Det er jo på alle måder en god dag i folkestyrets tjeneste, for ikke bare kan man glæde sig over den massive opbakning til lovforslaget her - et helt enigt Folketing, parallelt med det, vi oplevede ved lovforslaget før - men derudover er det jo, som hr. Eigil Andersen og andre også har trukket frem, sådan, at lovforslaget viser, at vi faktisk lever i et ret åbent samfund, hvor også enkeltpersoners henvendelser kan være opspil til lovgivning.
Helt konkret er der her tale om en borger, der henvendte sig til mig, fordi vedkommende var kommet i klemme, da han kort tid efter at være fyldt 65 år fik konstateret en terminal sygdom og derfor stod med udsigten til, at han ikke kunne få glæde af sin indekskontrakt. Det er selvfølgelig på alle måder uhensigtsmæssigt og har jo formentlig heller ikke været nogen tiltænkt situation fra lovgivers side - det vil jeg da ikke tro. Derfor er det jo rart, at en sådan henvendelse kan danne grundlag for lovgivning, og endnu rarere er det, at det nyder så bred opbakning, som tilfældet er her.
Det viser jo også, sagt som en kommentar til hr. Eigil Andersen, at regeringen på ingen måde er argumentresistent, og derfor vil jeg også, selv om det selvfølgelig ikke er respektfuldt i forhold til dagsordenen, lige sige med hensyn til det punkt, vi lige har behandlet, at jeg efterfølgende nu har forstået dybden i det, hr. Eigil Andersen sagde, og relevansen for den konkrete lovgivning, og derfor kan jeg med formandens tilladelse måske lige få lov at sige, at det spørgsmål, som Dansk Fængselsforbund har rejst i relation til lovgivningen om tilbagetrækningsalderen i Grønland, naturligvis er et spørgsmål, vi er indstillet på at diskutere med organisationen.