Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 129:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Godkendelse af specialundervisning i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 28.03.2012).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fru Karen Ellemann som ordfører for Venstre.

Tak, hr. formand. Det lovforslag, som vi nu skal behandle, vil give børne- og undervisningsministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om, at bopælskommunen i anbringelsessager, hvor barnet bliver placeret i en anden kommune, skal kunne inddrages og godkende det undervisningstilbud, som gives af den kommune, hvor barnet bliver anbragt, og det lyder egentlig helt logisk som udgangspunkt, nærmest som en overraskelse, at det ikke er sådan allerede.

I Venstre mener vi helt grundlæggende, at det er ret vigtigt, at der tages udgangspunkt i det enkelte barn og det enkelte barns behov, og at det selvfølgelig tilgodeses i videst muligt omfang. Det åbner så en diskussion om, hvem der har bedst kendskab til barnets behov. Og der må man sige, at det selvfølgelig er afgørende, at de, som skal finde det korrekte skoletilbud osv., har kendskabet til det pågældende barn, når der skal foretages vurderinger af, hvilke undervisningstilbud der skal tilbydes barnet.

Spørgsmålet er så, hvor sådan et kendskab ligger bedst, men formentlig kunne man gå ud fra, at det ligger hos den kommune, hvor barnet har sin bopæl, altså i bopælskommunen, og derfor mener vi, at det er ganske rimeligt, at det er bopælskommunen, der får indflydelse på, hvilket undervisningstilbud barnet gives, da det også er bopælskommunen, som finansierer det undervisningstilbud.

Der er også det element i lovforslaget, som vi mener handler om, at det vil bidrage til at sikre inklusionen af de anbragte børn og af børn, som er henvist til dagbehandlingstilbud i en anden kommune end bopælskommunen. Inklusion er dels vigtigt ud fra målet om, at elevernes udvikling og læring så vidt muligt bør understøttes i den almindelige folkeskole, dels fordi det kan være med til at sænke de i forvejen meget høje udgifter, der er forbundet med, at en stor andel elever udskilles til specialundervisning.

Så altså helt grundlæggende er det et lovforslag, vi støtter, for det er vigtigt at sikre, at undervisningen tilbydes med udgangspunkt i barnets behov og med målet om inklusion i den almindelige folkeskole, når dette er muligt, og det er også baggrunden for, at vi bakker det op.

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.

Tak. Hensigten med dette lovforslag er ud fra barnets bedste at inkludere flere børn i folkeskolen, og at kommunerne får mere fleksibilitet i deres tilrettelæggelse af undervisningen af elever med særlige behov. Derfor foreslås det, at der fastsættes regler om bopælskommunens inddragelse og godkendelse af undervisningstilbud til børn, som er anbragt eller henvist til dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted i en anden kommune.

Socialdemokraterne mener, det giver god mening, netop at den kommune, der kender barnet bedst, også får mulighed for at have indflydelse på børnenes skolegang. Bopælskommunen vil således få mulighed for at foreslå, at barnet kan komme i en almindelig folkeskole med støtteforanstaltninger, hvis det er det, der er behov for.

Høringen viser, at der er en generel opbakning til lovforslaget, eksempelvis udtaler Børnerådet, Danmarks Lærerforening, Danske Regioner og Skolelederforeningen, at man kan støtte forslaget, idet det sikrer, at det henviste undervisningstilbud såvel fagligt som socialt kan tilgodese barnets behov. Og det er det helt centrale. Der vil også fremover være mulighed for, at forældrene kan indbringe spørgsmålet om henvisning af deres barn til specialundervisning i dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, hvilket også er vigtigt, og derfor kan Socialdemokraterne støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Lovforslaget er en udløber af aftalen mellem den tidligere regering og Kommunernes Landsforening fra 2010, og sagen handler i sin enkelthed om de ca. 3.000 børn, der er anbragt uden for hjemmet, og som er henvist til specialundervisning i dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder. Hvis et barn henvises til specialundervisning i en anden kommune, skal kommunen, hvor barnet bor, godkende tilbuddet, og det siger folkeskoleloven ikke noget om i dag. Det er jo bopælskommunen, der betaler. Fremover skal den altså godkende tilbuddet. Det er for at undgå, at der bliver henvist til dyrere tilbud, der ikke nødvendigvis er bedre. Bopælskommunen kan ud fra faglige grunde henvise til et tilbud i folkeskolen, og kan de ikke blive enige om, hvor tilbuddet skal ligge, må de henvise eleven til et tilbud i en folkeskole.

Det giver alt sammen god mening, og derfor kan Dansk Folkeparti støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lotte Rod som ordfører for Det Radikale Venstre.

Med det her lovforslag tilføjer vi et ekstra stykke til folkeskoleloven, som giver børne- og undervisningsministeren mulighed for at præcisere reglerne for børn og unge, der er i dagbehandlingstilbud eller er anbragt på et anbringelsessted i en anden kommune. Fremover skal bopælskommunen inddrages i valget af det undervisningstilbud, som den unge får i skolekommunen, og godkende det. Bopælskommunen skal også inddrages, hvis skolekommunen ønsker at ændre undervisningstilbuddet væsentligt som følge af, at barnets undervisningsbehov har ændret sig. Tanken er, at der skal være en tættere sammenhæng mellem undervisnings- og finansieringsansvaret, ved at skolekommunen, der fastsætter undervisningstilbuddet, taler tættere sammen med bopælskommunen, der betaler for det.

Lovforslaget er tænkt som en del af pakken for at skabe en mere inkluderende folkeskole, idet det præciseres, at børn skal gå i en almindelig klasse, specialklasse eller på specialskole, hvis det giver mening for dem. Det er kun børn, der har så store vanskeligheder, at det i kortere eller længere tid er mest hensigtsmæssigt at undervise dem på deres anbringelsessted, der kan henvises til specialundervisning på anbringelsesstedet, og det samme gælder for børn, der er henvist til et dagbehandlingstilbud.

Lovforslaget ændrer ikke ved, at forældrene kan indbringe afgørelse om henvisning, afslag eller tilbagekaldelse af henvisning til specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.

Lovforslaget er arvet fra den tidligere regerings aftale om kommunernes økonomi, og det står den nye regering ved. For Radikale Venstre er det helt afgørende, at inklusionen også i virkeligheden bliver oplevet som et pædagogisk projekt og ikke som en spareøvelse.

Med de ord kan Radikale Venstre støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Annette Vilhelmsen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Børn, der er anbragt på institution eller i dagbehandlingstilbud, er ofte børn, der har eller har haft det svært. De kan have problemer på hjemmefronten, mange har været udsat for svigt, utallige skoleskift, og mange er fagligt eller socialt bagud i forhold til deres jævnaldrende. For os som for alle andre er det rigtig vigtigt, at disse børn reelt får en chance for en ny start.

Det er helt afgørende, at vi gør, hvad vi kan for at sikre, at det anbragte barn får den undervisning, der såvel fagligt som socialt bedst kan tilgodese dets behov. I nogle tilfælde er det bedst for barnet at få undervisning på de interne skoler, og i andre tilfælde er det bedst for barnet at følge en undervisning på den lokale folkeskole. Lovforslaget giver mulighed for en styrket faglig dialog mellem bopælskommunen og kommunen, hvor anbringelsesstedet ligger, om, hvordan barnet får det bedst mulige undervisningstilbud. Vi er meget tilfredse med, at det nu sikres, at bopælskommunen inddrages bedre i forhold til beslutningen om, hvilken undervisning barnet skal følge. Det er positivt, da bopælskommunen ofte har størst kendskab til barnet og også dermed indsigt i barnets behov. Det er også vigtigt, at man sikrer, at barnet og forældrene inddrages ordentligt og reelt i beslutningen om dets undervisning.

Det er afgørende for os at understrege, at økonomiske overvejelser ikke må veje tungere end hensynet til at sikre barnet den mest passende undervisning. Det er på ingen måde hensigten med dette lovforslag, at det er økonomien, der sætter overskriften.

Vi ser desuden frem til den undersøgelse af kvaliteten af undervisningen på de interne skoler, på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud, som en tværministeriel arbejdsgruppe arbejder med. Børn, der er anbragt og kan være i en svær livssituation, har stadig krav på en god undervisning og den bedst mulige fremtid. For os er det helt afgørende, at vi fortsat indsamler viden, evaluerer indsatsen, så vi kan være sikre på, at børn i dagtilbud og på anbringelsessteder får de undervisningstilbud, der bedst muligt imødekommer deres sociale og faglige behov. På den baggrund anbefaler vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Lars Dohn som ordfører for Enhedslisten – jeg udtaler måske efternavnet forkert, men det er måske et spørgsmål om, hvor man lægger trykket.

Nej, det var meget, meget fint udtalt. Og tak for velkomsten.

Når Enhedslisten ikke kan støtte det her forslag, er det, fordi vi ikke er enige i det udgangspunkt, der ligger for den inklusionsproces, der er lagt op til at gennemføre med en række lovforslag. Det skyldes altså, at vi vurderer, at rammerne for en succesfuld inklusion ikke er til stede. Så det er altså selve den proces, der er lagt op til, som vi ikke har tillid til vil blive vellykket.

Vi er bekymrede for, at det vil blive økonomien og en bestemt politisk dagsorden, der afgør, hvilke tilbud børn og unge ender med at modtage, og det er ikke en risiko, vi ønsker at medvirke til. I Enhedslisten vil vi meget gerne være med til at sikre, at alle elever får den undervisning, de har behov for, og vi vil også gerne se på, om det skal gøres anderledes end i dag. Det er ikke sikkert, at vi i forbindelse med inklusion har løst alle spørgsmål på den allerbedste måde – det er jeg endda sikker på at vi ikke har. Så det er ikke en afvisning af at ville medvirke i løsningen af det, men så skal vi altså påtage os det her virkelig store ansvar, som det er at sikre nogle langt bedre betingelser i folkeskolen. Og det er faktisk det, det handler om, altså at sikre de nødvendige økonomiske rammer; det er at forbedre undervisningsmiljøet; det er at efteruddanne lærerne; det er at opprioritere PPR's rolle i stedet for at nedprioritere den; og det er at inddrage forældre og elever på en rigtig og tillidsfuld måde.

Så vi kan ikke anbefale forslaget.

Tak til ordføreren, der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Merete Riisager fra Liberal Alliance som ordfører.

I Liberal Alliance støtter vi en bedre koordinering på dette område. Liberal Alliance støtter generelt bestræbelserne på at skabe en inkluderende grundskole, hvor vi i stedet for at stigmatisere børn og dræne almenområdet for ressourcer reserverer specialundervisning til et mindre antal børn med behov, som den almindelige klasse ikke formår at løfte. Det gør vi bl.a. ved at forbedre værktøjerne til differentieret undervisning og udvise respekt for de forskelle, der eksisterer blandt børn. Bare fordi man er særlig, eller måske endda lidt sær, er det ikke sikkert, man skal have et specialtilbud eller afgrænses af en diagnose.

Men nu handler L 129 jo om mere end den inkluderende skole. Det handler om væsentligheden i at styrke samarbejdet mellem bopælskommunen og den kommune, hvor barnets anbringelsessted ligger. Jeg mener ganske enkelt, at der er god fornuft i at inddrage bopælskommunen, sådan som det her er beskrevet, og vi kan derfor støtte en vedtagelse af lovforslag nr. L 129.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mike Legarth som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak, hr. formand.

Et af de temaer, der fylder rigtig meget i debatten ude i kommunerne i øjeblikket, er, hvordan folkeskolen kan rumme flere elever, også elever med specielle behov. Specialundervisning og vidtgående specialundervisning fylder stadig mere i budgetterne, og vi Konservative har faktisk flere gange påpeget, at det ikke er en hensigtsmæssig balance, der forefindes. For midlerne kan bruges mere hensigtsmæssigt til bedre gavn for eleverne, ved at man undlader at udskille så mange elever til specialundervisning og i stedet integrerer de elever i normalklasserne. Så det giver god mening at holde igen med at udskille børn til specialundervisning og altså at inkludere flere børn, men samtidig er det vigtigt for os Konservative at tilkendegive, at ikke alle børn kan inkluderes. Der er børn, der har så specielle behov, at de ikke kan rummes.

Lovforslaget her har til formål at styrke samarbejdet mellem kommuner, der er henholdsvis hjemkommune og anbringelseskommune for et barn. Mange anbragte børn udskilles til specialundervisning, og der er behov for at styrke samarbejdet mellem den kommune, hvor dagbehandlingen eller anbringelsesstedet ligger, altså beliggenhedskommunen, og bopælskommunen, altså den anbringende kommune. Hensigten er nemlig at få en større koordinering mellem de to, hvor barnets hjemkommune altså er med til at godkende det anbragte barns uddannelsestilbud.

Mange af høringssvarene peger på, at det fortsat skal sikres, at undervisningstilbuddet fagligt og socialt kan tilgodese barnets behov, og det er hovedmålsætningen for os Konservative. Og med de betragtninger støtter Det Konservative Folkeparti lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det børne- og undervisningsministeren.

Jeg vil også gerne her sige tak til ordførerne for den brede opbakning til lovforslaget – et lovforslag, som i øvrigt også har bred opbakning blandt de høringspartnere, som har afgivet svar i forbindelse med det.

Det er et lovforslag, som alle ordførere har været inde på, der skaber mulighed for, at flere elever, der er henvist til dagbehandlingstilbud eller er anbragt på anbringelsessteder, kan undervises i folkeskolen. På den måde giver lovforslaget mulighed for at fastsætte rammer for samarbejdet og en styrket faglig dialog mellem bopælskommunen og den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet ligger, med henblik på at fastlægge et relevant undervisningstilbud til barnet.

Det er et lovforslag, som er fremsat på baggrund af rapporten, der hedder »Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring«, fra 2010. Noget af det, rapporten foreslår, er, at kommuner bør tilstræbe, at børn, som er anbragt uden for hjemmet, i størst muligt omfang tilbydes undervisning i den almindelige folkeskole. Rapporten peger også på, at der ofte opstår et problem mellem kommunerne, når en elev af sociale årsager anbringes i en anden kommune, fordi visitationskompetencen og finansieringskompetencen ikke ligger hos den samme kommune.

Undersøgelser af effekten af specialundervisning indikerer, at en stor del af de elever, der i dag udskilles i specialklasser og specialskoler, herunder interne skoler, også vil kunne modtage støtte i den almindelige folkeskole.

Lovforslaget her har været drøftet i folkeskolens forligskreds, og jeg vil også godt sige tak for den brede støtte, der har været i forligskredsen i forhold til at tænke i, hvordan vi reelt får et godt og fælles tilbud til børn, som har nogle forskellige udfordringer, men som godt kan blive hjulpet inden for fællesskabets rammer, men selvfølgelig sådan, som også andre har nævnt herfra, og som det altid skal være, at de børn, der har brug for ekstraordinær støtte, fortsat kan få det. Det her handler jo om, hvordan man kan sikre, at der er den rigtige dialog i forhold til bopælskommunen og de familier, der har behov.

Der er for tiden nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal gennemføre en undersøgelse af kvaliteten af anbragte børns undervisning på interne skoler og samarbejdsrelationerne mellem skolemyndigheder, socialforvaltning, den interne skole og forældre. Det er hensigten, at arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde i maj måned i 2012, med henblik på at arbejdsgruppens rapport kan indgå i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2013. De foreløbige resultater af undersøgelsen viser, at de interne skoler har svært ved at redegøre præcis for antallet af timer, der undervises i i de enkelte fag. Undervisningen fokuserer på fag som dansk, matematik og engelsk, og en relativt høj andel af elever fritages for andre fag i fagrækken samt fra de obligatoriske test. Dette skal ses i lyset af, at de fleste børn ikke er fagligt alderssvarende og har oplevet mange brud i deres skolegang.

Jeg ser i øvrigt frem til at kunne svare på eventuelle spørgsmål i forbindelse med udvalgsarbejdet. Tak for den brede og positive modtagelse.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til børne- og undervisningsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.