Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 78:

Forslag til folketingsbeslutning om gratis klimatjek af boliger og virksomheder.

Af Mette Gjerskov (S) m.fl.

(Fremsættelse 10.12.2009).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet. Klima- og energiministeren.

Tak. Jeg må starte med at beklage forsinkelsen. Jeg har her op til den 8. marts givet interview om farvel til den pæne pige, men farvel til den pæne pige passer i hvert fald ikke lige i den her sammenhæng, og jeg beklager forsinkelsen.

Med forslaget ønsker Socialdemokraterne at pålægge regeringen at tilbyde alle boligejere et gratis klimatjek af deres boliger og at fremme kurveknækkeraftalerne med virksomhederne for at fremme energispareindsatsen og dermed reducere Danmarks CO 2 -udledning.

Inden jeg knytter nogle bemærkninger til det konkrete beslutningsforslag, vil jeg gerne placere forslaget i den energipolitiske sammenhæng, som det indgår i. Energipolitikken i Danmark ligger i faste rammer. Der er med den energipolitiske aftale fra februar 2008, som støttes af et meget bredt flertal af partierne, skabt et solidt grundlag for energipolitikken for perioden frem til 2011. Energibesparelser i bygninger er centralt, og derfor indgik det i aftalen, at regeringen skulle forelægge en strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger til drøftelse for aftalens parter. Regeringen fremlagde sin strategi i april 2009. Strategien indeholdt en lang række forskellige initiativer, der adresserer de væsentligste problemstillinger i forbindelse med gennemførelsen af besparelser i både nye og eksisterende bygninger. Denne strategi er nu ved at blive ført ud i livet. Regeringen vil i løbet af denne samling fremsætte flere lovforslag, som er en direkte følge af bygningsstrategien. Vi er derfor i fuld gang med at implementere den aftale, som vi alle er enige om.

Min holdning er derfor, at vi her og nu fokuserer på at føre bygningsstrategien ud i livet og så tager en samlet diskussion om eventuelle supplerende initiativer for perioden efter, sådan som det fremgår af energiaftalen.

Jeg vil blot knytte en enkelt bemærkning til det konkrete forslag. Jeg er enig i intentionen bag forslaget, nemlig at vi skal realisere energibesparelser i eksisterende boliger, men med bygningsstrategien har regeringen igangsat en række initiativer med samme formål. Jeg er samtidig klar over, at nogle af energiselskaberne har valgt at tilbyde borgerne at gennemføre et gratis tjek af boligen. Jeg er glad for, at der er aktører ude i markedet, som tager den slags initiativer. Det gør de jo bl.a. som led i at opfylde deres energispareforpligtelser fra energispareaftalen fra november sidste år. Til gengæld er jeg skeptisk over for, om et statsligt tilbud om et gratis klimatjek er en hensigtsmæssig og omkostningseffektiv model.

Hvad angår virksomheder, er jeg enig i, at der er et betydeligt potentiale i energibesparelser her. Evaluering af den samlede danske energispareindsats for december 2008 viser, at der fortsat er et potentiale på 30-40 pct. årligt. Energiintensive virksomheder har siden 1990'erne haft fokus på energibesparelser, hvor de fleste har haft aftaler om realisering af energibesparelser med Energistyrelsen. Igennem denne ordning har virksomhederne indført energiledelse, som er et meget centralt element i arbejdet med energieffektivitet. Siden hen er energitunge virksomheder blevet reguleret via EU's CO 2 -kvoteordning, som i sig selv giver et incitament til at spare på energien. I særdeleshed er der urealiserede besparelsesmuligheder i små og mellemstore virksomheder uden for CO 2 -kvoteordningen, og derfor fremhæver regeringen netop i erhvervsklimastrategien, at der som et led i det samlede energispareprogram skal gøres en brancherettet energispareindsats over for små og mellemstore virksomheder.

Jeg har noteret mig, at Socialdemokratiet nævner Elsparefondens kurveknækkeraftaler til at fremme energieffektivitet i industrien. Kurveknækkeraftalen er et godt initiativ fra Elsparefonden, som har gjort det muligt for offentlige instanser at få fokus på at reducere elforbruget. Klima- og Energiministeriet indgik selv i september 2008 en kurveknækkeraftale med Elsparefonden.

Regeringen indgik sammen med et bredt flertal i Folketinget i december 2009 en aftale om en ny organisering af energispareindsatsen i Danmark. Aftalen medfører, at der er oprettet et Center for Energibesparelser pr. 1. marts 2010, som skal beskæftige sig bredt med at fremme energibesparelser inden for alle sektorer og energiarter undtagen transport. Derfor får det nye center også erhvervslivet som indsatsområde, og samtidig nedlægges Elsparefonden. Der er fra politisk side lagt meget vægt på uafhængigheden af det nye Center for Energibesparelser, og derfor er det også op til bestyrelsen at afgøre, hvilke af Elsparefondens aktiviteter det ønsker at videreføre og dermed også specifikt, om Elsparefondens kurveknækkeraftale skal videreføres og udvikles til at omfatte det samlede energiforbrug og til også at omfatte erhvervsvirksomheder.

På denne baggrund vil jeg indstille, at beslutningsforslaget forkastes.

En kort bemærkning fra fru Mette Gjerskov.

Det er jo nogle nydelige ord, der kommer fra klimaministeren, men ikke særlig meget handling må jeg sige. Jeg har svært ved at forstå, hvad det helt præcis er ministeren har imod, at danskerne kan tage deres telefon, ringe til et bestemt telefonnummer og inden for få uger få en mand eller kvinde ud, som ved noget om energi og ved noget om at klimatjekke boliger og f.eks. kan fortælle, om det er vinduerne, der er problemet, eller om det er soklen, der er problemet, eller om taget skal isoleres. Hvad er det, ministeren har imod, at danskerne gerne vil være klimavenlige og på den måde nemt, effektivt og hurtigt kan få rådgivning om, hvad de lige præcis skal gøre hjemme i deres egen bolig?

Ministeren.

Jamen det har jeg da så sandelig heller ikke noget imod, og det arbejde er man jo allerede i fuldt sving med, ikke mindst også takket være den energiaftale, der er indgået, og som jeg er sikker på at også fru Mette Gjerskov har ydet en stor indsats i forbindelse med. Pointen er jo altså også, at det allerede findes i dag. Vi har jo energiselskaber, f.eks. NRGI, der allerede har valgt at tilbyde borgerne at gennemføre et gratis tjek af boligen. Så også på den måde er det jo altså allerede i gang, og som jeg også var inde på, så starter jo nu Center for Energibesparelser, og også derfra vil der komme nye spændende initiativer.

Fru Mette Gjerskov.

Virkeligheden er, at der er en masse mennesker derude, som sidder i nogle boliger, som for forholdsvis få penge og med stor gevinst kan gøres klimavenlige ved at få bedre isolering, bedre vinduer, og hvad der ellers skal til. Mange af disse mennesker er utrolig meget i tvivl om, hvorvidt de skal investere i det, og hvad der er det rigtige at investere i, og derfor har de brug for noget ordentlig og uafhængig rådgivning. Det er det, vi gerne vil tilbyde danskerne.

Samtidig har vi faktisk tusinder og atter tusinder af bygningshåndværkere i Danmark, som går arbejdsløse. Ordrebøgerne er tomme. Det her er jo en kombination, det er klimajob, det er, at vi gør vores boliger mere klimavenlige, og samtidig sætter vi en masse danskere i arbejde. Det er rigtigt, at der er nogle små initiativer rundtomkring, men det her er jo et samlet initiativ, som kun skal løbe over 2 år. Det er ikke noget, der varer evigt, det er, mens vi nu har arbejdsløse bygningshåndværkere derude, som er parate til at gøre en indsats. Hvad kan regeringen have imod det?

Ministeren.

Jeg har jo sagt, at vi selvfølgelig er enige i den overordnede intention. Pointen er bare, at vi er i fuld sving, vi er ved at implementere energiaftalen. Det er jo også sådan nu, at Center for Energibesparelser lige er startet den 1. marts, og så er det jo altså også sådan, som jeg fremførte, at man allerede i dag har muligheden. Det har jeg jo så været inde på med hensyn til, at energiselskaber, bl.a. NRGI, allerede har valgt at tilbyde borgerne et gratis tjek af boligen. Og så er der alle mulige andre initiativer, bl.a. også kampagner til fremme af energibesparelser i bygninger, så arbejdet er i fuld gang.

Hr. Per Husted for en kort bemærkning.

Jeg håber, der er mange bygningshåndværkere, som følger den debat, vi har her i dag, for det her skal jo ses som en del af klimajobplanen, som Socialdemokraterne har fremlagt, og her kunne jeg godt tænke mig, at ministeren respekterede den sammenhæng, der er i, at det her er et spørgsmål om at fremrykke nogle investeringer, samtidig med at vi gør det, vi skal gøre med miljøet. Og der synes jeg ikke, at det er nok, med den situation vi har, bare at henvise til, at man selv har nogle initiativer på vej. Mange ting har jo forværret sig siden 2008, hvor de første tanker blev tænkt fra regeringens side omkring det her.

Så det, jeg godt kunne tænke mig, er, at ministeren forholder sig til det konkrete forslag og den sammenhæng, der er i klimaforbedringer kombineret med at skabe flere arbejdspladser.

Ministeren.

Til det er der jo bare at sige, at vi er i fuldt sving med dette arbejde. Der er jo mange andre initiativer. Det er en omsætning af energiaftalen. Man kan jo også bare se på de meget, meget spændende initiativer omkring ESCO, hvor det jo altså er muligt nu også der at benytte sig af det instrument. Det ser vi jo altså også i stigende grad. Så på den måde er hovedsynspunkt her, at vi skal videre med det her, men vi er i gang med at omsætte de initiativer, som allerede er lanceret, og det er jo i høj grad initiativer, som vi alle sammen her er enige om.

Hr. Per Husted.

Så bliver jeg nødt til at være lidt konkret. Vi ville jo gerne have det her telefonnummer, man kunne ringe til. Hvornår kan man få det, hvis det står til regeringen og ministeren?

Ministeren.

Jeg tror ikke, at man kommer i den situation, at der vil være et telefonnummer, man kan ringe til. Der vil være mange, også afhængig af hvad det er for et konkret problem, man nu engang måtte have. Det kan være, der er nogle andre numre, hvis det er vinduer, end hvis det har noget med taget at gøre, og der må jeg igen sige, at jeg her har store forventninger til Center for Energibesparelser, som nu starter sit arbejde. Det er sådan, at vi der har nedsat en uafhængig bestyrelse, så det er jo også den, der skal komme frem til de rigtig gode initiativer. Jeg går ud fra, at vi er enige om, at når vi nedsætter et center, der er uafhængigt, så skal vi ikke herfra sige, at det altså er et bestemt telefonnummer, man skal udstyre den enkelte borger med.

Tak til ministeren i denne omgang. Hr. Lars Christian Lilleholt som ordfører for Venstre.

I Venstre har vi også meget fokus på energibesparelser, og derfor er vi meget tilfredse med de initiativer, der ligger i energiaftalen fra februar 2008, i energispareindsatsen og senest i den strategi, som vi har forelagt, om bygninger og mulighederne for at gennemføre besparelser i boliger. Det har alt sammen været i bred enighed her i Folketinget, og det er vi meget tilfredse med.

Der er også en række af de tiltag, der er i bygningsstrategien, som vi i øjeblikket er i gang med at gennemføre her i Folketinget, heldigvis i bred enighed. Det er bl.a. mærkningsordningen i forbindelse med salg af boliger, hvor der nu allerede i annoncen skal annonceres, hvordan boligens energimæssige standard er. Også i forhold til det private erhvervsliv er vi enige i, at der er store potentielle besparelser, som vi skal have realiseret, og jeg tror på, at det nye Center for Energibesparelser under Energistyrelsen vil være rigtig gode til at håndtere den energispareindsats.

Når jeg kigger på det her forslag og på en række af de andre forslag, vi i dag skal behandle her i salen, om klimatjek, overflyvning og termografering, ladestationer til elbiler osv., samt forslaget fra SF om solceller, som vi i aftes behandlede her i Folketinget, må jeg sige, at partierne S og SF bevæger sig på kanten af det rimelige i forhold til indgåede politiske aftaler. Jeg vil faktisk sige, at vi på en række af de her områder er tæt på, at det er forligsbrud i forhold til indgåede aftaler, og er det en facon, man ønsker at fortsætte her i Folketingssalen, så vil Venstre opfordre regeringen til også at fremsætte lovforslag her i salen, som ikke er koordineret, og som ligger inden for de aftaler, som vi har indgået på en række områder. Vi har en lang tradition i Folketinget for at have bred enighed om energipolitikken, og derfor ville det have klædt Socialdemokraterne at have taget det her med klimatjek op i forligskredsen og have debatteret det der frem for at fremsætte forslag i Folketingssalen.

Venstre kan ikke støtte dette forslag.

Fru Mette Gjerskov for en kort bemærkning.

Nu kan jeg forstå, at ordføreren lige så godt kunne tage det hele på en gang og være imod det alt sammen, og det synes jeg er rigtig, rigtig ærgerligt. Vi står faktisk i en situation med arbejdsløshed lige nu, og vi har en mulighed for at slå to fluer med ét smæk og skabe tusindvis af job og samtidig gøre noget godt for klimaet. Det her konkrete forslag handler altså om at få lavet et gratis klimatjek af sin bolig, så man kan gå ét sted hen, ringe på ét telefonnummer og få en person ud, der kan forklare, hvor man skal sætte ind i sin egen bolig. Det er da et positivt forslag.

Det var måske ikke noget, vi kunne have forudset tilbage i 2008, at arbejdsløsheden ville blive så alvorlig, som den blev, men det gjorde den altså, og nu ligger forslaget der. Jeg synes ærlig talt, at Venstre skulle genoverveje det og støtte det her forslag.

Ordføreren.

Der er tale om et rent paradeforslag. Hvis ordføreren havde ment det her forslag alvorligt og reelt ønsket det, kunne man have taget det op i kredsen af forligspartier og i den sammenhæng have drøftet og fremmet det. Det, man ønsker her, er en begyndende valgkamp på klima- og energiområdet, og det er selvfølgelig helt op til Socialdemokraterne at afgøre, om det er den måde, de ønsker at føre deres klima- og energipolitik på.

Med hensyn til det konkrete forslag om at ringe til et centralt nummer vil jeg sige, at der jo er masser af muligheder for at ringe til nogen i dag. Energiselskaberne gør hver for sig en omfattende indsats, og hvis man endelig ønsker at forholde sig til, hvordan ens oliefyr eller fjernvarmefyr fungerer, kan man jo ringe til den lokale vvs’er og få ham eller hende ud og give rådgivning om, hvilke muligheder der er for at indstille fyret eller gennemføre energibesparelser i boligen.

Fru Mette Gjerskov.

Jeg synes, at man skal høre meget, før ørerne falder af: Det er et paradeforslag! Det er valgkamp, vi fører! Det her er et meget gennemarbejdet, seriøst beslutningsforslag, som vi har fremsat for Folketinget i Danmark. Jeg tror ikke, det kan tages mere alvorligt, end vi gør i Socialdemokratiet.

Vi mener jo, at vi skal gøre noget ved de to udfordringer, vi står med, arbejdsløsheden og klimaproblemerne, ikke ligesom regeringen, som bare siger, at det nok går væk af sig selv. Nej, vi skal gøre noget, vi skal handle, og vi skal gøre det nu, hvor ordrebøgerne er tomme derude, og hvor håndværkerne ikke har noget at lave. De skal sættes i sving, det gør vi nemt og enkelt på den her måde, og det synes jeg Venstre skulle tage at støtte.

Ordføreren.

Vi tager en lang række initiativer. Senest er der lavet en aftale med energiselskaberne i Danmark om at reducere energiforbruget, og det vil også sætte en lang række håndværkere i gang ud over det ganske land. Der har været en renoveringspulje på 1,5 mia. kr. og en lang række initiativer. Selvfølgelig tager vi det her seriøst, men hvis Socialdemokraterne tog det rigtig seriøst, havde de nok taget det op med deres forligspartier frem for at fremsætte et forslag i Folketinget.

Tak til ordføreren. Herefter er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Per Dalgaard.

Jeg kan ikke lade være med at knytte nogle generelle bemærkninger til de beslutningsforslag, der ligger i dag, gående ud på, at Socialdemokratiet ofte og kraftigt her på det sidste har dadlet finansministeren for ikke at have orden i økonomien og for at have et kæmpe underskud. Og nu vil Socialdemokratiet her en fredag eftermiddag lige hæve 2 mia. kr. ekstra af den slunkne finanskasse i år og 2 mia. kr. til næste år – bare sådan lige for at sætte tingene i perspektiv. Det gør åbenbart ikke noget.

Jeg vil sige, at der i dag allerede er mulighed for at få gennemført et gratis energitjek i private boliger. De, der udfører det, skal blot have lov til at anvende dataene til at putte ind i OIS-registeret eller BBR-registeret, som det hed tidligere, til videre brug i statistisk henseende. Derfor undrer det mig såre, at Socialdemokratiet kan komme med sådan et forslag – og så påstår de endda, at det er uhyre gennemarbejdet. Det har jeg svært ved at se.

For mindre og mellemstore virksomheder er det faktisk også gratis – dog sådan, at man i starten skal betale 6.000 kr. eksklusive moms for besøg og gennemgang. Men hvis det viser sig, at den pågældende virksomhed kan spare 10.000 kWh, bliver det beløb reduceret med 50 pct., og kan den spare 20.000 kWh, bliver det reduceret med 100 pct., altså ganske gratis.

Så Dansk Folkeparti finder B 78 fuldstændig irrelevant, og vi kan ikke støtte det.

Der er en kort bemærkning fra fru Mette Gjerskov.

Der er her tale om en investering. Det er ikke bare sådan en flagrende udgift, som en skattelettelse er. Vi taler om en reel investering i arbejdspladser i Danmark og samtidig en investering i at få forbedret energisituationen i folks boliger og ude i virksomhederne. Hvad kan Dansk Folkeparti dog have imod det forslag?

Ordføreren.

Forslaget her handler om at få et gratis energitjek af ens bolig og af mindre og mellemstore virksomheder, og det findes allerede i dag gratis, så jeg kan ikke se, at det overhovedet ændrer noget som helst ved nogen ting.

Fru Mette Gjerskov.

Det er jo noget sludder. Der findes ikke i dag en ordning, så man kan ringe til et centralt telefonnummer og være sikker på at få gennemgået sin bolig eller sin virksomhed og at få det gjort gratis og at få det gjort kompetent. Jeg ved godt, at hr. Per Dalgaard henviser til noget, som er næsten gratis og så i øvrigt koster 6.000 kr., men det er vel ikke det, vi taler om.

Det, vi taler om her, er at få sat gang i investeringerne i vores bygningsmasse i Danmark. Vi står over for nogle enorme klimaudfordringer. Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti synes, at det er noget halleluja, men vi andre mener faktisk ganske alvorligt, at der skal gøres noget i forhold til klimaet, og vi bruger enorme mængder energi i vores bygninger i Danmark. Det her forslag kunne være med til at nedbringe energiforbruget. Det synes jeg at Dansk Folkeparti skulle tage at støtte – om ikke andet så bare på grund af arbejdspladserne.

Ordføreren.

Jeg er enig i, at energitjek af ens bolig er ganske godt. Det hjælper på den el- og varmeregning, man har i en privat bolig og i en virksomhed.

Med hensyn til telefonnummer er jeg lidt ked af, at jeg desværre ikke har det med, men der, hvor jeg bor, i Jylland, findes der et selskab, der hedder NRGi, og deres telefonnummer kan man slå op på nettet. Og ringer man til dem og beder om en konsulent, kommer der sådan en ud ved først givne lejlighed – sværere er det faktisk ikke. Og når jeg siger, det er gratis for de mellemstore og små virksomheder, men at man skal starte med at betale 6.000 kr., handler det jo om, at de selvfølgelig er interesseret i at spare på energien, og kan de det, bliver det 0 kr.

Tak til ordføreren. Herefter er det SF's ordfører, fru Anne Grete Holmsgaard.

Energibesparelser er i stort set alle tilfælde en god investering. Man kan diskutere, hvor hurtigt den er tilbagebetalt – nogle gange går det rigtig stærkt, nogle gange tager lidt længere tid – men det er nu engang sådan, at den kilowatttime, man ikke behøver at bruge, er gratis, og den er billig for samfundet.

Vi er enige i intentionerne om, at man skal kunne få foretaget et energitjek af sin bolig. Ofte er det jo sådan, at folk står og overvejer, om de skal gøre noget ved deres tag – det er måske rigtig gammelt – eller deres vinduer eller noget andet ved huset. Da er det godt at have en ordentlig, sammenhængende rådgivning med hensyn til, hvad man bør gøre i den situation. Det kan godt være, at vinduerne er lidt dyrere end det, der er en national standard, men det er måske alligevel en god idé at investere i dem.

Vi har i årevis – og det har vi også fremsat beslutningsforslag om tidligere – agiteret for, at man skal have pakkeløsninger. For en af barriererne på det her område er, at det ser uoverskueligt ud for den enkelte: Hvad skal jeg egentlig gøre, og hvad med finansieringen?

Under energiforhandlingerne har jeg også til hudløshed – der er vist nogle, der har været ret trætte af det – bedt om, at der kom forskellige kreative forslag på det her område: Hvordan kunne man lave de her samlede pakkeløsninger? Kunne man f.eks. tilbyde en lånegaranti til folk? Det er jo aktuelt i øjeblikket, hvor det kan være svært at låne, også selv om man måske har noget friværdi tilbage i sin ejerbolig. Kunne vi give lavere forrentede lån, eller hvad kunne vi gøre?

Jeg var derfor noget skuffet, da regeringen kom med sit udspil i april 2009 – det udspil, som klima- og energiministeren henviste til. Det var jeg af to årsager: for det første, fordi det her slet ikke var med, og for det andet, fordi strategien kom stærkt forsinket – den kom ikke den 1. april – den kom stærk forsinket, fordi regeringspartierne var så uenige internt. Så da den endelig kom til os andre, kunne der ikke rykkes et komma, fordi de så at sige lå som en strandet hval, udmattede efter at have skændtes med hinanden i rigtig lang tid. Det er jo selvfølgelig ret ærgerligt, og jeg synes også, det er en dårlig måde, når man ellers har gennemført en forhandling, så at stå i den situation, at man som forhandlingspart overhovedet ikke har nogen mulighed for at få indflydelse på det.

Da var Lykke Friis ikke selv klima- og energiminister, men man arver jo, når man træder ind i en regering, også fortiden. Det er med henvisning til NRGi i Jylland blevet sagt heroppefra – bl.a. af ministeren – at der er nogle energiselskaber, der tilbyder sådan et tjek. Og det er rigtigt, men der er også mange selskaber, der ikke gør det, fordi de simpelt hen kan få flere sparepoint i posen og på deres regning ved at gå ud og hente besparelser nogle andre steder. Derfor er der altså brug for, at vi ruster op på det her område, så boligejerne også får noget. For hver gang man renoverer og gør det mindre godt, end man kunne have gjort, hvis man havde fået en ordentlig rådgivning, mister man jo faktisk nogle muligheder. De fleste renoveringer bliver jo ikke gentaget før i hvert tilfælde 30 år senere; det gør de kun, hvis man er kommet til at lave en fejlinvestering.

Nu har vi så en aftale med energiselskaberne, som jo er blevet forhandlet af ministerens forgænger og ikke af os andre. Vi har haft mange forslag til det, men vi har lidt svært ved at se, hvor vores forslag er blevet af i den forhandlingsproces, og det er rigtig ærgerligt. Jeg vil sige, at fra vores side skal der i hvert fald lyde en kraftig opfordring til energiselskaberne om at komme op i omdrejninger på det her område og få lavet pakkeløsninger. Vi har rigtig, rigtig mange boliger i Danmark, der ligner hinanden. De er typisk bygget inden for et årti – det kan være 1960'erne, 1970'erne, det kan være mellemkrigsårene – og det er altså bare sådan, at det ville være rigtig godt, hvis man kom med pakkeløsninger på de her områder.

Heldigvis er der jo også mange andre, der gør en indsats, f.eks. Husets Web, som er et rigtig godt instrument, og hvor man kan gå ind og se, hvordan det så egentlig står til med ens egen bolig, og få rådgivning den vej. Endelig er der Center for Energibesparelser, som det jo efter meget, meget lang tids drøftelse – ja, et år – alligevel lykkedes at få indsat en uafhængig bestyrelse og oprettet et uafhængigt sekretariat for. Og jeg tror – eller rettere sagt, jeg håber meget – at det center vil udfolde den samme kreativitet, iderigdom og pågåenhed, som den foregående Elsparefonden gjorde, for så tror jeg faktisk, man kan skubbe mange ting igennem på det her område.

Tak til ordføreren. Herefter er det den konservative ordfører, hr. Steen Konradsen.

Tak for det. At få lavet et klimatjek eller et energitjek af sin bolig eller sin virksomhed er jo sund fornuft, og der kan i mange tilfælde spares nogle penge. Og det at spare nogle penge i kroner og øre er jo lidt mere jordnært og mindre abstrakt end at spare noget CO 2 , så det taler til rigtig mange mennesker. Det ville også være dejligt, hvis vi kunne få sat rigtig mange ting i gang, få sat nogle håndværkere i gang med at få lavet nogle forbedringer, så det synes jeg da i høj grad man kan opfordre boligejerne til og ligeledes virksomhederne.

Alligevel synes jeg, det er en speciel ting, at man vil lade det offentlige sætte 0,5 mia. kr. af til at tilbyde en gratis hjælp til boligejerne, for at de kan spare nogle penge. Jeg har selv den fornøjelse at bo i et parcelhus, og jeg synes, at hvis jeg skal have gjort noget og jeg skal spare nogle penge, kan jeg da godt selv betale det. Jeg kan ikke se, at f.eks. lejere i boligbyggerier inde i byen skal betale for, at jeg får gjort noget, hvor jeg kan spare nogle penge. Det burde jo være et incitament i sig selv.

Men jeg har også undret mig over noget andet. Potentielt er det jo en gigantudgift, hvis alle skulle have den her mulighed, men det er så åbenbart forslagsstillernes intention, at det skal være begrænset til 2 år. Men det er dog stadig væk 0,5 mia. kr., der skal pumpes ud, det drejer sig nemlig om 50.000 boligejere om året, og hvem er de 50.000? Hvordan skal de udvælges? Er det først til mølle, eller er det dem, der er mest relevante, og hvor der kan spares mest? Det har jeg ikke sådan rigtig set ud af forslaget her.

En anden ting er, at hvis man forestiller sig, at folk reagerer på det og får et gratis tjek – og hvem vil ikke gerne have noget, der er gratis? – kunne man jo frygte, at det var de mest bevidste og måske dem, der havde mindst behov, der tog imod det. Og hvad skal konsekvensen være, hvis energitjekket viser, at der virkelig er en meget dårlig energitilstand i et hus? Skal det så være lovpligtigt at gøre noget ved det, eller skal det bare være sådan en undersøgelse, som man i princippet kan lægge væk og sige, at det bare var det?

Så sammenlagt vil jeg sige, at vi ikke kan tilslutte os forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Og så er det den radikale ordfører, fru Margrethe Vestager.

Jeg håber, at formanden undskylder det, men det er en tradition, at når et nyt medlem holder sin første tale, giver man en mønt for at anerkende indholdet. Det plejer at være små mønter, men jeg så dog, at der var en euro blandt dem, som ordføreren gjorde sig fortjent til i dag, så der har åbenbart været et vist niveau.

Fra radikal side interesserer vi os meget for det, der er indholdet i B 78 om klimatjek, og som flere ordførere allerede har været inde på, er det en af de ting, som er et godt fundament, hvis man som husejer eller ejer af en andelsbolig skal træffe beslutning om: Hvad skal der ske? Hvad vil jeg investere i? Hvordan vil jeg øge min boligs værdi, ved at varmeregningen eller elforbruget falder?

Jeg tror, at en af de ting, som man i fremtiden i stadig højere grad vil lægge mærke til, hvis man søger efter en bolig, er, hvad driftsudgiften egentlig er ved at bo der. Selvfølgelig skal det helst være et hus, som passer til ens behov, og som man synes er pænt osv., men det er også vigtigt at vide: Hvad koster det egentlig at bo her, når jeg ser på varmeregningen, på elregningen, på gasregningen, og hvad der ellers er? Og derfor tror vi, det er meget vigtigt at give husejerne redskaber til det, for det kan være en overvældende opgave at forholde sig til, om det nu drejer sig om taget eller vinduerne eller hulmursisoleringen, eller hvad man har med at gøre.

Derfor har vi også med interesse set, hvad en række kommuner allerede er i gang med. Der har været flere eksempler, som allerede har været nævnt fra talerstolen i dag, og jeg ved også, at f.eks. Frederiksberg Kommune tilbyder klimatjek til deres borgere. Og jeg synes, det ville være en interessant opfølgning af forslaget her at få samlet nogle af de kommunale erfaringer ind: Hvad gør folk egentlig? Bruger de ordningen? Og hvis der kommer sådan en klimatjekker ud og går huset eller lejligheden igennem, fører det så til, at folk tager en beslutning, i forhold til at varmen pibler ud, eller at der er en kuldebro, eller hvad det nu kan være? Og måske er det det, der er grunden til konens evindelige forkølelse, og hvad der ellers følger af dårligdom den vej rundt.

Så derfor håber vi, at forslaget her kan blive en anledning til at se på nogle af de konkrete eksempler og så selvfølgelig at holde fokus på det i energiforligskredsen, men også at holde fokus, når det kommer til at vurdere, om vi rykker på det her område. For hvis ikke vi gør det, kommer vi jo i en situation, hvor vi hverken kan opfylde de store mål om at reducere CO 2 eller de meget jordnære mål om også at spare rent økonomisk – og selvfølgelig også sørge for, at vi bliver uafhængige af at skulle importere kul, olie og gas fra andre lande.

Så på den måde tror jeg det er meget godt, at vi lige har haft diskussionen oppe at vende her i Folketinget – også for at vise boligejere, at det her faktisk er noget, som står meget højt på den politiske dagsorden.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Per Husted.

Tak til ordførerne for deres ord til det. Vi fornemmer, at der er sådan en vis sympati for vort forslag, men nok også lidt ideologiske forskelle på, hvordan vi griber den økonomiske situation an og klima i det hele taget.

I juni sidste år fremlagde Socialdemokraterne en meget ambitiøs klimajobplan. Det gjorde vi ud fra en ambition om, at vi skal bruge krisen til at investere i fremtiden. Vi fremlagde en plan, hvor vi med konkrete initiativer vil skabe arbejdspladser, samtidig med at vi vil kunne tage et skridt hen imod det, som vi i hvert fald i Socialdemokratiet ser som et meget vigtigt mål, nemlig at gøre Danmark til det første CO 2 -neutrale land.

Det er en ambitiøs plan, men den er ikke urealistisk. Vi vil med den her plan igen blive et foregangsland inden for miljø. Det er til gavn for miljøet, det er til gavn for borgerne, og så er det ikke mindst til gavn for dansk erhvervsliv, som får en rigtig god platform for at levere de miljøydelser til udlandet, og efterhånden vil andre lande følge efter os. Vi har før bevist, at det er den rigtige vej at gå, og det kan vi gøre igen, hvis vi har viljen til det.

Beslutningsforslag B 78 er et skridt på vejen, et lille skridt, men et skridt på vejen. I det forslag har vi fokus på at gøre det lettere for borgere, for virksomheder at få overblik over, hvordan de selv kan tage initiativ til at nedbringe energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen. Vi ved alle, at når vi skal foretage renoveringer eller tilbygninger til vores boliger, vil vi gerne lave miljørigtige tiltag, men – og der er en stor uenighed med flere af de andre ordførere – vi er ikke eksperter inden for det her område, så ofte famler vi lidt i blinde. Hvad er det rigtige at gøre? Hvad koster det? Hjælper det overhovedet? Med vores beslutningsforslag vil vi give borgerne og virksomhederne mulighed for at få fagligt funderet svar på de spørgsmål.

Ordningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at det er attraktivt for parcelhusejere, og for os er det også meget vigtigt, at det bliver attraktivt for boligforeninger, andelsboligforeninger og lignende at få besøg af en energikonsulent. Netop den type boliger, jeg taler om her, er ofte af ældre dato, og der er store potentielle besparelser at hente der. Også erhvervslivet ønsker vi omfattet af ordningen, og derfor vil vi som Socialdemokrater gerne fremme kurveknækkeraftalen for virksomheder, hvorfor vi gerne vil have, at virksomhederne også indgår i det.

Som alle andre gode ting koster det at være fremme i skoene. Til at gennemføre klimatjekkene i private boliger afsætter vi 125 mio. kr. årligt i 2010 og også 125 mio. kr. i 2011. Det forventer vi vil kunne finansiere ca. 50.000 klimatjek i private hjem. Tilsvarende afsætter vi også 125 mio. kr. pr. år i 2010 og i 2011 til at fremme kurveknækkeraftalen for virksomheder. Så samlet er det en investering på 500 mio. kr., som det korrekt er blevet anført af de andre ordførere.

Med den finanskrise, vi har i øjeblikket, og det store underskud, vi har på statens finanser, vil mange nok stille spørgsmålet: Har vi råd til det? Vores svar er faktisk, at vi ikke har råd til at lade være og det vil være en god forretning for Danmark. En stor del af det tilskud vil hurtigt komme tilbage i form af skatter og i form af sparet arbejdsløshedsunderstøttelse. Forslaget vil naturligvis betyde, at der vil blive foretaget omfattende energirenoveringer både i danske hjem og i virksomheder. Det vil betyde øget aktivitet i byggebranchen, og vi vil se danske håndværkere igen komme i beskæftigelse frem for passiv forsørgelse.

I Energiudvalget i går havde vi besøg af repræsentanter fra vinduesbranchen i Danmark. De udnytter i øjeblikket kun 50 pct. af deres kapacitet. Med sådan et tiltag som det her, som skal ses i sammenhæng med de øvrige tiltag, der kommer i dag, vil vi meget hurtigt kunne få sat gang i nogle ting igen. På længere sigt vil energirenoveringen mindske energiforbruget og vil dermed give en vedvarende besparelse, som samtidig vil gøre os uafhængige. Og så må det vigtigste ikke glemmes. Det er, at vi vil nedbringe vores CO 2 -udslip og dermed medvirke til at nedbringe den globale opvarmning.

Hr. Per Dalgaard for en kort bemærkning.

Hr. Per Husted sagde, at der er ideologiske forskelle. Jeg har svært ved at se, at der er nogen voldsomme og store ideologier involveret i, at en ordning, der allerede i dag er gratis, skal anvendes, frem for at man, som Socialdemokratiet vil, kaster op til 500 mio. kr. i en ordning, som allerede er gratis.

Så kom jeg også til at sige noget forkert før. Jeg sagde, at jeg ikke lige havde telefonnummeret med, men det har jeg faktisk. Nu kan jeg se, at hr. Per Husted skriver, så hvis han ringer til 87 39 04 04, hvilket er NRGi's hovedtelefonnummer i Århus, så kan han få konsulenter ud til at kigge på sit eget hus, også hvis han bor på Sjælland.

Ordføreren.

Lige for at svare på det sidste vil jeg gerne bede spørgeren om lige at læse vores forslag ordentligt igennem, for der ligger jo andre ting i det end at få besøg af dem. Der ligger jo bl.a. også i det at få helt konkret rådgivning og opfølgning på den. I det tilbud, jeg kender fra det område, jeg kommer fra, er det ikke inkluderet.

Men der, hvor jeg tænker på, at der er ideologiske forskelle, er et andet sted. Den konservative ordfører nævnte bl.a., at det er noget, han vil gøre på eget initiativ. Ja, det kan da godt være, at han vil gøre det, men noget tyder altså bare på, at danskerne generelt ikke gør det, og at de skal have et lille puf. Det er der, jeg ser en ideologisk forskel, nemlig at vi nok som Socialdemokrater siger, at vi somme tider lige skal skubbe lidt til folk, før de gør det, som er rigtigt set fra Folketingets side.

Hr. Per Dalgaard.

Ja, på det sidste om, at der skal skubbes lidt på, kan man tydeligt høre, at Socialdemokraterne mener, at folk ikke kan tænke selv. Nu vil jeg lige læse lidt op, med hensyn til hvad det her energitjek egentlig handler om – bare kort. Der står:

Gennem et energitjek opnår du en unik viden omkring dit hus, dit energiforbrug samt de overvejelser, du har for energibesparelser fremover. Var det ikke værd at overveje?

Det er fra et brev, NRGi har sendt ud til samtlige brugere i deres område. Altså, der står jo sådan set her, at de vil gøre det. Det handler ikke om, at det bare er sådan en, der går ud og kigger og siger: Nå, nu har jeg været ude at kigge på det her – farvel og tak. De laver et tjek, kommer med forslag, siger, at nogle vinduer trænger til at blive skiftet ud, og hvad de ellers kan finde på at sige.

Ordføreren.

Som jeg har prøvet at sige indledningsvis, skulle det her forslag ses i sammenhæng med de andre initiativer, vi lægger frem, hvori bl.a. også indgår nogle tilskud til energirenoveringer. Det er meget fint, at der findes ordninger som den, der bliver nævnt der, men vi kunne altså bare godt tænke os, at der lige kom det ekstra fokus på det. Og som sagt beder jeg lige om, at man prøver at se det i sammenhæng med de andre ting, vi foreslår.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.