Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 61:

Forslag til folketingsbeslutning om kvalitetskrav til private uddannelser.

Af Christine Antorini (S) m.fl.

(Fremsættelse 20.02.2008).

Forhandling

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Forhandlingen er åbnet. Undervisningsministeren.

Undervisningsministeren(Bertel Haarder):

Regeringen anser beslutningsforslaget for velment, men unødvendigt, bl.a. fordi markedsføring af private uddannelser allerede er omfattet af lov om markedsføring, der omfatter regler om god markedsføringsskik, men jeg vil gerne medvirke til at undersøge, om der er behov for bedre vejledning til borgerne på dette område.

Forslagsstillerne foreslår bl.a. en ny lovgivning, så private kurser og lignende kun må betegnes som uddannelser, såfremt de pågældende forløb lever op til, hvad forslagsstillerne kalder tilsvarende og godkendte uddannelseskrav, og det er Undervisningsministeriet, som ifølge forslaget skal varetage dette tilsyn.

Jeg vil gerne understrege, at hvis forslaget vedtages, vil det være en ganske voldsom indskrænkning af muligheden for at drive erhvervsvirksomhed inden for undervisning, for hvis de private uddannelser skal leve op til kvalitetskravene for de offentligt regulerede, men uden at modtage offentlig finansiering, vil de jo reelt få karakter af offentlige uddannelser, men med fuld brugerbetaling.

Hvilke uddannelser skulle i givet fald være omfattet af tilsynet? Forslaget fremhæver især private frisøruddannelser og private uddannelser inden for kosmetik og psykoterapi, men samtidig fremgår det, at disse uddannelser efter forslagsstillernes mening slet ikke er sammenlignelige med de godkendte uddannelser, måske dog bortset fra en vis navnelighed. Det illustrerer jo meget godt, at den påtænkte tilskudsordning ikke vil blive nem at administrere.

Jeg forstår det sådan, at forslagsstillerne vil hindre, at der er underlødige uddannelsesudbud på uddannelsesmarkedet. Efter regeringens opfattelse kan begrænsninger af adgangen til at drive en bestemt virksomhed somme tider være på sin plads, hvor der er tale om at beskytte væsentlige sikkerheds- og sundhedsmæssige interesser ud fra samfundsmæssige hensyn, men det er svært at sige, at sådanne hensyn spiller ind her.

Undervisningsministeriet har en web-portal, som hedder Uddannelsesguiden.dk. Denne tjeneste indeholder oplysninger om flere end 2.000 uddannelser og job i Danmark. Den indeholder kun offentlige uddannelser eller uddannelser, der er offentligt godkendte, herunder private uddannelser med SU-godkendelse, altså hvor deltagerne kan modtage statens uddannelsesstøtte. Borgerne har på denne måde en let adgang til at undersøge, om bestemte uddannelser er underlagt kvalitetskrav fra en offentlig myndighed eller ikke. Er man altså i tvivl om, om uddannelsen svarer til det, som det offentlige normalt ville kræve, kan man gå ind på uddannelsesguiden og se, om uddannelsen findes der. Hvis den ikke findes der, må borgeren gøre op med sig selv, om man så tør binde an med den, og det vil være klogt at se sig grundigt for. Det er det jo altid, når man køber ind på det private marked.

Jeg kan oplyse, at private uddannelser naturligvis skal opfylde kvalitetskrav, hvis de uddannelsessøgende skal have statens uddannelsesstøtte, og deri ligger jo en regulering, og vi har jo haft mange debatter i Folketinget og Folketingets Uddannelsesudvalg om, hvorvidt den ene eller den anden uddannelse nu bør godkendes eller bør fratages sin SU-godkendelse.

Forslagsstillerne foreslår også, at Forbrugerombudsmanden skal udarbejde retningslinjer for god markedsføringsskik i forbindelse med private kurser og private uddannelser. Begrundelsen er, at det ud fra et markedsføringsaspekt er uacceptabelt, at private kurser markedsføres som ordinære uddannelser, som følger ministeriets bekendtgørelser uden faktisk at gøre det.

Jeg kan oplyse, at markedsføringen af private uddannelser er omfattet af lov om markedsføring, det vil sige, at en erhvervsdrivende, der sælger en privat uddannelse til eksempelvis frisør, ikke må anvende vildledende eller urigtige angivelser af uddannelsens indhold, og derfor kan Forbrugerombudsmanden allerede af egen drift eller efter klage behandle spørgsmål om markedsføring af både private uddannelser og de tjenesteydelser, som uddannelserne tager sigte på. Han kan også fastsætte retningslinjer for god markedsføringsskik med hensyn til uddannelser.

Jeg vil gerne give et tilsagn om at søge oplyst til brug for udvalgsbehandlingen, om Forbrugerombudsmanden finder anledning til at udarbejde sådanne retningslinjer, for uddannelsesmarkedet er jo blevet særdeles omfattende og broget - det har forslagsstillerne jo ganske ret i. Det er umiddelbart mit indtryk, at der ikke er et massivt problem, og at der ikke er et indlysende behov, men jeg er som sagt klar til at spørge Forbrugerombudsmanden.

Så foreslår forslagsstillerne også en autorisationsordning, så alle, der uddannes i behandling med direkte menneskekontakt, skal autoriseres eller på anden måde officielt godkendes til at udføre den pågældende behandling. Begrundelsen er, at det er uforsvarligt, at erhvervsdrivende kan betegne sig som kosmetologer, frisører, psykoterapeuter m.v. uden at have de reelle faglige kompetencer til at udføre f.eks. laserbehandling, klipning, farvning af hår, psykoterapi osv.

Som nævnt rummer markedsføringsloven allerede regler om god markedsføringsskik, som omfatter markedsføring af de omtalte tjenesteydelser. Regeringen finder derfor ikke, at der er behov for det skitserede udvalgsarbejde, for der er allerede en omfattende regulering af retten til at udøve de erhverv, som på baggrund af bl.a. sundhedsmyndighedernes viden og erfaringer er vurderet til at kræve autorisation eller lignende godkendelse. Udviklingen på området overvejes allerede ud fra sundhedsfaglige hensyn af sundhedsmyndighederne.

Til brug for den videre behandling af beslutningsforslaget vil jeg gerne give tilsagn om at tilvejebringe oplysninger om de nuværende lovregulerede erhverv, hvis det er noget, der efterspørges.

Jeg sætter altså ikke spørgsmålstegn ved intentionerne, jeg forstår godt anledningen, men jeg mener, vi har de redskaber, som er nødvendige i øjeblikket til at kunne betjene borgerne med rimelig vejledning.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Ja tak. Der er en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Christine Antorini(S):

At der er kommet et nyt marked, kan vi jo se, for inden for de sidste 3-4 år er der alene inden for frisørområdet kommet, så vidt jeg kender til det, fire private såkaldte frisørskoler. Så det er jo et marked, der er, vil jeg sige, i eksplosiv vækst, når man tænker på, at det i øvrigt er en uddannelse, man kan få via det ordinære erhvervsuddannelsessystem.

Jeg vil gerne kvittere for, at ministeren vil undersøge, om der kan gøres mere i forhold til markedsføring, for det er jo et af de helt store problemer. Vi er en del af den samme forligskreds, så vi ved jo godt, at der er stærk adgangsbegrænsning netop på de her uddannelser - alt for mange søger i forhold til, hvad arbejdsmarkedet kan tage. I stedet for bliver disse piger, som det ofte er, lokket til at betale mellem 60.000 og 80.000 kr. for et kursus, som de bagefter i øvrigt ikke kan blive ansat på, fordi det faktisk er sådan, at frisørmestrene ikke vil have uuddannet arbejdskraft. Derfor er det jo et problem, vi er nødt til at tage højde for i uddannelsessektoren.

Derfor vil jeg gerne spørge ministeren, om det virkelig kan være rigtigt, at ministerens eneste svar på det her er: Jeg kan godt se, at der kan være nogle problemer, men vi kan ikke gøre noget. Sagens kerne er jo, at der er rigtig, rigtig mange unge piger, der bliver snydt til noget, som de tror er en uddannelse, men som de i realitetens verden ikke kan bruge, fordi der ikke er et arbejdsmarked, der vil ansætte dem.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak. Så er det ministeren.

Undervisningsministeren(Bertel Haarder):

Der er jo ingen tvivl om, at de, der brænder for at blive frisør, i første omgang søger ind på den offentligt betalte frisøruddannelse, for det sparer jo, som det fremgår af spørgsmålet, op til 60.000 kr. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at de pågældende vil være fuldstændig klar over, at de, hvis de søger en privat uddannelse, går ud på tynd is, hvor de så at sige er på deres egen galej, og hvor de skal se sig grundigt for. Og der kan heller ikke være mange, der er i tvivl om, at en sådan privat uddannelse ikke nødvendigvis giver den samme kompetence og mulighed for ansættelse som en offentlig uddannelse.

Så jeg tror ikke, at de unge vil være meget i tvivl om, at de løber en risiko, hvis de melder sig ind på en privat uddannelse, men mange af dem har selvfølgelig en drøm om at blive selvstændige.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak. Så er det fru Christine Antorini.

Christine Antorini(S):

Jeg vil gerne give undervisningsministeren nogle eksempler, fordi det er virkelig noget, der går til hjertet i forhold til, hvordan der bliver lavet falsk markedsføring. Jeg har her en brochure, og den er fra den private frisørskole i Aalborg, som påstår, at man kan blive organiseret i fagforeningen, men det kan man ikke, og at man kan deltage i internationale frisørkurser, men det kan man heller ikke, for der skal man nemlig have en rigtig uddannelse. Der står, at uddannelsen på 1 år er tilrettelagt efter Undervisningsministeriets bekendtgørelser, men det gælder jo altså en frisøruddannelse, der varer 4 år. Der står her, at eksamen bliver afholdt efter retningslinjer, der udgives af Undervisningsministeriet - og jeg citerede. Det er Undervisningsministeriet, der lægger navn til alt det her. Men det er fup og fidus, det passer ikke.

Gør det ikke indtryk på ministeren, at man kan slippe af sted med det over for de unge? Jeg kan godt forstå, at de misforstår det, altså om det her er en ordinær uddannelse eller ej.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak. Så er det ministeren.

Undervisningsministeren(Bertel Haarder):

Jeg synes, at det eksempel, som nævnes her, er et oplagt eksempel at forelægge Forbrugerombudsmanden. Hvis han siger, at det kan han intet gøre ved, for vi lever i et frit land, og at det ikke er omfattet af reglerne om markedsføring, så synes jeg, at vi skal tage en dialog om, hvad vi så gør. Men jeg er sikker på, at han vil sige: Dette er ganske enkelt ulovligt. Men lad os lade det komme an på en prøve.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak til undervisningsministeren. Vi går i gang med ordførerrækken, og den første er fru Malou Aamund fra Venstre.

(Ordfører)

Malou Aamund(V):

Jeg kan forstå, at baggrunden for beslutningsforslaget om kvalitetskrav til private uddannelser er, at en række unge oplever, at udbydere af private uddannelser vildleder dem til at tro, at de kan få en ordinær uddannelse, når virkeligheden reelt er en anden. Det betyder, at hvis man er meget ukritisk, ikke har undersøgt sagen grundigt og viser blind tillid, tror man måske som i det nævnte eksempel, at man kan blive frisør på 1 år i stedet for 4. Og det er da en uheldig situation, når man så vågner op til virkeligheden.

Socialdemokratiet foreslår så, at løsningen på problemet er, at de pågældende kurser kun må kaldes uddannelse, hvis de lever op til godkendte krav, og at man fra statens side skal føre tilsyn med de private uddannelser.

Det er selvfølgelig en uheldig situation, at unge på det private marked kan opleve, at et kursus eller en uddannelse ikke helt lever op til forventningerne, men det her er jo dybest set et spørgsmål om, hvor staten har et ansvar. Vi mener, at staten har et ansvar for de offentlige uddannelser, og staten stiller også krav efter SU-loven til de private uddannelser med offentligt tilskud, men at gå ind og kontrollere og føre tilsyn med det private kursus- og uddannelsesmarked er meget vidtgående. Det vil vi i Venstre ikke støtte.

Det, Socialdemokratiet reelt foreslår, er, at ordet uddannelse skal være en beskyttet titel, og hvis det var tilfældet, ville det altså ikke være så lidt, man skulle ind og kontrollere. Hvad med private virksomheder, der også har uddannelser - skal staten ind og føre tilsyn med dem? Ordet uddannelse er jo en kombination af undervisning, dannelse og opdragelse, og der kan man så diskutere, om det er tilfældet for de kurser, som vi nu taler om. Jo, jeg vil medgive så meget, som at betydningen af ordet da også er, at aktiviteten er organiseret, systematisk og kompetencegivende.

Men den daglige brug af ordet uddannelse er så generel og bred, at det er urealistisk at tro, at man kan føre tilsyn med alle udbydere, der kalder deres tilbud noget med uddannelse. Så tror jeg dybest set ikke, at ministeriet ville kunne bestille andet end at gå og føre tilsyn med dem.

Til gengæld kan det være, at forslagsstillerne har ret i, at det er relevant at kigge på markedsføringsloven for at se, om udbyderne har vildledt de unge. Så i udvalget må vi kigge på omfanget og diskutere, om der er behov for klare retningslinjer for markedsføring af uddannelserne, så vi undgår, at en række unge tror, at de har en adgangsbillet til en fremtid på arbejdsmarkedet, når situationen viser sig at være en helt anden.

Jeg vil godt understrege, at lovgivningen allerede er der, så Venstre afviser det samlede beslutningsforslag.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Ja tak. Der er en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Christine Antorini(S):

Vi er faktisk meget optagede af, at der kan være et levedygtigt privat kursusmarked, for det er meget vigtigt, at man kan have forskellige måder at få viden på. Men det problem, som vi påpeger her, kan jo altså nemt løses ved, at vi siger, at hvis man vil kalde det, man udbyder, for en uddannelse, så er der nogle beskrivelser af tilsvarende offentlige uddannelser, som man skal leve op til. Hvis man ikke kan leve op til det regelsæt, der er, herunder et tilsyn fra Undervisningsministeriet, kan man jo kalde det for et kursus - så er det løst. Så det er jo ikke så svært.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge Venstres ordfører, fru Malou Aamund, som jo kender det private erhvervsliv godt, om det, man er meget optaget af i de mange, mange ordentlige virksomheder, der er, nemlig hvordan der kan være en fair konkurrence. Fair konkurrence er, at man kan gennemskue det marked, der er, så man som forbruger kan foretage et oplyst valg. Derfor er man ude på markedet også meget optaget af, at der ikke kan ske vildledning.

Vi har i beslutningsforslaget beskrevet en række eksempler, der jo dokumenterer, at der i den grad foregår vildledning inden for det her vildtvoksende kursusmarked. Jeg hørte ikke rigtig Venstres ordfører komme med nogen bud på, hvad vi skal gøre for, at der rent faktisk kommer gennemsigtighed, så man kan foretage et oplyst valg.

Det vil jeg så spørge Venstres ordfører om: Hvad er det, Venstre forestiller sig, man kan gøre, for at denne trafik ikke skal blive ved?

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Så er det ordføreren.

Malou Aamund(V):

Jeg synes, at det eksempel, som fru Christine Antorini nævner, er dybt beskæmmende. Jeg er da lige så forarget, som ordføreren selv er det.

Men jeg vil så sige, at når ordføreren spørger om det med konkurrence, må jeg sige, at der her måske er tale om nogle, der har begået et reelt lovbrud, for det er jo i strid med markedsføringsloven, hvis de siger, at man kan få den samme uddannelse på 1 år, som normalt varer 4 år, og få de samme kompetencer og få jobgaranti og kan blive organiseret i fagforening. Så det, vi taler om her, er jo i virkeligheden ikke, at det er et brud med den fair konkurrence; det, vi taler om, er, at der er nogle, der bryder loven. Vi har jo allerede en lov, der egentlig tilgodeser det. Det er derfor, vi i udvalget så er interesseret i at gå ind og kigge på, hvad omfanget af det her problem er, og om der i virkeligheden er behov for, at man får nogle klare retningslinjer på det område, og tale med Forbrugerombudsmanden om det.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Så er det fru Christine Antorini for en sidste kort bemærkning.

Christine Antorini(S):

Der har jo desværre været en række eksempler, som også har været i medierne, bl.a. et eksempel fra den private såkaldte frisørskole i Kolding, hvor en studerende troede, at hun blev behandlet af en, der kunne ordne hår. Hun fik permanentet sit hår, og så fald det af i totter bagefter. Det er jo ikke særlig sjovt. Man kan så, hvis man har sådan et lidt let sind, sige, at det kan man leve med, det vokser ud igen. Så er der jo de alvorlige tilfælde, som der bl.a. har været med Heidi Sommers kosmetikskole, hvor kunderne altså fik laserbehandling og fik forbrændinger.

Så jeg vil gerne spørge Venstres ordfører, hvordan man kan garantere forbrugerne ude på markedet, hvis de går ind hos en kosmetolog eller en frisør, at det så rent faktisk er en uddannet person, der ordner ens hud, hår eller andet, hvis der ikke er en eller anden form for tilsyn med eller autorisationsordning for dem, der kommer ud fra de private kurser?

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Så er det ordføreren.

Malou Aamund(V):

Jeg kan jo ikke stå og garantere personligt, at de så overholder loven, men der er jo en lov - markedsføringsloven. Og man kan indberette sager for og klage til Forbrugerombudsmanden, og så vil han efterfølgende tage det til efterretning. Forbrugerombudsmanden har jo også ansvaret for at føre tilsyn med, at de forskellige udbydere af uddannelser faktisk lever op til loven.

Jeg vil så også sige, at jeg også synes, at man som kunde eller studerende skal forberede sig og bare sætte sig en lille smule ind i tingene. Jeg tror da også, at ordføreren, hvis ordføreren skulle lægge sig ind og få en laserbehandling, måske også havde undersøgt lidt omkring, hvad det var for en udbyder, der var på markedet, så man ikke bare havde fuldstændig blind tillid til det, der bliver udbudt. Så jeg synes også, at det må være lidt af et overskudssamfund, hvis man, som det ligger i forslaget, skal til at bruge statens ressourcer på at føre kontrol og tilsyn med fitnessuddannelser og wellness. Hvis det er der, vi er havnet, må man da sige, at vi egentlig har det ret godt i Danmark.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er Dansk Folkepartis hr. Martin Henriksen.

(Ordfører)

Martin Henriksen(DF):

Jeg er enig med fru Malou Aamund i, at vi har det ret godt i Danmark. Det synes jeg er alle tiders.

Jeg vil sige om det her forslag, at Dansk Folkeparti har sympati for forslaget. Det er indlysende, at der eksisterer problemer med private udbydere, der lokker unge ind i et dyrt uddannelsesforløb, som reelt ikke er pengene værd. Til det er der to ting at sige, dels har den enkelte unge et personligt ansvar, og det har den unges forældre også, dels har samfundet et ansvar for at sikre, at så mange unge som muligt får en uddannelse, og med det mener jeg en kompetencegivende uddannelse og ikke en fupuddannelse. Jeg har selv været ude at tale varmt for et bedre tilsyn med private uddannelser, men hvordan det konkret skal gøres er et svært emne. I dag kan private udbydere bede om at få deres uddannelse SU-godkendt. Det synes jeg er et fint pejlemærke for den enkelte unge.

Jeg vil nævne, at der også er en række private udbydere, som rent faktisk gør et godt og samfundsnyttigt stykke arbejde og faktisk giver de unge mennesker en fornuftig uddannelse. Jeg forstår så ikke, hvorfor man vælger en privat i stedet for en offentlig, men det må man selv om.

Jeg synes, at Folketinget skal benytte sig af ministerens udstrakte hånd og bede ministeren rette henvendelse til Forbrugerombudsmanden med henblik på dennes vurdering af behovet for generelle retningslinjer på området. Vurderer Forbrugerombudsmanden, at der er behov for sådanne retningslinjer, bør de efter Dansk Folkepartis opfattelse indføres, og det eksempel, som fru Christine Antorini kom med, var et ganske forfærdeligt eksempel, og et eksempel på, at der egentlig er behov for, at man godt kunne bede Forbrugerombudsmanden om at være lidt opmærksom på det her område.

Med hensyn til nedsættelse af et udvalg inden for sundhedsområdet vil jeg sige, at vi fra Dansk Folkepartis side er positivt indstillet over for det. Hvad det så lige skal mønte sig ud i, ved jeg ikke - det kunne måske være en beretning i Uddannelsesudvalget - men vi synes, at det kunne være fint, hvis regeringen nedsatte et udvalg, der kiggede på, om der var nogle uddannelser inden for sundhedsområdet, det kunne også være andre områder, hvor der er behov for en eller anden form for godkendelsesordning. Med det siger vi, at hvis der sidder nogle kloge folk og siger, at det er der behov for, jamen så synes vi sådan set også, at der er noget, der taler for, at det skal man indføre, så et udvalg synes vi kunne være udmærket.

Med disse bemærkninger kan Dansk Folkeparti ikke umiddelbart støtte det her forslag, om end vi har forståelse for de hensyn, som forslagsstilleren giver udtryk for i bemærkningerne. I Dansk Folkeparti mener vi i første omgang, at vi skal bede Forbrugerombudsmanden undersøge behovet for generelle retningslinjer på området, og så synes vi også, at vi i Uddannelsesudvalget skal kigge på at få regeringen til at nedsætte et udvalg til at se på, om der er behov for en godkendelsesordning for bestemte private uddannelser.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak til ordføreren. Vi går videre til fru Hanne Agersnap som ordfører for SF.

(Ordfører)

Hanne Agersnap(SF):

SF har meget sympati for det her forslag. Det er et problem, som vi også er blevet gjort opmærksom på fra adskillige borgere, og jeg synes umiddelbart, at de tre tiltag, der foreslås, vil hjælpe med til at få løst problemet. At lave en eller anden beskyttelse af begrebet uddannelse, så det betyder, at den er godkendt, eller at der føres tilsyn med den fra Undervisningsministeriets side, synes jeg lyder som en rigtig god idé, som vil sikre, at god markedsføringsskik bliver overholdt af kursusudbydere og andre, der i så fald vil være uddannelser, der kan fange unge mennesker ind og lære dem noget. Der skal vi sikre, at de ved, hvad de går ind til, og det gør man, hvis god markedsføringsskik overholdes.

På sundhedsområdet synes jeg der er et særligt forhold, fordi det ikke kun er de studerende, der risikerer at kaste penge efter en dårlig uddannelse, men det er så også de borgere, der senere hen bliver behandlet af dem, der har taget de kurser - som så ikke skal hedde uddannelse - der risikerer noget. Så derfor synes jeg, at det med et udvalg, der særlig ser på sundhedsområdet, er en rigtig god idé.

Det er helt sikkert nogle problemer, der er fokuseret på, og de forslag, der er til løsninger, synes jeg vi skal arbejde videre med.

Første næstformand(Svend Auken):

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Henrik Rasmussen, værsgo.

(Ordfører)

Henrik Rasmussen(KF):

Alene ud fra overskriften på dette beslutningsforslag blev jeg helt bekymret for, om de private udbydere af uddannelser har helt frit spil. Og heldigvis har min søgen da vist, at det har de ikke. Der er heldigvis mange seriøse private udbydere på markedet.

Dette forslag vil indføre et tilsyn på de private uddannelser. Det mener jeg vil være en væsentlig indskrænkning i muligheden for at drive erhvervsvirksomhed inden for netop undervisning, da forslaget indebærer, at de private uddannelser skal leve op til kvalitetskravene for de offentligt regulerede og tilskudsberettigede uddannelser. Og det vil jo altså sige, at de private uddannelser lige pludselig kommer på samme niveau som de offentlige uddannelser.

Vi Konservative støtter, at private har mulighed for at tilbyde og udbyde uddannelser, som det offentlige ikke kan eller ikke vil udbyde. Men jeg er så meget enig i forslaget, at hvad angår markedsføring af de private uddannelser, må og skal der ikke være utryghed ved, om en uddannelse er offentlig eller privat - og dermed også, om den er kompetencegivende, SU-berettiget eller lignende.

Der er en mulighed for selv at finde ud af, om en uddannelse er offentlig eller privat, og det kan man som nævnt gøre på uddannelsesguiden.dk. Men det kræver naturligvis en vis form for mistanke til en uddannelse, for at den røde lampe blinker. Det skyldes selvfølgelig helt forkert markedsføring, og det duer ikke.

Derfor er jeg også glad for, at undervisningsministeren vil undersøge, om Forbrugerombudsmanden finder anledning til at udarbejde retningslinjer for nogle af de private uddannelser, som måske læner sig alt for meget op ad det offentlige uddannelsessystem og derved giver indtryk af faktisk også at være en offentlig, kompetencegivende uddannelse.

Derudover ønsker Socialdemokraterne med forslaget at indføre en autorisationsordning for uddannelser, hvor der sker en direkte berøring af andre mennesker. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke rigtig kan forestille mig en sådan ordning. For det første skal sundhedsmyndighederne løbende følge med i, hvilke uddannelseskriterier der er, og hvilke fag, der rent faktisk omhandler specielt hudpleje osv. For det andet mener jeg også, at det er vigtigt, at man har tillid til de mennesker, som man lader sig behandle af. Der er jeg fuldstændig enig med fru Malou Aamund i, at man bør undersøge markedet, inden man laver nogle ting.

Det er vel frivilligt, om den enkelte ønsker at lade sig frisere eller farve af en autoriseret eller ikkeautoriseret frisør. Jamen i virkeligheden er der jo mange, som hjemme lader deres mor klippe sig, men de har en gryde på hovedet. Det er der jo ikke nogen lov imod.

Det er et spørgsmål om at have tillid til andre mennesker, også når man lader sig behandle. Det tror jeg er meget, meget vigtigt at have med.

På den baggrund kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte dette forslag.

Første næstformand(Svend Auken):

Fru Christine Antorini for en kort bemærkning.

Christine Antorini(S):

Det, der får mig til at stille et spørgsmål til den Konservative ordfører, var bemærkningen om, at det ville indskrænke muligheden for at drive erhvervsvirksomhed, hvis der var et uvildigt tilsyn med kvaliteten af de private uddannelser.

Nu er det sådan, at nogle af dem, som jeg har haft tættest dialog med om det her og har fået eksempler fra, faktisk er arbejdsgiversiden. Det er Håndværksrådet som paraplyorganisation for bl.a. Danmarks Frisørmester Forening. Det, som de oplever, er en fuldstændig utilstedelig konkurrenceforvridning, der fremmer et helt lukket kredsløb med piger, der betaler for en uddannelse, men som i virkeligheden bliver brugt som gratis arbejdskraft til at klippe kunder - og som ikke engang får en uddannelse. Det betyder, at de rigtig gode frisørmestre faktisk får undermineret dels deres kundeunderlag, dels troværdigheden til deres branche, fordi der er et sådant alternativt såkaldt kursusmarked.

Jeg vil derfor bare spørge, om det ikke skaber lidt af et dilemma for den konservative ordfører, at det faktisk er arbejdsgiversiden selv, der siger, at det her indskrænker deres mulighed for at være rigtig gode udbydere på markedet.

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Henrik Rasmussen(KF):

Som jeg nævnte indledningsvis, er det heldigvis et fåtal af virksomheder, som har det problem. For der er utrolig mange private udbud, hvor tingene rent faktisk fungerer. Jeg tror, at alle i salen, der hørte det eksempel, som fru Christine Antorini kom med, mener, at det er et eksempel, der helst ikke må forefindes. Det må ikke forefindes! Som undervisningsministeren var inde på, er det jo klart, at Forbrugerombudsmanden må have en holdning til, om det er ulovligt - hvad jeg håber det er.

Første næstformand(Svend Auken):

Fru Christine Antorini.

Christine Antorini(S):

Jeg fornemmer, at vi måske kunne lave en alliance her. Hvad er det for at svar, den konservative ordfører giver til alle de mange, mange frisørmestre, der driver en rigtig ordentlig virksomhed og gør sig umage med at have praktikpladser, så der kan komme frisørelever, og som har ansat uddannede frisører? Hvad siger den konservative ordfører til dem, når de kommer og siger: Vi har altså de her fire private frisørskoler, som simpelt hen underminerer vores virksomhed og vores troværdighed?

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Henrik Rasmussen(KF):

Der er jo ingen tvivl om, at når man ligefrem fremhæver den enkelte frisørsalon - for jeg tror helt klart på udbud og efterspørgsel - så er jeg helt overbevist om, at de fleste rent faktisk har et tillidsforhold til den frisør, som de bruger, og som de kender godt igennem måske generationer, og som de kender godt som en del af nærområdet. Det er jo ikke nødvendigvis sådan, at man pendler langt væk for at gå til frisør. Det er én, man kender fra mundtlig omtale og fra de lokale medier osv., og jeg er helt stensikker på - som vi jo også hører fra medier og tv-udsendelser - at de brodne kar bliver fundet. Folk hører jo også lynhurtigt om det, bl.a. via mund til mund-metoden. Og det er jo klart, at hvis du går til en frisør, der koster under halvdelen af, hvad det koster alle mulige andre steder, så er der måske et eller andet, du skal være på vagt over for.

Første næstformand(Svend Auken):

Jeg siger tak til ordføreren. Vi går videre, og det er nu fru Marianne Jelved som ordfører.

(Ordfører)

Marianne Jelved(RV):

Jeg synes, at dette beslutningsforslag peger på en række problemer, som vi på den ene eller anden måde må have løst. Det er jeg enig med forslagsstilleren i.

Som nu fru Christine Antorini har påpeget med frisøruddannelsen som eksempel, er der problemer med, at de unge misbruges og vildledes i en eller anden forstand. Det er et regulært problem, som jeg mener at vi skal bidrage til at finde en løsning på.

Det første, jeg tænker på, er selvfølgelig, hvordan man bærer sig ad med at få gjort de unge kritiske i forhold til det uddannelsesvalg, de foretager. Hvordan kunne man styrke den kritiske holdning, som de skal have til det, de vælger, og til stedet, hvor de vælger at blive uddannet? Det må selvfølgelig gå igennem Ungdommens Uddannelsesvejledning eller noget i den retning. Men jeg anerkender, at det formentlig ikke er nok. Derfor er jeg også enig i, at man bør se på markedsføringen og se, om man kan finde en vej dér.

Det andet problem, som jeg mener der er, er spørgsmålet om de sundhedsområder, der har mere eller mindre selvbestaltede uddannelseslignende forhold. Vi har ikke i Det Radikale Venstres folketingsgruppe gjort os klart, hvordan vi vil løse det problem. Men det er noget, vi diskuterer, og vi er indstillet på at prøve at gå ind i en dialog for at se, om vi kan finde en løsning, som ikke fører til stort bureaukrati osv. Det, jeg synes gør det vanskeligt, er, at man jo dårligt kan forbyde fru Jensen på villavejen i Nørre Snede at åbne en frisørsalon, uanset om fru Jensen ikke har uddannelse til det. Altså, der er mange af de her ting, der er på kanten af, hvad vi måske kan blande os i. Men det skal jo ikke føre til, at unge vildledes i deres uddannelsesvalg. Det, jeg synes er kerneproblemet, når jeg ikke bare kan sige ja til beslutningsforslaget, som det foreligger, er, at meningen er, at Undervisningsministeriet skal varetage tilsyn med private uddannelser og deres kvalitet. Det vil jeg faktisk advare stærkt imod. Jeg tror ikke engang, at det holder, fordi det offentlige - og endda et ministerium - i det øjeblik, det går ind og fører tilsyn med private uddannelser, jo også er en garant for det, der kommer. Og hvor er så egentlig skellet mellem det private og det offentlige henne, og hvordan kan man føre et tilsyn med noget privat, som man måske ikke har nogen hånds- og halsret over?

Jeg synes, det er et dilemma, og at det er en konstruktion, som jeg synes er rigtig vanskelig. Så jeg vil meget hellere gå en anden vej med krav om, at man skal deklarere, hvad det er, man yder. Og det skal kunne stå sin prøve i Forbrugerombudsmandsregi. Men jeg anerkender, at det er svært.

Første næstformand(Svend Auken):

Fru Christine Antorini for en kort bemærkning.

Christine Antorini(S):

Jeg er sådan set meget enig i de dilemmaer, som fru Marianne Jelved skitserer, for det er jo et svært område. Men problemet er, at vi ikke bare kan blive ved med at konstatere, at der er de her dilemmaer - og så sker der ikke noget. Det, vi jo i virkeligheden håber på, er, at den her debat og de her eksempler kunne føre til, at man faktisk nedsatte et udvalg til at kigge på det på tværs. For der er jo faktisk noget, man kan lære af. Når f.eks. den radikale ordfører i forhold til sundhedsuddannelserne spørger, om det vil være korrekt, at man fører et sådant eksternt tilsyn - jamen, så kender vi jo forskellige typer af ordninger, f.eks. inden for ejendomsmæglerbranchen. Der kan man jo skilte med, at man er statsautoriseret, og så kan kunden tage stilling til, at de pågældende lever op til et helt bestemt sæt af retningslinjer; de kan rent faktisk noget. Man kan også vælge humbugmageren rundt om hjørnet, men han må bare ikke markedsføre sig med, at han er statsautoriseret.

Det samme gælder efterskolerne; de har faktisk et statsligt tilsyn.

Så der er nogle modeller, vi kan arbejde med for at komme videre.

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Marianne Jelved(RV):

Ja, det er rigtigt. Man kunne godt prøve at kigge på nogle områder for at se, om man kunne lade sig inspirere af, hvordan man løser den type af problemer i andre sammenhænge.

Men vi har jo ret mange uddannelser eller stillingsbetegnelser, som ikke er beskyttede, om jeg så må sige. Alle kan jo kalde sig for arkitekt. Og det er trods alt en kæmpestor investering for en familie at hyre en arkitekt til at tegne et hus. Og hvad nu, hvis det så ikke holder?

Der er jo mange faldgruber, men vi vil gerne være med til at se på, hvordan vi kan løse det her.

Med hensyn til efterskolerne, så er de jo et eksempel på, at der er offentlige tilskud i temmelig stort omfang. Dermed er der en begrundelse for, at man som offentlig myndighed går ind, for ministeriet har et ansvar for tilsyn med dem.

Som sagt: Jeg er åben over for at medvirke til at prøve at finde løsninger, men jeg synes bare ikke, at det er den rigtige metode at sætte ministeriet til at føre tilsyn med private uddannelser på den måde.

Første næstformand(Svend Auken):

Tak til ordføreren, og så går vi videre i ordførerrækken. Den næste er fru Johanne Schmidt-Nielsen.

(Ordfører)

Johanne Schmidt-Nielsen(EL):

Jeg vil starte med at sige til De Konservatives ordfører, at jeg nu nok tror, at der er mange, der ikke har et nært forhold til deres frisør.

Enhedslisten støtter forslaget. Det gør vi primært på grund af intentionen; hvordan man så konkret udarbejder en løsning på de her problemer, kan man diskutere.

Det vil være velgørende at få ryddet op i junglen af private såkaldte uddannelser, der i værste fald udnytter menneskers naivitet med henblik på en hurtig gevinst. Det vil være et fremskridt, at der strammes op på de her uddannelsers markedsføring, og at vi får et større overblik over det uigennemskuelige marked for private uddannelser, også på sundhedsområdet. Vi vil også gerne tilføje, at det vil være oplagt at følge det her op med en styrkelse af de ordinære uddannelser, for de mange private uddannelsestilbud er i vores øjne også et tegn på, at det offentlige uddannelsessystem ikke fungerer godt nok.

For nylig fik vi bekræftet, at videnskabsministeren ikke har det fjerneste ønske om at gribe ind over for det vildtvoksende marked for korte eksamensrettede kurser i forbindelse med de videregående uddannelser. Også her er der tale om en jungle, som man meget, meget let kan fare vild i, og også her er det et signal om, at det fælles offentlige uddannelsessystem er under pres fra private udbydere, der ofte lover meget mere, end de kan holde.

Alt i alt tegner der sig et billede af et udsultet uddannelsessystem og en regering, der ikke ønsker at tilføre de nødvendige ressourcer, og man kan så spekulere over, om udviklingen med flere private tilbud er en tilsigtet effekt af regeringens politik eller ej. Det er der meget der tyder på at det er, når vi ser det i lyset af regeringens overordnede ideologi og dens meget store iver efter at privatisere, udlicitere og i det hele taget omskabe den offentlige sektor i den private sektors billede.

Vi vil gerne en helt anden vej, vi ønsker en udvikling, hvor de offentlige uddannelser og den offentlige sektor i det hele taget lever op til folks forventninger, så man ikke kan blive presset ud i løsninger, som ingen kan være tilfredse med. Men vi ønsker selvfølgelig også at undgå, at jungleloven hersker på det private marked for såkaldte uddannelser, og derfor kan vi altså også støtte forslaget fra Socialdemokraterne. Vi vil i øvrigt også gerne takke Socialdemokraterne for at have rejst den her debat i Folketingssalen, og jeg håber da meget, at der vil være villighed fra salens side, til at man kan arbejde videre med intentionerne bag forslaget, også selv om det skulle vise sig, at der ikke er opbakning til det konkrete forslag.

Første næstformand(Svend Auken):

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jørgen Poulsen som ordfører.

(Ordfører)

Jørgen Poulsen(NY):

Nu er det jo sådan, at jeg er sendt i byen, fordi vores ordfører ikke kan være her i dag, og jeg er egentlig sendt herop for at sige, at vi ikke kan støtte forslaget på den måde, det er udformet. Men når det er sagt, vil jeg da godt sige, at det her jo markedsmæssigt er et noget broget område, som godt kunne trænge til, skal vi sige et almindeligt eftersyn. Jeg lagde mærke til de eksempler, som kom på bordet her, og jeg ved jo også selv, at man nu næsten både kan blive journalist og forfatter på 3 uger. Så jeg synes, der ligger en hel del i, hvad forslagsstillerne har af bekymringer på det her område.

Jeg håber virkelig, at man under udvalgsarbejdet kan finde en model, som ikke kræver det bureaukrati, som jeg ser for mig, når jeg ser indholdet i selve forslaget. Jeg synes, det er meget rimeligt, at man inddrager markedsføringsloven; jeg synes også, at man kan inddrage Forbrugerombudsmanden. Der findes andre eksempler, som det også er blevet nævnt her, som man måske kunne skele til. Så jeg synes da, at det ville være positivt med et udvalgsarbejde, som kunne løse lidt af det her, men på samme tid at vi ikke skal have 40 mand i alle kontroludvalg om hver frisørsalon.

Så vi kan ikke støtte forslaget med de detaljer, som er i fremsættelsen, men er meget positive over for at få en varedeklaration på det her område.

Første næstformand(Svend Auken):

Ja, så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Christine Antorini.

(Ordfører for forslagstillerne)

Christine Antorini(S):

Jeg vil gerne takke for den debat, der har været om Socialdemokraternes beslutningsforslag om at sikre, at der også kommer kvalitet på hele det private uddannelsesmarked. Jeg har med glæde noteret mig, at alle har erkendt, at der er et problem her; der er et ureguleret marked, som betyder, at nogle unge mennesker tror, at de får en ordinær uddannelse, og som bagefter finder ud af, at der ikke er nogen, der vil ansætte dem, i hvert fald ikke hvis det er en virksomhed, som gerne vil have uddannede medarbejdere. Jeg har også hørt, at alle sådan set erkender, at der kan være problemer i, at man som kunde simpelt hen ikke kan gennemskue, om man rent faktisk bliver behandlet af nogen, som har en uddannelse, fordi der ikke er de redskaber, der skal til, for at vi kan skabe gennemsigtighed på markedet.

Jeg vil godt understrege, som jeg også gjorde i nogle af spørgsmålene forinden, at det for Socialdemokratiet er vigtigt at få sagt, at vi selvfølgelig synes, der skal være plads til et privat kursusmarked; det ordinære uddannelsessystem kan ikke klare det hele. Men hvis man omvendt markedsfører sig med, at man laver uddannelser, der svarer til de offentlige uddannelser, synes vi, at det er et helt rimeligt krav, at der også bliver ført til tilsyn med, om man lever op til det niveau. Derfor består de tre elementer, der er i vores beslutningsforslag, netop af nogle redskaber, som ikke på en bureaukratisk måde, men meget enkelt giver et tilbud til de private kursusudbydere, som faktisk laver en ordentlig uddannelse, om at de også kan få den blåstempling, at de med god samvittighed kan gå ud og markedsføre sig på det her marked.

Når vi foreslår, at der skal føres et eksternt tilsyn via Undervisningsministeriet, er det jo, hvis man siger, at man laver, hvad der svarer til en ordinær uddannelse. Hvis man ikke gør det, kan man lave et kursus, så nemt er det. Så der er jo ikke meget bureaukrati i det; hvis man laver noget, der ikke lever op til det, jamen så hedder det bare et kursus. Og inspireret af hr. Jørgen Poulsen vil jeg sige - for det er et meget godt eksempel - at der jo f.eks. er mange journalistiske uddannelser, der masser af kurser, hvor man kan lære forskellige teknikker inden for det journalistiske håndværk, og det er fint, man behøver ikke at gå på universitetet for at lære de teknikker. Men hvis der omvendt udbydes en privat journalistuddannelse, må man også forvente, at den uddannelse lever op til de krav, som de offentlige journalistuddannelser har. Det er jo den måde, man får gennemsigtighed på markedet på, både for de unge mennesker, og når virksomhederne skal ansætte folk efterfølgende. Men det, der ligger i vores beslutningsforslag, er som sagt et eksternt tilsyn, hvis man ønsker at kalde sin private uddannelse for en uddannelse.

Jeg vil også lige sige om økonomien, at vi synes, det er helt rimeligt, at hvis man ønsker den blåstempling, som det jo vil være - det vil give meget værdi til de private udbydere, hvis de rent faktisk kan skrive: Dette er under Undervisningsministeriets tilsyn - så betaler man også for det tilsyn. Så det er ikke sådan en ekstraordinær byrde, vi vælter ud over Undervisningsministeriets i forvejen lidt sparsomme budgetter, for det er faktisk markedet selv, der kommer til at finansiere det, sådan som man også kender det fra mange andre ordninger, fordi det giver værdi til den pågældende virksomhed, at man har den blåstempling.

Det andet - og det vil jeg gerne kvittere for, for det hørte jeg faktisk fra alle ordførerne, inklusive Venstres, som ellers var mest tilhænger af det her lidt wild west private kursusmarked - er, at der nok er behov for at kigge nærmere på, om markedsføringsreglerne er tilstrækkelige. Det vil vi selvfølgelig tage op i udvalgsarbejdet. Jeg håber, vi kan inddrage Forbrugerombudsmanden; det er lidt svært, for det er jo en uafhængig instans. Men jeg vil tage imod undervisningsministerens tilbud om, at vi i højere grad kan trække på de erfaringer, som Forbrugerombudsmanden har, herunder hvilket regelsæt der rent faktisk er. For at dømme efter den dialog, jeg har haft med folk fra Forbrugerombudsmandens kontor, er det et mangelfuldt regelsæt, og man mangler faktisk den ekspertise, som lige præcis Undervisningsministeriet har, i, hvad indholdet af en god uddannelse er. Men jeg hører en bred tilkendegivelse af, at vi kigger videre på det element i fællesskab i udvalgsarbejdet.

Det sidste, vi foreslår, er at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg, der samlet kigger på de typer af sundhedsuddannelser, der har noget med vores krop at gøre. Jeg hørte faktisk også en bred tilkendegivelse - måske lige på nær fra Venstre - af, at det var en god idé med sådan et hurtigtarbejdende udvalg, og jeg håber, at vi igen, når vi sidder i vores udvalgsarbejde, kan lande på en model, hvor vi faktisk får nogle fagfolk på tværs af de her brancher til at sætte sig ned og kigge på problemet.

Det er jo ikke noget, vi som Socialdemokrater har opfundet ud af den blå luft. Vi har fået en række henvendelser ikke bare fra frisørmestrene, men også fra dem, som faktisk gerne vil drive nogle seriøse kosmetikerforretninger, dem, som gerne vil drive nogle seriøse wellnessforretninger osv. Så kan vi grine og sige, at det de er et velstandssamfund, der har råd til al den slags. Der er vi faktisk ikke moralske; vi synes, det er fint, at der er et sprudlende erhvervsliv inden for de her brancher, det er smaddergodt. Vi synes bare, det er vigtigt, at de, der er der, rent faktisk har en uddannelse. Vi kan jo se, at det er et cirkus i øjeblikket, hvor mange faktisk ikke får en ordinær uddannelse.

Men vi håber også på - på baggrund af de tilkendegivelser, der har været - at vi i udvalgsarbejdet kunne få nogle fagfolk til at kigge på, hvordan vi kan sikre, at de uddannelser, der har noget med vores krop at gøre, får en form for autorisationsordning eller andet, der viser, at de opfylder de fornødne krav. Ligesom det fremgik af den dialog, vi havde tidligere, om, at når man kan finde ud af at lave statsautoriserede ejendomsmæglere, så må det også være muligt at lave en eller anden form for ordning, der blåstempler dem, der er ansat ude i de pågældende virksomheder.

Jeg vil gerne komme med nogle yderligere eksempler end dem, jeg er kommet med i den dialog, der har været, for jeg synes virkelig, at det, der sker ude på det her marked, er et cirkus.

Jeg nævnte bl.a. den brochure, som vi har fået fra Frisørmesterforeningen: Den er så fra frisørskolen i Aalborg, og der er en række vildledende informationer om, at man følger Undervisningsministeriets bekendtgørelser, eksamener, og hvad ved jeg, og det er fup og fidus alt sammen. Men det er ikke det eneste eksempel på vildledende markedsføring, der er. På bagsiden af deres brochure, siger de, at der er en masse frisørsaloner, der bruger deres kursister; der er f.eks. nævnt en frisør Lynge fra Thisted. Og grunden til, at jeg overhovedet har fået den her brochure, er, at frisør Lynge fra Thisted, en frisørmester, kunne se, at han figurerede på den der liste fra Frisørskolen i Aalborg, og han kunne ikke drømme om at ansatte sådan en ufaglært en fra Frisørskolen i Aalborg, hvorfor han går til sin arbejdsgiverforening, som jo altså er Danmarks Frisørmesterforening, og siger: Hvad i alverden stiller jeg op med, at jeg legitimerer et kursussted, hvor jeg ikke kunne drømme om at ansatte ufaglærte piger fra? Men det sker bare, og der er ikke noget, der kan forhindre, at han bliver misbrugt på den måde. Det er da ikke rimeligt.

Jeg undrer mig i øvrigt også over, at Danmarks dyreste frisørsalon, der hedder Gun-Britt i og ligger i København - nogle vil måske kende den - er med på den her liste. De er åbenbart også nogle, der bruger ufaglærte fra nogle af de her frisørskoler. Jeg kunne godt tænke mig at spørge Gun-Britt, om det virkelig kan være rigtigt, eller om de også figurerer sådan tilfældigt på de her lister. Det er jo det, vi er ude for; det er et marked, som ingen kontrollerer, og hvor der ikke er de håndtag, som betyder, at pigerne faktisk kan blive informeret ordentligt. Og det her kursus er et af de billige, for det koster kun knap 60.000 kr. for 1 år. Der er andre steder, hvor det koster 80.000 kr. for 1 år for at få en uddannelse, man ikke kan bruge til en pind. For frisørmestrene har faktisk lavet en undersøgelse, som dokumenterer, at de ikke vil ansætte dem.

Hvis man går ind på de vikarbureauer, der findes inden for det her område - og det er ikke kun frisører, det er altså også inden for kosmetikerbranchen osv. - kan man se, at de i deres markedsføringsmateriale understreger, for de laver jo nemlig ordentligt markedsføringsmateriale, at kunden er garanteret, at hvis vedkommende får en vikar fra dem, så er det en, der har den 4-årige erhvervsuddannelse inden for det pågældende område. De understreger det, fordi de ved, der er for mange af de her unge mennesker ude på markedet, som ikke kan det, de skal.

Jeg vil komme med flere eksempler, for det pengecirkus, der foregår, er virkelig grotesk. Der er nævnt en driftig frisørskole her, Frisørakademiet i Odense. De sender sådan en reklamebrochure rundt til frisørsalonerne, hvor de har lavet et regnestykke for dem. Hvis frisørsalonen nu dropper at tage en praktikelev fra den ordinære uddannelse, lyder regnestykket, og bare betaler det der kursusgebyr - her koster det så 74.500 kr. for 1 år - så sparer de x kr. i forhold til praktikløn osv., og når eleverne fra Frisørakademiet så kommer og skal have praktikken i deres frisørsalon, kan de bare bruge dem som ordinær arbejdskraft. Det kan de jo tjene penge på, og det regnestykke betyder, som der står her: Din fortjeneste er på 61.000 kr. Tænk, de er ude og markedsføre til private saloner: Lad være med at lave ordinære praktikpladser. Næh, finansier vores dyre, dyre kursusafgift, og så kan du oven i købet tjene penge på det. Det er da helt ude i hampen.

Så tager man nogle af arbejdsformidlingerne: De har så troet på det, når de her private frisørskoler har sagt, at eleverne får en jobgaranti - for det er også noget af det, de markedsfører sig med. Den jobgaranti, som en ung pige får her, betyder, at hun har betalt de der sådan 78.000 kr. for en uddannelse, der ikke er en uddannelse, og jobgarantien består i, at hun kan blive ansat på en af de her kursusudbyderes - så at sige - egne saloner efterfølgende. Men hun bliver altså fyret, inden der er gået 9 måneder. Og hvorfor? Fordi man kan fyre kvit og frit inden 9 måneder, uden at man skal komme med en skriftlig begrundelse for fyringen. Så det er jo et fuldstændig lukket kredsløb, der er ude på det her marked, og jeg er altså nødt til at sige, at det ikke er nok at sige: Det var dog trist, det er vi kede af. Vi er altså nødt til at finde nogle håndtag, så vi får noget kvalitet i de her uddannelser. Det er synd for pigerne, det er synd for kunderne, det er synd for de virksomheder, der faktisk gerne vil drive ordentlig virksomhed. Og det er det, vi prøver at tage højde for med det her beslutningsforslag.

Vi glæder os til udvalgsdrøftelsen. Jeg har noteret mig, at der faktisk er ret bred tilslutning til forslagene, så jeg håber, at vi kan komme så langt, at vi får et kvalificeret udvalgsarbejde for at få løst nogle af de her helt uacceptable problemer, som der er på det her private såkaldte kursusmarked.

Første næstformand(Svend Auken):

Vi beder ordføreren om at blive stående. Fru Malou Aamund for en kort bemærkning.

Undskyld, vi må lige vente, til lyden kommer.

Malou Aamund(V):

Nu virker det, tak.

Ordføreren sagde, at hun gerne ville spørge frisør Gun-Britt, om de brugte arbejdskraft fra de 1-årige uddannelser. Jeg vil så sige, at ordføreren i virkeligheden ikke behøver at gøre sig den ulejlighed, for jeg var hos frisør Gun-Britt her i påsken - den her snak begynder efterhånden at blive mere og mere privat - og der spurgte jeg faktisk om det, for jeg havde jo hele min lektiemappe med fra udvalget og sad og læste om det her. Da sagde de, at de havde haft nogle elever fra den her uddannelse, som ikke havde kunnet det samme som dem fra de ordinære uddannelser, og så havde de haft en enkelt, som havde været hamrende god, og som havde suppleret med nogle kurser i London og nu drev sin egen selvstændige virksomhed oppe i Nordjylland.

Min pointe er - ikke så meget for at fortælle om mit eget frisørforbrug - at sige, at jeg tror, vi skal passe på, at vi ikke har et meget unuanceret billede af, hvad det er for nogle kandidater og folk, der kommer ud fra de her uddannelser, for der er sikkert nogle, som ikke kan særlig meget, men der er nok også indimellem nogle, som er dygtige og kvalificerede. Så det er bare en appel til, at det ikke bliver meget sort-hvidt.

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Christine Antorini(S):

Vi er fuldstændig enige i, at man ikke skal have sådan en sort-hvid, gold diskussion. Ja, man kan jo blive fristet til at blive privat i den her snak, og jeg ville ønske, at jeg havde råd til at blive klippet hos Gun-Britt. (Munterhed).

Men det, som er sagens kerne i forhold til den her brochure, er noget andet. Det er hele diskussionen om markedsføring. Og når vi overhovedet har fået brochuren, er det jo altså, fordi en frisørmester figurerer på den som garant for, at man roligt kan tage den her uddannelse, for så er der en masse frisørklinikker, der vil ansætte en. Der er så bare en, der har sagt: Jeg har aldrig ansat nogen fra Frisørskolen Aalborg.

Gun-Britt og andre rangerer som de dyreste i Danmark, og det synes jeg også er helt i orden, hvis man klipper godt, eller hvis det er fedt at blive klippet der; det vil jeg så overveje nu, men det kan vi snakke om bagefter. Det er altså fint nok, men jeg synes så bare, at man skal vide, hvad det er for medarbejdere, der er der, herunder også, om de har fået den efteruddannelse, der skal til. Venstres ordfører sagde jo også, at de selv havde erkendt, at de ikke kunne så meget, de fleste af dem fra de private skoler.

Første næstformand(Svend Auken):

Fru Malou Aamund.

Malou Aamund(V):

Jeg er fuldstændig enig. Vi er tilbage ved, at humlen ved det her er et markedsføringsspørgsmål, så det er jo noget af det, vi må kigge på i udvalget, og vi må også få dokumenteret, hvad omfanget af det her er. Det er også et tilbagevendende spørgsmål, for vi er jo reelt ikke klar over, hvor stort det her problem er.

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Christine Antorini(S):

Ganske kort: Nej, vi ved ikke, hvor stort problemets omfang er, men det er dog så stort, at frisørmestrene selv har taget initiativ til en undersøgelse, fordi de jo bliver udsat for, at der kommer mange af de her piger. De kan ikke tilstrækkeligt, men man oplever, at de alligevel bliver ansat nogle steder og dermed underminerer kvaliteten og det arbejde, som leveres på de ordinære frisørklinikker, kan man sige. Så branchen selv synes, det er et problem, og det er måske et meget godt sted at starte, at det faktisk er dem, der siger: Det her holder ikke i længden.

Første næstformand():

Vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning bliver henvist til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.