Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 119:

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af skolepraktikordningen.

Af Karsten Hønge (SF) m.fl.

(Fremsættelse 10.03.2009).

Forhandlingen er åbnet. Undervisningsministeren.

Det er ikke sådan, at skolepraktikken er afskaffet, men der er indført en adgangsbegrænsning på nogle få uddannelser, i alt ni, og der er optaget tæt ved 450 elever i 2008. Det er tæt ved en fjerdedel af det samlede optag i det år. Det var altså ikke uden grund, at der blev indført adgangsbegrænsning. Skolepraktikken var på de områder kommet ud af kontrol. Den blev rent ud sagt misbrugt, og derfor blev der indført en begrænsning.

UNI-C har fulgt elever, som i 2006 er begyndt med henholdsvis en uddannelsesaftale med en virksomhed og skolepraktikophold. 12 måneder efter at de havde indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, var 83 pct. af eleverne fortsat i gang. Det tilsvarende tal for elever i skolepraktik var kun 40 pct. Skolepraktik kan være en god nødløsning, men også kun en nødløsning. Vi fik med det seneste store forlig om erhvervsuddannelserne ikke en praktikpladsgaranti, men en uddannelsesgaranti, hvilket vil sige, at alle kan gøre deres uddannelse færdig, uanset hvilken af de 12 indgange til erhvervsuddannelserne, de har valgt.

Regeringen følger praktikpladssituationen med stor opmærksomhed og selvfølgelig også med bekymring. Vi er glade for, at Dansk Byggeri kører kampagne, at Dansk Erhverv-Teknik o g Dansk Industri har sat initiativer i gang, og jeg vil også pege på den kampagne, som Undervisningsministeriet sammen med Skolelederforening, Danske Erhvervsskoler, kører i øjeblikket. Den startede i november.

Regeringen har en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om, at vi følger situationen nøje. Det kan jeg forsikre at jeg gør, og jeg kan også forsikre, at jeg meget snart vil indkalde partierne. Jeg vil dog nok først holde det længe bebudede møde med LO og DA den 17. april. Jeg håber nemlig, at det, når de to parter ønskede en udsættelse, skyldtes, at de har gang i nogle frugtbare overvejelser og drøftelser med hinanden, og jeg synes, det glædeligste, der kunne ske, ville være, hvis de kunne komme med et indspil til os. Hvis de ikke kan det, kommer regeringen med forslag. Dem er vi i fuld gang med at forberede, så der vil komme udspil enten fra LO og DA og/eller fra regeringen i midten af april, så der er ingen, der skal være bange for, at regeringen er sorgløs, eller at vi bare går og venter på, at noget skal komme dumpende. Nej, vi sover med bukserne på og gevær ved fod, og vi er klar til at rykke ud, lige så snart vi kan finde en enighed, helst med arbejdsmarkedets parter og partierne, men i hvert fald med partierne, som vi har aftale med.

Tak. Så må vi jo håbe, at ministeren har våbentilladelse til det gevær ved fod. (Undervisningsministeren (Bertel Haarder): Jamen ellers kan chaufføren hente det). (Munterhed). Ja, det er rigtigt.

Så er det ordføreren for Venstre, fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Forslaget, B 119, går ud på, at Socialistisk Folkeparti ønsker, at vi skal genindføre skolepraktikordningen.

Det undrer noget, for vi har jo ikke afskaffet muligheden for skolepraktik. Vi har givet en uddannelsesgaranti, vi har ikke givet en praktikgaranti som sådan, men uddannelsesgarantien sørger jo for, at de unge, der kommer ind på en uddannelse - de praktisk orienterede unge - altså også har mulighed for at få en uddannelse, og der er lavet en ordning, sådan at de kan overgå til en skolepraktik, hvis der skulle opstå vanskeligheder i den situation, de er i.

Der er også lavet mange andre nye uddannelser, og faktum er jo, at de praktisk orienterede unge nu har fået langt bedre muligheder. Vi har været ude og fået skabt over 7.000 flere praktikpladser til elever i erhvervsrettede uddannelser. Det er i 2008, og det er sammenlignet med 2003.

Der er også blevet lavet en mesterlæreordning, hvor vi jo sådan set har lavet det omvendte forløb. Og af samme årsag, netop for at udvide mulighederne for at få en uddannelse, har mesterlæren givet 2.000 unge mulighed for, at de altså kan have et omvendt skoleforløb. De starter hos mester, derefter er de inde på skolen for at få fulgt op på nogle ting, og efterfølgende kommer de tilbage til mester.

Skolepraktikken modvirker jo vekseluddannelsesprincippet, og til tider kan man risikere at stå fuldstændig i blindgyder, hvis man er i skolepraktik. Man kan stå over for skuffelser. Vi har jo set eksempler på, at man i stort antal er blevet uddannet til arbejdsløshed, fordi man gik i skolepraktik uden overhovedet at have været ude og fornemme, hvad faget egentlig havde at sige i virkeligheden.

Så det er altså sådan, at vi i Venstre er glade for den ordning, vi har. Vi skal, som ministeren siger, være meget vågne og følge situationen meget nøje. Og jeg er jo glad for at vide, at der er en tæt dialog mellem parterne, sådan at vi meget snart også får et forslag til, hvad man ser der skal gøres for at manøvrere.

Så nej, det er ikke nu, der bliver indført skolepraktik. Vi har faktisk allerede noget skolepraktik, men der bliver ikke ændret på den ordning, der ligger lige nu, før vi ser, hvad der kommer fra parterne.

Tak til ordføreren. Så ordføreren fra Socialdemokratiet, fru Christine Antorini.

Vi vil fra Socialdemokraternes side gerne takke SF for med de to beslutningsforslag her at have rejst debatten om et problem, som vi finder det er fantastisk vigtigt og meget presserende at vi politisk får fundet nogle løsninger på, nemlig hvor alt, alt for hurtigt det går med, at der mangler praktikpladser til unge, som er i gang med en faglig uddannelse. Og det er ikke alene unge, der er i gang med en faglig uddannelse, som kan risikere at skulle stoppe med deres lærlingeforløb, fordi virksomhederne i øjeblikket ikke får ordrer ind, eller fordi nogle af dem lukker, det er også nye unge, som kunne tænke sig at vælge en erhvervsuddannelse, som bare kan konstatere, at antallet af praktikpladser rasler ned på grund af den økonomiske krise.

Vi har også sympati for intentionen i SF's forslag, men vi har nogle bekymringer, der gør, at vi ikke kan stemme for det beslutningsforslag, der ligger her, men i stedet for opfordrer til, at diskussionen bliver brugt som springbræt til at lave en samlet pakke, der rent faktisk løser det helt afgørende problem, at unge ikke får mulighed for at gøre deres uddannelse færdig.

De to bekymringer, vi har, er bl.a., at SF peger på, at skolepraktikordningen skal genindføres på de områder, hvor den er blevet lukket ned. Vi er ikke i tvivl om, at en af vejene er, at vi skal åbne mere op for skolepraktikken. Men vi synes også, det er meget vigtigt, at man tager konkret stilling til, hvilke områder der mangler skolepraktikpladser på, og så åbne der i stedet for generelt at åbne for skolepraktikpladser, for ved generelt at åbne op for det er der risiko for, at det, der er nøglen i den kvalitet, som vi har i vores erhvervsuddannelsessystem, nemlig vekseluddannelsen og arbejdsgivernes forpligtelse til at oprette praktikpladser, forsvinder. Men der er mulighed for, at vi ret præcist kan gå ind og kigge på, hvilke områder der mangler praktikpladser, og så skrue op for skolepraktikken der.

Så vi tror, at det er mere præcist at tænke det ind i konjunkturer og kombinere det med at blive ved med at presse på for, at arbejdsgiverne rent faktisk påtager sig deres forpligtelse. Det kan vi gøre ved hjælp af et andet redskab, som SF så godt nok ikke peger på her, men som kunne være at dreje på Arbejdsgivernes Elevrefusion, sådan at de arbejdsgivere, der opretter praktikpladser, får en større bonus, hvorimod de arbejdsgivere, som smyger sig uden om, bliver straffet ved at skulle betale mere til ordningen.

Det andet forslag, som SF har med her, er, at der skal oprettes praktikpladscentre. Igen: Vi er enige i de tanker, der bl.a. er i dele af fagbevægelsen, om at lave nogle forsøg med praktikcentre, men det, som fagbevægelsen er meget opmærksom på, og som ikke er en del af SF's forslag, er, at praktikcentrene skal være placeret på erhvervsskolerne. Vi synes, det er bekymrende, hvis de bliver løsrevet fra erhvervsskolerne, for det, praktikcentrene skal bruges til, er jo i virkeligheden at løfte kvaliteten i skolepraktikken.

Det, der adskiller praktikcentre fra skolepraktikken, er for det første, at der skal åbnes op for, at de får lov til at lave en egentlig produktion, som de kan sælge, og for det andet, at de, der underviser på praktikcentrene, er svende fra virksomhederne, så det minder så meget som muligt om en rigtig virksomhed. Der er i dag nogle begrænsninger i den skolepraktik, der er på erhvervsskolerne.

Vi synes egentlig, at det, som fagbevægelsen er nået frem til, nemlig at lave nogle forsøg med praktikcentre, som vel at mærke er placeret på erhvervsskolerne, er en rigtig god idé. Vi vil være meget bekymrede, hvis det bliver fjernet fra erhvervsskolerne. Men jeg tror også, at det er noget, som vi kan snakke os til enighed om i den videre debat om, hvordan vi her og nu gør en indsats.

Det, som det jo handler om, er, at regeringen bare sidder på hænderne og venter på, at der kommer oplæg, men det er altså nu, der skal handles. Vi har stået med tal fra hele efteråret, hvor vi bare har kunnet se, at antallet af praktikpladser falder. Så vi kunne jo starte med at skrue på skolepraktikken, og det er jo også det, der er hovedessensen i forslaget fra SF.

Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Jeg hørte fru Christine Antorini sige, at regeringen sidder på hænderne, og jeg hørte ministeren sige, at der i april ville komme nogle klare meldinger. Hvilken dato har vi i morgen?

Ordføreren.

Det er sådan, at vi har fået tal hele efteråret, hvor vi kunne se, at antallet af praktikaftaler raslede ned. Vi fik nogle tal i november, som viste, at der var indgået 20 pct. færre praktikaftaler. Det gjorde, at vi fra Socialdemokraterne indkaldte globaliseringsforligskredsen til et krisemøde, og at vi var hos undervisningsministeren for at sige, at der skulle gøres noget nu.

Vi kan gøre noget nu. Der er nogle ting, som kræver et bestemt forløb i forhold til arbejdsmarkedets parter, men vi har altså ganske svært ved at se, hvorfor der skulle gå den lange tid, før der måske - det vidste vi ikke - kom et oplæg til noget, som der rent faktisk kunne have været taget politisk stilling til nu.

Vi mener, at det er katastrofalt, hvad der sker, og at det derfor ikke er nok bare at vente og se, hvad der sker. Vi kunne have taget nogle politiske beslutninger, hvis viljen til det havde været der.

Fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Jeg var med til det samme forhandlingsmøde, og jeg mindes altså, at vi alle sammen var enige om, at der var sat fokus på, at der var uddannelsesgaranti, og at der ikke var tvivl om, ad hvilke veje man kunne komme ind og få uddannelse, og ad hvilke veje man kunne være sikker på at komme ud med en uddannelse. Aftalen var på det tidspunkt: Det er, som det er nu, vi kan godt manøvrere i det, men vi vil have sat fokus på det i løbet af foråret. Og mig bekendt er foråret altså lige startet. Og det næste er, at i morgen har vi den 1. april, altså har vi nået april, og ministeren sagde, at i april har vi en ny melding.

Jeg forstår ikke, hvor man hører meldingen om, at det hele står stille, at der ikke sker noget, og at regeringen sidder på hænderne. Jeg vil gerne have ordføreren til at bekræfte, at vi på mødet i globaliseringsforligskredsen var enige om, at der er indgange og udgange, og at der er uddannelsesgaranti til alle.

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at vi havde et møde på Socialdemokraternes foranledning om de meget alarmerende tal, der kom om manglende praktikpladser. Og jeg kan desværre også konstatere, at det, der blev udgangen på det, for det er jo ikke os, der sidder på ministerposten, var, at ministeren ville vente på, at der kom et oplæg fra arbejdsmarkedets parter.

Vi havde opfordret til, at vi allerede nu gik i gang med nogle egentlige forhandlinger, så vi kunne få truffet nogle politiske aftaler, men det blev i realitetens verden umuligt at gennemføre her i foråret; det kræver nogle politiske lovændringer, og vi er så langt fremme på året, at vi ikke kan nå at vedtage de ændringer, og det synes vi er rigtig, rigtig ærgerligt.

Når det så er sagt, er det jo godt, at der forhåbentlig sker noget, men vi ved jo ikke, hvad der vil ske, det er vores dilemma. Derfor er det godt, at SF rejser debatten med de her beslutningsforslag. Selv om vi ville have gjort det på en lidt anderledes måde og under alle omstændigheder ville have gjort det med forligskredsen, viser det, at debatten skal tages nu, og at der skal træffes nogle beslutninger. Og jeg tager så også Venstres ordførers spørgsmål som udtryk for, at Venstre er parat til faktisk også at skrue op for skolepraktikken, for det er ellers noget, som Venstre ikke tidligere har været særlig vild med at gøre.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Martin Henriksen.

Jeg synes også, det er væsentligt, at man diskuterer skolepraktiksituationen, men jeg synes ikke, det er seriøst at gøre det på baggrund af Socialistisk Folkepartis beslutningsforslag. Jeg synes, det er lidt åndssvagt, at man giver indtryk af - og det er jo også det indtryk, man har fået, når man har læst det, som er blevet sagt i pressen - at man som ung i realiteten kan blive lige præcis, hvad man har lyst til, og at man kan få lige præcis den praktikplads, som man har lyst til.

Jeg synes, man skal passe meget på med at udstede sådan nogle løfter. Sådan har jeg i hvert fald opfattet meget af det, som Socialistisk Folkeparti har givet udtryk for i pressen, og det synes jeg er en forkert måde at gøre det på.

Jeg synes også, man fuldstændig glemmer, at det - så vidt jeg husker - er omkring 30-35 uddannelser, der rent faktisk udbydes med skolepraktik, så det er jo ikke sådan, at skolepraktik som sådan er afskaffet; man har skruet lidt ned for det.

Det er jo inden for nogle uddannelser også sådan, at hvis man er i praktik ude i en virksomhed og virksomheden så går konkurs, ja, så har man mulighed for at få en skolepraktikplads.

Der er jo også uddannelsesgarantien, hvor man har mulighed for at gennemføre en uddannelse med eksempelvis skolepraktik, eller en uddannelse, som man kan gennemføre uden praktik ude på skolen - det vil der også være mulighed for.

Så der er jo sådan set mulighed for, at man som ungt menneske kan få en uddannelse; det kan så godt være, at man ikke kan få lige præcis den uddannelse, som man gerne ville have. Og jeg synes, man skal tilstræbe, at unge mennesker kan få de uddannelser, som de gerne vil have, men det er nu også sådan, at det jo ikke er alle, der kan blive folkeskolelærer, og det er altså heller ikke alle, der kan blive tømrer, og det er heller ikke alle, der kan blive direktør. Sådan er virkeligheden nu engang.

Den uddannelsesgaranti, som er vedtaget, er jo netop vedtaget på et tidspunkt, hvor økonomien gik godt, og hvor der var gode muligheder for, at man kunne få en praktikplads i en virksomhed. Og netop fordi man vedtog uddannelsesgarantien, da det gik godt, så gør det nu, hvor det går lidt mindre godt, at man rent faktisk har en mulighed for at sige til de unge mennesker: Det kan godt være, at I ikke kan blive lige præcis det, I gerne vil, men under visse forudsætninger kan vi altså sikre, at I kan få en erhvervsuddannelse. Det synes jeg er vigtigt og relevant at holde fast i.

Jeg synes, det er sådan et rygmarvsforslag, som Socialistisk Folkeparti er kommet med, og som de - hvis man tager det her og så det næste forslag på ca. to A4-sider - prøver at redde hele situationen med. Og det synes jeg altså er for letkøbt.

Så vil jeg også bare sige - vedrørende dem, som har sagt, at der ikke bliver gjort noget - at der jo altså er vedtaget en forårspakke med skattelettelser, skatteomlægninger, som jo forhåbentlig vil sætte gang i økonomien og også sætte gang i privatforbruget. Som en del af den skatteomlægning er der jo en renoveringspulje, som rent faktisk går til, at man skal sætte gang i byggeriet. Det kan jo også være med til, at der er flere virksomheder, der tør og har lyst til at tage flere lærlinge ind.

Der er fremrykket investeringer i forbindelse med trafikaftalen, og det er også noget, som i høj grad vil kunne komme bygge- og anlægssektoren til gode, og det er jo der, vi kan se, at der er nogle problemer.

Der er sket en forhøjelse af kommunernes anlægsloft med 2 mia. kr., og hvis man hører på, hvad det er, kommunerne melder ud om, hvad de vil renovere og bygge - nu skal vi selvfølgelig se det endelige resultat - så er det jo i høj grad inden for områder, som lige præcis har at gøre med bygge- og anlægssektoren. Derfor kan man også have et håb om, at det vil medvirke til, at virksomhederne ikke vil være så tilbageholdende med at tage unge ind og give dem en praktikplads. Så at sige, der ikke sker noget, er altså bare udtryk for, at man ganske enkelt har sovet i timen.

Så er der også at sige til forslaget - udover at det grundlæggende er useriøst - at der jo heller ikke er nogen refleksion over, hvad det skal koste, men jeg går ud fra, at man ønsker det her forslag, fordi der er problemer med at skaffe praktikpladser ude i virksomhederne. Og samtidig siger man i forslaget, at skolen står som garant for, at der bliver gennemført en uddannelse, hvor 50 pct. af uddannelsestiden er ude i en virksomhed. Altså, skal man så tvinge virksomheder til at oprette x antal praktikpladser, tage x antal lærlinge ind?

Altså, det er jo en betontankegang, det kan man ikke. Det vil jo i den grad ødelægge virksomhedernes lyst til at tage lærlinge ind og oprette praktikpladser - både i perioder, hvor det går godt, og i perioder, hvor det går mindre godt. Vi har jo faktisk set, at der i de seneste år har været rigtig mange, der har taget lærlinge ind, og nu, hvor det går lidt skidt med økonomien, er det så, at vi skal sørge for, at det kommer til at fungere igen. Med de initiativer, som jeg skitserede, og med de initiativer, som ministeren skitserede, mener jeg faktisk, at der er fokus på sagen.

Med disse bemærkninger afviser vi forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er De Konservatives ordfører, fru Charlotte Dyremose.

Jeg må sige, at jeg også studsede en lille smule, da jeg læste ikke mindst overskriften på det her forslag. Jeg tænkte, at vi jo ikke kan genindføre skolepraktikken, for den har vi jo stadig. Men det er rigtigt nok, og det er jo ikke nogen skam, at den ikke bliver brugt så meget mere, fordi der er flere, der er i rigtig praktik, og det synes vi er en rigtig, rigtig god ting.

Der er ingen tvivl om, at det har været gode tider. Det er lykkedes at skaffe rigtig mange praktikpladser, og rigtig mange unge mennesker har kunnet få opfyldt drømmen om lige præcis den uddannelse, de helst ville have. Den gode takt skal vi helst kunne fortsætte, og der er ingen tvivl om, at det selvfølgelig bliver en sværere opgave i den kommende tid, end det har været, men vi synes faktisk, at den model, som regeringen har indført, med en uddannelsesgaranti inden for indgangen er en flot og god og rigtig model. Vi har skaffet mange flere praktikpladser, og unge mennesker har en mulighed for ikke nødvendigvis at få en praktikplads på drømmeuddannelsen, men i hvert fald så at få det inden for noget relateret.

Vi har også indtryk af, at de fleste unge mennesker godt er klar over, at der altså er alternative veje til at komme til at arbejde med det, man allerhelst vil arbejde med. Det ville jo være dejligt, hvis vi alle sammen kunne komme ind på den uddannelse, vi allerallerhelst ville ind på, men sådan er situationen jo ikke på nogen videregående uddannelser. Sådan er det jo heller ikke på universitetet, der kan man heller ikke nødvendigvis lige komme ind på den uddannelse, man håbede allermest at komme ind på. Og sådan er det altså også i forhold til erhvervsuddannelserne. Men vi har da fået indført en uddannelsesgaranti.

Skal vi så have mere skolepraktik? Ja, jeg må da ærligt sige, at det håber vi ikke, for det bedste er da, at alle unge mennesker får en rigtig praktikplads ude i en rigtig virksomhed. Det er da det, vi skal arbejde for, og derfor noterer vi os naturligvis også ministerens omsorg for at få drøftet det her med parterne, for det er jo det, der skal til. Vi skal sikre os, at de aftaler, der er, den dialog, vi har, bedst muligt støtter op om at sikre flest mulige rigtige praktikpladser, så man kommer ud på en rigtig arbejdsplads og er i praktik. For det er naturligvis det, der giver de dygtigste unge mennesker, og det er også det, der gør det mest inspirerende at tage en uddannelse, det er der jo heller ingen tvivl om.

Det er jo også den bedste måde til at sikre, at man så rent faktisk uddanner sig til muligheden for at få et job, al den stund muligheden for at få en praktikplads i hvert fald sådan i grove træk også afspejler muligheden for efterfølgende at få et job.

Så lad os løbende følge udviklingen. Lad os i fællesskab naturligvis holde ministeren op på det, ministeren allerede har sagt, nemlig at han vil gøre lige præcis det. Og så lad os da fastholde, at der er skolepraktik, og at der selvfølgelig skal være skolepraktik for dem, det går galt for. Det kan være, fordi man simpelt hen ikke kan finde en praktikplads inden for indgangen, eller fordi der sker et eller andet på den virksomhed, hvor man havde fået en praktikplads. Det kunne f.eks. i disse tider være, at virksomheden gik ned, mens man var i praktik, og i de situationer skal der naturligvis være skolepraktik, for der skal være en praktikplads til alle unge, så alle unge kan få en uddannelse.

Men lad os da gøre alt, hvad vi kan, for, at skolepraktikken ikke er den første løsning, man tyer til, men den absolut sidste, så flest mulige unge mennesker kan få en rigtig praktikplads, som er inspirerende, spændende, ude i det virkelige liv og en reel mulighed for også at få fastansættelse bagefter. Vi kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for Det Radikale Venstre, fru Marianne Jelved.

Tak. Jeg har, som jeg tror de fleste ordførere har, haft møder med forskellige organisationer, som er meget bekymrede over praktikpladssituationen, og i den forbindelse har jeg noteret mig, at der er meget bred enighed om, at skolepraktikken, som vi har kendt den i gamle dage, ikke er en optimal løsning - for at sige det meget mildt.

Jeg synes, det er befriende, at det nu kommer op på bordet, hvor svaghederne i skolepraktikken er henne, og derfor er det også tilfredsstillende, at f.eks. LO arbejder med nogle andre modeller, som skal forbedre den nødløsning, som en skolepraktikordning er. Det er jo også noget af det, SF lægger frem i det her forslag om at finde en forbedret form. Fru Christine Antorini har peget på noget af det, nemlig spørgsmålet om, hvad det er for produkter, man laver i sin praktikperiode, produkter, som ikke altid har været af en karakter, som de unge har kunnet tage alvorligt og forholde sig alvorligt til.

Jeg noterer også, at ministeren - synes jeg - tager sagen alvorligt, og det vil jeg gerne anerkende. Jeg har også forståelse for, at LO og DA formentlig nu drøfter, hvad de kan bidrage med for at løse sagen og også løse sagen midlertidigt, f.eks. ved en forbedring af skolepraktikordningen.

Men jeg vil godt pege på nogle ting, som jeg ikke rigtig synes har været fremme endnu i debatten. Det er jo bedst at få de unge ud i rigtige praktikpladser i rigtige virksomheder, og der slår det mig, at den offentlige sektor som helhed tager rigtig få, altså relativt få praktikanter, og derfor vil jeg appellere til ministeren om - det kunne være i forbindelse med økonomiforhandlingerne med kommunerne, men det kan også være før - at tage fat både i KL og regionerne, eventuelt etablere et møde, for jeg synes, det er oplagt, at det offentlige i den her situation må se på, hvad der er af relevante arbejdspladser, som de unge udmærket kan komme i praktik i, hvis de kan godkendes som praktiksteder, og det vil mange af dem jo kunne. Det samme gælder selvfølgelig også staten. Så det er en appel til undervisningsministeren om at prøve at se på, hvad den samlede offentlige sektor kan bidrage med, for det er altså for lidt, sådan som det er oplyst for mig, i forhold til det behov, vi har.

Endelig vil jeg gerne understrege, at der skal være en skolepraktikløsning for de unge mennesker, som kommer i bekneb, fordi deres praktikplads ikke længere eksisterer. Det kan være af forskellige grunde, det kan være krisen, der bidrager til, at virksomheder lukker, eller at man må afskedige alle svendene og mesteren står alene tilbage osv., sådan at virksomheden ikke kan opfylde det, som uddannelsesaftalen indeholder, og så skal der selvfølgelig være en løsning for dem.

Derfor er der jo heller ikke lukket totalt for skolepraktikordningen, men en forbedring af ordningen vil også være på sin plads, dog med den advarselslampe tændt, at hver gang vi laver den type nødløsninger, er der en risiko for, at de på et tidspunkt bliver mere almindelige, og derfor skal der være en meget, meget stram styring af anvendelsen af den type pladser, sådan at vi holder fast i, at vekseluddannelsen kræver, at virksomhederne både i den offentlige og i den private sektor påtager sig deres del af ansvaret for, at vi har nogle af verdens bedste faglige uddannelser.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for Enhedslisten, hr. Per Clausen.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at vi faktisk står i en ganske alvorlig situation, når vi kigger på praktikpladsforholdene. Man kan jo sige, at hvis det var andre grupper af unge, der lige pludselig midt i deres uddannelse blev stillet over for, at det kunne se ud, som om det faktisk var umuligt for dem at færdiggøre deres uddannelse, så ville der nok også være kommet en reaktion lidt hurtigere end det, vi ser på det her område. Det er selvfølgelig beklageligt, at der er gået så lang tid, det er så til gengæld positivt, at der vel er håb om, at der sker noget.

I Enhedslisten synes vi, at både det her forslag, vi behandler nu, og det andet, som SF har stillet, er forslag, der i hvert fald kan medvirke til at hjælpe på den meget alvorlige situation, der findes. Det skyldes, at vi synes, at der i forhold til skolepraktik vel er to ting, som er vigtige. Det ene er, at det jo er en ordning, der kan bruges. Vi er sådan set enige i, at der er tale om en nødløsning, men det handler jo også om, hvordan man kan give skolepraktikken et bedre indhold, og der synes vi i hvert fald, at nogle af de diskussioner, der handler om, hvordan man laver skolepraktik, der i større udstrækning minder om det at være på en rigtig arbejdsplads, viser en rigtig vej at gå. Det er klart, at det ikke er særlig opmuntrende eller særlig udviklende, hvis man har en oplevelse af, at de ting, man producerer, sådan set hurtigst muligt skal rives ned og ødelægges, efter at man har opført dem.

Det andet, som vi også synes er meget vigtigt at holde fast i, og som ligger i det andet beslutningsforslag fra SF, er ønsket om at skaffe flere ordinære praktikpladser. Vi er sådan set meget enige i, at vi bør stille nogle klare og måske også lidt skrappere krav til det offentlige i forhold til de forpligtelser, både kommuner, regioner og stat har på det område. Det ændrer nu ikke ved, at det også er vigtigt at forholde sig til, hvordan vi kan få skaffet flere ordinære praktikpladser, også blandt de private arbejdsgivere.

Det er sådan, at de private arbejdsgivere jo må tvinges til at leve op til deres ansvar. Det er jo ikke nok, at man siger ja til den færdiguddannede arbejdskraft, det er heller ikke nok, at man i en periode, hvor det går rigtig godt, gerne vil uddanne, men når det går lidt dårligere, så ikke vil, og man så alligevel står og beklager sig, hvis der efterfølgende bliver mangel på arbejdskraft. Så vi har altså brug for, at de private arbejdsgivere påtager sig et større ansvar.

Der er det efter vores opfattelse helt klart, at vi ikke kommer udenom at give private firmaer nogle incitamenter til at tage flere lærlinge ind og også at lægge et større pres på dem. Det kunne bl.a. ske ved, at vi hæver elevrefusionen, samtidig med at vi siger, at den enkelte virksomhed indbetaler større beløb. Så kan man sige, at det beløb, man taber, hvis man ikke opretter praktikpladser, altså bliver større, og det tror vi er et af de elementer, som skal anvendes.

Så vil jeg sige, at ministeren vel selvfølgelig kan slippe godt fra at sige, at han ikke gør noget i dag, fordi der sker noget snart i april måned, men jeg synes også, det er ret klart, at hvis der ikke tages nogle af de nødvendige initiativer, der skal tages, her i løbet af den næste måneds tid, så har Folketinget og regeringen i hvert fald et meget, meget alvorligt forklaringsproblem over for de unge mennesker, der nu står i den ulykkelige situation, at de, selv om de sådan set har gjort det, vi alle siger, at de skal, nemlig at starte på en uddannelse, så ikke får mulighed for at færdiggøre den uddannelse, og det er efter vores opfattelse fuldstændig uacceptabelt.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne fra SF, fru Nanna Westerby.

Da ordføreren på det her forslag, hr. Karsten Hønge, ikke kan være her i dag, skal jeg samle op som ordfører for forslagsstillerne fra SF.

Til at starte med vil jeg gerne sige, som det jo er blevet slået fast, at det er en ret alvorlig situation, vi står i lige nu, og jeg er glad for, at der er flere ordførere, der også har været inde på det og har anerkendt det. Jeg synes ikke, det er alle, der har vist lige stor indsigt i det, men der er enighed om, at det er en ret alvorlig situation, vi står i. For Undervisningsministeriets nyeste tal viser jo, at 4.472 elever nu står uden en praktikplads, og det er altså elever, unge mennesker, som risikerer ikke at få en uddannelse. Antallet af praktikpladser styrtdykkede brat i 2008; det faldt med ca. 9 pct. i løbet af sidste år, og det ser ud til at blive værre fremover.

Det er jo rigtig forfærdeligt, for det betyder, at der er rigtig mange unge, der ikke kan færdiggøre deres uddannelse. Det kan betyde, at der er flere unge, som falder fra uddannelsen. Det kan betyde, at der er færre unge, der søger uddannelse, for hvem har lyst til at søge en uddannelse, som man ikke ser ud til at kunne gøre færdig? Det kan risikere at blive et rigtig stort problem, både for de enkelte unge, der risikerer at stå som ufaglærte på et mere brutalt arbejdsmarked, og for Danmark, som vi ved kommer til at mangle faglært arbejdskraft fremover. Faktisk ved vi, at der om 10 år kommer til at mangle 70.000 faglærte personer, og at vi kommer til at have et overskud af ufaglærte på 120.000. Så set i det langsigtede perspektiv har vi både som samfund og for den enkeltes skyld brug for at få flere unge til at tage en uddannelse. Derfor er det rigtig uheldigt, når konjunkturerne, som de er lige nu, fordi vi står i en akut økonomisk krise, er med til at afgøre, hvor meget uddannet arbejdskraft vi har om 20 år, hvor vi ved, at vi, uanset hvordan krisen udvikler sig, kommer til at få behov for mere arbejdskraft. Det er rigtig, rigtig uheldigt.

Derfor foreslår SF, at man genindfører skolepraktikken på de uddannelser, hvor regeringen afskaffede skolepraktikken pr. 1. januar 2005. Og det er ikke, fordi vi synes, at skolepraktikordningen er den bedste ordning og den bedste måde at tage sin praktiktid på - det er ikke, fordi vi synes, det er det er allermest optimale - men det er, fordi vi er rigtig bange for det scenario, der handler om, at tusindvis af unge ikke kan gøre deres uddannelse færdig. Så vi vil genindføre skolepraktikordningen og bruge den som en konjunkturudjævner i en tid med stigende mangel på praktikpladser og ikke nødvendigvis som en permanent ordning.

Skolepraktikordningen skal være af høj kvalitet, og derfor synes vi lige nu, at det ikke skal være muligt at gennemføre hele sin uddannelse på skolen. På længere sigt har vi, som der også er andre ordførere, der har været inde på, foreslået, at man arbejder med ideen om praktikpladscentre. Her kan man netop prøve at sørge for, at tiden i skolepraktik bliver så virkelighedsnær som overhovedet muligt, at den så meget som muligt kommer til at ligne en almindelig virksomhedspraktik.

Det sidste, vi har foreslået med det her beslutningsforslag, er, at man ikke bare giver los - som der er nogle, der har sagt, altså at vi bare vil åbne op for skolepraktikpladser, at alle skal kunne tage lige præcis den skolepraktikplads, de har lyst til - og at man ikke laver flere skolepraktikpladser, end vi går ud fra at der er behov for på arbejdsmarkedet senere. Derfor vil vi gerne nedsætte et udvalg, hvor arbejdsmarkedets parter i samarbejde skal kigge på en forbedring af skolepraktikordningen og udarbejde løsningsmodeller for en bedre fordeling af de skolepraktikpladser, så vi sikrer, at der ikke bare bliver åbnet op for et hav af skolepraktikpladser.

Dansk Folkepartis ordfører var lidt inde på, at der nu er lavet renoveringspuljer, og at der er blevet åbnet lidt op for, at kommunerne kan bruge nogle flere penge på renoveringer. Vi er bare rigtig bange for, at det ikke er nok i sig selv, og at det ikke løser krisen i sig selv. Jeg tror, at det kommer til at betyde, at vi sikrer, at der kommer til at være et lidt mindre fald i ledigheden i byggebranchen. Men jeg er rigtig bange for, at det ikke kommer til at betyde flere uddannelsespladser: Det, der ryger først, og det, der igen bliver oprettet sidst, er tit uddannelsespladserne.

Så fordi vi ikke vil tabe en hel årgang på gulvet, og fordi de nuværende konjunkturer ikke skal bestemme Danmarks udbud af faglært arbejdskraft fremover, vil vi altså som en midlertidig løsning foreslå, at man genindfører skolepraktikordningen, og at man gør det med omtanke, så man ikke bare giver los, men at arbejdsmarkedets parter overvåger, hvor mange pladser der er brug for, og at man på længere sigt laver praktikpladscentre, så det kan være en så virkelighedsnær skolepraktik som overhovedet muligt.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak. Det fremgår af Socialistisk Folkepartis beslutningsforslag, at skolen står som garant for, at der bliver gennemført en uddannelse, hvor 50 pct. af uddannelsestiden er ude på en virksomhed, og der kunne jeg godt tænke mig at høre hvordan Socialistisk Folkeparti vil realisere det. Hvis man har været ude at søge efter en praktikplads i en virksomhed og man ikke kunne finde en praktikplads i en virksomhed, hvordan vil Socialistisk Folkeparti så sikre, at virksomheden tager imod en praktikant?

Jeg vil også godt spørge ind til det med de her praktikpladscentre. Hvor mange skal der være, og hvad skal det koste? Der er overhovedet ikke nogen reflekteren over det i beslutningsforslaget.

Ordføreren.

Tak. Altså, det her med, at man skal have noget af sin skolepraktik i en virksomhed, handler netop om, at skolerne skal sørge for at have noget kontakt til det lokale erhvervsliv. Det er der rigtig mange af skolerne der har. Der er også meget af det lokale erhvervsliv omkring mange af skolerne, som viser interesse for at have folk i praktik i noget tid, men som ikke kan overskue at tage lærlinge ind i et helt forløb. Det vil vi gerne have at skolerne udnytter endnu bedre.

Det handler ikke om, at vi vil tvangsnationalisere virksomhederne og sige, at de skal have så og så mange lærlinge, ellers lukker vi dem. Det handler simpelt hen om, at skolerne skal sikre, at i den skolepraktikordning har den unge kontakt til en almindelig arbejdsplads.

Med hensyn til praktikpladscentre tror jeg ikke - og det står der heller ikke i forslaget - at vi har gjort os nogen konkrete tanker om, præcis hvor mange praktikpladscentre der ligger. Den udgift, der kommer til at være med praktikpladscentre, er vores økonomer allerede ved at regne ind i vores finanslovforslag for 2010, som af gode grunde jo ikke ligger lige nu. Det er jo der, det skal indføres fra.

Arbejdsmarkedets parter har jo også selv vist interesse for praktikpladscentre, og jeg er helt sikker på, at de vil kunne komme med en masse gode indspark til, hvor mange praktikpladscentre der skal være, og hvordan det konkret skal udformes.

Hr. Martin Henriksen.

Et meget mærkværdigt svar må jeg sige. Altså, ordføreren kom overhovedet ikke ind på, hvordan man vil sikre, at 50 pct. af uddannelsestiden er ude på en virksomhed. Nu taler vi jo om skolepraktik her, som jo er en praktik, man går ind i, når man ikke kan komme ud på en virksomhed. Altså, dialog med det lokale erhvervsliv, forstår jeg, men det har man jo i dag. Det er jo bl.a. på den måde, man forsøger at skaffe praktikpladser.

Jeg kan slet ikke forstå det her med, at man ikke har gjort sig nogen overvejelser om, hvor mange praktikpladscentre der skal være, eller hvor meget det vil koste, og man henviser så til, at man i sit finanslovforslag for 2010 vil redegøre for, hvad økonomien i det her forslag er. Det bør man altså være i stand til at redegøre for, inden man fremsætter forslaget, eller i hvert fald samtidig med at man fremsætter forslaget i Folketingssalen, ellers beder man jo sådan set bare Folketinget om at stemme for noget, som det overhovedet ikke har noget overblik over hvad vil koste eller hvilke konsekvenser vil få.

Ordføreren.

Nu er der for rigtig mange virksomheder rigtig langt fra at tage lærlinge til at tage nogle, som er 50 pct. af deres tid i skolepraktik på virksomheden. Noget, der er rigtig uoverskueligt ved at have lærlinge, er, at man har en helt særlig forpligtelse til at stå for en masse af det administrative og til at stå for en masse kvalitetssikring i praktikken. Man kan her med sådan en skolepraktikordning sørge for, at det er skolen, der står for det.

Jeg er helt overbevist om, at der er rigtig mange skoler, som har så gode kontakter til det lokale erhvervsliv, at de godt vil kunne finde ud af det. Det er også det, vi hører fra skolerne lokalt.

Jeg synes bare, at det, der er det allervigtigste i det her forslag, er, at vi ikke vil lade konjunkturerne bestemme, hvordan Danmarks arbejdsstyrke skal se ud om 20 år, hvem der får en uddannelse, og hvem der ender som ufaglært. Derfor er vi kommet med det her forslag, og jeg har ikke hørt noget som helst fra Dansk Folkepartis ordfører, ud over at man nu også har lavet en renoveringspulje, og at det måske vil gøre, at man kan rette op på de her konjunkturproblemer og mangel på praktikpladser senere hen. Det tror jeg simpelt hen ikke på er godt nok.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.