Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 12:

Forslag til lov om infrastruktur for geografisk information.

Af miljøministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 08.10.2008).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Eyvind Vesselbo.

Lovforslaget, vi behandler her, er fremsat på baggrund af Inspiredirektivet, som Europa-Kommissionen fremlagde et udkast til i 2004.

Lovforslaget, som er en gennemførelse af direktivet, omhandler opbygningen af en internetbaseret geografisk information med særlig fokus på at sikre, at EU-medlemslandenes miljødata i fremtiden kan bruges sammen. Baggrunden for direktivet er, at det kan være tidkrævende at indhente alle disse informationer, fordi informationerne ofte findes hos forskellige myndigheder, ja, sågar i forskellige lande.

Med lovforslaget bliver det nu muligt at sammenstille data fra flere lande til brug i forbindelse med grænseoverskridende hændelser som f.eks. forureningskatastrofer. Hvis katastrofen er ude, respekterer den som bekendt ikke landegrænser, og så skal der handles hurtigt. For at mindske følgerne af en hændelse kan der bl.a. være behov for hurtig information og data, som skal indhentes fra mange forskellige steder. Dertil kommer, at når informationerne er indhentet, kan det være vanskeligt at sammensætte de forskellige informationer til et forståeligt beslutningsgrundlag til at udarbejde handlingsstrategier ud fra.

Der er altså tale om et lovforslag, der skal lette adgangen til informationer og gøre det nemmere for myndighederne i EU-lande at få fat i de nødvendige geografiske oplysninger. Lovforslaget har ligeledes til formål at gøre informationerne tilgængelige for offentligheden og for virksomheder. Desuden vil dette lovforslag også lette adgangen til data, når der skal udarbejdes strategier og planer, f.eks. for overvågning på miljøområdet. Et arbejde, der i dag er eller kan være meget tidkrævende.

Også andre kan have fordele af lovforslaget, da informationerne som sagt vil være tilgængelige for alle. Dersom private virksomheder skulle få brug for geografisk information, som kan understøtte bæredygtige løsninger, ligger den altså tilgængelig for offentligheden. Tilgængeligheden sker i form af en internettjeneste. Med vedtagelse af loven skal der oprettes en internetbaseret portal, hvor man kan søge efter, få vist og downloade data. Denne funktion skal være til rådighed ved årsskiftet 2010/11. Da dataindsamlingen er stor og kompleks, bliver det gennemført trinvis over en periode på 10 år.

Vi har her at gøre med et forslag, som både er gavnligt for miljøet, og som kan komme mange mennesker, offentlige myndigheder og virksomheder til gode. Derfor støtter Venstre forslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Så er det hr. Ole Vagn Christensen som ordfører.

Det forslag, vi står med her, handler om noget, vi alle har oplevet. Vi har alle oplevet klimakatastrofer, vi har alle oplevet miljøkatastrofer. Lad mig nævne et par enkelte eksempler herpå. Det handler om, at vi ved klimakatastrofer mange gange har set oversvømmelser i Europa, og hvad angår miljøkatastrofer, har vi alle hørt om fugleinfluenzaen. For nu at kunne imødegå den slags ting er det vigtigt, at man får opsamlet data, og det vil sige data fra hele Europa.

Derfor står vi i dag med dette lovforslag, så EU kan gennemføre sit miljøovervågningsinitiativ ved at gøre den geografiske information, når det gælder stedbestemte data vedrørende miljøområdet, tilgængelig for EU’s politik på miljøområdet. Derfor skal der ske en opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab vedrørende stedbestemte data, der vedrører miljøområdet.

Det fremgår af direktivet, hvilke datasamlinger der er omfattet, og at dataene skal være tilgængelige på en portal, som oprettes af EU, og hvor data fra alle EU-medlemslande bliver tilgængelige. Dette indebærer et dansk EU-kontaktpunkt samt et dansk samordningsudvalg. Herudover lægges der op til, at der oprettes en digital forvaltning, en dansk internetportal, og private virksomheder får ligeledes mulighed for at forbinde til den. Det spørgsmål, jeg har til ministeren er: Er der private virksomheder, der skal forbinde til den i henhold til direktivet og lovforslaget?

Ud over disse bestemmelser findes der en lang række bemyndigelsesregler for miljøministeren: bemyndigelse til at styrke den digitale forvaltning ved at udstrække lovens område til at gælde for andre stedbestemte data efter forhandling med den minister, under hvis område det hører. Ligeledes bemyndiges ministeren for yderligere at styrke den digitale forvaltning til at fastsætte, hvilke samlinger af data offentlige myndigheder bør vælge som grundlag for en digital forvaltning. Det, der her kan spørges om, er: Hvad menes der med en yderligere styrkelse af den digitale forvaltning?

Der er også noget om, at offentlighedens adgang til datasamlingerne kan begrænses efter bestemmelserne i offentlighedsloven og i lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Betyder det, vil jeg spørge ministeren, at direktivet ikke indeholder bestemmelser om overruling af disse bestemmelser, således at befolkningen skulle have at vide, at der faktisk står i direktivet, at man har disse anderledes indrettede rettigheder? Det der med, at offentlighedens adgang kan begrænses, er ikke helt så klart.

Så er der hele spørgsmålet om betaling for data. Der står i lovforslaget, at det ville kunne kræves i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herom. Hvad betyder det? Hvem er betalerne, og hvordan vil betalerne blive inddraget i opbygningen af betalingsbestemmelserne?

Vi Socialdemokrater er positive over for direktivets ånd, men når det gælder den måde, man har valgt at implementere det på, har vi nogle spørgsmål, som jeg her i min tale har nævnt, og der vil selvfølgelig også komme andre spørgsmål, for der er virkelig mange ting, der kan stilles spørgsmål om.

Tak til ordføreren. Så er det fru Anita Knakkergaard.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre dele af direktiv af 14. marts 2007 - kaldet Inspiredirektivet - om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab.

Der opbygges i medlemslandene en infrastruktur for geografisk information på miljøområdet, der kan sammenstilles i en fælles standardiseret form og gøres tilgængelig for EU-medlemslandenes myndigheder, EU-institutioner og borgerne på tværs af landegrænser. Offentlige myndigheder får pligt til at gøre deres geografiske data tilgængelige, og staten - Miljøministeriet - etablerer et net af tjenester på internettet, Inspireportalen, hvor man kan se og downloade de stedbestemte data, der er omfattet.

Inspiredirektivets kapitel 1 indeholder bestemmelser om, hvilke geodatasæt der er omfattet. Direktivet omfatter som hovedregel offentlige myndigheders stedbestemte data, som foreligger i elektronisk form. Det er endvidere en betingelse for, at data er omfattet af direktivet, at de vedrører et eller flere temaer, som er anført i bilag 1, 2 og 3. Data, som bilag 1 og 2 vedrører, er basale kort- og registerdata, som danner grundlag for stedfæstelsen af data omfattet af bilag 3. Bilag 1 og 2 omfatter f.eks. data vedrørende transportnet, matrikelnumre og adresser. Data omfattet af bilag 3 har særlig betydning for planlægning, administration og overvågning af miljørelaterede forhold.

I Dansk Folkeparti er vi enige i, at der er stort behov for international samordning af miljødata på tværs af landegrænserne, som Inspiredirektivet foreskriver. Men lovforslaget går langt videre, end direktivet kræver, hvilket vi ikke ønsker. De steder, lovforslaget går for vidt ifølge Dansk Folkeparti, er: Ifølge lovens § 1, stk. 2, og § 9 kan miljøministeren fastsætte bestemmelser, som medfører, at andre geodatasæt bliver omfattet af loven, og at bestemmelser herom vil blive fastsat efter forhandling med den minister, området hører under. I Dansk Folkeparti ønsker vi ikke at give ministeren bemyndigelse hertil, da omkostningerne til forvaltningsopgaver og etablering og drift af Danmarks Inspiregeoportal vil koste 47,5 mio. kr. i perioden 2009-2019. Hvis ministeren ønsker yderligere tiltag, vil omkostningerne jo blot stige. Vi mener, at Danmark i første omgang skal gennemføre de tiltag, direktivet kræver.

En anden ting er lovforslagets § 11. Heraf fremgår, at miljøministeren kan henlægge sine beføjelser i medfør af denne lov til en styrelse under miljøministeren, og af § 11, stk. 2, fremgår, at henlægger miljøministeren sine beføjelser efter denne lov til Kort- og Matrikelstyrelsen, kan ministeren fastsætte bestemmelser om klageadgang, herunder at afgørelser ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Vi ønsker i Dansk Folkeparti at beholde klageadgangen og kan derfor ikke godkende hele § 11.

Efter at have gennemgået høringssvarene ønsker vi i Dansk Folkeparti svar på, hvorledes ministeren agter at løse den konkurrencemæssige situation mellem det statsstøttede KMS og de private udbydere. Ignorerer Miljøministeriet fortsat en række anbefalinger fra Konkurrencerådet, og vil ministeren give en skriftlig orientering om, hvordan ministeren agter at løse problemet?

Vi ser frem til behandlingen i udvalget, hvor vi vil stille yderligere spørgsmål til ministeren. Men som sagt er vi positivt indstillet over for de tiltag, direktivet kræver, men ikke de yderligere tiltag, som jeg har påtalt.

Ja tak til ordføreren. Så er det fru Nanna Westerby.

Lovforslaget er jo en delvis udmøntning af Inspiredirektivet, og målet er at opbygge en infrastruktur for geografisk information på europæisk plan.

SF støtter lovforslaget, der vil gøre det lettere at overvåge miljøområdet, give borgere adgang til geografisk information på miljøområdet og lette arbejdet for danske myndigheder. Med lovforslaget får vi meget bedre mulighed for at få viden om virkningerne af miljøtiltag, og derfor støtter SF lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Knud Kristensen.

Lovforslaget, som vi behandler her i dag - L 12, lov om infrastruktur for geografisk information - skal gennemføre EU-direktivet Inspire. Hensigten med direktivet er at gøre geografisk information på miljøområdet tilgængelig for EU-institutioner, EU-medlemslandenes myndigheder, private virksomheder og borgere i standardiseret form.

Lovforslaget betyder, at data fra forskellige kilder nemt kan sammenstilles og gøres tilgængelig, og på den måde får vi et bedre beslutningsgrundlag. Vi kan således bedre udforme, gennemføre og overvåge såvel Danmarks som EU’s miljøpolitik.

Samtidig betyder forslaget, at private virksomheder får mulighed for at gøre deres data tilgængelige via Inspires internationale tjeneste. Hertil kommer, at det bliver lettere for private virksomheder at arbejde i de andre EU-medlemslande, fordi data og internettjenester bliver standardiseret. Det bliver kort og godt lettere at finde og se alle data, der er knyttet til et sted eller et geografisk område. Der er således store gevinster at hente ved denne fælles geografiske infrastruktur.

Med Inspire tager vi også et stort skridt i retning af digitalisering af den offentlige forvaltning, som vi kender det fra cpr-numre. Det kæder informationer om den enkelte person sammen på en entydig måde. Ved at knytte informationer til steder i landskabet får man en entydig indgang og digital forvaltning på dette område. Nationalt set er en Inspire centralt i arbejdet frem mod fuld digital forvaltning. Det kan meget vel være, at Inspire kommer til at danne forbillede for det offentliges dataindsamling.

Så kunne man godt gå hen og tro, at det bliver dyrt at gennemføre, men det er ikke tilfældet. Omkostningerne til gennemførelse af direktivet vurderes at være væsentligt begrænsede, og det vil fortsat være sådan, at myndighederne kan opkræve betaling, hvis borgere, virksomheder eller en anden myndighed ønsker at anvende deres geografiske informationer.

Det Konservative Folkeparti støtter forslaget, og jeg har lovet at videregive, at også Liberal Alliance støtter forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Johs. Poulsen.

Flere ordførere har allerede på glimrende vis gennemgået, hvad der er formålet med lovforslaget, og Det Radikale Venstre er da også overordnet set positiv over for det lovforslag, som foreligger. Men vi synes nok, at der er et par steder, hvor vi trænger til at få det fremlagte yderligere belyst og måske gennemdrøftet med henblik på mindre ændringer, for det er ikke nødvendigvis sådan, at det er den sunde fornuft, der gennemsyrer hele lovforslaget

Det er måske problematisk, at Kort- og Matrikelstyrelsen får tildelt en så omfattende rolle, som der lægges op til, og det er det jo, fordi man selv kom med en række anbefalinger derfra i 2006, der skulle medvirke til, at Kort- og Matrikelstyrelsen ikke har konkurrencefordele i forhold til andre og mere private aktører på det marked.

Der er selvfølgelig nogle steder, hvor det er logisk, at Kort- og Matrikelstyrelsen har en særstatus, men der er også andre områder, hvor der er konkurrenceudsatte erhverv, og hvor man måske kan sige, at der med det her lovforslag kunne være risiko for, at der kunne ske en yderligere sammenblanding ud over det, som er hensigtsmæssigt i forhold til en tilskudsfinansieret myndighedsopgave. Og det har selvfølgelig betydning for de private, som er på kort- og geodataområdet. Så det skal belyses.

Af høringssvarene fremgår det, at der er flere indsigelser, der ikke er taget hensyn til i lovforslaget. F.eks. anfører Fødevareministeriet, at lovforslagets § 9, stk. 7 giver meget vide beføjelser, og flere af høringssvarene sætter i øvrigt spørgsmålstegn ved § 2, § 9, § 10 og § 11, uden at det, så vidt vi kan se, har de store konsekvenser i lovforslaget. Vi synes også, at der er brug for, at det bliver yderligere belyst i udvalgsarbejdet.

Jeg vil også godt nævne det, som hr. Ole Vagn Christensen var inde på, nemlig at der i § 9 og § 11 er lagt op til meget vidtgående beføjelser til ministeren på området. Og vi synes - i øvrigt i lighed med det, som fru Anita Knakkergaard også var inde på i den sag - ikke nødvendigvis, at der synes at være en begrundelse for, at man giver så vidtgående beføjelser i den her sammenhæng. Derfor har vi også brug for at få ministerens svar på, hvad der er den dybere filosofi bag det, at man lægger op til så vidtgående bemyndigelser, som man måske ikke behøvede. Så det har vi også brug for at få belyst i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører.

Jeg kunne forstå på hr. Johs. Poulsens indlæg her, at der måske endda er elementer af socialisme i det her lovforslag, og skulle det være tilfældet, vil det naturligvis gøre Enhedslistens tilslutning til lovforslaget endnu nemmere. Men jeg kan sige, at i udgangspunktet er vi nu, selv om vi ikke har opdaget den lille detalje, alligevel positive over for det forslag, der ligger her. Men jeg vil gøre tre bemærkninger til det på nogle områder, hvor jeg synes at der godt kan være nogle ting, som vi i hvert fald trænger til at få afklaret yderligere.

Det ene område er de økonomiske og administrative omkostninger ved det her. Det fremgår af lovforslaget og for så vidt også af nogle af de indlæg, der har været i dag, at man heldigvis opnår alle de her fantastiske gevinster med meget små omkostninger og med meget små administrative besværligheder. Der synes jeg nu nok, at man opdager, hvis man læser lovforslaget lidt grundigere, at så uforsigtig er ministeren heller ikke, at han skriver, at vi ved, at det her kan gennemføres uden store omkostninger og uden store administrative vanskeligheder. Sådan set skriver han jo, at når det handler om at få det her ført ud i livet, ved man for den største dels vedkommende ikke, hvad omkostningerne bliver, eller hvilke administrative besværligheder det vil give. Det vil man finde ud af senere.

Det er i hvert fald et af de områder, hvor man sådan, når man tænker på, hvad der ellers har været af EU-it-projekter og for den sags skyld også danske stats-it-projekter, og hvad det er endt i, kunne synes, at det måske godt kunne være rart at få det synspunkt kvalificeret lidt yderligere i den videre debat, så vi om ikke andet har noget at hænge vores synspunkter op på, hvis der skulle vise sig at være foretaget nogle fejlvurderinger her.

Så det er det første, jeg vil sige: Vi har altså brug for at komme lidt tættere på, hvad man i grunden ved om, hvad det her vil kunne komme til at koste, og hvilke administrative besværligheder der vil blive, også fordi man kan se, hvis man læser høringssvarene fra nogle af dem, som skal leve med det her, at de måske har lidt sværere ved at få øje på de store gevinster og noget nemmere ved at få øje på de administrative og økonomiske vanskeligheder. Det kan selvfølgelig godt skyldes, at folk ude i institutionerne generelt set er konservative og imod alt for mange forandringer, men det kunne jo også være, fordi de godt ved, hvem der kommer til at betale for de her administrative vanskeligheder og økonomiske konsekvenser, hvis der ikke tages hånd om det på et tidligt tidspunkt.

Så er der spørgsmålet om offentlighedens adgang, hvor jeg - vistnok lidt i forlængelse af den socialdemokratiske ordførers indlæg - vil sige, at vi synes, at i stedet for at have den tilgang, der handler om, at man beskriver, hvordan man da heldigvis har en lovgivning, der kan begrænse offentlighedens adgang, så skulle man måske hellere tage det udgangspunkt, at man skal have så stor offentlig adgang, som direktivet og saglige hensyn og - også af hensyn til PET - det sikkerhedsmæssige og rigets tilstand gør det muligt. Det kan godt være, at det, der står i bemærkningerne, i virkeligheden skal forstås på den måde. Det må vi i hvert fald have afklaret i det videre arbejde i udvalget.

Det tredje element, jeg vil tage frem, er spørgsmålet om brugerbetaling. Også der er jeg jo lidt nervøs for, at det, der faktisk skulle være en ganske stor gevinst ved det her, nemlig at almindelige mennesker, borgere, ngo’er osv. kunne få adgang til information, som de i dag har meget svært ved at få adgang til, at der var en lige og fri adgang til dem, jo godt kunne modsvares, hvis man indførte brugerbetalingssystemer, som så ville gøre, at adgangen blev relativt dyr eller meget dyr. Og der synes jeg ikke, at teksten i bemærkningerne er særlig fyldestgørende eller for den sags skyld beroligende. Så det vil vi også interessere os en lille smule for.

Jeg sagde, at jeg havde tre synspunkter, og det var selvfølgelig et forsøg på at få folk til at lytte lidt mere tålmodigt til mig, fordi de så ville tænke, at så holdt det snart op, men jeg har i virkeligheden også et fjerde punkt, og om det punkt kan man sige, at det har andre også været inde på. Det er spørgsmålet om bemyndigelser. Det er jo en traditionel tilbagevendende diskussion her i Folketinget, om det er godt at give ministre mange beføjelser. Skiftende regeringer og skiftende ministre synes næsten altid, at det nu er meget praktisk med en beføjelse hist og pist, og skiftende oppositionspartier er som regel kritiske over for det. Som et af de partier, som det meste af tiden har været enten opposition eller næsten opposition, har vi jo kunne opretholde et konsekvent standpunkt i den sag.

Jeg vil bare sige til ministeren, at hvis det skyldes, at man synes, at det er for besværligt for Folketinget at mødes oftere og diskutere nye love og lovændringer, og hvis det er det, man forsøger at undgå ved at lave bemyndigelser, er jeg sikker på, at vi nok skal finde tid til at mødes med ministeren og de øvrige ministre, når de har behov for at få ændret lovgivningen. Det føler vi os et eller andet sted mere trygge ved end ved at give alt for mange bemyndigelser til ministre, og jeg vil bare for god ordens skyld sige, at det synspunkt vil vi også opretholde, hvis der skulle komme ministre af en anden politisk farve engang i fremtiden - og det gør der jo nok.

Der skal nuværende ministre jo også tænke på, at så vender de tilbage til det gamle standpunkt, de havde frem til omkring 2001, og indimellem skal man jo prøve at overveje, om man ikke kunne danne en ny præcedens, en ny skole omkring det her, som vil gøre, at det bliver nemmere at være i opposition, når den tid kommer.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren.

Tak for de mange indlæg. Inden jeg begynder på min tale kan jeg så sige til hr. Per Clausen, at det jo er helt rigtigt, at man i et demokrati en gang imellem skifter mellem at være i regering og i opposition, så det vil jeg da gerne indrømme allerede nu. Det tror jeg godt at vi kan blive enige om.

Man kan ellers spørge sig om, hvad der er årsagen til, at vi mødes og diskuterer Inspiredirektivet i dag, og det er jo, at vi alle ved, at hændelser, der påvirker miljøet, ikke nødvendigvis respekterer landegrænser. Vi har set det i forbindelse med de store oversvømmelser, der har været i Europa, og vi har også set, hvordan et uheld i et land har resulteret i forurening af luft, jord eller vand i nabolandene.

De, der i situationen skal hjælpe lokalbefolkningen og mindske følgerne af hændelserne, har behov for adgang til kort og data fra en række myndigheder, ofte også fra flere lande. Desværre er det normalt en tidskrævende proces at få fat i de rigtige informationer, og når det lykkes, er det ofte vanskeligt at sammensætte de forskellige informationer til ét forståeligt beslutningsgrundlag.

Vi oplever desværre det samme, når vi skal bruge data som grundlag for udarbejdelse af strategier og planer til sagsbehandling eller til overvågning på miljøområdet. For at sikre, at medlemslandenes miljødata i fremtiden kan bruges sammen, fremlagde EU-Kommissionen, som nogle af de tidligere talere også har sagt, i 2004 et udkast til direktiv om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab - det, som er døbt Inspire.

Jeg vil gerne her i dag indledningsvis fremhæve de principper, der ligger til grund for direktivet. Data skal kun indsamles en gang, og de skal vedligeholdes, hvor det gøres mest effektivt. Det skal være let at få overblik over, hvilke data der findes, og data skal kunne anvendes sammen, uanset hvor de kommer fra. Der skal skabes gode betingelser for, at data bliver brugt af mange og i flere sammenhænge. Direktivet blev, som de fleste vil vide, vedtaget i 2007 og skal være indarbejdet i dansk ret inden den 15. maj 2009.

Men hvad er det så helt præcist, begrebet infrastruktur dækker over? Infrastruktur for geografisk information drejer sig om metoder og teknologier, som giver os mulighed for at finde, sammensætte og vise data, så de hurtigt og nemt kan bruges til at løse vores forskellige behov. Lovforslaget sikrer, at der etableres internetadgang til offentlige data, som er omfattet af Inspiredirektivet, og at data, som er knyttet til et bestemt sted, kan bruges sammen, selv om de kommer fra flere kilder. Internetadgang sikres via den Inspiregeoportal, som Miljøministeriet opretter.

De omfattende datasamlinger er store og komplekse, og der er derfor også lagt en plan, så gennemførelsen kan ske trinvist over en periode på 10 år. Inspiregeoportalen skal etableres i 2010-2011, og de første data skal være til rådighed i 2011 og de sidste i 2019. Jeg vil også gerne nævne, at lovforslaget ikke indebærer indsamling af ny data.

Så vil jeg også gerne slå fast, at en del af regeringsgrundlaget jo er at sikre et grønt Danmark, der udvikles på en miljømæssig bæredygtig måde. Med lovforslaget får vi et bedre grundlag for forvaltning, planlægning og beslutning inden for natur- og miljøområdet. I den forbindelse har vi også en lang række nye tiltag for at få bedre mulighed for at vurdere konsekvenserne for miljøet. Men ikke nok med det - med en lettere adgang til data skal der bruges mindre tid og færre ressourcer på at skabe et bedre beslutningsgrundlag end det, vi kender i dag.

Der er også mange andre konkrete eksempler, som man kunne bruge, men lad mig i dag bare give ét eksempel på, hvor stor nytteværdien kan være. F.eks. bruger en af vores store offentlige virksomheder, Post Danmark, geografisk information i deres transportplanlægning. Herved har de reduceret deres kørsel med små 2 mio. km om året. Samtidig er C02-udslippet reduceret med 112.000 t. Omregnet svarer det til ca. 11.200 danskeres udledning pr. år. Et godt initiativ, der viser, at brug af eksisterende geografisk information har reduceret belastningen af klimaet og oven i købet uden tidskrævende tekniske udviklinger.

Det er et mål for digitaliseringen af den offentlige sektor at skabe digitale løsninger med udgangspunkt i borgernes behov. Lovforslaget understøtter det mål på flere måder. Der kommer internettjenester, som gør det lettere at finde ud af, hvilke data der findes og hente dem frem, og der kommer internettjenester, der kan vise data, der indeholder henvisning til et sted på en skærm eller på et kort.

Ved at sammensætte data og vise dem på en skærm eller på et kort skaber vi billeder, som kan forstås af alle uanset uddannelse og på tværs af grænser. Fordi billeder fortæller mere end ord, bliver det også lettere at forklare den enkelte dansker, hvad vi gerne vil med vores miljø. Den lette adgang vil også være med til at styrke demokratiet.

Flere talere har jo også været inde på implementeringen af direktivet, og jeg vil gerne slå fast her i dag, at lovforslaget stort set er minimumsimplementering af direktivet, men på ét punkt går vi videre, og det gør vi får at støtte en målrettet udvikling af digitaliseringen af den offentlige sektor. Lovforslaget indeholder således en bemyndigelse til miljøministeren til at lade loven gælde for andre stedbestemte data end dem, der er nævnt i direktivet. Det kan kun ske efter aftale mellem ministre, under hvem de pågældende data henhører.

Herudover er der forslag om, at miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilke geodatasæt der kan anvendes af den offentlige forvaltning som fælles grundlag for en digital forvaltning. Bestemmelse herom fastsættes efter forhandling med den minister, under hvis område geodatasættet hører.

Så er der også nogen, der har spurgt om, hvorvidt det bliver dyrt eller ej. Der vil jeg gerne understrege, at fordi direktivet er i harmoni med den udvikling, der har været i Danmark i en lang række år, vil omkostningerne også være begrænsede.

Endelig vil jeg nævne, at EU-Kommissionens konsekvensanalyse viser, at direktivet for et gennemsnitligt EU-land på længere sigt vil indebære en samfundsøkonomisk gevinst. Der er al mulig grund til, at det også kommer til at gælde for Danmark. Med lovforslaget får vi mulighed for at målrette udviklingen i adgang til og brugen af geografisk information.

Jeg vil selvfølgelig også i udvalgsbehandlingen svare på de spørgsmål, der i dag er fremkommet i debatten, og jeg glæder mig så til, at vi kan få en god drøftelse om det i udvalget og selvfølgelig også i Folketingssalen.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget bliver henvist til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.