Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 110:

Forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Funder og Låsby (rute 15).

Af transportministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 28.01.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet i ordførerrækken, er hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Indledningsvis tør jeg godt slå fast, at rigtig mange borgere i Midtjylland har set frem til denne dag. Det er dagen, hvor vi kan behandle lovforslaget om motorvejen ved Silkeborg.

Allerede for næsten 20 år siden vedtog Folketinget projekteringslov for en motorvej mellem Herning og Århus, men debatten om motorvej ved Silkeborg har bølget frem og tilbage i mange årtier. Nu er vi så nået til det punkt, hvor den megen snak skal afløses af handling og resultater.

Venstre glæder sig meget over, at vi med denne lov får igangsat et tiltrængt projekt, der løser et stort trafikalt problem, samtidig med at motorvejen skaber grundlag for vækst og fremgang i Midt- og Vestjylland. Trafikken på den nuværende ringvej ved Silkeborg er støt stigende: Der er store trafikale problemer, især i myldretiderne om morgenen og om eftermiddagen; der kører dagligt tusindvis af biler med pendlere, der skal til og fra arbejde; og der kører dagligt tusindvis af lastvogne med gods til og fra regionens virksomheder, bl.a. til den store containerhavn i Århus.

Når motorvejen mellem Funder og Låsby er helt færdig allerede i 2016, har vi således løst et påtrængende trafikalt problem. Men nok så vigtigt er det, at de berørte borgere, lodsejere og virksomheder i Silkeborg nu får vished for, hvor motorvejen kommer til at ligge. De alt for mange års usikkerhed afløses nu af klarhed, og i den forbindelse er det meget glædeligt, at lovforslaget indebærer mulighed for tidlig ekspropriation af ejendom i særlige tilfælde. Det er min vurdering, at denne mulighed er meget væsentlig for enkelte særligt berørte borgere og virksomheder.

Det at få vished er også vigtigt for en fortsat erhvervsudvikling på Silkeborgegnen og i den øvrige del af Midt- og Vestjylland. Det er velkendt, at motorveje skaber erhvervsmæssig optimisme, investeringslyst og arbejdspladser, og sådan vil det også gå i Silkeborg, hvor udviklingen desværre er blevet hæmmet af de mange års manglende afklaring omkring motorvejen. Nu er vejen banet, om jeg så må sige, for fornyet vækst og fremgang.

Det er næppe nogen statshemmelighed, at debatten om denne motorvej har bølget frem og tilbage i årevis, og specielt debatten om linjeføringen har til tider været heftig. Det er meget forståeligt, at vandene har været delt i denne vanskelige sag, for naturen omkring Silkeborg er jo noget helt specielt med Gudenåen, søer og skove, og det giver selvsagt i sig selv anledning til en heftig debat. Vi kan i dag med tilfredshed notere, at vi med den såkaldte kombilinje har fundet en løsning, der sikrer en skånsom passage af den fantastiske natur ved Gudenåen og ved Silkeborg, og med den forbedrede kombilinje har vi samtidig sikret, at de berørte borgere i den nordøstlige del af Silkeborg påvirkes mindst muligt.

Jeg vil her gerne takke Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre for et godt og konstruktivt samarbejde i denne store og vanskelige sag. Vi fandt sidste sommer sammen om en politisk aftale, hvor vi tager det politiske ansvar for dette vigtige trafikprojekt, og det er Venstres håb, at også andre partier her i Tinget vil stemme for dette anlægslovforslag, der løser et alvorligt trafikalt hængeparti.

Der er også grund til at takke kommunalbestyrelsen i Silkeborg samt lokale borgergrupper for et konstruktivt samarbejde om at forbedre dette store projekt. Selv om det ikke var muligt at opfylde samtlige ønsker til dette anlægslovforslag, nåede vi ved fælles hjælp frem til et rigtig godt resultat.

Afslutningsvis vil jeg glæde mig over, at der nu kommer til at ske noget efter mange års venten, og at det kommer til at gå hurtigt. Tidligere tiders tøven og nølen er afløst af handlekraft. Allerede i 2015 åbner den første etape øst for Silkeborg, og i 2016 er hele vejen færdig.

Venstre støtter varmt dette lovforslag, og med formandens tilladelse vil jeg hilse fra den radikale ordfører, hr. Johs. Poulsen, der var nødt til at gå til et møde i Velfærdsministeriet, og bekendtgøre, at også Det Radikale Venstre støtter dette lovforslag.

Ja, og hils tilbage.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Det er jo ærgerligt, at vi ikke får anledning til at høre hr. Johs. Poulsens forklaring på, hvordan denne motorvej er et led i Det Radikale Venstres grønne og CO2-ansvarlige trafikpolitik, men så må vi jo spørge nogle af dem, der er her

Jeg vil gerne spørge hr. Kristian Pihl Lorentzen, om grunden til begejstringen ikke er den ganske enkle, at der nu bliver plads til en massivt forøget biltrafik, og at et af Venstres vigtigste ønsker, når man kommer til politikkens kerne, nemlig at der skal være plads til flere biler, dermed bliver opfyldt. Så er man naturligvis villig til at betale i form af både øget CO2-udslip og ødelæggelse af natur.

Ordføreren.

Venstre er et parti, der anerkender, at vi har brug for et både-og i dansk trafikpolitik. Vi har brug for både en moderne og attraktiv kollektiv trafik og for veje, så vi også får en god fremdrift i biltrafikken og lastvognstransporten. Det er ikke et enten-eller, som Enhedslisten lægger op til, det er et både-og, og således er det også ved Silkeborg.

Jeg vil anbefale hr. Per Clausen at tage til Silkeborg en morgenstund, kigge på trafikken på ringvejen og se, hvordan folk kører i kø og brænder masser af ekstra benzin af, fordi der ikke er fremdrift. Vejen er jo også med til at skabe fremdrift i trafikken og dermed mindre forurening på den konto, så vi løser et alvorligt trafikalt problem med denne lov, og det er derfor, vi går så varmt ind for den.

Hr. Per Clausen.

Jeg har et, intimt vil jeg vil næsten kalde det, kendskab til transportmulighederne i Jylland, både ved hjælp af bil og ved hjælp af kollektiv trafik, herunder togdrift, og jeg har et mere intimt kendskab til det ved hjælp af bil, end jeg har lyst til, på grund af den meget, meget ringe standard, den kollektive trafik har, og den meget ringe standard af togbetjeningen.

Men jeg vil bare gentage mit spørgsmål til hr. Kristian Pihl Lorentzen: Er realiteten ikke, at vi ved at vedtage dette lovforslag er sikre på at få mere biltrafik og sikre på at få mere CO2-forurening, og at vi for at opnå denne gevinst er villige til at ødelægge natur?

Ordføreren.

Jamen som jeg nævnte, er dette anlægslovforslag jo en naturlig opfølgning på den projekteringslov, der blev vedtaget for mange, mange år siden her i Tinget. Det er besluttet, at der skal være motorvej mellem Århus og Herning, og jeg tror da, det ville blive kendt vidt omkring i verden, hvis vi var en nation, der vedtog en motorvej fra begge sider, men med et hul midtvejs, så vi ikke fuldførte projektet.

Nu gør vi et stykke arbejde færdigt, for der er et behov for den motorvej. Der er et stort trafikalt behov, og uanset hvordan hr. Per Clausen vender og drejer det, kan vi jo altså ikke have jernbaner på kryds og tværs af det ganske land. Det ville i øvrigt også være fuldstændig uansvarligt rent miljømæssigt, fordi mange tog ville komme til at køre tomme rundt og brænde energi af. Vi forstærker nu noget motorvej i et område, hvor der er et velbegrundet behov for en motorvej, så nu får vi løst det problem.

Tak til hr. Kristian Pihl Lorentzen. Så er det hr. Magnus Heunicke som ordfører.

Også fra socialdemokratisk side er der i dag glæde over, at vi nu endelig har fået den afklaring, som man må sige hele landsdelen har sukket efter. En af de første ting, jeg fik lov til at prøve som nyvalgt medlem af Trafikudvalget for 3-4 år siden, var at være i området og besøge ikke kun Silkeborg, men faktisk også Herning. Det, som vi igen og igen fik gentaget, var: Se nu at få fundet en løsning, at få besluttet det her og komme i gang med arbejdet, så vi kan få ophævet vores reservationer, og så vi kan få lavet det hul i motorvejen, som det jo vitterlig er.

Når det drejer sig om linjeføringen, har der, som også Venstres ordfører var inde på, mildt sagt været stor debatlyst og stor deltagelse ikke kun fra de lokale kræfter, men fra hele landet og fra både politikere, partiledere, statsministeren og ordførere. De har alle debatteret dette her. Man må konstatere, at selve linjeføringen nu er blevet fastlagt. Det blev den her i sommer af den tidligere trafikforligskreds.

Selve finansieringen af motorvejen - den bid, der nu skal laves - bliver sådan set betalt af den nye forligskreds, som blev dannet i januar måned, og som jeg er glad for at Socialdemokraterne og flere andre partier er trådt ind i. Det er jo ikke ligefrem Danmarks billigste motorvej. Sådan må det bare være, når vi vil beskytte den unikke natur og samtidig minimere støjen mest muligt for de borgere, som kommer til at bo tæt ved vejen. Sådan vil det være, lige meget hvor man bygger en vej.

Tillad mig her at citere fra Poul Nyrup Rasmussen-regeringens regeringsgrundlag fra 1998, hvor det hedder:

»Ved planlægningen og gennemførelsen af offentligt anlæg er udgangspunktet, at fredninger respekteres, og at der tages hensyn til naturværdier.«

Det mente vi dengang, og det mener vi naturligvis stadig væk, og derfor kan vi fra socialdemokratisk side stemme for lovforslaget.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg synes da, det var spændende at høre hr. Magnus Heunicke, som jo understregede, at trafikaftalen er grøn, selv om den ser ud, som om den har en anden farve. Det er den her grønne trafikaftale, som vi indvier i dag med det her motorvejsbyggeri, og det illustrerer jo meget godt indholdet af den trafikaftale, som hr. Heunicke er så stolt af.

Men jeg vil bare stille det ganske enkle spørgsmål til hr. Magnus Heunicke: Anerkender han, at bygningen af den her motorvej vil føre til, at der kører flere biler, end der ellers ville have gjort, og at det vil føre til en øget CO2-forurening, og at naturødelæggelserne muligvis er begrænsede i forhold til de mest vanvittige projekter, vi har set, men at de stadig væk er ret store?

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, som Enhedslistens ordfører påpeger, at der formentlig vil køre flere biler. Det er vores erfaring, når vi anlægger firesporede veje, at så kommer der til at køre flere biler. Vi kan også se af det omfattende materiale, der er i sagen, at der er en vis trafikvækst. Men om CO2-udslippet også vil stige, er jo en anden sag, for det, vi har i dag på ringvejen, er stor trængsel, og der er meget kørsel, hvor man kører og må stoppe, og hvor man må køre lidt langsommere og stoppe igen. Den trængsel kan vi så komme af med, og det vil sige, at vi altså får en meget mere jævn trafikstrøm, som vil betyde et mindre brændstofforbrug og dermed også et mindre CO2-udslip. Så om en stigning af CO2-udslippet er en konsekvens, er jeg mere tvivlende over for.

Det vigtige er jo, at Socialdemokraterne ikke er og aldrig har været et parti, der er modstander af motorveje; vi er også tilhængere af den kollektive trafik, og derfor er vi glade for trafikaftalen, som blev vist frem lige før, fordi der er et stort fokus på den kollektive trafik - men det er ikke et enten-eller.

Hr. Per Clausen.

Nu kommer jeg jo fra Nordjylland, så jeg kender godt Socialdemokraternes forhold til motorveje; der er man ikke så beskeden, vil jeg sige, i sine forventninger til, hvor mange motorveje der er brug for. Man har jo også lagt en ny standard i Nordjylland, som kan bruges til at få gennemført mange meningsløse projekter med.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Magnus Heunicke, om han er kommet i besiddelse af ny viden. Jeg har læst det her materiale grundigt, og jeg har intet sted set den påstand fremført, at det, at der kommer flere biler på motorvejene, ikke skulle føre til et øget CO2-udslip. Nu siger hr. Magnus Heunicke, at der er tvivl om det, men hvor henter han den tvivl henne - andet end i nogle sådan lidt småfilosofiske overvejelser? For det er jo den slags, der forskes i, og som der er forskere der beskæftiger sig seriøst med.

Ordføreren.

Der er slet ingen tvivl om, at hvis vi får løst op for trængslen de steder, hvor der er trængsel, og hvor der er den her elastikkørsel, kaldes det vist, hvor man kører lidt og bremser op og kører lidt igen, hvilket jo gælder for ringvejen igennem Silkeborg om morgenen og om eftermiddagen, jamen så vil man altså få en mere glidende trafikstrøm. Og det kan man bare se på sit benzinforbrug, for man bruger mindre benzin, og det vil sige, at forbrændingen også er bedre, end når man skal gasse op hele tiden og stoppe op. Så alene af den grund vil det altså have en positiv effekt.

Men det er fuldstændig rigtigt, at vi ikke bygger den vej i forventning om, at der kommer færre biler, det gør vi ikke. Vi bygger den, fordi der er et behov for den, fordi vi har en vej, som i hver ende ender blindt i en ringvej, og det kan vi ikke være tjent med, og det kan området heller ikke være tjent med. Derfor må jeg sige, at vi aldrig bliver et parti, der er modstander af motorveje - i hvert fald ikke sådan som landkortet ser ud nu - men vi er et parti, der også prioriterer den kollektive trafik. Og derfor er det ikke et enten-eller, men et både-og, og vi har specielt fokus på den kollektive trafik.

Tak til hr. Magnus Heunicke. Og det er så hr. Kim Christiansen som ordfører.

Da det her projekt om en motorvej ved Silkeborg blev diskuteret i tidernes morgen, var Dansk Folkeparti, som det jo er langt de fleste bekendt, ikke tilhængere af den her kombiløsning med at føre en motorvej ind gennem Silkeborg. Når vi alligevel valgte at gå ind i en positiv dialog om det, var det jo ud fra den betragtning, at vi ikke kunne udrette meget inde på banen, hvis vi sad ude på bænken. Vi gik altså ind i en konstruktiv dialog og kan nu med samme glæde, som de andre ordførere har udtrykt, stå her og tilbyde ikke kun Silkeborg, men hele den vestjyske region, at få færdiggjort den her motorvej fra Århus til Herning, og der er ingen tvivl om, at det vil være med til at fremme hele udviklingen i den del af landet. Det nævnes, at motorvejens første etape allerede kan åbnes i 2015, og resten kan være færdiggjort i 2016. Noget af det, der har været meget vigtigt for Dansk Folkeparti, er, at når vi nu skulle lave det her projekt, måtte det for alt i verden ikke trække længere ud end højst nødvendigt.

Der er kommet en effektiv støjdæmpning: Der er kommet noget overdækning ved nogle boligområder, og man har på størstedelen af strækningen nedgravet motorvejen med lodrette støttevægge, hvilket er med til at lave en effektiv støjbegrænsning. Og når man ser lidt fremadrettet på det her projekt, kan man måske næsten spørge, om ikke den her løsning i sidste ende vil være en fordel, i og med at meget af den ringvejstrafik, der i dag skaber store gener for Silkeborg by, jo netop vil komme til at køre nede i det her tracé.

Så jeg håber og tror i hvert fald, at alle de gode tiltag, vi i kredsen af forligspartier har været med til at lave for at gøre det her så tåleligt for borgerne som overhovedet muligt, på sigt vil give silkeborgenserne en mere tålelig oplevelse af den trafik, der kører gennem byen. Alt i alt tror jeg, at der også i Silkeborg, ikke mindst blandt Silkeborgs erhvervsliv, og i hele den vestjyske region er store forventninger til det her projekt. Så vi er meget glade for at kunne være med til at fremme det her projekt.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg vil gerne spørge ordføreren om Dansk Folkepartis syn på, at man kunne have gjort broen over Langsø lidt længere. Det, man lægger op til med den linjeføring, som vi debatterer i dag, er, at broen skal være 350 m i stedet for det alternativ, der var på 450 m. Det ville have skånet naturen, og det ville også have betydet, at man som borger i Silkeborgområdet ville kunne kigge ud på et mere naturskønt område. Hvordan kan det være, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte sådan en natursmuk løsning?

Ordføreren.

Det er ud fra den simple betragtning, at vi jo ikke har uanede midler til rådighed til sådan nogle projekter. Der var altså en sum penge at gøre godt med, og inden for den beløbsramme var det vigtigt for Dansk Folkeparti at støjdæmpe effektivt af hensyn til borgerne. Modsat måske SF kan miljø i Dansk Folkepartis optik også være mennesker. Det er ikke nødvendigvis kun smukke udsigter og dyr og bropassager. Vi har fundet, at den løsning, der er, med hensyn til passage af Gudenåen absolut er en god og fornuftig løsning.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Nu skal vi ikke diskutere, hvem der beskytter borgere eller natur allermest, men jeg synes, det er interessant, at ordføreren siger, at det er en bedre støjdæmpende løsning at lave en overdækning end det, Vejdirektoratet faktisk havde lagt op til. Det var jo også støjdæmpende foranstaltninger i en vis grad, der var lagt op til med den anden model, hvor man netop også beskyttede naturen.

Men det handler ikke kun om at beskytte naturen, det handler også om, at når man er borger i Silkeborg og går rundt i Silkeborg og kigger ud over Langsø, er det jo dejligt at kunne kigge ud over et område, uden at man nødvendigvis får kastet en grum bro i synet. Så det handler også om borgerhensyn der. Men det var altså vigtigere for Dansk Folkeparti at lave en eller anden form for symbolpolitik ved at få en overdækning, end det i virkeligheden var at beskytte borgere og natur.

Ordføreren.

Nu synes jeg, det er meget pudsigt, at fru Pia Olsen Dyhr nævner ordet symbolpolitik. Jeg kan huske, at da de her forhandlinger pågik og der var skriverier i pressen, var fru Pia Olsen Dyhrs eneste krav for at stemme for en motorvejsløsning - en kombilinje - 500 mio. kr. til en letbane i Århus. Der må jeg da nok sige, at jeg tror, at borgerne i Silkeborg har meget mere glæde af den overdækning, som Dansk Folkeparti har skaffet dem. Og letbanen i Århus fik vi jo så alligevel.

Tak til hr. Kim Christiansen. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er det fru Pia Olsen Dyhr i ordførerrækken.

Det her er en lidt særlig situation, i hvert fald for mig, for motorvejen har været undervejs de sidste 30 år. Den er blevet diskuteret mange gange frem og tilbage, og for 7 år siden blev motorvejen reelt besluttet i Folketinget. Alligevel fortsatte og fortsætter debatten til stor frustration for borgerne i Silkeborg. Så vi har haft brug for en afklaring, og den afklaring får vi i dag.

SF har støttet og støtter kombilinjeføringen. Og i foråret gjorde vi det meget klart over for regeringen, at SF sammen med den daværende løsgænger, fru Gitte Seeberg, kunne skabe et alternativt flertal, hvis regeringen ikke kunne få sine normale vejforligsvenner i Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre med. Ergo kunne regeringen altså finde et alternativt flertal. Det skabte så så meget bevægelse, at vi i dag står med et lovforslag om en linjeføring, der går igennem Silkeborg.

SF's hovedbegrundelse for det her har været, at vi ville undgå en linjeføring, der gik igennem Gudenådalen. Her var vi helt enige med statsministeren i, at det var en unik natur og miljø, der skulle beskyttes. Argumenterne for, at vi ikke kunne acceptere en linjeføring gennem Gudenådalen, kan man ridse op i tre dele.

Der er for det første tale om en helt unik natur. Det, man kan kalde Gudenålinjen - Vejdirektoratet har så mere fredsommeligt kaldt det Resendallinjen - kunne have ødelagt en unik natur. Det ville have betydet en motorvej direkte igennem et fredet område, nemlig Gudenådalen, som i dag er uberørt af veje. Det er helt fantastisk at bevæge sig i det område. Man kan faktisk bevæge sig rundt uden at se en vej i den nærmeste omkreds.

Vejen ville for det andet have ødelagt et meget sjældent og værdifuldt moseområde lige uden for habitatområdets grænse vest for Gudenådalen. Området er på EU's liste over naturområder, som skal beskyttes. Og der var fare for, at markfirben, oddere og damflagermus ville blive skræmt væk af en kommende motorvej. Vejdirektoratet oplyste desuden, at en motorvej over Gudenådalen ville være i konflikt med det eksisterende fredede område. Og så synes jeg, at vi skal holde os for øje, at Gudenådalen er udpeget af EU som beskyttet habitatområde, og derfor ville en motorvej igennem Gudenådalen også være i strid med Danmarks forpligtelse over for EU.

Gudenådalen er også et af Danmarks mest stille områder. Her kan naturens lyde endnu opleves. Der er mange danskere, der ligesom statsministeren hvert år tager på kanotur ned gennem Gudenådalen for at opleve det unikke scenarie langs åbredder med siv, bakker og enge. En højbro tværs over ådalen ville have været et voldsomt indgreb i landskabet, og på trods af eventuelle støjskærme osv. ville stilheden i Gudenådalen for alvor blive ødelagt. Det ville simpelt hen ødelægge oplevelsen af naturens stilhed.

Det tredje argument for, at SF støttede kombilinjen, var, at miljøundersøgelser meget klart viste, at kombiløsningen var den bedste. En lang række miljøundersøgelser dokumenterede nemlig, at den bedste motorvejsløsning ved Silkeborg var kombilinjen, for den løber igennem et erhvervsområde, kombinerer den nuværende hovedlandevej gennem Silkeborg Nordskov og den eksisterende ringvej i den vestlige del af Silkeborg. Vejen belaster altså områder, der allerede i dag er hårdt belastet af trafik, og med de yderligere tiltag til støjbekæmpelse, som netop ligger i kombilinjens linjeføring, vil kombilinjen være en forbedring i forhold til den larm, der er i dag.

Kombilinjen løber også gennem et habitatområde i Nordskoven, men det berører udelukkende plantageskov, som ikke er EU-beskyttet.

Samlet set vil kombilinjen være det mest skånsomme alternativ set ud fra rekreative og naturmæssige hensyn. En motorvej med kombilinjen var derfor det, vi kunne støtte.

Vi har dog et lillebitte problem med det her forslag. Vi havde nemlig ønsket, at man havde taget bedre vare på områdets enestående naturværdier ved krydsning af Gudenådalen og Silkeborg Langsø og derfor i stedet for havde valgt en løsning med en længere bro, som også er en del af det materiale, som Vejdirektoratet tidligere har fremsendt, hvor man kunne have fået en bro på 450 m i stedet for en på de nuværende 350 m. Det mener vi ville have forbedret kombilinjen væsentligt.

Med de bemærkninger skal jeg på SF's vegne støtte lovforslaget.

Ja tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Bare for, at jeg ikke skal gå herfra med et forkert indtryk af SF's politik - det ville jo være ærgerligt - vil jeg godt spørge fru Pia Olsen Dyhr, om det er rigtigt forstået, at den eneste grund til, at SF stemmer for det her forslag, er, fordi de er bange for, at der ellers vil blive vedtaget et, der er værre.

Ordføreren.

Nu er der jo mange rygter, der løber omkring, f.eks. om en statsminister, der skulle få lyst til at tage til NATO eller blive EU-kommissionsformand, eller om andre ting og sager, og man ved jo aldrig, om rygter har et vist gran af sandhed.

Men skulle der være et vist gran af sandhed, så var det, at det var vigtigt for os, at man vedtog en linjeføring for motorvejen, mens statsministeren i Danmark stadig væk hed hr. Anders Fogh Rasmussen, og derfor var det vigtigt for os på det tidspunkt at presse igennem, at det blev en kombilinjeløsning gennem Silkeborg.

Hr. Per Clausen.

Det betyder altså, at når SF nu medvirker til a bruge 6,3 mia. kr. - og det bliver jo nok en del mere - af de penge, man har afsat til at lave trafikinvesteringer for i de kommende år, så sker det ud fra den forudsætning, at det er bedre at bruge dem forkert på det her end at bruge dem endnu mere forkert på noget andet.

Jeg vil gerne spørge fru Pia Olsen Dyhr, om det ikke er en smule uambitiøst at udøve indflydelse på den måde, at man stemmer for en motorvejsforbindelse, som man i grunden er imod, og som ødelægger natur og miljø, fordi man frygter, at der ellers ville være et flertal for noget, der var værre.

Ordføreren.

Nej, det er jo ikke vores eneste argument for at støtte den her motorvej. Den her motorvej mellem Funder og Låsby er det sidste stykke af en motorvej mellem Herning og Århus, og vi har i SF faktisk tidligere støttet motorvejsprojekter, hvor der har manglet en bid. Det giver god mening af trafiksikkerhedsmæssige hensyn, og her vil det faktisk også give god mening rent trafikalt.

Ja tak. Så er det hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Tak. Nu er det spændende, at ordføreren bringer statsministeren på banen her med hensyn til Silkeborgmotorvejen. I Silkeborg er vi jo mange borgere, der er sådan ret optaget af, hvilken rolle statsministeren spillede i den her sag. Det er jo sådan, at før statsministeren meldte ud, hvilken linjeføring han syntes der skulle være i Silkeborg, var der rent faktisk i Trafikudvalget - dengang de var på besøg i 2005 - et flertal for, at det skulle være Resendallinjen nord om Silkeborg. Men så kom statsministeren jo i oktober 2006 og sagde, at det skulle være kombilinjen tværs gennem Silkeborg, som skulle ligge til grund for lovforslaget.

Mit spørgsmål til ordføreren er: Mener ordføreren, at hvis vi f.eks. ventede, til statsministeren ikke var statsminister længere, ville Venstres medlemmer, Det Konservative Folkepartis medlemmer og Dansk Folkepartis medlemmer simpelt hen stemme for Resendallinjen i stedet for kombilinjen?

Ordføreren.

For SF har det været sådan i de sidste 20 år, at vi til amtsrådsvalg og kommunalvalg i Silkeborg meget klart har sagt, at SF aldrig kan støtte en motorvej igennem Gudenådalen. Det er vi gået til valg på, og det gør faktisk, at vi sidder forholdsvis godt placeret i Silkeborg Byråd. Og jeg vil sige, at det derfor har været vigtigt for SF at få en kombilinjeløsning i stedet for en løsning igennem et meget unikt naturområde, nemlig Gudenådalen. Hvorvidt De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti vil ændre mening eller mene det ene eller det andet, skal jeg simpelt hen ikke udtale mig om; det må være op til partierne selv. Jeg kan tale på vegne af SF, og vi har støttet kombilinjen hele tiden.

Hr. Thomas Jensen.

Jeg hørte også ordføreren nævne ringvejsbroen: At der var mulighed for i det, som Vejdirektoratet har lagt frem, at man kunne have tilvalgt en 450 m lang ringvejsbro, så man sikrede, at der skete naturgenopretning i forbindelse med det anlægsprojekt. Jeg blev bare lidt forvirret, så jeg vil gerne have ordføreren til at præcisere det. Hvis man f.eks. kommer i sin kano fra Silkeborg Langsø, hvad er så den første bro, man ser, når man sejler op i Gudenåsystemet? Er det motorvejen, eller er det den nuværende ringvejsbro?

Ordføreren.

Der må jeg være hr. Thomas Jensen svar skyldig. Jeg vil ikke vide, om det vil være motorvejsbroen eller ringsvejsbroen, men hr. Thomas Jensen har selvfølgelig ret i, at det i hvert fald vil være en af dem.

Det, jeg synes er lidt interessant, er den her række spørgsmål fra Socialdemokratiet, der bliver stillet til SF, om en motorvejsløsning, som Socialdemokraterne, så vidt jeg ved, støtter. I SF er vi altså ikke så tvetungede, at vi først får lyst til at sige, at vi støtter et forslag, og bagefter siger, at vi alligevel ikke støtter det. Vi er klare i mælet og siger, at vi faktisk støtter det, og vi har også tænkt os at følge det til dørs.

Tak til fru Pia Olsen Dyhr. Der er ikke flere korte bemærkninger.

I ordførerrækken er det nu fru Henriette Kjær.

Forud for behandlingen af det her lovforslag er der gået meget tid med at diskutere, om der overhovedet skulle være en motorvej på den her strækning, og hvis der skulle, hvilken linjeføring skulle der så være, og hvordan skulle man beskytte natur og mennesker mod det store anlæg, som en motorvej er.

Trafikudvalget har været ude at se, hvordan linjeføringen ville påvirke natur, boliger og erhvervsområder. Mange af os har også som privatpersoner været i Silkeborg og gennemgået strækningen. Der har desuden været borgerhøringer og andre anlagte debatmøder, så man må sige, at den her motorvejsstrækning har været vendt og drejet og diskuteret og undersøgt, som det sjældent før er set.

På trods af de store udfordringer, der har været, har vi fået konstruktive indput fra Silkeborg Kommune og enkeltpersoner i Silkeborg, ligesom Vejdirektoratet har lavet et utrolig flot forarbejde. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der har været en del polemik om den linjeføring, der er foreslået med det her forslag til en anlægslov. Men for os Konservative er det afgørende - og det er det vigtigste for os - at motorvejen fra Herning til Århus nu bliver gjort færdig. Det er naturligvis uholdbart at have et hul mellem Funder og Låsby, der stopper al trafik, gør vejen besværlig og langsommelig og samtidig er farlig for bløde trafikanter. Stod det til os Konservative havde vi allerede lavet den her anlægslov og motorvejen for lang tid siden. Derfor er det glædeligt, at vi i dag førstebehandler en lov, som burde være vedtaget i midten af 1990'erne. Men bedre sent end aldrig.

Det lovforslag, der nu er fremsat, er udtryk for, at der er blevet lyttet til de borgere, der bor tæt på den kommende motorvej. Det er blevet en forbedret kombilinje, i og med at det er besluttet at opsætte støttevægge øst for Oslovej i begge sider og støttevæg i vestsiden langs boligområdet i Højmarkstoften, stibroer og cykelstier vil der også komme. Desuden kommer der 300 m overdækning af motorvejen ud for Gødvad Bakke for at reducere barrierevirkningen og begrænse de visuelle gener af motorvejen for de mennesker, der bor lige op til i området. Staten kommer så også med den her anlægslov til at bidrage med 130 mio. kr. til finansiering af en ny lokal vejbro over Gudenåen, hvis man beslutter sig for det i kommunen.

Det betyder jo altid noget for et område, når der skal anlægges en ny motorvej. Med de forbedringer, vi har lavet på kombilinjen, synes vi Konservative, at der er fundet nogle rigtig gode løsninger for borgerne i Silkeborg.

Samtidig skal man jo huske på, at byen desuden får stor gavn af motorvejen. Det vil betyde, at det bliver mere attraktivt at nedsætte sig som virksomhed i byen, og det bliver nemmere for byens borgere at komme til både Herning og Århus, hvor en del jo har deres arbejde. Derfor er vi Konservative glade for, at vi nu endelig behandler den her anlægslov, og vi bliver endnu gladere, når motorvejen forhåbentlig står helt færdig i 2016.

Tak til fru Henriette Kjær. Den næste, der får ordet, er hr. Per Clausen nu som ordfører.

Det er jo altid kedeligt at deltage i noget, der næsten er en fest, og så komme med en lidt negativ tilgangsvinkel. For der er jo ingen tvivl om, at der har været meget forbitrelse blandt de bilglade partier i Folketinget over, at det har taget så lang tid at komme igennem med den her motorvej. Det skyldes bl.a., at i modsætning til det indtryk, man kunne få i dag, har der også i Jylland, i Midt- og Vestjylland, været solid skepsis over for projektet med at ødelægge en masse god natur og skabe en masse ekstra biltrafik ved at lave den her motorvej. Den modstand og modvilje har jo også været medvirkende til at forsinke processen.

Så er det selvfølgelig ærgerligt for SF, synes jeg, at processen er blevet forsinket i så lang tid, at SF er nået dertil i sin kamp for en grøn trafikpolitik, at mængden af motorveje, man vil støtte, jo kun begrænses af, at der er lavet ganske mange i forvejen.

Hvis man så kigger på det her forslag og kigger på trafiktallene, 13.000-15.000 biler i et hverdagsdøgn, og hvor mange der kører i den værste myldretid, må man jo sige, at der ikke er meget, der ligesom sandsynliggør, at den eneste rigtige løsning her er at lave en motorvej, at bruge over 6,3 mia. kr. til det. Det skal bemærkes, at hvad angår det med pengene, indrømmer man jo i bemærkningerne, at det godt kan være, at det bliver noget anderledes. Det vil man finde ud af på et senere tidspunkt. Og det er jo ærligere, end det måske har været tidligere, når man har lagt planer frem for vejbyggeri og fået vedtaget lovgivning om det, men klogt på baggrund af de erfaringer, man har gjort indtil nu.

Der er jo ikke meget tvivl om, at det at satse på at bygge en motorvej her, selv om man selvfølgelig kan sige, at det bare er en færdiggørelse af et projekt, der var i gang, vil være medvirkende til at øge biltrafikken. Og selv Vejdirektoratet når da også frem til, at det vil føre til øget CO2-udslip, selv om jeg er usikker på, om forståelsen af, hvilke trafikspring en motorvej kan føre til, er helt gennemført.

Så kan man sige: Jamen er det ikke rigtigt, at der er problemer med, at bilerne undertiden fylder for meget i nærheden af Silkeborg? Jo, det er fuldstændig rigtigt, ikke mindst fordi 75 pct. af de biler, der kører rundt, kun transporterer én person, og det var måske det første sted, man kunne sætte ind.

Det andet er jo, at uden at man sådan i og for sig behøvede at plastre området til med ret meget mere jernbanespor, end der er i dag, ville en offensiv satsning på andre løsninger end biltrafik, hvor togtrafik kunne spille en særdeles central rolle, jo være medvirkende til at løse den udfordring, vi står over for. Det er også klart, at hvis man skulle gøre det, ville det kræve en langt mere bevidst satsning på at få gods over på skinner.

Bare til allersidst: Om man gennemfører ting, afhænger jo ikke kun af, om det er nødvendigt eller vigtigt, men også af, hvilke konsekvenser det har. Man er jo ikke i tvivl om, når man læser bemærkningerne, selv om de er formuleret skånsomt, at der vil være mange negative virkninger på miljø og natur. Motorvejen vil kløve landskabet og dele af Silkeborg i en 30 m bred korridor, komme tæt på skoler, boliger og fritidsanlæg, og man vil også belaste nogle af landets smukkeste fredede naturområder, der fungerer som opholdssted for både sjældne dyr og planter og som rekreativt nærområde for Silkeborg.

Sagen er jo, at statsministeren havde ret, da han gav udtryk for, at han kunne blive harm ved tanken om, at sådanne naturområder kunne blive ødelagt af vandforurening, trafikanlæg eller andre af industrisamfundets frembringelser. Statsministeren gav udtryk for det rigtige standpunkt, at man nogle gange bliver nødt til at finde en anden løsning end en motorvej. Jeg er sikker på, at det at nå frem til det standpunkt har gjort mere ondt på statsministeren, end det har gjort for mig, men han nåede frem til det. Men for en gangs skyld må man jo i al stilfærdighed konstatere, at statsministerens realpolitiske sindelag drev ham til at bryde med sine grundlæggende principper og derfor acceptere en løsning, der måske nok var bedre end den allerværste, men som stadig væk var helt forkert i forhold til hensynet til natur og miljø.

Jeg skal afslutningsvis sige, for det har jeg lovet Liberal Alliance, at de i lighed med Enhedslisten stemmer imod det her lovforslag. Jeg har også lovet at sige, at Liberal Alliances ordfører på området ikke er fuldstændig sikker på, at han er enig med mig i alt det, jeg kunne finde på at sige.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg vil gerne stille ordføreren det spørgsmål: Hvis ordføreren nu ikke kunne undgå, at der kom en motorvej i det her område, ville ordføreren så have foretrukket en motorvej igennem Gudenådalen?

Ordføreren.

Enhedslisten har - vistnok i perioder i hvert fald i tæt samarbejde med SF - kæmpet for, at vi ikke skulle have en motorvej, og det standpunkt opretholder vi. Jeg tror sådan set ikke, at det i virkeligheden er SF eller Enhedslisten, der i sidste instans ved at stemme for en forkert motorvej kan forhindre, at der kommer en endnu mere forkert motorvej. Så det er nok ikke den måde, Enhedslisten vil bruge sin sparsomme indflydelse på.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Men når vi nu er ærlige over for hinanden, og det kan SF og Enhedslisten heldigvis altid være, så er det jo tankevækkende, at vi i foråret stod i en situation, hvor Det Konservative Folkeparti og Venstre ikke havde noget flertal for en kombilinje, men hvor der i virkeligheden var ved at danne sig et alternativt flertal i Folketinget for Resendallinjen, og det ville betyde en motorvej igennem Gudenådalen. Så valgte SF at sige: O.k., så må vi sikre Gudenådalen, og derfor kan vi så støtte op om V og K's ønske om en kombilinje. På den måde mener jeg helt klart, at SF har sikret Gudenådalen.

Hvis Enhedslisten havde stået over for det samme valg, havde Enhedslisten så sagt: Go ahead, lad os lave motorvejen gennem Gudenådalen?

Undskyld, jeg må ikke tale engelsk.

Ordføreren.

Altså, der er jo sådan set ikke nogen tvivl om, at Enhedslisten aldrig ville have sagt: Bare gå i gang, lav den motorvej. Vi ville have sagt: Det skal I lade være med. Men på en måde understreger fru Pia Olsens indlæg her vel i en eller anden forstand, at der er en klar forskel på Enhedslisten og SF. SF har været villig til at støtte en motorvej, som man i grunden synes er overflødig, som ødelægger natur og miljø, fordi der var en risiko for, at der måske kunne blive et flertal mod fru Pia Olsen og mod statsministeren, som ville gennemføre en værre løsning. Jeg synes, at det er et dårligt grundlag at sælge ud af sine principper på.

Nu hedder det fru Pia Olsen Dyhr, og det var alligevel ikke den dyre løsning, man valgte.

Så er det hr. Thomas Jensen som privatist.

Når jeg står her på talerstolen som silkeborgenser og taler som privatist om den største politiske sag i Silkeborg bys nyere historie, er det med blandede følelser. Jeg og silkeborgenserne i øvrigt burde jo være glade og tilfredse, fordi vores by med dette lovforslag bliver endnu bedre forbundet med Herning i vest og Århus i øst. Efter mange, mange års politisk tovtrækkeri burde vi silkeborgensere være glade for, at sagen er afsluttet, at anlægsarbejdet kan komme i gang, og at vi kan se frem til, at den kommende transportminister kan klippe silkesnoren over ved åbningen af motorvejen.

Men hvorfor er det så, silkeborgenserne ikke er glade og tilfredse i dag? Der er to forhold, som vi mildest talt ikke er begejstrede for i Silkeborg. Vi er utilfredse med den måde, valget af linjeføring blev gennemtrumfet på af statsministeren hen over hovedet på borgere og lokalpolitikere, og med valget af kombilinjen, som vil betyde, at en motorvej vil pløje sig tværs gennem vores by og bynære natur.

Angående beslutningsprocessen vil jeg sige, at efter mange års undersøgelser af forskellige linjeføringer af motorvejen syd om, nord om og tværs gennem Silkeborg by var vi mange, der vejrede morgenluft, da Folketingets Trafikudvalg efter folketingsvalget i 2005 var på besigtigelsestur i Silkeborg. Her viste der sig et klart flertal af trafikpolitikere, som havde sat sig ind i sagen og pegede på en placering af motorvejen nord om Silkeborg by med Resendallinjeføringen.

Men i oktober 2006 blev vi alle meget overraskede, da statsminister Anders Fogh Rasmussen i direkte modstrid med en entydig indstilling fra Vejdirektoratets eksperter egenhændigt gennemtrumfede, at motorvejen skulle pløje sig tværs gennem bynær natur, gennem Gudenådalen og tværs gennem bolig- og erhvervsområder samt Silkeborg Dyrehave. Vi lokale protesterede naturligvis med underskriftsindsamlinger og læserbreve, men statsministerens arrogante svar var blot, at silkeborgenserne jo bare var nogle lokale, som ikke ville have en motorvej i deres baghave. Til statsministerens oplysning kan jeg fortælle, at der ikke er tale om en motorvej gennem silkeborgensernes baghave, men om en motorvej, som skaber mange gener, både i anlægsfasen og når den står færdiganlagt, kort sagt: en motorvej tværs gennem folks hjem.

Angående linjeføringen i forbindelse med kombilinjen vil jeg sige, at statsministerens slogan om, at ingen fugl, fisk eller frø har taget skade af regeringens politik, ikke er sandt, det er slet ikke sandt, når man kender de bynære naturområder og den del af Gudenåen og Silkeborg Langsø, som statsministerens motorvej nu skal gennempløje. Man kan spørge sig selv, hvorfor statsministeren gennemtrumfede kombilinjen, og i Silkeborg er vi mange, der anser statsministerens valg af kombilinjen som resultat af et koldt og kynisk beregnet træk, hvor Silkeborgs fremtid blot var den tilfældige brik i et spil, som statsministeren skulle bruge for at indbilde godmodige vælgere rundt om i landet noget og få dem til at tro, at regeringen er grøn og naturvenlig.

Ved at flytte motorvejens krydsning af Gudenådalen nogle kilometer mod syd og ind i Silkeborg by kunne statsministeren komme til at fremstå, som om det var ham, der reddede noget af Silkeborgs smukke natur. Men med det lovforslag, vi behandler i dag, ved vi, at det blot er en beregnende strategi og et spil for galleriet. I nærværende lovforslag forpasser statsministeren fuldstændig at skabe den naturgenopretning, som kombilinjen rent faktisk muliggør ved passagen af Gudenådalen, og det er Danmarks Naturfredningsforening fuldstændig enig med mig i.

Afsluttende vil jeg sige, at for eftertiden vil kombilinjen komme til at fremstå som monumentet over et regeringsflertal, som var komplet ligeglad med lokalbefolkningens holdning til et lokalt spørgsmål. Som lokalrepræsentant for Silkeborg har jeg kun et par meningsfæller her i Folketingssalen, men til gengæld er flere tusinde lokale borgere enige med mig i, at kombilinjen har den forkerte linjeføring.

Hvad ville der ske, hvis alle 179 medlemmer af Folketinget satte sig ned og spurgte sig selv: Hvad ville jeg egentlig stemme, hvis det var min hjemby, som stod over for at blive gennempløjet af en motorvej? Hvis alle 179 medlemmer af Folketinget havde gjort det, er jeg overbevist om, at silkeborgenserne var blevet forskånet for kombilinjen og kunne glæde sig over en linjeføring nord om Silkeborg by.

Jeg stemmer imod lovforslaget og siger tak for ordet.

Der er ønsker om korte bemærkninger, og det er først hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det. Privatisten hr. Thomas Jensen nævnte adskillige gange statsministerens rolle i denne sag. Jeg kan lige for god ordens skyld slå fast, at vi i Venstre har haft en god og lang debat om dette meget vanskelige spørgsmål, og konklusionen er klar: En enig folketingsgruppe står bag det lovforslag, vi behandler i dag.

Så er jeg lidt forvirret, for det virker næsten, som om hr. Thomas Jensen er ked af den afklaring, der nu er kommet efter mange år. I stedet for at glæde sig over, at der nu kommer en afklaring for silkeborgenserne, virker det, som om han er ked af det, og det forvirrer mig. Det virker næsten, som om hr. Thomas Jensen også er ked af, at vi nu får færdiggjort den motorvej, som er fuldstændig afgørende for den fortsatte udvikling på hele egnen.

Så har jeg et konkret spørgsmål. Det handler om, at hr. Thomas Jensen i dagspressen, faktisk i Midtjyllands Avis, har ytret, at de 130 mio. kr., som forligskredsen har afsat som statsligt bidrag til en lokal bro over Gudenåen, er 2007-kroner, så de intet er værd, når projektet engang skal gennemføres omkring år 2020. Det er jo stik imod bedre vidende, det er simpelt hen pinlig misinformation, så jeg vil gerne vide, hvorfra hr. Thomas Jensen har grundlag for at komme med sådan et udsagn om, at de 130 mio. kr. intet er værd til den tid.

Hr. Thomas Jensen.

Jeg er glad for, at Venstres ordfører bringer spørgsmålet om, hvor store udgifter kommunen selv skal afholde til et eventuelt anlæg af en ny ringvejsbro, op.

For det er jo sådan, som jeg også har sagt til Midtjyllands Avis, at det kommer til at koste silkeborgenserne kroner og øre efter den 1. januar 2021, hvis Silkeborg Kommune vælger at anlægge en ringvejsbro. Jeg står her med et svar på spørgsmål nr. 274 til transportministeren, og her står der ordret, at det ikke har været forligspartiernes hensigt, at staten skulle afholde alle udgifter hertil, altså til ringvejsbroen ved Silkeborg. Det vil sige, at Silkeborg Kommune selv skal levere en masse penge, som alternativt kunne være gået til velfærdsudgifter til silkeborgenserne.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jeg fik desværre ikke svar på mit spørgsmål, men svaret betyder altså, at der er afsat 130 mio. kr. De penge bliver indeksreguleret, det vil sige at de har den samme værdi, når projektet engang skal gennemføres, og det har hele tiden været meningen, at også Silkeborg Kommune kan vælge at bidrage, hvis man vil have en løsning, der er dyrere end 130 mio. kr. Det er der ikke noget nyt i, så jeg kan altså konstatere, at hr. Thomas Jensen har misinformeret avisens læsere.

Så har jeg et opfølgende spørgsmål. Hr. Thomas Jensen har også i den lokale debat skabt tvivl om, hvorvidt motorvejen nu også kan åbnes i 2016. Det er, som om det har drejet sig om at skabe mest mulig misnøje og mistro til det her. Hvorfra har hr. Thomas Jensen belæg for at sige til borgerne i Silkeborgområdet, at vejen sandsynligvis ikke er færdig i 2016?

Hr. Thomas Jensen.

Først vil jeg tage fat i det angående pengene og indeksreguleringen. Det er sådan, at vi her har et svar fra transportministeren, hvor der står, at størrelsen af kommunens egen investering vil afhænge af de samlede anlægsudgifter til projektet på det aktuelle tidspunkt, altså i 2021. Det er svaret på spørgsmål nr. 275 til transportministeren, og det understreger jo, at det kommer til at koste silkeborgenserne penge at få anlagt den ringvejsbro over Gudenåen. Så enkelt er det.

Med hensyn til hvornår silkeborgenserne kan køre på motorvejen ved Silkeborg, vil jeg sige, at jeg er meget glad for, at hr. Kristian Pihl Lorentzen tager det emne op. Hvis jeg kunne stille spørgsmål til hr. Kristian Pihl Lorentzen nu, ville jeg egentlig gerne have svar på, om hr. Kristian Pihl Lorentzen kan garantere, at silkeborgenserne kan køre på motorvejen i 2016. Det er jeg slet ikke sikker på, og det vil jeg også gerne tale med transportministeren om her bagefter.

Tak. Og så er det hr. Kim Christiansen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil følge lidt op der, hvor hr. Kristian Pihl Lorentzen slap, for vi fik nemlig aldrig noget svar på, hvad intentionerne for hr. Thomas Jensen har været med alle skriblerierne i det midtjyske - ud over selvfølgelig at vildlede silkeborgenserne fuldstændig. Hvad angår de 130 mio. kr., så er der jo ikke nogen, der på noget tidspunkt har lagt skjul på, at silkeborgenserne eller Silkeborg Kommune på et tidspunkt, når de ønsker en ny ringvejsbro - når den gamle vil være slidt op om 20 år måske - skal medfinansiere den. Det står højt og tydeligt i teksten.

Det, der bare er spørgsmålet her, er, om hr. Thomas Jensen er enig med mig i, at de 130 mio. kr., som er afsat i 2007-kroner, er indeksregulerede, indtil man på et eller anden tidspunkt måtte ønske at få udbetalt pengene.

Ordføreren.

Jeg vil henholde mig til det svar på - og nu skal vi finde nummeret her - spørgsmål nr. 269, som jeg har fået fra transportministeren, og som hr. Kim Christiansen sikkert er bekendt med. Deraf fremgår det, at de 130 mio. kr. er indeksregulerede, men samtidig fremgår det også af de andre spørgsmål og svar fra transportministeren, jeg har været inde på her, at borgerne i Silkeborg Kommune kommer til at skulle betale for at få en ny ringvejsbro. Med andre ord har forligspartierne, inklusive hr. Kim Christiansens eget parti, Dansk Folkeparti, ikke sikret, at borgerne i Silkeborg bliver holdt skadesfri rent økonomisk med den her aftale.

Det er det, jeg har sagt i lokalpressen, og det er absolut ikke misvisende. Det er klar tale om, at silkeborgenserne i 2021 kan forvente at få en regning for det forlig, som blev indgået i 2008.

Hr. Kim Christiansen.

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed - jo, muligvis for hr. Thomas Jensen, men ikke for alle os andre - at kommunale veje, og ringvejsbroen vil være en kommunal vej på det tidspunkt, også er et kommunalt anliggende, og dermed er det de kommunale skatteyderes penge, der går til sådan nogle formål. Det er så bare en serviceoplysning.

Men det, jeg godt kunne tænke mig at spørge om, er, at jeg synes, at hr. Thomas Jensen udtaler sig på hele Silkeborgs vegne, og alene det synes jeg jo er utilstedeligt: at tage en hel by som gidsel for sine egne holdninger. Jeg har også talt med folk i Silkeborg, som ikke er enige med hr. Thomas Jensen - så langtfra endda. Det gælder jo ikke mindst nogle af hans egne partifæller i byrådet. Er det forkert opfattet?

Ordføreren.

Hvis hr. Kim Christiansen ellers havde fulgt med i debatten over de sidste 15-20 år, ville hr. Kim Christiansen også vide, at Silkeborg Byråd - det gamle byråd og det nye byråd - indstillede Resendallinjen som linjeføringen. Og det var inklusive de socialdemokratiske medlemmer af Silkeborg Byråd. Derfor er jeg helt enig med dem i, at Resendallinjen ville være den bedste løsning for Silkeborg, ingen tvivl om det.

Så kommer hr. Kim Christiansen med en serviceoplysning, som han siger, om kommunale veje, og hvem der skal finansiere dem. Men jeg kan omvendt spørge hr. Kim Christiansen: Er Østre Ringvej i Silkeborg i dag en kommunal vej? Nej, det er den ikke. Det er en vej, som i 2020 bliver såkaldt nedklassificeret til at være en kommunal vej, og det er dér, når den bliver nedklassificeret, at den begynder at koste silkeborgenserne penge. Hvorfor søren siger man ikke, at når motorvejen i Silkeborg er færdig i 2016, hvad forligspartierne jo håber på at den bliver, kan folk køre på motorvejen, og samtidig kan vi gå i gang med at bygge den nye ringvejsbro, sådan at vi sikrer, at vi har to gode broer, der sikrer naturgenopretning i Silkeborg.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen. Nej, det ønsker hr. Per Clausen ikke, og det er fuldstændig frivilligt.

Vi siger tak til hr. Thomas Jensen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er det transportministeren.

Jeg vil da gerne sige tak til ordførerne for indlæggene og for den brede tilslutning, der er i Folketingssalen og blandt partierne til dette lovforslag.

Man må vel konstatere, at motorvejen ved Silkeborg nok er et af de vejprojekter, der er brugt mest tid på at diskutere, både her i Folketinget og i det område, som berøres af projektet. Samtidig er det nok også et af de vejprojekter, der er brugt mest tid på overhovedet at få vurderet og undersøgt.

Lige siden det for knap 20 år siden blev besluttet, at der skulle anlægges en motorvej mellem Herning og Århus, har den største udfordring været at finde frem til en tilfredsstillende løsning for motorvejens passage af Gudenåen.

I efteråret 2006 traf regeringen så en principbeslutning om, at vi ville arbejde for at få gennemført kombilinjen. Det gjorde vi, fordi det var og er regeringens vurdering, at kombilinjen er den mest skånsomme løsning for naturen, for Gudenåen og for de fredninger og habitatinteresser, der er i området.

Samtidig besluttede vi imidlertid at undersøge mulighederne for at forbedre kombilinjeprojektet, så det i højere grad tager hensyn til mennesker og miljø i Silkeborg. Det var bl.a. begrundet i et ønske om, at vi skal inddrage de lokale synspunkter i den endelige udformning af projektet. Det synes jeg i høj grad er lykkedes. Derfor er jeg også meget tilfreds med den aftale om projektets udformning, som blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre kort før jul, og som vi nu udmønter med dette lovforslag.

Som det fremgår af høringssvaret, der er kommet fra Silkeborg Kommune, er kommunen jo også meget tilfreds med lovforslaget. Kommunen tilslutter sig lovforslaget. Der er altså tale om et kort og klart svar fra kommunen, som jeg mener i virkeligheden taler for sig selv.

Selv om det har taget lang tid at nå frem til en beslutning, mener jeg, at det har været ventetiden værd. Til gengæld skylder vi nu både trafikanterne i det midtjyske område og borgerne i Silkeborg, at vi får motorvejen gjort færdig hurtigst muligt. Fra regeringens side vil vi gøre, hvad vi kan, for at sikre fremdriften i det her projekt. Vurderingen er, at vi kan have hele strækningen mellem Funder og Låsby færdig i 2016, hvis vi sætter fuld damp under kedlerne, så snart anlægsloven er vedtaget, og i øvrigt ikke støder ind i væsentlige uforudsete problemer. Det synes jeg er meget tilfredsstillende.

Her til slut vil jeg endnu en gang gerne takke for opbakningen. Både jeg selv og mine forgængere har allerede besvaret en lang række spørgsmål om projektet, men skulle det være sådan, at der er flere spørgsmål, vil jeg naturligvis gerne svare på dem, og jeg vil opfordre til, at vi får en hurtig og konstruktiv behandling i Trafikudvalget, så vi kan få projektet i gang. Det er der et klart udtalt ønske om fra Silkeborg Kommunes side, ikke mindst af hensyn til de borgere og virksomheder, der berøres direkte af projektet.

Men jeg synes som sagt, at vi alle sammen skal glæde os over, hvilket flere ordførere også har været inde på, at der nu er en afklaring. Nu kan vi komme i gang med arbejdet til glæde for både trafikanter, borgere og virksomheder i området.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen.

Tak. Da forligspartierne bag kombilinjen blev enige i sommers, var de vidende om, tror jeg, at det var upopulært blandt borgerne i Silkeborg at træffe den beslutning. Da man så kom ud fra forligslokalet, slog man jo meget på, at man skulle være hurtigt færdig med motorvejen, og nu har vi også her i dag hørt ministeren fortælle, at han forventer, at motorvejen gennem Silkeborg er færdig i 2016. Men jeg vil bare høre, om jeg kan få ministeren til at garantere, at silkeborgenserne kan køre på motorvejen i år 2016.

Ministeren.

Jeg forstod ellers, at hr. Thomas Jensen er imod det her forslag, men alligevel ser han gerne, at vi bliver hurtigt færdige med det, så man kan køre på vejen.

Det er klart forventningen, at vi i 2016 er færdige med hele projektet, men alle ved jo, at der ikke er nogen, der kan give fuldstændige garantier. Der er tale om et omfattende projekt, som det tager flere år at gøre færdigt, og ingen kan jo stå og give en fuldstændig garanti. Vi kan jo ikke vide, om der sker et eller andet uforudset undervejs, men alt tyder på, at vi er færdige i 2016. Det er, som der står i lovforslaget, klart forventningen, og det regner jeg bestemt med. Men at stå her og give fuldstændige garantier ville nok være letsindigt; uanset hvilket anlægsprojekt i den størrelsesorden, vi taler om, ville det være letsindigt at give fuldstændige garantier for, hvornår man er færdig.

Hr. Thomas Jensen.

Jeg er glad for at få bekræftet, at transportministeren ikke - desværre - kan garantere, at vi får motorvejen til at stå færdig i 2016. Så det, der står i forligsteksten, må vi tage med et gran salt.

Jeg har et spørgsmål, der handler om naturgenopretning. Det er jo sådan, at statsministerens argument for at fravælge Resendallinjen og tilvælge kombilinjen var, at nu skulle vi passe godt på naturen. Men nu er det jo sådan, at kombilinjen går tværs gennem Gudenådalen, tværs gennem Silkeborg Langsø og tværs gennem Silkeborg Nordskov, som er bynær natur. Jeg vil så spørge transportministeren, om han mener, at man med det her lovforslag hundrede procent sikrer naturgenopretning i arealet ved Gudenådalens udmunding i Silkeborg Langsø. Altså, er der taget alle forbehold, sådan at vi får genoprettet naturen, og sådan at når borgerne skal ud og gå langs Silkeborg Langsø og Gudenåen, støder de ikke ind i en gammeldags ringvejsbro?

Ministeren.

Må jeg ikke for det første sige til det her med, at jeg ikke kan garantere, at man er færdig i 2016, at uanset hvilket projekt vi taler om, er der ingen minister, der vil stå og give fuldstændige garantier for, hvornår man er færdig med så omfattende et projekt. Alle ved jo, at man kan komme ud for et eller andet. Vi må give vores bedste skøn, og det gør vi - og vi ville i virkeligheden gerne være endnu hurtigere færdige. Så det her er vores forventning, og jeg tror bestemt, det bliver sådan, men garantier kan man selvfølgelig aldrig give.

Med hensyn til naturen mener jeg, at vi tager alle de hensyn, der kan tages - stort set. Det er et meget gennemtænkt projekt; vi har lavet et forbedret kombilinjeprojekt, og vi har derefter hørt på borgerne og forbedret det yderligere. Så jeg mener faktisk, at vi med hensyn til naturen - også med hensyn til faunapassager osv. - gør os en lang række bestræbelser på, at naturen ikke skal lide skade ved det her projekt.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg skal nok lade være med at afkræve ministeren garantier, for dem får man jo ikke, og da der jo også kun er dårlige erfaringer med det, vil jeg til gengæld spørge ministeren, om han, når nu anlæg af den her motorvej kommer til at koste noget mere end de 6,3 mia. kr. - det fremgår af bemærkningerne, og det fremgår også, at man ikke sådan rigtig ved, hvor meget det bliver, men det bliver noget mere - kan bekræfte, at de penge så også skal tages af de penge, der er afsat i trafikaftalen. Og når jeg spørger på den måde, er det, fordi det er lidt interessant at få at vide, hvor mange ekstraudgifter til motorvej der kan løbe på, inden man kommer dertil, hvor man skal træffe beslutninger om forbedringer af den kollektive trafik.

Ministeren.

Nu ved jeg ikke, hvad det er for et lovforslag, hr. Per Clausen har læst på, men nu holder jeg mig altså til det lovforslag, vi diskuterer her.

Der står, at det samlede anlægsbudget er på - med basisoverslag plus 30 pct., som er lagt oveni ifølge de nye budgetteringsprincipper - 6,291 mio. kr. (Formanden: milliard!). Milliard. Tak, hr. formand, jeg kan høre, at formanden er tidligere finansminister. Men altså 6,3 mia. kr. - man bliver hurtigt talblind som transportminister, det er så store tal, vi arbejder med hele tiden her - så det er det tal, som er budgetteret. Og der står sådan set ikke her, at vi regner med, at det bliver dyrere, så jeg ved ikke, hvor hr. Per Clausen har den beregning eller vurdering fra, men det står der ikke i lovforslaget eller dets bemærkninger, for der står, at det er vores budget, og det er vores vurdering, at det selvfølgelig kan holdes inden for det beløb. Men så er det da rigtigt, at der f.eks. står, at fysikoverslaget er behæftet med en vis usikkerhed osv. osv., men vi har jo altså også et basisoverslag plus 30 pct.

Hr. Per Clausen.

Der står jo sådan set, at for en række ting, som har meget stor betydning for budgettet, vil man først finde ud af senere, hvad det koster, men ministeren siger altså, at han regner med, at det holder sig inden for 6,3 mia. kr. Han har ikke garanteret noget, så det kan ikke gå ham helt galt, men vi skal nok vende tilbage til det, når det viser sig ikke at komme til at passe.

Men det, jeg spurgte om, var: Hvis nu det her kommer til at koste mere, så er det vel rigtigt forstået, at de penge har man allerede nu aftalt i forligskredsen skal tages fra de meget berømte 94 mia. kr., som er blevet afsat til trafikinvesteringer i de kommende år. Det er ikke sådan, at man forventer, at man så skal hente flere penge for at dække det her hul i kassen.

Transportministeren.

Altså, jeg må henholde mig til, at vi har et budget her, hvor der er et overslag, og det har vi lagt 30 pct. oveni, så kommer vi til 6,3 mia. kr., og det er, hvad vi forventer at kunne holde os inden for. Jeg har ikke grund til at tro andet. Hvis - nu er vi jo ikke meget for at svare på hypotetiske spørgsmål sådan generelt, og det er et hypotetisk spørgsmål, hr. Per Clausen stiller - men hvis det skulle være sådan, at vi kommer i en situation, hvor det bliver dyrere, hvad jeg ikke forventer, så må vi jo tage stilling til, hvordan vi finansierer den fordyrelse, det er der overhovedet ikke taget stilling til på nuværende tidspunkt, men jeg forventer det heller ikke, fordi vi her har et meget forsigtigt anlægsbudget, hvor vi lægger 30 pct. oven i det, vi egentlig har som overslag.

Tak til transportministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Trafikudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.