Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 130:

Forslag til lov om ændring af lov om dyrlæger. (Sprogkrav, egenkontrol med dyrevelfærd, betaling for udført kontrol og praktiserende dyrlægers uafhængighed).

Af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 05.02.2009).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er Venstres ordfører, og det er hr. Karsten Lauritzen.

Tak. Som overskriften på lovforslaget indikerer, er der her tale om en række fornuftige ændringer af lov om hold af dyrlæger - nej, ikke om hold af dyrlæger, undskyld, men lov om dyrlæger! Det er dyr, vi holder, ikke dyrlæger, i hvert fald normalt.

Det er altså nogle ændringer til lov om dyrlæger. Der foreslås bl.a. ændring af sprogkravet til dyrlæger, således at kravet om, at en dyrlæge skal beherske det danske, svenske eller nordiske sprog afløses af en egentlig bemyndigelse til fødevareministeren til at fastsætte de nærmere regler i forhold til sprogkravet.

Forslaget indeholder også en implementering af i hvert fald en del af en aftale om finansloven for 2006 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som betyder, at fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om rådgivningsforpligtelse for dyrlæger i forbindelse med indførelsen af egenkontrol med dyrevelfærd og også betaling herfor.

Så foreslås der en ændring af lovens bestemmelser om, at praktiserende dyrlæger og deres ægtefæller ikke må have direkte eller indirekte økonomisk interesse i lægemiddelvirksomheder. Det er også ganske fornuftigt. Det er også en ændring, der i øvrigt sikrer, at der ikke er tvivl om lovens overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og den skal vi jo sørge for at overholde.

I Venstre vil vi altid gerne, at tvivl erstattes med sikkerhed, og vi finder det også fornuftigt, at man lader ministeren få bemyndigelse til at fastsætte sprogkrav for dyrlæger og de andre ting, som forslaget indeholder.

Derfor skal jeg meddele, at vi varmt støtter forslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Vi ved jo godt, at det der med bemyndigelser er noget, der sniger sig ind i vores lovgivning. Der har igennem mange år været en tradition for, at dyrlæger skulle kunne begå sig på dansk, norsk og svensk for at kunne kommunikere i systemet og sådan noget. Nu ved vi jo så ikke, hvad dyrene mener om det, uanset hvordan man taler til dem.

Men der må ligesom være en eller anden idé med, at man giver en bemyndigelse - hvad er den? Er det tyrkisk, er det serbokroatisk, eller hvad er det for et sprog, man synes, man skal give bemyndigelse til? Jeg kan sige, at det er et af de punkter, som jeg har i min ordførertale senere, men måske kunne Venstres ordfører komme det lidt nærmere og sige, hvad det er, man tænker på her, for generelt synes jeg jo, at vi skal undgå alle de bemyndigelser, der er i vores love.

Så er det ordføreren.

Altså, grunden til, at man giver en bemyndigelse til fødevareministeren, er jo bl.a., som jeg har forstået det i hvert fald, at vi er medlem af Det Europæiske Fællesskab, som Socialdemokratiet og forhåbentlig også hr. Bjarne Laustsen bakker op om, og der har vi altså nogle retlige regler om fri bevægelighed for varer og tjenester. Det betyder, at vi ikke må lægge nationale hindringer i vejen, der begrænser udvekslingen af varer mellem medlemslandene, og det kunne udlægges sådan, hvis vi stillede krav om, at man skulle kunne beherske et af de nordiske sprog.

Derfor er der fornuft i at give fødevareministeren en bemyndigelse til nærmere at fastlægge, hvad det så er, en dyrlæge skal kunne. Og det er jo bl.a. at kunne kommunikere med de landmænd, man er ude at besøge, og det forestiller jeg mig jo selvfølgelig naturligt foregår på et forståeligt sprog for begge parter. Det er det, der skal opnås, og det synes vi i Venstre er ganske fornuftigt.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Tak. Indebærer det så, at man også vil komme med et krav om, at landmændene skal kunne forstå de sprog, som ministeren så eventuelt får bemyndigelse til at sige, at dyrlæger må kommunikere på; altså, at det er landmændene i Danmark, der må lære at indrette sig efter og forstå det sprog, som den pågældende dyrlæge, som eventuelt måtte komme udefra, og som ikke behersker et af de nordiske sprog, kan kommunikere på?

Altså, en ting er, at dyrene ikke forstår noget af det, men jeg synes, at det i hvert fald er væsentligt, at landmanden kan forstå, hvad det er, dyrlægen siger, hvis der f.eks. er kommet noget yverbetændelse i besætningen, eller hvad det kan være, der er årsag til, at man har rekvireret en dyrlæge. Derfor synes jeg, at det ikke bare er sådan ligegyldigt, om det er det ene eller det andet eller det tredje, men jeg kan forstå, at heller ikke Venstres ordfører ved, hvad det er for en bemyndigelse, ministeren skal have.

Så er det ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Bjarne Laustsen i, og det vil jeg gerne understrege, at det skal være sådan, at dyrlægen selvfølgelig kan kommunikere med landmanden, og det tror jeg også at fødevareministeren er fuldstændig enig i - ellers skulle jeg tage meget fejl.

Vi kender det jo allerede i dag, hvor der kan være problemer med dialekter inden for det geografiske område, der hedder Danmark. I Nordjylland kan man opleve, at der nogle gange er mangel på dyrlæger, og så er det måske en københavner, der er dyrlæge, og der har jeg da oplevet, at der kan være problemer landmænd og dyrlæger imellem. Men det er min erfaring, at man løser det, og derfor tror jeg også, at man vil løse det, når ministeren får en bemyndigelse til at fastsætte et nærmere krav. Jeg tror, at ministeren sagtens kan leve op til det ansvar og til de ønsker, som både hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet og regeringen har til det.

Der er yderligere to korte bemærkninger. Først fra hr. Kristen Touborg.

Jeg vil også godt spørge ordføreren om bemyndigelse, som ligger i loven. Jeg vil godt spørge med hensyn til det med rådgivning, hvor man jo i den grad lader det stå åbent i lovforslaget, om vi taler om en dyrlægeuddannet, eller om vi snakker om personer med en anden uddannelse. Jeg er ret skuffet over, at ministeren fremsætter sådan et forslag, men nu vil jeg godt spørge ordføreren: Mener ordføreren, at det skal være en dyrlægeuddannet, eller hvordan har Venstre det med det her?

Så er det ordføreren.

I Venstre har vi det sådan, og det vil jeg også gerne gøre ganske klart, at man skal være uddannet til at varetage de opgaver, som man får, og det, der er vigtigst for os, er, at når en dyrlæge er ude at lave kontrol hos landmanden og kontrollere dyrevelfærd, er det en, der har de rette faglige forudsætninger for at gøre det. Der er jo så en lang række andre ting, som skal kontrolleres i forbindelse med veterinærkontrol og sådan noget, som godt kan varetages af andre end dyrlæger, og det har vi det fint med. Det, der er vigtigt for os, er, at de folk, vi sender ud til enten at rådgive landmanden eller lave kontrol af dyrevelfærd eller andre ting, har de rette faglige forudsætninger, og det tror vi nok kan lade sig gøre også med hensyn til de bemyndigelser, som ligger i lovforslaget.

Så er det hr. Kristen Touborg for yderligere en kort bemærkning.

Ordføreren svarer meget undvigende på mit spørgsmål. Det må vel være muligt for Venstre at finde ud af, om de mener, at der skal en dyrlægeuddannet person til at se på den egenkontrol, som landmanden foretager, altså om det skal være en, der ved noget om dyr, eller om det for så vidt lige så godt kan være en smed, der kommer ud og ser på det. Venstre må vel have en eller anden holdning til, om den uddannelse skal være der eller ikke skal være der.

Så er det ordføreren.

Jeg kan i hvert fald sige til hr. Kristen Touborg, at jeg godt her i dag fra Folketingets talerstol vil udstede en garanti for, at det ikke er en smed og heller ikke en bager, man sender ud for at kontrollere, om dyrenes velfærd er tilfredsstillende. Det er personer, som har den rette faglige indsigt. Det kan være dyrlæger, og det kan også være andre, som har en lignende faglig indsigt. Det er det, der er vigtigst for os i Venstre, og jeg håber også, at det er det, der er vigtigst for hr. Kristen Touborg, altså at de folk, vi sender ud for at kontrollere dyrevelfærd, er nogle, der har de rette faglige forudsætninger. Det er det, og det skal det være, og det vil også blive.

Så er det fru Bente Dahl for en kort bemærkning.

Jeg vil også spørge ind til ministerbemyndigelse. Det er sådan, at der i øjeblikket er en arbejdsgruppe i gang, der arbejder med udmøntningen af det veterinærforlig, som også Det Radikale Venstre er en del af, og derfor vil jeg gerne spørge ordføreren, om ordføreren mener, at det er hensigtsmæssigt at lovgive lige nu og her vedrørende rådgivningsforpligtelser for dyrlæger og give ministeren bemyndigelse, samtidig med at der pågår arbejde på det samme område i en arbejdsgruppe, der er nedsat af ministeriet.

Så er det ordføreren.

Jeg vil give fru Bente Dahl fuldstændig ret i, at man skal være varsom med at tage skridt i retning af lovgivning, når man samtidig har ekspertgrupper, rådgivningsgrupper og implementeringsgrupper, og hvad der ellers kunne være, nedsat til at undersøge det selv samme, men jeg mener, at på det her område er der ikke noget at frygte. Vi har i hvert fald ikke noget at frygte i Venstre, og derfor har vi det ganske fint med at stemme for det her lovforslag og støtter det varmt, som jeg sagde indledningsvis i min ordførertale.

Fru Bente Dahl for yderligere en kort bemærkning.

Jeg synes ikke, jeg fik svar på, om ordføreren mener, at det er en dårlig sammenblanding, eller om det er uhensigtsmæssigt eller hensigtsmæssigt, at man både har et lovarbejde og et arbejdsgruppearbejde kørende samtidig.

Så er det ordføreren.

Jamen så skal jeg prøve at være klarere, så det står krystalklart for Det Radikale Venstre, hvad det er, regeringen mener. Det er, at man skal være varsom med at sige, når vi har et lovgivningsarbejde og vi har noget rådgivningsekspertarbejde kørende ved siden af, at lovgivning kommer før det andet. Men i det her tilfælde, og det synes jeg også at der skal være plads til, mener jeg ikke, at der er nogen konflikt, og jeg mener, at vi gør det på en fornuftig og en hensigtsmæssig måde, og at det ikke er nødvendigt at afvente arbejdsgruppens indstillinger. Jeg tror sagtens, at det kan implementeres i den bemyndigelse, som vi giver til ministeren. I Venstre har vi ikke nogen problemer med at give bemyndigelse til fødevareministeren, fordi vi ved, at fødevareministeren vil bruge den bemyndigelse ansvarligt.

Så er det hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg vil advare hr. Karsten Lauritzen meget mod at give bemyndigelse til ministeren, bare fordi man for tiden har en minister, man kan stole på. Jeg kan love hr. Karsten Lauritzen, at man nemt kan komme i den situation, at der i uendelig mange år kan være ministre, som man kun kan nære begrænset tillid til. Og jeg tror, at hr. Karsten Lauritzen kan komme i samme situation, selv om det jo ikke er, fordi jeg ønsker hr. Karsten Lauritzen noget ondt.

Men det, jeg godt ville spørge hr. Karsten Lauritzen om, var, at jeg kan forstå, at det ikke er smede, der skal ud og udføre arbejdet med egenkontrol i landbruget, og det lyder meget fornuftigt. Men hvem er det så? Hvad er det så for nogle uddannelser, der er tænkt på, når det ikke behøver at være dyrlæger?

Så er det ordføreren.

Jeg takker for Enhedslistens råd om, at man skal passe på med at give bemyndigelse til ministre, og jeg vil tage det under grundig overvejelse, om det nu også er fornuftigt. Jeg mener nu, at det er fornuftigt i det her tilfælde, og jeg tror også, at vi i Venstre kan sige, at vi har tillid til ministerierne og de dygtige embedsfolk, som er ansat, og som sikrer, at når man giver en bemyndigelse til en minister, bliver den også brugt på forsvarlig vis. Så det er vi altså relativt beroliget af i Venstre, men vi takker alligevel for rådet.

I forhold til hvem der skal ud og lave kontrollen, kan jeg sige, at der er nogle praktiske ting, f.eks. mangel på dyrlæger, som gør, at der er andre, at der kan varetage og kontrollere de ting, som ikke lige har noget at gøre med, hvordan dyret ser ud, og hvordan dyret har det, men som har med indretning af stalde og sådan noget at gøre. Det kan så være nogle teknikere, og hvem det præcis skal være tror jeg sagtens vi kan finde ud af i fællesskab at få defineret på en fornuftig måde. Det, der er vigtigt for os i Venstre, er, at de folk, vi sender ud for at lave kontrol, har de rette faglige forudsætninger. Og det kan der jo godt være andre end folk, der er dyrlæger, der har.

Så er det hr. Per Clausen for yderligere en kort bemærkning.

Jeg synes jo altid, at det er rart at møde unge mennesker, som nærer stor tillid til systemerne. Det har jeg somme tider selv lidt svært ved i de kredse, jeg færdes i, men det er altid rart at møde mennesker, der nærer tillid.

Men jeg vil godt spørge hr. Karsten Lauritzen om en anden ting, for nu kunne jeg forstå, at det der med at se, om dyrene har det godt nok, altid skal gøres af en dyrlæge, men så kunne det være en anden eller en tredje, der så på det andet. Jeg vil bare spørge hr. Karsten Lauritzen, om han mener, at det vil gøre tingene nemmere og enklere, at der sådan skal et hold af folk ud at se på forskellige ting, end at man siger, at dyrlægen så også tager sig af de andre ting, når han alligevel er der.

Så er det ordføreren.

Hr. Per Clausen har nogle gange svært ved at høre, hvad regeringens ordfører siger, og jeg kan forstå, at det samme gør sig gældende i dag. Derfor vil jeg lige repetere, hvad det var, jeg sagde, nemlig at det for Venstre er vigtigt, at de, der skal ud at kontrollere dyrevelfærd, og om dyrene har det godt, er folk, der har de rette faglige forudsætninger. Det er det, der er vigtigt for os.

Jeg sagde også, at det i dag jo i udgangspunktet er dyrlæger, men det kan jo også være andre med en dyrlægelignende uddannelse. De ting, der ikke handler om at se på en ko og på, hvordan koen har det, men nogle af tingene rundt om koen, altså indretning af stalde og båse og sådan nogle ting, kan der godt være andre end en dyrlæge, som har en større teknisk og faglig indsigt i, og som derfor varetager den kontrol. Jeg er sikker på, at man finder en løsning, der sikrer, at vi får en bedre kontrol af dyrenes velfærd. Det er i hvert fald i regeringens interesse, og jeg håber også, at det er noget, som Enhedslisten vil bakke op om.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er så den socialdemokratiske ordfører, hr. Bjarne Laustsen.

Tak. På sådan en fredag her, hvor der ikke er så mange til stede, synes jeg alligevel, at det er lidt beskæmmende, at der var ved at sprede sig sådan en snak, måske lidt utilsigtet, om, at smede ikke var særlig gode til ret mange ting. Da jeg ved, at der er flere smede til stede her i dag, synes jeg bare, jeg vil sige på fagets vegne, at smede er ganske gode til rigtig, rigtig mange ting, og at man kan bruge dem i mange sammenhænge. Men lige nøjagtig på det her område er jeg nok enig med dem, der kom til at sige, om det virkelig var smeden, der skulle udtale sig om koens tilstand osv. Så hvis vi bare kan holde den der, vil jeg være tilfreds med det, og jeg har jo heller ikke set, formanden ville gribe ind over for, at man kom til at genere smede. Jeg forstod også, at det heller ikke var generelt.

Men det, der måske var grund til at sige her, er, at det er lidt underligt, at vi skal hjælpe regeringen. Og hvorfor skulle vi så det? Jo, det er tydeligt at se her, at regeringen er kommet galt af sted, i hvert fald på et af de tre punkter, som ministeren beder om at få opbakning til. Det er vedrørende en lov, som blev vedtaget i samlingen 2006-07, der handler om dyrlægers uafhængighed. Jeg har forstået det sådan, at vi kun har én uddannelsesinstitution, der uddanner dyrlæger, og der sker ofte det, at når man er i gang med en uddannelse, så kan man både blive kærester, og man kan forlove sig, og man kan blive gift, og man kan få børn sammen. Det betyder så også, at der er nogle dyrlæger, der danner fællesskab, og det gør, at det kan være svært at få det til at hænge sammen.

I hvert fald var der artikler i B.T. tidligere, hvor man var fremme og sige, at hvis man skulle praktisere den her form for virksomhed, var man nødt til at lade sig skille, og at det kunne føre til, at vi fik en sag på halsen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Jeg synes selvsagt, at det ikke er godt, at vi som land ikke overholder de regler. Så hvis ministeren er kommet galt af sted, vil vi i Socialdemokratiet gerne hjælpe med at rette op på det punkt.

Men de to andre punkter står det lidt mere skralt til med, forstået på den måde, at når regeringen laver et forlig med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, faktisk i begge sagerne her, må man ligesom tage ansvar for selv at lægge ryg og stemmer til det biks, man har lavet, og få det gennemført i form af lovgivning. Det ville da være rimeligt. Derfor synes jeg, at det vil være en god idé at dele det her lovforslag op, og så vil vi gerne hjælpe regeringen der, hvor de er kommet galt af sted; så kan vi forholde os til det. Dernæst må regeringen prøve at afklare de punkter, som de har aftale med andre partier om, hvis de synes, at der er noget der. Vi ved godt, hvor knasterne er henne, og det var nøjagtig den diskussion, der var mellem ordførerne her. Det er spørgsmålet om, hvorvidt vi skal have dyrlæger eller teknikere, og så kommer det med, hvilke sprog det så skal klares på.

Derfor vil jeg godt spørge ministeren i den forbindelse, hvad det er for nogle sprog, ministeren vil have bemyndigelse til at bestemme, at dyrlægerne skal kommunikere på. Hvis vi skal sige ja til noget i den retning, er det i hvert fald vigtigt, at vi får et signal om, hvad det er. Jeg tror, der er rigtig mange landmænd, der ikke bare lige kan klare et fremmed sprog.

Den sidste del er jo et spørgsmål om at opfylde de veterinæraftaler, som man indgik her for kort tid siden. Det har vi heller ingen lodder og trisser i, så derfor synes jeg, at det vil være fint, hvis man delte lovforslaget. Så kan de partier, som er enige om det - med de betænkeligheder, som De Radikale har - se på det.

Jeg kan se her, at det kun er nogle ordførere, og det ville jeg selvfølgelig ikke have været tilfreds med, hvis jeg havde været forligspartner i sådan en sag. Jeg kan forstå, at i kommentarerne og bemærkningerne til lovforslaget står der, at det kun er V og K's ordførere. Udformningen af bestemmelsen har været forelagt VK-ordførerne i januar 2008 med henblik på sikring osv. osv., står der. Men da det bygger på en flertalsaftale, kan jeg da ikke forstå, at de andre ordførere ikke har kendt noget til det. Det skal jeg slet ikke blande mig i, jeg synes bare, at det er utilfredsstillende, og hvis man er forligspartner og har lagt ryg til det det ene sted, må man da også være med til at udforme reglerne i anden sammenhæng.

Derfor kan vi støtte nogle af punkterne, og vi vil selvfølgelig kigge på det og stille nogle spørgsmål i forbindelse med udvalgsarbejde, men ellers synes vi, at de andre ting, der er direkte båret af et forlig, som ministeren har med andre partier, må man ligesom klare et andet sted.

Tak til ordføreren. Jeg er sikker på, at der var mange smede, der var glade for de indledende bemærkninger.

Så er det hr. Jørn Dohrmann som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak, og også tak til hr. Bjarne Laustsen for, at han huskede at nævne de smede og eventuelt også bagere, der kunne finde på at skifte erhverv. Det er jo ikke alle, der bliver i samme erhverv. Selv om man er startet et sted, kan man jo godt fortryde, og så kan vi jo ikke garantere - og det tror jeg heller ikke at Venstre vil - at der ikke er nogen smede eller bagere, der senere er gået hen og blevet dyrlæger.

Ud over det vil jeg sige, at det selvfølgelig er et lovforslag, der næsten er, hvad jeg vil kalde en tilståelsessag, nemlig en underkastelse i forhold til EU-lovgivningen. Vi ser jo tydeligt her, at EU igen skal være med til at bestemme, at vi skal lave om på vores egne regler herhjemme. Når jeg hører det om sprogkravet, tænker jeg, at det også er noget, som EU ligesom er med til at påvirke. Og når vi ser på det med, om dyrlægerne må have andre økonomiske interesser, kan vi se, at det også er noget EU-bestemt, som man så er nødt til at fremsætte lovforslag om.

Jeg er enig med nogle af dem, som har været på talerstolen tidligere, i, at vi selvfølgelig sagtens kan se på, om vi skal fastholde, at det kun skal være de nordiske sprog, som man skal beherske. Det er vi helt med på i Dansk Folkeparti. Vi synes også, at der skal stilles krav til, hvem det egentlig er, der skal afholde de her samtaler, hvis det er, man skal indføre dem. Hvad er det eventuelt for en tolkebistand, der skal med? At de dyrlæger, som kommer, overhovedet ikke behersker f.eks. dansk, er jo ikke noget, landmanden skal betale for. Så det kræver en nærmere undersøgelse, det er jeg fuldstændig enig i. Hvis vi kan lave noget af det om, så lad os diskutere det i udvalget. Det er vi med på.

Ud over det er det jo også interessant, at det ligesom diskuteres, om det skal være dyrlæger, der for at få en bedre dyrevelfærd skal kontrollere, om man følger et egenkontrolprogram. Jeg kan se, at Den Danske Dyrlægeforening ikke ønsker, at det er dem, der skal kontrollere og skal acceptere det og skal stå til regnskab for det. De vil gerne have checken, det er klart. Der er jo mange, der gerne vil have checken for at komme derud, men de vil ikke tage noget ansvar for den kontrol, der skal foregå. Som vi ser det, er der mange andre, der også kan løse nogle af de her opgaver. Hvis man har den rette faglige uddannelse, er der intet til hinder for, som jeg ser det, at det eventuelt er en smed - som hr. Bjarne Laustsen nævnte - der har fået noget efteruddannelse, som kunne klare de her opgaver.

Så vi ser selvfølgelig på det her lovforslag ud fra en positiv vinkel, og vi vil gerne være med til at præcisere nogle ting, hvis der skulle være nogle uklarheder. For det er vigtigt, at vi har en god dyrevelfærd i Danmark, og det er vi som sagt ikke i tvivl om at vi kan få ved at give de rette folk den uddannelse, de skal have. Så vi er selvfølgelig positivt stemt over for at gå konstruktivt ind i udvalgsarbejdet, og er der nogle ting, vi skal have forbedret, er vi parat til det.

Så er det hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Jeg vil godt bede ordføreren om at præcisere det lidt nærmere. Jeg forstod egentlig den første del af talen sådan, at Dansk Folkeparti var ret kritisk over for det her lovforslag, men det mundede jo ud i, at man alligevel lagde op til at ville støtte det. Kunne ordføreren præcisere, hvad det er for forhold, man ønsker ændret?

Jeg er selv meget interesseret i det med bemyndigelse. Finder Dansk Folkeparti, at det er i orden, at en minister kommer løbende til Folketinget og siger, at nu vil hun have en blankocheck, og så skal vi i øvrigt bare gøre, som ministeren finder for godt på et senere tidspunkt? Er det i orden for Dansk Folkepartis vedkommende?

Så er det ordføreren.

Vi er villige til at tage den diskussion om, hvordan vi kan præcisere det, så vi kan sige, at vi ikke vil give ministeren en blankocheck på det her område. Lad os diskutere det i udvalget, for vi er heller ikke vilde med, at en minister bare får en bemyndigelse og efterfølgende kan gøre, som vedkommende har lyst til. Så jeg vil gerne give tilsagn om, at vi vil forholde os meget konstruktivt til at se på, hvordan vi kan ændre de ting og lægge dem i faste rammer. Nærmere kan jeg jo ikke i dag komme ind på, hvordan det skal udformes, men jeg vil give det tilsagn, at vi vil se med meget strenge øjne på det.

Hr. Kristen Touborg for yderligere en kort bemærkning.

Tak for tilsagnet - så vidt. Jeg vil godt høre lidt mere om det med egenkontrolprogrammet, der så skal kontrolleres, hvad enten det nu er af en smed eller en dyrlæge. Og der forstår jeg, at det ifølge Dansk Folkeparti skal være en uddannet person, der gør det. Men jeg vil godt have præciseret, om det er Dansk Folkepartis opfattelse, at det skal være dyrlæger.

Når jeg spørger, er det jo, fordi det i høj grad er et spørgsmål om, at man skal ud og se, hvordan dyrene nu også har det, altså om landmandens egenkontrolnoteringer er i overensstemmelse med de faktiske forhold i stalden. Derfor er det et område, der interesserer mig ret meget, også fordi jeg ved, at Dansk Folkeparti jo er interesseret i dyrevelfærd

Så er det ordføreren.

Tak. Det er jo klart, at vi gerne vil se på, hvad der er det mest relevante på det her område, med hensyn til hvem der skal foretage den her kontrol, og derfor er det også meget vigtigt, sådan som vi ser det i Dansk Folkeparti, at de folk, der skal kontrollere, har den reelle uddannelse på området. Derfor er det også vigtigt at se på høringssvaret fra Den Danske Dyrlægeforening, som jo egentlig ikke ønsker, at det er dyrlæger, der skal udføre den kontrol, for de siger, at kontrollen finder de at der er andre der skal foretage.

Så man kan sige, at der er to modstridende interesser, sådan som jeg ser det, på nuværende tidspunkt, og derfor skal vi jo finde ud af, hvordan vi sikrer en viden hos de folk, der skal foretage kontrollen. Der har jeg den forestilling, at det ikke behøver at være dyrlæger, hvis de bare har den viden, der skal til for at løse opgaven og administrere det her. Så jeg har ikke lagt mig fast på, at det kun er dyrlæger, der kan gå ind på det her område; det kan også være andre folk, som kan få den relevante uddannelse, uanset om de er startet som smed først og så har taget den anden uddannelse senere.

Så er der en kort bemærkning fra fru Bente Dahl.

Tak for det. Dansk Folkeparti er jo ligesom Radikale Venstre med i veterinærforliget, og derfor vil jeg spørge ordføreren, om Dansk Folkeparti mener, at det er hensigtsmæssigt, at det her lovforslag bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om rådgivningsforpligtelser for dyrlæger. Det er jo præcis rådgivningsforpligtelser, vi har lavet forlig om, og det er det, der arbejdes med i en arbejdsgruppe i øjeblikket. Mener ordføreren, at det er hensigtsmæssigt at lovgive om ting, som er i arbejdsgruppe som opfølgning på et forlig?

Så er det ordføreren.

Jeg mener, at det helt klart er ministerens pligt at informere forligspartierne om, hvor langt man er, og om man kan nå at køre det her i to spor, kan man sige, eller om der opstår tvivl om, om man egentlig kan holde sig inden for det forlig, der er indgået. Derfor må jeg bare sige, at hvis ministeren ikke kan give de her forsikringer, de tilsagn, så det kan afklares, inden man skal vedtage lovforslaget, kan lovforslaget ikke vedtages.

Så vi kan sige, at det er helt op til ministeren at sørge for, at alting er på plads, og at man dermed også holder sig til den aftale, som er indgået med bl.a. Dansk Folkeparti på det her område. Vi ønsker ikke bare at give en blankocheck til ministeren, så ministeren efterfølgende kan gøre, som man har lyst til. Derfor er det vigtigt for os, at vi har styr på tingene.

Fru Bente Dahl for en kort bemærkning.

Det lyder sandelig godt, hvis jeg har forstået ordføreren rigtigt, og det vil jeg gerne lige høre om jeg har. Altså, ordføreren sagde, at rækkefølgen er vigtig: Først skal vi have veterinærforligets udmøntning på plads, vi skal vide, hvor langt vi er, og derefter kan vi vedtage lovforslaget om det stof, som også veterinærforliget indeholder. Er det rigtigt forstået?

Så er det ordføreren.

Det, der er rigtigt forstået, er, at vi skal vide, hvad det er, der bliver til virkelighed, inden man ligesom lægger sig fast på andre planer. Det er, som jeg siger, at når vi laver en aftale med ministeren, skal vi være helt sikre på, at man kan efterleve den aftale, som er indgået. Det er ministerens eget valg at fremsætte lovforslag, og hvis de ikke kan gennemføres, er det ministeren selv, der må trække dem tilbage.

Så jeg har ingen problemer med, at vi skal behandle et lovforslag. Jeg synes bare, at ministeren skal efterleve den aftale, der er indgået med andre partier, bl.a. Radikale og Dansk Folkeparti, sådan, at vi også får sikkerhed for, at det bliver ført rigtigt ud i livet, så vi ikke bliver - hvad skal man sige - ført bag lyset.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Det er jo interessant at høre en loyal forligspartner. Det går jeg ud fra at Dansk Folkeparti er, det er derfor, at jeg bruger den vending, for jeg kan jo høre, hvad Det Radikale Venstre siger om det her. Men jeg forstår, at de to punkter, som man tidligere har været enig med regeringen om, ud af de tre her vil Dansk Folkeparti stemme for.

Så er der det med sprogkravene i forhold til en bemyndigelse: Forestiller hr. Jørn Dohrmann sig, at der skal laves sådan en positiv/negativliste over sprog, der i hvert fald slet ikke kan komme på tale, eller sprog, der ud over de tre nordiske sprog kan bruges, hvis det er det, ministeren vil have? For det er jo en fuldstændig blankocheck, som andre også har været inde på. Hvis man ikke får noget at vide om, hvad det er, ministeren har tænkt sig, kan man tænke sig hvad som helst. Men kunne man skære det til ved at lave en liste over anvendelige sprog inden for en bestemt ramme eller sådan noget? Er det det, som Dansk Folkeparti tænker på?

Så er det ordføreren.

Jamen til det vil jeg bare sige: Vi er ikke taget i ed om det her lovforslag, inden det blev fremsat.

Jeg synes, at det er meget relevant, at vi diskuterer, hvad det er, der skal være på en positivliste, som man kan kalde det, hvordan man kan skrue det ordentligt sammen, så vi er sikre på, at der ikke er nogen, der står derude og ikke kan forstå, hvad det er, dyrlægerne siger, fordi de kommer fra andre lande. Så jeg vil lade det være op til udvalgsarbejdet, hvordan vi får strikket det her forslag fuldstændigt sammen, så der ikke er noget at være i tvivl om.

Jeg vil sikre, at dyrene har det godt i fremtiden, og at dyrlægerne, som jo egentlig skal fortælle, hvad det er, der er galt med dyrene, også kan forstå både landmændene og de andre dyrlæger, så der ikke opstår tvivl. Det vil jo ikke være så godt, hvis det er, at man fejlmedicinerer dyrene fremadrettet, bare fordi man ikke forstår sproget. Så jeg er enig i, at vi skal have det her klarlagt og præciseret meget mere.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for yderligere en kort bemærkning.

Jeg kan forstå på ordførerens sprogbrug, at man er meget skuffet over, at man ikke er blevet taget i ed, inden det her lovforslag blev fremsat, forstået på den måde, at Dansk Folkeparti jo plejer at give sit besyv med i sådan nogle sager, især når man også er forligspartner. Det er man så åbenbart skuffet over, og det kan jeg jo ikke gøre noget ved.

Men må jeg forstå det sådan, at de to andre punkter - det drejer sig om liberalisering af lægemidler og uafhængighed - vil man stemme ja til, og det, der drejer sig om opfyldelse af veterinærforliget, vil man også stemme ja til, efter at man har snakket lidt i udvalget?

Så er det ordføreren.

Jeg vil bare sige til hr. Bjarne Laustsen, at vi ikke er skuffede over noget som helst. Altså, det er ministerens frie valg, hvordan man ønsker at arbejde i Folketinget, men der har jo førhen været ministre, som har fremsat ting, som de har været nødt til at trække tilbage, da de ikke har kunnet gennemføres. Men altså, det er jo sådan nogle ting, som sker, når man arbejder i Folketinget.

Men vi synes bare, at som det er lagt frem her, er alt til diskussion - sådan set, inden for visse grænser, kan man jo også sige. Der er jo ting, som vi synes måske godt kunne være anderledes end det, der er fremsat her, men dermed ikke sagt, at hele lovforslaget bør skrottes. Der er ting, der bør præciseres, som jeg også har udtrykt det, og derfor er det også meget interessant, hvor konstruktive de øvrige partier vil være i udvalgsarbejdet, og hvordan vi eventuelt kan forbedre forslaget her. Det ser jeg frem til, ingen tvivl om det. Så jeg vil bare ønske os god arbejdsvind i udvalget.

Så er det hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jamen jeg synes da, det er en spændende og god måde, det her lovforslag bliver lagt frem på, på et tidspunkt, hvor der er mulighed for at få en åben debat om elementer i det, også elementer, der tilsyneladende indgår i et forlig. Jeg kan love hr. Dohrmann, at vi gerne skal medvirke til at sikre, at udmøntningen af det forlig bliver så god som overhovedet muligt af hensyn til dyrevelfærden - ingen tvivl om det.

Men jeg vil gerne spørge hr. Dohrmann om noget, for hr. Dohrmann har jo det problem, at dyrlægerne siger, at de ikke kan leve op til den opgave med at kontrollere, egenkontrolprogrammerne og kvaliteten af dem, og så siger hr. Dohrmann, at man jo så må finde nogle andre til det. Nu forsøgte jeg af Venstres ordfører - helt forgæves - at få at vide, hvem det var, man tænkte på, og jeg kan forstå, at det godt kunne være en smed, men at det krævede lidt efteruddannelse. Så kunne jeg godt tænke mig at vide: Hvad er det for en uddannelse, man forestiller sig de mennesker skal have, der skal udføre det her arbejde, som man tilsyneladende ikke kan få dyrlægerne til at udføre?

Så er det ordføreren.

Jeg vil sige til hr. Per Clausen, at jeg tror, at vi på de områder, hvor vi har forlig med regeringen, tager de ting med regeringen og de andre forligspartier og får det præciseret. Jeg tror, det nogle gange er lidt nemmere at blive enige om nogle ting, når man ikke sidder alt for mange rundt om et bord. Så jeg holder mig til, at vi tager det der.

Med hensyn til, hvad det er for nogle uddannelser, må jeg bare sige til hr. Per Clausen, at jeg forestiller mig, at man vælger de folk, som har den relevante uddannelse, til de her ting. Når der skal foregå bl.a. kontrol, kan man forestille sig en lang række folk, som kunne være kandidater til at få en opgradering eller en ekstra efteruddannelse og så kunne varetage de her opgaver.

Så jeg synes, vi skal være åbne og tage den diskussion om, hvordan vi kan strikke det her forslag bedst muligt sammen; det tror jeg vi alle sammen er bedst tjent med.

Hr. Per Clausen for yderligere en kort bemærkning.

Det er klart, at hr. Jørn Dohrmann jo selv bestemmer, hvem han vil snakke med hvad om; det er klart. Jeg er ikke sikker på, at hr. Jørn Dohrmann altid får de bedste resultater ud af det, der handler om dyrevelfærd, ved at isolere sig sammen med regeringen og Det Radikale Venstre. Men det er hr. Jørn Dohrmanns eget valg, så det skal jeg ikke blande mig i.

Men står det ikke tilbage, når vi stiller det spørgsmål, hvad det er for en uddannelse, folk skal have, som skal træde i stedet for dyrlæger i forhold til den her egenkontrol, at så er hr. Jørn Dohrmanns svar det samme som Venstres svar, nemlig at det har man ingen anelse om? Det er jo derfor, man snakker om den lange række af mennesker, det kunne være med en eller anden efteruddannelse. Det er jo ikke så præcist. Og synes hr. Jørn Dohrmann i det mindste ikke, at vi bør have det gjort klart, inden vi endelig vedtager lovforslaget?

Så er det ordføreren.

Jo, men det er jo også derfor, jeg lægger op til den her åbne diskussion i udvalget. Lad os nu tage den diskussion om, hvad det er for uddannelser, hr. Per Clausen ser der skal til for at kunne løfte den her opgave, og lad os så diskutere det færdigt. Og der er jeg sikker på, at regeringen også er åben over for den diskussion, sådan at vi eventuelt kan få det præciseret, inden lovforslaget bliver vedtaget. Det kan også godt være, at man først vil have det præciseret efterfølgende, men der skal vi jo også have garanti for, at vi så har noget indflydelse på det område.

Så der er ingen grund til at være rent kritisk på nuværende tidspunkt. Det her kan jo sagtens løftes af andre folk, der får de her efteruddannelser, uanset om de er startet som bager først og så er blevet efteruddannet til andre ting. Der må vi bare sige, at det, der er vigtigt, er, at de ved, hvad det er, de taler om, og at de har noget erfaring for at løfte opgaven. Så jeg ser jo frem til det her, for den opgave kan sagtens løses.

Tak til ordføreren.

Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er SF's ordfører, og det er hr. Kristen Touborg.

Det ærgrer mig lidt, at Venstres ordfører ikke er til stede, men har andet presserende at foretage sig, for jeg ville sådan set godt have præciseret debatten, som jeg havde med ordføreren tidligere, om forholdet imellem det at have dyrlæger til at lave kontrol og egenkontrol, lidt. Men den debat må vi jo så tage senere. (Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Venstres ordfører er her). Det er godt, så vil jeg se, om jeg kan nå Venstres ordfører.

Hvis man skal være venlig i sin bedømmelse af lovforslaget, er det bedste, man kan sige, at vi måske får en afklaring af, om gældende lov er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention. Det værste ved lovforslaget er, at der nærmest er tale om, at ministeren beder Folketinget underskrive en blankocheck, forstået på den måde, at ministeren vil have lov til at gøre, som det passer hende, ja, som det passer hende, og som det passer landbruget bedst.

Det hele er faktisk én stor bemyndigelse til ministeren. Det gælder f.eks. sprogkravet. Gældende lov bestemmer, at dyrlæger skal kunne tale dansk, svensk eller norsk, men hvilket sprog der i henhold til lovforslaget skal ligestilles med de nordiske sprog, ja, det står jo så hen i det uvisse. Betyder det f.eks., at man som landmand fremover skal være forpligtet til at kunne forstå tysk, fransk og/eller engelsk, når man har brug for hjælp fra en dyrlæge, i forbindelse med at dyrene er syge? Jeg ved det ikke. Det fremgår faktisk ikke af lovforslaget.

Ligeledes vil ministeren have lov til selv at bestemme reglerne for rådgivningsforpligtelse for dyrlæger i forbindelse med indførelse af egenkontrolordningen med dyrevelfærd og betaling herfor - det var et citat. Ministeren lader det i den grad stå åbent, hvorvidt det skal være en dyrlæge, der skal foretage rådgivningen og overvågningen af producenternes egenkontrolprogram, eller om det f.eks. godt kan være en smed. Efter SF's opfattelse er det afgørende nødvendigt, at det er dyrlægeuddannede personer, som kontrollerer og rådgiver om dyrevelfærd. Vi vil godt bede ministeren redegøre for, om ministeren har gjort sig overvejelser om sammenhængen mellem rådgivningsaftaler og tilsyn med egenkontrol i besætningerne.

Så vil jeg gerne sige til Venstres ordfører, der nu er til stede, at når Venstre påstår, at man jo kan have teknikere til at se på noget af det og dyrlæger til at se på noget af det, synes jeg, at det har den svaghed, at det jo er et egenkontrolprogram, og man skal ud og se, hvordan dyrene har det, og hvis man ikke er uddannet til det, synes jeg, man har et stort problem.

Det er SF's grundlæggende opfattelse, at kontrol med produktionen, ikke mindst når der er tale om dyr som produktionsgrundlag, bør foretages af en uvildig instans, altså af statslige myndigheder. Man kommer ikke uden om, at hvis det er en privatpraktiserende person, uanset om der er tale om en dyrlæge eller en smed, betyder den omstændighed, at kontrollanten er ansat og betalt af landmanden, at der ikke er tale om en fuldstændig uvildig vurdering. Og det er altså et forhold, man bør være meget opmærksom på.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt gældende lov er i strid med menneskerettighedskonventionen, vil jeg gerne have ministeren til at oplyse, hvilke forhold der har ændret sig, siden loven blev vedtaget sidst på året i 2006. Dengang var regeringen ikke særlig betænkelig ved, om loven var i strid med menneskerettighedskonventionen.

SF har ikke stemt for gældende lov, bl.a. fordi vi mener, at liberaliseringen af veterinærområdet vil betyde et forøget forbrug af medicin, herunder ikke mindst antibiotika - med de store resistensproblemer, det indebærer for mennesker, som skal have behandlet infektionssygdomme.

Vi er heller ikke indstillet på at støtte dette forslag på det foreliggende grundlag allerede på grund af de brede bemyndigelser, ministeren vil have.

Det giver anledning til en kort bemærkning fra hr. Karsten Lauritzen.

Nu havde vi jo tidligere en meningsudveksling om det her med sprogkravet til dyrlægerne, og jeg vil godt spørge SF's ordfører, hr. Kristen Touborg, om hr. Kristen Touborg ikke kan se det fornuftige i, at dyrlæger, der er ansat på slagterier f.eks. og laver rent kontrol på slagterierne, ikke er underlagt et krav om, at de kan tale dansk, norsk eller svensk, når man sikrer sig, at de har den faglige indsigt og er uddannet dyrlæge. De kommer måske fra et andet europæisk land og kan sagtens udføre den kontrol, som vi i øjeblikket ikke kan finde danske dyrlæger til. Hvorfor vil SF ikke være med til det?

Så er det ordføreren.

Nu er det jo meget vanskeligt for ordførere at vide, hvad det er, Venstre og regeringen vil, for det skriver de jo ikke noget om. Det betyder jo, at vi skal give en blankocheck, hvis det er sådan, at vi skal acceptere, at man godt kan sige ja til engelsktalende dyrlæger på slagterierne. Det betyder jo, at vi ikke ved en pind om, hvad det i øvrigt har af konsekvenser. Vi kan jo ikke vide, hvad ministeren mener, vi kan jo ikke vide, hvad Venstre mener, for det vil de jo ikke sige. De vil først have lovforslaget vedtaget, og på et eller andet tidspunkt kan vi så komme til at indløse den blankocheck, vi har givet. Derfor er det meget vanskeligt at svare på ordførerens spørgsmål, når Venstre og regeringen er så lukkede, at de ikke vil fortælle os, hvad det her lovforslag handler om.

Så er det hr. Karsten Lauritzen for yderligere en kort bemærkning.

Jeg kan bare sige til hr. Kristen Touborg, at den her lukkethed og den frygt for, hvad der kommer, jo ikke udpræget er delt af de høringssvar, som foreligger. Så det er måske en frygt, som kun hr. Kristen Touborg har. Man kan sige, at hr. Kristen Touborg og SF ser spøgelser. Det tror jeg i hvert fald.

Jeg vil godt spørge hr. Kristen Touborg, om ikke han kan se det fornuftige i det, jeg spurgte ham om før, nemlig at man ikke har et sprogkrav for udenlandske læger, der er ansat i f.eks. slagterier, hvor det ikke er en forudsætning, at man kommunikerer. Man siger, at det, vi sikrer os, er, at dyrlægerne kan kommunikere i den udstrækning, der er behov for det, og i den udstrækning, det er relevant i deres arbejde. Det vil f.eks. betyde, at man selvfølgelig skal kunne kommunikere med en landmand, der taler dansk, men på et slagteri, hvor man skal lave kontrol for at sikre sig, at der ikke er salmonella, er det - for at vi kan få folk til det - nok, at man kan forstå f.eks. engelsk og i hvert fald kan kommunikere med sine kolleger og sine arbejdsgivere. Hvorfor ser Socialistisk Folkeparti ikke fornuft i det? Det har jeg svært ved at forstå, og derfor vil jeg gerne spørge SF's ordfører om det. Tak.

Så er det ordføreren.

Ja, det mest oplagte er jo at konstatere, at det da er underligt, at ministeren ikke i sit lovforslag skriver, hvad det er, ministeren vil. Det er da underligt, at man ikke her præciserer, hvad det er, man vil, i stedet for at komme og bede om at få en blankocheck. Så kan ministeren og Venstre jo efterfølgende gøre, fuldstændig hvad de har lyst til.

Så jeg synes, man skulle have udformet det her lovforslag sådan, at vi vidste, hvad det handlede om, og så ville jeg også kunne tage stilling til ordførerens spørgsmål. Det er meget vanskeligt, for hvis jeg viser nogen som helst form for imødekommenhed, så siger jeg samtidig ja til noget, hvor jeg ikke ved en pind om, hvad der sker, og det ønsker vi altså ikke i SF.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Det er så den konservative ordfører, og det er fru Henriette Kjær.

Da vores ordfører på området, hr. Knud Kristensen, ikke kan være til stede, skal jeg fremføre følgende:

I den nuværende lov er der krav om, at dyrlæger skal beherske dansk, svensk eller norsk. Det ændres, så ministeren nu får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om sprogkrav, og det overlader vi Konservative trygt til ministeren.

Rådgivningsforpligtelsen for dyrlæger i forbindelse med indførelsen af egenkontrolordningen med dyrevelfærd for den enkelte producent eller ejer bliver ligeledes bemyndiget til ministeren, ligesom der i lovforslaget er indlagt retningslinjer om, at dyrlægen ved besøg i besætningen skal følge op på bedriftens egenkontrol og rådgive om opfølgning på besætningsejerens egenkontrolprogram for dyrevelfærd. Der er ingen tvivl om, at den dialog kan der komme meget godt ud af, og det vil være meget gavnligt, for langt de fleste vil meget gerne udføre egenkontrollen, men nogle har svært ved at få opbygget de nødvendige rutiner, og der er det godt med gode råd og vejledning.

Lovforslaget indeholder også en bestemmelse om dyrlægers økonomiske interesser i lægemiddelvirksomheder for den enkelte dyrlæge og ægtefælle eller samlever og nærtbeslægtede. Her gælder det dog ikke mindre økonomiske interesser, og man kan også i specielle situationer ansøge ministeren, som kan fastsætte nærmere regler, hvis det skønnes at kunne påvirke den praktiserende dyrlæges ordinationsadfærd.

Alt i alt synes vi Konservative, at det er et godt forslag, som vi støtter. Tak.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Det er den radikale ordfører, og det er fru Bente Dahl.

Vi har i en del år haft en til tider ret ophidset sprogdebat her i salen og ikke mindst i forlængelse af regeringens sprograpport, som kom i oktober 2008. Vi diskuterer bl.a. det danske sprogs stilling i forbindelse med længere uddannelser. Nu er der måske nogle, der tror, at jeg har fået en forkert tale med herop, men det har jeg ikke, for L 130 har også en pind, der handler om sprogkrav. Dyrlæger har indtil nu skullet beherske et skandinavisk sprog. Det virker helt logisk i tiden, at dyrlæger ikke skal være afhængige af sprogkrav, for der kommer dyrlæger til landet nu, der har andre rødder end de skandinaviske, og det kan vi være glade for med den mangel på dyrlægehænder og -hoveder, vi har. Men selvfølgelig forventer vi, at de tilegner sig et sprogligt niveau, så de kan kommunikere med deres menneskekunder, og det er nu op til ministeren at fastsætte nærmere regler for det område, sådan at kommunikationen sikres, for det vil vi have. Vi vil gerne have belyst i udvalgsarbejdet, hvordan denne kommunikation kan sikres, når sprogkravet falder væk.

Der er flere andre ting, vi også gerne vil have belyst i udvalgsarbejdet. Der er et forslag om, at dyrlægers pårørende ikke må have økonomiske interesser i lægemiddelvirksomheder. Det er altid problematisk at lovgive i forlængelse af enkeltsager, selv om enkeltsagerne kan være nok så skandaløse, og det kan godt være, at mistænksomheden har gyldne tider, men det virker ganske overdrevet, at en ægtefælle i det her land, hvor vi har en høj grad af ligestilling mellem køn, ikke helt frit kan have det erhverv, som vedkommende gerne vil have. Tillid til, at mennesker vil det bedste, kunne være godt at få højere på dagsordenen. Jeg har hørt fødevareministeren på den her talerstol i en debat sidste år efterlyse tillid til landbruget. Jeg vil nu fra den her talerstol efterlyse tillid til, at mennesker vil det bedste - også de, der er i familie med dyrlæger.

Den tredje pind er problematisk. Den handler om, at ministeren administrativt skal have bemyndigelse til at fastsætte regler om dyrlægers forpligtelser i forbindelse med egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger. Der er i øjeblikket en arbejdsgruppe, der arbejder med forslag til udmøntning af det veterinærforlig, som blev indgået mellem regeringspartierne, DF og Radikale Venstre i august 2008. Det her lovforslag rækker langt ind i det arbejde, og derfor er det dybt problematisk, at det er fremsat lige nu.

Radikale Venstre er skeptiske over for L 130, og vi håber, at vi i udvalgsarbejdet kan få ændret nogle af lovforslagets tre pinde. Vi ser frem til et konstruktivt udvalgsarbejde, men som udgangspunkt er vi dybt skeptiske.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Det er måske en sådan særlig parlamentarisk situation, der omgærder det her lovforslag, og tilsyneladende er der blandt de to partier uden for regeringen, som indgår forlig med regeringen på det her område, stor skepsis over for lovforslaget. Og på den baggrund er det jo nødvendigt, at jeg i hvert fald også forholder mig kritisk til det.

Jeg vil så tage de tre punkter og gå ind i dem, for i modsætning til hr. Kristen Touborg, der vistnok med sikkerhed kunne sige, at han ville stemme nej, vil jeg ikke udelukke, at jeg kan ende med at stemme ja, særlig hvis Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre får alle de ændringer ind i det her lovforslag, som de gerne vil have. Og jeg går jo ud fra, at ministeren lytter meget til dem, der jo i hvert fald på nogle af områderne er forligspartier.

Lad os tage det med sprogkravene først. Når vi er negative over for den formulering, der står i det her lovforslag, er det jo ikke mindst, fordi den eneste begrundelse, man i og for sig fremfører, er, at det skulle stride mod EU-retten. Så har Venstres ordfører efterfølgende - ikke i sit eget indlæg, men i nogle korte bemærkninger til hr. Kristen Touborg - rejst nogle problemstillinger, der jo er relevante, og som vi jo sagtens kan deltage i en drøftelse af, selv om jeg ikke er helt sikker på, at det vil være en stor fordel for det arbejdsmiljø og det arbejdsklima, der er på et slagteri, at alle de, der udfører kontrolfunktioner, er mennesker, der ikke kan tale dansk, når man måske har andre slagteriarbejdere, som også har en anden national/etnisk herkomst, og som sådan set har lært sig dansk for at kunne være på arbejdspladsen. Så jeg er ikke sikker på, at det vil være så fornuftigt, men det kan vi godt diskutere, for indimellem kan det måske være lige så svært for en vestjysk landmand - ingen nævnt, ingen glemt - at forstå en fra Skåne, som det kan være at forstå en fra så mange andre lande. Så lad os bare se fordomsfrit på det.

Jeg synes bare, det er lidt trist, hvis argumentet for at lave ændringen er, at der er nogle EU-regler, som man så i virkeligheden forsøger at omgå, for det, der ligesom antydes, er, at når ministeren får en bemyndigelse, vil hun træffe præcis de samme beslutninger, som hun træffer i dag. Og så er det jo bare endnu et eksempel på, at EU har nogle håbløse regler, som man så forsøger at snyde sig lidt fra at følge. Det understøtter vi gerne at man forsøger at gøre, men det skaber jo sådan et lidt dårligt klima i den politiske debat, at man hele tiden skal sige noget andet end det, man mener, for at det skal fremstå lovligt.

Så er der spørgsmålet om bestemmelsen om, at praktiserende dyrlæger ikke må have interesse i medicinalvirksomheder. Jeg vil gerne starte med at sige, at Enhedslisten jo under normale omstændigheder med stor iver vil støtte ethvert forsøg på at sikre, at den europæiske menneskerettighedskonvention overholdes i Danmark. Det gælder både, når det handler om dyrlæger, og når det handler om andre mennesker. Så hvis det her er udtryk for, at regeringen nu vil gå lovgivningen og administrationen grundigt igennem i Danmark med henblik på at finde alle de steder, hvor der kan sås nogen som helst tvivl om, hvorvidt vi overholder den europæiske menneskerettighedskonvention, og så få det rettet til, skal Enhedslistens støtte ikke mangle.

Man kan selvfølgelig spørge sig selv: Hvordan kan det dog gå til, at regeringen er kommet i konflikt med den europæiske menneskerettighedskonvention i forbindelse med dyrlæger? Det er underligt, for jeg har da ikke indtryk af, at Dansk Folkeparti har et sådant særligt behov for at genere dyrlæger. Men det er jo, fordi man har gennemført en liberalisering af det her område, og da man jo godt ved, at liberalisering, som altså er en måde at få kapitalismen til at fungere på, får det værste op i mennesker, så lovgiver man, med henblik på at mennesker nok kan finde på at gøre det værste. Og så får man et bureaukratisk system, som stiller en masse ubehagelige krav til mennesker.

Men grundlæggende var vi skeptiske over for de ting, da loven blev vedtaget. Og jeg deler sådan set den radikale ordførers grundsyn om, at vi må betragte mennesker som frie, selvstændige individer, også selv om de er gift med hinanden, vi klandrer jo ikke statsministeren for, at hans kone har den klare opfattelse, at krisen nærmest er medieskabt og ikke findes i virkeligheden - det indtryk kan man selvfølgelig godt få, når man lever så meget i medierne.

Det sidste, jeg vil sige noget til, er spørgsmålet om den her egenkontrol og om, hvordan kontrollen af den skal foregå. Det er klart, at Enhedslisten ikke kan stemme for et forslag, hvor det er helt uklart, hvordan det bliver administreret. Og det beroliger os jo ikke ret meget, at man får at vide, at det skal forligspartierne nok finde ud af under forhandlingerne, for hvad kan de ikke finde på? Og når jeg slet ikke er beroliget, er det, fordi hr. Jørn Dohrmann i sit svar til mig gav et lidt forvirret indtryk af, hvad det i grunden er, der er aftalt, og hvad der ikke er aftalt, og hvad der er forligsstof, og hvad der ikke er forligsstof, og hvad jeg gerne må hjælpe med, og hvad jeg ikke må hjælpe med, sådan at jeg til sidst sad tilbage med det klare indtryk, at jeg har misforstået, hvad den aftale, som regeringspartierne har lavet med Dansk Folkeparti, går ud på.

Så jeg vil sige, at Enhedslisten er skeptisk over for det her lovforslag, men da det hele jo alligevel skal laves om, for at forligspartierne kan stemme for det, kan vi ikke udelukke, at vi ender med at stemme for det.

Tak til ordføreren. Så er det fødevareministeren.

Det kan vel kun skyldes, at det er fredag i dag, at et lille, uskyldigt lovforslag i den grad kan skabe indviklede forklaringer og indviklede spørgsmål og lange debatter om alt muligt, også elementer, der slet ikke vedrører det her lille, uskyldige lovforslag.

Men jeg vil samle lidt op på kommentarerne, for mange af ordførerne har jo været inde på de samme områder, og starte med at give en kommentar vedrørende sprogkravet. Det er rigtigt, at umiddelbart i bemærkningerne til lovforslaget fylder EU-retten også en del i argumentationen. Det er nu, fordi jeg synes, det er væsentligt, at vi fra dansk side ikke står med en lovgivning, som er diskriminerende, og derfor synes jeg, at det skal fremhæves. Men som det jo så videre fremgår af bemærkningerne, handler det om, at vi skaber den fleksibilitet i forhold til, hvad der er nødvendigt at stille af sprogkrav i den konkrete situation. Der er den nuværende lovgivning altså lidt snæver, som jeg netop tror fru Bente Dahl var inde på, nemlig at vi faktisk har en hel del dyrlæger fra udlandet, der kommer og hjælper os med at udføre de opgaver, vi gerne vil have varetaget på området, og der kan man absolut sætte spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt at stille konkrete sprogkrav til dem.

Der, hvor jeg synes der er en voldsom forvirring, er jo, hvor det her handler om at skelne mellem, hvad det er for nogle opgaver, dyrlægerne tager sig af. Jeg tror, det var Venstres ordfører, der nævnte, at der jo absolut er forskel på, om man er i kødkontrollen på slagterierne, hvor man ikke har nogen kontakt som sådan med andre, eller om man er ude og skal tale med den praktiserende landmand og give rådgivning med hensyn til, hvordan man kan forbedre og med hensyn til dyrevelfærd, og hvordan man kan få løst sine opgaver. Det, jeg lægger op til med lovforslaget og med bemyndigelsen, er, at vi får skabt den fleksibilitet, der gør, at sprogkravene er relevante for de arbejdsopgaver, som dyrlægen skal udføre. Men det kan vi jo også komme nærmere tilbage til under udvalgsbehandlingen, for jeg kan høre, at der for de forskellige elementer er brug for netop at få yderligere oplysninger frem.

Jeg vil i øvrigt sige, at generelt er jeg heller ikke nogen stor tilhænger af bemyndigelser, og derfor er det jo ekstra spøjst, at jeg lige netop er kommet til et område, hvor vi faktisk har rigtig mange bemyndigelser. Men det er jo, fordi der er behov for at kunne justere på nogle ting undervejs, og det vil sige, at vi i virkeligheden ville gøre det alt for besværligt, ved at sådan noget skulle stå direkte i en lovgivning. Det er jo forklaringen på, at der er bemyndigelser her med hensyn til sprogkrav og også med hensyn til at stille nogle krav til dyrlægerne om rådgivningsforpligtelsen, for det er også noget, der kan ændre sig undervejs, og som har behov for at blive justeret. Så det er jo forklaringen på bemyndigelser, og jeg vil sætte en tyk streg under, at jeg absolut ikke vil have flere bemyndigelser, end hvad der er nødvendigt, for at vi kan få tingene implementeret hensigtsmæssigt.

Det punkt, som vedrører oplysningspligten for ægtefællers interesser, er jo nok noget af det, der har været drøftet allermest, og som har skabt en stor irritation i dyrlægekredse. Det her er så et ønske om at imødekomme, at det er tilstrækkeligt, hvis der er fuld åbenhed om, hvilke interesser der kan være, og det vil sige, at der skal ske en informering om, at man har en ægtefælle, der er i den og den situation, hvis det er relevant, men der skal ikke gives en egentlig accept af det, en egentlig godkendelse. Så det er altså en lempelse i forhold til de skærpede krav, der blev stillet for år tilbage, og det er helt rigtigt, som hr. Per Clausen er inde på, i forbindelse med en liberalisering af området. Jeg synes, det er rimeligt at give den her imødekommelse, ikke bare for at tage hensyn til menneskerettighedskonventionen, men også for at udvise lidt tillid, som fru Bente Dahl efterlyste.

Så er der det tredje punkt, og der er jeg ærlig talt forbavset over de kritiske røster, der har været. Det handler om, at vi nu giver en hjemmel til, at vi kan stille krav til dyrlægerne om, at de også skal rådgive landmanden i forbindelse med deres kontrol og egenkontrolprogrammet. Det er akkurat den diskussion, vi har haft på andre områder, især inden for fødevareområdet, hvor hele Folketinget har været enig i, at vi skulle vægte rådgivning noget mere, fordi det i virkeligheden er det, der giver den bedste effekt for at få nogle forbedringer. Så når vi gerne vil sætte dyrevelfærden i højsædet, er det også vigtigt, at de fagfolk, der er på området, der er ude at kontrollere, har muligheden for at tage en drøftelse og også - mener jeg - får en forpligtelse til at sørge for at rådgive om de ting, man vil kunne se ud af egenkontrolprogrammet.

Jeg må sige, at jeg var lige ved at falde på halen, da jeg hørte hr. Bjarne Laustsen være skeptisk over for den del. Altså, i min verden vil det være fuldstændig utænkeligt, at der skulle være partier, der ikke har det synspunkt, at det er vigtigt at sørge for, at fagfolkene kommer med en rådgivning og dermed for alvor sætter skub i, hvordan man kan lave nogle forbedringer af driften. Og jeg vil så sige, at det er, hvad enten det er en fødevarevirksomhed, et landbrug, eller hvad der er tale om.

Så jeg mener, at de tre elementer, der er i lovforslaget, alle sammen er yderst relevante, og vi har grebet det an, sådan som det nu har kunnet lade sig gøre, hvilket så indebærer, at vi også bliver nødt til at tage bemyndigelser med ind.

Så var jeg i øvrigt glad for hr. Per Clausens melding om, at det ikke kunne udelukkes, at Enhedslisten ender med at støtte lovforslaget. Det synes jeg simpelt hen er rigtigt set, fordi det er oplagt, at vi tager fat på de problemfelter.

Så undrer jeg mig i øvrigt fortsat over, at hr. Bjarne Laustsen jo i bund og grund brugte meget lang tid på at smede på veterinærforliget og veterinærdrøftelserne, men da det afgørende hammerslag så skulle slås, fortrød man pludselig og ville ikke være med. Derfor alle de her afledte spørgsmål i dag. Altså, de hører jo ikke hjemme i forbindelse med det her lovforslag, men jeg kan forsikre dem, der valgte ikke at ville være med til at gøre en forstærket indsats på det her område, at forligspartierne nok skal følge op på de i øvrigt udmærkede elementer, der ligger i aftalen fra sidste år.

Der er jo en række arbejdsgrupper, der sidder og arbejder med at implementere tingene - der er i øvrigt rigtig mange - og det er jo, fordi vi ønsker et grundigt arbejde, hvor de forskellige parter bliver inddraget i drøftelserne af, hvordan det her konkret skal udformes. Der kommer i løbet af foråret tilbagemeldinger fra arbejdsgrupperne, som forligskredsen jo så selvfølgelig vil drøfte, og hvad angår fru Bente Dahls spørgsmål om rådgivningsforpligtelsen, tror jeg, at arbejdsgruppearbejdet helt præcis bliver afsluttet omkring den 1. maj - som jeg husker det.

Men altså igen: Her handler det udelukkende om at give hjemmelsgrundlaget til, at der kan stilles de her krav om, at dyrlægerne skal rådgive. Hvordan det så nærmere skal udmøntes, hvad det er for nogle forpligtelser, der skal være, ja, det er jo det, arbejdsgruppen vil levere noget input til.

Der er nogle korte bemærkninger. Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg synes næsten, at det lød som en jobansøgning, at ministeren var kommet til et område, hvor der var mange bemyndigelser, og det var hun imod. Derfor håber jeg også, at hr. Lars Løkke Rasmussen hørte den her tale, så man kan komme til det område, hvor der ikke er så mange, når statsministeren forsvinder.

Det er jo ikke bare et uskyldigt lovforslag, som jeg ser det her, og derfor synes jeg faktisk, at det er helt reelt, at vi kigger på, hvad det er for krav. Vi ved jo - vi læser høringssvarene - at dyrlægerne synes, at det er fint med de sprogkrav, der er, og så siger ministeren, at det er for at få fleksibilitet. Jamen det er jo det, vi gerne vil have at vide, og vi har slet ikke fået at vide, præcis hvad det er for en fleksibilitet, ministeren vil have. Det kan være hvad som helst, vi har ikke fået noget at vide om det.

I forhold til det med egenkontrol siger dyrlægerne i deres svar, at praktiserende dyrlæger ikke udøver og ikke skal udøve myndighedskontrol over for besætningsejerne. En ændring af dette forhold bør alene gennemføres efter en meget grundig undersøgelse osv., skriver de. Vil ministeren sætte sådan en undersøgelse i gang? Man siger også, at praktiserende dyrlægers anvisninger alene er baseret på undersøgelsen af og opfølgningen på besætningsejernes håndtering af medicin, som ellers er forbeholdt dyrlæger.

Det er jo sådan - sådan læser jeg det - at medicin, som er ordineret af dyrlæger, vil man ikke have, der er andre, der bruger, fordi det i ukyndige hænder kan få en forkert anvendelse. Derfor er der jo meget saglighed og faglighed, synes jeg, i de indvendinger, som bl.a. Dyrlægeforeningen har til det her punkt.

Ministeren.

I forhold til sprogkrav, og jeg skal gerne uddybe det under udvalgsbehandlingen, synes jeg jo, at det gælder om at finde ud af, hvilke sprogkrav der er relevante i forbindelse med udførelse af hvilke arbejdsopgaver. Der vil være opgaver, hvor det klart må være sådan, at man kan dansk, så man kan kommunikere med landmanden eller på klinikken, hvor der kommer folk osv., altså hvor man har den daglige omgang med folk, og hvor det er vigtigt, at de forstår, hvad der gøres gældende, også hvis man skal skrive recepter eller lignende. Andre gange kan det måske være nok, at der er nogle dansktalende på arbejdspladsen, hvad ved jeg; i kødkontrollen er det ikke så relevant. Så det er jo et spørgsmål om at bede dem, der har forstand på, hvilke sprogkrav der er nødvendige i hvilke sammenhænge, om at uddybe, hvordan regelsættet skal være.

I forhold til, hvem der skal følge op på egenkontrollen, må jeg sige, at jeg synes, at det er helt oplagt, at det er en dyrlægeopgave. Det er dem, der typisk kommer i besætningerne, og det er dem, der har forstand på området. Det vil være dem, der er mest nærliggende til at tage en fornuftig dialog med landmanden om, hvordan man forbedrer forholdene.

Hr. Bjarne Laustsen.

Vi diskuterer jo tit det her med sprogkrav herinde. Der er også partier, der mener, at hvis man skal forkynde og den slags ting, er det vigtigt, at det foregår på et bestemt sprog, selv om de, der er til stede i moskeen, måske overhovedet ikke kan forstå noget som helst af det sprog, der bliver talt. Men sådan er der jo mange forskellige grunde, og lad os da kigge på det, hvis ministeren er i stand til at fremlægge en liste over, hvilke sprog der eventuelt kan bruges på et slagteri eller hos en landmand.

Men nu i forhold til det her med egenkontrollen vil jeg sige, at jeg synes, at det er lidt en uskik, at man kommer med to områder, hvor man har forlig med nogle partier, og så beder om at få dem puttet ind i lovgivningen sammen med noget andet. Derfor synes jeg, at vi må prøve særskilt at kigge på, hvordan vi kan løse det forhold.

Jeg kan jo forstå, at forligspartierne slet ikke vil have, at det her lovforslag skal behandles, før man er færdig med det andet. Men det ser vi på under udvalgsarbejdet. Jeg lægger bare mærke til, at dyrlægerne her siger, at det er en myndighedsopgave at kontrollere egenkontrolprogrammer, og det er jo sådan set der, den væsentligste anke er med hensyn til, hvad ministeren gerne vil, og hvad dyrlægerne mener er deres opgave.

Ministeren.

Jeg skal så beklage over for hr. Bjarne Laustsen, men jeg havde simpelt hen ikke skænket det en tanke, at hr. Bjarne Laustsen kunne have noget imod, at dyrlæger også skulle have en rådgivningsforpligtelse. Altså, jeg syntes, at det lå lige for, så det der med, hvem der var forligspart, og hvem der ikke var forligspart, har jeg ikke syntes var særlig relevant, fordi jeg syntes, at det mere var indholdet, som skulle tælle. Og jeg har haft den opfattelse, at Socialdemokraterne faktisk også gerne ville, at vi skulle sørge for at være meget opmærksomme på dyrevelfærden, og hvordan man kunne forbedre forholdene, og derfor har jeg sådan set som udgangspunkt taget det for givet, at der ville være bred opbakning til netop at give det det her skub i den rigtige retning.

Fru Bente Dahl for en kort bemærkning.

Tak for det. Ministeren brugte i sin tale ordene et lille uskyldigt lovforslag. Sådan noget kan jo gøre mig meget, meget skeptisk, for der er jo ikke nogen lovforslag, der er uskyldige. Alle lovforslag vil jo noget, foretage sig noget, som ændrer betingelserne for grupper i det her samfund.

Derfor vil jeg gerne høre, hvorfor det er så vigtigt at fremsætte det lovforslag lige nu, hvor der netop pågår et arbejde med at udmønte veterinærforliget; for lovforslaget lapper jo ind over det stof, der er i veterinærforliget. Hvorfor er det så vigtigt, hvorfor kan det ikke vente til de anbefalinger, der må komme i forlængelse af arbejdsgruppens arbejde, så de kunne komme med ind i en lov om det stof, som det her lovforslag behandler? Hvorfor er det så vigtigt lige nu?

Ministeren.

Jamen der er sådan set ikke den der direkte sammenhæng, som fru Bente Dahl efterlyser, mellem udførelsen nu af veterinærforliget, og hvordan de enkelte elementer skal konkretiseres, og så selve lovforslaget, fordi vi jo netop ikke i selve lovforslaget skal have præciseret, hvordan det skal implementeres inden for alle de forskellige elementer. Det er jo en generel bemyndigelse til at sige: Nu kan vi forpligte dyrlægerne til at have en rådgivning i forhold til landmændene. Og hvordan det så nærmere skal foregå, ja, det vil jo være en drøftelse blandt forligspartierne, som der dér vil være tale om, men som jo ikke skal skrives præcis ind i et egentligt lovforslag.

Så derfor har jeg syntes, det var hensigtsmæssigt at fremsætte lovforslaget nu, få hjemmelsgrundlaget på plads og så i øvrigt bl.a. få løst den irritation, der har været, i forbindelse med ægtefællesituationen, som det længe har været efterlyst at der skulle ske en justering af.

Fru Bente Dahl.

Tak for det. Det kommer vi tilbage til i udvalgsarbejdet. Jeg har allerede stillet en lang række spørgsmål, som skal belyse de her områder.

En af de andre pinde vil jeg gerne have belyst. Det gælder netop det med sprogkravet, som jeg også spurgte om i min ordførertale. Hvordan vil ministeren sikre kommunikationen mellem dyrlæger og deres menneskekunder?

Ministeren.

Der er ikke tvivl om, at der da skal være krav om, at man taler sprog, f.eks. dansk, norsk og svensk, altså at man kan gøre sig forståelig. I den direkte kontakt er det jo helt afgørende. Men det, jeg synes er interessant, er, at der faktisk også er områder, hvor det ikke er afgørende, at man f.eks. kan dansk. Der vil jeg som eksempel nævne kødkontrollen.

Jeg synes, det er med i bemærkningerne, men jeg skal gerne uddybe det i svar på spørgsmål under udvalgsarbejdet.

Hr. Kristen Touborg, kort bemærkning.

Tak. Ministeren undrer sig over, at vi kan være imod, at dyrlægerne skal udføre rådgivning. Det er faktisk ikke det, vi er imod, men vi undrer os over, at ministeren har én holdning her fra talerstolen, nemlig den, der er givet udtryk for nu, og en helt anden holdning, når vi ser på de svar, der er givet. For når Landbrugsraadet siger, at de synes, at det vil være godt, hvis lovgivningen ikke undtager andre end dyrlæger fra at foretage den her kontrol af egenkontrollen, så siger ministeren i sit svar: Lovforslaget tager ikke stilling til, hvorvidt det skal være dyrlæger, der skal varetage rådgivningen. Og så er der vel ikke noget at sige til, at man bliver forvirret.

Ministeren.

Jeg synes altså, at lovforslagets tekst er rimelig klar. Det, vi jo diskuterer, er § 8 b, hvor der kan fastsættes regler om dyrlægers forpligtelser i forbindelse med egenkontrollen med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger, og det er jo et spørgsmål om at give det hjemmelsgrundlag til, at dyrlægerne får mulighed for at kunne følge op på det, de konstaterer i forbindelse med kontrol af egenkontrolprogrammet.

Hr. Kristen Touborg.

Jeg synes, at ministeren undlader at svare på det, jeg spørger om. Ministeren svarer skriftligt til Landbrugsraadet: Lovforslaget tager ikke stilling til, hvorvidt det skal være en dyrlæge, der skal varetage rådgivningen om egenkontrol med dyrevelfærd. Det er sådan set det, der har gjort, at vi andre undrer os, for vi synes, at der er behov for, at det er en uddannet person, der skal foretage den kontrol. Jeg forstår jo på det mundtlige her i dag, at det er ministeren sådan set enig i, men hvorfor svarer ministeren så sådan.

Ministeren.

Det kan jeg ikke svare på. Jeg har ikke teksten foran mig, men jeg mener, at det er oplagt, at det er dyrlægerne, der kommer i besætningerne og har et kendskab til dem, der så også følger op på de problemer, der eventuelt måtte være.

Tak til fødevareministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget her henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.