B 5 Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af rocker- og indvandrerbander.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2011-12
Status: Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 27-10-2011
1. behandlet/henvist til udvalg 03-02-2012
Betænkning afgivet 03-05-2012
2. behandlet/forkastet 10-05-2012
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Ifølge beslutningsforslaget skulle regeringen søge at opløse de rocker- og indvandrerbander, der havde deltaget i den verserende bandekrig, ved dom på grundlag af et foreløbigt forbud, der meddeltes af justitsministeren eller af en anden myndighed, der var bemyndiget hertil af justitsministeren, jf. grundlovens § 78, stk. 3, 2. pkt.

Forslagsstillerne henholdt sig bl.a. til, at Københavns Byret den 19. september 2011 afgjorde, at Hells Angels havde været i krig med en række indvandrerbander i København. 15 HA-støtter blev kendt skyldige i kølleoverfald, opbevaring af våben og sprængstof samt 6 drabsforsøg. På baggrund af dommens ordlyd havde professorer i hhv. forfatningsret og strafferet vurderet, at dommen umiddelbart syntes at tilsige, at der var grundlag for at opløse de implicerede rocker- og indvandrerbander ved dom.
Afstemning:
Forkastet 14 stemmer for forslaget (DF) 91 stemmer imod forslaget (V, S, RV, SF, EL, LA, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget