L 106 Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab.

(Ægteskab mellem to personer af samme køn).

Af: Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 14-03-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 20-03-2012
Betænkning afgivet 29-05-2012
Tilføjelse til betænkning 31-05-2012
Betænkning afgivet 06-06-2012
2. behandlet/henvist til udvalg 06-06-2012
Tillægsbetænkning afgivet 06-06-2012
3. behandlet, vedtaget 07-06-2012
Ministerområde:
Social- og Integrationsministeriet
Resumé:
Det overordnede formål med loven er at give personer af samme køn mulighed for at indgå ægteskab ved en kirkelig handling i stedet for som i dag alene at kunne indgå registreret partnerskab ved en borgerlig handling.
Det fastslås derfor, at ægteskabsloven finder anvendelse på ægteskab både mellem to personer af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn.
Samtidig ophæves partnerskabsloven, og det bliver muligt at omdanne et registreret partnerskab til et ægteskab.
Endelig får et ægteskab indgået mellem to personer af samme køn indtil videre de samme retsvirkninger som et registreret partnerskab.

Loven skal ses i sammenhæng med loven om præsters ret til at undlade at vie to personer af samme køn, fremsat af ministeren for ligestilling og kirke.

Loven træder i kraft den 15. juni 2012.
Afstemning:
Vedtaget 85 stemmer for forslaget (V, S, RV, SF, EL, LA, KF) 24 stemmer imod forslaget (Anne-Mette Winther Christiansen (V), Peter Juel Jensen (V), Lars Christian Lilleholt (V), Ulla Tørnæs (V), Troels Lund Poulsen (V), Birthe Rønn Hornbech (V), Hans Andersen (V), Jane Heitmann (V), Anni Matthiesen (V), DF, Tom Behnke (KF), Lene Espersen (KF)) 2 stemmer hverken for eller imod forslaget (Louise Schack Elholm (V), Torsten Schack Pedersen (V))