afpresning af erhvervsdrivende og indsatsen på området, og jeg vil slutte med et par generelle bemærkninger om indsatsen imod rocker- og bandekriminaliteten.

Til brug for min besvarelse i samrådet for nylig hørte Rigspolitiet udvalgte politikredse om deres viden om sager om afpresning af erhvervsdrivende. Som jeg sagde ved den lejlighed, altså i samrådet i Retsudvalget, viser det generelle billede, at afpresning af erhvervsdrivende synes at være mest udbredt i København. Østjyllands Politi og Nordjyllands Politi oplyste således, at der ikke umiddelbart sås at være registrerede sager om afpresning af erhvervsdrivende, hvor der var stillet krav om beskyttelsespenge. Samtidig havde Fyens Politi oplyst, at der i politikredsen alene sås at versere én enkelt sag om afpresning af en restauratør. Og til brug for min besvarelse i samrådet for ca. 4 uger siden havde Københavns Politi oplyst, at kredsen i 2012 havde identificeret 11 sager om opkrævning eller forsøg på opkrævning af beskyttelsespenge fra erhvervsdrivende. Jeg redegjorde i den forbindelse for, at Københavns Politi generelt har meget stor fokus på spørgsmål om afpresning af erhvervsdrivende. F.eks. har politiet på Nørrebro taget initiativ til at uddele såkaldte action cards i de relevante restaurations- og forretningsmiljøer, der fortæller, hvordan man skal forholde sig ved et forsøg på afpresning. Derudover følger lokalpolitiet op på anmeldelser gennem den såkaldte Din Betjent-ordning og opsøger den forurettede med tilbud om støtte og vejledning.

Jeg skal ikke gentage alle detaljer i dag, men i stedet henvise til min besvarelse af 31. oktober på spørgsmål nr. 1062 fra Retsudvalget. I besvarelsen er der grundigt redegjort for situationen i København og for Københavns Politis, kan man rolig sige, meget målrettede indsats på området.

I samrådet for nylig redegjorde jeg dernæst for de undersøgelser om omfanget af sager om afpresning og lignende, som flere brancheorganisationer har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelserne viste, at mellem 3 og 4 pct. af de pågældende organisationers medlemmer har oplevet afpresning, krav om beskyttelsespenge eller lignende. Igen vil jeg tillade mig at henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 1062 fra Retsudvalget, hvor der er redegjort nærmere for resultaterne af undersøgelserne.

Mere overordnet vil jeg gerne sige, at hvis man skal forsøge at sammenfatte politiets og branchens erfaringer, er der noget, der tyder på, at afpresning og opkrævning af beskyttelsespenge fra erhvervsdrivende ikke er så udbredt, som man kunne frygte. Der er altså ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der er tale om et generelt eller mere systematisk forekommende problem. Når det er sagt, vil jeg sige, at det selvfølgelig er klart, at det er fuldkommen uacceptabelt, at den slags metoder overhovedet forekommer, og derfor skal der også sættes hårdt og resolut ind, hvis problemet skulle vise sig.

Jeg ved da også, at politiet tager anmeldelser i sådanne sager meget alvorligt, ligesom politiet generelt gør en stor indsats mod afpresning i områder, hvor der er mistanke om problemer. Det gav jeg også udtryk for i forbindelse med samrådet, som vi altså afholdt for nylig. Som jeg også sagde ved den lejlighed, er der i den forbindelse stor grund til at rose dem, der i den seneste tid har stået frem og fortalt om afpresning. Det er vigtigt, og det er modigt gjort, og det er jo den eneste vej frem, hvis vi skal have mulighed for at komme det her modbydelige problem til livs.

Helt generelt vil jeg sige, at politiet og anklagemyndigheden yder en stor indsats for bekæmpelse af rocker- og bandekriminaliteten, og tallene på området viser da også, at den massive indsats mod rocker- og bandekriminaliteten bærer frugt, og at det fortsat går den helt rigtige vej. Det gælder bl.a. den seneste kvartalsvise oversigt over indsatsen mod bandekriminalitet, som blev oversendt til Retsudvalget her den 12. november i år. Oversigten viser bl.a., at der i løbet af tredje kvartal af 2012 er rejst 455 sigtelser, ligesom 60 personer er blevet varetægtsfængslet.

Jeg vil gerne slutte med at sige, at regeringen som bekendt fra start har lagt afgørende vægt på at fastholde de senere års stramme kurs over for rocker- og bandekriminaliteten. Det er bl.a. sket med den brede flerårsaftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi, som også forespørgernes parti var med til at indgå her sidste efterår. Som justitsminister er det vigtigt at støtte den massive og meget vigtige indsats på området, og det kan jeg kun håbe at forespørgerne og forespørgernes parti er enige med mig i. Det handler således om at lægge et massivt pres på de kriminelle bander, så vi kan få sat en stopper for deres modbydelige kriminalitet og den kriminalitet, der udspringer af de miljøer, herunder afpresning, krav om beskyttelsespenge og andre afstumpede metoder. Jeg er fortsat af den opfattelse, at den målrettede prioritering, hvor vi fastholder den massive indsats på området, er den rigtige, og den agter jeg selvsagt at fastholde. Tak for ordet.

Tak til justitsministeren. Så er det ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til ministeren for redegørelsen. Det er jo rigtigt, som ministeren sagde, at der er blevet stillet flere spørgsmål i Folketinget, og der er sådan set også blevet givet flere svar i Folketinget. Vi afventer stadig væk nogle af svarene, og et af de skriftlige svar, som er givet, giver sådan set et meget godt overblik over de redskaber og initiativer, som politiet har iværksat.

Der har også været indkaldt til samråd, hvor vi har haft lejlighed til at diskutere det her, og Retsudvalget har besøgt Café Viking på Nørrebro, og der er selvfølgelig grund til at rose ejeren af Café Viking for den indsats, hun har gjort. Det er modigt, at man står frem, og det er noget af det, som vi har brug for. Men det ændrer jo ikke ved, at selv om politiet har iværksat en række initiativer, og selv om politiet har en række redskaber til rådighed og har udviklet nye redskaber, så kan vi jo se, at det stadig væk er et problem, og et problem, der har været kendt igennem flere år, og derfor er der behov for, at man løbende kigger på at iværksætte nye initiativer. Det er baggrunden for den forespørgselsdebat, som vi har indkaldt til her i dag.

Jeg vil godt gennemgå nogle af de eksempler, der har været inden for de senere år, sådan at folk og også medlemmerne kan se, at der er behov for, at man gør en forstærket indsats på området. I september 2008 forlangte to personer 10.000 kr. om måneden fra 8 bordeller i København. Gerningsmændene truede de prostituerede med vold og med at rasere bordellet. I 2010 blev en ledende figur i banden Black Cobra idømt fængsel for at opkræve 35.000 kr. i beskyttelsespenge fra en kok på den københavnske vestegn. Et bordel i Ringsted blev afkrævet 10.000 kr. om måneden, og både Bandidos og Hells Angels krævede pengene, og bordellet blev til sidst brændt ned, fordi betalingen ikke faldt.

I august 2011 forlangte en gruppe mænd 10.000 kr. om måneden fra en grillbar i Valby i København, og mændene truede med at brænde stedet ned og med at stikke ild på personalets biler, hvis ikke de fik de penge, som de forlangte. I oktober 2011 forlangte en mand 15.000 kr. om måneden i beskyttelsespenge fra en caféejer i Valby i København. Han truede med at brænde cafeen ned.

Også folk i tatovørbranchen er ofre for afpresning. I juli fortalte en jysk tatovør til Ritzau, at han årligt måtte betale ¼ mio. kr. i beskyttelsespenge til rockere fra Hells Angels.

Så der er ikke nogen tvivl om, at der er et problem. Ministeren var selv inde på, at der er forskellige handelsforeninger, som har lavet undersøgelser, men jeg kan ikke lade være med at henvise til, hvad Nørrebro Handelsforening sagde, da det kom frem, at der havde været en række afpresningssager på Nørrebro. Det er så Hans Mejlshede, som er formand for Nørrebro Handelsforening, og han sagde som reaktion på, at der var kommet afpresningssager frem:

»Jeg er egentlig overrasket, for i Nørrebro Handelsforening spørger vi regelmæssigt vores medlemmer, og af de cirka 50 medlemmer, vi har, har vi ikke nogle kendte tilfælde.«

Så det synes jeg tyder på, at når en handelsforening på Nørrebro, som jo spørger sine medlemmer, bliver overrasket over, at det finder sted, kunne det godt være et argument for, at vi herinde skulle se, om vi ikke kunne sætte os ned, tale sammen og finde en måde, hvorpå vi kan undersøge omfanget til bunds, for der er helt klart nogle skyggetal på det her område, som trænger til at komme frem i lyset.

Det hører selvfølgelig også med til fortællingen, at vi selvfølgelig med tilfredshed fra Dansk Folkepartis side har noteret os, at en 19-årig person er idømt 8 måneders fængsel for afpresning over for Café Viking, men jeg synes stadig væk, at der er behov for, at man gør en ekstra indsats på det her område, sådan at vi klart viser de bander og andre kriminelle elementer, at den måde at føre en virksomhed på – det er jo en mærkelig form for virksomhed, men det er jo en virksomhed for dem – vil vi simpelt hen ikke finde os i i det danske samfund, og vi vil slå hårdt ned på det, og også meget gerne hårdere, hvis det står til Dansk Folkeparti, end hvad der er tilfældet i dag.

Det er en del af baggrunden for, at jeg på vegne af Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, og det er ikke nødvendigvis i prioriteret rækkefølge, fremsætter følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at indsatsen mod bander og andre kriminelle, der afpresser erhvervsdrivende, er utilstrækkelig.

Folketinget pålægger regeringen at afdække problemets omfang, herunder skyggetallene.

Folketinget pålægger regeringen at indkalde partierne til møde, hvor partierne bl.a. skal drøfte behovet for højere straffe for afpresning og bedre mulighed for udvisning.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 13).

Ja tak. Forslaget til vedtagelse vil indgå i debatten.

Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren, så vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Karsten Lauritzen, der er ordfører for Venstre.

Tillykke til Jane fra Café Viking på Nørrebro. Hun satte fokus på problemet med afpresning i restaurationslivet. Også tillykke til de mange københavnere og beboere på Nørrebro, som efterfølgende troppede op til demonstrationen mod bandekriminalitet og afpresning.

Desværre er der tale om en sag, hvor de gode græder, og hvor de onde griner. De virkelige vindere er dem, der bedriver afpresning. Det seneste halve år har man i hvert fald, hvis man har fulgt nogle af de værtshus- og restaurationsejere i København, der er stået frem, oplevet, at der er sket en eskalering i antallet af sager om afpresning. Desværre er der kun få, der har haft mod til at stå frem, så det er med andre ord kun toppen af isbjerget, som vi har set.

Det er vanskeligt at få et fuldstændigt overblik over problemets omfang, fordi det er et område, der er præget af mørketal, og de undersøgelser, der er lavet, bl.a. HORESTA's undersøgelse, som jeg også tror ministeren henviste til, har ganske få respondenterne, og derfor er det vanskeligt at få et reelt billede af problemets omfang. Netop derfor er det væsentligt at sætte ind over for og få belyst og vigtigst af alt sat en stopper for den afpresning, som foregår.

Beskyttelsespenge er et fænomen, vi kender til fra de lande, hvor der ikke er tillid til politiet. Vi kender det fra Østeuropa. Vi kender det fra ikke mindst Italien. Mafiaen har i årevis chikaneret erhvervslivet og de handlende i den sydlige del af Italien, og som butiksindehaver har man simpelt hen været nødt til at indregne beskyttelsespenge som en del af de faste udgifter på lige fod med regninger for vand og el. Det er fuldstændig uacceptabelt og noget, vi normalt ikke ser i Danmark.

Det er en situation, som Danmark ikke må komme i, men det er noget, hvor tingene desværre bevæger sig i den forkerte retning efter Venstres opfattelse. Vi er vidner til en udvikling, som, ja, undskyld mig, ikke burde få ministeren til at tale problemet ned, hvilket var det, jeg hørte ministeren forsøgte på at gøre fra Folketingets talerstol, men til i stedet at tage det dybt alvorligt.

Desværre hørte vi jo ikke justitsministeren sige noget om, hvad ministeren vil gøre ud over at påpege, at hvis der skulle komme sager op, tager politiet det alvorligt. I stedet bliver bekymrede politikere belært om, at de ikke skal lege politimester. Jeg synes, at den her sag og lignende sager er for vigtige til, at justitsministeren skal bevæge sig ud i politisk drilleri, han skal i stedet tage den udvikling, som vi ser ske, dybt, dybt alvorligt. Derfor vil jeg også gerne kvittere for, at Dansk Folkeparti har indkaldt til den her forespørgselsdebat i dag.

Danmark skal være et trygt samfund, hvor vi har tillid til hinanden og tillid til, at det er politiet, der løser problemerne, når der er individer, som ikke kan finde ud af at gebærde sig inden for de rammer, fællesskabet har sat op. Der er desværre nogle i vores land, der tror, at det er andre regler, der gælder, at det i bestemte områder af Danmark ikke er dansk lovgivning, der gælder, men at det er den stærkeste, der har ret – at det er bander og andre grupperinger, som bestemmer.

Det er jo ikke, fordi det er ukendt, hvem der inddriver beskyttelsespenge, for det ved alle, der er en del af miljøet på Nørrebro. Problemet er, at der er ingen eller meget få, der tør gå til politiet, og her opstår den parallelle retsopfattelse. Lad mig give to eksempler, som ikke har noget med afpresning at gøre, men som illustrerer den samme tendens.

I maj måned blev fire jyske koncertgæster overfaldet med bl.a. knivstik, fordi de havde forvildet sig ind i Folkets Park. Efterfølgende var det kun den ene gerningsmand, som blev fanget og dømt. Man mener, der var en gruppe på ti, der stod bag, og selvfølgelig er der personer på Nørrebro, der sidder inde med viden om, hvem de øvrige er. Men man går ikke til politiet, man samarbejder ikke med politiet, og det er meget beskæmmende.

Et andet eksempel: I oktober besøgte Folketingets Retsudvalg Nørrebro for at kigge på, hvorvidt københavnerbydelen var ved at udvikle sig til et parallelsamfund med afpresning og egen opfattelse af lov og orden, og i den forbindelse var det meningen, at udvalget skulle have holdt møde i Folkets Hus.

Det møde blev imidlertid aflyst med kort varsel og flyttet til en anden lokation, og årsagen, som der skulle lidt detektivarbejde til at finde, var, at husets brugere ikke ønskede, at Folketingets retsordførere opholdt sig i deres hus, og det vel at mærke i en institution, som Københavns Kommune yder et massivt skatteborgerbetalt tilskud til. Men det, der er endnu mere beskæmmende, er, at ingen i Københavns Kommune satte spørgsmålstegn ved, at man bare på den måde sagde, at Folketingets Retsudvalg ikke var velkommen i deres hus, til trods for at det er de københavnske skatteborgere, der betaler. Det synes jeg er beskæmmende.

Det er jo et billede på den udvikling, som der desværre sker nogle steder i vores land, og det er den parallelle retsopfattelse med, at man ikke respekterer myndigheder, og at politikere ikke er velkomne, der fører til, at afpressere som dem, der er set på Café Viking, desværre får alt for gode kår. Det vil vi i Venstre gerne være med til at modarbejde, og derfor bakker vi op om det forslag til vedtagelse, som Dansk Folkeparti også præsenterede på vores vegne.

Tak til ordføreren. Hr. Ole Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Tak, formand. Det, vi diskuterer her, er afpresning af erhvervsdrivende i Danmark, og det skal vi som samfund på ingen måde acceptere eller se igennem fingre med. Når Jane fra Café Viking står frem, er det i virkeligheden præcis, hvad et velfungerende samfund har brug for, nemlig det at sige fra – ikke det med at dukke nakken, ikke det med at tænke, at det tager nogle andre sig nok af, eller at sige, at det ikke er mit ansvar. Og jeg tror i virkeligheden, man kan sige om noget af den snak, der nogle gange er om, hvem der er hverdagens helte, at det i hvert fald også handler om folk, der tager et ansvar og også ud over, hvad de lige selv er tvunget til at tage af ansvar.

Bag afpresning står der jo ofte mere end bare en enkelt person; der står en bande, der står noget organiseret netværk, organiseret kriminalitet. Og det skal vi som samfund heller ikke have tålmodighed med. Derfor skal der, ud over de stærke borgere, også et stærkt politi til at sørge for at bekæmpe afpresning af erhvervsdrivende. Og politiet skal komme efter organiserede bander, der prøver afpresning. Netop indsats mod bander er jo så i øvrigt også noget af det, som vi aftalte, at politiet særligt skal gøre noget ved, da vi lavede den sidste aftale om politiet. Ministeren har så gennemgået, hvad politiet gør i dag, og hvad branchen er ved at kortlægge osv., både med hensyn til hvad de siger om problemet og hvad de siger om omfanget.

For Socialdemokraterne er det afgørende her, at der sættes hårdt og resolut ind. Det er faktisk i virkeligheden, tror jeg man kan sige, det mindste, man kunne kræve fra Folketingets side. Og da Folketingets Retsudvalg var på besøg på Café Viking, tror jeg sådan set også, de fleste mærkede både den der varme og den konsekvens, som ligesom lå i stemningen på stedet. Man kan sige, at den der varme og den der konsekvente indstilling til livet – det er også det der med at sige fra – kommer af den samme muld. Varmen handler om alt det, der er godt og sundt i vores land, og konsekvenser handler om, at det ikke skal rulles tilbage. Borgere, der siger fra, og politi, der konsekvent følger op på anmeldelser, er nøglen til et godt samfund, der bekæmper kriminalitet. Og det gælder også pres på erhvervsdrivende.

På den baggrund skal jeg på vegne af Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten fremsætte med følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget tager på det kraftigste afstand fra afpresning af erhvervsdrivende. Som samfund vil vi ikke acceptere den slags metoder fra organiserede kriminelle, som undergraver vores retssamfund.

Folketinget noterer med tilfredshed, at politiet tager anmeldelser om afpresning meget alvorligt og har fokus på spørgsmålet om afpresning af erhvervsdrivende, ligesom politiet generelt yder en stor indsats mod afpresning i områder, hvor der er mistanke om problemer. Folketinget er dog samtidig opmærksom på, at der er behov for, at lokalsamfund og erhvervsdrivende er involverede.

Folketinget opfordrer regeringen til at fortsætte en generel indsats mod organiseret kriminalitet samt til at have fokus på samarbejde og dialog mellem kommuner, lokalpoliti, lokalmiljøer og forretnings- og restaurationsmiljøer i indsatsen mod afpresning af erhvervsdrivende og på, at politiet skal være i stand til at yde den nødvendige beskyttelse af erhvervsdrivende, der siger fra over for afpresning.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 14).

Det af hr. Ole Hækkerup oplæste forslag til vedtagelse på fire partiers vegne indgår selvfølgelig i de videre forhandlinger.

Der er to medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det hr. Karsten Lauritzen.

Hr. Ole Hækkerup henviser selv til det besøg, Retsudvalget aflagde hos Jane, ejeren af Café Viking, og det var jo hyggeligt. Der var hjemmebag, og det var en god oplevelse. Men noget af det, der også kom frem, var jo, at værtshusejeren nu er tvunget til at sætte videoovervågning op inde på værtshuset simpelt hen af frygt for, at det kan gentage sig. Det koster mange penge, og det tror jeg også at Jane var inde på.

Hvordan har hr. Ole Hækkerup det egentlig med, at vi her har en udgift, som nu bliver lagt over på værtshusejeren? Hvordan har hr. Ole Hækkerup det med den udvikling, der ligesom er, hvor ejeren af Café Viking tilsyneladende ikke stoler nok på politiet og myndighederne til, at hun helt tør overlade det til dem? Nej, hun bliver også nødt til at beskytte sig selv. Synes hr. Ole Hækkerup ikke, at det er en faretruende udvikling?

Ordføreren.

Hver gang folk er tvunget til at investere i eksempelvis kameraer til videoovervågning, fordi de frygter kriminalitet – og det kan være på Café Viking, men det kunne sådan set også være alle mulige steder – så synes jeg da, at det grundlæggende er urimeligt.

Så må jeg nu sige, at mit indtryk af Retsudvalgets besøg på Nørrebro og på Café Viking faktisk var – sådan virkede det på mig – at politiet gjorde en stor indsats for at være opsøgende. Det virkede også på mig, som om Jane på Café Viking og andre, vi snakkede med, syntes, at politiet gjorde meget for at komme ud og for at være opsøgende og for at udfylde sin rolle i den her sag, sådan at borgere, der er stærke og siger fra, ikke skal stå alene. Det virkede på mig helt klart, som om politiet gjorde det rigtig godt i den forbindelse.

Hr. Karsten Lauritzen.

Det, jeg tror der er uenighed om, er, om det her bare er en opgave, man skal overlade til politiet, eller om det handler en grundlæggende udvikling i vores samfund, f.eks. i dele af København. Vi ser det på Christiania, vi ser det på Nørrebro. Vi har jo i Venstre fuld tillid til politiet og til, at de tager de henvendelser, de får, alvorligt, men forleden dag var der f.eks. nogle, der kastede maling på cafeen, og det er jo udtryk for, at de ikke respekterer vores love og regler og ikke respekterer politiet.

Hvis vi skal gå imod den kedelige udvikling, som jo også rammer Café Viking, tror jeg, at politiet har brug for en hjælpende hånd fra lovgivers side, men jeg kan bare forstå på det forslag til vedtagelse, som hr. Ole Hækkerup læste op på vegne af regeringspartierne og regeringens støtteparti, Enhedslisten, at man ikke vil noget. Man læner sig op ad politiet, myndighederne, og siger, at alt er fryd og gammen. Det synes jeg egentlig ikke at man kan være bekendt i lyset af den samfundsudvikling, som vi ser, og som hr. Ole Hækkerup jo også selv anerkender er der.

Hr. Ole Hækkerup.

Hr. Karsten Lauritzen siger, at politiet har brug for en hjælpende hånd, og det skulle så hænge sammen med det forslag til vedtagelse, som bl.a. Venstre har fremsat i dag. Jeg er ikke sikker på, at jeg helt kan følge logikken. Nu skal jeg ikke forsøge at genkalde mig den nøjagtige tekst i det forslag til vedtagelse, som hr. Martin Henriksen læste op, men det er ikke min vurdering, og så vidt jeg kunne forstå justitsministeren heller ikke politiets vurdering, at det er problemer med strafferammer eller med, hvilke kompetencer politiet har, der sætter begrænsninger for at følge op på det her.

Jeg vil gerne understrege, at jeg synes, at det er utrolig vigtigt, at politiet tager hver eneste anmeldelse alvorligt og følger op på hver eneste anmeldelse. Men der er også forskel på – undskyld mig – de tilfælde, hvor en borger henvender sig og anmelder en forbrydelse, som påvirker ikke bare borgeren selv, men hele samfundet, og så anmeldelse af en forbrydelse af, lad os være ærlige, lidt mindre betydningsfuld karakter som f.eks. tyveri af cykellygter. Det her er virkelig afgørende, for at vi kan blive ved med at være et civiliseret samfund.

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Nu har der jo lige været en debat om afskaffelse af blasfemiparagraffen, og der henviste hr. Ole Hækkerup til et ekspertudvalg. Så har vi en debat her om afpresning og beskyttelsespenge, og så kom jeg til at tænke på lidt af det samme, for der henviser hr. Ole Hækkerup til, hvad politiet så måtte mene om det. Det er selvfølgelig fair nok at lytte til, hvad forskellige eksperter siger, og det er også helt på sin plads at lytte til, hvad politiet mener, men jeg synes også, at det ville være rart at høre, hvad hr. Ole Hækkerup politisk mener om det. Jeg synes, det forslag til vedtagelse, som er kommet på vegne af Socialdemokratiet, regeringspartierne og Enhedslisten, er uambitiøst. Der var ikke rigtig noget i det, der peger fremad, og jeg synes, vi bliver nødt til at konstatere, at de her problemer jo ikke er forsvundet. Til trods for at der er iværksat flere initiativer fra politiets side, og at der er en lang række redskaber til rådighed, er det et problem, der er der, og det er alvorligt, og derfor er der også behov for, at man politisk sætter sig ned og diskuterer, hvad man kan gøre. I det forslag til vedtagelse er der jo ikke sådan nogle færdige forslag, men der er et beskedent ønske om, at partierne i Folketinget sætter sig ned, indkalder justitsministeren og diskuterer, om der f.eks. er behov for højere straffe, om der er behov for at lægge mere vægt på udvisning i forhold til dem, der ikke er danske statsborgere. Jeg synes, det er mærkeligt, at man ikke engang vil tage det til sig, men i stedet kommer med et forslag til vedtagelse, som er lidt uambitiøst.

Kunne den socialdemokratiske ordfører ikke strække sig lidt længere, end hvad vi har set indtil videre?

Ordføreren.

Det skal hr. Martin Henriksen ikke sidde og vente forgæves på. Jeg kan frygte, at han har haft tankerne et andet sted, da jeg læste min ordførertale op, for jeg synes, jeg var meget tydelig omkring, hvad det er for et værdigrundlag, vi har. Og når hr. Martin Henriksen selv sammenligner med den forrige debat om blasfemi, synes jeg, det er helt afgørende, at man siger: Det her er mit værdigrundlag. Så kan det da være fair nok nogle gange, hvis der er noget, der skal undersøges. Så skal vi i øvrigt ikke bruge tid på forrige debat.

Det på mig lød, som om noget i tonen i den vedtagelse, som hr. Martin Henriksen lagde op til, i virkeligheden udtrykte en eller anden grad af mistillid til politiet, som om det her ikke var godt nok, som om det ikke blev bekæmpet godt nok. Der er jeg simpelt hen uenig. Det er det ene. Det andet er så, at når hr. Martin Henriksen siger, at noget af det, vi lagde op til i vedtagelsen, eksempelvis var en skærpet udvisning af udlændinge, der laver afpresning, er det jo rigtigt, for for udvisning har vi normalt en trappemodel, men lige præcis når det gælder afpresning, har vi ikke en trappemodel, hvor man skal gå ind og vurdere folks tilknytning til Danmark, før der kan ske udvisning. Så på det punkt må man simpelt hen sige, at jeg tror, juraen er foran hr. Martin Henriksen og de andre i den blå opposition.

Hr. Martin Henriksen.

Det kunne være interessant at sætte sig ned og kigge på, hvilke straffe der typisk er. Vi kan selv finde nogle af straffene frem, jeg har også refereret til en straf på 8 måneder, der blev givet, men man kan også finde andre sager frem, sætte sig ned, altså en kreds af partierne i Folketinget, og kigge på det, kigge på, hvor mange der rent faktisk er blevet dømt til udvisning. For en ting er, hvad der står i lovteksten, noget andet er, en gang imellem, hvad der rent faktisk sker ude i virkelighedens verden. Det kunne da være relevant at sætte sig ned og finde ud af de her ting, kende omfanget og diskutere, om man kunne gøre mere. I vores forslag til vedtagelse skrev vi bl.a., at Folketinget pålægger regeringen at afdække problemets omfang, herunder skyggetallene. Jeg kan ikke forstå, at man skulle have noget imod at stemme for. I min ordførertale refererede jeg formanden for Nørrebros Handelsforening, der sagde, at det kom bag på ham, at der var så mange medlemmer, der var blevet udsat for afpresning. Det taler trods alt for, at der skal en undersøgelse til, der så at sige lige går et spadestik dybere end det, vi har kendskab til nu. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor man fra Socialdemokratiets side ikke vil være med til det, men i stedet for bare kommer med et forslag til vedtagelse, der sådan set siger, at det, der sker nu, er tilstrækkeligt, når det åbenlyst ikke er tilstrækkeligt. Det har slet ikke noget at gøre med at ytre mistillid til politiets indsats.

Ordføreren.

Der er flere ting i det, hr. Martin Henriksen siger, som jeg er ikke er enig i. For det første, som ministeren allerede har oplyst, har branchen jo taget initiativ til at prøve at afdække skyggetallene. Det er det ene. Det andet er så, at ordføreren siger, at man i den her handelsstandsforening ikke kender problemet. Men det kunne jo godt være – jeg skal ikke gøre mig til dommer over det – at sagen var, at de 50 medlemmer, der var i handelsstandsforeningen, lige præcis var nogle af dem, der ikke havde været udsat for afpresning, hvorfor handelsstandsforeningen blev overrasket. Det, der er vigtigt for mig, er, at det ikke overrasker politiet. Det, vi lige præcis så, da vi var ude på Nørrebro, vil jeg sige til hr. Martin Henriksen, var, at politiet var med rundt, de var med rundt, da vi var ovre at besøge Café Viking, de lavede en hel gennemgang af projektet »Din Betjent«, hvor de kom ud og var opsøgende. Det var det, der gjorde, at de havde fingeren på pulsen, det var det, der gjorde, at de præcis kunne sige, hvor stort omfanget af det her problem er, det var det, der gjorde, at de kunne sige, hvad det er, de gør for at skride ind over for det. Den politiindsats støtter jeg varmt, for det betyder, at man kan komme efter dem, der forsøger at pille ved noget grundlæggende i vores samfund. Det er det, vi har forsøgt at udtrykke meget præcist i vores vedtagelse, hvor vi siger: Ja, det er godt med stærke borgere, ja, det er fremragende med et stærkt politi, men det skal være et helt samfund, der bakker op om de helt grundlæggende værdier, som et retssamfund som Danmark skal bygge på.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke nogen radikal ordfører til stede. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører, der nu har ordet.

Jeg har lovet endnu en gang at tale på den radikale ordførers vegne. Afpresning er ulovligt – punktum. Det kræver en politiindsats, og det kræver en retsforfølgelse, og i nogle tilfælde kræver det også udvisning. Det kan ske, og det sker. Vi er jo så heldige, at i den meget omtalte sag om Café Viking er det faktisk sådan, at gerningsmanden er blevet stillet til ansvar.

Jeg har den holdning, at ingen erhvervsdrivende skal føle sig magtesløse og bare skal se på, mens banditter flår dem for deres surt optjente penge. Det kan vi på ingen måde tolerere. Men jeg må sige, at sagen er kommet meget i fokus efter Café Viking, som Retsudvalget jo også besøgte. Det var i øvrigt et rigtig godt besøg, og jeg synes, at det efterlod et indtryk af en meget tilfreds Jane, som roste politiet og kommunen for deres indsats, som var rigtig glad for, at der var blevet handlet hurtigt, og som i øvrigt var meget overvældet over den opbakning fra danskerne, som hun har fået over alt.

Jeg vil godt rose Jane for hendes mod. Det er personer som hende, der gør, at sådan noget her bliver opdaget. Det værste, der kan ske, er, at folk holder mund. Vi har simpelt hen behov for, at civilsamfundet klart siger fra. Det har Jane gjort.

Brancheforeningen på område har lavet deres egen undersøgelse, og den viser jo, at det her problem heldigvis ikke er så omfattende, som man kunne frygte. 3-4 pct. af medlemmerne har oplevet det her. Vi kunne selvfølgelig godt have været mere tilfredse, hvis tallet var 0 pct., men det betyder, at det her måske ikke er så omfattende, som man kunne have troet. Det er ikke et kæmpestort og formentlig heller ikke et organiseret kriminalitetsproblem.

Jeg er rigtig glad for, at politiet fremover forebyggende tager en snak med restauratørerne, når de alligevel er ude på bevillingskontrol. Når de kommer rundt, vil de simpelt hen spørge ind til det her. Og det betyder jo, at vi meget hurtigt vil kunne opfange nye eksempler og reagere på det. Det synes jeg er fuldt ud fornuftigt, og det kan jeg selvfølgelig støtte.

Jeg tror, at vi kan sige, at der bliver taget hånd om det her problem i dag, og jeg ser ikke noget behov for endnu en stor og omfattende undersøgelse eller en ændring i politiets indsats. Jeg synes, at vi fik det klare indtryk fra besøget på Café Viking, at der bliver taget hånd om det her, og at man ser med ganske stor alvor på det.

Der er et par medlemmer, der ønsker korte bemærkninger. Først hr. Karsten Lauritzen.

Jeg kan forstå, at SF og SF's ordfører ligesom justitsministeren synes, at det jo er noget problem, når de her sager dukker op, men at det ikke er udtryk for nogen tendens. Man kan nærmest forstå, at sådan har det nok altid været. Man efterlader et indtryk af, at SF i hvert fald ikke anerkender, at der er nogen mørketal. Det er ærgerligt, for hvis man tager ud på Nørrebro og snakker med folk, tror jeg, de fleste vil sige, at det er der et eller andet sted. Jeg tror, at Naser Khader – vores tidligere kollega – skrev et blogindlæg om, at da hans far havde butik på Nørrebro, foregik det også. Så det er lidt ærgerligt, men lad det ligge.

Det, jeg godt vil spørge SF's ordfører om, er: Mener man overhovedet ikke, at der er behov for andet end det, der står i regeringspartiernes forslag til vedtagelse? Altså, kunne man ikke forestille sig, at der kunne komme noget ud af, at Folketingets partier satte sig rundt om et bord og sagde: Hvordan løser vi nu det her? Hvordan kan vi reagere ud over med politi? Er der andre ting, vi kan gøre, for at forhindre den her tendens?

Ordføreren.

Jeg tror, at der er mørketal på en lang række områder, når man taler om kriminalitet, men jeg har ingen grund til at tro, at folk ikke svarer på en spørgeskemaundersøgelse om, hvorvidt de har været udsat for afpresning, af angst for at komme ud med de oplysninger. Her er det netop meget omkostningsfrit i forhold til at kunne anmelde noget.

Så jeg tror sådan set – selvfølgelig skal man være varsom med at konkludere endeligt – at vi godt med rimelig sandsynlighed kan konkludere, at der ikke er noget kæmpestort problem på dette område. Der er et lillebitte problem, og det er skam alvorligt nok.

Jeg synes faktisk, at der ikke er et behov for, at vi tager yderligere drøftelser af det her. Jeg synes, at eksemplet med Jane viser os, at der netop bliver taget hånd om det her. Jane var meget tilfreds, da vi sammen med Retsudvalget var på besøg. Hun var rigtig glad for politiets og kommunens håndtering. Så det viser jo bare, at systemet fungerer.

Jeg tror ikke, vi skal blæse den her sag op og skabe større utryghed omkring det her, end det er nødvendigt.

Hr. Karsten Lauritzen.

Jamen der er så bare en uenighed. I Venstre mener vi ikke, at det er et lillebitte problem, altså. Politiet efterforsker i øjeblikket mindst 11 sager om afpresning af erhvervsfolk, har justitsministeren svaret Folketinget. Det siger noget om, at det ikke kun er Café Viking. Ja, Jane stillede sig frem, medierne kom, showet gik i gang. Og det er fint, tillykke til Jane, sagde jeg i min ordførertale, men jeg tror, at problemet er større, og jeg synes, at det er ærgerligt, at SF ikke vil være med til reelt at afdække, hvor stort et problem det her er.

Altså, så er der nogle brancheorganisationer, der har lavet en undersøgelse, hvor man har spurgt om afpresning, og der er 6 pct. af respondenterne, tror jeg, der svarer, at de på et tidspunkt har været udsat for afpresning. Det er faktisk også ganske mange. Jeg ved, at i hvert fald socialdemokrater i Borgerrepræsentationen har været ude at kritisere, at man ikke i større omfang vil afdække det.

Derfor vil jeg godt igen høre SF's ordfører: Hvorfor er det, at SF's ordfører ikke vil være med til at have en lidt større afdækning af, hvor stort det her problem er? Hvad kan der ske ved det? Så vil man få yderligere sikkerhed for, hvad problemet er, og så vil man så kunne agere politisk. Hvorfor vil SF ikke være med til det?

Ordføreren.

Jamen jeg synes jo netop, at eksemplet med Jane og Café Viking viser, at systemet fungerer. Jane har anmeldt det, og der er blevet taget hånd om det på fornemste vis – damen er glad. Og hun var oven i købet så glad og så tilfreds med behandlingen, at hun havde overskud til at ønske for gerningsmanden, at han ikke skulle i fængsel, men have samfundstjeneste. Jeg tror ikke, at der er noget større problem på det her område.

Vi har en undersøgelse fra brancheorganisationerne, som jo nok vil være de nærmeste til at kunne undersøge det her til bunds, og den viser, at der ikke er noget stort problem her. Jeg er enig med Venstres ordfører i, at afpresning, når det sker, er et problem. Det er der ikke nogen erhvervsdrivende der skal finde sig i, men jeg synes, at eksemplet viser, at når de så anmelder sager, så står myndighederne i kø for at hjælpe dem, og det sker ganske effektivt. Og det lykkes faktisk også at få folk stillet til ansvar for de her ting.

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg synes altså, det er bekymrende, når SF's retsordfører forsøger at fremstille det her, som om der ikke er et problem, nemlig når fru Karina Lorentzen Dehnhardt siger, at det her formentlig ikke er en del af den organiserede kriminalitet – og nu kan det godt være, at det, jeg her siger, ikke svarer fuldstændig ordret til det, der blev sagt, men det var noget i den retning. I de seks eksempler, som jeg remsede op i min ordførertale, var der ud af de seks tre eksempler, hvor det var bander eller rockere, der stod bag, bl.a. Black Cobra, Hells Angels og Bandidos. I det tilfælde med Café Viking fremgår det jo, at det var et bandemiljø omkring Mjølnerparken, der var involveret i det, nemlig en indvandrerbande, der hedder Brothers, hvor der var en person, der var involveret i det. Så jeg forstår slet ikke, hvordan man fra Folketingets talerstol kan stå og sige, at det formentlig ikke er en del af den organiserede kriminalitet. Det må jeg sige, det forstår jeg virkelig ikke. Ordføreren går tilmed så vidt som til at sige, at der ikke er behov for yderligere drøftelser. Kunne ordføreren ikke genoverveje den udtalelse – måske var den slet ikke overvejet i første omgang – for selvfølgelig er der da behov for yderligere drøftelser af et så alvorligt problem, og selvfølgelig er der da elementer af organiseret kriminalitet, der er med ind over. Kunne det ikke være befriende, hvis vi fandt ud af omfanget af det, så vi rent faktisk kunne reagere på det politisk?

Ordføreren.

Vi ved jo godt, at disse bander kaster sig over alt, hvad der kan tjenes penge på, hvad enten det så er prostitution, afpresning, vold, eller hvad det nu kan være. Det er mangespektret i forhold til, hvad man gerne vil tjene pengene på. Men det synes jeg sådan set også vi har meget godt fat om. Der er gjort ualmindelig mange indsatser, både i vores regeringsperiode og i den tidligere regerings periode, som lige præcis tager hånd om det her problem med bander. Så der tror jeg sådan set at vi er meget godt kørende. Jeg vil ikke anfægte, at det her er et problem, for det synes jeg faktisk det er. Jeg mener ikke, at der er nogen erhvervsdrivende, der skal finde sig i at blive afpresset. Men jeg mener samtidig også, at vi faktisk har et system med politi og andre myndigheder, som reagerer, når det her sker, og de reagerer effektivt, og de reagerer hurtigt. Og det synes jeg egentlig er tilfredsstillende.

Hr. Martin Henriksen.

Man kan jo ikke løse et problem, hvis man ikke anerkender, at problemet eksisterer. Og jeg tror da godt, vi kan tillade os at være så skråsikre, at vi kan sige, at der er mennesker, der er involveret i den organiserede kriminalitet, som har at gøre med afpresning, og som kræver beskyttelsespenge af forskellige virksomheder. Altså, det er noget, der finder sted. Så jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor ordføreren kan finde på at sige, at det formentlig ikke er en del af den organiserede kriminalitet, og at der ikke er behov for, at vi får nogle yderligere drøftelser af det. Så er jeg sådan set enig i, at det var en udmærket tur, vi havde til Nørrebro, og jeg er også enig i, at politiet gør en god indsats. Men det ændrer jo ikke ved, at når Retsudvalget tager ud på Nørrebro, så er vi fuldstændig pakket ind i politifolk. Når vi går ned ad gaden på Nørrebro, kan vi se, at der er to salatfade bag ved os, og der er to salatfade foran os; vi er omringet at politifolk.

Når man spørger politiledelsen, hvordan de selv synes de klarer det, siger politiledelsen, at de klarer det fantastisk godt. Men derfor kunne det jo godt være, at vi fra politisk side sagde – samtidig med at vi anerkender politibetjentenes indsats, for det gør vi fra Dansk Folkepartis side i høj grad – at der er behov for, at vi drøfter videre, og der er behov for, at vi kigger på f.eks. at skærpe straffene eller kigger på udvisningsbestemmelserne, eller hvad det nu kan være. Der er ikke behov for, at vi siger: Vi gider ikke at drøfte det mere.

Så jeg synes ærlig talt, at Socialistisk Folkepartis ordfører skulle genoverveje det, hun sagde i sin ordførertale. For jeg synes, det var lidt tyndt.

Ordføreren.

Nu er det jo lige præcis sådan, at det ikke er fra politiledelsens mund, vi har hørt det her med, at det her er håndteret fantastisk godt. Det havde vi faktisk fra den borger ude på Nørrebro, som kom i klemme, nemlig Jane. Hun siger, at hun var stærkt tilfreds med politiets og kommunens indsats. Den havde været hurtig. Hun havde følt sig hørt, hun havde følt sig set. Der blev reageret. Og hendes gerningsmand er nu faktisk også blevet stillet til ansvar for det. Så det her har ikke noget at gøre med, at politiledelsen bare siger, at der ikke er noget problem, at man ikke vil gøre noget, og at alt er i den skønneste orden. Jeg synes, at det her er det fremmeste eksempel på, at tingene fungerer, når myndighederne spiller godt sammen, og vi har faktisk haft en borger, som er kommet godt ud af det på den anden side.

Tak til SF's ordfører. Fru Pernille Skipper som ordfører for Enhedslisten.

Jeg tror, at vi alle sammen her i Folketingssalen er meget enige om, at afpresning og krav om beskyttelsespenge er et meget alvorligt problem. Selv når det er i få tilfælde, bare et enkelt tilfælde, er det undergravende for vores demokrati. Det er undergravende for retsstaten, at der findes rockere, bander, organiserede kriminelle, som mener, at de kan danne deres egne parallelle retshåndhævelsessystemer og kræve, at mennesker skal betale penge for at opholde sig i et område og have en forretning i et område.

Jeg kan jo forstå på flere af de redegørelser, som justitsministeren har fremlagt, at politiet gør en stor indsats, men jeg vil også sige, at politiet ikke kan gøre det alene. Politiet kan ikke stå imod alene. Lokalområdet, dvs. kommunerne, sågar de enkelte naboer, de andre forretningsdrivende i et område, skal stå sammen om at sige fra, hvis det reelt skal være muligt at kunne sige fra uden konsekvenser, hvis det skal have en virkning. Der er ikke nogen, der må stå alene med det her problem, der er ikke nogen, som kun – i gåseøjne – må få opbakning fra politiet.

Det er vigtigt for at komme problemerne til livs, at vi alle sammen bakker op om, at rockere og bander, der forsøger at overtage et område som deres eget, ikke slipper af sted med det. Men det er også vigtigt i de tilfælde, at enkeltpersoner vælger at sige fra og stille sig frem, at der er stor opbakning.

Det gælder ikke mindst Jane fra Café Viking, som er blevet omtalt flere gange i dag og tidligere. Hun sagde ikke kun fra, hun stillede sig sågar frem i nationale medier for at opfordre andre til at gøre det samme, og hun fik en enorm opbakning. Det tror jeg er medvirkende til, at der måske er andre, som også tør stille sig frem i fremtiden og sige fra. Der kan være en positiv spiral, så at sige, hvis så mange som muligt i lokalområdet bakker op om en afstandtagen. Jeg tror sådan set kun, at det er rockerne og banderne selv, der ikke er ufattelig imponerede over Jane. Alle andre i Danmark har vist stor opbakning. Jeg tror sådan set kun, det er dem, der ikke er imponerede over den opbakning, hun fik.

Ud over et stort sammenhold er det rigtig vigtigt, at politiet har tilstrækkelig med ressourcer og muligheder for at beskytte dem, der siger fra. Det skal være sådan, at politiet kan yde en ekstra beskyttende indsats, når det er nødvendigt. Det gælder f.eks. behovet for at kunne stå ved en forretning i en periode, hvis der er en forretningsdrivende, der har sagt fra.

Summa summarum er vi i Enhedslisten glade for det forslag til vedtagelse, som regeringspartierne har været villige til at foreslå sammen med os. Den påpeger netop, hvor vigtigt det er, at vi ikke kun ensidigt fokuserer på en strafferetstilgang, men at vi holder et vågent øje med, at der også er de bedste muligheder for, at nærområdet kan bakke op. Vi er glade for, som vi netop også påpeger er utrolig vigtigt, at politiet har alle tænkelige ressourcer til at beskytte og bakke op om beslutningen om at sige fra, når nogen vælger at stå frem og sige fra.

Tak til ordføreren. Hr. Ole Birk Olesen er, som jeg forstår det, ordfører for Liberal Alliance.

Jeg skal holde den her ordførertale på vegne af hr. Simon Emil Ammitzbøll, der desværre er forhindret i at deltage i dag.

Det er alment kendt, at Liberal Alliance gerne vil straffe hårdere, når det gælder vold, voldtægt, overgreb mod børn og trusler. Som bl.a. afpresningen mod Café Viking viser, kan afpresning mod erhvervsdrivende i hvert fald falde ind under et af de her punkter.

I Liberal Alliance mener vi ikke, at det er rimeligt, at man skal være bange for at gå på arbejde, eller at man som erhvervsdrivende konsekvent må se sig over skulderen, fordi man modtager trusler fra kriminelle personer. Derfor ser vi også i Liberal Alliance med stor tilfredshed på, at der i forgårs blev afsagt dom over den person, der stod bag afpresningen af Café Viking på Nørrebro – særligt, fordi det ikke er særlig ofte, at der faktisk bliver afsagt dom i de her sager.

Eksemplet med Café Viking står desværre nok ikke alene, og derfor mener vi i Liberal Alliance, at det må være på sin plads at få afdækket problemets omfang og drøfte med Folketingets øvrige partier, om der er behov for højere straffe for afpresning.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som Konservatives ordfører.

Afpresning af erhvervsdrivende er et problem. Problemet fylder ganske vist ikke voldsomt meget i politiets statistik, men det skyldes jo, at en hel del af dem, der bliver afpresset, ikke tør andet end at betale. De betaler for at få fred, for at få ro, for at kunne drive deres forretning videre, og de er bange for repressalierne, hvis de anmelder det. Men det, man bare skal huske, er, at afpresningen først stopper den dag, hvor man siger fra, for er der først nogle kriminelle, der har fundet ud af, at de uden videre kan hente guld det pågældende sted, vil de blive ved med at gøre det. Derfor er det vigtigt, at man som erhvervsdrivende, der bliver udsat for forsøg på afpresning, siger fra – at man ikke vil finde sig i det, at man anmelder det til politiet, at der kan blive gjort noget ved det.

Café Viking sagde stop. Indehaveren ville ikke finde sig i det. Hun gik til politiet, og hun gik også til offentligheden, for det er et ganske alvorligt problem. Og hvis det ikke bliver stoppet, vil ikke bare den erhvervsdrivende blive udsat for mere og mere afpresning, men andre vil også blive udsat for afpresning, for de kriminelle skal nok hurtigt finde ud af at udvide markedet og finde flere og flere, som de kan presse penge af. Derfor er det utrolig vigtigt, at det bliver anmeldt, og jeg tror, at den offentlighed, der har været omkring det, og den opbakning, der har været til Café Viking og ejeren, har vist, at når der kommer fokus på et problem, kan man også sende det klare signal til alle mulig andre, at det godt kan betale sig at sige fra. Det nytter noget at sige fra, det giver mening at sige fra, og politiet tager det her problem meget alvorligt. Anmeldelsen her blev jo behandlet ganske prompte. Man fandt ud af, hvem gerningsmanden var, og gerningsmanden er allerede blevet dømt. Det er faktisk en sag, der er gået ganske hurtigt gennem retssystemet, og det er imponerende og godt, og det skal både politi og domstole have ros for, for det er vigtigt at statuere, at man simpelt hen ikke vil finde sig i det her.

Spørgsmålet er, hvad omfanget af det her egentlig er. Jeg tror, at det, at politiet sådan rent statistisk, sagsmængdemæssigt ikke har så voldsomt mange sager, garanteret er udtryk for, at der er mange, som ikke tør anmelde det. Når jeg taler med erhvervsdrivende og med handlende, der kommer i områderne, får jeg i hvert fald det indtryk, at det her problem er af et større omfang end det, vi kan se af politiets statistikker. Derfor er det vigtigt, at vi på en eller anden måde prøver – og det er så det, vores og de øvrige borgerlige partiers forslag til vedtagelse lægger op til – så vidt det overhovedet er muligt, at få afdækket, hvad omfanget er, og også at vi på en eller anden måde kan kommer lidt tættere på, hvad skyggetallene er, for at finde ud af omfanget af det. Der jo nogle, der prøver at gøre det her til slet ikke at være et problem. Jeg tror på, at det er et problem. Jeg tror på, det er et problem, fordi mange ikke tør andet end at betale. De er bange for, hvad der sker, hvis de ikke gør det. Så det er vigtigt, at vi får så præcis en afdækning af problemets reelle omfang som muligt.

Det er også vigtigt, at vi har fokus på den her type kriminalitet. Altså, alene det, at der er en erhvervsdrivende, der har sagt fra, at det har været til debat også i medierne, at Folketinget tager sig af det her og bekymrer sig om det, at vi diskuterer det, og at der bliver sat fokus på det her, kan være med til at sende det klare signal, at vi simpelt hen ikke vil finde os i den type kriminel adfærd i Danmark. Det skal man lade være med at gøre. Det, at der bliver sagt klart fra, kan i sig selv have en effekt, og jeg mener, at denne forespørgselsdebat er et ganske glimrende eksempel på, at der er mulighed for at kunne sige fra.

Vi har også været med til at formulere, at vi godt kunne tænke os at få set på strafniveauet. Nu har vi jo set én afgørelse, men hvad er strafniveauet i øvrigt? Spørgsmålet er, om der er så mange sager, at man overhovedet kan tale om et straf niveau , men det ville være rart at få det afdækket og prøve at høre f.eks. Rigsadvokaten, om man kan få et indtryk af, hvad strafniveauet typisk er i den her type sager. Der er ingen tvivl om, at straffen også skal være markant og hård, sådan at de, der begår denne type kriminalitet, kan se, at det simpelt hen ikke kan betale sig at gøre det.

Vi støtter forslaget til vedtagelse, som vi selv er medforslagsstillere på, og takker for, at Dansk Folkeparti har rejst denne debat. Det er en meget væsentlig og relevant debat.

Tak til ordføreren. Justitsministeren.

Som sagt er det regeringens opfattelse, at de steder, hvor der måtte forekomme afpresning, skal der sættes ind over for det. Dem, der står bag det, er personer, der skal forfølges. De skal straffes for det, og vi skal alle sammen skulder ved skulder tage stærkest muligt afstand fra det fænomen, som vi står over for.

Er der et problem? Ja, det er der. Er det et problem, som betyder, at København er Napoli? Nej, det er det heldigvis ikke. Gør politiet noget ved det? Det håber jeg at jeg har forsikret alle om. Fortjener dem, der er stået frem, et skulderklap? Det gør de bestemt. Hvorfor gør de det? Det gør de, fordi det er den bedste vej til at få skabt fokus på det her problem, i det omfang det måtte være der. For står folk frem og fortæller om modbydelighederne, er det med til at sætte fokus på dels problemet, dels hvem der står bag, og det giver os alle sammen bedre muligheder for at håndtere det her.

Jeg synes, at vi skylder at sætte lidt mere fokus på politiets indsats her i dag. Jeg synes ikke, at vi kan gå fra den her debat i dag uden at have givet politiet den ros, de fortjener for den meget massive indsats, som de gør. Københavns Politi har været genstand for debatten også her i dag, og jeg synes, at det bør understreges, at Københavns Politi gør en meget stor indsats målrettet de miljøer, hvor der er problemer. Det gælder både i deres efterforskningsmæssige indsats, og det gælder i den operative indsats, de gør, hvor der er fokus på problemerne med afpresning.

Hvad gør Københavns Politi? De har selvfølgelig en grundig efterforskning af alle afpresningslignende forhold. Proaktivt henvender de sig og forhører sig hos restaurations- og forretningslivet i udsatte boligområder. Hvorfor? Ja, for at afdække mørketal, som der også har været debat om. De udleverer action cards i de områder, hvor det her fænomen kunne finde sted eller har fundet sted, og her er kontaktnumre til politiets ressourcepersoner inden for det her område angivet. Der sker en monitorering af området, og der foretages en analyse af alle anmeldte forhold, således at man har det med i planlægningen af arbejdet.

Det er klart, at man tager de her sager alvorligt. Man har fokus på problemet i den indsats, som i øvrigt finder sted i de særlig udsatte boligområder. Man har en orientering og en briefing af de operative enheder, selvfølgelig med stærk fokus på lokalpolitiet, Din Betjent, operativ bandesektion og specialpatruljer, om mulige forhold om afpresning. Der er en tæt kommunikation med forretnings- og restaurationsmiljøet om støtte og opbakning til at foretage anmeldelse af afpresning til politiet. Det er bare nogle af de initiativer, som politiet har iværksat. Så jeg synes ikke, at vi kan forlade debatten her i dag uden rent faktisk at rose politiet for den meget fornemme indsats, de gør.

Derfor skal det også være mine afsluttende bemærkninger. Dem, der har stået frem her, særlig ejeren af Café Viking, som har foranlediget debatten, fortjener et stort skulderklap for det, hun har gjort. Det har sat fokus på et problem. Det har gjort, at politiet også kan fokusere deres indsats på området yderligere. Jeg synes også, at det er glædeligt at konstatere, at der jo faktisk er en person, der er blevet dømt for det her. Hr. Tom Behnke roste også meget rigtigt systemet for hurtigt og effektivt at have fået fat i den pågældende person. Det synes jeg også fortjener ros.

Så er der et problem? Det er der, men som sagt er København ikke Napoli. Har politiet fokus på det? Det har de. Går de målrettet til værks? Det gør de. Fortjener dem, der står frem og fortæller om det her, et skulderklap? Ja, det er regeringens klare opfattelse, at de gør det.

Når man lytter lidt til debatten, kan man godt få den opfattelse, at der ikke sker noget. Nu har jeg så forsøgt at beskrive, hvad politiet rent faktisk gør, også proaktivt. Virkeligheden er jo den, at med den her regering, der nu er kommet til, har indsatsen over for det her spørgsmål, som relaterer sig til rocker- og bandegrupperinger, aldrig nogen sinde været mere målrettet, mere fokuseret og mere prioriteret, end den er på nuværende tidspunkt. Der er jeg glad for, at de to partier, som har været særlig aktive i spørgsmålet i dag, også er med i aftalen om politiets økonomi, hvor vi jo bl.a. har valgt at fokusere særlig på rocker- og bandekriminalitet og på, at indsatsen herimod skal forstærkes.

Der er to medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Hr. Martin Henriksen først.

Der er mange, der bliver rost, politiet bliver rost, og det roser vi også gerne fra Dansk Folkepartis side, ejeren at Café Viking bliver rost, og hende roser vi også meget gerne fra Dansk Folkeparti side. Jeg kan ikke love, at vi også roser regeringspartierne. Jeg synes ikke, at der er så meget grund til det.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om justitsministeren er enig med Socialistisk Folkepartis retsordfører, der sagde, at det her fænomen, afpresning, formentlig ikke er en del af den organiserede kriminalitet. Jeg mener, at der er rigtig meget, der tyder på, at det er en del af den organiserede kriminalitet.

Justitsministeren.

Jeg har ikke kendskab til de enkelte sager, som der er læst op, i detaljer, men altså min generelle og vores velsagtens fælles generelle viden om rocker- og bandemedlemmer og grupperingernes kreativitet ud i det kriminelle miljø er vel den, at de er rimelig kreative, så det kan da bestemt ikke afvises, at der er nogle, der står bag det her. Men altså, min pointe er bare den, at uanset hvem der står bag, så er indsaten målrettet og prompte, og den skal komme kontant, og jeg synes jo, at i det konkrete eksempel med den afpresning, som har fundet sted i forbindelse med Café Viking, så har det også vist sig, at indsatsen rent faktisk har virket, i og med at man har fundet frem til ham, må man forstå, som stod bag.

Hr. Martin Henriksen.

Det, der også har været fremme om den sag, var jo, at det var en person, der er tilknyttet det bandemiljø, der er omkring Mjølnerparken. Derfor vil jeg bare gerne have et klart svar, om hvorvidt justitsministeren er enig med Socialistisk Folkepartis ordfører i, at det her formentlig ikke er en del af den organiserede kriminalitet. Det kunne jeg godt tænke mig klart svar på. Jeg kunne også godt tænke mig at vide, om ikke justitsministeren har den opfattelse, at der er en del, der tyder på, at de bagmænd, der er på det her område, er en del af den organiserede kriminalitet.

Justitsministeren.

Uden lige præcis at kunne huske, hvad vores kollega fra SF har sagt, kunne jeg forestille mig, at det, hun kunne have sagt, var, at omfanget af det her problem, som vi kan se på politiets redegørelse, ikke tyder på, at vi står med et voldsomt organiseret fænomen, men der kan være tale om nogle lokale tosser, som meget vel kan have tilknytning til bandemiljøet, og det skal der gribes ind over for. Det gør vi jo ad en hel række veje, og der er pointen bare den, at med den her regering er indsatsen over for rocker- og bandemiljøet på et niveau, som aldrig nogen sinde er set tidligere.

Hr. Karsten Lauritzen for en kort bemærkning.

Jeg skal bare høre, om justitsministeren mener, at det her er et stigende problem, eller at det er på det niveau, det altid har været på?

Justitsministeren.

Jeg har ikke nogen forudsætninger for at sige, hvordan det har været tidligere. Jeg har redegjort for, hvad politiet sådan har taget af aktuel temperatur på problemets omfang. Det har jeg redegjort for nu her igen og igen efter at have været i samråd om samme emne et par gange. Det er helt fint, men jeg tror bare, at det er værd at understrege, at forsøger man at tegne et billede af, at København skulle være Napoli, er man altså på galt spor. Det er at blæse det her op til et niveau, hvor det i hvert fald ikke hører hjemme.

Der er problemer, og dem tager vi fat på. Det gør vi fra politisk side, ved at vi har lavet en god aftale om politiet, som som sagt skærper indsatsen over for rocker- og bandemiljøet. Politiet er meget, meget aktive på området. Alle dem, der vil stå frem, skal motiveres til at stå frem. Får vi fat i dem, der står bag, så falder straffen prompte og kontant. Med hensyn til diskussionen om mørketal vil jeg sige, at de meget vel kan være der, men hvordan får man dem frem? Ja, det gør man jo bl.a. ved at være til stede i miljøerne og ved at være i dialog med bl.a. restaurationsmiljøet for at få folk til at anmelde, således at man kan få fat i dem, der står bag.

Hr. Karsten Lauritzen.

Det var et langt svar. Det var sådan set et ret simpelt spørgsmål, hvor jeg spurgte, om ministeren mente, at det var et faldende eller et stigende problem, eller om det var status quo, altså sådan som det altid har været. Det kan jeg forstå at ministeren helst ikke vil forholde sig til, og det synes jeg jo er lidt tankevækkende.

Jeg spurgte, fordi SF's ordfører og SF mener, at det er et lillebitte problem. Vi er bare nogle partier, der synes, at selv om der kan være få sager, kan man ikke udelukke, at der er alvorlige skyggetal. Og principielt er hver evig eneste sag – og der er som sagt 11 nu, som politiet efterforsker, kan jeg forstå på det svar, ministeren har givet – en kedelig tendens. Så ville det bare være rart at høre justitsministeren sige, hvad ministerens vurdering er, altså om det her er et område, der er i vækst eller i fald.

Justitsministeren.

Altså, jeg vil sige, at om der er 10, 11, 12, 15, 25, 30 tilfælde, skal hvert eneste tilfælde tages alvorligt, og det bliver det. Og den indsats, der er nu, er højt prioriteret. Regeringen har sikret, at fokus på den kriminalitet, som bliver begået af rockere og bander, er løftet til et helt nyt niveau, og det synes jeg da også at de partier, som er med i aftalen, bør anerkende. Jeg respekterer selvfølgelig til fulde, at man ønsker en debat om det her, og det er helt fint. Jeg vil bare ikke forlade talerstolen, uden at der ikke er skabt mistillid til indsatsen. For både dem, der står frem og fortæller om problemet, og politiet, som er til stede helt ude i de her lokale miljøer, hvor der kan forekomme de her fænomener, fortjener al den ros, som de overhovedet kan få – i hvert fald fra mig og fra regeringen.

Så siger jeg tak til justitsministeren. Så har ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti, bedt om ordet til anden omgang.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige tak til Venstre, Konservative og Liberal Alliance for samarbejdet om forslaget til vedtagelse. Desværre har jeg lidt svært ved at sige tak til regeringspartierne, for efter Dansk Folkepartis opfattelse er det altså indlysende, at indsatsen ikke er god nok. Det er langtfra tilfredsstillende, at regeringspartierne nøjes med at stille sig tilfreds med den nuværende indsats. Der bliver selvfølgelig gjort et godt stykke arbejde fra politiets side og fra andres side, men der kan gøres mere. Det synes jeg er ret indlysende.

Det var et uambitiøst forslag til vedtagelse, der kom fra regeringspartierne og Enhedslisten. Det rakte jo ikke fremad, der var ikke nogen tilløb til at iværksætte yderligere initiativer på området. Der var ingenting i det, og det synes jeg er skuffende. Hvad der virkelig kom bag på mig, var, at Socialistisk Folkepartis ordfører sagde noget i stil med, at afpresning og fænomenet beskyttelsespenge formentlig ikke var en del af organiseret kriminalitet. Det synes jeg er skræmmende, for man kan jo ikke løse et problem, hvis ikke man erkender, at problemet eksisterer.

Mange af de sager, som vi også har drøftet her i dag, viser jo, at der er bander, at der er rockergrupperinger, som er involveret i afpresning og beskyttelsespenge, og det tyder jo rigtig meget på, at det i et eller andet omfang er en del af den organiserede kriminalitet. Det synes jeg ville klæde regeringen og regeringspartierne, at man i højere grad anerkendte det.

Jeg synes, det er tankevækkende, at man fremlægger et forslag til vedtagelse, som ikke rækker fremad, man konstaterer bare, at man er tilfreds med den nuværende indsats. Socialistisk Folkepartis ordfører sagde også, at der ikke var behov for yderligere drøftelser. Men der er selvfølgelig behov for yderligere drøftelser, for vi kan jo ikke tage nye politiske initiativer, hvis ikke vi sætter os ned og diskuterer, hvilke initiativer vi skal tage.

Så hvis vi skal gøre noget, der rækker lidt fremad, og vi ikke bare stiller os tilfreds med den indsats, som på mange måder kan være udmærket, men som ikke er nok, bliver vi nødt til at sætte os ned og diskutere, så vi kan finde frem til de løsninger, som mest effektivt bekæmper de kriminelle, der kræver beskyttelsespenge.

Derfor håber jeg også, at vi på et tidspunkt får lejlighed til at få taget den her debat i Folketingssalen igen, og at de partier, som nu sidder på flertallet, så vil være indstillet på at diskutere, hvad vi kan gøre fremadrettet, og kigge på noget med højere straffe, kigge på udvisningsbestemmelserne for at se, om der er noget, vi kan gøre der, i stedet for bare at sige, at det, der sker nu, er godt nok. Jeg synes, erfaringen viser, at man altid kan gøre det lidt bedre.

Hr. Ole Hækkerup for en kort bemærkning.

Tak. Jeg har kigget på det forslag til vedtagelse, som bl.a. hr. Martin Henriksen står bag, og jeg kan i det læse:

»Folketinget konstaterer, at indsatsen mod bander og andre kriminelle, der afpresser erhvervsdrivende, er utilstrækkelig.«

Vi er jo enige om, at det i vid udstrækning er politiet, der står for den indsats. Hvem ellers? kunne man sige. Det er et retssamfund. Nu skal jeg bare forstå det rigtigt. Mener Dansk Folkeparti, at politiets indsats er utilstrækkelig?

Ordføreren.

Jeg mener, at man selvfølgelig kan gøre mere. Herunder kan politiet også løbende blive bedre til at gøre mere for at finde frem til de bagmænd, for at finde frem til dem, der står for det her. Jeg synes ærlig talt, at det ville være mærkeligt, hvis jeg fra Folketingets talerstol skulle stå og sige, at der ikke kan gøres mere, og at alt, hvad der bliver gjort på det her område, er fuldt ud tilstrækkeligt. Det mener jeg faktisk ville være forkert.

Jeg kan jo godt, samtidig med at jeg har det synspunkt, også stå på mål for et synspunkt, der går på, at vi sådan set har tillid til, at politiet gør rigtig meget, at politiet selvfølgelig gør, hvad de kan, men det fratager jo ikke os det politiske ansvar. Det fratager ikke justitsministeren det politiske ansvar eller hr. Ole Hækkerup det politiske ansvar. For vi skal da hele tiden presse på. Vi siger f.eks. i vores forslag til vedtagelse, at vi ønsker en undersøgelse, som også går ind og kigger på, hvilke skyggetal der er på området, for jeg tror ikke, at alle de sager, der er om afpresning og beskyttelsespenge, kommer frem i lyset. Men det vil hr. Ole Hækkerup jo ikke bakke op om. Hvis vi kunne få flere af de skyggetal frem i lyset, kunne vi også politisk give politiet en bedre mulighed for at gøre mere på området. Det er der, hvor det politiske ansvar kommer ind, og det er der, hvor jeg mener at hr. Ole Hækkerup sammen justitsministeren svigter sit politiske ansvar.

Hr. Ole Hækkerup.

Dansk Folkeparti er med i aftalen om politiet og anklagemyndighedens økonomi, en 4-årig aftale med regeringspartierne, Venstre og De Konservative. Det er her, vi har aftalt, hvilken indsats der skal laves mod bander, mod rockere. Vi opretter en ny taskforce osv. for netop at skærpe indsatsen.

På den baggrund led jeg af den opfattelse, at både hr. Martin Henriksens parti og mit parti bakker politiet op. Så spørger jeg bare: Hvad er det egentlig, hr. Martin Henriksen mener med, at der står, at indsatsen mod bander og andre kriminelle er utilstrækkelig? Det er meget svært at læse som andet end for det første, at man ikke bakker op om politiet, og for det andet, at man selv, fordi man har indgået forlig, har ansvar for den indsats, politiet yder.

Ordføreren.

Jeg synes altså, at det er ærgerligt, at en politisk drøftelse, der tager sit udgangspunkt i, at erhvervsdrivende bliver afpresset af bander og andre mennesker ulovligt, lige pludselig skal til at være en konkurrence om, hvem der har mest tillid eller mistillid til politiet.

Det er jo slet ikke det, debatten handler om. Og jeg synes ærlig talt, at det er ret afslørende for hr. Ole Hækkerup, at han forsøger at få debatten til at handle om, hvem der har mest tillid eller mistillid til politiet. Altså, er det en konkurrence?

Jeg tror da, at de fleste partier herinde har stor tillid til de politifolk, især til de menige politibetjente, som gør en fremragende indsats for at hjælpe borgerne. Og det faktum, at Dansk Folkeparti er med i en 4-årig politiaftale, gør jo ikke, at Dansk Folkeparti i de 4 år, hvor den aftale løber, ikke har tænkt sig at diskutere, hvordan vi kan gøre det bedre.

Det ville da være mærkeligt, hvis det var sådan, at hver gang vi lavede en aftale i Folketinget, så satte vi os ned og sagde: Den aftale løber de næste 4 år, og derfor har vi ikke tænkt os at tage nogle nye politiske initiativer, der sigter på, hvordan vi kan gøre det bedre på det her område, vi diskuterer i dag.

Det ville da være meget, meget mærkeligt. Men altså, det ville betyde, at så kunne vi alle sammen tage tidligt hjem hver dag, og det kan selvfølgelig være, at der er nogen, der ønsker det. Men undskyld mig, det ville være en mærkelig måde at drive politik på.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så tak til ordføreren.

Der er en chance for, at nogle kan komme hjem nu. Forhandlingen er nemlig sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted på tirsdag.