Hvad tænker man på, når man som dansk soldat er i Afghanistan?
Jeg tror, at man tænker utrolig meget på, at man står i en uhyre farlig situation, at man sætter sit liv på spil.
Man ved, at når man har sagt farvel til sin familie i Danmark, så aner man ikke, om man nogen sinde ser sine kære igen.
Det er meget, meget alvorligt og en utrolig stor belastning for den enkelte soldat.
Når man på den måde er i livsfare i Afghanistan, skal man så også gå rundt dernede og være nervøs for, at man mister sit civile job i Danmark?
Nej, selvfølgelig skal man ikke det.
Når et flertal har besluttet at sende soldaterne af sted, skal vi selvfølgelig også bakke dem op.
Derfor er det, at vi f.eks.
skal sørge for, at soldaterne har det bedst mulige udstyr med sig til Afghanistan.
Men de skal selvfølgelig også være sikre på, at de ikke mister deres job i Danmark, mens de er derude.
I SF mener vi ikke, at vi kan være bekendt at sige vores soldater tak for indsatsen ved at lade arbejdsgiverne fyre dem.
Sådan sker det desværre mange gange i dag.
Soldaternes job i det civile, som også den foregående ordfører nævnte, er væk, når de vender tilbage fra deres militærtjeneste.
Det går selvfølgelig ikke, det kan vi ikke være bekendt.
Jeg vil sige det på den måde, at den nuværende lovgivning ikke bare er hullet som en si, den er så hullet, at det nærmest svarer til, at bunden i en spand er væk.
På papiret er der i dag en vis form for beskyttelse, men i praksis er der næsten ingenting.
Det skyldes, at arbejdsgiverne bruger et gammelt arbejdsgiverkneb.
Man siger til den hjemvendte soldat, at man har lavet omstruktureringer i virksomheden, og derfor kan vedkommende ikke få sit gamle job tilbage.
Hvis soldaten så mister sit job i Danmark på den måde, skal han eller hun bevise, at fyringen er sket på grund af fraværet på grund af udsendelsen til Afghanistan.
Det er en så umulig opgave, at jeg må oplyse Folketinget om, at Hærens Konstabel- og Korporalforening simpelt hen har opgivet at anlægge retssager, fordi man ikke tror på, at man kan bevise, at fyringen skyldes udsendelsen til Afghanistan.
Det har man opgivet, selv om både Hærens Konstabel- og Korporalforening og den fyrede selv mener, at årsagen til det hele er militærtjenesten i udlandet.
Foreningen har haft omkring 100 af den her slags sager.
Derfor er der kun en vej frem for at løse det her problem, og det er at gøre det sværere for arbejdsgiveren i Danmark at fyre en hjemvendt soldat, og derfor har oppositionen, som det er sagt, stillet et forslag om, at hvis en udsendt soldat fyres, skal arbejdsgiveren have en omvendt bevisbyrde.
Det vil altså sige, at hvis en arbejdsgiver opfører sig så grimt som at fyre en hjemvendt soldat, skal arbejdsgiveren bevise, at fyringen ikke skyldes orloven på grund af udsendelse til Afghanistan.
Det er altså med andre ord lige præcis de samme regler, som gælder, hvis der er tale om en afskedigelse, mens man er på barselorlov.
Her er der nemlig også omvendt bevisbyrde.
Jeg må sige til den borgerlige fløj, at jeg synes, det er meget, meget skuffende, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vil stemme imod det her forslag.
Regeringen og Dansk Folkeparti ønsker altså mindre tryghed for de danske soldater, end vi f.eks.
gør i SF.
Det kan da godt være, at det kan være lidt overraskende for en del.
De fleste af os har jo nok ellers opfattet de borgerlige partier som meget forsvarsvenlige, men det gælder altså ikke beskyttelsen af danske soldater, når de vender tilbage til Danmark.
Det er meget, meget beklageligt.
Man argumenterer fra borgerlig side, herunder også fra ministerens side, med, at Hærens Konstabel- og Korporalforening må anlægge nogle retssager.
Jamen kære venner, der er jo ingen, der anlægger en retssag, hvis man på forhånd regner med, at den er tabt på grund af en umulig lovgivning.
Den nuværende lovgivning er så ringe, at Hærens Konstabel- og Korporalforening altså er overbevist om, at man ville tabe sagerne.
Men selv hvis man nu gjorde det tankeeksperiment, at man sagde, at de her retssager ville blive ført, ville der jo gå 2-3 år, inden der lå en endelig afgørelse.
Så ville man måske fra regeringens side se på lovgivningen – hvis regeringen sidder til den tid, og det tror jeg bestemt ikke den gør.
Det, jeg vil frem til, er, at hvis vi skal vente på den måde i 2-3 år, så er det bare at trække tiden ud, og der vil jo så være hundredvis af danske soldater, som vil blive sendt ud til Afghanistan uden den beskyttelse i forhold til deres civile job i Danmark, som de har krav på.
Som sagt:
Det kan vi ikke være bekendt, så jeg opfordrer Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti til at stemme for det her ændringsforslag for at bakke de danske soldater op og give dem den størst mulige tryghed.