Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 30:

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af de frie grundskolers rammevilkår.

Af Merete Riisager (LA) m.fl.

(Fremsættelse 16.11.2012).

Forhandlingen er åbnet. Børne- og undervisningsministeren.

Tak for ordet. Liberal Alliance har fremsat et forslag, som pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag inden den 1. juli 2013, og det er et lovforslag, som ifølge forslagsstillerne skal forbedre de frie grundskolers rammevilkår på fire punkter:

For det første skal den såkaldte koblingsprocent tilbage på 75. For det andet skal fristen for anmeldelse af nye skoleinitiativer rykkes tilbage til den 1. februar, hvilket er senere end i dag. For det tredje skal det depositum, som stilles ved anmeldelse af en ny skole, tilbagebetales, hvis skoleprojektet ikke bliver realiseret. Og for det fjerde skal de frie grundskoler, som i dag kan drive børnehave efter reglerne i dagtilbudsloven, også kunne drive vuggestue. Jeg vil gerne gennemgå forslagene et for et.

Liberal Alliance ønsker for det første, at den gradvise nedsættelse af koblingsprocenten for de frie grundskoler standses, og at koblingsprocenten hæves, så den igen bliver 75. Bare for dem, der måtte tænke, hvad en koblingsprocent er, synes jeg lige, at det skal nævnes her, at det er den procentsats, som de frie grundskoler får som procentdel af det, der er gennemsnitsudgiften for en elev i folkeskolen. Forslagsstillerne henviser til, at standsningen af den gradvise nedsættelse af koblingsprocenten med 1 procentpoint årligt frem til 2014 vil hindre, at frie grundskoler bliver for eliten. Den del af beslutningsforslaget om koblingsprocenten kan regeringen ikke støtte.

Jeg vil godt understrege, at regeringen ser de frie grundskoler som et vigtigt alternativ, som forældrene kan vælge til. Vi er også enige med forslagsstillerne i, at de frie grundskoler er og skal vedblive med at være skoler for alle børn uanset social baggrund. For at sikre den målsætning er der på finanslovforslaget for 2013 en fripladspulje på 28 mio. kr. årligt til de frie grundskoler. I november måned har vi i regeringen indgået en aftale om finansloven for 2013, og den finanslov for 2013, som vi forventer vedtaget i næste uge, er udtryk for regeringens samlede udgiftspolitiske prioriteringer. Og på grund af den økonomiske situation, vi er i, og som ikke er nem, har vi måttet opretholde de besparelser i genopretningspakken på de frie grundskoler, som blev besluttet af den tidligere regering. Det vil koste knap 230 mio. kr. i 2014 at hæve tilskudsprocenten til 75.

Hvis vi går over til det næste forslag om, at fristen for anmeldelse af nye skoleinitiativer skal rykkes, så mener forslagsstillerne, at det skal rykkes til at være ca. et halvt år tættere på skolestart end i dag. Begrundelsen for forslaget er, at forslagsstillerne mener, at der bør vises større hensyn til nye fri- og privatskoleinitiativer. I dag er det sådan, at en fri grundskole skal anmeldes ca. 1 år før skoleårets begyndelse, nærmere bestemt den 15. august året før, hvis skolen ønsker et statstilskud. Siden august 2010 har fristen for kommunalbestyrelsens endelige beslutning om nedlæggelse af en folkeskole været den 1. marts inden skolestart. Inden da lå fristen den 1. december i året forud for begyndelsen af det skoleår, hvori nedlæggelsen skulle finde sted. Det vil sige, at fristen for anmeldelse af en fri grundskole ligger tidligere end før, mens fristen for nedlæggelse af en folkeskole ligger senere end før.

De gældende frister udelukker naturligvis ikke oprettelse af frie grundskoler med et statstilskud. Hvis vi ser på tallene, blev der i 2011 og 2012 oprettet betydelig flere frie grundskoler end i det foregående år. I begge år er der oprettet 22 skoler mod henholdsvis 7 og 8 i de to forudgående år. Reglerne for oprettelse af frie grundskoler er også meget lempelige. Der er ikke krav om forudgående godkendelse, dokumentation for et lokalt skolebehov, at initiativtagerne ejer skolebygninger osv.

Men det er klart, at de gældende frister gør det vanskeligere end tidligere at oprette en fri grundskole som en øjeblikkelig reaktion på, at f.eks. en folkeskole lukkes. Det er også klart, at de gældende frister letter kommunernes mulighed for at foretage skolenedlæggelser med henblik på at tilpasse skolestrukturen i kommunen, uden at kommunen samtidig risikerer, at det elevgrundlag, som hele planlægningen af den nye struktur hviler på, bliver udhulet, som følge af at en stor del af eleverne pludselig forlader folkeskolen til fordel for en nyoprettet friskole.

Efter regeringens opfattelse er det vigtigt, at der består en fornuftig balance mellem på den ene side hensynet til de forældre, som ønsker at benytte deres grundlovssikrede ret til at oprette et alternativ til den kommunale skole med eget værdigrundlag baseret på særlige pædagogiske, religiøse eller andre principper, og på den anden side hensynet til kommunernes planlægning af skolestrukturen. Regeringen kan derfor ikke tilslutte sig denne del af beslutningsforslaget.

Så går vi over til det tredje element i forslaget. Her mener Liberal Alliance, at et depositum stillet af en forældregruppe ved anmeldelse af en ny skole skal tilbagebetales, hvis skoleprojektet ikke bliver til noget. Begrundelsen er, at ordet depositum giver en forventning om tilbagebetaling. Der kan være flere årsager til, at et skoleinitiativ ikke gennemføres. Det kan f.eks. skyldes manglende egnede bygninger, uenighed blandt initiativtagerne om skolens profil, et utilstrækkeligt antal elever, eller at den lokale folkeskole ikke lukkes, som ellers forventet, og at der derfor ikke længere vurderes at være et behov for en lokal fri grundskole.

Efter de gældende regler skal der i tilknytning til anmeldelsen af en fri grundskole betales et depositum på 30.000 kr., og depositummet falder i to rater. Første rate på 20.000 kr. betales senest den 15. august i året, inden skolen skal starte. Fristen for første rate er sammenfaldende med fristen for anmeldelsen af skolen. Anden rate, der er på 10.000 kr., betales senest den 1. februar i det år, hvor skolen skal starte. Fristen er sammenfaldende med fristen for indsendelse af skolens vedtægter. Det fulde depositum tilbagebetales, hvis skoleinitiativet kommer i gang i det pågældende skoleår.

Den lette adgang til at oprette frie grundskoler er en forudsætning for den danske friskoletradition, men uigennemtænkte skoleinitiativer kan hverken forældre eller børn være tjent med. Reglerne om depositum opstiller et værn mod useriøse skoleoprettelser, idet der modsat, hvad der gælder for frie kostskoler, ikke stilles krav om, at frie grundskoler f.eks. ejer deres egne bygninger. De gældende regler om depositum kan også bidrage til dækning af de udgifter, som er forbundet med sagsbehandling, selv om reglerne ikke er indført med dette mål for øje. Regeringen er derfor ikke umiddelbart parat til at tilslutte sig denne del af beslutningsforslaget.

Så er der endelig forslaget om muligheden for drift af vuggestuer. Liberal Alliance mener, at frie grundskoler skal kunne oprette vuggestuer, så det bliver muligt at integrere vuggestue, børnehave og skole i samme institution. Frie grundskoler kan i dag varetage opgaver for børn over 2½ år som privat institution eller privat dagpasningsordning efter bestemmelserne herom i dagtilbudsloven for børn over 2½ år. Regeringen vil gerne overveje, om de frie grundskoler fremover bør have adgang til også at oprette dagtilbud for børn i alderen 0-2½ år efter dagtilbudslovens regler.

Med de bemærkninger kan regeringen samlet set ikke støtte beslutningsforslaget, men er da som sagt positiv over for at kigge på den sidste del i forhold til adgangen til at drive vuggestue.

Tak til ministeren. Ønsker ordføreren for forslagsstillerne ordet først?

Nej. Så er det fru Anni Matthiesen som ordfører for Venstre.

Tak for ordet. Som ministeren også lige har fortalt, er det jo beslutningsforslag B 30, som vi drøfter her i salen i dag, og som er fremsat af Liberal Alliance. Jeg vil gerne indlede med at sige, at vi i Venstre synes, at beslutningsforslaget faktisk indeholder rigtig mange spændende og gode ting, som vi ser positivt på. Vi synes bl.a., at det med, at de frie skoler får muligheden for at kunne oprette vuggestuer, vil være en rigtig god idé, og som vi også lige kunne høre, var det også noget af det, som ministeren måske var villig til at prøve at kigge lidt nærmere på. Det med at give friskolerne mulighed for at integrere vuggestue, børnehave og skole i samme institution ser vi i Venstre som en god idé, måske især med henblik på at sikre nogle af de frie skoler i yderområderne.

I det hele taget kan vi sige, at vi i Venstre er varme tilhængere af at give nogle friere rammer og nogle flere muligheder for skolerne. Forslaget om det med depositum, som også er en del af beslutningsforslaget her, vil jeg også sige at vi egentlig synes indeholder nogle gode ting. Jeg vil samtidig sige, at vi måske kunne prøve at arbejde lidt videre med det under behandlingen i udvalget, for det kunne måske også være en idé, at man i stedet for tilbød, at depositummet på en eller anden måde blev lagt lidt i depot, måske for en 2-årig periode, så man ikke nødvendigvis er tvunget til at skulle ud og samle penge ind igen hos de samme forældre, hvis skolen ikke lige kommer op at stå i første omgang. Så det er i hvert fald en af de ting, som jeg gerne vil være med til at bringe på banen, altså om vi eventuelt kunne drøfte det som en mulighed.

Desværre er der også nogle ting, som jeg lige så godt kan sige at vi i Venstre ikke kan tilslutte os, og det er bl.a. forslaget om at hæve koblingsprocenten til 75 pct. igen og hente finansieringen i det private erhvervsliv. Vi ved jo alle sammen, at i de her tider er det svært for virksomhederne at afsætte ekstra midler fra driften til f.eks. at give udenlandske arbejdstagere danskundervisning, og det er i hvert fald en af de ting, som vi desværre må sige er med til, at vi i sidste ende, hvis beslutningsforslaget kommer til at ligge som en samlet pakke, ikke kan stemme ja til det.

Men alt i alt synes jeg faktisk, at det indeholder nogle rigtig gode ting, som jeg også synes er vigtige at vi sammen prøver at arbejde videre med. Men som jeg nævnte tidligere, ville det være rigtig fint, hvis man på en eller enden måde kunne dele beslutningsforslaget op, så vi måske kunne være med til at stemme ja til nogle af tingene og dermed ikke nødvendigvis blev tvunget til at stemme nej til en samlet pakke.

Så skulle jeg også for det her beslutningsforslags vedkommende lige sende en hilsen fra De Konservatives ordfører og sige, at de egentlig har samme holdning som Venstre.

Der ser ud til at være et par korte bemærkninger. Fru Pernille Vigsø Bagge.

Tak. Det er fint, at Venstre og Konservative har samme holdning til det her forslag. Måske er det mere betænkeligt, at Venstres ordfører udtaler sig i forblommede vendinger om forslaget, for er det ikke korrekt, at de ting, der fremgår af det her forslag – punkt 1 og 2 og 3 i hvert fald – er ting, der er indført af Venstre under den tidligere regering? Er det, at man har ændret på koblingsprocenten gennem genopretningspakken, det, at man har flyttet anmeldelsesfristen, i forhold til hvornår man skulle anmelde en skole, og det, at der skulle stilles et depositum, som ikke bliver betalt tilbagebetalt, ikke Venstrepolitik indtil for ganske, ganske nylig?

Ordføreren.

Tak, og tak for spørgsmålet. Som fru Pernille Vigsø Bagge selvfølgelig også godt er bekendt med, ændrer tingene sig i samfundet – og ja, det er en del af genopretningspakken i forhold til det med koblingsprocenten, og ja, det var også den tidligere regering, som det også blev nævnt tidligere, som var tvunget til at indføre det.

Det skal nu ikke få mig til at sige, at man ikke af den grund godt kan kigge på tingene og på, hvordan situationen ser ud i dag. Jeg må jo sige, at jeg med hensyn til det med depositum helt klart synes, at det er en overvejelse værd, men som jeg også nævnte tidligere, synes jeg, at det er noget, vi skal drøfte i udvalget, for det kunne også godt gøres på en lidt anden måde end den, som Liberal Alliance nu har lagt op til.

Fru Merete Riisager for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil meget gerne kvittere for Venstres positive indstilling til beslutningsforslaget. Og det er jo ganske rigtigt, som ordføreren siger, at politik er noget, der udvikler sig hele tiden, så derfor må det også være muligt at se fremad og sige: Hvad er det for et grundskoletilbud, vi har brug for, og hvordan kan vi udvikle det? Så er der jo nødvendigvis ikke så meget grund til at hænge fast i, hvordan tingene har været. Så jeg vil takke for samarbejdsviljen, bl.a. i forhold til depositummet, og lad os tage en dialog om, hvordan vi eventuelt kan få delt forslaget op, hvis Venstre skulle ønske at stemme ja til dele af det.

Så vil jeg lige berolige ordføreren med hensyn til koblingsprocenten og finansieringen af denne. Det er jo det, som vi præcist foreslår, nemlig at man tager noget af støtten til danskundervisning fra virksomheder; det vil sige, at det altså er støtte til virksomheder, og det mener vi godt at virksomheder kan undvære. Det er i hvert fald min erfaring, at det er meget få udenlandske medarbejdere, der kommer til Danmark, fordi der er et statsfinansieret danskkursus.

Men ellers kunne det også være en mulighed at kigge på andre finansieringsforslag – der er vi også åbne.

Ordføreren.

Tak. Jeg vil egentlig kvittere for det, fru Merete Riisager udtaler. Altså, jeg synes, vi skal tage en drøftelse af tingene. Og så vil jeg sige, at jeg er nødt til at holde fast i, at selv om det så er en støtte, man vil fjerne, så vil der være nogle virksomheder, der af den grund jo så får en øget omkostning, hvis de selv skal til betale for danskundervisning.

Fru Merete Riisager.

Jamen det er rigtigt nok. Men der er vi mere optaget af virksomhedernes generelle rammevilkår, og vi mener ikke, at lige præcis den her støtte er noget, som har nogen betydning for virksomhedernes konkurrenceevne som sådan.

Ordføreren.

Tak. Jeg kan sige, at i det område, jeg er valgt, er der i hvert fald flere virksomheder, som faktisk også har brug for at få udenlandsk arbejdskraft til landet, fordi der måske ikke er nogen i området, som egentlig kan klare opgaven. Derfor vil jeg være rigtig, rigtig ked af, at det er virksomhederne, der kommer til at få en yderligere belastning, især i de her krisetider.

Tak til ordføreren. Hr. Troels Ravn som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Grundloven sikrer forældre i Danmark skolefrihed for deres børn. Det vil sige, at forældre kan vælge at melde deres barn ind i folkeskolen eller ind i en friskole, hvilket er en særdeles god ordning, som Socialdemokraterne er glade for.

Socialdemokraterne har altid støttet ideen om, at der gerne må være forskellige frie grundskoler, som f.eks. bygger på alternative religiøse eller pædagogiske principper. Det bidrager nemlig til mangfoldigheden i vores samfund, og det er vigtigt.

Socialdemokraterne er altså ikke ude på at bekæmpe de frie skoler, sådan som Liberal Alliance påstår i beslutningsforslaget. Socialdemokraterne går ind for et frit skolevalg; forældre må naturligvis selv træffe den beslutning, om deres barn skal gå i privatskole eller i folkeskole. Vi har bestemt ikke noget imod de frie grundskoler, og vi anerkender bl.a. også, at en del af dem løfter et socialt ansvar. Det ønsker vi i øvrigt at understøtte.

De frie grundskoler skal blive ved med at være skoler for alle børn, uanset deres sociale baggrund – det mener vi også er vigtigt – og derfor er der på finanslovforslaget for 2013 og frem en årlig fripladspulje på 28 mio. kr. til de frie grundskoler.

Når det er sagt, er det vigtigt for os, at folkeskolen er det naturlige førstevalg for alle forældre, og kvalitetsudvikling af folkeskolen, indlæring, trivsel, dannelse og de bedst uddannede generationer nogensinde ligger os meget på sinde.

Liberal Alliance ønsker at give de frie skoler flere penge ved at hæve koblingsprocenten til 75 pct. igen. Det er den tidligere regerings genopretningspakke, som reducerer koblingsprocenten med 1 pct. årligt fra 2010 til 2014.

Socialdemokratiet kan ikke støtte den del af forslaget, som drejer sig om at hæve koblingsprocenten. På grund af den vanskelige økonomiske situation har vi måttet opretholde besparelserne i genopretningspakken på de frie grundskoler, og vi har en regering, der fører en ansvarlig økonomisk politik.

Vi ønsker gode skoler til vores børn, uanset om det er frie grundskoler eller folkeskoler, og derfor præsenterede regeringen i sidste uge et udspil til et kvalitetsløft af folkeskolen. Forslaget vil forbedre og forny folkeskolen, så vores børn trives og lærer mere, så flere kan gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. I vores udspil til et kvalitetsløft af folkeskolen ligger der en ekstra investering, som faktisk også vil komme de frie grundskoler til gode.

Liberal Alliance ønsker også at rykke deadline for anmeldelse af nye skoleinitiativer tilbage til den 1. februar, som den var før 2006. Den nuværende deadline er sat for at forbedre kommunalbestyrelsernes muligheder for at planlægge for folkeskolen på et sikrere grundlag. At rykke deadline tilbage til den 1. februar er uhensigtsmæssigt, fordi det så muliggør oprettelse af frie grundskoler, umiddelbart efter at kommunale skoler bliver besluttet lukket, nemlig den 1. marts. Det gør det meget svært for kommunerne at planlægge skolevirksomheden, fordi oprettelse af nye privatskoler i foråret før skolestart udhuler folkeskolens elevgrundlag.

De frie grundskoler klarer sig faktisk ganske udmærket med den gældende deadline. Alene i år er der etableret 22 nye privatskoler. Socialdemokratiet kan derfor ikke støtte den del af forslaget.

Det samme gælder forslaget om at ændre på reglerne for depositum. Den lette adgang til at oprette frie grundskoler er en forudsætning for den danske friskoletradition, og den skal vi passe på. Men ugennemtænkte skoleinitiativer kan hverken forældre eller børn være tjent med.

Den sidste del af Liberal Alliances forslag går på at give de frie grundskoler lov til at oprette vuggestuer. Socialdemokratiet vil overveje denne del af forslaget, men ellers kan vi ikke støtte Liberal Alliances forslag.

Til sidst vil jeg sige, at hvis Liberal Alliance vil sikre de frie skoler flere økonomiske ressourcer, kan jeg kun opfordre til, at de går med ind omkring forligskredsen for folkeskolen og stemmer vores folkeskoleudspil igennem. Tak for ordet.

Fru Merete Riisager for en kort bemærkning.

Den sidste bemærkning kunne jeg da godt lige tænke mig at få uddybet. Vil det sige, at regeringen er klar til at forhandle om koblingsprocenten, hvis Liberal Alliance går ind i forhandlingslokalet i forbindelse med folkeskoleforliget?

Værsgo til ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Nej, det var ikke sådan, det skulle forstås. Jeg må præcisere det. Jeg kan kun opfordre Liberal Alliance til, at de går med ind i forhandlingen om folkeskoleudspillet og vil være med til at stemme det igennem til sin tid. For derigennem vil de fri grundskoler og de fri skoler faktisk få flere penge til rådighed.

Fru Merete Riisager.

Men som ordføreren udmærket er klar over, er Liberal Alliance ikke et parti, der bare stemmer ting igennem. Vi går ind for at påvirke områderne, og vi er optaget af at få en generelt bedre grundskole.

Jeg vil gerne lige stille ordføreren et spørgsmål. Han siger, at folkeskolen skal være forældrenes første valg, og at de frie grundskoler udhuler folkeskolernes levegrundlag. Hvorfor denne skolemobning? Hvorfor ikke lave en god grundskole og så lade det være op til forældrene at afgøre, hvilken skole der er bedst til netop deres børn?

Ordføreren.

Jamen vi er faktisk enige med Liberal Alliance i, at det generelt gælder om at få så god en grundskole som muligt. Vi anerkender og respekterer også muligheden for at kunne oprette frie grundskoler. Jeg har i min tale redegjort for det, og jeg har også præciseret, at folkeskolen ligger os på sinde. Og der er sådan set ikke en modsætning derimellem. Vi ønsker kvalificerede grundskoler, og jeg kan kun endnu en gang opfordre til, at Liberal Alliance går med ind i forhandlingerne om løftet af folkeskolen, for derigennem kan man også være med til at påvirke situationen, så de frie skoler får bedre økonomiske vilkår.

Fru Anni Matthiesen for en kort bemærkning.

Det, jeg hørte ordføreren sige, var, at der, som jeg også godt kan se, i folkeskolereformen står noget om, at det på en eller anden måde også kan give et plus for de frie skoler. Kan ordføreren sige lidt mere om det? De får jo selvfølgelig den procentvise sats i forhold til udgiften i folkeskolen, og kan ordføreren eventuelt sige noget om, om der på en eller anden måde bliver afsat flere midler, altså om det er sådan, at hvis folkeskolen får tilført flere midler, så får de frie skoler naturligvis også helt automatisk et større beløb?

Ordføreren.

Det er sådan set relativt enkelt. I og med at den gennemsnitlige udgift til en elev i folkeskolen stiger, får de frie skoler også en øget økonomisk tildeling. Sådan er sammenhængen, og derfor kan man også sige i det her tilfælde, hvor der reelt kommer flere penge til folkeskolen igennem løftet af folkeskolen ved »Vi gør en god skole bedre«, at det også vil gavne de frie skoler.

Fru Anni Matthiesen.

Godt. Så fik jeg bekræftet, at jeg havde læst rigtigt. Jeg skulle bare være sikker på, at der ikke stod noget mellem linjerne i forhold til at yde et specielt ekstra tilskud til de frie skoler. Det betyder altså naturligvis, at når man tilfører folkeskolen flere penge, vil det smitte positivt af på de frie skoler.

Ordføreren.

Ja, det har spørgeren helt ret i, og det var også, hvad jeg redegjorde for. Der står ikke noget mellem linjerne her.

Tak til ordføreren. Vi kan nå en ordfører til. Hr. Alex Ahrendtsen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg må indrømme, at det er et snedigt og intelligent beslutningsforslag med indbyggede drillerier, ikke bare til regeringen, men så sandelig også til Dansk Folkeparti og den øvrige opposition. Jeg vil kort komme ind på hvorfor. Vi er jo med i den genopretningsaftale, som VK lavede med os for 2 år siden, hvor koblingsprocenten gradvis blev sat ned fra 75 pct. og ender på 71 pct., og den aftale står vi selvfølgelig ved, for det var jo en del af en aftale, der skulle rette op på økonomien i Danmark, og det kan vi ikke bare sådan forlade, så den aftale står vi altså ved.

Det med vuggestuerne synes vi faktisk er en spændende idé, og vi vil meget gerne i udvalgsbehandlingen snakke om, hvordan vi eventuelt kunne gøre det. Det er egentlig fornuftigt nok, at de også får lov til at lave vuggestuer, når de nu kan lave børnehaver.

Så er der det med fristen for anmeldelse af ny friskole. 1-års-fristen blev jo vedtaget i 2006, og der stemte Dansk Folkeparti imod, så der kan vi sagtens støtte Liberal Alliance, men så skete der det i 2010, at vi stemte for, at den varsling af folkeskolen blev rykket frem til den 1. marts. Men vi vil gerne være med til at se på det i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Der har været gode argumenter for at gøre det, men det kan jo godt være, der også er gode argumenter for at følge Liberal Alliance.

Så er der tilbagebetalingen af depositum, hvis ikke skolen bliver til noget. Det blev også vedtaget i 2006, og det stemte vi også imod, så det vil vi også meget gerne kigge på.

Så er der det med finansieringen. Den er lidt problematisk. Vi har lidt svært ved at se logikken i, at arbejdsgiveren pludselig skal til at betale for de her tiltag på friskoleområdet. Det ville jo give mening, at arbejdsgiverne kommer til at betale noget på praktikpladsområdet, fordi det får betydning for dem, men det her har jo ikke nogen direkte betydning for arbejdsgiverne, så den halter.

Jeg har også lidt svært ved at forstå, at Liberal Alliance som et liberalistisk parti ønsker, at staten betaler mere til friskolerne. Som liberalist burde man jo egentlig arbejde for det modsatte.

Men bortset fra det vil jeg dog anerkende den der snedige form, det er skruet sammen på, det er godt lavet, og vi glæder os meget til udvalgsbehandlingen, og så må vi se, hvor langt vi kan nå, om vi skal dele forslaget, eller om vi skal presse regeringen til nogle lovændringer på de ting, som Dansk Folkeparti godt kan være med på.

Der er en kort bemærkning fra fru Merete Riisager. Den tager vi så også med inden pausen.

Først vil jeg gerne lige kvittere for Dansk Folkepartis positive indstilling. Det er jo dejligt, at vi også som opposition kan være konstruktive og komme med forslag til, hvordan tingene kan ændre sig. Der er ikke nogen grund til bare at sidde og hensygne.

I forhold til det her med, om Liberal Alliance mener, at staten skal betale mere til de frie grundskoler, vil jeg sige, at det er sådan, at alle børn går i skole, og et barn, der går i en fri grundskole, får færre midler af det offentlige end et barn, der går i folkeskole. Sådan vil det fortsat være, hvis vi sætter koblingsprocenten op til 75. Vi er sådan set bare interesseret i at få en god grundskole, og at forældrene har frit valg, i forhold til hvad for en skoleform de skal benytte. Det er bare lige for at få det afklaret. Tak.

Ordføreren.

Jeg skal jo ikke blande mig i, hvordan Liberal Alliance disponerer. Jeg undrede mig egentlig bare over den modsætning, der er mellem principperne, og når det så endelig kommer til stykket, går man en lidt anden vej. Men det skal jo ikke forhindre os i at nå frem til en eller anden form for enighed under udvalgsbehandlingen.

Fru Merete Riisager.

Bare rolig! Principperne er helt intakte. Vi mener bare, at det offentlige bruger penge på rigtig mange ting, som er unødvendige, og her er vi så kommet med et forslag til, hvor man kunne finde ressourcerne. Men o.k., vi har flere i kataloget. Vi kan også godt foreslå andre steder, hvor man kunne finde ressourcerne, hvis det var det, som Dansk Folkeparti kunne være interesseret i.

Ordføreren.

Det, jeg undrede mig mest over, var jo nok også, at man ville pålægge arbejdsgiverne ekstra udgifter. Det var jo en af grundene til, at Liberal Alliance forlod praktikpladsforhandlingerne. Men der er åbenbart sket noget her de sidste par uger. Det må vi jo så se på.

Tak til ordføreren.

Jeg kommer her til at udsætte mødet. Jeg ved godt, at der kunne være ønske om at kunne fuldende dagsordenen, men vi har et fuldstændigt fast princip om, at vi har pause om torsdagen, fordi der er en række møder, der foregår ude i huset. Så jeg beklager, at behandlingen fortsætter kl. 13, og det er med hr. Jeppe Mikkelsen som ordfører.

Mødet er udsat. (Kl. 11:59).

Mødet er genoptaget, og jeg giver straks ordet til den radikale ordfører, hr. Jeppe Mikkelsen.

Tak, hr. formand, og tak til forslagsstillerne for dette beslutningsforslag. Fra radikal side deler vi utrolig meget intentionerne om at se på de frie grundskolers vilkår. Mange skoler ude i landet sidder meget hårdt i det, og det er vi selvfølgelig meget bekymret for. Jeg tror, det er et punkt, hvor vi Radikale og Liberal Alliance har meget tilfælles. Men trods dette mener vi dog ikke, at dette beslutningsforslag er løsningen. Det skyldes især finansieringen, som vi for det første ikke er enige om, og for det andet må man nok også kategorisere det her som finanslovstof. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi Radikale gerne så, at mange af besparelserne på de frie grundskoler blev rullet tilbage. Det er desværre ikke lykkedes os, men vi arbejder selvfølgelig stadig videre med det projekt.

De øvrige punkter vil vi meget gerne tage med i vores overvejelser. Jeg vil ikke skyde nogen af dem ned på nuværende tidspunkt, men fra regeringens side er vi heller ikke klar til at slå til i dag.

Jeg synes dog, at man kan glæde sig over, at de frie grundskoler også vil nyde godt af den kommende folkeskolereform, forstået på den måde at deres økonomi jo hænger sammen med folkeskolens. Så når vi tilfører flere ressourcer til folkeskolen, ja, så tilfører vi automatisk også flere til de frie grundskoler. På stående fod ved vi ikke, hvordan folkeskolereformen lander, men ønsker man at forbedre de frie grundskolers økonomi, tror jeg godt, man allerede nu kan juble en lille smule over resultatet.

Som sagt: Vi vil meget gerne være med til at se på de frie grundskolers økonomi, men det bliver nok i højere grad i forbindelse med finanslovforhandlingerne end ad hoc i Folketingssalen. Jeg er sikker på, at Liberal Alliance bliver budt på en kop kaffe til næste års finanslovforhandlinger, når de starter i Finansministeriet, og man kunne jo prøve at tage det her punkt med i den sammenhæng.

Som sagt: Af de nævnte grunde skal jeg meddele, at vi fra radikal side desværre ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Merete Riisager.

Jeg vil gerne kvittere for den positive ånd, som ordføreren giver udtryk for. Men med hensyn til kaffe i Finansministeriet vil jeg bare lige informere ordføreren om, at den kop kaffe tog ca. 3½ minut i år. Ud over alle de økonomiske kvababbelser, som vi havde med finansloven, ville det have været meget svært for Liberal Alliance også lige at få det her med koblingsprocenten med. Lad os nu være realistiske og tage det for sig.

Ser vi på finansieringen, vil vi gerne lytte til Det Radikale Venstre, hvis de har et bedre forslag til finansiering. Vi har jo altså verdens største offentlige sektor, så det kunne jo være, at ordføreren kunne komme tilbage med et andet forslag til finansiering.

Ordføreren.

Vi kigger på det i forbindelse med finanslovforhandlingerne. Vi synes ikke, det er en lille ting. Vi synes absolut, det er noget, der er værd at drøfte i forbindelse med finanslovforhandlingerne. Jeg er sikker på, at hvis Liberal Alliance kommer med det som det eneste krav til regeringens finanslov, er vi meget lydhøre. Så kan det godt være, at det varer mere end 3½ minut med den kop kaffe.

Merete Riisager.

Som ordføreren ved, er Liberal Alliance et meget ambitiøst parti, og vi har politik på alle hylder. Derfor er det nok ikke realistisk, at vi udelukkende tager friskolerne med til finanslovforhandlingerne.

Så lad os nu snakke skolepolitik. Er ordføreren ikke enig med mig i, at hvis vi sænker koblingsprocenten yderligere, reducerer det også familiernes frie valg? Der vil altså være nogle familier, som ikke vil kunne vælge de frie grundskoler, hvis man sætter forældrebetalingen op.

Ordføreren.

Jo.

Tak til den radikale ordfører for korte og præcise svar. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge for SF.

Nu er det jo ikke tit, at vi i SF er enige med Dansk Folkeparti. Men vi er enige i, at dette er et drilleforslag, for det her forslag er jo udtryk for en temmelig gennemgribende og dyb splittelse af det, der i daglig tale kaldes blå blok, inden for uddannelsespolitikken. Alle de ting, der er i det her forslag, har jo været drøftet før, netop fordi mange af tingene er indført under den tidligere regering med Venstre i front.

Men det er rigtig, rigtig fint, at vi får lejlighed til at drøfte de frie grundskolers rammevilkår, for i SF synes vi, at det er rigtig, rigtig positivt, at vi har lov om frie grundskoler. Vi vil til enhver tid gerne være med til at understøtte forældres ret til at oprette frie grundskoler. Men SF synes nok, at hvis vi skal lave nogle ændringer på det her område, skal vi tage det under en samlet og fælles drøftelse, meget gerne i en bred aftalekreds, så vi kan lave nogle gode og blivende ændringer, i det omfang der skal foretages ændringer.

Hvis jeg skal gå ind i det konkrete forslag, vil jeg sige – nu er det blevet nævnt flere gange i dag – at politik ændrer sig hele tiden. Men det, at vi har indgået en finanslovaftale, ændrer sig ikke. Derfor kan vi ikke rigtig imødekomme den del af forslaget, der handler om at ændre på koblingsprocenten, for finansloven, der ligger klar for 2013, skal vi jo snart stemme igennem, nemlig i næste uge. Så er det lidt sent at komme med den slags ændringer.

Hvad angår det med at rykke anmeldelsesfristen, kan vi i hvert fald konstatere, at det ikke i væsentlig grad har forhindret oprettelsen af frie grundskoler. Vi synes, at den nuværende frist er fin og lever op til hensigten. Hvad angår depositummet, er depositummet jo et værn mod visse projekter og planer om skoleoprettelser, som altså ikke bliver til noget. Derfor er det måske rimeligt nok, at der gives et depositum til dækning af de omkostninger, der er i forbindelse med de her anmeldelser.

Som det allerede er blevet sagt, synes vi også i SF, at det kunne være rimeligt nok at diskutere muligheden for at oprette vuggestuer, børnehaver og skoler i samme institution på de frie grundskolers område. Men som sagt synes vi, vi skal tage en drøftelse af de frie skolers rammevilkår, gerne i en bred aftalekreds, så vi kan gå de her ting igennem punkt for punkt. Det gælder også eventuelt andre punkter, der skal diskuteres på det her område.

Med det udgangspunkt kan SF ikke støtte nærværende beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Merete Riisager.

Nu ved jeg ikke, hvorfor fru Pernille Vigsø Bagge sidder i Folketinget. Jeg sidder her i hvert fald for at gøre en forskel, så jeg må anse det for at være dybt useriøst, når ordføreren siger, at dette er et drilleforslag. Jeg ved ikke, om ordføreren kan se ud af forslaget, hvor meget tid og hvor mange kræfter der er lagt i netop dette forslag! Derfor regner jeg med, at det bare lige var en kommentar, som vi kan se bort fra.

Når ordføreren siger, at vi skal drøfte det ud fra en bredere aftale, så får vi jo ikke drøftet det, hvis vi ikke tager det op her i Folketingssalen. Måske kan ordføreren huske, hvordan det er at sidde i opposition. Det er jo den demokratiske mulighed for at komme igennem med nogle forslag, som jeg her benytter mig af.

Ordføreren.

Som jeg allerede sagde indledningsvis, er jeg rigtig glad for, at vi får lejlighed til at drøfte de frie grundskolers rammevilkår. Når jeg kalder det et drilleforslag, og det må ordføreren endelig ikke tage ilde op, og jeg synes også, at vi skal tage debatter, der eventuelt generer og driller dem, vi sædvanligvis arbejder sammen med her i Folketingssalen, er det kun udtryk for, at det måske bliver svært for Liberal Alliance at finde fodslag med Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, som har gennemført genopretningspakken og de andre elementer, som Liberal Alliance nu gerne vil af med.

Merete Riisager.

Lad os nu se. Der sidder jo fornuftige mennesker her i lokalet, så lad det komme an på en prøve, om ikke vi kan finde ud af at tale sammen. Det kunne jo godt være, at vi kan det.

Men igen, jeg fremsætter jo ikke sådan et forslag for at tænke på folks følelser, om de nu kunne føle sig en lille smule trådt over tæerne. Jeg tænker faktisk på de børn, der skal gå i en fri grundskole, og på de forældre, der gerne vil melde dem til. Det er de mennesker, jeg er optaget af, og ikke så meget mine kollegaer her i salen.

Men er det ikke også rigtigt, hvis vi lige tager koblingsprocenten, at regeringen havde lovet befolkningen at stoppe nedskæringen i koblingsprocenten, før man kom i regering, og nu er sprunget fra det løfte?

Ordføreren.

Det har været meget svært i den økonomiske situation, som landet står i, at tilbagerulle alle de besparelser, som den tidligere regering gennemførte på især uddannelsesområdet. Men det er i hvert fald en klar målsætning også for SF, at der skal være en rimelighed i tilskuddet til de frie grundskoler. Vi er meget, meget interesserede i at drøfte, hvordan vi løfter hele uddannelsessektoren, herunder de frie grundskoler.

Så vil jeg lige vende tilbage til det med folks følelser. Jeg tror i hvert fald, at ordføreren skal besinde sig på, at det slet ikke er så dumt at tage højde for folks følelser, heller ikke i politik, for det er en kendt sag, at man skal have 90 mandater for at gennemføre den politik, man gerne vil have gennemført.

Tak til SF's ordfører. Så er det tid til Enhedslistens ordfører, hr. Lars Dohn.

Tak. Jeg synes, det er en helt ny rolle at se Liberal Alliance i, når de heroppe foreslår større offentlige udgifter. Det er klart, at det ikke er noget, der generer os i Enhedslisten. Vi ser gerne en bedre og stærkere offentlig sektor, så velkommen i kredsen. Det, vi er vant til at høre, er jo, at hver gang de dårligst stillede i det her land skal have mildnet deres vilkår, ja, så er Liberal Alliance der på talerstolen. Men hvis det er et ønske med det her forslag at styrke grundskolens vilkår i Danmark generelt, jamen så har Liberal Alliance Enhedslisten som venner i det spørgsmål.

Det er sådan, at vi i Enhedslisten har haft en grundig diskussion af vores forhold til private skoler. Vores prioritet er den danske folkeskole. Vi bruger det samme udtryk om folkeskolen, som jeg har lagt mærke til at den socialdemokratiske ordfører også bruger, nemlig at folkeskolen skal være det naturlige førstevalg for danske forældre. Jeg synes, det er en rigtig god måde at udtrykke på, at folkeskolen skal styrkes, sådan at der samtidig er en ventil for dem, som ønsker skoler af en anden karakter, men bestemt ikke en adgang til at lave skoleshopping, som vi ser større og større tendenser til i de store byer.

Folkeskolen er vores vigtigste kulturbærende institution, og den er udfordret i den grad for øjeblikket af nedskårne bevillinger. Folkeskolen står selvfølgelig samtidig over for udfordringen med, at flere og flere forældre vælger de private skoler. Når man på Nørrebro nu er nået dertil, at 52 pct. af forældrene har valgt en privatskole, ja, så kan vi rolig stille spørgsmålet, om dagsordenen ikke er, at det samfund, vi har kendt og tror vi kender, er på deroute.

Det skal være muligt at opretholde lokale folkeskoler, hvis forældrene i et skoledistrikt ønsker det. Derfor støtter vi de forældre, der har oprettet protestskoler, og hvad angår fristen, vil vi for så vidt gerne støtte, at den kan føres tilbage. Ligesådan vil vi gerne have ført depositummet tilbage til det, det var før VKO's ændringer. Man kan sige, at så længe der er risiko for kommunale skolelukninger, ønsker vi ikke at begrænse mulighederne for at oprette protestskoler, for i den situation er det jo en lokal folkeskole, man ønsker opretholdt.

Så det, det drejer sig om, er, at vi skal styrke folkeskolen. Den skal blive det aktive tilvalg og ikke et fravalg. Vi siger, at så længe frie skoler og private skoler får statsligt tilskud, skal de være med til at bære et større socialt ansvar. Jeg kan også forstå, at det er noget af det, som regeringen er inde omkring på det område. Det er jo sådan, at når vi har to skolesystemer, som vi jo ved at få i det her land, så må vi også se på, at der ikke må ske en forvridning. Omkring koblingsprocenten er det sådan, at folkeskolen i de sidste 10 år hvert år har været udsat for færre bevillinger til normalundervisningen. Det er sådan, at inden for de sidste 3 år er 10 pct. af lærerne blevet afskediget. Vi har 4.000 arbejdsløse lærere for øjeblikket. Samlet er der omkring 2,5 mia. kr. mindre til rådighed i folkeskolen. Så inden vi kan tage stilling til spørgsmålet om koblingsprocent, må vi derfor have belyst, hvordan balancen er i det her forhold mellem frie skoler og folkeskolen, for vi skal netop hen mod at styrke folkeskolen, så det bliver det naturlige førstevalg.

Derfor må vi sige, at vi ikke samlet kan støtte forslaget. Vi vil gerne gå ind for en opdeling, og så vil vi gerne have belyst de økonomiske forhold omkring frie skoler og omkring folkeskolen.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Merete Riisager.

I disse dage diskuterer vi en bedre folkeskole. Det er vigtigt at få en bedre folkeskole, for langt de fleste børn går i den danske folkeskole, og lad det være sagt med det samme, at jeg kunne ønske mig, at folkeskolen fik noget af den frihed, som de frie grundskoler nyder. Det ville give et bedre skoletilbud, hvis de professionelle fik mere plads til at drive skole og forældrene fik mere reel indflydelse. I stedet har vi med den nuværende reform fået en heldagsskole, der ikke giver et højere fagligt niveau, men blot beslaglægger børns fritid. Men lad det ligge for nu, i dag diskuterer vi de frie grundskoler.

For allervigtigst er det, at vi samlet set i Danmark har en god grundskole. De frie grundskoler sikrer, at der er et frit valg for forældre. Forældre skal frit kunne vælge den skole, de mener er bedst til netop deres børn. De frie skoler sikrer mangfoldighed i skoleudbuddet, og de har både aktuelt og historisk betydet, at der sker en udvikling i, hvordan vi driver skole i Danmark. De frie grundskoler fungerer som et pædagogisk udviklingssted, et skatkammer af læringsmiljøer, der i høj grad også påvirker og udvikler folkeskolen. Ser vi helt overordnet på de frie grundskoler, kan vi se, at de klarer sig bedre end folkeskolen på stort set alle målbare parametre. De frie grundskoler løfter både stærke og svage elever bedre end folkeskolen, og de gør det for færre offentlige kroner end folkeskolen. De frie grundskoler har langt mindre klassestørrelser, og de bruger flere penge på efter- og videreuddannelse af lærerne.

De frie grundskoler modtager nu 72 pct. af det, det i gennemsnit koster at have et barn i folkeskolen pr. elev. Der er i de seneste år blevet filet på de frie grundskolers andel af skolepengene år efter år. Denne udvikling startede under VK og er blevet fortsat under den nuværende regering på trods af løfter om det modsatte. Det er en dårlig idé, for ved at sætte koblingsprocenten ned reduceres forældrenes frie valg. Det er i første omgang ikke de frie skoler, jeg er bekymret for. Mange af dem, ikke alle, men mange af dem kan sætte forældrebetalingen op og klare sig på den måde. Men der er grund til at være bekymret for de familier, der ikke får mulighed for at vælge de frie skoler til. Hver gang en familie vælger en fri grundskole, sparer det offentlige penge, og det faglige resultat bliver gennemsnitligt bedre, så hvorfor fortsætte denne udhuling? Svaret er ikke fornuft, men smålighed.

Den socialdemokratiske børne- og ungeborgmester i København, Anne Vang, har eksempelvis sagt, at de frie grundskoler er overfinansierede, og at de ikke tager et socialt ansvar. Det er naturligvis ikke sandt. De frie grundskoler modtager færre penge end folkeskolerne. Der ville opstå et hul i det offentlige budget på mere end 1 mia. kr., hvis vi i morgen flyttede alle elever fra de frie grundskoler og over i folkeskolen. Ser man på den socioøkonomiske forskel på elever, der går i folkeskole, og elever, der går i privatskole, fremgår det, at den samlet set er meget lille. Ser man på tosprogethed, fremgår det ligeledes, at der er en meget lille forskel. Men alle disse kedsommelige fakta har ikke hindret Anne Vang i at erklære krig mod privatskolerne eller hindret sundhedsministeren i at udtale:

»Vi skal finde modeller, som enten tvinger eller motiverer privatskolerne til at tage et samfundsansvar.«

I stedet for at hylde småligheden og ensliggørelsen ville jeg ønske, at Folketinget ville vise, at der også kan være højt til loftet her i forsamlingen. Derfor foreslår jeg, at vi på en række områder skaber bedre rammevilkår for de frie grundskoler, så vi samlet set får en bedre grundskole. Til dem, som måske kunne fristes til at folde småligheden ud og lufte en bekymring for, at der går noget fra folkeskolen, vil jeg lige minde om, at alle børn skal i skole. Det er vores pligt herinde at sørge for, at der er gode rammer for gode skoler, ikke at bestemme, hvilken skole der er bedst for det enkelte barn.

Jeg foreslår derfor at sætte koblingsprocenten op igen til 75 pct.; at deadline for anmeldelse af nye skoleinitiativer rykkes tilbage til den 1. februar forud for skolestart, som det var tilfældet før lovændringen i 2006; at depositum stillet af en forældregruppe ved anmeldelse af en ny skole skal tilbagebetales, såfremt skoleprojektet ikke realiseres; og at frie skoler skal kunne oprette vuggestuer. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen.

Tak. Og tak til ordføreren. Jeg synes faktisk, det er rigtig vigtigt, at de mange ord, som er blevet sagt nu her fra talerstolen, også kommer ud i offentligheden. Der er lige et enkelt spørgsmål, jeg gerne vil stille ordføreren for forslagsstillerne, i forbindelse med det med depositummet: Kunne ordføreren se nogle muligheder i, at man i stedet valgte at fastfryse eller sætte det indbetalte beløb i depot, f.eks. for en 2-årig periode, sådan at man på den måde gav nogle forældre en længere tidsfrist til at få etableret en ny friskole?

Ordføreren.

Det synes jeg er et rigtig spændende forslag. Det, jeg hører ordføreren sige, er noget, som vi er optaget af i både Liberal Alliance og Venstre, nemlig at vi ikke skal genere de mennesker, der viser borgerinitiativ og opretter en friskole. Jeg forstår det sådan, at det også er ordførerens ærinde. Så vi er helt klart samarbejdsvillige, hvis Venstre har forslag, der kunne gøre, at vi kan gøre det lettere at oprette friskoler og ikke genere de borgere, der tager initiativ.

Anni Matthiesen.

Jeg synes i hvert fald, det er vigtigt at få sagt her i dag, at det her er noget, vi måske skulle prøve – også under udvalgsarbejdet her efterfølgende – at grave lidt dybere i, så vi ligesom kan finde ud af, om det kunne være en løsning at gøre det på den måde. Dermed kan vi jo egentlig undgå, at nogle af de samme forældre bliver økonomisk belastet ved også at skulle ud i en anden runde for at få samlet penge nok ind til at starte en ny friskole.

Ordføreren.

Jamen jeg synes som sagt, det er et rigtig spændende forslag. Lad os tage det op i udvalget og se på det. Det kunne være, at det kunne forbedre mulighederne for friskoleforældrene. Så mange tak for forslaget.

Hr. Troels Ravn for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil ikke så meget gå ind i den mytedannelse og fordomsfuldhed, som jeg mener der var i ordførerens tale om folkeskolen. Jeg vil sådan set, som jeg gjorde opmærksom på i min ordførertale, i stedet opfordre til, at Liberal Alliance går aktivt ind i arbejdet med at løfte folkeskolen, så vi gør en god skole bedre.

Jeg vil i stedet sætte spørgsmålstegn ved, om vi skulle være smålige. Vil ordføreren og Liberal Alliance anerkende, at friskolernes økonomi egentlig sådan samlet set ser ganske fornuftig ud? Overskuddet i 2011 var på 145 mio. kr., og det er næsten 90 mio. kr. større end i 2010; og antallet af skolelukninger i 2011 og 2012 er på samme niveau som de seneste foregående år, og det vil altså sige, efter at genopretningspakken trådte i kraft. Den skulle altså dermed ikke have haft indflydelse på antallet af skoler.

Men særlig med hensyn til det økonomiske: Vil ordføreren ikke anerkende, at der faktisk er et ret pænt overskud i friskolerne?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at de frie grundskoler er enheder, som har ansvar for deres egen økonomi; det er bl.a. derfor, at de fungerer så fremragende. Det betyder så også, at de kan spare penge op og bruge dem senere. Det betyder, at de har en anden ansvarlighed over for deres budget, og det er noget af det, der virkelig gør, at de frie grundskoler får hver en øre til at ramme rigtigt. Så hvis det, ordføreren antyder, er, at de skulle lade være med at sætte penge til side til investeringer, sådan at ordføreren ikke kan sidde og holde øje med, hvor mange penge de har stående på kontoen, så er jeg altså bare fuldstændig uenig.

Så siger ordføreren det her med, at han inviterer mig ind i forhandlingslokalet. Det er jeg da glad for. Det er mange gange meget usikkert, om ministeriet vil invitere Liberal Alliance ind i lokalet eller ej, men jeg kan bare sige: Jeg kommer til at blande mig i folkeskoledebatten alt det, jeg kan, uanset om det bliver inden for lokalet eller uden for lokalet.

Troels Ravn.

Udmærket. Tak for svaret om økonomien. Jeg hørte det også, som om ordføreren faktisk giver mig ret i, at friskolerne ikke er forarmede.

Jeg vil også gerne lige ind på det om det sociale ansvar. Vil ordføreren ikke også anerkende, at regeringen faktisk også er med til at understøtte, at friskolerne kan løfte et socialt ansvar, netop i og med at der på finanslovforslaget for 2013 og frem er afsat en årlig fripladspulje på 28 mio. kr. til de frie grundskoler?

Ordføreren.

Forarmelse. Hvis ordføreren havde hørt efter, da jeg holdt min ordførertale, havde han også hørt, at det i første omgang slet ikke er skolerne, jeg er bekymret for – det er forældrene, det er børnene, det er de familier, som skal have mulighed for at vælge de frie grundskoler til. Jeg er da sådan set ikke så optaget af, hvad der står på friskolernes konto. De skal bruge det budget, de har, så godt som muligt. Det er jo det, de er sat i verden for. Og så skal vi give mulighed for, at alle forældre, alle familier kan vælge de frie grundskoler til.

Det er udmærket med fripladser, men jeg så jo hellere, at vi i stedet for at klientgøre mennesker sørgede for, at familier havde et reelt frit valg, i forhold til hvilken skole de gerne vil have deres børn på, i stedet for at de skal komme og bede om almisser.

Hr. Lars Barfoed for en kort bemærkning.

Den måde, vi indretter vores skole på, afspejler jo også i en vis udstrækning, hvilket samfund vi vil have. Er det Liberal Alliances vision, at vi skal have det der A- og B-opdelte samfund, hvor det ikke er sådan, som vi ellers har kendt det, at direktørens datter går sammen med rengøringsassistentens søn i samme klasse i den lokale folkeskole? Er det det samfund, hvor vi alt efter social status skal bo nogle bestemte steder, og hvor nogle vælger at bo lidt tættere ved vandet end andre? Er det sådan, at det skal være ens sociale baggrund, der skal bestemme, hvilken type skoler man skal gå i? Er det Liberal Alliances samfundsvision?

Ordføreren.

Frihed og forskellighed er pejlemærkerne for Liberal Alliance. Ensretning og tvang er ikke pejlemærker for Liberal Alliance.

Hr. Lars Dohn.

Når ordføreren bruger et udtryk som borgerinitiativ, er der noget inde i mit hoved, der gør, at jeg ser helt anderledes på det. Jeg ser nemlig sådan på det, at det er noget, der handler om at udvise borgeradfærd, altså at have et fælles ansvar for det fælles samfund, og ikke brugeradfærd, altså en shoppingmentalitet, hvor man vælger skoler, som om de var en vare.

Det, jeg hører ordføreren give udtryk for, er jo, at man vil dyrke shoppingmentaliteten i forhold til skolevalg.

Ordføreren.

Men nu er det jo ikke overraskende, at verden ser noget forskellig ud, alt efter om man er Enhedslisten eller Liberal Alliance. Og det, som ordføreren kalder en shoppingmentalitet, er jo nok det, jeg vil kalde godt forældreskab og aktivt medborgerskab, altså at man tager et ansvar for sine børns uddannelse: at man vælger den skole, som er bedst præcis til de børn, og at man måske også er med til at oprette en lokal skole og indrette den sammen med andre forældre, og at man kommer og gør rent, bager kage og afholder undervisning, hvis det er relevant. Det er aktivt medborgerskab – det har ikke meget med shopping at gøre.

Så tror jeg, at vi er nået til vejs ende. Tak til ordføreren og de øvrige ordførere.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.