Tak for de mange indlæg. Inden jeg begynder på min tale kan jeg så sige til hr. Per Clausen, at det jo er helt rigtigt, at man i et demokrati en gang imellem skifter mellem at være i regering og i opposition, så det vil jeg da gerne indrømme allerede nu. Det tror jeg godt at vi kan blive enige om.
Man kan ellers spørge sig om, hvad der er årsagen til, at vi mødes og diskuterer Inspiredirektivet i dag, og det er jo, at vi alle ved, at hændelser, der påvirker miljøet, ikke nødvendigvis respekterer landegrænser. Vi har set det i forbindelse med de store oversvømmelser, der har været i Europa, og vi har også set, hvordan et uheld i et land har resulteret i forurening af luft, jord eller vand i nabolandene.
De, der i situationen skal hjælpe lokalbefolkningen og mindske følgerne af hændelserne, har behov for adgang til kort og data fra en række myndigheder, ofte også fra flere lande. Desværre er det normalt en tidskrævende proces at få fat i de rigtige informationer, og når det lykkes, er det ofte vanskeligt at sammensætte de forskellige informationer til ét forståeligt beslutningsgrundlag.
Vi oplever desværre det samme, når vi skal bruge data som grundlag for udarbejdelse af strategier og planer til sagsbehandling eller til overvågning på miljøområdet. For at sikre, at medlemslandenes miljødata i fremtiden kan bruges sammen, fremlagde EU-Kommissionen, som nogle af de tidligere talere også har sagt, i 2004 et udkast til direktiv om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab - det, som er døbt Inspire.
Jeg vil gerne her i dag indledningsvis fremhæve de principper, der ligger til grund for direktivet. Data skal kun indsamles en gang, og de skal vedligeholdes, hvor det gøres mest effektivt. Det skal være let at få overblik over, hvilke data der findes, og data skal kunne anvendes sammen, uanset hvor de kommer fra. Der skal skabes gode betingelser for, at data bliver brugt af mange og i flere sammenhænge. Direktivet blev, som de fleste vil vide, vedtaget i 2007 og skal være indarbejdet i dansk ret inden den 15. maj 2009.
Men hvad er det så helt præcist, begrebet infrastruktur dækker over? Infrastruktur for geografisk information drejer sig om metoder og teknologier, som giver os mulighed for at finde, sammensætte og vise data, så de hurtigt og nemt kan bruges til at løse vores forskellige behov. Lovforslaget sikrer, at der etableres internetadgang til offentlige data, som er omfattet af Inspiredirektivet, og at data, som er knyttet til et bestemt sted, kan bruges sammen, selv om de kommer fra flere kilder. Internetadgang sikres via den Inspiregeoportal, som Miljøministeriet opretter.
De omfattende datasamlinger er store og komplekse, og der er derfor også lagt en plan, så gennemførelsen kan ske trinvist over en periode på 10 år. Inspiregeoportalen skal etableres i 2010-2011, og de første data skal være til rådighed i 2011 og de sidste i 2019. Jeg vil også gerne nævne, at lovforslaget ikke indebærer indsamling af ny data.
Så vil jeg også gerne slå fast, at en del af regeringsgrundlaget jo er at sikre et grønt Danmark, der udvikles på en miljømæssig bæredygtig måde. Med lovforslaget får vi et bedre grundlag for forvaltning, planlægning og beslutning inden for natur- og miljøområdet. I den forbindelse har vi også en lang række nye tiltag for at få bedre mulighed for at vurdere konsekvenserne for miljøet. Men ikke nok med det - med en lettere adgang til data skal der bruges mindre tid og færre ressourcer på at skabe et bedre beslutningsgrundlag end det, vi kender i dag.
Der er også mange andre konkrete eksempler, som man kunne bruge, men lad mig i dag bare give ét eksempel på, hvor stor nytteværdien kan være. F.eks. bruger en af vores store offentlige virksomheder, Post Danmark, geografisk information i deres transportplanlægning. Herved har de reduceret deres kørsel med små 2 mio. km om året. Samtidig er C02-udslippet reduceret med 112.000 t. Omregnet svarer det til ca. 11.200 danskeres udledning pr. år. Et godt initiativ, der viser, at brug af eksisterende geografisk information har reduceret belastningen af klimaet og oven i købet uden tidskrævende tekniske udviklinger.
Det er et mål for digitaliseringen af den offentlige sektor at skabe digitale løsninger med udgangspunkt i borgernes behov. Lovforslaget understøtter det mål på flere måder. Der kommer internettjenester, som gør det lettere at finde ud af, hvilke data der findes og hente dem frem, og der kommer internettjenester, der kan vise data, der indeholder henvisning til et sted på en skærm eller på et kort.
Ved at sammensætte data og vise dem på en skærm eller på et kort skaber vi billeder, som kan forstås af alle uanset uddannelse og på tværs af grænser. Fordi billeder fortæller mere end ord, bliver det også lettere at forklare den enkelte dansker, hvad vi gerne vil med vores miljø. Den lette adgang vil også være med til at styrke demokratiet.
Flere talere har jo også været inde på implementeringen af direktivet, og jeg vil gerne slå fast her i dag, at lovforslaget stort set er minimumsimplementering af direktivet, men på ét punkt går vi videre, og det gør vi får at støtte en målrettet udvikling af digitaliseringen af den offentlige sektor. Lovforslaget indeholder således en bemyndigelse til miljøministeren til at lade loven gælde for andre stedbestemte data end dem, der er nævnt i direktivet. Det kan kun ske efter aftale mellem ministre, under hvem de pågældende data henhører.
Herudover er der forslag om, at miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilke geodatasæt der kan anvendes af den offentlige forvaltning som fælles grundlag for en digital forvaltning. Bestemmelse herom fastsættes efter forhandling med den minister, under hvis område geodatasættet hører.
Så er der også nogen, der har spurgt om, hvorvidt det bliver dyrt eller ej. Der vil jeg gerne understrege, at fordi direktivet er i harmoni med den udvikling, der har været i Danmark i en lang række år, vil omkostningerne også være begrænsede.
Endelig vil jeg nævne, at EU-Kommissionens konsekvensanalyse viser, at direktivet for et gennemsnitligt EU-land på længere sigt vil indebære en samfundsøkonomisk gevinst. Der er al mulig grund til, at det også kommer til at gælde for Danmark. Med lovforslaget får vi mulighed for at målrette udviklingen i adgang til og brugen af geografisk information.
Jeg vil selvfølgelig også i udvalgsbehandlingen svare på de spørgsmål, der i dag er fremkommet i debatten, og jeg glæder mig så til, at vi kan få en god drøftelse om det i udvalget og selvfølgelig også i Folketingssalen.