Selv om det har forvirret visse af ordførerne i dag, er der jo en vis sammenhæng mellem det, vi diskuterer nu, og den klimatilpasningsstrategi fra 2008, vi fik fra regeringen, for man kan sige, at det her lovforslag tager over der, hvor regeringens klimatilpasningsstrategi slap.
Det er glædeligt, at vi nu igen kan diskutere konkrete forslag vedrørende klimatilpasning, også selv om baggrunden er, at det er EU, der presser os, og ikke nødvendigvis at regeringen har fået den lyse idé, at man måske skulle gøre noget ekstra for at tilpasse sig de truende klimaforandringer.
Som jeg læser lovforslaget her, har Miljøministeriet nu den koordinerende rolle i forhold til Transportministeriet.
Det ville være rart, hvis ministeren ville bekræfte det.
Og så vil jeg høre, hvad klimaministerens opgaver nu er i forhold til klimatilpasning, og hvem vi sådan kan regne med der sidder med klimatilpasning efter COP15.
Jeg så jo meget gerne, at det var miljøministeren, der gjorde det.
Regeringen har lagt sig tæt op ad direktivet og brugt muligheden for ikke at inddrage spildevandssystemerne, fordi spildevand er kommunernes ansvar.
Men omvendt forhindrer direktivet jo ikke regeringen i at inddrage spildevandssystemerne, så hvorfor ikke gøre det?
Hvorfor ikke sørge for, at kommunerne fremtidssikrer kloakkerne og spildevandssystemet, når det hidtil ikke har været den store succes bare at få dem til at vedligeholde kloaknettet?
Regeringen har også valgt at underspille klimaforandringerne på samme måde, som den har gjort det i »Grøn Vækst«.
Regeringen vil inddrage viden om klimaforandringerne, men kun så langt som til og med de klimascenarier, der er valgt som grundlag for regeringens klimatilpasningsstrategi fra marts 2008.
Så regeringens ad hoc-tilgang er dermed desværre bevaret.
Det er først med revurderingerne 2015-2021, at medlemslandene formelt skal inddrage klimaforandringerne, og det benytter regeringen sig altså så af i stedet for nu at gå ind og tage ansvar og lave en langsigtet plan.
SF vil i stedet foreslå en tilgang, som er ærlig, og som vil hjælpe kommunerne og borgerne langt bedre end en slap henstilling om at tjekke vejrudsigten løbende.
Lovforslaget bør derfor ændres eller præciseres på i hvert fald følgende punkter:
For det første:
Kend dit klima!
Lovforslaget skal entydigt fastlægge det fremtidsscenarie, der skal planlægges i.
Det nytter ikke meget at begynde at inddrage klimaændringerne i planlægningen for 2015 med formel virkning fra 2021, hvis der indtil da kan udformes kommuneplaner og lokalplaner og bygges huse i områder, man i dag kan forudse vil få problemer med overskydende vand, hvad enten det er grundvandet, der kommer op, eller regnen, der kommer ned, f.eks.
via nabokommunen, der ikke har passet ordentligt på.
For det andet synes vi, at man skal forbyde byggeri i de her risikozoner.
Man skal altså simpelt hen entydigt udelukke mulighederne for, at kommunerne giver sig til at konkurrere med hinanden om at placere byggeri i attraktive, men meget klimafølsomme lokaliteter og dermed potentielt påfører samfundet meget store værditab.
Lovforslaget indeholder en ændring af planlovens § 11 a, hvor der indsættes et mandat til at planlægge for at friholde arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når der er en væsentlig risiko.
Ud over at kommunerne ikke skal nøjes med risikovurderingen, bør det være et entydigt forbud.
I denne forbindelse vil vi under udvalgsarbejdet bore i ansvarsfordelingen.
Hvem skal i givet fald betale regningen for en forkert planlægning?
SF mener, at det entydigt skal kunne placeres hos kommunen og ikke afskrives som et generelt samfundstab, der skal dækkes af den enkelte borger eller forsikringsselskabet.
Derudover mener vi, at lavbundsarealer og naturgenopretning skal inddrages som et middel til at reducere risikoen for oversvømmelser.
Det bør være et krav i planloven, at lavbundsområder skal inddrages i planlægningen til dette formål på samme måde og gerne stærkere formuleret, som det i dag fremhæves i § 11 a, at lavbundsområder kan/skal anvendes til gennemførelse af vandmiljøplaner.
Hermed sikrer vi synergieffekten bedst.
Derudover synes vi, det er vigtigt, at borgerne får ærlig besked.
Det er vigtigt, at man ved, når man køber et hus, om det ligger i et område, som er i stor fare for at blive ramt af klimaforandringer.
Det er vist også meningen, at der skal komme en portal til det her, men vi vil i hvert fald være med til at sikre os, at borgerne får fuld opmærksomhed her.
Derudover er det vigtigt for os, at Miljøministeriet koordinerer den nationale klimatilpasningsindsats, og vi vil gerne sikre, at kommunerne samarbejder og ikke flytter problemerne rundt til hinanden.
Så det er vigtige ting for os i det kommende udvalgsarbejde.