Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 72:

Forslag til folketingsbeslutning om frit lejde for prostituerede.

Af Pernille Vigsø Bagge (SF), Yildiz Akdogan (S) og Line Barfod (EL) m.fl.

(Fremsættelse 16.12.2008).

Forhandlingen er åbnet. Beskæftigelsesministeren.

Prostitution hører til blandt vore tungere sociale problemer, fordi nogle prostituerede ender i en fastlåst situation, som kan være skadelig for hende eller ham. Der er ingen tvivl om, at mange prostituerede kæmper med en bred vifte af sociale og menneskelige problemer. Desuden kan der være risiko for social udstødelse og marginalisering, for vi ved, at mange prostituerede har svært ved at komme ud af prostitutionen. Jeg har derfor også stor sympati for intentionen bag det fremsatte forslag til folketingsbeslutning, nemlig at få de prostituerede, der ønsker det, ud af prostitution.

Men her skiller vandene så også, for efter regeringens opfattelse - og da i øvrigt også den tidligere SR-regerings opfattelse - skal der andre virkemidler til end at undtage prostituerede fra den gældende skatte- og sociallovgivning. Snyd og fortielser om indtægter fra arbejde til de respektive myndigheder - det være sig SKAT eller kommune - er i min optik snyd og fortielse. Man kan kalde det underdeklareret indkomst, men man kan også kalde det sorte penge, og i den sammenhæng er det uden betydning, om vi taler om indtægter ved prostitution eller andre former for indtægter.

Regeringen arbejder ihærdigt på at komme sort arbejde til livs. Vi ønsker at stoppe sorte indtægter og gøre dem hvide. Jeg er ikke skatteminister, så i min butik går indsatsen på at forhindre misbrug af de sociale ydelser, f.eks. ved at folk har en uregistreret indtægt ved siden af, som de ikke fortæller de offentlige myndigheder om. Af samme grund har vi indført skærpede sanktioner for bl.a. kontanthjælpsmodtagere, der udfører sort arbejde. Vi mener, at det er et skråplan, at visse indtægtskategorier, der i nogle tilfælde medfører efterfølgende sociale problemer, skal have en særstilling og fritages fra gældende lovgivning. Jeg skal ikke filosofere over, hvad man ellers kunne tænke sig at undtage, men det rummer unægtelig tankevækkende perspektiver. Det strider i hvert fald mod min retsfølelse, hvis snyd med offentlige midler ikke får konsekvenser, blot fordi man har bestridt et bestemt erhverv. Noget helt andet er, at vi jo ikke ved, om et så drastisk skridt, som forslaget er udtryk for, overhovedet vil virke, ikke sådan at forstå, at skattefrihed ligefrem skulle tiltrække nye udøvere. Efter regeringens opfattelse er det nogle helt andre midler, vi skal tage i brug for at hjælpe de prostituerede, der ønsker at komme ud af prostitution.

Velfærdsministeren har i forbindelse med tidligere debatter været inde på flere af de muligheder, der eksisterer i dag, senest i forbindelse med behandlingen af B 43 om en dansk prostitutionspolitik. Velfærdsministeren og jeg har også i besvarelsen af en række spørgsmål om emnet været inde på, hvordan vi kan hjælpe de prostituerede. Her vil jeg bl.a. pege på behovet for, at vi prioriterer vores indsats på det sociale og sundhedsmæssige område.

I den forbindelse er den kommunale rådgivning over for prostituerede et væsentligt element. Serviceloven sikrer allerede i dag, at kommunerne giver personer med særlige sociale problemer tilbud om gratis rådgivning. Tilbuddet om rådgivning omfatter også opsøgende arbejde, der skal nå ud til mennesker, som ikke selv henvender sig. Kommunernes rådgivningstilbud skal være åbne, og de kan, medmindre der skal træffes en afgørelse eller der skal udbetales en ydelse, være anonyme.

I rådgivningen indgår hjælp til afklaring af personlige forhold og ressourcer. Det kan f.eks. være vejledning om mulighederne for at få kontanthjælp, aktivering, revalidering eller førtidspension, hvis det almindelige arbejdsmarked ikke er en umiddelbar mulighed. Det vil også blive vurderet, om der er behov for psykologbistand eller andre behandlingstilbud. Inden for den gældende lovgivning kan der endvidere rådgives om eventuelle muligheder for gældssanering m.v., alt sammen hjælp, der kan understøtte den enkeltes ønske om at komme ud af prostitution.

Regeringen lancerede i 2005 handlingsplanen »Et andet liv«. I den forbindelse blev der oprettet et landsdækkende kompetencecenter for prostitution, der har som opgave at samle viden og ekspertise på området. Det sker gennem opsøgende arbejde og rådgivning i prostitutionsmiljøet samt ved undervisning af medarbejdere, der beskæftiger sig med udsatte unge. Centeret fungerer desuden som brobygger mellem de prostituerede og den offentlige myndighed.

Forankringen uden for kommunalt regi blev netop etableret, fordi erfaringerne viste, at en opsøgende social og støttende indsats på prostitutionsområdet havde størst effekt, når det skete uden indblanding fra myndigheder og uden indberetning til socialforvaltningen. Vi har således allerede taget højde for, at det kan være svært som prostitueret at rette henvendelse til kommunen, hvis man modtager en eller anden form for offentlig ydelse, som man ikke er berettiget til. Men med initiativerne i handlingsplanen har vi gjort det uden de voldsomme lovgivningsmæssige konsekvenser, som forslagsstillerne lægger op til med frit lejde-ordningen.

Forslagsstillerne henviser i bemærkningerne til beslutningsforslaget til den handleplan målrettet prostituerede, den såkaldte exitpakke, som Københavns Kommune har indført over for prostituerede. Som jeg har forstået det, sikrer Københavns Kommune med pakken, at de prostituerede bliver gjort bekendt med, at de har mulighed for at få anonym støtte og vejledning til at komme ud af prostitutionen. De prostituerede får tilbudt en anonym indgang i såvel jobcentre, socialcentre og rådgivningscentre og mulighed for samtale med en rådgiver, der har socialfaglig viden om prostitution. Det er alt i alt en række gode initiativer, der ligger i god forlængelse af servicelovens sigte. Exitpakken fra Københavns Kommune viser, at det er muligt at tage initiativer, der kan hjælpe en sårbar gruppe uden at bøje og dispensere fra et grundlæggende princip om, at sort arbejde er uacceptabelt. Jeg synes, det er positivt, at initiativer i kommunerne og initiativerne i handlingsplanen kan understøtte og supplere hinanden.

Selv om jeg kun har lovord til overs for exitpakken fra København, har vi jo endnu til gode at se, hvilken effekt den får. Jeg mener derfor heller ikke, at der er basis for, som forslagsstillerne lægger op til, at forpligte alle kommuner til at implementere netop denne handlingsplan.

Forslagsstillerne har efterlyst den vejledning til sagsbehandlerne, som blev varslet i handlingsplanen for 2005. Jeg kan oplyse, at vejledningen, som hedder »Aspekter ved prostitution«, vil blive udgivet af Servicestyrelsen i løbet af februar i år, altså i denne måned. Vejledningen er fortrinsvis rettet mod kommunale sagsbehandlere eller andre personer, som i anden sammenhæng kommer i kontakt med kvinder i prostitution.

Initiativerne til at hjælpe prostituerede ud af prostitution må efter regeringens opfattelse være båret af principperne om hjælp til selvhjælp inden for lovens rammer. Derimod hverken kan eller vil regeringen være med til at fjerne konsekvenserne af skattesnyd og socialt bedrageri.

Regeringen indstiller derfor, at det fremsatte forslag om en frit lejde-ordning til prostituerede forkastes.

Tak. Det er et par korte bemærkninger. Det er først fru Line Barfod.

Først er jeg simpelt hen bare nysgerrig efter at vide, hvorfor det er beskæftigelsesministeren, der er blevet minister på det her forslag om ansvaret for regeringens indsats mod prostitution, hvorfor handlingsplanen osv. er blevet flyttet over til beskæftigelsesministeren. Det synes jeg er væsentligt at få afklaret. Jeg synes i hvert fald, at det er noget besynderligt, men det håber jeg at ministeren kan svare på.

Den næste, jeg gerne vil høre om, er det her med, at ministeren siger, at der overhovedet ikke skal skelnes imellem, om man har snydt, fordi man er ude i store problemer og er ude i prostitution og andre tilfælde. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvordan det hænger sammen i en regering, hvor ministre godt kan gå ud og bruge af skatteborgernes penge og så bare sige undskyld, uden at det har nogen konsekvenser, og politichefer kan komme til at bo på skatteborgernes regning, uden at det har nogle konsekvenser, men når det er mennesker, der er ude i store sociale problemer, siger man: Her er der ingen nåde, der skal overhovedet ikke skelnes i forhold til andre former for sort arbejde. Der skal ikke være nogen som helst mulighed for andet, end at de bare skal straffes. Den holdning forstår jeg simpelt hen ikke.

Så er det ministeren.

Jeg tror, at grunden til, at jeg står som minister, er, at hovedindholdet i det her forslag jo er at fritage prostitueredes indtægter fra det almindelige princip om, at man ikke kan få indkomst, samtidig med at man hæver offentlige ydelser. Så det tror jeg er årsagen til, at jeg står her i dag. Det er simpelt hen ud fra det princip, at jeg jo er minister for udbetaling af kontanthjælp og lignende, som jo er nogle af de ydelser, som vil komme i spil, hvis det her beslutningsforslag måtte blive vedtaget.

For så vidt angår det andet, er der ikke indført nogen særregler for nogen i det her land. Der gælder de samme lovregler for politichefer som for folketingsmedlemmer som for borgmestre som for cykelsmede, og hvem det ellers måtte være.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Jamen så må mennesker, der gerne vil ud af prostitution, vel også bare kunne slå ud med armene og sige: det var en fejl - og så på den måde slippe for at få en straf. Det synes jeg da ville være udmærket, og jeg vil meget gerne, at man kunne udvise storsind i den situation. Det er sådan set det, som beslutningsforslaget lægger op til, nemlig at samfundet udviser storsind over for mennesker, der er ude i store problemer, og som ønsker at få hjælp til at få det bedre. Jeg synes sådan set, at det er bedre, at man i et samfund gør det over for nogle af dem, der virkelig har store problemer, end at man gør det over for dem i toppen. Så det glæder mig da, hvis det er det, som ministeren lægger op til.

Ministeren var jo sådan set - som jeg hørte det - meget positiv over Københavns Kommunes strategi, og jeg skal bare høre, om ministeren gerne vil være med til at opfordre andre kommuner til at gøre det samme. Jeg kunne forstå, at ministeren gerne lige vil se resultaterne, men ellers er ministeren positiv, har jeg forstået.

Ministeren.

Mit synspunkt er jo, at alt, hvad man kan gøre for at hjælpe i den her sag, skal man selvfølgelig gøre. Det, jeg tog forbehold over for, var to ting:

Punkt 1: Vi har endnu ikke set resultaterne af Københavns Kommunes exitpakke.

Punkt 2: Derfor vil vi ikke nu gøre det obligatorisk for kommunerne at indføre den.

Men jeg synes da, det er fint, hvis andre kommuner vil følge i Københavns Kommunes fodspor.

Så er det fru Yildiz Akdogan for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg synes egentlig, at jeg gerne vil kreditere ministeren, fordi han indledte sin tale med at sige, at han var sympatisk indstillet over for forslagets hensigt med at hjælpe nogle kvinder, der er udsatte, og at man selvfølgelig skal forholde sig til, at der skal gøres noget ved det. Så den kreditering skal han have.

Men ministeren fremhævede også med hensyn til det sociale og sundhedsmæssige aspekt, at det skulle være i fokus. Det er jeg enig med ham i. Men der er selvfølgelig også et økonomisk aspekt i det. Når man tænker på, at 80 pct. af de her kvinder tvinges ud i prostitution på grund af økonomiske problemer, er det også værd at tænke på, hvad vi kan gøre for netop at hjælpe den her udsatte gruppe.

Ministeren nævnte, at der er den her handlingsplan »Et andet liv«. Jeg ved ikke, om ministeren er bekendt med, at siden »Et andet liv« blev fremlagt, er antallet af prostituerede øget med tusind, så det tyder på, at der altså er noget, der skal gøres, og noget, der skal handles, netop med udgangspunkt i ministerens egen konkrete pointering af, at det er et socialt og sundhedsmæssigt, men også et økonomisk problem, der skal tages hensyn til.

Det kan godt være, at vi ikke har set nogen resultater, men man må også gerne tænke lidt præventivt, især når man kan se, at antallet af prostituerede er øget med tusind.

Tak. Så er det ministeren.

Men jeg tror da, at alle er optaget af at hjælpe mennesker ud af tvangssituationer, ud af social nød, men hovedindholdet i det her forslag er, at man skal kunne fritage sort arbejde i den her situation, sådan at man samtidig kan hæve kontanthjælp og have indtægter ved sort arbejde. Og der tror jeg at vores samfund er bedst tjent med, at vi holder en ren linje og siger: Vi kan ikke have socialt bedrageri. Og derfor må vi jo koncentrere os om, hvordan vi kan hjælpe de prostituerede på anden måde.

Så er det fru Yildiz Akdogan for endnu en kort bemærkning.

Jeg ved godt, at det måske er lidt for nemt at sige, at det er socialt bedrageri, men hensigten med det her er jo ikke at drive folk ud i at begå socialt bedrageri. Hensigten med forslaget er jo netop at prøve at imødekomme en gruppe, der er så socialt dårligt stillet og meget, meget ressourcesvag, og prøve at give dem en håndsrækning, en eller anden form for hjælp, der kan gøre, at de kan komme ud af det. Ministeren behøver jo næppe nogen beviser; han kan bare tage en lille tur omkring Skelbækgade, så vil han jo se, at der trænger til at blive handlet, for der er et problem her.

Ifølge ministeriets egen hjemmeside og rapporter er der tale om tusind kvinder på to år. Det synes jeg måske er værd at tænke meget på, i forhold til hvad der kan gøres for de her kvinder.

Tak. Så er det ministeren.

Jeg deler den samme bekymring for de prostituerede; jeg mener bare, at den metode, der er anvendt her, er forkert. Det kan ikke være sådan, at vi forlader princippet om, at man ikke kan begå socialt bedrageri, altså have indkomst, samtidig med at man hæver understøttelse eller kontanthjælp. Der tror jeg vi er nødt til at være meget skarpe og sætte en grænse. For hvis man gik ind på tankegangen, så kunne man jo nævne mange grupper, hvor man kunne spørge, om ikke de skulle have lov til at arbejde sort, og om ikke de skulle have lov til at hæve kontanthjælp samtidig. Jeg tror, det er et skråplan, og derfor afviser regeringen det her forslag.

Tak. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil da også gerne kvittere for ministerens velvilje over for forslaget, men jeg er nødt til at spørge: Hvad er det for nogle andre grupper, som kan sammenlignes med den her gruppe? Hvad er det lige præcis for nogle grupper, ministeren sigter til?

Så synes jeg måske, der er noget selvmodsigende i, at ministeren i sin tale siger, at det er rigtig godt, at det er kompetencecentrene, der varetager støtten af de prostituerede, og netop ikke kommunerne, hvorefter ministeren så roser den kommunale pakke i København. Altså, der er en god pointe i, at det netop er kommunerne, der gør det, fordi de ved noget om det her. Vi er nogle, der bor i Nordvestjylland, hvor det faktisk sejler med bordeller, og her er der rigtig mange kvinder, der har langt til et kompetencecenter, der kan hjælpe dem.

Én ting er handlingsplanen, noget andet er Servicestyrelsens bog om prostitution, der udkom her forrige år, hvor der står, at behovet for penge generelt angives som den absolut væsentligste årsag til at fortsætte og vende tilbage til prostitution. Ministeren taler selv om andre virkemidler. Hvilke andre midler af økonomisk karakter mener ministeren man kan sætte ind med over for den her gruppe?

Tak. Så er det ministeren.

Man kunne forestille sig narkomaner, der sælger narkotika og har indtægter ved salg af narkotika - skulle de så samtidig kunne hæve offentlige ydelser, og ville vi legitimere det og sige, at det er o.k. at sælge narko og så hæve kontanthjælp samtidig? Jeg tror rolig, man kan nævne en lang række grupper, om hvem man kan sige, at de er langt, langt ude, og der tror jeg bare ikke, at løsningen er at legitimere, at de kan sælge narko, samtidig med at de kan hæve kontanthjælp.

Tak. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge for endnu en kort bemærkning.

Når det fremgår af både handlingsplanen »Et andet liv«, som regeringen selv er kommet med, og bogen »Prostitution i Danmark«, som er blevet til i Socialministeriet under den her regering, at det økonomiske problem er altoverskyggende i forhold til at få de her mennesker ud af prostitution, hvad er det så for nogle andre virkemidler, ministeren sigter til? Det er ikke de kompetencecentre, der har formået at få folk ud af prostitution, kan vi se af de tal, fru Yildiz Akdogan refererede til. Hvilke andre virkemidler i økonomisk henseende mener ministeren så at vi kan benytte os af?

Så er det ministeren.

Vi kan da hjælpe mennesker på mange områder. Hvis det er uddannelse, der er problemet, kan vi jo hjælpe folk ind i uddannelse, og så kan de modtage støtte til uddannelse ligesom andre mennesker. Det kan være, at det måske er et arbejde, der er tale om; det kan være, at det er kurser inden for arbejdsmarkedsområdet, der er tale om. Så der er da en bred vifte af muligheder. Jeg synes bare, at der er en streg i sandet her, hvor vi siger, at vi vil legitimere sort arbejde. Det synes jeg er at overskride en grænse, og det tror jeg er et skråplan.

Tak til beskæftigelsesministeren. Vi går i gang med ordførerrækken, og den første er Venstres ordfører, fru Sophie Løhde.

Prostitution findes i dag i mange forskellige former, men fælles er dog, at prostitution jo som oftest har dybt skadelige følgevirkninger for den enkelte af såvel psykisk, social, sundhedsmæssig som økonomisk karakter. På den baggrund er det jo også svært at være uenig i en intention om at få de prostituerede, som måtte ønske det, ud af prostitution.

Når det så er sagt, finder vi det i Venstre dybt problematisk at indføre den frit lejde-ordning, som forslagsstillerne i dag lægger op til. Hvis vi skærer ind til benet i det her frit lejde-forslag, er det jo reelt et grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt vi som samfund er villig til at legitimere socialt bedrageri eller ej.

For Venstre er det ikke et svært spørgsmål at besvare og dermed også sagt, at vi mener, at det er en glidebane, vi kommer ind på, hvis vi begynder at vende det blinde øje til socialt bedrageri. Det vil i hvert fald være i strid med ethvert princip om, at snyd med offentlige midler ikke er acceptabelt, og derfor må vi altså holde fast i et princip om, at der er lighed for loven.

Derudover kan jeg ikke lade være med at undre mig over ambitionerne for et samfund som det danske, hvis den eneste og bedste vej ud af samfundets problemer blot er, at vi skal legitimere socialt bedrageri. Man fristes næsten til at spørge forslagsstillerne om, hvad der bliver det næste, herunder spørge om, hvor mange personer vi som samfund skal acceptere og legitimere begår socialt bedrageri.

Derudover vil jeg også gøre opmærksom på, at der allerede på nuværende tidspunkt foreligger en række muligheder for at eftergive prostituerede deres gæld. Disse muligheder er endda så sent som sidste år yderligere blevet forbedret. På det konkrete plan tæller det eksempelvis på plussiden, at hvis en borger selv ønsker at gøre op med sin fortid og etablere ordentlige forhold, f.eks. i forbindelse med skatteindbetalinger, bliver der set med mildere øjne på det. Det betyder også, at det er op til myndighederne i hvert enkelt konkret tilfælde at vurdere, om gælden skal eftergives. Sådan mener vi, at det skal blive ved med at være. En automatisk eftergivelse af gæld for socialt bedrageri, som forslaget lægger op til, bliver ikke Venstres politik.

Set med Venstres øjne skal der andre initiativer og virkemidler til for at få de prostituerede, som ønsker det, ud af prostitution end at undtage dem fra social- og skattelovgivningen. Sådan havde den daværende SR-regering det da også tidligere, men nu kan vi forstå, at i hvert fald den ene part har ændret holdning og dermed også tilgang til løsning af problemerne.

Forslagsstillerne ønsker endvidere at pålægge regeringen at sikre, at alle kommuner udarbejder og implementerer handlingsplaner på prostitutionsområdet. Ligesom ministeren redegjorde for i sin tale, vil jeg også henlede opmærksomheden på bl.a. servicelovens § 12, som betyder, at kommunerne skal give personer med sociale problemer tilbud om gratis rådgivning, og tilbuddet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde for at nå ud til grupper, som må formodes ikke selv at henvende sig. Rådgivningstilbuddet skal være åbent og kan, hvis der ikke er behov for en ydelse eller for at træffe en afgørelse, være anonymt.

Regeringen lancerede endvidere som bekendt i 2005 handlingsplanen »Et andet liv«, der også indeholder en række konkrete forslag til, hvordan en bedre indsats kan skubbes i gang, ligesom der blev fastsat en permanent bevilling i forbindelse med det års satspuljeforhandlinger.

Som ministeren også allerede har været inde på i sin tale, blev der i forlængelse heraf oprettet et landsdækkende kompetencecenter for prostitution, der effektivt giver os en viden på området, og som samtidig er medvirkende til at bygge bro mellem den prostituerede, den offentlige myndighed og tilbuddene. Gennem de 4 år, som kompetencecenteret har eksisteret, har centeret screenet 96 af landets 98 kommuner. I 60 af de 96 kommuner er der fundet massageklinikker og lignende, og i 36 kommuner er det ikke tilfældet.

Blandt andet på den baggrund må jeg altså tilstå, at det forekommer mig temmelig voldsomt, at forslagsstillerne vil forpligtige samtlige kommuner til at implementere den såkaldte exitpakke, der stammer fra Københavns Kommune. Exitpakken er et rigtig godt initiativ, som fortjener stor ros og er et godt eksempel på, hvordan man kan opbygge et forløb for prostituerede, der gerne vil ud af miljøet - en løsning, som der jo i øvrigt også inden for lovgivningens nuværende rammer intet er til hinder for at alle andre kommuner i Danmark kan implementere i morgen. Der er altså ikke noget herinde fra Folketinget, der betyder, at en kommune ikke kan gøre det samme, som Københavns Kommune gør i dag.

Herudover synes jeg også, at vi mangler at få nogle konkrete erfaringer fra exitpakken. Som forslagsstillerne selv skriver i bemærkningerne til forslaget, har kommunen endnu ikke modtaget nogen henvendelser, og på den baggrund forekommer det jo også en anelse drastisk at udbrede noget, som ikke har fundet anvendelse i praksis. Derfor er vi i Venstre også af den opfattelse, at det er for tidligt at kræve modellen udbredt til hele landet, sådan som forslagsstillerne lægger op til.

Jeg kan på baggrund af de faldne bemærkninger meddele, at Venstre ikke kan støtte det fremsatte beslutningsforslag.

Tak. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er fra fru Yildiz Akdogan.

Ordføreren henviste til rapporten »Et andet liv«. Jeg vil egentlig gerne læse et citat op fra tidligere socialminister, nuværende fødevareminister, Eva Kjer Hansen, hvor hun siger følgende:

»»Et andet liv« er mit konkrete bud på, hvordan vi kan skubbe en indsats i gang. En indsats, der bygger på medinddragelse, muligheder og dialog med den prostituerede ... Jeg ønsker at give de prostituerede mulighed for at træffe nogle valg, som kan give dem et bedre liv … Med denne plans konkrete forslag sættes der handling bag ordene.«

Det her er blevet sagt af den tidligere socialminister i april 2005. Siden hen er der ifølge Servicestyrelsens hjemmeside kommet en anden rapport med tal, der viser, at andelen af prostituerede er øget med 1.000. Så vil jeg egentlig gerne høre ordføreren: Når ordføreren blankt afviser det her, mener ordføreren så, at der er kommet handling bag ordene, når andelen af prostituerede er øget med 1.000?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg anerkender ikke ordførerens tilgang med, at der skulle være en forøgelse på 1.000 prostituerede i Danmark. Det bliver jeg nødt til at slå fast indledningsvis.

På spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en udvikling i Danmark, må jeg sige: Ja, vi har taget en masse vigtige skridt, og det er også det, vi skal fortsætte med at gøre i fremtiden. Man kan sige, at med handlingsplanen og faktisk også den første plan, som blev lanceret af regeringen i 2002, »Det fælles ansvar«, var det jo egentlig første gang, der kom et virkelig bredt politisk fokus på spørgsmålet om prostitution i Danmark.

Men det er ikke det samme, som at vi er et mål, og at vi ikke skal gøre mere. Det mener jeg bestemt, men jeg kunne også vælge at sætte fokus på de bedre regler, der er kommet, for eftergivelse af gæld i forhold til eksempelvis prostituerede, og sådan kunne man fortsætte med at nævne kompetencecenteret osv. Der er kommet en masse initiativer, som viser, at vi er på vej i den rigtige retning, men vi er bestemt ikke i mål endnu.

Tak. Så er det fru Yildiz Akdogan for endnu en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil korrigere mig selv og sige, at det er næsten 1.000, og jeg vil gerne henvise til nogle tal, som er taget fra ministeriets hjemmeside. I »Et andet liv« står der, at det skønnes, at minimum 3.750 personer prostituerer sig i Danmark. Det er fra »Et andet liv«.

I en bog, »Prostitution i Danmark«, som omtales på Servicestyrelsens hjemmeside, står der, at det vurderes, at der pr. august 2006 var minimum 4.732 kvinder, så der må være sket en stigning, medmindre jeg ikke kan finde ud af at regne. Det er det ene.

Det andet er, at der i den samme bog om prostitution i Danmark faktisk står, at prostituerede er borgere med rettigheder. Hvis vi skal tage det for givet, hvilket ministeren vel i øvrigt går ind for, at det er borgere med rettigheder, så er spørgsmålet til ordføreren: Hvilke rettigheder skal de her borgere have, og hvordan skal vi hjælpe dem, hvis vi hele tiden skal tænke på, at der nu ikke er noget bevis for, at exitpakken virker, og at vi i øvrigt ikke skal legitimere socialt bedrageri? Hvis det er borgere, ganske almindelige borgere, som er sat i en meget, meget speciel beklemt situation - ordføreren var selv inde på det - psykisk, fysisk, økonomisk, hvad skal der så gøres?

Tak, taletiden er godt og vel udløbet. Så er det ordføreren.

Ja, statistikker. Hvad var det Winston Churchill plejede at sige: Jeg stoler kun på de statistikker, jeg selv har været med til at manipulere. Altså, der findes altid statistikker, som kan vise det ene, det andet og det tredje, alt efter hvordan man læser det.

Det interessante for mig er ikke, hvorvidt tallet er det ene eller det andet. Det interessante for mig er, om vi som samfund har formået at gøre en langt bedre indsats for at sikre, at de prostituerede, som gerne vil ud af prostitution, også får nogle muligheder for det. Her må jeg konstatere, at vi i hvert fald under den her regering har etableret langt flere muligheder og bedre tilbud for, at prostituerede kan komme ud af prostitution, hvis de selv vil, end det, den tidligere regering lagde for dagen. Det må jeg holde fast ved.

På spørgsmålet om exitpakken vil jeg sige, at jeg ikke har stået her og sagt, at det ikke er noget godt initiativ, og det ikke skal udbredes. Jeg har bare tilladt mig at sætte spørgsmålstegn ved, om vi, når Kompetencecenteret har screenet, at der f.eks. er 36 kommuner, hvor der ikke er fundet massageklinikker og lign., så skal bede de 36 kommuner om alligevel om at implementere en exitpakke. Skal vi bede de kommuner, som i forvejen har opbygget tilbud, om at opbygge nogle tilbud, som måske ikke passer ind i den kommunale sammenhæng og udfordring, der gør sig gældende i det område?

Så er det fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Fru Sophie Løhde talte om, hvor vigtigt det er med lighed for loven, og det er selvfølgelig et godt princip at have, men det, jeg ikke helt forstår, er, at Venstre kun synes, det gælder for dem i bunden af samfundet.

Hvorfor er det, man synes, at når det gælder nogle af dem, der har det allersværest, dem, der er i prostitution og gerne vil ud af det, og som ofte har meget store sociale problemer og tit også psykiske problemer osv., skal vi være hårde og strenge? Når vi kommer til dem i toppen af samfundet - ministre, der ikke kan finde ud af reglerne for at bruge deres ministerbiler, ministre, der ikke kan finde ud af bilagsregler, og politichefer, der ikke kan finde ud af, hvad man må rejse for, osv. - så skal vi ikke kræve lighed for loven, så får man lov at slippe. Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Jeg synes, det er helt fair, at man siger lighed for loven, og at det så gælder alle, men når man ikke gør det, må jeg sige, at så hænger det simpelt hen ikke sammen for mig. Der vil jeg meget gerne høre en forklaring fra Venstres ordfører.

Tak, så er det ordføreren.

Jamen jeg kan så stille spørgsmålet tilbage: Er det mere legitimt at begå socialt bedrageri, hvis man er en prostitueret, end hvis man er en enlig mor, som har mistet hus og hjem? Er det mere legitimt at begå socialt bedrageri, hvis man er bankdirektør og har foretaget nogle kriminelle handlinger? Altså: Venstres svar er bare nej, og dermed er det lighed for loven. Socialbedrageri kan vi ikke acceptere. Uanset at det er en prostitueret, en borgmester eller andre i det danske samfund, anerkender vi ikke, at det skal være legitimt at begå socialt bedrageri. Det er vi nødt til at holde fastholde.

Vi mener også, at det er glidebane, vi bevæger os ind på, hvis vi bare her i dag siger: O.k., vi åbner op for én gruppe her. Men hvad så med alle de andre grupper? For der er mange andre grupper end blot lige de prostituerede, om hvem man med rette kunne hævde, at det da også skal gælde for dem. Så er det bare, vi siger: Hvor er det, grænsen går, for vi bevæger os videre og videre? Derfor er vi nødt til at fastholde, at der må være lighed for loven - for høj som lav.

Så er det fru Line Barfod for endnu en kort bemærkning.

Det er jo derfor, at jeg ikke forstår det. Altså, hvis Venstre fulgte det princip, kunne jeg forstå argumentet. Så kunne jeg være uenig, når det gælder nogle af de mennesker, vi taler om her, men så kunne jeg forstå argumentationen.

Men Venstre kræver ikke lighed for loven, når det gælder dem i toppen. Når det gælder ministre, der ikke overholder reglerne, går man jo ikke ind og siger: Her skal hammeren falde; her skal man straks have en ordentlig en oven i nøden af skattevæsenet, fordi man har brugt ministerbilen i lodret modstrid med reglerne, eller fordi man har været henne og bruge af skatteborgernes penge til private udgifter, eller fordi man er politichef og har boet ekstra på hotel på skatteborgernes regning, selv om det var privat. Der siger Venstre jo ikke, at der skal være lighed for loven, og at hammeren skal falde.

Derfor forstår jeg simpelt hen ikke sammenhængen, og det er bare den, jeg spørger til. Jeg synes, at det er fair nok, hvis man har den holdning, men så må man også efterleve det. Jeg er uenig, når det gælder nogle af de her mennesker, men Venstre siger, at man vil efterleve princippet, men hvorfor gør man det så ikke?

Tak. Så er det ordføreren.

Altså, jeg anerkender ikke Enhedslistens argumentation i den her sag. Mig bekendt har ingen ministre i Danmark begået socialt bedrageri uden at være straffet for det på linje med alle andre i det danske samfund, der begår socialt bedrageri. Jeg har ikke kendskab til en eneste, men det kunne da være interessant, hvis Enhedslistens ordfører var i besiddelse af oplysninger om, at ministre har begået socialt bedrageri, for så kunne det da være, at der var nogle af dem, man i hvert fald skulle tage det op med.

Ja tak. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge for en kort bemærkning.

Jeg må indrømme, at jeg efter ordførerens tale næsten tænker, at man ikke anerkender, at de her mennesker har et alvorligt problem, for jeg forstår slet ikke den der snak om, at hvis der i nogle kommuner ikke findes en massageklinik, er det ikke nødvendigt, at de pågældende kommuner gør noget for de prostituerede.

Altså, det er ret vildt at påstå, at fordi man har lavet en screening og i nogle kommuner ikke har fundet en massageklinik, så er der pr. definition ingen prostituerede, og ergo behøver kommunerne ikke at have en strategi for, hvordan man håndterer det her store sociale problem. For jeg håber, at vi stadig væk er enige om, at det er et stort socialt problem med prostitution, og at man vel skal prøve at få folk ud af prostitution.

Jeg forstår det slet ikke, fordi handlingsplanen »Et andet liv« jo netop har varslet en vejledning til sagsbehandlere overalt i landet, der skulle give bedre mulighed for at rådgive prostituerede - en vejledning, som har været undervejs i næsten 4 år, før den meget belejligt kommer, lige som det her forslag kommer. Mener ordføreren ikke, at vi har et reelt problem i alle landets kommuner, hvis kommunerne uanset demografi ikke er i stand til at hjælpe prostituerede ud af prostitution?

Tak. Så er det ordføreren.

Med hensyn til vejledningen kommer den mig bekendt her i februar måned.

Når jeg nævnte eksemplet med de 36 kommuner ud af de 96, var det bare ud fra, at forslaget, vi behandler her i dag, jo går ud på at pålægge samtlige kommuner at implementere exitpakken. Det kan være en rigtig god idé, hvis vi har viden om, at exitpakken virker. Ordførerne skriver selv i forslaget, at pakken endnu ikke har fundet anvendelse. Der tillader vi os bare at spørge: Skulle vi ikke lige se den blive brugt og blive en succes, før vi kræver, at landets samtlige 98 kommuner skal bruge den?

Derudover har vi i Venstre den opfattelse, at fordi vi har 98 kommuner i Danmark, har vi ikke 98 ens kommuner. Den indsats, der skal pågå i Københavns Kommune, er formentlig en helt anden indsats end den, der skal lægges i Rudersdal Kommune.

Tak. Så det det fru Pernille Vigsø Bagge for endnu en kort bemærkning.

Jeg kunne ikke være mere enig med ordføreren, fordi forslaget går ud på at sikre, at regeringen sikrer, at alle kommuner udarbejder og implementerer handlingsplaner på prostitutionsområdet. Det er jo lige præcis det, det handler om. Det handler lige præcis om, at der i alle landets kommuner efter al sandsynlighed er prostituerede og efter al sandsynlighed prostituerede, der kunne have brug for hjælp til at komme ud af prostitutionen.

Er ordføreren ikke enig i, at det ville være rigtig, rigtig smart, at alle kommuner udarbejder og implementerer handlingsplaner på prostitutionsområdet? Er det ikke lige præcis det, det her forslag går ud på? Er det ikke lige præcis det, vi diskuterer? Og kan Venstres ordfører ikke tilslutte sig, at det er en rigtig god idé, at kommunerne gør det, uden at forslaget så i øvrigt siger, lige præcis hvordan de enkelte exitpakkker skal udformes?

Tak, så er det ordføreren.

Forslagsstilleren glemmer at nævne, at der sådan set konkret står i bemærkningerne til forslaget, at man er af den opfattelse, at exitpakken skal udbredes til alle landets kommuner. Det står i bemærkningerne. Så det var den del, jeg kommenterede.

På spørgsmålet om, hvorvidt en given kommune skal udarbejde handlingsplaner, vil jeg sige, at jeg bestemt er af den opfattelse, at en kommune aktivt skal forholde sig til de sociale problemer, som man har i sine omgivelser. Men jeg ved også godt, at vi i Venstre har så meget tillid til det kommunale selvstyre og det ansvar, som kommunerne skal leve op til på det her område, at jeg naturligvis er sikker på, at de kommuner, som står med konkrete eksempler, med konkrete problemer i relation til prostituerede, som har behov for hjælp, også tager hånd om det.

Derudover vil jeg endnu en gang også henvise til servicelovens § 12, som jo betyder, at kommunerne allerede i dag er forpligtet til at give personer med særlige sociale problemer tilbud om gratis rådgivning. Tilbud om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde for at nå ud til grupper, som må formodes ikke selv at henvende sig. Rådgivningstilbuddet skal være åbent og kan, hvis der ikke er behov for en ydelse eller for at træffe en afgørelse, være anonymt. Lige netop det tager også højde for, hvis en given kommune ikke har en konkret handlingsplan. De er forpligtet ved lov til aktivt at forholde sig til og gøre noget ved problemerne.

Ja tak, og tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste er Socialdemokraternes fru Yildiz Akdogan.

På Servicestyrelsens hjemmeside kan man downloade en rapport, der hedder »Prostitutionen i Danmark«. Her er der et afsnit, der hedder »Prostituerede er borgere med rettigheder«. Det står på side 24. Socialdemokraterne er enige i dette. Når vi ønsker frit lejde til prostituerede, er det netop ud fra det menneskesyn, at disse kvinder også har rettigheder og i høj grad har brug for hjælp. Hensigten med frit lejde-udspillet er ganske enkelt at skabe nogle rammer, der giver disse kvinder muligheder og valg til at komme ud af prostitution.

Når vi ser på, hvem der havner i prostitution, er det ifølge Servicestyrelsens rapport primært kvinder, som allerede er socialt marginaliserede. De har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet og en lav uddannelse. Et andet fællestræk er, at knap 80 pct. af dem presses til prostitution på grund af økonomiske problemer. Mens nogle af disse kvinder prøver at få dagligdagen til at køre med indtægter fra prostitution, vælger andre at supplere kontanthjælpen med det. Da den sidstnævnte handling ifølge loven er ulovlig, bringer det ikke kvinderne i mindre vanskeligheder. Frygten for gæld til skattevæsenet eller kravet om tilbagebetaling af offentlige ydelser holder mange tilbage og fast i miljøet, ligesom det er svært at få dem til at henvende sig til en socialrådgiver eller anden myndighed om hjælp. Vi har altså ikke at gøre med et idealiseret pretty woman-fænomen, der lever sit liv i sus og dus i Hollywoodstil. Nej, vi har at gøre med et socialt problem, som kræver sociale initiativer og i den grad politiske handlinger.

Derfor ser vi bl.a. den københavnske exitpakkemodel som en god måde at imødekomme problemet på. Exitpakken går i al sin enkelhed ud på, at de prostituerede får anonym rådgivning med henblik på råd og vejledning til at forlade prostitution uden at få en straffesag på halsen. Frit lejde-forslagets hensigt er ikke at blåstemple socialt bedrageri, men at give en specielt svag gruppe i samfundet en reel mulighed for at komme ud af det problem, nemlig prostitution.

I al sin enkelhed ønsker vi med dette forslag at se de prostituerede som borgere, der skal have rettigheder til at få hjælp, ligesom ministeriet egentlig fremhæver det på sin hjemmeside. Vi foreslår derfor, at den prostituerede bliver fritaget for tilbagebetaling af skat af penge, der er erhvervet ved prostitution, og at den prostituerede bliver fritaget for krav om tilbagebetaling af kontanthjælp eller dagpenge for perioden, hvor vedkommende sideløbende har modtaget penge for prostitution.

Derudover er hensigten med forslaget, at der gives mulighed og afsættes midler til de rette aktører, for hensigten er at fremme viden, skabe indsigt og de rette rammer, som på sigt kan være forebyggende. Derfor opfordrer vi også til, at der laves en vejledningspjece fra ministeriets side til sagsbehandlere, som dermed bedre kan rådgive og forholde sig til de prostitueredes situation.

For det andet ønsker vi, at der laves et forsøg, hvor netop erfaringerne fra Københavns Kommune kan udbredes, således at der kommer en overordnet handlingsplan på kommunalt niveau med det sigte netop at minimere, men ikke mindst at forebygge prostitution.

Sluttelig vil vi gerne understrege, at dette forslag også handler om menneskesyn. At visse personer af økonomiske årsager presses ud i at sælge deres krop for penge, er ikke i orden. Kan vi hjælpe bare nogle af de her kvinder ud af denne her meget ubehagelige onde cirkel, er det en succes i sig selv. Derfor håber vi, at man bakker op omkring vores forslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg synes, det er sympatisk, at forslagsstillerne gerne vil gøre noget for at løse de problemer, der er for prostituerede i Danmark, hvilket vi i Dansk Folkeparti bestemt også gerne vil. Jeg mener bare ikke, at det her beslutningsforslag er løsningen.

Den første del af forslaget omhandler, at prostituerede anonymt kan henvende sig til kommunen og få rådgivning uden at frygte en eventuel straffesag for socialt bedrageri. At give dem en sådan frit lejde-ordning vil medføre, at man fritager disse personer for betaling af skat af de penge, de har tjent, og det vil også betyde, at man fra det offentliges side ikke kan kræve de penge tilbage, som personen eventuelt har modtaget i kontanthjælp. Det vil med andre ord sige, at det er en blåstempling af socialt bedrageri og sort arbejde, som de andre har været inde på.

Jeg anerkender, at prostitution i udbredt grad er et socialt problem, men det er bare ikke løsningen, at vi vælger en lille del af befolkningen ud og siger, at det er i orden, at de begår socialt bedrageri. Det sender et forkert signal, at man vil legalisere én slags sort arbejde og ikke et andet. Prostitution skyldes jo for mange en bred vifte af sociale og menneskelige problemer, som skal løses gennem en helhedsorienteret indsats. Og det mener jeg ikke at det her forslag gør, for det går ind og tager nogle enkelte emner ud og siger: Det er det her, vi skal gøre for at løse det.

Med en helhedsorienteret indsats mener jeg noget i retning af den her handlingsplan kaldet »Et andet liv«, som blev sat i gang i 2005. Jeg mener, det er vigtigt, at vi venter og ser evalueringen af »Et andet liv«, inden vi sætter nye initiativer i gang. Det virker jo lidt omsonst at sætte enkelte initiativer i gang nu, når det, der er brug for, er en helhedsorienteret indsats for at løse de her problemer for de mennesker.

Et andet punkt omhandler, at alle kommuner hver især skal udarbejde og implementere en handlingsplan på prostitutionsområdet. Den del kan jeg heller ikke bakke op om, for hver kommune skal jo ikke ud og genopfinde den dybe tallerken. I stedet skal kommunerne jo trække på den viden fra det landsdækkende kompetencecenter, som blev oprettet i forbindelse med handlingsplanen fra 2005. Centerets funktion er jo netop rådgivning i prostitutionsmiljøet samt at undervise medarbejdere, som beskæftiger sig med de her mennesker. Erfaringer har jo vist, ligesom beskæftigelsesministeren også rigtigt sagde, at den socialt støttende indsats har størst effekt uden indblanding fra myndigheder og uden indberetning til socialforvaltningen.

Angående exitpakken fra Københavns Kommune synes jeg da, det er fint, at de har prøvet en sådan ordning af og også inden for den gældende lovgivning, men jeg synes, man skal vente og se, om den har virket, inden man spreder den ud til de andre kommuner. Jeg ved ikke, om det er en fejl i lovforslaget, men der står, at man kan få 20-30 - der står ikke, om det er procent, men jeg forholder mig til det, der står i teksten - af de 2.000 prostituerede, der er i København, til at benytte sig af den her pakke, men der er ikke en eneste, der har benyttet den indtil nu. Jeg ved ikke, om en af de andre ordførere lige kan nævne, om det måske skal være procent. Det går jeg ud fra, men det står der i hvert fald ikke. Men jeg synes i hvert fald, at man skal vente og se, om den her ordning virker, inden man siger, at den skal udbredes.

Angående vejledningen til kommuner og sagsbehandlere kan jeg kun give forslagsstillerne ret i, at det er for dårligt, at den ikke er kommet endnu. Jeg kan altså kun glæde mig over, at beskæftigelsesministeren har lovet os her i dag, at den skulle komme inden udgangen af den her måned, altså inden udgangen af februar.

Dansk Folkeparti kan altså ikke støtte det her beslutningsforslag, da vi ikke mener, at frit lejde for prostituerede er løsningen. Samtidig mener vi, at vi skal vente på evalueringen i handlingsplanen »Et anden liv«, inden vi sætter nye initiativer i gang.

Er der nogen, der ønsker korte bemærkninger? Fru Vigsø Bagge, værsgo.

Tak. Jeg skal gøre det ganske kort. Vil Dansk Folkeparti støtte den der udbredelse af exitpakkerne til kommunerne, hvis det i København viser sig at have en positiv effekt?

Så er det ordføreren.

Jeg er sådan set lidt overrasket over spørgsmålet, for jeg synes, at den gældende lovgivning allerede dækker det. Hvis man tager handlingsplanen »Et andet liv« fra 2005, kan man se, at der faktisk er mange ting med, som de også har i København. Man har bl.a. opsøgende team, der skal rådgive; man laver telefonlinje, som folk anonymt kan ringe ind til. Så jeg synes, at mange af de ting er med i det.

Men som velfærdsministeren og Venstres ordfører har sagt: Kan kommunerne dække sig ind med mere end den her handlingsplan og komme med yderligere tiltag, så synes jeg egentlig også, det er fint. Men jeg synes ikke, man skal gå ind og påtvinge dem at gøre det, og specielt ikke i en situation, hvor man ikke helt ved, om den virker, og hvor man selv i bemærkningerne skriver, at der ikke er nogen, der har benyttet sig af den endnu. Så er det i hvert fald alt for tidligt at diskutere, om den skal udbredes. Viser det sig, at det er en kæmpe succes, synes jeg, at vi jo kan tage den op igen.

Fru Pernille Vigsø Bagge for yderligere en kort bemærkning.

Jamen jeg er meget glad for, at vi har Dansk Folkepartis ord for, at hvis exitpakken viser sig at virke, vil man gerne være med til at se på at udbrede den i alle kommuner. Er det også sådan, at Dansk Folkeparti, som selv gør rede for, at det her ikke er en god løsning til at få folk ud af prostitution, har nogle selvstændige bud på, hvad der så kunne være gode metoder? For det er jo sådan, at mange af de ting, der står i handlingsplanen »Et andet liv«, faktisk ikke er blevet ført ud i livet, bl.a. vejledningen, som først kommer nu knap 4 år efter. Den undersøgelse af unge, som kommer ind i prostitution, og som er omtalt i handlingsplanen, er heller ikke blevet udført osv.

Har Dansk Folkepartis selv nogen løsninger på det her problem, det økonomiske aspekt, når nu den her løsning ikke virker?

Så er det ordføreren.

Jeg tror, at du hørte forkert. Jeg sagde ikke, at vi et hundrede procent sikkert vil udbrede det her til alle kommuner samlet. Men jeg sagde i hvert fald, at det var underligt, at man allerede nu vil sige, at det skal udbredes til alle kommuner, når man har en pakke, der ikke har virket på en eneste ramt.

Jeg har heller ikke kunnet få svar fra dig i dag. Men jeg synes, det er lidt uambitiøst med den her kommunale exitpakke, hvis man siger, at det er 20-30 prostituerede ud af 2.000, den kan redde, og det så har vist sig, at der ikke er et eneste tilfælde, hvor det endnu har hjulpet. Så siger man, at det simpelt hen er den løsning, man skal sprede ud til alle kommuner - en pakke, der ikke har hjulpet nogen endnu. Altså, det er jo alt for tidligt, og derfor synes jeg, man skal vente og se. Og det, jeg sagde, var, at man skal vente og se evalueringen af den for at se, om den virker, og så kan man tage sagen op igen. Jeg sagde ikke, at vi så et hundrede procent sikkert ville støtte det, hvis det var, men hvis den begynder at virke, kan man tage den op igen.

Angående vores egne initiativer vil jeg sige, at jeg synes, at det er alt for tidligt at komme med enkeltstående initiativer, som jeg sagde i min tale. Det her er jo en helhedsorienteret indsats, man skal lave, ligesom den man lavede med »Et andet liv«. Det skulle så faktisk have været evalueret i december sidste år, men evalueringen er så desværre ikke kommet endnu, og jeg synes, at vi skal vente, til den evaluering er kommet, og så ud fra den tage det op og se, hvad der er brug for her. For det er jo ikke bare sådan en nem lille sag, den her, og vi er jo alle sammen enige om, at der skal gøres noget. Spørgsmålet er bare, hvad det er, og der synes jeg at vi skal vente på evalueringen, før vi kan se det.

Jeg ved godt, at det er en smule svært lige at vænne sig til reglerne i Folketinget vedrørende tiltaleformer, men man må altså ikke tiltale hinanden direkte, altså med »du« eller »dig«. Man skal nævne enten navnet med »fru« eller »hr.« foran, eller også kan man bare sige »ordføreren«. (Dennis Flydtkjær (DF): Beklager). Det har været svært for os alle sammen - selv om det er lang tid siden.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra fru Yildiz Akdogan, værsgo.

Jeg reagerede lidt på ordførerens svar, som var, at forslaget var uambitiøst, fordi det omfatter måske 20 eller 30 pct. Så jeg vil egentlig høre: Hvad skal succesraten være, før ordføreren synes, det er et godt forslag og vil sige o.k. til det?

Så er det ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Nu fik jeg svar på mit spørgsmål, for det er så bare en stavefejl, der er i forslaget. Der står nemlig ikke »procent«, der står bare, at det er 20-30 personer. Hvis det er 20-30 pct., der er meningen, synes jeg faktisk, det er en fin nok ambition. Det var egentlig også det, jeg prøvede at spørge ind til i min ordførertale, for det står ikke sådan. Hvis det er 20-30 pct., synes jeg, det er en fin ambition, men hvis det var 20-30 personer, ville det jo virke meget uambitiøst.

Så er det igen fru Yildiz Akdogan for yderligere en kort bemærkning.

Lad os sige, at det er 20-30 personer. Hvis vi nu tænker på, at det her er en meget socialt udsat gruppe, er det så ikke i sig selv værd at redde 20-30 mennesker ud af en situation, der gør, at de bliver udnyttet rent økonomisk, fysisk og psykisk? Er 20-30 menneskeliv egentlig ikke godt nok?

Ordføreren.

Jo, det er det helt sikkert. Hvis vi kan redde 20, er det selvfølgelig godt, men de løsninger, vi skal sætte i gang her fra Folketingets side, skal jo være dem, der kan hjælpe flest mulige for de penge, vi har at gøre godt med. Og at sætte pakker i gang, der kan redde 20-30, synes jeg er at sætte et for lavt ambitionsniveau for det. Vi skal selvfølgelig så vidt muligt hjælpe alle de mennesker, der har brug for at komme ud af prostitution. Det kan selvfølgelig være svært, men målet må da være at hjælpe alle, der har brug for det, ikke bare 20-30. Men kan vi hjælpe 20, er det da fint nok. Kan vi hjælpe hundreder eller tusinder af dem, er det da endnu bedre. Jeg synes bare, det er uambitiøst, hvis det kun er 20, vi sidder og skal lave forslag på.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er den konservative ordfører, og det er hr. Knud Kristensen. Vi springer SF over, for de er ordførere for forslagsstillerne, så de får dobbelt taletid til sidst, derfor.

Derfor var jeg en lille smule forsinket. Det undskylder jeg.

Beslutningsforslaget, som er fremsat her, om frit lejde for prostituerede er bestemt ikke et forslag, Det Konservative Folkeparti på nogen måde kan stemme for. Det ville betyde en række ændringer i den samlede sociale lovgivning, i lovgivningen som sådan, og derfor kan vi på ingen måde tilslutte os noget sådant. Vi har på ingen måde intentioner om, at det skal være legalt at tjene sorte penge og omgå det skattesystem, som vi har. Det ligger fuldstændig fast.

I 2005 lancerede regeringen handlingsplanen »Et andet liv«, og den handlingsplan er jo på vej til at blive evalueret nu her allerede i februar 2009, hvor Servicestyrelsen kommer med en vejledning osv. om området her. Men i den forbindelse blev der også oprettet et kompetencecenter netop for prostituerede, sådan at man her kunne få brobygning over til de forskellige systemer. Det synes jeg jo i særdeleshed er godt.

Når nu man fremsætter det her beslutningsforslag, var det jo heldigt, at det nåede at komme, før vi netop fik udmeldingen fra Servicestyrelsen.

Jeg synes lige, at jeg vil gøre opmærksom på, når jeg hører debatten her, at det handler om, at der skal oprettes kompetencecentre over det ganske land. Så er det sådan, at kommunalbestyrelserne efter servicelovens § 12 har pligt til netop at håndtere den her form for problemstillinger, og det er ikke et spørgsmål om, at man kun skal tage samtaler, når man får henvendelser, man skal også lave et opsøgende arbejde. Det ligger jo meget fast.

Derfor synes jeg, at det sociale system virkelig har hold om den her problemstilling. Og jeg tror, at uanset hvor meget man gør med hensyn til kompetencecentre - jeg synes, det er godt, og jeg er også enig i den tanke, der ligger i det her - vil vi også i eftertiden se, at der fortsat er prostitution i Danmark. Den kommer vi aldrig til livs. Vi arbejder selvfølgelig på det. Vi forsøger hele tiden at frembringe nogle gode resultater for netop at komme dem til undsætning, som ønsker at komme ud af prostitution.

Den fremtidige plan, der ligger for det, der skal ske, og det, der er regeringens intentioner, er jo, at vi skal have mere fokus på viden, opsamling og dokumentation på det område. Vi skal have samarbejde mellem Kompetencecenter Prostitution, Tema Prostitution og Center mod Menneskehandel. For menneskehandel er jo en af, kan man sige, de allerværste ting, der er i den her forbindelse.

Der skal være større synlighed omkring Kompetencecenter Prostitution og funktionen udadtil. Kompetencecenter Prostitution skal være initiativtager til etablering af tværfaglige erfaringsgrupper mellem samarbejdspartnere og det prostituerede område. Det er utrolig vigtigt, at man får lavet en grundlæggende udvikling, et samarbejde, for netop at evaluere, hvordan og hvorledes vi kommer tættere på det her problem. Og så skal der være større fokus på de mere udsatte prostituerede, dem, som ikke fungerer i en klinik osv.

Men Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det den radikale ordfører, og det er fru Bente Dahl.

Da den radikale ordfører ikke kan være til stede, er det mig, der kort skal gøre rede for de radikale synspunkter:

Beslutningsforslagets hensigt er sympatisk. Mennesker, der har levet i prostitution og ønsker at komme ud af den, kan være i en økonomisk klemme, der kan stille sig hindrende i vejen for at komme videre og væk fra livet i prostitution.

Jeg kan være bekymret for, at en frit lejde-ordning ikke er tilstrækkeligt for at nå målet, som må være, at de, der ønsker det, kan gøre det. Jeg bygger min bekymring på Københavns Kommunes exitpakke, hvor der endnu ikke er kommet en eneste henvendelse. Altså: Virker forslaget? Skal der andre tiltag til, skal der sættes andre tiltag i værk?

Vi er åbne over for mange forskellige tiltag inklusive B 72 for at give prostituerede mulighed for at skifte livsbane, uden at det får negative økonomiske konsekvenser eller medfører andre gener, og vi ser frem til en god udvalgsbehandling.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Enhedslisten er jo medforslagsstiller på forslaget og støtter det derfor også. Vi synes, der i høj grad er behov for at gøre en langt større indsats for at hjælpe de mennesker, der er i prostitution, og for i det hele taget at tage sig af det problem, vi har med prostitution i Danmark, og derfor fremsatte vi jo også i efteråret et forslag til en samlet prostitutionspolitik - et forslag til en dansk model for, hvad vi kan gøre i forhold til prostitutionsproblemet, så vi holder op med at snakke svensk model og hollandsk model og andre former for modeller rundt om i verden, men finder frem til, hvordan vi bedst løser problemerne i Danmark.

Vi mener, at det forslag, der er fremsat her af en række partier i fællesskab, nemlig Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, er et væsentligt led i arbejdet på at finde en ordentlig dansk model. Vi er selvfølgelig generelt imod socialt bedrageri, imod skattesnyd osv., men når vi snakker om mennesker, der er ude i prostitution og er ude i store problemer, og som vi meget gerne vil hjælpe med at komme væk fra prostitutionen og få mulighed for at få sig et andet liv, er vi altså også nødt til at se på, hvad det er, der så skal til. Så nytter det ikke at stille sig op og være fuldstændig firkantet, så bliver man altså nødt til at se på, hvad det er, der forhindrer mange i at komme ud af prostitution, og her ved vi, at det er en forhindring for mange, at de er utrolig bange for at få en sag om socialt bedrageri og skattesnyd på nakken. Derfor er der behov for at have en mulighed for frit lejde.

Jeg har altså meget, meget svært ved at forstå den holdning, der er kommet til udtryk fra regeringspartierne i dag, hvor man siger, at der skal være lighed for loven. Når vi andre rejser spørgsmål til ministrene og spørger, hvordan det kan være, at de bruger ministerbilerne til privatkørsel i strid med reglerne, så de egentlig som minimum burde betale skat af det, og når vi spørger til, at ministre bruger skatteborgernes penge til udgifter, der ikke har noget med deres ministerembede at gøre osv., får vi at vide, at vi er smålige, og at der skal være plads til, at man gør noget, som er lidt forkert, der skal være plads til, at man er stor i slaget osv. Det er fair nok, hvis man har den holdning, men så synes jeg altså også bare, den skal gælde, når vi snakker om nogle af de mennesker, der har meget store problemer. Jeg kan simpelt hen ikke få den dobbeltmoral til at hænge sammen, og jeg synes, det ville have klædt Venstre at forklare, hvad baggrunden er for, at man har den dobbeltmoral, for jeg synes ikke, det er rimeligt.

I Københavns Kommune har man jo forsøgt at få lov til at lave en ordentlig rådgivning og give frit lejde. Det har man fået klart nej til fra regeringens side, og derfor har man så lavet det andet forsøg med anonym rådgivning og exitpakke. Vi håber meget, det vil vise sig, at det giver rigtig gode resultater, og det virker i hvert fald, som om mange af dem, der er i prostitution, synes, det er en rigtig god idé, ligesom det, at man har givet dem et særligt VIP-kort til at komme ind i sundhedsvæsenet og få en særlig hurtig adgang til at få den rådgivning og behandling, der kan være brug for, også bliver positivt modtaget.

Der er altså brug for, at vi er i stand til at tænke lidt anderledes og i nogle tilfælde er i stand til at give en særbehandling til nogle af dem, der er ude i store problemer og har brug for vores hjælp, hvis de skal ud af prostitution, som mange siger i skåltaler at man gerne vil have de kommer. Så skal der altså også en ekstra hjælp til, og nogle gange skal der også være en ekstra mulighed for at handle lidt anderledes og ikke sådan, som vi kræver af alle andre.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, det er fru Pernille Vigsø Bagge, og der er op til 10 minutters taletid.

Omsorgssvigt i barndommen, institutionsophold og ringe skolebaggrund er ofte en del af den bagage, som den prostituerede bærer rundt på, og de tidlige traumer og skadevirkninger af prostitution vil ofte lede til sygdom, sårbarhed og nedsat arbejdsevne. De sociale tilbud til de prostituerede har hidtil været begrænsede, og det skyldes måske, at de prostitueredes problemer er af så kompleks karakter, samtidig med at prostitution er en slags tabu, som vi har svært ved at forholde os til. Vi lever hellere med myten om den lykkelige ludder.

Det, jeg lige har læst op her, er ikke noget, jeg selv har fundet på. Det er det, fru Eva Kjer Hansen, som var socialminister, dengang VK-regeringen havde en socialminister, skrev i forordet til handlingsplanen »Et andet liv«, som jo altså handler om, hvordan man giver prostituerede muligheden for at komme til at leve et liv fri af prostitution. Der står mange interessante ting i den handlingsplan. Bl.a. står der på side 5, at de psykiske, sociale og økonomiske omstændigheder gør, at de prostituerede fastholdes i prostitution eller vender tilbage til den efter en pause, og der kræves derfor noget særligt for at hjælpe dem, der ønsker at komme ud af prostitution.

Netop derfor er forslaget, som vi behandler her i dag, en helt afgørende forudsætning for, at folk kan komme ud af prostitution. Vi må og skal angribe problemet med prostitution som et socialt problem, som et sundhedspolitisk problem og som et problem, der skal løses med både kreative og måske også utraditionelle metoder. Det er altså omsonst at møde mennesker i prostitution med kæmperegninger for tilbagebetaling af sociale ydelser, når den direkte adgang til midler er gennem mere prostitution.

Det er meget vigtigt, at mennesker i prostitution, som henvender sig til myndighederne med håbet om et andet liv, mødes med forståelse for deres situation og med et berettiget håb om, at der kan være en vej ud af prostitution, og ikke med uopfyldelige krav og manglende viden hos dem, som skal hjælpe. Servicestyrelsens egen bog fra 2007, »Prostitution i Danmark«, siger jo, at kommunerne mangler kendskab til området, hvilket ofte har den virkning, at mennesker i prostitution fanges i en fælde og vender tilbage til prostitution. De mødes af sagsbehandlere, der ikke har den fornødne forståelse for problemerne, som især handler om økonomisk nød og derfor gør, at prostitution er den eneste udvej, og derfor er det altså også så vigtigt, at vi her fra Folketinget sikrer vejen ud af prostitution og forpligter kommunerne til at lave strategier for, hvordan mennesker i prostitution reelt får muligheden for et andet liv.

Det er altså ærgerligt, at det ikke er vores velfærdsminister, der ligesom står i spidsen for forslaget her, som vi jo ellers har ønsket fra starten af. Så kunne det jo være, vi kunne få en drøftelse af de problemer, der handler om de ting i handlingsplanen »Et andet liv«, som beskæftigelsesministeren jo ikke kender voldsomt meget til, men som jo heller ikke er blevet ført ud i livet. Beskæftigelsesministeren siger her fra Folketingets talerstol, at der kommer en vejledning til kommunerne her sidst på måneden, altså næsten 4 år efter at den blev varslet i handlingsplanen »Et andet liv«.

I det hele taget synes jeg, der har været tale om en mærkelig vrangvillig behandling af forslaget fra regeringspartiernes side - en behandling, der næsten vidner om, at man ikke synes, problemet her er stort nok til at finde en berettiget løsning på. Jeg synes, det er meget ærgerligt, når Servicestyrelsens bog »Prostitution i Danmark« selv indikerer, at der her er et væsentligt problem for vejen ud af prostitution.

Det er dejligt, at oppositionen kan stå sammen om at fremsætte et forslag som det her, så vi kan få debatten, og jeg ser da frem til, at vi en dag får et flertal, der er villigt til virkelig at sætte ind i forhold til at tilbyde mennesker i prostitution et andet liv.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Socialudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.