Det næste punkt på dagsordenen er:

38) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 114:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget. (Nedsættelse af et ligestillingsudvalg).

Af Lone Dybkjær (RV), Julie Rademacher (S), Pernille Vigsø Bagge (SF), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 26.02.2009. 1. behandling 24.03.2009. Betænkning 26.05.2009).

Fru Julie Rademacher som ordfører, og fru Johanne Schmidt-Nielsen er registreret, også som ordfører.

Her forleden dag hørte vi, at oppositionen kørte blokpolitik. Jeg synes jo, det er meget interessant, at vi i dag og de sidste dage har oplevet et fuldstændigt flertal i Folketinget køre det ene forslag efter det andet igennem. Der er ikke ret meget tid til at lytte, der ikke ret meget tid til dialog, og der er slet ikke mulighed for at komme i snak med regeringen på nogle punkter og om emner, som regeringen ikke selv er indstillet på.

Det her forslag drejer sig om, at vi skal have et ligestillingsudvalg i Folketinget. Det har været en sag, hvor vi er blevet totalt overrumplet af det borgerlige flertal med Dansk Folkeparti som støtteparti – Dansk Folkeparti har endda på sin hjemmeside stående, at Dansk Folkeparti mener, vi har ligestilling i Danmark. Også den nye ligestillingsminister udtalte – lige efter hun var kommet til – at vi på mange måder har ligestilling i Danmark. Det har vi altså ikke.

Derfor vil jeg lige benytte lejligheden til trods alt at rose den tidligere ligestillingsminister under den her regering, fru Karen Jespersen, der tog initiativ til bl.a. at skabe en dialog om, hvordan vi får flere kvinder ind i kommunalpolitik, for der er kun 27 pct.

Vi har en ligestillingsminister, men vi har ikke noget ligestillingsudvalg, som man har i rigtig mange andre lande, og jeg vil vove den påstand, at en ligestillingsminister uden et ligestillingsudvalg lidt er som en fodboldtræner uden et hold. Derfor beklager jeg virkelig, at det her forslag ikke har mødt mere genklang fra de borgerlige partiers og Dansk Folkepartis side, og at der bliver lagt op til, at det bliver nedstemt i dag. Det er med Socialdemokraternes meget store beklagelse, for vi ville utrolig gerne have sat en bred og konstruktiv ligestillingsdagsorden.

Så er det fru Lone Dybkjær som ordfører.

Hvis man mener, det er kvinders frie valg at få 17 pct. mindre i løn for arbejde af samme værdi, så skal man selvfølgelig ikke gå ind i en diskussion om ligestilling. Hvis man mener, det er som følge kvinders frie valg, at mænds pensionsformuer er 68 pct. større end kvinders, så skal man selvfølgelig heller ikke gå ind i en ligestillingsdiskussion. Hvis man mener, at det er på grund af kvinders frie valg, at 80 pct. af toplederne i staten er mænd, så skal man heller ikke tage diskussionen – eller at 78 pct. af toplederne i kommunerne er mænd, selv om 78 pct. af de ansatte er kvinder, eller at 94 pct. af toplederne i det private erhvervsliv er mænd, og at 80 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i de børsnoterede selskaber er mænd. Hvis man mener, det er som følge af kvinders frie valg, så er der selvfølgelig ingen diskussion, så er det sådan. Og så kan jeg godt forstå, at man heller ikke synes, at det er særlig hensigtsmæssigt at diskutere, om vi skal have et ligestillingsudvalg i Folketinget eller ej.

Men vi er altså nogle, der mener, at det ikke nødvendigvis er på grund af kvinders frie valg, at det ser sådan ud, som de tal, jeg har givet, viser, og vi er også nogle, der mener, at ligestilling ikke kommer af sig selv, men at det er et langt sejt træk. Men vi er frem for alt nogle, der mener – også på baggrund af en vis historisk erfaring – at ligestilling i Danmark er kommet til det niveau, som det har nu, fordi der har været et samarbejde med kvinderne i samfundet, men altså også mellem kvinderne i Folketinget, på tværs af partierne.

Det, der er det ulykkelige ved den nuværende situation, er, at det ikke er muligt at etablere dette brede politiske samarbejde, som er det, der skal til, hvis vi for alvor skal kunne flytte ligestillingen i Danmark. Og det manglende samarbejde er også det, der betyder, at ligestillingsudviklingen i Danmark er gået fuldstændig i stå. Hvis vi sammenligner os med, hvad der sker i de øvrige skandinaviske lande eller i andre lande i det hele taget, så må man sige, at andre lande indhenter os, men der er jo altså også stadig væk en hel del tilbage at gøre her i landet.

Det, som jeg derfor dybt skal beklage – selvfølgelig, fordi jeg selv har været med så længe – er, at de borgerlige partier slet ikke er på banen mere. Et er, hvad Dansk Folkeparti er – dem vil jeg ikke forvente så meget af på det her område – men at Venstre og Konservative, som tidligere har deltaget aktivt i ligestillingsdebatten på tværs af de politiske partiskel for dermed at være med til at flytte noget, og som har ment, at der kunne gøres noget, slet ikke er på banen mere, er sådan set det, der gør, at vi ingen steder kommer her i landet.

Hvorfor skal vi så have et ligestillingsudvalg? Jo, for kun hvis vi har et fagligt udvalg, der samler ekspertisen, er det også muligt at lave et fornuftigt, sagligt arbejde. Det er der naturligvis ikke, hvis ligestillingsspørgsmålene er fuldstændigt fragmenterede i alle mulige forskellige udvalg. Det er jo sagligheden, der præcis har været baggrunden for, at vi etablerede de stående udvalg i sin tid, og det er sådan set også bare det, vi gerne vil have på ligestillingsområdet

Men som sagt: Vi må erkende, at den borgerlige fløj som helhed er stået af den her diskussion. Det skal jeg dybt beklage, for derved går det ud over en masse kvinder ude i samfundet, og det betyder også, at de kvinder, der arbejder med de spørgsmål ude i samfundet – f.eks. fordi de mener, at de her tal, som jeg har nævnt, måske ikke lige præcis er kvindernes frie valg – ingen steder har at gå hen, hvis de ønsker den politiske diskussion, ud over at gå til de enkelte partier. Og det er altså ikke det, der virkelig flytter noget.

Vi ved, at det på det her område er den tværpolitiske indsats, der skal til, og derfor er det mere end surt, at den borgerlige fløj kun interesserer sig for ligestilling, når det drejer sig om muslimske kvinder.

Tak. Så er det hr. Flemming Damgaard Larsen som ordfører; vi tager det i ordførerrækken.

De synspunkter, der indtil nu er blevet gjort gældende fra dem, der har været på talerstolen her, er helt ude i skoven. Det er ikke, at vi ikke skal have ligestilling, for selvfølgelig skal vi have ligestilling i det her samfund, men i den baggrund, der har været for at nedsætte det udvalg, som er foreslået, hører den her ambition slet ikke hjemme.

For det første er det sådan, at ligestilling er noget ret universelt: Det indgår i alle de områder, vi arbejder med her i Folketinget, på alle udvalgsområder. På lige fod med f.eks. menneskerettigheder og frihedsrettigheder osv. hører ligestillingen også til. Og derfor er ligestilling noget, man behandler og interesserer sig for og har fokus på og skal have fokus på på alle udvalgsområder. Der skal ikke nedsættes et specielt udvalg, således at alle de andre udvalg så til gengæld vil nedprioritere det; det vil ikke fremme ligestillingen. Det er argumentet fra vores side.

Men for det andet synes vi også, at man rent strukturelt lige skal tænke sig om et øjeblik. Det er nemlig sådan, at Præsidiet har igangsat et udmærket stykke arbejde med at se på udvalgssammensætningen, sammensætningen af de forskellige udvalg her i Tinget, altså antallet af udvalg, og hvilke områder de skal beskæftige sig med, og der ønsker vi at det her skal indgå i det arbejde, som Præsidiet har igangsat, således at man får en helhedsvurdering af, hvordan ligestillingsproblematikker, ligestillingsforhold kan indgå i udvalgenes fremtidige arbejdsopgaver. Der hører det til, og det er baggrunden for, det er hovedgrunden til, at vi siger – og det står også i den indstilling, der ligger i betænkningen – at man skal afvente det arbejde, som Præsidiet har iværksat.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Lone Dybkjær.

Jo, men det skal da kun glæde mig, hvis Præsidiet vil lave et seriøst stykke arbejde og i det arbejde også inddrage ligestillingsspørgsmål. Det her forhindrer jo sådan set ikke, at Præsidiet kan gå videre. Det, der bare er kanten, er, at de argumenter, der hidtil har været om, hvorfor man ikke skal have et ligestillingsudvalg, er helt ude i hegnet. For man anerkender for det første ikke, at der er nogen problemer, og for det andet jo heller ikke, at ligestilling er en tværgående disciplin. Der har jo ikke været argumenteret for det. Man siger, at alle skal tænke på det. Herregud, vi har da et Finansudvalg, vi har et Økonomiudvalg, vi har et Miljøudvalg. Det er jo simpelt hen, fordi der er nogle discipliner, hvor det ikke er nok, at alle bare render rundt og tænker på det, for som vi alle sammen ved: Hvis det er alles ansvar, er det ingens ansvar. Og derfor er det meget vigtigt, at der kommer en forankring i ét udvalg.

Det andet, som man heller ikke har forholdt sig til, overhovedet ikke, er, at det her felt ikke kan udvikles, hvis ikke der kommer en faglig ekspertise, og det er det, vi ønsker med det her udvalg, nøjagtig på samme måde som vi ønsker det i forbindelse med alle de andre stående udvalg, f.eks. Miljøudvalget.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Det, som det her forslag handler om, er nedsættelse af et ligestillingsudvalg i Folketinget; det er jo det, det handler om. Og der er det så at vi som hovedbegrundelse har, at når nu Præsidiet har igangsat et arbejde med helt overordnet at se på antallet af udvalg i Folketinget, og hvilke opgaver der skal ligge i de enkelte udvalg osv. osv., synes vi, at det er helt naturligt, at dette spørgsmål indgår i det arbejde, frem for at man på forhånd tager stilling til ét udvalg.

Fru Lone Dybkjær for en kort bemærkning.

Jamen jeg synes da, det er helt fint, at det her indgår i arbejdet – man kunne jo sådan set godt have vedtaget det og så alligevel have kigget på en overordnet reform, for så havde man ligesom ligestilling på dagsordenen.

Det, som har været oplevelsen hos os, der har arbejdet med det her, i alle diskussionerne, er, at man ikke engang gider læse forslaget. Ja, sådan er realiteterne, og det kan jeg rolig sige, for dagens ordførere har jo ligesom ikke været involveret i den her diskussion om ligestillingsudvalget før frem til den her dag, og det er jo fint nok. Så appellerer jeg bare meget til, at man læser forslaget, og at man læser argumenterne for forslaget – og det har jeg ikke oplevet at regeringspartierne og Dansk Folkeparti for alvor har gjort – for ellers kommer vi i hvert fald ikke videre.

Tak. Hr. Flemming Damgaard Larsen.

I Venstre har vi naturligvis læst forslaget. Det har den tidligere ordfører, fru Inger Støjberg, inden hun blev minister. Det fremgår også helt tydeligt af den ordførertale, som fru Inger Støjberg holdt ved førstebehandlingen, at hun har læst forslaget. Jeg har også læst det adskillige gange. Jeg mener også, at jeg har forstået, hvad der står i det, men vi mener stadig væk helt overordnet, at vi bør afvente det arbejde, som Præsidiet har igangsat om udvalgsstrukturen i Folketinget.

Så er det fru Julie Rademacher med en kort bemærkning til hr. Flemming Damgaard Larsen.

Kære kolleger. Er det ikke træls, at vi skal have den her diskussion nu? Kan vi ikke godt indgå en eller en kontrakt, hvor vi så bliver enige om, at vi alle sammen stemmer for vores beslutningsforslag nu og her, og så skal vi nok som ligestillingsordførere fra oppositionen lade være med at sige meget mere? Desværre tror jeg ikke på, at det bliver tilfældet, og derfor bliver vi jo nødt til at påpege, at vi gerne vil have et ligestillingsudvalg. Selv Folketingets formand sagde mellem jul og nytår, at han gerne ville diskutere ligestilling. Men hvorfor er det så, at vi ikke kan få lov til at få et ligestillingsudvalg? Det undrer jeg mig virkelig, virkelig meget over. Så en gang til vil jeg godt spørge: Hvad er det, man er så bange for? Bangebukse i den borgerlige lejr, kom nu ud. Lad os nu få lov til at få vores ligestillingsudvalg, så vi også kan gå hjem snart.

Nu skal jeg ikke blande mig i debatten, men jeg blev trukket ind i den. Jeg vil bare spørge, om det tilsagn om ikke at sige mere dækker resten af valgperioden?

Der er ikke ønske om at svare på den korte bemærkning. Så er den næste, der har bedt om en kort bemærkning, fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeg har virkelig undret mig over, hvad der er argumenterne for, at man stemmer imod det her. Jeg synes, det er så mærkeligt. Det eneste argument, jeg har kunnet hive ud af den borgerlige lejr, er, at man synes ligestillingen er så vigtig, at den ikke skal placeres i et udvalg. For ligestillingen er så vigtig, at vi alle sammen skal tænke på den. Jeg kunne godt tænke mig at spørge Venstres ordfører, om vi skal nedlægge Miljøudvalget. For jeg synes, at miljø er rigtig, rigtigt vigtigt, og jeg synes, det er vigtigt, at vi alle sammen tænker på miljø, ikke kun dem, der sidder i Miljøudvalget. Så skal vi nedlægge Miljøudvalget, fordi det er så vigtigt?

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Jeg mener, at jeg indtil flere gange har argumenteret for vores synspunkter. De befinder sig på to niveauer. Det overordnede niveau er, at nu, hvor Præsidiet har igangsat et stykke arbejde om udvalgsstrukturen i Folketinget, mener vi, at det her spørgsmål skal indgå i det arbejde. Det er det overordnede.

Det underordnede synspunkt er, som jeg også sagde i min første tale, at ligestillingsspørgsmålet er universelt. Det går ind på lige fod med menneskerettigheder, frihedsrettigheder osv., og det er noget, alle udvalg skal interessere sig for. Det er noget, der skal være inde i alle de tankesæt, vi har gang i i vores udvalgsarbejde. Det skal ikke isoleres til, at det er en lille nørdet gruppe, der skal sidde i et bestemt udvalg og arbejde med det spørgsmål. Det er det underordnede spørgsmål. Men vent nu, til vi får set på det i den store sammenhæng i det arbejde, som Præsidiet har igangsat.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen for en kort bemærkning.

Jeg kan jo på den baggrund konkludere, at Venstres ordfører mener, at ligestilling er betydelig vigtigere end miljø. For argumentet er her, at vi ikke må få lov til at få et ligestillingsudvalg, fordi det er så vigtigt, at alle folketingsmedlemmer skal tænke på det hele tiden. Jeg kan forstå, at det samme ikke gælder for miljø. Jeg ville jo mene, at miljø er et meget, meget vigtigt område, som det er nødvendigt at vi tænker ind i alle sammenhænge.

Men selv om miljø er nødvendigt og vigtigt at tænke ind i alle sammenhænge, giver det stadig væk god mening, at der er et udvalg, der beskæftiger sig med det, der koncentrerer sig om det og sørger for, at der faktisk blive fulgt til dørs, når der kommer gode ideer. Det samme vil jeg mene gør sig gældende for ligestilling, men jeg kan forstå på Venstres ordfører, at miljø slet ikke kommer i nærheden af at være så vigtigt som ligestilling, for ellers ville miljø være for vigtigt til, at det behøvede et udvalg.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Menneskerettigheder er også meget vigtigt, frihedsrettigheder er også meget vigtigt, og jeg kunne også nævne andre områder. Men alligevel har vi ikke et menneskerettighedsudvalg her i Folketinget, vi har heller ikke et frihedsrettighedsudvalg her i Folketinget, og det kommer altså på linje med det.

Der er en kort bemærkning fra fru Kirsten Brosbøl, og det er stadig til hr. Flemming Damgaard Larsen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der ligesom er ved at udvikle sig sådan en linje i regeringens tilgang til ligestillingsspørgsmålet, for nu har vi jo faktisk lige hørt, at regeringen er i færd med at nedlægge ligestillingsafdelingen – den afdeling, der ellers har stået for den koordinerende, tværgående indsats i statsadministrationen på ligestillingsområdet – netop med argumentet om, at der skal være en central departemental afdeling, der koordinerer det tværgående arbejde omkring den ligestilling, som alle ministerier jo alligevel har ansvaret for også samtidig at arbejde med.

Er det den tankegang, der ligger bag det – og som hr. Flemming Damgaard Larsen har været heroppe og fortælle om – og som gør, at man nu er i gang med at nedlægge ligestillingsafdelingen og gøre den til et underkontor under Arbejdsmarkedsstyrelsen? Og er det så, fordi man netop siger: Vi behøver ikke at have en central afdeling, der koordinerer og laver det tværgående arbejde, tager det seje træk med at koordinere ligestillingsindsatsen og sørger for, at det, vi kalder mainstreaming, rent faktisk bliver praktiseret i de andre ministerier?

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Jeg ved ikke, hvilke overvejelser regeringen har gjort sig med hensyn til at indrette sig på området. Det, jeg ved noget om, er, hvordan vi bedst kan indrette os her i Folketinget for at fremme ligestillingen og mange andre tværgående forhold. Og det er det, man er ved at se på i det arbejde, som Præsidiet har igangsat. Det synes jeg vi skal afvente og så få en grundig drøftelse af det på det tidspunkt.

Fru Kirsten Brosbøl, kort bemærkning.

Grunden til, at jeg drager den parallel, er jo netop, at når vi stiller det her forslag om et ligestillingsudvalg, er det jo parallelt, fordi vi også synes, det er fantastisk vigtigt at have en ligestillingsafdeling, som foretager det koordinerende og tværgående arbejde i regeringens arbejde. Den parallel drager vi til Folketinget og siger: Har vi ikke også brug for et udvalg, der kan se på tværs, der kan tage den koordinerende rolle og sørge for, at ligestilling rent faktisk bliver indarbejdet på de andre områder?

Vi synes, det halter. Hvad synes Venstre? Vi har ikke fået et klart svar fra hr. Flemming Damgaard Larsen: Går Venstre egentlig ind for, at vi skal have et ligestillingsudvalg? Nu siger man, at det er parkeret osv., men hvordan vil Venstre forholde sig til det her forslag, når det nu skal drøftes fremad i processen? Synes Venstre, at det er en god idé eller ej? Eller vil hr. Flemming Damgaard Larsen bare have, at det stadig væk skal være sådan lidt spredt fægtning?

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Det, Venstre synes, er, at vi skal fremme ligestillingen. Alt det andet, vi har talt om, er, hvilke redskaber vi skal bruge i den anledning. Der er det, jeg siger: Nu er Folketinget i gang med at se på, hvordan vi kan få den mest hensigtsmæssige udvalgsstruktur her i Tinget, og der skal det så bygges ind, således at vi kan få fremmet ligestillingen mest muligt.

Det er hr. Heunicke.

Det er jo med fuld respekt, må man sige, at man som mand følger, hvordan hr. Flemming Damgaard Larsen fra Venstre næsten med dødsforagt går ind i den her debat. Men der stopper respekten så også, må jeg sige, for jeg er fuldstændig uenig i de argumenter, som bliver fremført fra Venstres ordførers side i den sag her.

Det får mig til meget klart og præcist at spørge: Tror hr. Flemming Damgaard Larsen og Venstre, at ligestillingen og ligestillingsarbejdet i Danmark vil fremmes eller vil lide skade, hvis det her forslag bliver vedtaget? Altså, vil et ligestillingsudvalg i det danske parlament, i det danske Folketing, gavne ligestillingen, eller vil det skade ligestillingen? Det tror jeg er det centrale spørgsmål her.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Jeg mener, at jeg nu har sagt det fire eller fem gange eller måske mere: Det her skal indgå i det arbejde, som Præsidiet har igangsat, hvor man helt overordnet skal se på, hvordan vi mest hensigtsmæssigt indretter os her i Folketinget. Der ønsker vi altså ikke at foregribe tingenes gang, men sikre, at ligestillingen kan stå så stærkt som overhovedet muligt.

Hr. Magnus Heunicke, kort bemærkning.

Det er åbenbart de små skridts politik her. Det er en lillebitte fremgang, men jeg synes da trods alt, at vi må kvittere for, at der er en lille åbning for, at det jo godt kan være, at det udvalgsarbejde, som Præsidiets mænd har igangsat, ender med noget, som Venstre måske vil kunne overveje at stemme for. Men der må man jo bare sige, at den her debat ikke er ny, og den er jo heller ikke en debat, som kun foregår i Danmark. Den foregår i alle andre lande i Europa, og jeg håber sandelig også, at man vil skele til det.

Jeg vil sige, at sagen jo må være, at Venstre som parti vel også må have en holdning til den her sag, som bliver diskuteret ikke kun i ligestillingsmæssige cirkler, men i hele Danmark, altså, hvad er holdningen til den her sag? I stedet for siger Venstre: Vi må bare vente at se.

Vi har jo haft den politik før fra regeringen, hvor man bare venter og ser på et kommissionsarbejde, og så kommer regeringen alligevel med sin egen politik. Så hvad er partiet Venstres holdning? Det er det, vi skal have frem her.

Jeg ved ikke, om alle har brevstemt, men jeg vil gøre opmærksom på, at vi helst skal være færdige inden den 7. juni. (Munterhed).

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Jeg vil godt sige til hr. Magnus Heunicke, at lige præcis det spørgsmål har jeg også svaret på nu op imod ti gange, og svaret er, at vi som udgangspunkt ønsker, at ligestillingsarbejdet er noget, der er helt bredt i alt arbejdet her i Folketinget, og ikke kun noget, man skal fokusere på med en smal kikkert. Vi skal have de brede briller på i den sammenhæng.

Fru Yildiz Akdogan med en kort bemærkning. Det er ikke som ordfører, det er en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg må indrømme, at jeg bliver lidt provokeret, når Venstres ordfører smiler så meget af de spørgsmål, der bliver stillet, for det her er faktisk et ret alvorligt emne. Man kan se det på rækken af talere, der gerne vil tage ordet og stille spørgsmål.

Jeg vil egentlig gerne følge op på min kollega hr. Magnus Heunickes spørgsmål. Hvor længe er det, vi skal vente, før man tager et skridt i retning mod et mere velfungerende udvalg med et demokratisk sigte? For det er jo lige så meget et spørgsmål om demokrati. Vi kan da ikke på nogen som helst måde ignorere halvdelen af den danske befolkning og så sige: Ligestillingen kan Økonomiudvalget, Erhvervsudvalget og Skatteudvalget tage sig af. Er det nok at sprede det ud over de forskellige udvalg? Kan vi ikke tage det mere seriøst og prøve at koncentrere det, fokusere på det og se på: Hvorfor skal vi have et ligestillingsudvalg? Er det på grund af, at det er et område, der er blevet forsømt i alle de år, eller er det måske, fordi det også er et spørgsmål om demokrati? Jeg vil især gerne have en kommentar til det demokratiske i det.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Til spørgsmålet om, hvor lang tid vi skal vente, inden man forholder sig til, hvordan vi skal indrette os her i Folketinget, vil jeg sige, at det kun er noget, Folketingets formand kan svare på. Og jeg er desværre ikke formand for Folketinget.

Fru Yildiz Akdogan.

Jeg vil gerne spørge ordføreren igen, hvis ordføreren ville lytte efter: Hvis man spreder alle de her opgaver ud, hvem skal så stå med ansvaret? Hvem skal vi gå til, når vi gerne vil pålægge området ligestilling? Hvordan skal vi fordele ansvaret?

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Ansvaret for ligestilling inden for f.eks. folkekirken er Kirkeudvalgets, ligestilling inden for undervisningsforhold tager Uddannelsesudvalget sig af, ligestilling inden for universitetsverdenen tager Videnskabsudvalget sig af osv., så de virkelig kan sætte fokus på det særegne område, de har med at gøre. Og det er så at implementere ligestillingen.

Så er det fru Meta Fuglsang for en kort bemærkning.

Hvis man kigger på, hvordan det indtil nu er gået i udvalgenes arbejde, må vi jo konstatere, at der ikke er ligestilling. Jeg går ud fra, at ordføreren mener, at udvalgene indtil nu har inddraget ligestilling i et eller andet omfang, fordi det er så oplagt og så vigtigt. Og så vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvordan synes ordføreren det går med den ligestilling? Går det godt nok i udvalgene, eller skulle man ikke prøve at finde på en anden løsning, når det ikke kan lade sig gøre, som det er nu?

Så går vi videre i ordførerrækken, og det er hr. Helge Adam Møller, der har bedt om ordet som ordfører.

På vej herop på talerstolen hørte jeg en – og så vidt jeg kunne høre, var det et af de kvindelige folketingsmedlemmer – der sagde: Er han ligestillingsordfører? Ja, det er han, i hvert fald i den her sag, og det var jeg også for 24 år siden, da vi havde en tilsvarende forespørgselsdebat om ligestilling i Folketinget – ikke lige om et ligestillingsudvalg, men om ligestilling i al almindelighed.

Dengang havde man en taletid på 10 minutter, og man havde for øvrigt kun ca. 6-8 forespørgsler om året, så man havde god tid til at forberede sig. Jeg kan stadig væk nøjagtigt huske de første 6-8 linjer i min tale. Jeg startede med at sige, at ligestilling har vi, og så citerede jeg det, der står over døren ned til ridebanen, som alle de, der bor dernede, ser hver dag. Der står en sentens af Grundtvig, der er 150 år gammel: Virk i fællig, men forskellig, drag til minde, mand er mand og kvinde kvinde. Det var én måde at udtrykke ligestilling på.

En anden måde, som jeg synes er lidt mere moderne, er at sige, at ligestilling har vi den dag, der er lige så mange kvinder på morgenflyet fra København til Stockholm, som der er mænd. Der er kommet flere i de 25 år, men ikke lige så mange.

Men lad mig så sige et par ord om det her forslag, og hvorfor vi ikke kan støtte det. Det er jo helt rigtigt, som der står i forslagets bemærkninger – og jeg vil sige til fru Lone Dybkjær, at jeg både har læst forslaget og bemærkningerne – at vi fik en ligestillingsminister første gang i 1999. Det konstaterer en af forslagsstillerne fru Lone Dybkjær jo netop også. Det var den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, hvis jeg husker rigtigt, der udnævnte ligestillingsministeren. Men heller ikke dengang lavede man et ligestillingsudvalg – hvorfor, ved jeg ikke.

Men min begrundelse er ikke, at ligestilling ikke er utrolig vigtigt, det er det – det er jo også derfor, vi diskuterer det så ofte i Folketinget og i forskellige udvalg – men der er jo mange emner, som også er vigtige, uden at vi har et udvalg om dem. Lad mig nævne nogle stykker. Hvem i dette Folketing synes ikke, at børn er vigtige? Har vi et børneudvalg? Nej. Hvem synes ikke, at ældre er vigtige? Har vi et ældreudvalg? Nej. Hvem synes ikke, at ytringsfrihed er vigtig? Har vi et ytringsfrihedsudvalg? Nej, det har vi faktisk ikke. Og hvad med sport? Det er vi nogle der også synes er meget vigtigt. Har vi et særligt sportsudvalg? Nej, det har vi ikke.

Et af de argumenter, der står i forslaget, er, hvorfor man ikke bare laver et 25. eller 26. udvalg og kalder det et ligestillingsudvalg. Men så kan man med lige så stor ret sige, at så skal vi også have et ældreudvalg, et børneudvalg, et ytringsfrihedsudvalg og et sportsudvalg, og så har vi 32 eller 33 udvalg. Og derfor minder jeg om – som vi også har skrevet i betænkningen – at ingen af de nordiske lande, vi sammenligner os med – Finland, Island, Sverige og Norge – har mere end 16 udvalg, og mange af dem har færre, for der samler man emnerne lidt mere i stedet for at sige, som vi her i Danmark har været tilbøjelige til at gøre, hver gang der er en ting, vi godt vil beskæftige os med: Et nyt udvalg. Og hvad betyder det for os folketingsmedlemmer? Det betyder, at vi alle sammen er medlem af 5, 6 eller 7 udvalg. Vi kan ikke passe dem, vi farer fra det ene til det andet. Så vores idé er, at vi godt vil behandle ligestilling endnu bedre ved at lave en udvalgsstruktur, så man behandler ligestilling som det vigtige emne, det er; en udvalgsstruktur, hvor der er bedre mulighed for både at tale ligestilling og sport, yngre, ældre og alle de andre emner. Det er vores begrundelse for at afvise forslaget.

Der er tre, som har bedt om korte bemærkninger. Det er fru Pia Adelsteen, fru Julie Rademacher og fru Lone Dybkjær.

Jeg skal blot spørge ordføreren, om han ikke kan bekræfte, at der i Finansudvalget ikke er nogen af venstrefløjens kvindelige medlemmer. Når det netop er venstrefløjen, der så brændende ønsker et ligestillingsudvalg, og som så brændende ønsker kvoteordninger i bestyrelser, kan det godt undre, at man så i Finansudvalget, det største, højeste og fineste udvalg, vi har i Folketinget, overhovedet ikke har en eneste venstrefløjskvinde repræsenteret.

Hr. Helge Adam Møller.

Jeg kan bekræfte den oplysning, men jeg er en af dem, der har den opfattelse – det har jeg altid haft, og jeg har tre søstre og ingen brødre – at det ikke har noget specielt med køn at gøre, om man sidder i Forsvarsudvalget eller i Finansudvalget eller i andet. Man skal vælge den, der har størst interesse for og er bedst til emnet, og så kan der indimellem være flere mænd og færre kvinder eller omvendt, det har jeg det fint med.

Så er det fru Julie Rademacher, kort bemærkning til hr. Helge Adam Møller.

Nu er jeg en af de få kvinder i Forsvarsudvalget, hvor jeg også har stiftet bekendtskab med hr. Helge Adam Møller. Det, som hr. Helge Adam Møller og jeg bl.a. har fundet ud af i Forsvarsudvalget, er, at vi rent faktisk også er enige om mange ting, og det er jo positivt, at man kan blive det på tværs af politiske partier. Men det illustrerer jo også netop – når det kommer bag på os, når vi sidder til en middag i forsvarsudvalgsregi – at det gavner demokratiet og de brede forlig og fokus på de forskellige områder, hvis vi har et udvalg på området. Nu nævner vi de 16 udvalg. Hvis jeg skulle lave 16 udvalg i et parlament, ville jeg helt klart stadig væk arbejde for, at vi også fik et ligestillingsudvalg. Det handler jo om prioritet. Det handler om, hvad det er, man gerne vil prioritere.

Jeg er af den overbevisning, at mænd og kvinder er forskellige. Jeg mener ikke, at vi skal være ens, men i et demokrati, hvor man gerne vil mangfoldighed, er det derfor også utrolig vigtigt, at alle er repræsenteret. I Norge og Sverige har man ligestillingsudvalg, så hvorfor kan vi ikke få et? I regi af et sådant vil jeg da glæde mig til også at spise middag med hr. Helge Adam Møller.

Hr. Helge Adam Møller.

Jamen se, hvis vi opnår det, som jeg i hvert fald er en af dem der meget gerne ser, nemlig markant færre udvalg med en lidt bredere opgaveportefølje, som de har i de øvrige nordiske lande, så kunne et af dem da meget vel blive et ligestillingsudvalg. Det er faktisk det, vi skriver i betænkningen. Hvis vi laver en ny, mindre udvalgsstruktur med færre udvalg, kan de enkelte folketingsmedlemmer passe deres udvalg bedre, og det enkelte udvalg kunne så også få lidt flere emner. Det kunne så være, at man fik ligestilling, børn, sport og måske forsvar i det samme udvalg, det ved jeg ikke, men det afviser jeg bestemt ikke.

Fru Julie Rademacher.

Så må jeg bare undre mig over, hvorfor man fra De Konservatives side med hr. Helge Adam Møller som ordfører ikke igennem hele processen har været langt mere positiv over for at få et ligestillingsudvalg. Men det kan jo være, at min opfordring fra tidligere skal falde igen. Hvis De Konservative nu skifter mening og vi kan få et ligestillingsudvalg i Folketinget, kan det også være, vi kan komme videre i teksten i aften, hvis vi bare sikrer, at forslaget går igennem. Det kan hr. Helge Adam Møller rent faktisk være med til at sikre lige nu, så vil det være tilfældet?

Hr. Helge Adam Møller.

Nej, det vil ikke være tilfældet. Som sagt ønsker vi færre udvalg og ikke flere, og imødekommer man det her, kan man imødekomme 5-6 andre, og så har vi 32 udvalg i stedet for at have 25, og så bliver arbejdet i udvalget ikke lige så godt, som det burde være.

Fru Lone Dybkjær, kort bemærkning.

Desværre kan vi jo ikke kalde ligestillingsministeren på banen. Det ville ellers være meget fristende, også i lyset af nogle af de bemærkninger, der er kommet, men så kan vi jo få et samråd om, hvordan regeringen planlægger ligestillingen. Alle de rygter, der kører i byen på det her område, betyder en betydelig neddrosling af hele ligestillingsarbejdet. Det er klart, at det gør det endnu mere nødvendigt, at der kommer et udvalg i Folketinget. Men det skulle være en kommentar til hr. Helge Adam Møller, ikke fordi jeg tror, det vil virke særlig meget, men mener hr. Helge Adam Møller virkelig, at hvis man får et ligestillingsudvalg – ligestilling er jo et bredt funderet område – kan man lige så godt få et børneudvalg, som er en isoleret aldersbestemt gruppe, eller et ældreudvalg, eller hvad ved jeg? Det er jo ikke sådan, at man kan mainstreame børn, eller at man kan mainstreame sport, eller at man kan mainstreame ældre. Jeg tror simpelt hen ikke, at hr. Helge Adam Møller har forstået et kvæk af, hvad hele mainstreamingtanken går ud på. Det er jo hele det, at ligestilling er noget, der gennemsyrer hele området. Det gør sport med al respekt ikke. Det gør børn med al respekt ikke. Det gør ældre med al respekt ikke. Det er en helt anden tværgående ting, ligesom miljø er.

Hr. Helge Adam Møller.

Jamen så må jeg nok konstatere, at vi er uenige på det område. Jeg mener – for nu at tage det eksempel helt konkret – at børn gennemsyrer hele samfundet. Det var det, fru Lone Dybkjær spurgte om, nemlig om jeg virkelig mente, at det gennemsyrede hele samfundet. Halvdelen af borgerne i dette samfund har børn boende hjemme. Jeg har selv to piger på 12 og 14 år, og om nogle år har jeg forhåbentlig nogle børnebørn, og de vil da gennemsyre hele min tilværelse. Vi laver da et samfund af hensyn til, at det skal være godt for vores børn. Jeg er da lige ved at sige, at en tredjedel af det, vi beskæftiger os med herinde, vedrører den generation, der er 18 år og nedefter. Det er dem, vi normalt kalder børn og unge. Og så er der alle dem på 60 år og over, som vi kalder de ældre. Det synes jeg da også gennemsyrer det danske samfund. Så det synes jeg sådan set godt man kan sammenligne, nemlig at det er spørgsmål, der er lige så vigtige som ligestilling.

Måske kan vi stramme debatten lidt op med hensyn til, om man p.t. er for eller imod. Fru Lone Dybkjær.

Nu må man jo ikke kommentere formanden, men man kan jo sige, at der jo også er nogle, der på et tidligere tidspunkt i stort omfang har bemægtiget sig talerstolen, og jeg konstaterer, at de, der får repressalierne, altså er dem, der diskuterer, om der skal være et ligestillingsudvalg eller ej.

Jeg synes da, at det er meget interessant, hvad hr. Helge Adam Møller siger, og det er meget tænkeligt, at vi skal begynde at tænke nogle helt andre menneskelige egenskaber og vurderinger ind i hele vores lovgivning. Det skulle ikke genere mig, hvis man i alt, hvad man lavede herinde i Folketinget, tog udgangspunkt i, at det skulle være barnets tarv, bare for at tage noget. Så skal jeg love og garantere, at København og ret mange andre steder ville blive affolket med hensyn til biler – eller afbilet, eller hvad det nu kan hedde – så hvis det er den diskussion, hr. Helge Adam Møller vil gå ind i, synes jeg, at det åbner nogle nye perspektiver, som jeg sådan set ikke er så ked af, men som jeg ikke helt har en fornemmelse af også driver den konservative politik i det daglige.

Tak. Så går vi tilbage til ordførerrækken, og der har jeg noteret fru Johanne Schmidt-Nielsen og fru Yildiz Akdogan, hvis det opretholdes, inden vi må lægge en spisepause ind.

Jeg vil starte med at sige til Venstres ordfører, der igen bemærkede, at ligestilling var for vigtigt til, at man skulle lave et udvalg om det, og som i den forbindelse sagde, at frihedsrettigheder også er så vigtigt, at det er noget, vi alle sammen skal beskæftige os med: Vi er i hvert fald nogle partier, der i Retsudvalget bruger mange kræfter på både menneskerettigheder og frihedsrettigheder, og jeg ved godt, at det ikke er alle i den her Folketingssal, der er så interesseret i de dele, men vi er nogle partier, som synes, at det er en ret væsentlig del af Retsudvalgets arbejde.

Da vi fik en ny ligestillingsminister – det var vi i parentes bemærket mange der var glade for – indledte ministeren sin tale med at sige: I Danmark har vi jo ligestilling undtagen for indvandrerne. Og det er klart, at hvis man har den tilgang til det her område, kan jeg godt forstå, at man tænker, at der ikke er behov for et ligestillingsudvalg. Altså, hvis man tænker, at der ikke er nogen problemer, er der måske heller ikke behov for et udvalg, men jeg synes, at den nye ligestillingsminister skylder de SOSU-assistenter, de sygeplejersker, de pædagoger, som sidste år strejkede, bl.a. på grund af ligeløn, en forklaring.

Hvad er forklaringen på, at der er 18 pct. lønforskel mellem mænd og kvinder, hvis vi har ligestilling i Danmark? Jeg kunne godt tænke mig at få den forklaring, og det er jeg sikker på at der også er mange af SOSU-assistenterne , sygeplejerskerne og pædagogerne der godt kunne tænke sig en forklaring på. Der er ingen gode argumenter for at være imod et ligestillingsudvalg. Og jeg synes, det er trist at høre den borgerlige fløj stå her på talerstolen og sige, at det er, fordi ligestilling er for vigtigt. Hvis man mente noget med løfterne om ligestilling, hvis man mente noget med de mange taler, der bliver holdt om ligestilling, var det mindste, man kunne gøre, at nedsætte et ligestillingsudvalg.

Så er det fru Yildiz Akdogan som privatist.

Når man ser på definition af ligestilling, handler definitionen om, at man skal sikre, at alle har samme muligheder, at alle får lige løn og pension, uddannelse og jobudvikling. Fru Lone Dybkjær nævnte, at hvis man ikke ønsker at forbedre lønforholdene, hvis man ikke ønsker en forbedret pension, og hvis man generelt ikke ønsker lige muligheder for begge køn, skal man ikke debattere emnet. Men det gør vi jo. Vi vil gerne have lige muligheder for begge køn, og derfor ønsker vi også at debattere emnet, og derfor ønsker vi også, at det her emne bliver koncentreret, så man kan arbejde med det meget mere seriøst i et ligestillingsudvalg.

For mig er det her også et spørgsmål om demokrati. Jeg synes, at det er et problem, at vi har et demokratisk parlament, hvor vi ikke tager ligestillingsdebatten alvorligt, og at vi ikke har et område, hvor vi kan sætte fokus på, hvorfor det er vigtigt i dagens Danmark anno 2009 at sætte fokus på ligestilling. Jeg synes, at den nuværende ligestillingspolitik er meget …

Der foregår forhandlinger, så jeg beder om, at man afventer, at mødet er slut, før man giver udtryk for øvrige synspunkter end dem, der kommer fra talerstolen. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg synes, at det er meget useriøst, og at det er meget bredt, og at det ikke bliver taget alvorligt nok, når man ikke ønsker at nedsætte et ligestillingsudvalg. Jeg synes også, at ligestilling bliver systematisk nedprioriteret af den her regering. Vi har lige oplevet, at den nuværende ligestillingsafdeling under Socialministeriet nu kun skal være en lille underafdeling under Beskæftigelsesministeriet. Men ligestilling er jo ikke bare kun beskæftigelsespolitik, ligestilling er meget mere end det. Så ud fra et demokratisk aspekt har vi virkelig en udfordring i dag.

Kan vi som et moderne samfund, der værdsætter menneskerettigheder og lighed og frihed højt, være det bekendt, at vi ikke har et ligestillingsudvalg, der også sætter fokus på den anden halvdel af befolkningen, netop kvinderne? Jeg synes, at det er et problem, og derfor vil jeg egentlig også gerne høre, hvordan den nye ligestillingsminister synes om, at vi har et område, der i den grad er systematisk underprioriteret og i den grad er forsømt, og at når vi så i dag tager debatten op, sidder halvdelen af mændene i salen – med al respekt – og fniser. Kan vi være det bekendt i et demokrati? Det kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre hvad ligestillingsministerens holdning var til.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Det betyder, at vi går til afstemning.

Vi skal stemme om den endelige vedtagelse af beslutningsforslag nr. B 114, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For forslaget stemte: 47 (S, SF, RV, EL og LA), imod stemte 56 (V, DF og KF), hverken for eller imod stemte: 0.

Forslaget til folketingstingsbeslutning er forkastet.

(Talen er under udarbejdelse)