Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 79:

Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (Ændring af tillægstakster til særlig prioriterede elevgrupper).

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 25.11.2009).

Forhandlingen er åbnet. Fru Britta Schall Holberg som ordfører for Venstre.

Det har vist sig at være en stor succes, at folkehøjskolerne har haft en mentorordning på forsøgsbasis finansieret af satspuljemidler. Forsøgene har vist, at de unge, der er i risikogruppen for aldrig at få gennemført en uddannelse, blev motiveret og følte sig kvalificeret til at finde vej til en kompetencegivende uddannelse, når de havde en mentor ved deres side.

Derfor permanentgøres ordningen nu, samtidig med at den udvides til også at gælde husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Ordningen vil nu blive finansieret over Undervisningsministeriets almindelige bevillinger i stedet for over satspuljemidler. Det vil ud over tilførslen af nye midler fra ministeriet betyde en forenkling af takstsystemet, så den tillægstakst, der gives, sikrer skolerne mulighed for at etablere et permanent tilbud til elever, der har behov for det, om, at de hjælpes ind til en kompetencegivende uddannelse. Derudover bliver der mulighed for at hjælpe de her elever med egenbetalingen.

Det er utrolig positivt, at både efterskoler og højskoler i disse år er så optaget af, at så mange unge som muligt bliver sporet ind på en kompetencegivende uddannelse. Rent faktisk er disse skoler utrolig optaget af netop den debat, som har været ført her for et øjeblik siden. Og det tjener dem til stor ære, at de går så optaget ind i det, fordi det jo er til gavn for samfundet, men det er sandelig også i allerhøjeste grad til gavn for den unge, der bliver hjulpet til at få et fodfæste, som vedkommende ellers ikke ville få.

Midlet er jo sådan set i relation til lovforslag nr. L 79 snublende nærliggende. Den usikre og vankelmodige unge, der måske også er lidt svag kundskabsmæssigt, har brug for et voksent menneske, der tager på sig at hjælpe den unge ind på rette spor, bl.a. med støtte og hjælp til at få udarbejdet en uddannelsesplan og komme i gang med at virkeliggøre denne uddannelsesplan.

Det er ikke underligt, at forsøget med mentorer er blevet en succes. Det betyder jo i al sin enkelhed, at den unge ikke står alene, men kan få støtte til at komme videre i sin tilværelse. Venstre kan derfor i den grad støtte forslaget til en hurtig behandling. Men jeg synes, at vi under udvalgsarbejdet skal se på, om Efterskoleforeningen har ret, når de i det bilag, de har fremsendt, skriver, at det er uheldigt, at lovforslaget viderefører en unødig bureaukratisk bestemmelse om, at tillægstaksten kun udløses, hvis en elev har gennemført mindst 12 uger af et kursus. Det er jo svagere elever, vi taler om her, og derfor kan det være et meget stort krav at forlange af dem, at de skal gennemføre et 12-ugers-kursus, før taksten udløses, sådan at hele økonomien hænger på skolerne.

Det er vigtigt i udvalgsarbejdet at minde ministeren om, at han har lovet at se på den måde, tillægstaksterne er skruet sammen på, når selvejeranalysen kommer. Det vil vi fastholde ministeren på i udvalgsarbejdet.

Tak til Venstres ordfører. Fru Christine Antorini som ordfører for Socialdemokraterne.

Da den forrige ordfører, ordføreren for Venstre, så udmærket redegjorde for fordelene ved den forsøgsordning, der har været, med også at kunne tilknytte mentorer til unge, der går højskolevejen, vil vi fra Socialdemokraterne fuldt og helt læne os op ad det, som Venstres ordfører sagde. Vi synes også, det er en rigtig god idé, erfaringerne er gode, og det er den rigtige vej at gå, at man inden for højskoleverdenen også kan få tilknyttet mentorer, og vi støtter derfor forslaget. Vi har også noteret os, at midlerne til det er nogle midler, som Undervisningsministeriet finder inden for egne rammer, og det gør det som regel altid lettere for ministeriet, når det er, at gode forsøg skal fortsætte. Men uanset hvad, kan vi i hvert fald konstatere, at det nu bliver gennemført som en permanent ordning, som vi støtter.

Tak til ordføreren. Fru Marlene Harpsøe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Vi i Dansk Folkeparti er meget opmærksomme på, at så mange som muligt får en ungdomsuddannelse. Regeringen har jo fastlagt et mål for, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse i 2015, så der er al mulig grund til at stræbe efter at nå den målsætning, og det her lovforslag vil bidrage til, at vi kan nå målsætningen. For det handler om fremtidens velfærd. Vi har en stor generation af ældre og en mindre generation af unge, og det er udfordringen. Det er derfor også vigtigt, at så mange som muligt tager en uddannelse, for uddannelse øger kompetencerne og sikrer beskæftigelse, og det er den måde, som vi også i fremtiden skal sikre velfærdsstaten på, og med det lovforslag, vi behandler nu, bidrages der altså til, at Danmark kan nå den målsætning.

Lovforslaget har til hensigt at gøre en forsøgsordning permanent, en forsøgsordning, der har bestået i, at der på en række folkehøjskoler i perioden fra 2007 til i år har været en mentorordning for unge uden en kompetencegivende uddannelse. Der er tale om en gruppe af svage unge, og for Dansk Folkeparti er det vigtigt, at der ikke er nogen, der opgives. Nogle har behov for mere vejledning og støtte, end andre har, og derfor ser vi også i Dansk Folkeparti positivt på, at forsøgsordningen gøres permanent, både af hensyn til den unge selv og til opfyldelsen af 95-pct.-målsætningen, og selvfølgelig også i forhold til at vi skal sikre velfærden i fremtiden. Så Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget, og vi vil medvirke positivt i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. SF's ordfører, fru Nanna Westerby.

Som der er blevet redegjort for tidligere, viderefører det her forslag den mentorordning, der har været på folkehøjskoler, og udvider den til også at gælde husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Vi synes i SF, at det er en rigtig god idé, at man giver flere institutioner en mulighed for at bidrage til, at vi opnår den her 95-procents-målsætning, som vi har diskuteret meget i løbet af dagen. Så vi støtter varmt det her forslag.

Vi støtter varmt, at man udvider den her kreds, og at det ikke længere skal være midlertidigt finansieret gennem forsøgs- og udviklingsmidler via satspuljemidler. Vi synes, at det er et helt igennem sympatisk forslag.

I lighed med Venstres ordfører, som holdt en ganske glimrende ordførertale, vil vi jo også pege på det her ønske fra Efterskoleforeningen om, at de her tillægstakster ikke først skal falde efter 12 uger, hvor eleverne har gået der og jo har været en udgift for skolen. For at skolerne kan få sikkerhed synes vi, at der skal ses på de her tillægstakster. Det har undervisningsministeren jo også tidligere tilkendegivet. Det vil vi selvfølgelig også se på under udvalgsbehandlingen. Vi vil spørge ind til, hvordan det er gået med de drøftelser med de organisationer på det her område, om der har været nogle drøftelser, eller eventuelt hvornår man har tænkt sig at tage fat på det.

Men helt overordnet kan vi altså støtte et rigtig godt lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Henrik Rasmussen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Den konservative gruppe bakker op om dette lovforslag, som understøtter regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015.

Med dette lovforslag videreføres den såkaldte mentorordning på folkehøjskoler som en permanent ordning. Samtidig udvides ordningen til også at gælde husholdningsskoler og håndarbejdsskoler – det sker ved en omlægning af tillægstaksterne for særligt prioriterede elevgrupper og ved tilførsel af ekstra midler. Fordelene ved mentorordningen er, at den omfatter unge uden kompetencegivende uddannelse. For os er det vigtigt at understøtte en gruppe af unge, der er i risiko for aldrig at gennemføre en ungdomsuddannelse, så de kan blive motiveret og kvalificeret til at finde vej til en kompetencegivende uddannelse.

Formålet med den nye tillægstakst er, at skolerne gennem tillægstaksten får mulighed for at etablere et mentorforløb for de unge og dermed at støtte indsatsen for at hjælpe disse unge tilbage til det ordinære uddannelsessystem.

Efterskolerne har også, som det tidligere er blevet nævnt, gjort opmærksom på den lidt dumme bremse ved tillægstaksterne, når eleven gennemfører mindst 12 uger. Derudover vil det måske også være interessant at indarbejde efterskolerne mere i forhold til 95 pct.-målsætningen.

Så De Konservative bakker op om forslaget, og jeg skal sige fra Liberal Alliance, at de også bakker op om forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Fru Marianne Jelved som ordfører for Det Radikale Venstre.

Det Radikale Venstre kan også støtte lovforslaget. Vi synes, det er glimrende, at der har været lavet forsøg, som i det her tilfælde viser, at det faktisk virkede efter hensigten, når unge, som ellers har svært ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse, blev vejledt igennem et forløb, der gjorde, at de fandt vej til en kompetencegivende uddannelse, som der står.

Vi synes, det er i orden at inddrage nogle flere områder i ordningen, og jeg vil meget gerne erklære mig enig med fru Britta Schall Holberg i det, Venstres ordfører sagde om efterskolernes henvendelse, som jeg synes vi må tage op i udvalget og få et samarbejde med ministeren om at finde en løsning på. Det vil være rigtig fint.

Tak til ordføreren. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Vi støtter i Enhedslisten også forslaget. Det er et godt forslag, for det er jo dejligt, når der sker det, at forsøg bliver gjort permanente. Der er rigtig mange gode forsøg, som drukner, fordi man måske godt lige kunne finde sådan en enkelt bevilling i en eller anden pulje, men når der så skal en fast bevilling til, kniber det. Det er rigtig godt, at det her forslag har fundet vej til de faste bevillinger, og at det nu bliver gjort permanent.

Det er meget positivt, at Venstres ordfører i sin tale tager indvendingen fra Efterskoleforeningen op. Jeg håber meget, at ministeren vil lytte til den kritik, som man jo sådan set har kunnet høre fra alle ordførere, og som jeg mener at Efterskoleforeningen har helt ret i.

Tak til ordføreren. Undervisningsministeren.

Jeg vil gerne takke for den meget brede tilslutning, der er til forslaget om denne permanentgørelse af en særlig takst for unge uden kompetencegivende uddannelse.

Forslaget er et led i ungeplanen, altså et led i at vi gerne skulle nå, at 95 pct. af en ungdomsårgang senest i 2015 får en ungdomsuddannelse. Meningen er, at denne mentorordning, som her kan finansieres, skal være noget, som Ungdommens Uddannelsesvejledning skønner er et vigtigt bidrag til, at den unge kan tage en uddannelse. Det skal stå i den unges uddannelsesplan, og derved bliver det et led i ungepakken.

Endvidere er der jo det gode ved modellen, at vi nu holder op med at sondre mellem etniske danskere og andre. Det er altså unge uden kompetencegivende uddannelse uanset etnisk baggrund vi her taler om.

Fru Britta Schall Holberg har selvfølgelig ret i, at tillægstaksten for unge med anden etnisk baggrund forbliver på efterskolerne, fordi efterskolerne ikke kommer med i denne nye ordning, hvorimod tillægstaksten fjernes for folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Jeg forstår godt, at både fru Britta Schall Holberg og efterskolerne gerne ville have en pose penge til en mentorordning også på efterskolerne, og det skal jeg ikke fortænke nogen i at ønske. Men jeg siger: Nu kom vi så vidt, nu får vi en permanent mentorordning på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler – og så tager vi det derfra, som det hedder.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.