Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 87:

Forslag til folketingsbeslutning om morgensang i folkeskolen.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 23.01.2009).

Forhandlingen er åbnet. Undervisningsministeren.

Jeg elsker morgensang, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at udbrede morgensangen og få den til at klinge på skoler overalt i landet. Og det har været fornøjelse at komme rundt og se, hvordan sang- og musiklivet lever på vidt forskellig måde på forskellige skoler i land og i by.

Ministeriet har udsendt et inspirationsmateriale, som man kan finde på internettet. Det hedder »Inspiration til fællessang«. Publikationen indeholder tekst, lyd og billeder, som viser, hvordan man kommer i gang med at synge på de enkelte skoler, og den fortæller om de mange fordele, der er ved fællessang for både elever og lærere.

Vi har lige haft Sangens År, som blev en succes, og nu synger vi videre i kraft af en 3-årig syngelystkampagne, som startede her i år og fortsætter de næste par år, og som er målrettet børn fra vuggestuen op til unge på ungdomsuddannelserne.

Endvidere er vi lige ved at lægge sidste hånd på en revision af folkeskolens læreplaner, hvor der nu står, at eleverne skal synge sange, og at der skal være et alsidigt repertoire med både sange og salmer, og selvfølgelig skal den danske sangskat være kraftigt repræsenteret. Så der er stort set ikke det, jeg ikke gerne vil gøre for at udbrede morgensang og fællessang, for det er jo lige så godt, hvis det sker midt på eller sidst på dagen, som hvis det sker om morgenen.

Der er kun én ting, jeg er betænkelig ved, og det beder jeg om forståelse for. Jeg vil så nødig være den minister, der udsender en lovbekendtgørelse og et cirkulære om obligatorisk morgensang, fordi hvor mange sange, hvor mange vers skal der til - hvor meget skal der til, før man forbryder sig mod reglerne? Er det ikke bedre, at vi nøjes med at slå fast, at der skal synges? Børnene skal kunne sange, vi inspirerer alt, hvad vi kan, men jeg viger altså tilbage for at gøre det obligatorisk, fordi det er svært at se, hvordan det skal udformes i praksis.

Dertil kommer – og det er måske et lidt gammeldags Grundtvigsk synspunkt - at jeg altså mener, at man synger bedst af lyst. Nogle kan måske huske morgensangen, fra da de selv gik i skole, og det kunne jo godt nogle steder være lidt påtaget og lidt på kommando, og der kunne være nogen, der stod og fniste nede bagved. Og hvis det er en kæmpestor byskole, kan det være, at det i virkeligheden er bedre at tage nogle klasser for sig. En af de bedste oplevelser, jeg selv har haft, var på gymnasiet, hvor fem klasser blev sat sammen til nogle meget festlige sangtimer. Var det morgensang, kunne det leve op til kravet? Jeg ved det ikke, men det virkede.

Så regeringens svar på forslaget er: Vi vil gøre alt for sangen, lige bortset fra at gøre den obligatorisk med dertilhørende bekendtgørelser og cirkulærer.

Der er lige en kort bemærkning, så jeg beder ministeren blive stående. Hr. Martin Henriksen.

Når nu ministeren lovpriser morgensang og fællessang osv. og jo egentlig siger, at det er rigtig godt, og at det er noget, som alle bør opleve og bør være en del af, har jeg lidt svært ved at forstå, at ministeren så ikke tager skridtet fuldt ud. Jeg bemærkede også, at ministeren sagde, at han synes, at man skal have det, men ministeren vil ikke sige, hvordan man skal have det.

Jeg kan ikke se, hvad det er, der forhindrer ministeren i at sige på regeringens vegne, at man stemmer for Dansk Folkepartis beslutningsforslag, for i det siges det sådan set, at man skal have det, men der er sådan set også nogle rammer for det, og inden for de rammer kan man jo så selv bestemme, hvordan man skal have det.

Ministeren.

Jeg har den største sympati for hr. Martin Henriksens ønske og hans tankegang. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, hvordan man skal administrere et krav om morgensang, samtidig med at der skal være plads til vidt forskellige måder at gøre det på. Og skulle der nu være en skole, hvor man bedre kan lide at synge i klasserne end at synge i et stort fællesrum, måske fordi der er disciplinære problemer, skal man så ikke have mulighed for at synge i klasserne i stedet?

Så kan man spørge: Jamen kunne vi så ikke bare slå fast, at der skal synges? Jo, og det er just det, vi gør. I den nye bekendtgørelse om faget musik står der, at der skal synges, og der står også, hvad der skal synges. Det synes jeg er den rette måde at gøre det på.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg synes, at man skal gøre meget ud af musikfaget, og jeg håber også, at ministeren er enig i, at man godt kan fremhæve danske sange frem for andre i musikfaget. Det ville jo være ganske udmærket.

Men sagen er stadig væk den, at ministeren jo siger, at han synes, at man skal synge, men at man så ikke fra Folketingets eller fra ministeriets side vil lægge nogle alt for snævre rammer ned over skolerne. Og hvis det er sådan, at ministeren mener, at det grundlæggende i Dansk Folkepartis forslag er i orden, nemlig at man skal synge ude på skolerne, men at vi så skal give endnu friere rammer end dem, der ligger i Dansk Folkepartis forslag – det vil vi meget gerne diskutere fra Dansk Folkepartis side - vil det så være noget, som regeringen vil være med på at diskutere, nemlig at man siger, at udgangspunktet er, at der er morgensang, vi kan også kalde det for fællessang, og at man så lader der være forholdsvis vide rammer, med hensyn til hvordan og hvorledes de så tilrettelægger det ude på den enkelte skole? Det kan være, de samler dele af skolen, nogle af klasserne osv.

Ministeren.

Hvis vi nu kan få morgensang og fællessang til at fortsætte fremvæksten, som er i gang i øjeblikket, uden tvang, er det så ikke det bedste? Jeg kan lige forestille mig, hvordan man vil lave sjov med den minister, der udsender cirkulærer om antallet af vers, og hvordan og hvorledes det skal være.

Problemet er jo altså, at morgensang er et middel. Jeg synes, at vi skal holde os til målet: Der skal synges danske sange. Men hvordan og i hvilket lokale det skal ske, om det skal være i klasserne eller ved fællessamlinger, tror jeg vi skal overlade til folk lokalt. Men vi skal ikke overlade til en lokal beslutning, om man skal lære danske sange, for det skal man. Og det understreges kraftigt i den nye læseplan for faget musik.

Tak til undervisningsministeren. Herefter er det Venstres ordfører, hr. Per Bisgaard.

I Venstre har vi utrolig stor sympati for mange af de argumenter, som Dansk Folkeparti lader indgå i beslutningsforslaget om morgensang i folkeskolen. Men på nogle afgørende punkter er vi uenige.

Ministeren brugte i sin tale ordene inspiration og motivation, og netop disse ord er afgørende for, at sangen og i det hele taget det musiske fagområde trives og udvikles. Fra tidernes morgen har de danske skoler gjort meget ud af sang, også efter at man tog den obligatoriske morgensang ud af loven i 1970'erne. Mange skoler har indledt skoledagen med fællessang. Flere skoler har i visse fag indledt undervisningen på klassen med sang, og stort set alle skoler har på et eller andet tidspunkt i løbet af året haft fællessang ved eksempelvis skolefester eller andre festlige og højtidelige sammenkomster.

I beslutningsforslaget lægger man op til, at den enkelte skole mindst to gange om ugen skal forpligtes til at samle hele skolen, dele af skolen eller afdelinger, for at synge morgensang. Det er absolut vigtigt, at der synges i folkeskolen, men det er ikke bydende nødvendigt, at det netop foregår om morgenen, og det er Venstre meget imod, at man direkte vil gå ind og lovgive om, at det skal være minimum to gange om ugen.

Undervisningsministeren brugte, ud over de to ord inspiration og motivation, også ordet lyst, og ved at kombinere disse tre ord i praksis, som man i høj grad gør ude i folkeskolen, vil der uvilkårligt opstå en trang til at synge, som man slet ikke kan dæmpe. Det vil også gøre, at man laver de ordninger, der netop imødekommer de ønsker og behov, som den enkelte skole finder mest hensigtsmæssige.

I Venstre er vi enige med forslagsstillerne i, at vi har en uvurderlig dansk sangskat, som vi skal værne om, og det gør man også, som der rigtigt står, ved at bruge den, altså synge de mange danske sange og salmer. Og som der står beskrevet i bemærkningerne, gemmer der sig i disse sange og salmer en del af den danske kulturhistorie, og det er naturligvis væsentligt, at denne historie lever videre generation efter generation. Dansk er vores nationale sprog, og det er der ingen der sætter spørgsmålstegn ved. Det glæder os også, at forslagsstillerne i bemærkningerne skriver, at morgensang i skolerne kommer til at bestå af et varieret udbud af nye og gamle sange, klassiske og moderne danske sange.

Her er så et andet punkt, hvor vi ikke er helt enige. Den danske sangskat skal vi som tidligere nævnt værne om, men det betyder ikke, at vi skal holde sange, der afsynges på andre sprog, ude. Svenske, norske, engelske og tyske sange har altid været en del af repertoiret i mange danske skolesangbøger, og netop af hensyn, som der står i bemærkningerne, til interaktionen med den opgivende verden, finder vi, at det er vigtigt, at danske skoleelever og skoler i det hele taget ikke viser snæversyn og kun vil tale og synge på eget modersmål.

Som sagt indledningsvis er der mange positive elementer i forslaget, og vi vil meget gerne medvirke til, at sangen ligefrem får vinger ved at motivere og inspirere eleverne til at synge noget mere, men i Venstre ønsker vi ikke at gøre morgensang obligatorisk.

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Jeg vil takke for de pæne bemærkninger, men jeg vil gerne spørge om noget, også i forlængelse af det, som jeg spurgte undervisningsministeren om. Når nu Venstre mener, at der bør være morgensang i folkeskolen eller fællessang på andre tidspunkter af dagen, men Venstre mener eksempelvis ikke, at man i et forslag kan sige, at det skal være to gange om ugen osv. osv., vil Venstre så være indstillet på, at man foretog nogle justeringer og gjorde rammerne mere vide, så man sagde, at der skulle være morgensang, men sådan mere præcis, hvordan og hvorledes det ude lokalt blev organiseret, blev så bestemt ude lokalt? Vil det være et sted, hvor Venstre vil være villig til at rykke sig, eller er det sådan bare mere snak?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, valget kommer til at stå imellem, om det skal være frivilligt eller det skal være obligatorisk. Vi har meget vide rammer i dag.

Jeg synes, at når man går rundt ude i den danske folkeskole, finder man utallige eksempler på, hvordan de på den enkelte skole synger, og på hvilke tidspunkter de gør det. Jeg synes egentlig, vi har meget vide rammer allerede i dag.

Hr. Martin Henriksen.

I dagens udgave af Kristeligt Dagblad er Venstres uddannelsesordfører, fru Anne-Mette Winther Christiansen, citeret for at sige, at hun mener, at morgensang med danske salmer er problematisk i forhold til muslimske elever.

Hvis vi nu f.eks. lavede en fritagelsesmulighed eller et og andet, ligesom man i dag kan blive fritaget for kristendomskundskab, skal det jo ikke være det, der skal forhindre Venstre i at stemme for Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Jeg tror nu, at mange elever og også muslimske forældre vil synes, at det er meget fornuftigt, at de deltager og så får et indblik på den måde. Så jeg vil bare høre, om der er noget der, som Venstre mener er særlig problematisk i forhold til muslimske elever, altså at man har morgensang i folkeskolen. Er der nogle ændringer i Dansk Folkepartis forslag, der kunne gøre, at Venstre så lige pludselig ville stemme for det?

Ordføreren.

Nej, jeg synes umiddelbart ikke, at der vil være noget, der vil ændre på det, for den virkelighed kender vi jo godt i dag. Hvis ikke man har lyst til at medvirke, når der afsynges sange og salmer, så har man jo altså muligheden for at forlade lokalet. Men jeg oplever ikke, at det er et problem.

Tak til ordføreren. Herefter er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Leif Lahn Jensen.

Der er to årsager til, at Dansk Folkeparti har taget det her forslag op, kan vi se. Jeg har kigget godt i forslaget. Den ene er at bidrage til fællesskabsfølelsen, og den anden er at gøre morgensang til et effektivt redskab for at integrere.

Fællesskabsfølelsesdelen fylder cirka to linjer på det her stykke papir, og det med at synge danske salmer og sange fylder resten. Ud fra det må jeg jo så vurdere, at det danske sprog er det, som Dansk Folkeparti mener er det vigtigste, frem for fællesskabsfølelsen, det at integrere og det at være sammen om de her ting. Her mener vi bestemt, at de værdier står meget mere sammen.

Jeg er sådan set meget enig i det med fællesskabet og fordelen ved morgensamling, men jeg mener bestemt også, at det er op til den enkelte skole. Jeg har besøgt nogle skoler, og nogle af dem løser faktisk nogle problemer via morgensang og ved at have morgensamling via det der fællesskab. Nogle har simpelt hen morgensang som en af skolens værdier, fordi de synes, at det er en god værdi. Andre har nogle helt andre værdier, som de synes er meget bedre og vigtigere for dem. Så hvorfor tage den her indflydelse fra dem?

Så kunne jeg også godt tænke mig at spørge: Hvorfor dansk? Hvad nu, hvis der er en skole, der har en temauge med Afrika eller Kina, må de så ikke synge en afrikansk eller en kinesisk sang eller danse en eller anden afrikansk dans, hvis de synes, det er sjovt? Hvad nu, hvis de har et emne, der hedder »Det amerikanske valg«, må de så ikke synge den amerikanske nationalsang, hvis de gerne vil det? Må de ikke stille sig op og synge »Happy Birthday« for en kammerat, hvis de vil det? Det er jo heller ikke dansk. Hvorfor skal vi forbyde skolerne de her muligheder? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Så siger Dansk Folkeparti, at det er et effektivt redskab. Jeg har skrevet en masse spørgsmålstegn her, fordi jeg rent faktisk tror, at det er meget mere effektivt, hvis hele skolen, personalet, eleverne og forældrene virkelig ønsker at integrere det her nye. Det der med forståelse for hinanden, respekt for hinanden, forståelse for, at man er forskellig, og forståelse for, at man ønsker at være sammen, selv om man er forskellig, altså netop fællesskabsfølelsen, som jeg beskrev her, står der rent faktisk to linjer om i det her gule hæfte.

Der står beskrevet meget om målene i musikundervisning, i hvert fald er det beskrevet, at man skal synge danske sange og salmer. Det står også beskrevet - som ministeren sagde - at den danske sangskat og de danske rim bliver bevaret og husket. Det er selvfølgelig også vigtigt for os og for os alle.

Samtidig undrer det mig nu lidt, at det er forbudt at synge de mere kendte engelske sange, som børnene jo også lærer meget af. I forslaget står der også, at Dansk Folkeparti siger, at det skal komme elevens hverdag meget ved, ellers kan eleven ikke rigtigt forholde sig til det. Hvis jeg spørger mine børn: Hvad vil I gerne synge? Så er det nogle engelske sange, der er på nogle hitlister. Det er noget Nick og Jay, det er noget, der har været i X Factor. Det er sådan nogle ting, de kan forstå. Det er det, som ministeren så ganske rigtigt sagde, nemlig at det for børnene er lysten til at synge.

Med de bemærkninger er Socialdemokratiet imod forslaget.

Tak til ordføreren. Herefter er det SF's ordfører, fru Pernille Vigsø Bagge.

Det pudsige er, at man ifølge det her forslag meget gerne må have lov til at stå ved de her obligatoriske morgensamlinger to gange om ugen og synge: »Strisserne kom før vi ventede dem/ … /Så mig og min baby vi var på den igen/ … /De kylede gas gennem vinduerne/Så tårerne de trillede i stuerne/ … /Det næste der skete tør jeg ikke tænke på/ … /En fyr vi kaldte Spacy tog den ud i det blå/ … /Han ramte gaden fra en femte sal/det er ikke vores skyld/han var bare bindegal/ sagde strisserne.«

Man må også have lov til at synge: »Jeg bor til leje/ på Haveje/i restaurant »Den Gyldne Reje«/min kone vil så gerne eje/en strandpromenade på Havaje.«

Man må også have lov til at synge: »Når jeg ser et rødt flag smælde/på en blank og vårfrisk dag/kan jeg høre det sælsomt fortælle/om min verden, mit folk og min sag.«

For som forslaget siger: »Det er et krav, at skolen tilstræber, at der synges danske sange, der giver et indblik i samfundsforhold, danmarkshistorien og kristendommens betydning for det danske folks selvforståelse.«

Men børnene må ikke synge »God Save the Queen«, og de må heller ikke synge »Du gamla, Du fria, Du fjällhöga nord«, den svenske nationalmelodi, for det er jo ikke dansk, forstås. Så det er noget værre udenlandsk noget, mener DF.

Men den her debat skal jo ikke handle om sangvalg i folkeskolen. Den her debat skal handle om det, forslaget rettelig går ud på, nemlig at Dansk Folkeparti vil diktere den enkelte folkeskole, hvordan morgensamlingerne skal foregå. Det handler om, at man her fra Folketinget helt ned i detaljen skal bestemme over skolelederne, skolelærerne, forældrebestyrelserne på skolerne og ikke mindst børnene. Det kunne jo være, at man skulle prøve at dyrke folkestyret, og folkestyre betyder, at beslutninger, som har indflydelse på folk lokalt, også tages lokalt. Det kunne Dansk Folkeparti tage at lære noget af.

SF kan under ingen omstændigheder støtte det her forslag.

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

At Socialistisk Folkeparti ikke kunne støtte forslaget, fangede jeg godt. Men det der med, at man værner om det lokale demokrati og det lokale styre ude på den enkelte skole, vil jeg godt kommentere bare for sådan at illustrere, at det er argument, man hiver op ved forskellige lejligheder.

Mig bekendt har Socialistisk Folkeparti i Uddannelsesudvalget i dag tilkendegivet, at man vil stemme imod et forslag, der sådan set går ud på, at hvis skolens leder og forældrene er enige om, at eleven har behov for specialundervisning, kan man iværksætte den specialundervisning, uden at man henter en PPR-vurdering, altså en ekspertvurdering, ekstra udefra. Det vil Socialistisk Folkeparti ikke støtte. Det kan man så sige at Socialistisk Folkeparti er i sin gode ret til. Men hvis de ikke støtter et sådant forslag, er det jo et eksempel på, at de i et enkelt tilfælde siger, at der griber man ind i det lokale selvstyre, og det må man ikke gøre, og at de i det andet tilfælde siger, at hvis ledere og forældre ude lokalt er i stand til at blive enige, skal man ikke lade dem blive enige. Det er bare for at illustrere, at det sådan er et argument, man hiver op ved forskellige lejligheder.

Ordføreren.

Jeg vil meget, meget hellere diskutere det af Dansk Folkepartis ordfører omtalte forslag om specialundervisning i folkeskolen, for det er langt mere seriøst end det forslag, vi behandler i dag, om obligatorisk morgensang to gange om ugen - helst mandag og fredag, kan jeg forstå. Jeg vil hellere diskutere forslaget om specialundervisning, fordi det virkelig vedrører noget af kerneydelsen i folkeskolen, nemlig alle børns ret til at blive undervist på det niveau, de har behov for. Jeg synes, det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi sikrer børnenes retssikkerhed, i forhold til at de kan modtage den specialundervisning, de har brug for. Derfor vil jeg meget gerne diskutere det forslag i stedet for, så lad os da endelig gøre det.

Hr. Martin Henriksen.

Fru Pernille Vigsø Bagges svar udstiller jo sådan set meget tydeligt det argument, som Socialistisk Folkeparti leverede imod Dansk Folkepartis beslutningsforslag. For hvis en lærer, en skoleleder og forældre er enige om at iværksætte specialundervisning, er det ikke godt nok for Socialistisk Folkeparti. Man skal have nogle ekstra ind udefra til at komme og beslutte det.

I forhold til det beslutningsforslag, vi behandler i dag, og som Socialistisk Folkeparti kalder useriøst, vil jeg bare sige, at vi ikke i Dansk Folkeparti mener, at det er useriøst, men at vi også har et dannnelsesperspektiv i vores folkeskole, og vi mener rent faktisk, at morgensang eller fællessang kan bidrage til at give et indblik i den danske sangskat. Så jeg synes, det er forkert bare at affærdige det som værende useriøst. Folkeskolen har en lang række opgaver. Den skal bl.a. give faglige færdigheder og kundskaber til eleverne, men den skal også give dem dannelse, og det vil altså også sige et indblik i den danske kultur, demokratiet osv. Det kan man gøre i historiefaget, i samfundsfaget, og det kan man også gøre ved eksempelvis morgensamlinger. Det er ærgerligt, at Socialistisk Folkeparti ikke er i stand til at se det i en sammenhæng.

Ordføreren.

Nu ved hr. Martin Henriksen jo udmærket godt, at der er utrolig mange forældre, der har klaget over den tildeling af specialundervisning, de har fået i folkeskolen til deres børn, og at de her forældre har fået ret i deres klager, så der er jo et problem med specialundervisning og tildeling af specialundervisning i folkeskolen.

Men jeg kan forstå, at vi alligevel skal tilbage på sporet og diskutere det omtalte forslag. Jeg er simpelt hen bare nødt til at sige, at det er rigtig, rigtig fint med morgensang, at det er rigtig fint med morgensamlinger, men det kan simpelt hen ikke passe, at vi herinde fra Christiansborg, inde fra Folketingssalen, skal diktere helt ned i detaljen, helt ned hvad angår nationalitet, på node nærmest, hvad det er, der skal synges, og hvornår og hvorfor. Jeg synes simpelt hen, det er et brud med et folkestyre og med en folkeskole. Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti ønsker en statsskole, en fuldstændig strømlinet, ensrettet statsskole, hvor alle elever lærer det samme på samme tidspunkt. Det synes jeg bare er et skråplan, som i øvrigt er et brud med den danske skoletradition, der har ført til det velfærdssamfund, vi har i Danmark i dag.

Tak til ordføreren. Og så er det den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose.

Tak. Jeg må indrømme, at jeg sad og tænkte, at jeg ikke helt kan finde ud af, om jeg skal ærgre mig eller glædes over, at ministeren kom før mig. Ærgre mig, fordi han sagde nøjagtig det, jeg ville have sagt. Glædes over, at vi er så enige i regeringen. Jeg elsker nemlig også at synge, og jeg elsker morgensang og middagssang og aftensang for den sags skyld. Der er da ikke noget bedre.

Jeg er også glad for at kunne støtte en minister og en regering, der netop også gør en masse for at fremme sangen, for vi har jo en fantastisk sangskat i Danmark. Vi har en fantastisk salmeskat, og vi er beriget med masser af sange også fra andre lande omkring os, som vi kan have gode følelser for. Jeg lavede engang i min spæde KU-tid en borgerlig hyldestsang til Poul Schlüter på den franske nationalsangs melodi, og det var da, fordi jeg havde det godt med den melodi og godt kunne lide den, og så blev den brugt til den her lille sang, som jeg sad som KU'er og skrev. Så inspirationen kan også komme udefra til noget ganske dansk.

Sangens år ser ud til at have båret frugt, vi fortsætter med syngelyst, og jeg kan ikke lade være med i den her forbindelse at reklamere lidt for den sangbog, der hedder »Ringe i vandet«, som jeg synes blev en rigtig god afslutning på sangens år og en mulighed for at gå videre, fordi den her sangbog jo kommer ud til alle 4. klasser. I forbindelse med at jeg selv havde foreslået noget lignende noget tid før, blev jeg stillet en masse spørgsmål om, hvorfor det lige skulle være den her sangbog, og om vi ikke har masser af sangbøger. Jo, det har vi, vi har masser af sangbøger, men man kan da aldrig få nok af sang. Og morgensang bliver heldigvis mere og mere udbredt, man bliver mere og mere kreativ, og vi får flere og flere muligheder, også med moderne it, hvor det hele sådan kan komme op på skærm osv., og så kan vi alle sammen synge med, og vi behøver såmænd ikke engang at have vores egen sangbog, selv om den sikkert er rar at have liggende i tasken.

Så vi Konservative bakker også varmt op om initiativer med morgensang. Vi er glade for, at de gode erfaringer kan udbredes fra skole til skole, og at så mange skolebestyrelser synes godt om både morgensamling og morgensang. Men vi mener ikke - og det er så her, jeg kan komme til at gentage nøjagtigt, hvad ministeren sagde - at det er hensigtsmæssigt at lovgive.

Det er der to grunde til. Først og fremmest - synes jeg - fordi det her med at synge skal komme af lyst. Hvis lærerkredsen og forældrebestyrelsen og alle eleverne synes, at det bare er det mest triste i denne verden, og at de i øvrigt bare er tvunget til at være der, så bliver sang en negativ oplevelse og ikke en positiv oplevelse. Og hvor vil det dog være synd, hvis man kunne tage syngeglæden fra en hel generation af børn. Det vil jeg meget nødig være med til. Derudover er der de praktiske detaljer med, hvad der skal synges, hvor meget der skal synges, og hvornår vi kan definere, om man har haft morgensang nok. Jeg tror, beslutningen træffes bedst på den enkelte skole. Det, vi kan gøre, er at opfordre til, at man gør det.

Der er ingen tvivl om - som jeg også har udtalt ved utallige lejligheder - at jeg sandelig håber, at min søn, når han bliver stor nok til at gå i skole, får lov til at opleve morgensang og gerne hver eneste morgen på sin skole. Lige nu, kan jeg fortælle, har han morgensang i vuggestuen, og han elsker det, og jeg elsker, at han har det. Men at gøre det obligatorisk tror vi ikke på. Sang skal komme af lyst, og sang skal fremmes, og sang er en af de mest værdifulde kulturskatte, vi har i det danske samfund. Så lad os i samarbejde gøre alt, hvad vi kan, for at udvikle sangen, udvikle sangglæden, men lad os sørge for, at det sker af lyst.

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne tage fat på det argument, som man typisk hører, imod Dansk Folkepartis holdning på det her område, og som også fru Charlotte Dyremose fremførte, nemlig at det skal komme af lyst. Det er jo ærlig talt nok sådan, at eleverne ikke vil forholde sig så meget til, om det er en beslutning, skolebestyrelsen har truffet, eller det er en beslutning, Folketinget eller undervisningsministeren har truffet, så derfor falder det argument vel lidt til jorden. De, der er den primære målgruppe, når vi taler om sang, er vel eleverne bl.a. i folkeskolen, fordi vi ønsker, at det skal være en del af den dannelsesproces, som de fleste af os synes der skal være i folkeskolen.

Så jeg vil bare høre, om ikke fru Charlotte Dyremose kan se, at det argument ikke burde være så tungtvejende igen, når man forsøger at argumentere mod Dansk Folkepartis forslag.

Ordføreren.

Hvis man tager Gauerslundprojektet, det her med læringsstile, er der sagt meget om, at der kan være noget med, at man lærer bedre på andre måder osv., men noget at det, som vi alle sammen kan se på skoleområdet, og noget at det, der er allermest vigtigt, når man laver de her initiativer på skolerne, er, at eleverne er engagerede, at lærerne er engagerede, og at forældrene er engagerede, for når alle tre parter er engagerede, bliver resultatet godt. Og derfor er det da utrolig vigtigt, at forældrene bakker op om det, når eleverne kommer hjem, at forældrene fortæller om, hvorfor det er godt, og at forældrene er indstillet på at dyrke det her med sangen videre.

Det er da en stor del af min søns sangglæde - og danseglæde i øvrigt, kan jeg tilføje - at når han kommer hjem fra vuggestuen og gerne vil danse og synge, er vi forældre med på det. Det understøtter da lysten og glæden ved at synge, og derfor tror jeg, at der er meget stor forskel på, om tommelfingeren bliver vendt op eller ned i den umiddelbare omgangskreds, når man fortæller om sang, og når man gerne vil opleve sang.

Tak til ordføreren. Herefter er det den radikale ordfører, fru Marianne Jelved.

Tak. Jeg vil indlede helt fredsommeligt med, at jeg gerne vil anerkende, at hr. Martin Henriksen har positive hensigter med at styrke sangen i folkeskolen. Men så synes jeg godt nok, det er lidt af en provokation at understrege, at det skal ske ved lov, og at det er danske sange, der skal synges. Hvordan vil Dansk Folkeparti egentlig kontrollere, at det sker? Det synes jeg ikke er hensigtsmæssigt, og jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor Dansk Folkeparti fremturer med, at alting af den karakter skal ske med tvang, lovgivning, pålæg og kontrol. Hvorfor ikke i stedet anerkende, at der faktisk sker rigtig meget godt i den danske folkeskole, og at der er rigtig mange skoler, som allerede har morgensamling, hvor der foregår mange forskellige ting - fortællinger, sang - et kvarter om morgenen, ikke hver dag, men et par gange om ugen?

Jeg har f.eks. besøgt en skole, hvor en 2. klasse skulle optræde til en morgensamling, og det var i januar måned, så de havde gået i skole i halvandet år, og de stod med højskolesangbogen slået op og sang af hjertens lyst, selv om de garanteret overhovedet ikke var i stand til at læse teksten, men de var vant til at holde højskolesangbogen i hånden, og de kunne sangen udenad. Jeg synes, det er befriende, at man kan rejse rundt i landet og opleve den slags gode stjernestunder.

Så vi vil meget gerne anbefale Dansk Folkeparti at prøve med kærlighedens stærke arm; at have forventninger til skolen og tale pænt om den og appellere til, at de tager fat og synger - hvis ikke de allerede gør det - også selv om det ikke er i sangtimen.

Det Radikale Venstre har tillid til, at skolerne løfter deres opgave, og vi har tillid til, at man samler eleverne om et fællesskab, fordi det er en del af den demokratiske dannelse, og det er folkeskolens opgave, som den er forpligtet på.

Så vil jeg gerne, ligesom fru Charlotte Dyremose gjorde det i sit indlæg, endnu en gang erklære mig stærkt tilfreds med undervisningsministeren. Jeg er helt enig i alt det, der blev sagt, og jeg vil gøre opmærksom på, at det er anden gang inden for kort tid, og det er foranlediget af forslag fra Dansk Folkeparti - det mener jeg at undervisningsministeren bør tænke over.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Jeg skal af hensyn til undervisningsministerens gode humør undertrykke min trang til at erklære mig enig med ministeren, selv om jeg vil sige, at der var adskillige passager i talen, som jeg næppe selv kunne have fundet på, men som jeg dog i hvert fald kan sige lød rigtig fornuftige.

Det, som jeg synes er vigtigt som udgangspunkt, er, at det jo er rigtig godt, at der bliver sunget i skolen. Det er også rigtig godt, at der bliver sunget mange andre steder. Sange er vel en uundværlig del af undervisningen af børn i folkeskolen, og derfor er musikundervisning også meget vigtigt for folkeskolen. Det kunne såmænd også være, at det ville være fornuftigt at opprioritere musikundervisning sammen med andre kreative fag, men det er unægtelig en anden diskussion.

Til gengæld må jeg sige, at jeg er modstander af, at man står her i Folketingssalen og pålægger alle elever udeomkring i landet, at de skal synge salmer eller højskolesange to gange om ugen. Jeg synes sådan set, det er at blive en anelse for detaljeret i sin styring. Jeg forstår det på den måde, at Dansk Folkepartis forslag om, at det skal være mandag og fredag, ikke skal tages så tungt, for man kan også godt få lov at lægge det på andre dage. Det fremgår ikke særlig klart, om det så er i orden, at man på ugens øvrige dage synger sange på alle mulige andre sprog - faktisk har Dansk Folkeparti jo tilladt en ret stor frihed, undtagen de 2 dage om ugen, hvor det skal være på dansk.

Så i grunden er det her måske udtryk for, at Dansk Folkeparti langsomt, men sikkert, er ved at have en lidt mere liberal tilgang til uddannelsespolitikken. Og det synes jeg da er positivt, for jeg synes, at vi skal holde os til at lave nogle overordnede rammer for folkeskolen og så overlade det til den enkelte skole at fylde de rammer ud. Vi skal have tillid til, at skoler og lærere selv er i stand til at foretage vurderinger af, f.eks. hvornår, hvordan og hvor mange sange man synger, uden at vi behøver at stå herinde og detailstyre. Det kunne man jo kalde pædagogisk frihed. Jeg ved ikke helt, hvordan hr. Martin Henriksen har det med det begreb, men jeg synes faktisk, det er en meget god ting.

Så synes jeg måske også godt, at man kan se sådan en tilbøjelighed i Dansk Folkepartis forslag - og det er vel ikke så underligt - til, at man ud over sådan en centralistisk styring også lægger op til, at folkeskolen skal drejes i en national eller måske endda nationalistisk retning. Det er jo f.eks. understreget, at sangene skal være på dansk. Jeg har en enkelt bemærkning til det, og det var også noget af det, som undervisningsministeren sagde, nemlig at man jo ikke kan være sikker på, at det virker. Altså, jeg har sunget uendelig mange danske sange i skiftende danske folkeskoler, men jeg tror såmænd ikke, at hr. Martin Henriksen er helt tilfreds med det nationale sindelag, der er kommet ud af det.

Det er bare for at sige, at hvis man synger sange under nogle omstændigheder, man oplever som noget påduttet og påtvunget, giver det ikke respekt for og begejstring over de sange; så giver det ikke gode oplevelser med de sange; så giver det dårlige oplevelser med de sange. Og det kan sådan set påvirke en sådan, at man i mange år synes, at danske sange ikke er ret gode, og at man helst skal synge på engelsk.

Jeg kan stadig væk mindes, da der i min folkeskoletid - og der kan være mange erindringsforskydninger undervejs - lige pludselig kom en lærer, som begyndte at synge sange med os på engelsk, og det var jo en fantastisk oplevelse, det syntes vi var enormt spændende og sjovt. Så resultatet af den sådan, hvad skal man sige, rutinemæssigt påtvungne danske salme hver morgen var altså, at jeg måske fik et lidt mere anstrengt forhold til den danske sangskat, end det var nødvendigt.

Selvfølgelig skal der snakkes dansk, og der skal synges på dansk, men vi har også brug for at give eleverne den uddannelse og de kompetencer, der gør dem i stand til at fungere som mennesker og som borgere i en mere international verden, hvor det er naturligt at møde forskellige kulturer og forskellige sprog, og i forlængelse af det giver det sådan set rigtig god mening, at man fokuserer på andet og mere end salmesang, når der skal synges.

Derfor vil Enhedslisten ikke være med til at pålægge skolerne, at der skal synges morgensang to gange om ugen, og slet ikke, at det skal være mandag eller fredag, men vi vil sådan set meget gerne være med til at skabe nogle betingelser for, at sang og kreative fag får endnu bedre plads i den danske folkeskole, end det er tilfældet i dag, og at man rundtomkring får frihed til at lade det indgå på en fornuftig måde i undervisningen.

Tak til ordføreren. Herefter er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen.

Jeg siger selvfølgelig tak for de bemærkninger, der har været fremført, og jeg vil også godt sige, at det, der er baggrunden for Dansk Folkepartis forslag, sådan set ikke er, at vi har et udpræget ønske om at detailregulere folkeskolen, men at vi mener, der er nogle væsentlige elementer, som folkeskolen bør indeholde.

Vi har jo i de seneste år haft en fornuftig udvikling af de kulturbærende fag i folkeskolen. Der er eksempelvis kommet flere historietimer, og der er også kommet en i hvert fald nogenlunde fornuftig læseplan for historie og en ny formålsbestemmelse for faget, som lægger vægt på, at eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur og historie; der er kommet flere dansktimer, og historie, kristendomskundskab og samfundsfag er blevet gjort til eksamensfag i folkeskolen. Denne udvikling har vi fra Dansk Folkepartis side været rigtig glad for, fordi vi netop har set den som en nødvendig kulturoprustning i folkeskolen, hvis man vil bruge det ord, og det gør vi jo gerne.

Vi synes, at det at indføre morgensang på skolerne vil ligge i fin forlængelse af den udvikling, der har været på folkeskoleområdet. Hvis der er nogen, der opfatter morgensang som noget, der på en ondskabsfuld måde skal presses ned over hovedet på de enkelte elever, kan man selvfølgelig opfatte det sådan, men det er ikke sådan, det er tænkt. På mange friskoler og privatskoler kan man jo opleve, at der er en lang tradition for at synge morgensang, og at eleverne i den grad lever sig ind i det. Det kan godt være, at de den ene eller den anden dag ikke lige har lyst til at synge med og måske heller ikke gør det, men når man rent faktisk oplever, hvilken glæde det giver, har jeg svært ved at se, hvorfor man ikke også vil udbrede det til resten af skolesektoren, også på det offentlige område, altså folkeskoleområdet.

Jeg synes, det er væsentligt at understrege, at selve det at synge og morgensang kan være med til at give indblik i nogle bestemte samfundsforhold i Danmark. Det kan være med til at give et indblik i dansk mentalitet, det kan være med til at forklare om forskellige historiske forhold, og det kan også være med til at fortælle en historie om, hvad eksempelvis kristendommen har betydet og betyder for Danmark. Det, at man får en fællesskabsfølelse, tror jeg faktisk er rigtig, rigtig vigtigt, også selv om Socialdemokratiet gik lidt op i, at det står et par steder i beslutningsforslaget.

Jeg tror, man også bør tage i betragtning, at der er en generation i Danmark, som har lidt et kulturtab, fordi der desværre har været rigtig, rigtig mange steder og i høj grad i vores uddannelsessystem, hvor hensynet til dansk kultur og hensynet til den danske sangskat er gledet lidt i baggrunden. Det gør jo, at man ikke får den del med, og det synes vi er trist, for vi tror faktisk, at selv om man måske den ene dag eller den anden dag som elev synes, det er lidt irriterende, at man skal have morgensang, gør det, at man får det med fra folkeskolen, at man ved forskellige lejligheder og begivenheder i sit liv vil kunne genkende nogle sange, genkende nogle melodier og tænke tilbage på, at det måske egentlig var meget godt, at man fik den del med fra folkeskolen.

Jeg tror også, at når man spørger typisk forældre, der har børn i folkeskolen, er det sådan, at selv om der ikke er morgensang på deres skole, vil rigtig, rigtig mange af dem synes, at det da ville være en fornuftig ting at indføre det på deres børns skole. Jeg vil også sige, at når vi nu har partier i Folketinget - og det har vi jo - som siger, at morgensang er en rigtig god ting, og som gerne vil arbejde for mere morgensang, er det jo altså i Folketingssalen, man har mulighed for at trykke på knapperne og sikre, at det, man render rundt og siger ved festlige lejligheder, rent faktisk også bliver implementeret ude i virkelighedens verden.

Der er også en anden ting ved det, og det er hele integrationen. Det er ikke noget, man kun kan gøre med morgensang - overhovedet ikke - men jeg synes generelt, at vi skal blive bedre til at sige til mange af de indvandrere og efterkommere af indvandrere, der er i Danmark, hvad det er vi forventer, de bliver integreret ind i. Her er der som sagt taget mange fornuftige initiativer på folkeskoleområdet, men jeg tror også, at det, at man via sang får et indblik i den danske kultur, også vil være med til at kunne gøre det klarere for mange af disse unge mennesker, hvad det er, vi forventer de bliver integreret ind i.

Jeg synes, der er mange gode argumenter for, at man kan have morgensang i skolerne. Jeg kan forstå, at en del partier og sådan set et flertal i Folketinget er enig med Dansk Folkeparti, og derfor er det selvfølgelig beklageligt, at man ikke kan stemme for forslaget.

Bl.a. fru Marianne Jelved kvitterede for de gode hensigter, men spurgte også, hvorfor vi ikke i stedet anerkender alt det gode arbejde, der rent faktisk foregår i folkeskolen. Jeg vil selvfølgelig sige tak for, at man kvitterer for de gode hensigter, og sige, at fra Dansk Folkepartis side anerkender vi alt det gode arbejde, som foregår i folkeskolen - hvorfor skulle vi gøre andet - vi benytter også enhver lejlighed, vi har, til at gøre det, og det gør vi selvfølgelig også meget gerne i dag. Men jeg tror sådan set ikke, at det, hvis man sagde, at engagementet omkring morgensang var noget, som skulle være der, nødvendigvis ville blive mindre. Så ville man engagere sig i det, som man vidste der var en forventning om at man også havde ude på den enkelte skole.

Så var der nogle morsomheder om, at ministeren bør tænke over, at ministeren to gange inden for kort tid har været enig med De Radikale. Her vil jeg erklære mig enig med fru Marianne Jelved i, at ministeren bør tænke grundigt over, at ministeren to gange inden for kort tid har været det.

Venstre og De Konservatives holdning har jeg sådan set været inde på. Jeg kan forstå, at Socialdemokratiet gerne vil synge Nik og Jay, og det er selvfølgelig også helt i orden, hvis man vil det.

Hr. Per Clausen gav udtryk for, at morgensang har gjort ham til det, han er, altså Enhedslistens mand, og at det burde afskrække Dansk Folkeparti. Jeg vil sige, at hvis nogen sang gør, at 2 pct. af befolkningen stemmer på Enhedslisten, kan vi nok også leve med det i Dansk Folkeparti.

Jeg vil sige tak for debatten. Jeg vil selvfølgelig ærgre mig over, at der ikke ser ud til at være flertal for Dansk Folkepartis forslag, men jeg håber, at debatten trods alt vil gøre, at der kommer lidt mere gang i aktiviteterne, både fra ministeriets side og også ude i kommunerne i de enkelte folkeskoler.

Hr. Leif Lahn Jensen for en kort bemærkning.

Hr. Martin Henriksen behøver ikke at takke allerede, for vi vil da gerne debattere lidt endnu. Nu ærgrede det mig lidt, at hr. Martin Henriksen ikke stillede mig et spørgsmål, da jeg stod deroppe, for jeg vil gerne meget debattere det her.

Jeg er nemlig kommet til at se mange ting i det her forslag. Bl.a. siger hr. Martin Henriksen, at Dansk Folkeparti arbejder meget på at sikre nærdemokratiet og forældreindflydelsen, og så vil jeg gerne spørge, om det er en styrkelse af forældreindflydelsen, at man siger til en skole, at de skal have morgensang, uanset om de vil eller ej, uanset om de har andre værdier, og uanset om det vil løse deres problemer eller ej, og at man siger, at det skal være på dansk, og at det eventuelt skal være om mandagen eller fredagen? Er det virkelig, hvad Dansk Folkeparti mener med forældreindflydelse?

Ordføreren.

Altså, når vi skriver, at vi arbejder for at styrke forældreindflydelsen, så er det det, vi gør. Der tænker vi i Dansk Folkeparti på den diskussion, som vi jo har haft efterhånden i et stykke tid, om, at der jo er et hul i folkeskoleloven, hvor nogle kommuner er så kreative at nedlægge folkeskoler og så rejse dem igen som undervisningssteder, og på den måde undgår man så alt det besvær med det frie skolevalg og forældrebestyrelser osv. Vi har jo sagt, at vi gerne vil lukke det hul i folkeskoleloven, men jeg kan forstå, at der ikke er flertal i Folketinget for at lukke det hul, bl.a. fordi Socialdemokraterne heller ikke er indstillet på det.

Så vi kan lave et kompromis, hvor vi siger, at vi vedtager Dansk Folkepartis forslag, som rigtig nok vil medføre en lille indskrænkning i nærdemokratiet derude, selv om der nu stadig væk vil være ret vide rammer til at beslutte, hvad man nu har lyst til at beslutte, og så kunne Socialdemokraterne måske sammen med Dansk Folkeparti kæmpe for, at det frie skolevalg og forældrebestyrelserne blev opretholdt, så kommunerne ikke har mulighed for at omgå de intentioner, der er i folkeskoleloven. Det er det, vi mener med det.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Nu tog hr. Martin Henriksen en anden spændende ting op, nemlig at man skal sikre det frie skolevalg, og det er vi jo meget enige om. Men et frit skolevalg er især rigtig godt, hvis der reelt er et valg mellem forskellige ting. Skoler står for noget forskelligt - nogle har måske morgensang, andre har ikke, og man kan virkelig vælge den skole, der har nogle værdier og nogle ting, som den enkelte gerne vil vælge til sit barn.

Jeg vil bare gerne spørge ordføreren, om det er et frit skolevalg, når man netop ødelægger skolernes mulighed for at være forskellige og for at have forskellige måder at gøre tingene på. Er det et frit skolevalg?

Ordføreren.

Der jo vide rammer for, f.eks. hvilken profil man vil have på en folkeskole i dag. Man kan have en folkeskole, der har en idrætsprofil, og man kan også have en folkeskole, der har en profil, som er mere praktisk anlagt. Der er jo mange muligheder for at have en bestemt profil ude på den enkelte folkeskole.

Det, der bare er Dansk Folkepartis udgangspunkt, når vi taler om folkeskolen, som jo er folkets skole, er, at der altså også skal være nogle rammer og nogle regler, der gør, at uanset hvor i Danmark en elev går i folkeskole, og uanset hvor i landet man som forældre ønsker at flytte hen med sine børn, kan man også være sikker på, at det folkeskoletilbud, som findes det pågældende sted, lever op til en række standarder. Der synes vi, at det, at man skal give dannelse på den enkelte folkeskole - det kan betyde en lang række ting, men det kan også betyde morgensang - skal være et tilbud eller en mulighed, som findes på alle folkeskoler.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.