Justitsministeren(Lene Espersen):
Jeg vil da gerne takke et helt enigt Folketing for den meget brede opbakning, der er til lovforslaget. Det er jo et lovforslag, som er fremsat meget sent i folketingssamlingen og dermed fremsat som udgangspunkt til præsentation. Men såfremt Folketinget og ikke mindst Folketingets Retsudvalg skønner, at sagen også kan færdigbehandles i denne folketingssamling, vil jeg selvfølgelig være meget taknemlig for det.
Emnet, som vi behandler her i dag, nemlig skærpelse af straffen for sager om seksuelt misbrug af børn, er et meget alvorligt emne, som mange ordførere har været inde på. Vi har fra regeringens side valgt at gå ind og meget grundigt evaluere, hvorledes de strafskærpelser, der blev gennemført i 2002, har virket i praksis.
Baggrunden for dette lovforslag er simpelt hen, at regeringen ikke har fundet, at den strafudmåling, der har fundet sted, fuldt og helt dækker det, som har været intentionerne bag strafskærpelserne tilbage i 2002 - i hvert fald som vi har fornemmet det. Derfor bliver der nu indsat en bestemmelse i straffeloven, hvorefter det ved udmåling af straffen for overtrædelse af straffelovens § 222 om samleje med børn under 15 år skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig adgang til samleje ved udnyttelse af en fysisk eller psykisk overlegenhed.
Det er klart, at vores udgangspunkt har været, at det, at børn bliver lokket eller overtalt ind i et seksuelt forhold med en voksen, der er meget ældre end den pågældende, har vi valgt at se på på den måde, at det er børn, der ikke helt frivilligt indgår i det forhold, og dermed kan man også sidestille det med de groveste former for voldtægter. Derfor er udgangspunktet også, som det er det i sager om fuldbyrdet overfaldsvoldtægt, hvis der er tale om et enkelt tilfælde, at straffen skal ligge i niveauet 2 år og 6 måneders fængsel, hvilket er normalstraffen for en fuldbyrdet overfaldsvoldtægt.
Vi mener, at det er rigtigt som samfund meget klart at sige fra over for disse former for udnyttelse at børn, og vi mener faktisk også, at lovforslaget med baggrund i dette i højere grad vil medvirke til at opfylde de intentioner, som vi egentlig allerede tilbage i 2002 opstillede, hvor selve strafferammen blev hævet på det her område. Som jeg har hørt alle ordførerne, har alle været enige i lovforslagets indhold og intentioner, og jeg vil blot komme med nogle få kommentarer til noget af det, nogle af ordførerne har været inde på; bl.a. er der flere ordførere, der har været inde på spørgsmålet om, hvorvidt og hvorledes de nuværende behandlingstilbud vil kunne fortsætte. Jeg vil sige, at det naturligvis er udgangspunktet, at de skal fortsætte og virke. Der er jo ikke nogen tvivl om, at det ikke er nok at frihedsberøve disse personer, det er af absolut lige så stor vigtighed at sikre, at de pågældende personer rent faktisk bliver behandlet, så de ikke begår de samme forbrydelser, den dag de har afsonet deres straf, og Kriminalforsorgen vil følge området tæt.
Fru Colette L. Brix var inde på spørgsmålet om medicinsk kastration, som er noget, der alene er reserveret til de særlig slemme tilfælde, hvor man kan sige, at det er den sidste udvej. Også på det område har regeringen tilkendegivet, at det naturligvis er noget, vi er indstillet på at se på. Men det, der er vigtigt for mig at få understreget i dag, ikke mindst fordi der har været nogen offentlig debat om det, er, at hvis den medicinske kastration skal virke, således at den pågældende rent faktisk ikke begår overgreb, er det ikke nok at hælde medicin i folk. Man bliver nødt til at følge det op med psykoterapi, der betyder, at man taler med vedkommende og får vedkommende til at forstå, at den måde, vedkommende tænker på oppe i hovedet, ikke er rigtig.
Der er nogle, der har været inde på tankegangen om, at man bare tvangsmæssigt kunne hælde noget medicin i folk, og så ville problemet være løst. Men jeg må sige, at al erfaring viser, at den behandling, der hidtil har været inden for det her område, simpelt hen ikke virker, hvis ikke den kombineres med, at man også taler med den pågældende og får den pågældende til at indse, at det er den pågældende, der er noget galt med, og ikke barnet. Men jeg er selvfølgelig meget optaget af, at vi sørger for, at de behandlingstilbud, der måtte være, og som rent faktisk virker, bliver foldet ud, og det er da også det, der er baggrunden for, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti har udvidet antallet af pladser til netop at give dette tilbud.
Men jeg vil gerne takke Folketinget for den meget positive behandling, der har været af lovforslaget, og jeg håber, at der, såfremt der er mulighed for det i Folketingets Retsudvalg og i Folketinget, også bliver en mulighed for, at lovforslaget kan få en endelig behandling i Folketinget inden Folketingets sommerferie.