Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 1:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af kommunale udsatteråd.

Af Mette Frederiksen (S), Anne Baastrup (SF), Anne Marie Geisler Andersen (RV) og Line Barfod (EL) m.fl.

(Fremsættelse 07.10.2009).

Forhandlingen er åbnet. Indenrigs- og socialministeren.

Forslagsstillerne ønsker med forslaget, at der skal fremsættes lovforslag om, at landets kommuner skal forpligtes til at oprette lokale udsatteråd. Mindre kommuner skal ifølge forslaget eventuelt kunne gå sammen i tværkommunale fællesskaber om at oprette fælleskommunale udsatteråd.

Jeg er enig i forslagets intentioner om at øge muligheden for brugerinddragelse og brugerindflydelse. Det er vigtigt, at socialt udsatte borgere høres, og at vi tager deres stemme alvorligt. Men jeg er derimod ikke enig med forslagsstillerne i, at det er lovgivning, der er vejen frem. Jeg synes grundlæggende, det er bedst, når inddragelse og indflydelse vokser op fra neden. Det er derfor mest hensigtsmæssigt, at kommunerne selv tager initiativ til at oprette kommunale udsatteråd. Så er det i højere grad udtryk for en reel politisk interesse, end hvis vi herindefra fastsætter det.

Jeg har da også noteret mig, at antallet af udsatteråd stille og roligt vokser år for år. Der er nu seks lokale udsatteråd; for et år siden var der kun tre. Der er nu udsatteråd i Aalborg, i Randers, i Herning, i Vejle, i Esbjerg og i Odense Kommuner. Socialudvalget i Københavns Kommune har også planer om at oprette et råd, men forslaget er endnu ikke behandlet i Borgerrepræsentationen. Yderligere ti kommuner har i en undersøgelse fra 2009 svaret, at de har konkrete planer om at oprette et lokalt udsatteråd. Så der sker altså en positiv udvikling i de enkelte kommuner, hvilket understreger min pointe om brugerindflydelsen fra neden.

I mine øjne vil et lovkrav her fra Christiansborg om oprettelse af kommunale udsatteråd være lidt som at sparke en åben dør ind. Kommunerne har allerede mulighed for at oprette udsatteråd efter servicelovens bestemmelser, og de er som nævnt rigtig godt i gang. Jeg mener i stedet, at vi skal understøtte den frivillige proces med at oprette kommunale udsatteråd, og det gør vi bl.a. ved at kortlægge de eksisterende udsatteråds erfaringer og lave et inspirationsmateriale, sådan en slags kogebog, som andre kommuner så kan søge inspiration i, hvis de ønsker at oprette et udsatteråd. Indenrigs- og Socialministeriet har igangsat kortlægningen og udarbejdelsen af det her inspirationsmateriale, og jeg forventer, at materialet faktisk kan være færdigt i begyndelsen af 2010.

Vores viden om de eksisterende råd er på nuværende tidspunkt begrænset. Der findes ikke evalueringer eller undersøgelser af rådenes arbejde og gennemslagskraft. Det skyldes bl.a., at rådene er forholdsvis nye. Vi ved dog, at nogle råd er formelt organiserede, mens andre er uformelt organiserede og mere sådan har karakter af faste møder mellem brugere og frontpersonale på det sociale område og så kommunens politikere. De lokale udsatteråd er også forskellige, når det kommer til sammensætningen og antallet af medlemmer med brugerbaggrund, og det skal vi respektere og lade de enkelte råd konstituere sig i overensstemmelse med lokale forhold og muligheder.

For yderligere at understøtte den her frivillige proces, som er godt i gang, har vi jo også netop af den berømte satspulje for 2010 afsat 3 mio. kr., som kommunerne i samarbejde med frivillige sociale organisationer kan søge til at oprette udsatteråd for. Pengene kan også søges til at skabe netværk mellem de eksisterende udsatteråd, så de kan drage nytte af hinandens erfaringer og gensidigt diskutere relevante problemstillinger.

Det er altså min vurdering, at vi med de her to initiativer netop kan fremme den frivillige proces med oprettelse af kommunale udsatteråd til gavn og til glæde for både kommuner og socialt udsatte borgere. Så jeg ser som nævnt ikke nogen grund til at gøre det til et lovkrav at oprette kommunale udsatteråd, hvilket også helt elementært vil være i strid med regeringens forslag til afbureaukratisering.

Så afslutningsvis må jeg hermed konkludere, at regeringen altså afviser beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. René Skau Björnsson.

Tak. Jeg er ked af, at ministeren ikke støtter forslaget her, for jeg er jo enig med ministeren i, at det går stille og roligt med oprettelsen af de her udsatteråd rundtomkring i kommunerne.

Man kan jo se, at der nu kører en kommunalvalgkamp – er der en uges tid tilbage af kommunalvalgkampen? – og de temaer, der er oppe, er børn, unge, ældre, forholdene i folkeskolen og alle de her ting, men forholdene for de udsatte fylder meget, meget lidt. Og der er jeg sikker på og håber på ministerens bekræftelse af, at udsatterådene vil være med til at kunne løfte den debat og sætte fokus på, at der er nogle problemer omkring de udsatte, der skal løses i kommunerne.

Så synes ministeren ikke, at det går for stille og roligt med oprettelsen af udsatterådene?

Ministeren.

Det, der er meget væsentligt for mig, er, at vi medvirker til at skaffe den her grobund for, at udsatterådene kan vokse nedefra, som jeg også sagde i min tale. Det synes jeg at vi har gjort i fællesskab ved netop også at sætte yderligere fokus på området ved at sikre midler til informationskampagner osv.

Jeg synes, det er den rigtige vej, vi går i forhold til de råd, der er oprettet, og den stigning, vi ser. Det, at vi går fra 3 til 6 råd er da om ikke andet en fordobling, og om end 6 ud af 98 jo ikke er full house, synes jeg, at vi er på det rette spor. Og jeg er fuldstændig enig med spørgeren i, at de udsattes stemme skal høres, og det er det, vi sikrer mulighederne for, netop ved at kommunerne har mulighed for også at etablere udsatteråd.

Hr. René Skau Björnsson.

Jeg er også rigtig glad for, at vi under årets satspuljeforhandlinger fik sat penge af til, at der kan oprettes udsatteråd rundtomkring. Men vi synes jo som sagt, at det går alt for langsomt, og at seks er alt for lidt i forhold til de problemer, der er på det her område.

Når vi nu har rigtig gode erfaringer med handicapråd, ældreråd, der fungerer, som kommunerne skal have, og som giver nogle gode input til byrådspolitikerne, og når nu også Rådet for Socialt Udsatte faktisk i deres årsberetning peger på, at de synes, at det skal være en forpligtelse, at det skal være obligatorisk, at kommunerne har det, forstår vi jo ikke, hvorfor ministeren ikke kan støtte, at der altså nu skal gøres en ekstra indsats for de udsatte, altså for de prostituerede, de hjemløse og de andre udsatte grupper. Det er derfor, vi står så uforstående over for det, altså når alle fagpersoner på området nu siger: Jamen der er behov for en ekstra stemme, en styrket stemme i kommunerne, og det vil det her kunne hjælpe til.

Ministeren.

Som jeg også sagde i min tale, er jeg fuldstændig enig i forslagets intentioner og vigtigheden af, at der netop finder brugerinddragelse og brugerindflydelse sted. Jeg er bare fundamentalt uenig i, at det skulle være noget, vi her fra centralt hold skulle fremsætte et lovforslag om, altså at vi skulle til at forpligte kommunerne. Vi taler om alle landets 98 kommuner.

Jeg synes jo netop, at vi ser oprettelsen af udsatterådene som et tegn på, at man tager opgaven alvorligt, og at man tager den der, hvor man også ser at behovet er. At tallet så er seks nu, og at der faktisk er tilsagn om, at der er yderligere ti kommuner, som er i gang og skal til at tage stilling til det, er da fuldstændig den rigtige vej. Og derfor er jeg bange for, at vi stækker de gode initiativer, der netop er i gang, ved fra centralt hold på bastant vis at sige: Det her er noget, man skal forpligtes til. Det er jeg bare ikke enig i.

Fru Anne Marie Geisler Andersen for en kort bemærkning.

Betyder det så, at ministeren også vil gøre de eksisterende handicapråd og ældreråd frivillige for kommunerne?

Ministeren.

Det var jo sådan i regeringens forslag til afbureaukratisering, at vi stillede et forslag om både at gøre børnepolitikkerne, som vi drøftede i forbindelse med Barnets Reform, og også ældrerådene frivillige. Det har der været massiv modstand imod med en bekymring om, at ældrerådene – nu tager vi udgangspunkt i rådene – så ikke fremadrettet ville blive sikret den vigtige platform, som netop er etableret for dem.

Jeg anerkender, at der for ældrerådenes vedkommende har været nogle diskussioner også om hele valghandlingen, og det er så det, vi vil gå ind nu og forenkle i forbindelse med ældrerådene. Men nej, der er ikke nogen aktuelle planer om hverken at gøre handicapråd eller ældreråd frivillige.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Hr. Erling Bonnesen som ordfører.

Tak for det. Det danske samfund er et velfærdssamfund, og hvis man har sociale problemer, tror jeg, at man skal være glad for, at man bor her i Danmark.

Venstre støtter et samfund med social tryghed for de mest udsatte, et samfund, hvor alle har en chance for at skabe sig et godt liv, og hvor det enkelte menneskes evne, vilje og talent er vigtigt, og hvor alle har mulighed for at udfolde sig. Derfor har vi styrket indsatsen over for samfundets mest udsatte, bl.a. i satspuljeforliget, der bl.a. indeholder hjemløsestrategien. I den sætter vi ind med 500 mio. kr. fordelt over 4 år til bl.a. etablering af boliger og socialpædagogiske indsatser, f.eks. de såkaldte skæve boliger.

Af forslagsstillernes eget oplæg hertil fremgår det, at 17 kommuner har oprettet eller har planer om at oprette udsatteråd, mens 27 kommuner har vedtaget eller har planer om at vedtage en samlet udsattepolitik. Regeringen har med midler i satspuljen sat rammerne for de projekter, der mange steder allerede er i fuld gang på dette område. Udviklingen foregår i forskellige tempi i kommunerne, hvilket også er meget naturligt, da behovene er forskellige.

Vi mener, at brugerinddragelse og brugerindflydelse er vigtigt. Vi mener også, at oprettelsen af udsatteråd bør ske frivilligt, og vi kan med glæde konstatere, at processen er godt i gang.

Beslutningsforslaget her er således ganske overflødigt, og i Venstre støtter vi ikke op om det.

Tak til ordføreren. Hr. Martin Henriksen som ordfører.

Beslutningsforslaget lægger op til at forpligte kommunerne til at oprette udsatteråd. På nuværende tidspunkt kan Dansk Folkeparti ikke støtte forslaget, men derfor kan vi naturligvis godt tage debatten, og det gør vi gerne.

I Dansk Folkeparti finder vi det yderst relevant at sikre inddragelse af socialt udsatte borgere i Danmark, og derfor har vi løbende en kontakt til en række frivillige og sociale organisationer, og vi forsøger ved forskellige lejligheder at afsætte de nødvendige ressourcer til en fortsat udvikling af socialpolitikken både lokalt og nationalt. I den forbindelse kan jeg sagtens se for mig, at såkaldte udsatteråd kan spille en nyttig rolle i det sociale arbejde i den enkelte kommune og i lokalområderne. Der er de seneste år taget en række initiativer målrettet socialt udsatte i Danmark, og heldigvis har det også haft en positiv effekt.

Jeg vil gerne fremhæve formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, der i en artikel på altinget.dk, hvor det bl.a. fremgår, at der samlet set er sket forbedringer for de socialt udsatte i samfundet, udtaler: De socialt udsatte har helt klart fået det bedre. Det er der forskellige indikatorer, som viser. Jeg vil trods alt også hellere være hjemløs i dag end for 15 år siden. Det siger Preben Brandt og peger på flere eksempler. Han fortsætter: De udsatte har fået en stemme selv, deres organisation er helt klart blevet støttet, og man har lyttet til dem. Samtidig har vi fået de skæve boliger, ligesom narkobehandlingen er blevet bedre. Det siger altså Preben Brandt.

Preben Brandt understreger, og det skal jeg selvfølgelig for en god ordens skyld nævne, at han fortsat er utilfreds med forholdene på en række områder, men overordnet er det gået i den rigtige retning. Der er naturligvis stadig plads til forbedringer, og det tager vi på os i Dansk Folkeparti.

I beslutningsforslaget henvises til en undersøgelse, Rådet for Socialt Udsatte foretog i maj 2009, hvoraf det fremgik, at der var 17 kommuner, der havde oprettet eller havde planer om at oprette et udsatteråd, og 27 kommuner havde vedtaget eller havde planer om at vedtage en samlet udsattepolitik. Det er set med Dansk Folkepartis øjne en god udvikling.

Derudover lægger dette års satspuljeaftale op til at videreudvikle udsatterådene via en statslig pulje. Hensigten er at understøtte den frivillige proces med oprettelse af kommunale udsatteråd. Der kommer en ansøgningspulje til supplerende sekretariatsbistand til rådene og en central pulje til at skabe netværk mellem rådene og til konferenceaktiviteter. Puljens ansøgerkreds vil være kommuner i samarbejde med ngo'er og sociale organisationer på området. De lokale råd skal være talerør for gruppen af hjemløse, stof- og alkoholmisbrugere, sindslidende, prostituerede og voldsramte m.v. Aftalen skal sikre, at de socialt udsatte får et lokalt talerør i endnu flere kommuner, end det er tilfældet i dag.

I Dansk Folkeparti mener vi, at satspuljeaftalen er den rette vej at gå på nuværende tidspunkt. Indenrigs- og Socialministeriet vil udarbejde en redegørelse for udsatterådenes arbejde og en vurdering af deres gennemslagskraft.

I Dansk Folkeparti ser vi frem til senere igen at drøfte effekterne af de ekstra midler til udsatterådene samt at få en redegørelse omhandlende rådenes indflydelse på området for socialt udsatte. På den baggrund afviser vi forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. René Skau Björnsson for en kort bemærkning.

Tak. Også her er jeg selvfølgelig ked af, at forslaget bliver afvist. Hr. Martin Henriksen refererede Preben Brandt, og hvad han havde sagt om udsatteråd. Kan hr. Martin Henriksen så ikke også bekræfte, at den selv samme Preben Brandt jo også mener, at det er meget vigtigt, og faktisk har foreslået det, som vi kommer med, og som bl.a. Rådet for Socialt Udsatte også foreslår, nemlig at der skal være obligatoriske udsatteråd i alle kommuner? Det er et meget klart budskab fra Rådet for Socialt Udsatte og altså også fra Preben Brandt, som i andre sammenhænge har udtalt sig om socialt udsatte i Danmark.

Hr. Martin Henriksen.

Jo, jeg kan bekræfte, at Rådet for Socialt Udsatte har et forslag om, at der skal være udsatteråd – det kan jeg bekræfte. Det er så der, hvor vi fra Dansk Folkepartis side er uenige, vi er også uenige med venstrefløjen i, at vi her og nu skal gå ind og gøre det obligatorisk for kommunerne at oprette et udsatteråd, bl.a. fordi vi jo lige i en aftale har afsat nogle midler til, at man på frivillig basis kan fremme at få udsatteråd i kommunerne. Og det er det, som vi synes man skal holde fast i her og nu.

Jeg fremhævede blot Preben Brandt, fordi jeg har bemærket, at venstrefløjen og andre fra tid til anden bruger Preben Brandt i deres argumentation mod regeringen og Dansk Folkeparti. Og der synes jeg bare, at det kunne være relevant at påpege, at den selv samme Preben Brandt også har været så venlig at påpege de gode ting, som regeringen og Dansk Folkeparti har gennemført.

Tak til hr. René Skau Björnsson. Fru Anne-Marie Geisler Andersen for en kort bemærkning.

Hvis jeg forstod hr. Martin Henriksen korrekt, så mener han, det går rigtig godt med at sikre bedre forhold for udsatte borgere, og at der derfor ikke er behov for at oprette udsatteråd. Men så vidt jeg husker fra finanslovaftalen, som man netop har indgået, så har man jo også indført en masse tiltag for ældre mennesker. Mener hr. Martin Henriksen så ikke også, at det går så godt på ældreområdet, at vi bør gør ældrerådene frivillige?

Ordføreren.

Hvis spørgeren ved, at der er blevet indgået finanslovaftale nu her, så ved spørgeren mere end jeg. Mig bekendt er den ikke blevet indgået endnu. Men det, som der jo har været fremme, og som der er blevet lagt op til, er ganske korrekt, at Dansk Folkeparti igen har fået afsat midler til en række forbedringer på ældreområdet, og det er vi ganske godt tilfredse med.

Regeringen foreslog jo, at ældrerådene skulle være frivillige for kommunerne, og der har vi sagt, at vi synes, at det skal være sådan, at der er et ældreråd i hver kommune, sådan at der er et talerør for de ældre i den pågældende kommune. Det er noget, som har været gældende i Danmark siden midten af 1990'erne, så vidt jeg lige husker, og det synes vi er en udmærket ordning, som vi ønsker at holde fast i.

Så har vi i forhold til udsatteråd jo valgt en anden fremgangsmåde, som går på, at vi via satspuljen har afsat nogle midler til på frivillig basis at fremme, at der kommer udsatteråd i flere kommuner, og den aftale har Det Radikale Venstre jo sådan set også lige i sidste uge bakket op om.

Fru Anne Marie Geisler Andersen.

Så hr. Martin Henriksen mener ikke, at udsatte borgere bør have et talerør i alle kommuner?

Ordføreren.

Jo, jeg synes, at udsatte borgere skal have et talerør i alle kommuner, og hvis Det Radikale Venstre og andre på venstrefløjen mener, at de udsatte borgere ikke har det i alle kommuner, kunne det være, at man skulle udvise lidt selvransagelse i de enkelte kommuner, hvor jeg går ud fra at de forskellige partier gør en dyd ud af at fremme udsatte borgeres synspunkter. Når Dansk Folkeparti er repræsenteret de forskellige steder, ser vi det som vores opgave.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Fru Anne Baastrup som ordfører.

Det er da utroligt, så mange pæne ord man hører om udsatte mennesker her fra talerstolen i dag. Det er da en fornøjelse.

Det her forslag handler om at give mennesker ret til at deltage i demokratiet, give dem ret til at blive involveret i de beslutninger, der i øvrigt træffes om dem. Det er ikke en forpligtelse til at deltage i rådene, det er en ret. En gang om året prøver jeg at være i Kongens Have i Odense til de forskellige udsatte gruppers årlige komsammen, hvor der vises en meget høj grad af ressourcer. Mennesker, som lever på gaden, skal være ret stærke for at overleve. Noget af det, der har været vigtigt for os i forbindelse med udarbejdelsen af det her beslutningsforslag, har været at give disse mennesker en stemme, give disse mennesker et sted, hvor kommunen er forpligtet til at lytte til, hvad de har af behov og ønsker.

Det er, synes jeg, besynderligt, at den højre side af salen i den grad afviser forslaget. Mennesker, der er udsatte på den ene eller den anden måde, har et behov for at blive hørt. At ministeren er voldsomt begejstret over, at der er sket en fordobling – en stigning på 100 pct. – inden for det sidste stykke tid, synes jeg er lidt tyndt, når det drejer sig om, at vi er gået fra at have tre udsatteråd til at have seks.

Jeg ved, at der er flere kommuner, der er i gang med at overveje det, og disse kommuner gør det jo ikke, fordi de er blevet grebet af en eller anden demokratitrang. De gør det, fordi de rent faktisk kan se, at det nytter at involvere mennesker – man har en forpligtelse til at tilbyde forskellige ting og sager – i beslutningerne om, hvad det rent faktisk er, der skal til.

Vi har indgået en aftale i satspuljeforhandlingerne om dette tema, men derfor behøver vi jo ikke bare at læne os tilbage og sætte os på hænderne og intet foretage os. Vi bliver nødt til konstant at presse på, presse de partier her i Folketinget, der kun taler pænt om og holder skåltaler for mennesker, der er udsatte, men ikke reelt ønsker at forbedre forholdene for dem. Det er det, vi hele tiden vil vise. Vi vil presse på. Det er ikke sidste gang, vi kommer med det her forslag.

Tak til ordføreren. Fru Vivi Kier som ordfører.

Som konservativ socialordfører er jeg enig med forslagsstillerne i, at der konstant skal rettes fokus mod de mest udsatte borgere i det her land. Det mener jeg faktisk også denne regering både har gjort og til stadighed gør. Hvis jeg skal nævne nogle ganske få eksempler, så lad mig nævne hjemløsestrategien, behandlingsgarantien for narkomaner og behandlingsgarantien for alkoholikere. Det her forslag handler specifikt om, at alle kommuner skal etablere et udsatteråd.

Så er vi tilbage til, om man synes, at kommunerne skal have selvstyre, eller om vi skal beslutte alting herinde på Christiansborg. Personligt er jeg ikke i tvivl. Jeg synes, at vi skal give den enkelte kommune mulighed for selv at bestemme, hvordan man vil tackle hverdagens udfordringer og opgaver, også med hensyn til udsatte borgere. Vi har set, at de kommuner, der af egen fri vilje har nedsat udsatteråd og udformet en udsattepolitik, bruger såvel rådene som politikken aktivt.

I en tid, hvor oppositionen anklager os for unødigt bureaukrati, kan det undre, at man nu igen vil pålægge kommunerne en bestemt opgave. Jeg kan derfor ikke støtte det her beslutningsforslag. Og jeg vil også henvise til den aftale, vi netop har lavet i satspuljeregi, en aftale, der skal understøtte de kommuner, der frivilligt ønsker at nedsætte et udsatteråd.

Med en pulje penge er der nu afsat midler til sekretariatsbistand og til, at rådene kan netværke med hinanden. Jeg ønsker ikke at pålægge kommunerne flere opgaver, men kan varmt anbefale, at kommunerne nedsætter udsatteråd. Vælger man at gøre det helt frivilligt, bruger man det også meget mere aktivt. Jeg kommer fra Odense, som nok var den første kommune, der nedsatte et udsatteråd.

Tak til ordføreren. Fru Anne Marie Geisler Andersen som ordfører.

Vi er medforslagsstillere på det her forslag om, at alle kommuner skal oprette udsatteråd. Det er vi, fordi det er vigtigt at sikre udsatte mennesker såsom sindslidende, misbrugere, hjemløse m.fl. en stemme.

Udsatterådene vil være et lokalt talerør, som kan være med til at forebygge en yderligere marginalisering af disse borgere. Efter den model, vi kender fra handicap- og ældrerådene, skal også udsatterådene således sikre, at borgere, der lever i en udsat livssituation, inddrages i de politiske beslutninger, som vedrører dem. Derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Frank Aaen som ordfører.

Det er jo et fælles forslag fra oppositionen, og som medforslagsstillere støtter vi selvfølgelig forslaget. Vores ordfører på forslaget kan ikke være til stede, og derfor er det mig, der siger det.

Jeg vil sige, at vi igen har et godt eksempel på, at ting kan stemmes ned i dag, fordi der er et flertal bestående af V, K og O, men når vi har haft valg og har fået et nyt flertal, vil der ske nogle andre ting, herunder en gennemførelse af det forslag, som ligger her, heldigvis.

Jeg har virkelig ikke hørt nogen argumenter imod forslaget – tværtom en masse pæne ord om, at der skal gøres noget for de udsatte. Men de skal altså åbenbart ikke have et fælles talerør i alle kommuner, og det er jo det, der er brug for, nemlig at man giver udsatte, som har særligt behov for at få hjælp i den her forbindelse, en organiseret hjælp til at kunne udtale sig og dermed påvirke den demokratiske proces.

Jeg hørte før det argument, at man ikke sådan skal gå og pålægge kommunerne alt muligt, og der er jeg da enig i at man skal tænke sig grundigt om, inden man pålægger kommuner, at de skal gøre ting på den ene eller den anden måde. Det er lidt forbavsende at høre det fra partier, som har sagt, at alle kommuner på sigt skal udbyde alle opgaver. Hvis der er noget, der bureaukratiserer kommunerne, er det jo, at alle opgaver skal være parate til udbud og udlicitering. Det er jo underligt at høre det fra partier, som har pålagt kommunerne den ene indberetningspligt efter den anden, hvor der skal udfyldes titusindvis af skemaer – både centralt og også lokalt af de ansatte – om det arbejde, de går og laver og gerne vil have tid til at lave. I stedet for at passe deres arbejde er de blevet pålagt at udfylde skemaer.

Men hvad så med det her, er det et forslag på samme niveau? Det er det jo ikke. Det er jo ganske anderledes. Det her er jo en udvidelse af demokratiet – ikke bare i de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen synes, at den gerne vil have udsatteråd, men i alle kommuner. Og man kan jo oven i købet tilføje, at det da særligt er i de kommuner, hvor man ikke synes, at man vil stille det her redskab til rådighed for de udsatte, at de har brug for et pålæg om, at det skal de gøre, for vi vil have, at de udsatte i alle kommuner bliver hørt på den måde, som de kan gennem et udsatteråd.

Så med de ord vil jeg bare sige helt enkelt, at vi støtter forslaget, og vi synes, det er udenomssnak, når højrefløjen afviser det.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. René Skau Björnsson.

Tak og tak for bemærkningerne til forslaget om at oprette udsatteråd i alle kommuner. Det har været godt at høre, at der er så massiv opbakning til, at der skal oprettes udsatteråd i kommunerne. Nogle kommuner er i fuld gang, som det er blevet sagt, med at oprette rådene, fordi de har set fidusen og kan se perspektiverne i at inddrage medborgere i de beslutninger, der bliver taget. Vi fra oppositionen, forslagsstillerne, ønsker at opprioritere indsatsen i forhold til de udsatte grupper i Danmark, bl.a. ved at det bliver obligatorisk lovpligtigt for kommunerne at oprette lokale udsatteråd. Eventuelt kan flere kommuner gå sammen, som vi skriver, og lave et fælleskommunalt udsatteråd. Det er vigtigt for os, at også udsatte borgere får et talerør og en platform for lokal indflydelse og medbestemmelse, ikke bare fordi det er demokratisk rigtigt at gøre det, men også fordi vi mener, at det er en gruppe, der meget let bliver overset, også i kommunerne.

De kommunale udsatteråd skal være med til at synliggøre og opprioritere det fælles ansvar for de udsatte grupper og skal fungere som de udsatte gruppers talerør på det lokale niveau. De skal høres, når der træffes beslutninger i forhold til kommunens indsats på området, og vores håb er, at inddragelsen og høringen vil kunne modvirke yderligere marginalisering og social udstødelse af de mest udsatte grupper.

Vi ved, at socialt udsatte grupper er en minoritet i kommunerne, også stemmemæssigt, og derfor er det også grupper, som let bliver overset, og det er svært at råbe politikerne op under de kommunale økonomiforhandlinger. Det er derfor, de udsatte grupper har brug for et lokalt talerør, der sikrer dem en formel adgang til beslutningstagerne.

Jeg kan jo godt høre, at der er et flertal her i dag, der mener, at det skal være frivilligt for kommunerne at oprette udsatterådene, selv om man synes, det er en god idé, at de oprettes. Det er jo her, vejene skilles. Vi mener, at de skal oprettes – jo før jo bedre. Også i Rådet for Socialt Udsattes årsrapport – den, der kom i år – kan man læse, at de mener, det skal være obligatorisk, at udsatterådene bliver oprettet. Det er en meget klar melding. Ligesom vi i 1996 indførte det obligatoriske ældreråd og i 2007 gjorde det obligatorisk at oprette handicapråd i alle kommuner, så mener vi som sagt også, at det skal være obligatorisk at oprette udsatterådene.

Ældrerådenes og handicaprådenes form og indhold kender vi nu så godt, at vi kan opbygge de nye udsatteråd ud fra de erfaringer, der er kommet, og efterhånden fungerer både ældreråd og handicapråd rigtig godt rundtomkring i kommunerne, og det vil de nye udsatteråd uden tvivl også komme til.

Som jeg sagde i starten, og som Rådet for Socialt Udsattes årlige høring også har vist, så kommer der enkelte lokale udsatteråd op trods fraværet af en lovgivningsmæssig skalbestemmelse. I nogle kommuner er der tale om reelle brugerråd med repræsentanter med brugerbaggrund, andre steder er det mere professionelle råd med ledere og andre fra bo- og aktivitetstilbud til udsatte. Rådet har opgjort, at der er 17 kommuner, der nu har eller er i gang med at oprette udsatteråd. Det er meget forskelligt, hvordan de lokale råd er sammensat, men fælles for dem er, at de er et talerør og et formaliseret mødeforum, hvor kommunens udsattepolitik og beslutninger omkring udsatte er genstand for debat og diskussion. Men 17 kommuner er alt for lidt, vi er nødt til at have alle med, og de erfaringer, man allerede har fra de få, der er oprettet, er altså rigtig gode.

Jeg vil også gerne anerkende den opbakning, der har været fra satspuljepartierne i årets forhandlinger om satspuljen, hvor vi blev enige om at afsætte nogle penge til kommunerne, så de kan oprette udsatteråd. Det var et rigtig godt skridt i den gode retning.

Så lad mig slutte med at sige, at vi som forslagsstillere mener, at det er vigtigt, at mennesker, der selv er udsatte, får adgang til direkte deltagelse. Vi mener, at det skal være obligatorisk for kommunerne at oprette de her udsatteråd. Det skal være de udsattes lokale talerør og samarbejdspartner og naturligvis også kritiker i forhold til den indsats, der bliver givet i kommunerne. Og vi vil selvfølgelig fortsætte arbejdet med de målsætninger for obligatoriske udsatteråd, indtil der samler sig et flertal her i Folketinget for sagen. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Vivi Kier.

Det er et meget kort, enkelt spørgsmål, jeg har. Indimellem kan man blive helt i tvivl om, hvad det er, Socialdemokraterne mener. Sidste weekend så jeg, at Socialdemokraternes kommunalordfører igen og igen stod på en af tv-stationerne og sagde, at Socialdemokraterne altså ville have mere selvstyre ude i kommunerne. Nu skulle vi holde op herinde fra Christiansborg med at tro, at vi skulle blande os hele tiden. Jeg tænkte: Wauw, det var godt nok nye toner fra Socialdemokraterne, som vi tidligere hørte ville indføre minimumsstandarder i alle kommuner og have, at alle skal være så ens.

Så ser vi så det her beslutningsforslag, og jeg vil såmænd blot spørge ordføreren: Går man ind for kommunalt selvstyre, eller ønsker man, at vi skal bestemme noget mere herinde fra Christiansborg?

Så er det ordføreren.

Jeg synes jo altid, det er komisk, når borgerlige politikere taler om velsignelserne ved det kommunale selvstyre, for jeg tror efterhånden, at jeg kan tage en hvilken som helst kommunalpolitiker i det her land, specielt med borgerlig observans, og de vil alle over en kam sige, at der ikke er blevet flere frihedsgrader, det er ikke blevet lettere at drive en kommune med alle de bånd og pligter, der bliver lagt ned over kommunerne i de her år. Er der nogen, der laver indgreb i kommunernes selvstyre, som hr. Frank Aaen jo også manende beskrev i sit indlæg, er det den borgerlige regering i de her år. Vi siger, at vi gerne vil give nogle rammer til at høre nogle mennesker. Det, der er vigtigt for os i den her sag, er, at der er en gruppe, der i dag ikke har et talerør, som skal have det, og derfor mener vi, at der er behov for en lovgivning, der sikrer det.

Så er det fru Vivi Kier for en sidste kort bemærkning.

Som jeg startede med at sige i min indledning: De mest udsatte borgere er bestemt også De Konservatives hjertebarn. Men jeg synes alligevel, at vi må gå tilbage og spørge, om man vil det kommunale selvstyre, eller om man ikke vil det. Og så er det jo korrekt, at det godt kan være, at der er kommet for mange bånd og for mange pligter udeomkring i kommunerne, men så er det bare, jeg spørger, om ordføreren ikke vil give mig ret i, at man gang på gang, når man hører om en enkeltsag ude i kommunen, retter henvendelse til ministeren og siger: Hvad agter ministeren at gøre ved det her? Så det er ikke kun regeringens, men også oppositionens skyld, at vi har fået så mange pligter derude i kommunerne, og så vil jeg bare høre, om ordføreren er bekendt med, at der lige om et øjeblik kommer en lang række afbureaukratiseringsforslag, som faktisk kan gøre det endnu nemmere at være ude i kommunerne, for fra borgerlig side vil vi gerne det kommunale selvstyre.

Så er det ordføreren.

Når jeg hører meldingerne fra kommunerne også over det katalog, der er kommet fra regeringen om afbureaukratisering, er det jo meget entydigt, at man ikke synes, at det er nok, det er ikke godt nok. Kommunerne føler ikke, at det giver de store frihedsgrader, ikke når der samtidig ligger en stribe af lovforslag. I de her dage bliver der jo forhandlet ekstra meget i Finansministeriet, og det vil igen give bindinger og formkrav til kommunernes service. Så jeg er meget uenig med spørgeren i, at regeringen gør noget for den kommunale frihed, tværtimod. Og vi har jo fremlagt en pakke, der forhåbentlig bliver vedtaget på et tidspunkt, hvor vi siger, at der skal gives nogle flere frihedsgrader til kommunerne de kommende år.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.