Det er en stor dag, når vi i dag kan stå og diskutere gennemførelse af selvstyre for Grønland efter næsten 30 år med hjemmestyre.
Som andre har været inde på, har det været et stort arbejde, der er blevet gjort. Jeg vil gerne fremhæve det arbejde, der blevet gjort i den grønlandske selvstyrekommission, som jo lå forud for den fælles grønlandsk-danske selvstyrekommission, og som på flere punkter blev brugt som inspiration for vores arbejde. Jeg vil også gerne takke de mange embedsmænd og eksperter, der har været med til at gøre det store arbejde.
Det var positivt at se, at det var så stort et flertal i Grønland, der stemte ja til ønsket om selvstyre. Jeg synes, den proces, der har fundet sted, burde være et forbillede for, hvordan man skal håndtere situationen mellem forskellige lande, og jeg håber faktisk, at det vil smitte af også på den danske regering. Jeg håber selvfølgelig, at det også kan påvirke andre regeringer rundtom i verden, men hvis den danske regering begyndte at overføre den måde at arbejde på, som man benytter i forhold til Grønland, nemlig med fredelig dialog, til også at være den måde, man prøvede at håndtere konflikter andre steder i verden på, så tror jeg, vi ville komme noget længere i retning af en fredelig verden. Det synes jeg i høj grad der er behov for.
I det hele taget mener jeg, at det, der er vigtigt, og det, der bør kendetegne forholdet mellem lande, er ligeværdig dialog. Der har været meget debat her i dag og også adskillige gange tidligere, både i Folketinget og i pressen, om forhold i Grønland. Jeg tror, det er vigtigt, at vi holder fast i, at vi skal have en kritisk dialog - en ligeværdig dialog, men også en kritisk dialog - for det er for mig også udtryk for respekt for et land, at vi har en kritisk dialog, nøjagtig som vi jo har med Sverige, Norge og masser af andre lande i verden; at vi kan diskutere de forhold, der er, både mellem landene og også internt i de forskellige lande, og at vi især i det nordiske samarbejde bruger den store mulighed, vi har, for at have en kritisk dialog om, hvordan vi bedst udvikler vores samfund til gavn for de borgere, der er i samfundet.
Det tror jeg vi kommer langt med, og jeg tror, at jo mere vi gør det på et ligeværdigt grundlag, jo bedre. Jeg tror, at vi kommer meget længere med at tale med Grønland om Grønlands ansvar end at diskutere, hvordan Danmark kan sidde i København og bestemme, hvad der skal foregå i Grønland, for det tror jeg ikke at man kommer så langt med.
Så har der været diskuteret meget om økonomien. For mig er det sådan, at uafhængighed i høj grad hænger sammen med økonomisk uafhængighed. Derfor tror jeg også på, at de stærke kræfter, der er i Grønland, og som ønsker en større og større selvstændighed og uafhængighed, også vil arbejde for en økonomisk uafhængighed og for, at Grønland får en selvbærende økonomi og bliver uafhængig af bloktilskuddet fra Danmark, for det er det, der betinger, at man også vil kunne klare sig på andre områder som selvstændig nation. Jeg håber meget, at Grønland holder fast i at få en selvbærende økonomi frem for at gå ind og måske blive tiltrukket af at få en økonomi, hvor man får hjælp fra andre lande. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at Grønland satser på en selvbærende økonomi.
Der har også været diskuteret en del om det her med indtægten fra olie. Det er meget, meget luftigt, som det jo også tydeligt er fremgået under debatten i dag, hvor store beløb der egentlig er tale om. Selv har jeg den holdning, at vi burde tage klimaudfordringen alvorligt. Jeg synes, vi bør tage det meget alvorligt, at vi står over for kæmpe udfordringer ved, at isen smelter, og at man derfor meget, meget hurtigt skal omstille til vedvarende energi, både i Danmark, Grønland og i resten af verden, og derfor holde op med at bruge olie og dermed slet ikke have behovet for at pumpe olie op. Jeg håber, at det er den vej, man vælger at gå.
Så er der også en række andre råstoffer i Grønland, som man må udnytte på forskellig måde, og det håber jeg man vil gøre under stor hensyntagen til den meget skrøbelige natur, der er. Hvis man ser på, hvordan vi i Danmark har forvaltet vores ressourcer, må man sige, at vi ikke altid har været særlig gode til at tage hensyn til naturen - det håber jeg man vil være bedre til i Grønland.
Dansk Folkeparti har jo flere gange rejst spørgsmålet om, hvorvidt det ikke er vores olie, og jeg har det lidt sådan med det, som da Irakkrigen gik i gang, og man flere steder kunne se de her skilte med amerikanere, der sagde: Hvad laver vores olie under irakernes sand? Den måde, ressourcerne er fordelt på i verden, er unfair. Der er nogle lande, der har masser af ressourcer i undergrunden, og der er nogle lande, der ikke har, men det løser vi altså ikke, ved at vi så skal komme og sige, at det er vores ressourcer i al evighed, fordi det her en eller anden gang har været en dansk koloni. Vi bliver nødt til at finde nogle andre løsninger i forhandlinger mellem landene og på verdensplan om, hvordan vi sikrer, at alle lande i verden får mulighed for at få en god økonomisk udvikling, uanset hvad man har af ressourcer.
Og man må altså sige, at Danmark jo ikke er et fattigt land. Danmark er ikke det land i verden, der har mest brug for at tage ressourcer fra andre lande. Hvis ellers vi var i stand til at klare vores egen økonomiske situation, har vi sådan set mulighed for at klare os rimelig godt. Vi har jo så selv foræret en stor del af vores egen olie til Mærsk og andre store selskaber, så vi kunne jo begynde at tage noget af vores egen olie tilbage, før vi begynder at kræve af grønlænderne - det synes jeg i hvert fald ville være mere nærliggende.
Så har jeg det lidt sådan med økonomi, at det jo kan skifte utrolig hurtigt. Hvis man for et år siden havde spurgt Dansk Folkeparti, om de ville garantere, at de ikke ville forære kæmpe milliardbeløb - en garanti på 3.000 mia. kr. - til de danske banker, så tror jeg, at Dansk Folkeparti ville have sagt, at det var fuldstændig langt ude, og at det ville de aldrig drømme om at gøre. Der kan ske ting i den økonomiske situation, som man ikke kan forudse. Man kan da godt forestille sig, at det en dag går så galt for dansk økonomi, som en del internationale eksperter lige nu peger på, nemlig at vi bliver et af de lande, der klarer sig allerdårligst økonomisk og har de dårligste økonomiske nøgletal, og at Grønland måske bliver i stand til at få en god selvbærende økonomi og måske skal være et af de lande, der en dag er med til at redde os, ligesom Færøerne var nødt til at være med til at hjælpe med at give et lån til Island.
Tingene kan ændre sig i den internationale situation, og der tror jeg, det er vigtigt, at man sikrer, at man har en ordentlig dialog og et ordentligt forhold til hinanden, frem for at begynde at påstå, at man har krav på andre landes ressourcer.
Så er der hele spørgsmålet om sikkerhedssituationen. Her er det rigtig vigtigt både her i Danmark, og også når vi snakker med andre lande rundtom i verden, at forstå, at sikkerhedssituationen i dag ser meget anderledes ud i Nordatlanten, at det, at isen smelter, betyder, at der er en helt anden sikkerhedspolitisk situation, og at de lande, der ligger i Nordatlanten, har en utrolig afgørende sikkerhedspolitisk position.
Der tror jeg, det er rigtig vigtigt, at vi fra dansk side satser på et stærkt nordisk samarbejde, satser på at fastholde Nordatlanten i det nordiske samarbejde, og at vi der styrker de bånd, vi har, også med hensyn til sikkerhedspolitikken. Hvis vi skal gøre det, så kræver det altså ligeværdig dialog; det kræver, at vi arbejder for, at Grønland og Færøerne er med i det nordiske samarbejde på et ligeværdigt grundlag, og derfor er jeg også rigtig glad for, at en samlet dansk delegation i Nordisk Råd arbejder for, at Færøerne og Grønland skal have ret til selvstændigt medlemskab og deltagelse i det nordiske samarbejde på alle de punkter, hvor man har overtaget områder og selv styrer dem.
Afsluttende vil jeg sige, at jeg mener, at det er et rigtig godt udgangspunkt, vi har, med det selvstyrelovforslag, der ligger, og jeg tror på, at hvis man fortsætter ad den vej med fredelig og ligeværdig dialog baseret på respekt, så vil det være til gavn både for Danmark, for Grønland og for resten af verden. Tak.