(Ordfører)
Per Clausen (EL):
Når jeg godt vil knytte nogle bemærkninger til andenbehandlingen af det her forslag om biobrændsler, hænger det sådan set sammen med, at vi havde en ganske udmærket og fornuftig debat ved førstebehandlingen af forslaget.
Man kan sige, at den fornuftige debat tilsyneladende ikke har sat sig spor i de øvrige partiers stemmeafgivning her ved andenbehandlingen, men jeg synes, at det er vigtigt at understrege, at det her forslag er et forsøg på at tage udgangspunkt i den erkendelse, som har bredt sig blandt mange mennesker i de senere år, om, at biobrændsler ikke er løsningen på problemet med at sikre en reduktion af CO2-udslippet i forbindelse med vores transportsektor, at biobrændsler, når vi taler om at opnå den maksimale effekt både i forhold til at reducere CO2-udslippet og i forhold til klimaændringer, er en uhensigtsmæssig og dårlig metode, og at der findes en række bedre metoder, f.eks. at satse på at få transporten i Danmark og i Europa til at køre på el, som bliver produceret af vedvarende energi.
Når man taler om biobrændstof, er der altså hverken tale om en god, fremtidsorienteret løsning eller en løsning, man er nødt til at vælge, fordi man ikke har andre muligheder.
Det fremgår af betænkningsbidraget, at Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre er enige med Enhedslisten i de her grundsynspunkter, og hvis man går ind og kigger nærmere på den linje, som regeringen for tiden forsøger at få igennem i EU, kan man også der konstatere en grundlæggende skeptisk holdning over for biobrændsler, og det synes jeg er en god og vigtig pointe.
Så kan man jo stille spørgsmålet: Hvorfor opretholder Enhedslisten så et forslag om, at man ikke skal vedtage lovgivning, der fremmer brug af biobrændstof i transportsektoren, ikke skal give offentlige forskningsmidler til ny forskning i førstegenerationsbiobrændstof og meddele Europa-Kommissionen, at Danmark vil anvende reelt vedvarende energikilder til at opfylde EU's mål om besparelser i CO2-udledningen fra transportsektoren? Hvorfor opretholder vi det synspunkt som noget, man skal stemme om, i en situation, hvor der faktisk på en række områder er positive tilkendegivelser fra andre partier, også de partier, som har været meget underlagt ikke bare landbrugslobbyen, men også en række andre industriers meget aktive arbejde for at fokusere på biobrændstof?
Det gør vi, for på trods af den kritiske holdning, der er fra regeringens side og fra de øvrige partiers side i Folketinget, er det stadig væk sådan, at biobrændstof er et vigtigt led i EU's energipolitik og dermed også et vigtigt led i Danmarks energipolitik. Det er faktisk et af de få områder, hvor man har klare og utvetydige mål for, hvor langt man skal nå, og det er jo underligt, at man vælger at bruge biobrændstof, som miljømæssigt er utilstrækkeligt, og som har en lang række sociale og andre negative effekter i tredjeverdenslande, som et område, hvor man fastholder at der skal være faste mål.
Det, der så har været synspunktet fra Socialdemokraternes, SF's og Det Radikale Venstres side, har været, at selv om de måske langt hen ad vejen er enige med os i vores synspunkter, er de uenige i den taktik, vi anvender, som nogle kalder en national taktik. Det skal dog siges, at det er en national taktik, der er båret af langt over 100 miljø- og græsrodsorganisationer jorden over, som forsøger at rejse den her debat.
Man har i stedet for sagt, at det, vi skal have, er en EU-certificering. Men det, man kan konstatere på nuværende tidspunkt, er, at de udspil, der ligger til en certificering i EU, er fuldstændig utilstrækkelige, og det siger jeg ikke bare, fordi samtlige danske miljøorganisationer siger, at de er utilstrækkelige. Det siger jeg, fordi det siger regeringen sådan set også selv, og regeringen stiller også nogle krav til forbedringer. Disse forbedringer er måske ikke radikale og vidtgående nok, men hvad der er langt værre, er, at når man stemmer det her forslag ned, har man ingen anelse om, hvordan det skal lykkes at få skruet en certificeringsordning i EU sammen. Derimod ved man, at kravene om, at man skal bruge biobrændstof i fremtiden, stadig væk står ultimativt i EU's politik, og at alle forsøg på at komme ud af det i hvert fald indtil nu er mislykkedes.
Derfor synes vi jo, at en vedtagelse af vores beslutningsforslag kunne danne et udmærket udgangspunkt ikke kun for at tage nogle nationale tiltag, men selvfølgelig også for at rejse den her diskussion med forøget kraft i forhold til EU.
Sådan ser det ikke ud til at gå, men jeg vil i hvert fald ønske, at de partier, som, i forbindelse med at de stemmer det her beslutningsforslag ned, har lagt meget vægt på, at de vil sikre, at der kommer en certificeringsordning i EU, som både betyder, at man kun får biobrændstoffer, som har en samlet sluteffekt, som er stor og tydelig, og som ikke har negative effekter af social og miljømæssig karakter i tredjeverdenslande, står fast på det, og at de også står fast på den meget klare modvilje, som både klimaministeren og i hvert fald de fleste af Folketingets partier har givet udtryk for i forhold til at anvende ting, der kunne bruges som fødevarer eller som foder til dyr, der senere kan producere eller blive fødevarer, til at producere benzin med. Jeg håber, at man står fast på den modvilje og de tilkendegivelser, man er kommet med i forbindelse med vores forslag, i det videre forløb. Diskussionen om biobrændstof er i hvert fald ikke slut her i dag.