(Ordfører)
Line Barfod(EL):
Andre ordførere har også været inde på, at det her jo er noget blandet, og at man bør se på, om ikke forslaget skal deles op.
I forhold til den første del af forslaget er vi i Enhedslisten imod det her med, at man behandler det sociale område, som var det en markedsplads, og at det, man ser på, er, hvor meget de tilbud, som folk har behov for, koster, hvad enten det er børn eller unge eller handicappede eller andre, der skal have et sted at bo - et tilbud, hvor man kan tage sig af dem - at det skal afgøres, som hvis det var en vare, der skulle handles. Vi synes, det burde være nogle faglige og nogle sociale hensyn, der lå til grund for det. Når det så er sagt, synes vi også, det er vigtigt, at man har en mangfoldighed af forskellige tilbud, og vi synes, det er rimeligt, at det er den visiterende kommune, der betaler, og vi synes, det er rimeligt, at man opgør den pris, når man nu har det her system, på en ordentlig måde.
Så den første del af forslaget vil vi godt kunne støtte. De to andre dele kan vi så ikke støtte, og det taler jo så også for en opdeling, som andre har været inde på.
Vi kan som sagt ikke støtte de to andre dele, og jeg vil så først komme ind på det her med husstandens oplysninger. Jeg er helt med på de spørgsmål, som bl.a. fru Lise von Seelen rejste, angående, at det skal være meget tydeligt, hvad afgrænsningen er. Men jeg mener også, det er et problem, at det er uden samtykke. Jeg forstår simpelt hen ikke formålet med, at det skal indhentes uden samtykke. Det tager ikke lang tid at få folk til at give et samtykke, og det vil jo typisk være en betingelse for, at man kan få friplads i daginstitutionen, eller at man kan få boligstøtte, eller hvad det nu er, at man giver det samtykke til, at oplysningerne kan indhentes. Derfor forstår jeg simpelt hen ikke, at det skulle være nødvendigt at indhente de oplysninger uden samtykke, altså ved registersamkøring.
Der bliver efterhånden lavet så mange registersamkøringer, og der er så mange steder, hvorfra man indhenter oplysninger uden samtykke, så det er ved at være en illusion med den persondatalov, som vi brugte så lang tid på at få igennem i Folketingets Retsudvalg, netop fordi vi mente, det var vigtigt at sikre privatlivets fred, og at det var vigtigt at sikre, at alle, der er ansat i det offentlige, ikke bare har adgang til alle oplysninger om borgerne. Derfor mener jeg altså, at man en gang til skal se på, om ikke man kan ændre det til, at der kun kan indhentes oplysninger med samtykke.
Den tredje del er så det her med de boligsøgende, hvor der er spørgsmålet om, hvad formålet overhovedet er med det. Også Lejernes Landsorganisation, Landsforeningen SIND og andre er inde på i høringssvarene, hvad formålet er med, at man skal have mulighed for at indhente så mange forskellige oplysninger om folk, fordi de skal have en bolig i det almene byggeri. Det er altså svært at forstå, hvorfor det er nødvendigt, at der skal kunne indhentes personfølsomme oplysninger hos læger og alle mulige andre, især fordi de, der sidder og afgør, om man får en bolig, jo ikke nødvendigvis er nogen, som man har noget som helst forhold til, hvis man har nogle sociale problemer, er psykisk syg eller andet, som der bliver indhentet oplysninger om. Det er svært at forstå, hvorfor de medarbejdere, der har med den kommunale boliganvisning at gøre, skal have adgang til så følsomme oplysninger om folk. Så vi er inderligt imod, at man giver den mulighed.
Der er som sagt noget, vi kan stemme for, og der er noget, vi kan stemme imod, og derfor bliver vores samlede indstilling, at vi er imod forslaget, hvis ikke det bliver delt op.