Ministeren lod på Europaudvalgets møde den 6. maj 2011 forstå, at folk, der arbejder i Danmark skal efterleve danske løn- og arbejdsvilkår. Imidlertid ligger der i forhandlingerne om EU-Indien frihandelsaftalen den udfordring, at der fra indisk side presses på for at indiske arbejdstagere, der skal kunne komme ind på det europæiske (og danske) arbejdsmarked, klassificeres som selvstændige, eller som en del af en serviceydelse, og derved kan omgå dansk lovgivning og overenskomstaftaler, der beskytter herboende arbejdstagere. Ministeren bedes redegøre for, hvordan man kan sikre, at det alene sker på de enkelte landes arbejdsmarkedsvilkår, samt give en vurdering af, hvad der gøres for at lukke dette hul i forhandlingerne?
                
              
          
      
    
      
        
        
      
    
      
    
      
    
      
        
        
            
            
                
                  Dato: 24-05-2011
                
              
          
      
    
      
        
        
            
            
                
                  Status: Endeligt besvaret
                
              
          
      
    
      
        
        
      
    
      
        
        
            
            
                
                  Emne: 
                
              
          
            
            
                
                  socialpolitik, samarbejde med 3. lande