Tillykke til Jane fra Café Viking på Nørrebro.
Hun satte fokus på problemet med afpresning i restaurationslivet.
Også tillykke til de mange københavnere og beboere på Nørrebro, som efterfølgende troppede op til demonstrationen mod bandekriminalitet og afpresning.
Desværre er der tale om en sag, hvor de gode græder, og hvor de onde griner.
De virkelige vindere er dem, der bedriver afpresning.
Det seneste halve år har man i hvert fald, hvis man har fulgt nogle af de værtshus- og restaurationsejere i København, der er stået frem, oplevet, at der er sket en eskalering i antallet af sager om afpresning.
Desværre er der kun få, der har haft mod til at stå frem, så det er med andre ord kun toppen af isbjerget, som vi har set.
Det er vanskeligt at få et fuldstændigt overblik over problemets omfang, fordi det er et område, der er præget af mørketal, og de undersøgelser, der er lavet, bl.a.
HORESTA's undersøgelse, som jeg også tror ministeren henviste til, har ganske få respondenterne, og derfor er det vanskeligt at få et reelt billede af problemets omfang.
Netop derfor er det væsentligt at sætte ind over for og få belyst og vigtigst af alt sat en stopper for den afpresning, som foregår.
Beskyttelsespenge er et fænomen, vi kender til fra de lande, hvor der ikke er tillid til politiet.
Vi kender det fra Østeuropa.
Vi kender det fra ikke mindst Italien.
Mafiaen har i årevis chikaneret erhvervslivet og de handlende i den sydlige del af Italien, og som butiksindehaver har man simpelt hen været nødt til at indregne beskyttelsespenge som en del af de faste udgifter på lige fod med regninger for vand og el.
Det er fuldstændig uacceptabelt og noget, vi normalt ikke ser i Danmark.
Det er en situation, som Danmark ikke må komme i, men det er noget, hvor tingene desværre bevæger sig i den forkerte retning efter Venstres opfattelse.
Vi er vidner til en udvikling, som, ja, undskyld mig, ikke burde få ministeren til at tale problemet ned, hvilket var det, jeg hørte ministeren forsøgte på at gøre fra Folketingets talerstol, men til i stedet at tage det dybt alvorligt.
Desværre hørte vi jo ikke justitsministeren sige noget om, hvad ministeren vil gøre ud over at påpege, at hvis der skulle komme sager op, tager politiet det alvorligt.
I stedet bliver bekymrede politikere belært om, at de ikke skal lege politimester.
Jeg synes, at den her sag og lignende sager er for vigtige til, at justitsministeren skal bevæge sig ud i politisk drilleri, han skal i stedet tage den udvikling, som vi ser ske, dybt, dybt alvorligt.
Derfor vil jeg også gerne kvittere for, at Dansk Folkeparti har indkaldt til den her forespørgselsdebat i dag.
Danmark skal være et trygt samfund, hvor vi har tillid til hinanden og tillid til, at det er politiet, der løser problemerne, når der er individer, som ikke kan finde ud af at gebærde sig inden for de rammer, fællesskabet har sat op.
Der er desværre nogle i vores land, der tror, at det er andre regler, der gælder, at det i bestemte områder af Danmark ikke er dansk lovgivning, der gælder, men at det er den stærkeste, der har ret – at det er bander og andre grupperinger, som bestemmer.
Det er jo ikke, fordi det er ukendt, hvem der inddriver beskyttelsespenge, for det ved alle, der er en del af miljøet på Nørrebro.
Problemet er, at der er ingen eller meget få, der tør gå til politiet, og her opstår den parallelle retsopfattelse.
Lad mig give to eksempler, som ikke har noget med afpresning at gøre, men som illustrerer den samme tendens.
I maj måned blev fire jyske koncertgæster overfaldet med bl.a.
knivstik, fordi de havde forvildet sig ind i Folkets Park.
Efterfølgende var det kun den ene gerningsmand, som blev fanget og dømt.
Man mener, der var en gruppe på ti, der stod bag, og selvfølgelig er der personer på Nørrebro, der sidder inde med viden om, hvem de øvrige er.
Men man går ikke til politiet, man samarbejder ikke med politiet, og det er meget beskæmmende.
Et andet eksempel:
I oktober besøgte Folketingets Retsudvalg Nørrebro for at kigge på, hvorvidt københavnerbydelen var ved at udvikle sig til et parallelsamfund med afpresning og egen opfattelse af lov og orden, og i den forbindelse var det meningen, at udvalget skulle have holdt møde i Folkets Hus.
Det møde blev imidlertid aflyst med kort varsel og flyttet til en anden lokation, og årsagen, som der skulle lidt detektivarbejde til at finde, var, at husets brugere ikke ønskede, at Folketingets retsordførere opholdt sig i deres hus, og det vel at mærke i en institution, som Københavns Kommune yder et massivt skatteborgerbetalt tilskud til.
Men det, der er endnu mere beskæmmende, er, at ingen i Københavns Kommune satte spørgsmålstegn ved, at man bare på den måde sagde, at Folketingets Retsudvalg ikke var velkommen i deres hus, til trods for at det er de københavnske skatteborgere, der betaler.
Det synes jeg er beskæmmende.
Det er jo et billede på den udvikling, som der desværre sker nogle steder i vores land, og det er den parallelle retsopfattelse med, at man ikke respekterer myndigheder, og at politikere ikke er velkomne, der fører til, at afpressere som dem, der er set på Café Viking, desværre får alt for gode kår.
Det vil vi i Venstre gerne være med til at modarbejde, og derfor bakker vi op om det forslag til vedtagelse, som Dansk Folkeparti også præsenterede på vores vegne.