SF er enig i lovforslagets intention, nemlig at så mange unge som muligt skal i gang med uddannelse og i job, men vi er mere end tvivlende over for, om regeringens forslag indfrier intentionen.
Lovforslaget sigter ganske vist på at tage hånd om de unge, der har svært ved at komme i gang med en uddannelse, falder fra en uddannelse, mister deres job eller har svært ved at finde en praktikplads.
Men SF tror ikke på, at lovforslaget her er den mest effektive måde til at undgå det.
Der er dog en række ting i lovforslaget, som vi mener er gode nok, og dem vil jeg gerne nævne:
Det styrkede samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, uddannelsesinstitutionerne og jobcentrene om de 15-17-årige; bedre overblik over praktikpladser; særligt tilskud til jobcentre, der gør en ekstra indsats for unge med langvarig ledighed; de puljer, som blev nævnt til opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser, alt sammen udmærket; forbedring af forsøgsordningen for unge ledige med opkvalificering til ordinær ansættelse; forlængelse af projektet High:Five i 2 år; større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af første ret- og pligttilbud til unge under 30 år.
Her har regeringen jo tidligere lavet den meget firkantede og skøre regel, rent ud sagt, at der skulle være 6 måneders sammenhængende aktivering uden en eneste dags pause.
Når man skal tilrettelægge sådan noget for unge, vil der tit være tale om, at man skal have et tilbud i et antal uger, og så skal man videre i noget andet, og det har nærmest været en umulig opgave for jobcentrene at få det tilrettelagt uden en eneste dags pause.
Alternativet har så været, at man har taget 26 ugers sammenhængende forløb, som så desværre har været anden- eller tredjebedste aktivering, og det går selvfølgelig ikke.
Vi er glade for, at det nu bliver ændret, sådan at der bliver mulighed for op til 4 ugers ophold mellem de forskellige aktiveringstilbud, som man skal have.
Men det har taget uendelig lang tid for regeringen at nå frem til det her.
Det går alt for langsomt, for det blev første gang påpeget af Kommunernes Landsforening den 2.
oktober sidste år at der var et problem her.
Og så er der altså gået over et halvt år, inden vi sidder med et lovforslag – det kunne have været håndteret langt hurtigere.
Men det er positivt, at det omsider sker.
Det er også fint, at der sker en lovfæstelse af voksenlærlingeordningen, og at der bliver ret til en indsatsplan for personer, der er omfattet af en varslingsindsats.
Vi mener også, at det er godt, at der sker en forhøjelse af den maksimale godtgørelse til kontant- og starthjælpsmodtagere til dækning af udgifter ved deltagelse i tilbud.
Det er altså transportgodtgørelsen, som hidtil har været på 1.000 kr.
til hver kontanthjælpsmodtager, som man i øvrigt skulle betale skat af.
De 1.000 kr.
pr.
måned til et månedskort til bus eller tog har ofte ikke kunnet dække udgiften, og derfor har vi også selv foreslået i SF, at det bliver sat op til 1.500 kr.
pr.
måned – stadig væk før skat – og det sker så med det her lovforslag, og det er godt og konstruktivt.
Det skal selvfølgelig være sådan, at en transportudgift ikke må betyde, at en ung kontanthjælpsmodtager får den anden-, eller tredje- eller fjerdebedste aktivering.
De skal have den bedste aktivering, dels fordi det er den måde, vi altså hjælper dem bedst på, dels fordi vi samfundsmæssigt har brug for arbejdskraften på længere sigt og skal undgå, som det også er blevet sagt heroppefra, at mennesker bliver stødt ud af arbejdsmarkedet.
Det var en del gode ting, men så er der altså nogle punkter, som vi er kritiske over for, f.eks.
at virksomhedspraktik kan gives i op til 26 uger og tilmed forlænges ud over de 26 uger, hvis personen ud fra en konkret individuel vurdering har behov for en længere periode.
Det rummer en indbygget mulighed – og jeg vil kalde det en risiko – for at sende unge arbejdsløse ud i et langstrakt gratisarbejde uden et ansættelsesforhold, og det mener vi ikke er en god måde at hjælpe folk i job på.
Det er at hjælpe arbejdsgiverne med at tænke i gratis ung arbejdskraft, som så kan erstatte egentlige ungarbejderjob.
Vi er også noget tvivlende over for at bruge en masse ressourcer på strakstilbud til de unge.
Hvis der var tale om gode tilbud om opkvalificering, hvis der var tale om gode opkvalificeringsjob, som er en blanding af f.eks.
2 dages uddannelse og 3 dages arbejde om ugen, eller hvis der var tale om ordinært arbejde, så var det selvfølgelig bedre, at de unge fik de tilbud straks, frem for at de først kom senere.
Men virkeligheden er formentlig, at det bliver noget andet, og så tvivler vi på nytten.
Vi er bange for, at det bliver samlebåndsaktivering af en dårlig kvalitet.
Vi mener, at der først og fremmest er brug for kvalitet, indhold og individuel tilpasning til den enkelte person.
Min tid er ved at løbe ud, og derfor vil jeg så runde af med at sige, at da der her er tale om et både godt og skidt lovforslag, vil SF undlade at stemme.