Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 47:

Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne.

Af Christine Antorini (S) m.fl.

(Fremsættelse 30.01.2008. 1. behandling 26.02.2008. Betænkning 20.05.2008).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Fru Christine Antorini.

Når jeg tager ordet her ved andenbehandlingen af Socialdemokraternes beslutningsforslag om at skærpe indsatsen mod mobning, er det, fordi vi i Uddannelsesudvalget faktisk har haft en meget konstruktiv drøftelse af behovet for at sætte fokus på et problem, som er kæmpestort og helt uacceptabelt, nemlig når der sker mobning og chikane mellem elever og desværre også mobning og chikane mellem lærere og elever.

Det skal så heller ikke være nogen hemmelighed, at vi er noget overraskede over, at det på trods af, at der var bred enighed om en række af de elementer, der var i Socialdemokraternes beslutningsforslag, så alligevel desværre ender med, at jeg må gå på talerstolen her i dag og konstatere, at Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti ender med at stemme imod en skærpelse af indsatsen mod mobning på uddannelsesstederne.

Jeg vil gerne allerførst takke SF for utrolig konstruktivt at gå ind og kigge på, hvad det er for nogle ting, der kan gennemføres, som både handler om at styrke, hvordan man kan forebygge; hvordan man kan støtte forælderinddragelsen; hvordan man i fællesskab kan lave regler for god adfærd på alle folkeskoler; hvordan man kan skærpe lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø; og hvordan man kan forbedre både klage- og sanktionsmuligheder over for mobning.

Jeg vil også gerne takke både Enhedslisten og Det Radikale Venstre, som så ender med at undlade at stemme i forbindelse med det her forslag, men hvor man kan se, både af de diskussioner, vi har haft, og af det betænkningsbidrag, som ligger her, at Det Radikale Venstre og Enhedslisten også på en række punkter er enige i de forslag, som ligger i dette beslutningsforslag.

Men tilbage står altså, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti har valgt at stemme imod det her beslutningsforslag. Desto mere overraskende er det jo, ikke mindst i forhold til Dansk Folkeparti, der har gjort det til en mærkesag at skærpe indsatsen mod mobning. Det har Dansk Folkeparti udtalt adskillige gange, og da vi havde debatten her i Folketinget, var der også meget klare tilkendegivelser fra Dansk Folkeparti. De sagde, at det var et relevant beslutningsforslag, der var fra Socialdemokraterne, og at Dansk Folkeparti selv har efterlyst en øget indsats mod mobning. Og ved førstebehandlingen sagde Dansk Folkeparti også, at Socialdemokraterne foreslår en række ændringer i bekendtgørelsen om foranstaltningen til fremme af god ro og orden i folkeskolen. Det foreslås bl.a., at skolelederen kan sanktionere med eftersidning, med overflytning til en anden klasse eller med bortvisning fra skolen. Det er sund fornuft, sagde Dansk Folkeparti under førstebehandlingen. Det er sund fornuft, sådan noget hilser vi velkommen, så den del kan vi støtte.

Men nu kunne vi altså konstatere, at Dansk Folkeparti ikke mente en pind i forhold til indsatsen for at styrke arbejdet mod mobning. Man har valgt at stemme sammen med regeringen, altså at sige nej til den her indsats.

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører har også udtalt sig til Altinget, der har spurgt om, hvordan det kan være, at Dansk Folkeparti hopper fra her i sidste øjeblik. Svaret var: Jamen hovedparten af forslaget er vi imod.

Jeg håber, at Dansk Folkepartis ordfører bruger anledningen her ved andenbehandlingen til at fortælle, hvad det egentlig er, Dansk Folkeparti er imod, for det var præcis det modsatte, Dansk Folkeparti sagde, da vi havde diskussionen under førstebehandlingen.

Når jeg vælger at gøre lidt ud af det her, er det, fordi der faktisk er en mulighed for, at der, hvis Dansk Folkeparti havde stået ved sine synspunkter, ville have været et flertal for beslutningsforslaget bestående af Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti. Det ville betyde, at alle de elementer, der handler om forældreinddragelse og om styrkelse af bekendtgørelsen om god ro og orden osv., ville der være et flertal for. Det ville betyde, at de skærpelser ville kunne træde i kraft nu i stedet for det, vi har set, hvor undervisningsministeren sådan set har tilkendegivet, at han også er positiv over for en række elementer og også tilkendegav ved førstebehandlingen af forslaget, at han nok ville komme med noget. Men det er altså for alvorligt et problem til, at man nok vil komme med noget, så vi rent faktisk kan vedtage en række konkrete ændringer.

Jeg håber som sagt meget, at Dansk Folkeparti vil komme her på talerstolen og fortælle, hvad det nu lige pludselig er, man ikke kan støtte. Hvis Dansk Folkeparti stadig væk mener, at det er en mærkesag at gøre noget mod mobning, hvad er det så præcis, Dansk Folkeparti foreslår, og som ikke er dækket ind af dette beslutningsforslag?

Jeg vil så gerne sige, at vi i Socialdemokraterne synes, at det er et meget fint initiativ, som undervisningsministeren har taget i forhold til at lave en bred kampagne, der involverer alle parter ude i skoleverdenen, for at styrke dialogen og tankerne om, hvordan man kan lave nogle konkrete redskaber i indsatsen mod mobning. Men der er altså også brug for, at vi præciserer det regelsæt, der er, så det bliver en forpligtelse at gribe ind mod mobning, så det bliver en forpligtelse, at skolerne lever op til lov om undervisningsmiljø, hvor de skal lave en vurdering mindst hvert 3. år, og hvor vi ved - det er dokumenteret - at der desværre er alt for mange kommuner, der ikke lever op til den tilsynspligtforpligtelse ude på de enkelte skoler.

Undervisningsministeren er fuld af forståelse. Han har sat en kampagne i gang. Det er fint. Men vi har brug for at få skærpet forpligtelsen til en indsats, der rent faktisk gør en forskel.

Vi er som sagt meget glade for, at vi står i en situation, hvor Socialdemokraterne og SF er enige om det her. Vi har fået nogle klare tilkendegivelser om, at De Radikale og Enhedslisten gerne vil arbejde videre med en række af de her ting, og det er helt sikkert, at vi vil komme med et nyt beslutningsforslag her i efteråret, fordi ministeren dog trods alt har sagt, at han måske vil komme med noget. Nu har han chancen for at vise, hvad han vil komme med, her hen over sommeren. Men ellers regner vi med, at vi kan få et flertal til efteråret i stedet for bare at snakke om, hvad man gør mod mobning. Det kræver handling, og det kræver lovændringer, så kommunerne og de enkelte skoler får de redskaber, der skal til, når man snakker om den forebyggende indsats, men også om de nødvendige sanktioner, de skal kunne bruge i de tilfælde, hvor der er grov mobning. Og det har vi set ude på skolerne.

Men jeg ser frem til at høre, hvad Dansk Folkeparti har at sige. Vi kunne have vedtaget det her i dag. Der ville have været et flertal uden om regeringen, men Dansk Folkeparti har åbenbart alligevel ikke ønsket at styrke indsatsen mod mobning.

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Tak til ordføreren. Er det en kort bemærkning, der er bedt om? Fru Charlotte Dyremose for en kort bemærkning.

Ja, jeg havde tænkt mig at vente, til jeg selv kom på, men nu bliver jeg nødt til at stille fru Christine Antorini, der mener, at vi skal vente på, at ministeren her hen over sommeren måske på et eller andet tidspunkt kommer i gang med at gøre noget mod mobning, et spørgsmål.

Jeg foreslår, at vi bare fortsætter den linje, ministeren har lagt, med allerede at være i gang med ualmindelig mange kampagner og tiltag mod mobning. Jeg ved ikke, om fru Christine Antorini slet ikke har opdaget alle de ting, der er sket, hvor bl.a. landets kronprinsesse har været med til at deltage i det her. Jeg synes faktisk, at ministeren har gjort en ganske flot indsats for at sætte en masse initiativer i gang og bidrage konstruktivt. Og jeg synes da, at vi skulle tage og følge op på det i stedet for at sætte os ned og lave et hul her hen over sommeren. Altså, det lyder jo, som om fru Christine Antorini slet ikke har opdaget, hvad der foregår ude på skolerne.

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Fru Christine Antorini.

Jeg føler mig helt overbevist om, at i hvert fald undervisningsministeren hørte, at jeg faktisk gav en ros til den kampagne, som undervisningsministeren har sat i gang med en meget bred kreds af interessenter ude i skoleverdenen, og det er supervigtigt, at man har den holdningsdebat ude på skolerne.

Men der er også brug for en lovgivningsmæssig opfølgning, og derfor vil jeg bare citere fra det, som undervisningsministeren sagde, da vi havde førstebehandlingen. Da sagde undervisningsministeren, at han havde sympati for en række af forslagene i Socialdemokraternes beslutningsforslag, herunder at der skulle ske ændringer i bekendtgørelsen om at fremme god ro og orden i folkeskolen, og at han selv ville komme med forslag i forlængelse af kampagnen.

Det var, hvad ministeren sagde, og der siger vi: Hvorfor er der brug for at vente til en eller anden gang i efteråret, når der var en række positive tilkendegivelser, herunder lige præcis om det, der er sagens kerne, nemlig bekendtgørelsen om god ro og orden, som ikke er tilstrækkelig god til at give kommunerne og skolerne de redskaber, de skal bruge for at bekæmpe mobning?

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Ja tak. Så går vi videre i ordførerrækken med hr. Per Bisgaard.

Aviserne har jo de seneste måneder været fyldt med masser af historier om mobning, men i modsætning til tidligere har det stort set kun været de positive historier, der har været fremme, og det er jo rigtig rart at læse.

Den antimobbekampagne, som er på sit højeste lige i øjeblikket, og som udløber her med udgangen af maj måned, har jo vist, at det ikke blot er os her på Christiansborg, der tager den her problematik alvorligt; det gør man så sandelig også ude i skolerne. Det er elever, og det er lærere, og det er ledelsen, og det er skolebestyrelsen, som har taget opgaven på sig. Så der, hvor der efterspørges handling, synes jeg bestemt at man viser, at man godt kan gøre det, og derfor synes vi så måske nok, at den lovgivning, som forslagsstillerne lægger op til, ikke er nødvendig på nuværende tidspunkt.

Når det så er sagt, så glæder det os i Venstre, at vi på tværs af alle partier er enige om at modernisere den her gamle bekendtgørelse, som jo efterhånden er 13 år, om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen, og det forventer jeg så at vi kan gøre i efteråret, når vi mødes igen.

Venstre kan ikke medvirke til det her forslag, men alligevel glæder vi os, som også fru Christine Antorini har sagt, over det samarbejde, som er opstået, og det er meget vigtigt. Derfor vil vi heller ikke på forhånd afvise, at det kunne være en god idé at indskrive nogle af de her initiativer til at bekæmpe mobning i de årlige kommunale kvalitetsrapporter, men det er første gang, de er lavet, og det kunne godt være, at vi lige skulle afvente, hvad der sker der.

Men nu afventer vi evalueringen af den her nye kampagne, og så vil vi gerne tales ved igen.

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Martin Henriksen.

Vi vil selvfølgelig gerne redegøre for vores stillingtagen til forslaget her.

Vi sagde under førstebehandlingen, at der var dele af forslaget, vi kunne støtte, og dele af forslaget, som vi ikke kunne støtte. I forbindelse med udvalgsbehandlingen har vi så fundet ud af, at noget af det i forslaget, som vi kunne støtte, allerede er gældende i dag, bl.a. bekendtgørelsen om god ro og orden. Ministeren har sådan set klart tilkendegivet over for Dansk Folkeparti, at det, som Socialdemokraterne foreslår, kan man allerede i dag, og derfor ville det være lidt fjollet, hvis vi fortsat skulle støtte den del af forslaget.

Der kan så ikke være nogen tvivl om, at det, der er gældende i dag, har stået for upræcist, i og med at Socialdemokraterne har haft den opfattelse, at man skulle foreslå noget nyt, og Dansk Folkeparti sådan set også havde den opfattelse, at det, der er gældende i dag, ikke var gældende. Men nu har ministeren tilkendegivet, at han vil præcisere det, så der ikke er nogen tvivl om, og det rent faktisk fremgår, hvad der er gældende i dag. Dermed kan man sige, at en del af argumentet for at støtte forslaget bortfalder.

Så er der det om mobning, hvor vi synes og sådan set har syntes et godt stykke tid, at det var udmærket, at man kunne skrive ind i de årlige kvalitetsrapporter, at kommunerne skulle tage at kigge på det. Det har vi også foreslået i folkeskoleforligskredsen for et godt stykke tid siden, og her var der ikke opbakning til det. Vi har så opfordret ministeren til at foretage sig et eller andet på området, og det er også sket. Der kører jo en stor kampagne, og de, der har vurderet, hvor mange der har kendskab til kampagnen, har rent faktisk vurderet, at der er rigtig mange danskere, der har fået kendskab til den.

Der er også en proces i gang, hvor man, sådan som jeg har forstået det, er ved at udnævne trivselsambassadører ude på de forskellige folkeskoler, og vi synes, det er fint, at Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary har valgt at stille sig i spidsen for arbejdet. Dermed kunne man sige: Jamen lad os så lade det løbe og se, hvad der kommer ud af det, og så afviser vi selvfølgelig ikke, at vi på et senere tidspunkt kan bringe det op som et beslutningsforslag om at skrive det ind i de årlige kvalitetsrapporter, at man skal kigge lidt på mobning.

Jeg har også bemærket, at fru Christine Antorini har sagt til Altinget i den omtalte artikel, at det mest centrale i forslaget er at få ændret bekendtgørelsen om god ro og orden. I dag er der allerede beskrevet mulighederne for sanktioner, hvis en elev skal smides ud på grund af mobning, men det er en meget omstændelig proces, før en skole kan smide elever ud, selv ved grove forseelser, og derfor mener Socialdemokraterne, og jeg citerer:

Det var mit klare indtryk, at det var en stramning af den bekendtgørelse, der var vigtigt for Dansk Folkeparti. Citat slut.

Fru Christine Antorini har ret i, at det var vigtigt for Dansk Folkeparti. Men i og med at det allerede er gældende i dag, og det væsentligste i forslaget ifølge fru Christine Antorini er noget, som allerede er gældende i dag, kan det vel ikke komme bag på alverden, at der ikke nogen grund til at støtte forslaget.

Så kan jeg ikke lade være med at sige, at jeg jo fik smidt en hel masse citater i hovedet. Vi kan godt stå her og smide citater i hovedet på hinanden, og så kan jeg ikke lade være med at komme med et citat af fru Christine Antorini, som den 3. januar 2007 kl. 14.02 sagde til TV 2's hjemmeside, og jeg citerer:

Vi skal ikke sidde i Folketinget og lave systematiske spilleregler for, hvordan skolerne skal klare det her, og hvilke sanktioner der skal gælde. Det skal de nok klare på de enkelte skoler, og lige over dem holder de enkelte kommunale skoleforvaltninger opsyn med det. Citat slut.

Det sagde fru Christine Antorini, og hendes konservative ordførerkollega var enig i det. Her kan man så rose De Konservative for trods alt at have en vis stringent holdning i deres politik, og det var faktisk undervisningsminister Bertel Haarder, der på daværende tidspunkt sagde, at vi bør overveje en mobbelov. Det blev så på det tidspunkt afvist af Socialdemokraterne, for det kunne de enkelte skoler selvfølgelig godt selv klare. Så hvis vi skal komme med citater og forsøge at få hinanden på glatis, er det ikke noget problem, i hvert fald ikke hvad angår Socialdemokraterne.

Angående undervisningsmiljøloven, hvor Socialdemokraterne også har nogle forslag, sagde vi ved førstebehandlingen, at det kunne vi ikke støtte, og derfor kan det heller ikke komme bag på nogen, at vi ikke kan støtte det nu. Det er jo sådan, at hvis der er 80 pct. af et forslag, vi ikke kan støtte, og 20 pct., som vi kan støtte, hælder vi mod at stemme imod.

Så er det jo sådan, at den nuværende lov på linje med folkeskolelovens almindelige ansvarsfordeling indebærer, at både kommunalbestyrelserne, skolebestyrelserne, skolelederne og personalet på skolerne har pligt til at sikre eleverne mod mobning. Undervisningsmiljøloven kan ikke udstrækkes til at omfatte de ansatte ved skolerne, da deres arbejdsmiljø, også det psykiske arbejdsmiljø, der omfatter forhold vedrørende mobning, i forvejen er reguleret ved lovgivning om arbejdsmiljø. I går havde vi en diskussion om det her i Folketingssalen, hvor hr. Ole Vagn Christensen mente, at man skulle skrive arbejdsmiljøloven ind i de enkelte lovgivninger på hvert enkelt område, og det mener Socialdemokraterne tilsyneladende også her.

Men man foreslår altså noget, som vi hele tiden har sagt vi ikke kan støtte, og noget, som allerede er gældende i dag. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte forslaget.

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Fru Christine Antorini har bedt om en kort bemærkning.

Det var jo en meget, meget lang ordførertale, som ordføreren fra Dansk Folkeparti måtte holde for at nå til den konklusion, at Dansk Folkeparti ikke har tænkt sig at gøre en pind i forhold til at skærpe indsatsen mod mobning.

Det er jo fuldstændig rigtigt, som ordføreren havde konstateret, at Socialdemokraterne ikke støtter, at der skal laves en særskilt antimobbelov. Nej, det, vi ønsker at skærpe, er den eksisterende lov om undervisningsmiljø, som faktisk ikke eksplicit omfatter indsatsen mod mobning. Det er det ene, vores forslag går ud på.

Det andet forslag er at skærpe den bekendtgørelse, som ligger under lov om undervisningsmiljø, nemlig bekendtgørelsen om god ro og orden. Og jeg vil sige til hr. Martin Henriksen, at det, der jo er problemet, er, at vi jo for nylig har haft en helt konkret sag, der viser begrænsningen i den bekendtgørelse, nemlig den, der er blevet kaldt Hellebæksagen.

Her var der en situation, hvor en elev havde anklaget en lærer på skolen for at være pædofil på internettet; en ganske, ganske alvorlig anklage, og hvor skoleledelsen og kommunalbestyrelsen ønskede at flytte den elev væk fra skolen over på en anden skole. De valgte at lade være med at gøre det, for hvis man tager bekendtgørelsen bogstaveligt, kan man ikke selv ved grove forseelser lave den meget nødvendige, men også alvorlige sanktion, det er at sige, at en elev ikke kan gå på den pågældende skole mere, men skal flyttes til en anden skole. Det kunne de ikke, fordi bekendtgørelsen detaljeret beskriver en lang proces om samtale, advarsel og pålæg, før man begynder at lave nogle af de hårde sanktioner.

Jeg vil godt understrege, at vi synes, at det er vigtigt med dialog og inddragelse af forældre som den vigtig vej at gå i forhold til en række små forseelser, men der er meget grove eksempler på mobning og chikane både mellem elever og mellem elever og lærere, og bekendtgørelsen kan ikke rumme de her sanktioner.

Det er derfor, vi foreslår de her ændringer. Og sådan som jeg forstod undervisningsministeren, erkendte han jo også, da vi havde førstebehandlingen, at han selv ville kigge på bekendtgørelsen, fordi den ikke er tilstrækkelige fleksibel som et ledelsesredskab ude på de enkelte skoler og i kommunalbestyrelserne.

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Hr. Martin Henriksen.

Vi har jo alle sammen i Folketinget været enige om, at den sag fra Hellebæk ved Helsingør har været fuldstændig urimelig, og at det er fuldstændig uholdbart. Det vil jo også blive ændret, så det fremover kan lade sig gøre, sådan at det i sidste ende er skolelederen, der træffer den beslutning - medmindre Socialdemokraterne vil modsætte sig, at det bliver ændret, og det går jeg ikke ud fra man vil gøre.

Men det, Socialdemokraterne jo har foreslået i deres forslag, som vi nu skal stemme om om x antal minutter, er jo noget, der er gældende i dag. Altså, hvis vi skal stemme for noget, der er gældende i dag, bare for bekræfte, at vi synes, at det, der er gældende i dag, også skal være gældende fremover, er det jo sådan lidt underligt, mildest talt.

Det, som fru Christine Antorini taler om, er noget, som vi må kigge på og løse fremadrettet ved rent faktisk at lave ændringer i den bekendtgørelse til fremme af god ro og orden. Det kan jeg forstå, at ministeren agter at gøre, og det synes vi er alle tiders i Dansk Folkeparti. Og dermed går vi jo sådan set videre end det, som Socialdemokraterne har foreslået, fordi hvis man foreslår noget, der er gældende, og vi strækker hånden frem og siger, vi kan gå skridtet videre, så tager vi ministerens tilbud.

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Fru Christine Antorini for anden og sidste korte bemærkning.

Se, det ville jo have været rart i det udvalgsarbejde, der har været, hvis Dansk Folkeparti havde påtaget sig opgaven at gå ind i det, som vi egentlig havde givet hinanden håndslag på, nemlig at se, om der var grundlag for, at vi i fællesskab kunne lave en beretning, som ridsede op, hvor det var, der var brug for nødvendige ændringer.

Jeg kan forstå på det, som hr. Martin Henriksen siger, at Dansk Folkeparti godt ved, at der skal ske ændringer i bekendtgørelsen for god ro og orden, og det er helt præcis et af de forslag, som der er i Socialdemokraternes beslutningsforslag. Jeg har også noteret mig, at det er noget, som ministeren gerne vil kigge på.

Så er det jo ærgerligt, at vi ikke kunne blive enige om at lave en beretning i udvalget, der skitserede, i hvilken retning de ændringer, der skulle være, skulle gå, sådan at vi kan få hold på de problemer, der er omkring mobning, også i forhold til det lovgivningsmæssige.

Nu må vi konstatere, at det vil Dansk Folkeparti ikke. Det betyder, at der ikke kommer til at ske noget før tidligst engang i efteråret. Men jeg kan love, at Socialdemokraterne, SF, og forhåbentlig også meget gerne Det Radikale Venstre og Enhedslisten, som har udtrykt en positiv holdning til en række af de her elementer, så vil fremsætte forslaget, hvis ikke der sker noget fra regeringens side.

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Hr. Martin Henriksen.

Jeg understreger, at det sådan set ikke er en kritik af Socialdemokratiet, jeg kommer med her. For det forslag, som Socialdemokraterne havde fremsat ved førstebehandlingen, og som Socialdemokratere mente var forbedringer i forhold til den gældende bekendtgørelse, var sådan set også efter vores opfattelse ved førstebehandlingen forbedringer i forhold til den gældende bekendtgørelse. Men vi har bare fået klarlagt, at der ikke er tale om forbedringer. Der er tale om præcis det samme, og så har ministeren jo sagt, at der derfor ingen grund er til at støtte det, når det er præcis det samme, som er gældende i dag. Altså, det giver jo ikke nogen mening.

Så har ministeren sagt, at ministeren vil præcisere ordlyden i den gældende bekendtgørelse, sådan at der ikke er nogen tvivl om, at man rent faktisk kan det, som Socialdemokraterne synes, man skal kunne, og som Dansk Folkeparti synes, man skal kunne, og som andre partier i Folketinget også synes, man skal kunne.

Derudover har ministeren jo også, forstår jeg, en indgangsvinkel til den sag fra Helsingør, der siger, at det i sådan nogle situationer er skolelederen, der kan træffe beslutningen - og det er jo meget godt.

Vi siger tak til ordføreren.

Den næste i ordførerrækken er fru Pernille Vigsø Bagge.

SF har valgt at støtte det her forslag, fordi alt for mange børn i folkeskolen har en trist og trængselsfuld hverdag med mobning. Vi har også tidligere haft undervisningsministeren i samråd om, hvad undervisningsministeren har tænkt sig at gøre ved det her. Desværre er det jo ikke blevet til så meget.

I SF er vi ikke voldsomt begejstrede for kvalitetsrapporterne, som er en følge af folkeskoleforliget, men sagen er for vigtig og forslaget er for godt til, at vi vil undlade at stemme eller stemme imod. Lov om undervisningsmiljø skal eksplicit have fokus på mobning. Kampagner gør det altså ikke alene.

Det er meget, meget ærgerligt, at Dansk Folkeparti og regeringen har valgt at stille sig på bagbenene i forhold til det her forslag. Der er rigtig mange gode takter i forslaget, og vi kunne sammen, partierne imellem, være nået til et kompromis om det her forslag. Så det er rigtig, rigtig ærgerligt.

Men SF har valgt at støtte forslaget, for vi er nødt til at gøre noget, og vi er nødt til at gøre det nu.

Ja tak.

Den næste i ordførerrækken er fru Charlotte Dyremose.

Ja tak. Nu kunne hr. Martin Henriksen rose Det Konservative Folkeparti for at have en stringent holdning til det her. Jeg vil godt kvittere ved at rose hr. Martin Henriksen for at have en saglig holdning til det her, nemlig at man går konstruktivt ind i overvejelser om, hvorvidt man rent faktisk dobbeltlovgiver, hvis man beslutter noget herinde i Folketinget.

Sagen er jo den, at nogle af de ting, der ligger i det beslutningsforslag, vi behandler her, allerede er gældende i dag. Derudover er det fuldstændig korrekt, at ministeren er indstillet på at overveje, om der skal laves justeringer i den bekendtgørelse, der findes i dag. Det synes vi er konstruktivt. Og i modsætning til fru Christine Antorini har vi det ikke sådan, at man ikke må bruge sommeren på det, for fordelen ved det er jo altså, at ministeren er gået i dialog med folkeskolens parter - altså de mennesker, der til daglig skal beskæftige sig med det her - så de også bliver inddraget i processen med overvejelser om at tilpasse bekendtgørelsen. Det synes vi faktisk er rigtig vigtigt. Desuden får vi også set på de samlede effekter af de kampagner, vi har haft. Det mener vi også er rigtig, rigtig godt.

Så fra konservativ side er vi glade for, at der er så mange gode kampagner i gang. Vi er også glade for ministerens tilkendegivelse af, at der er dialog med folkeskolens parter om at forbedre denne bekendtgørelse. Og så er der altså elementer i det, som fru Christine Antorini forsøgte at foreslå under udvalgsarbejdet, som vi ganske enkelt er uenige i. Sådan må det jo bare være.

Det kan så godt - og det vil jeg godt sige her under sidste behandling af beslutningsforslaget - ærgre en lille smule, at hvis vi skulle have fundet en konstruktiv løsning, tror jeg bare, at fru Christine Antorini må erkende, at hun simpelt hen startede for langt væk fra det, der kunne blive enighed om, og i det udkast, man kom med, var der simpelt hen bare for mange elementer, som jeg tror fru Christine Antorini godt vidste der ikke kunne samles flertal om. Det er så det, der gør, at vi ikke kan stå med en samlet beretning, men at vi i dag i stedet for har det her forslag i Folketingssalen, for vi kunne simpelt hen ikke blive enige om den beretning. Det er selvfølgelig ærgerligt, for jeg tror, vi kæmper en fælles sag, men så må vi gøre det sådan her.

En sidste ting til det her er jo, at det faktisk er en del af den folkeskole, som vi jo har forlig med fru Christine Antorini og Socialdemokraterne om. Det sidste, jeg gjorde, inden jeg gik hjem i går aftes, var nogenlunde det samme, som jeg gør nu her som det første, når jeg står i Folketingssalen i dag, nemlig at spørge Socialdemokraterne, om de virkelig ønsker at bryde de forlig, som de er en del af.

Jeg synes, det er ærgerligt, at der er kommet en tendens til, at Socialdemokraterne i går i forhold til universiteterne, i dag i forhold til folkeskolen begynder at tage beslutningsforslag ned i Folketingssalen om områder, hvor vi ellers har en tradition for at finde hinanden ved forhandlingsbordet og så samlet gå i Folketingssalen. Det synes jeg er en god måde at gøre tingene på, for det sikrer fremtidens uddannelsessystem, i stedet for det her med, at vi drypvis har beslutningsforslag, som måske i virkeligheden får os længere fra hinanden, end de behøvede at gøre. Det er en ærgerlig måde, og det sikrer ikke fremtidens uddannelsessystem.

Jeg synes, vi skal tilbage til den gamle model, hvor vi forsøger at finde hinanden ved forhandlingsbordet og så går samlet i Folketingssalen og dermed samlet kan vise undervisningsmiljøerne, at vi har en retning i den uddannelsespolitik, der føres herinde på Christiansborg. Det tror jeg er mere konstruktivt for fremtidens uddannelsessystem.

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Fru Christine Antorini har bedt om en kort bemærkning.

Jeg vil blot gøre den konservative ordfører opmærksom på, at det beslutningsforslag, som vi diskuterer her, er en ændring af lov om undervisningsmiljø.

Lov om undervisningsmiljø blev vedtaget under SR-regeringen i 2000. Det var under daværende undervisningsminister Margrethe Vestager fra Det Radikale Venstre. Det vil sige, at det er en helt særskilt lov, og at der er nogle partier, der har stemt for den lov. Hvis jeg ikke husker helt galt, tror jeg, at alle i virkeligheden endte med at støtte lov om undervisningsmiljø. Den har derfor intet med folkeskoleforligskredsen at gøre, da den er sin egen lov og ikke har noget med folkeskolens lovparagraffer - formålsparagraf eller andet - at gøre.

Det er lige præcis det, der er skønheden ved forslaget. Det gør, at vi alle sammen har en mulighed for at tage stilling til, hvordan vi her kan skærpe indsatsen over for mobning. Det er en lov, som vi alle med rette kan tillade os at have en mening om, fordi den er vedtaget af en helt anden kreds end folkeskoleforligskredsen.

Det håber jeg fru Charlotte Dyremose vil huske, når vi kommer med forslaget igen. Det har ikke noget med folkeskoleforligskredsen at gøre - det har noget at gøre med, hvad man mener, der skal til for at forbedre undervisningsmiljøet.

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Fru Charlotte Dyremose.

Det var sådan set et rigtig ærgerligt svar. For det understreger, at fru Christine Antorini er mere interesseret i at lægge forskellige beslutningsforslag herned end at fastholde den strategi, der hedder, at vi i fællesskab ved forhandlingsbordet finder nogle konstruktive løsninger, når vi nu oven i købet ved, at ministeren er i dialog med folkeskolens parter, og at man i samarbejde med dem forsøger at overveje nogle justeringer af bekendtgørelsen.

Det vil da være en mere konstruktiv måde at gøre det på. Jeg synes faktisk, det er rigtig glædeligt, at vi på andre områder kan have de her forlig, og at vi kan være enige om den retning, vi lægger for vores uddannelsessystem. Men hvis man hellere vil tage tingene i Folketingssalen og så i øvrigt komme med et forslag til at finde hinanden, som man godt ved er så langt fra, hvad man kan finde hinanden på, så er det jo bare den måde, man gør det på.

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Fru Christine Antorini for anden og sidste korte bemærkning.

Det er da temmelig fantastisk, at vi skal stå her og høre, at det er et problem, at vi diskuterer politik bredt mellem partierne i Folketingssalen. Er det meget bedre, at der er forligskredse, der ligesom kan handle tingene af med hinanden? Jeg håber da sandelig, at De Konservative har det udgangspunkt, at Folketingssalen er et rigtig, rigtig godt sted at diskutere forskellige forslag - i det her tilfælde, hvordan vi skærper lov om undervisningsmiljø.

Det har ikke noget at gøre med folkeskoleforligskredsen, den har vi. Vi kunne i øvrigt godt tænke os, at det var en bredere folkeskoleforligskreds end den nuværende. Fred være med det, for det er ikke det, der er sagens kerne. Men vi er faktisk optaget af, at vi meget gerne må bruge Folketinget til at diskutere, også skolepolitik. Og her er der i øvrigt ingen problemer, som jeg prøvede at forklare fru Charlotte Dyremose. Dette har ikke noget med folkeskoleforligskredsen at gøre. Men jeg er rigtig glad for, at debatten her i salen til gengæld har betydet, at mange partier har forholdt noget mere positivt til sagen end Det Konservative Folkeparti.

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Fru Charlotte Dyremose.

Charlotte Dyremose (KF):

Hvis ikke jeg husker meget galt, så er det ikke ret mange minutter siden, at fru Christine Antorini næsten stod og skældte hr. Martin Henriksen ud for ikke at være en del af det udkast til beretning, som fru Christine Antorini havde forsøgt at samle partierne om. Derfor var det sådan bare min formodning, at fru Christine Antorini gerne ville have brugt det her til at samle partierne og ikke til at splitte dem. Men det var åbenbart en misforståelse, og så må hr. Martin Henriksen jo tage til efterretning, at det åbenbart ikke var noget problem, at hr. Martin Henriksen ikke kunne indgå konstruktivt i den beretning - som jeg så i øvrigt godt kan forstå han ikke kunne støtte.

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Vi har endnu en kort bemærkning fra fru Marianne Jelved.

Jeg vil også gerne beklage - ligesom fru Christine Antorini gjorde det for lidt siden - at fru Charlotte Dyremose vil isolere diskussioner, der vedrører folkeskolen, til en forligskreds omkring folkeskolen. I den forligskreds mangler tre partier, for at alle partier er repræsenteret. Det vil sige, at hvis man tog fru Charlotte Dyremoses betragtninger alvorligt og rettede sig efter dem, så ville vi for evigt ordne det i en forligskreds og have Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre uden for enhver form for diskussion af noget, der vedrører folkeskolen.

Det beslutningsforslag, vi behandler i dag, drejer sig om en lov, som er vedtaget i 2000, og som efter min opfattelse ikke er en del af folkeskoleforliget. Men det kan forligskredsen og flertallet selvfølgelig definere - og forligskredsen er i hvert fald ikke enig om at definere det på den måde. Det vil jeg gerne takke Socialdemokraterne for.

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Ja tak. Fru Charlotte Dyremose.

Charlotte Dyremose (KF):

Jeg kan blot konstatere, at jeg synes, det er ret vigtigt, at vi på uddannelsesområdet forsøger at kigge lidt længere frem end til næste valg, fordi en uddannelsesinstitution jo altså er et sted, hvor man skal være temmelig længe. Jeg synes bare, at det er en lidt ærgerlig tendens, at man ikke tager dialogen og gør det konstruktivt, som jeg på mange måder synes man kunne gøre, i stedet for at bringe det op her på en måde, hvor jeg føler, det skaber mere splittelse og diskussion om, hvorvidt parterne nu har været konstruktive eller ej. Frem for det skulle man have sat sig ned, og det kunne jo sagtens have været under udvalgsarbejdet. Men det skulle nok have været med et lidt andet udgangspunkt end det, som fru Christine Antorini præsenterede, hvis vi skulle have kunnet finde en fællesnævner for det her forslag.

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Fru Marianne Jelved for anden og sidste korte bemærkning.

Som jeg erindrer førstebehandlingen, og det kan man jo slå op og gå tilbage og kigge efter, så var der generelt en meget positiv stemning over for intentionerne i beslutningsforslaget fra Socialdemokraterne.

Jeg mener, at jeg var en af dem, der foreslog, at vi i Uddannelsesudvalget prøvede at finde sammen om det, vi kunne blive enige om. Det lykkedes ikke, og man kan jo diskutere, hvorfor det ikke gjorde det. Jeg tror mest af alt, at det skyldtes et tidspres, plus at der formentlig ligger en politisk opfattelse i regeringspartiernes ordføreres måde at tænke på sammen med Dansk Folkeparti, som er fast parlamentarisk grundlag for regeringen, så det nok ikke passer sig så meget her at indrømme over for Socialdemokraterne, at vi kan gøre mere på mobningsområdet, end vi allerede gør. Det er jo sådan nogle politiske fiflerier, der kan ligge bag. Jeg forlanger ikke noget svar fra fru Charlotte Dyremose. Jeg konstaterer bare, at det kunne være endt anderledes, hvis alle havde gjort sig mere umage i Uddannelsesudvalget.

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Fru Charlotte Dyremose.

Charlotte Dyremose (KF):

Jeg er fuldstændig enig i, at der som udgangspunkt var en positiv stemning, og at man gerne ville bidrage konstruktivt til at bekæmpe mobning. Sagen er bare den, at det udspil, vi skulle forsøge at finde sammen om, involverede: 1) nogle ting, der allerede er gældende, 2) nogle ting, jeg tror det er ret åbenlyst at vi fra nogle partiers side er direkte uenige i og 3) nogle ting, som ministeren allerede havde annonceret han var i gang med. Derfor var der bare ikke så meget at finde sammen om, og jeg synes sådan set blot, det er ærgerligt, at vi ikke bare kunne blive enige om at sige, at det altså faktisk er o.k., at man lige tager en drøftelse med bl.a. folkeskolens parter, inden man går videre med det her, frem for at det nu i dag skal se ud, som om vi er meget uenige om, at der skal gøres en indsats imod mobning. Det er da en ærgerlig måde at skabe splittelse på i stedet for at samarbejde.

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Der er to mere, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er fru Pernille Vigsø Bagge.

Pernille Vigsø Bagge (SF):

Jeg har bare et ganske kort spørgsmål til almindelig folkeoplysning: Hvad er det helt konkret, De Konservative er uenige i i det her forslag?

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Fru Charlotte Dyremose.

Charlotte Dyremose (KF):

Vi mener helt principielt ikke, at man skal have folkeskolelærerne ind i både lov om arbejdsmiljø og lov om undervisningsmiljø. Vi mener, det er ret vigtigt, at mennesker på arbejdsmarkedet er dækket af lov om arbejdsmiljø.

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Fru Pernille Vigsø Bagge for anden gang.

Pernille Vigsø Bagge (SF):

Jeg er simpelt hen nødt til at konstatere, at De Konservative ikke har tænkt sig at gøre en disse ved mobning, hvis det er svaret på mit spørgsmål, at man ikke har lyst til, at lærere skal være omfattet af lov om undervisningsmiljø. Det lader man forslaget falde på. Jeg synes altså, ordføreren er nødt til at gøre det bedre end det. Er det det, man lægger til grund for, at man ikke vil støtte et godt forslag om at tage hånd om mobning - noget, som alle partier i princippet kunne blive enige om ved førstebehandlingen?

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Fru Charlotte Dyremose.

Charlotte Dyremose (KF):

Det og så det, at vi ikke stemmer for ting, der allerede er gældende. Det væsentlige her er jo netop at få sikret, at den bekendtgørelse er fremsynet. Den er 13 år gammel. Det er da der, vi skal tage fat. Vi skal sørge for, at der ligger de elementer i bekendtgørelsen, som er de redskaber, folkeskolens parter skal bruge til noget. Derfor er det konstruktivt at være i dialog med folkeskolens parter, før man ændrer den.

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Hr. Martin Henriksen har bedt om en kort bemærkning.

Det er måske ikke så meget et spørgsmål, det er mere en kommentar. Men det er til det, som fru Marianne Jelved sagde, nemlig at det kunne være, at Dansk Folkeparti havde valgt ikke at støtte Socialdemokraterne i den her sag, fordi vi har et eller andet med, at selv om det, Socialdemokraterne siger, er fornuftigt, så vil vi ikke støtte det, fordi det kommer fra Socialdemokraterne.

Nu er det ikke noget, jeg normalt praler med, men jeg vil bare sige, at vi lige har støttet Enhedslisten i Videnskabsudvalget. Enhedslisten havde et forslag om en lov imod brugerbetaling, som vi så vurderede der ikke var behov for, men vi kunne godt finde ud af at lave en beretning sammen. Og det foregik jo rent faktisk sådan, at det først var partierne uden om regeringen, der var enige om en beretning, og så kom regeringen med til sidst, fordi den kunne se, at der var et flertal uden om regeringen. Så hvis Dansk Folkeparti, når Enhedslisten en ud af ti gange siger noget fornuftigt, selvfølgelig godt vil indgå i et samarbejde med dem, vil vi selvfølgelig også godt indgå i et samarbejde, hvis Socialdemokraterne siger noget fornuftigt. Men det er ikke tilfældet her.

Kan fru Charlotte Dyremose ikke bekræfte, at det ikke er tilfældet, at Socialdemokraterne siger noget fornuftigt? Det var så spørgsmålet.

Jeg vil bare understrege, at de korte bemærkninger normalt er til den ordfører, der lige har været på talerstolen. Fru Marianne Jelved kommer på som ordfører om lidt. Så kan man give de korte bemærkninger der. Jeg kan også se, at fru Charlotte Dyremose ikke synes, der er grund til at svare på bemærkningen.

Så jeg vil nu give ordet til fru Marianne Jelved som ordfører og fortælle, at A'et jo altså er taget af og det skulle det måske have været for nogen tid siden - men det er det i hvert fald nu.

Vi synes i Det Radikale Venstre, at det er meget, meget vigtigt, at Folketinget tager debatter om de områder i samfundet, som vi mener kræver politisk fokus og handling. Det er klart, at undervisningsmiljøet i bl.a. folkeskolen er en sådan sag, og derfor synes vi også, det er vigtigt, at der er en debat i Folketingssalen om det. Det er vigtigt for kommunerne, skolerne, ledelsen, forældrene og eleverne, at de ved, at der er optimalt politisk fokus på dette spørgsmål, og derfor hilser vi beslutningsforslaget fra Socialdemokratiet velkomment.

Vi mener i øvrigt, at undervisningsministeren, fordi dette område er så centralt, en gang om året burde give Folketinget en redegørelse for at samle op på de eksemplariske initiativer, der tages på forskellige skoler rundtomkring i landet, for stadig væk at holde det politiske fokus på temaet på en konstruktiv og fremadrettet måde.

Socialdemokratiet har fremsat et beslutningsforslag, der indeholder fire områder, og det er det første punkt, nemlig en ændring af selve undervisningsmiljølovens formål, vi er uenige med Socialdemokraterne i. De øvrige tre områder, som handler om regler i folkeskolen for adfærden, forebyggelse og forældreinddragelse og bedre klage- og sanktionsmuligheder, bl.a. over for mobning, er vi positive over for. Vi skal beklage, at det ikke er lykkedes at lave et bredt betænkningsbidrag i Uddannelsesudvalget. Men vi mener ikke, at det gør så meget, fordi vi jo ikke er færdige med denne sag, så vi skal ikke blive triste af den grund.

Jeg vil gerne benytte den her lejlighed til at sige, at jeg synes, det er dybt forkasteligt, at der er kommuner i Danmark, som endnu ikke lever op til undervisningsmiljølovens formål. Det er måske endnu mere forkasteligt, at der er skoleledelser, som heller ikke tager det her spørgsmål alvorligt nok. Jeg synes alene af den grund, at det ville være meget rart og konstruktivt, hvis ministeren vil give tilsagn om i løbet af næste folketingssamling at give en redegørelse for, hvordan det går. Jeg tror, det er centralt, at vi med det gode, og det er det politiske fokus, kan løfte dette område ude i skolen, for alle børn, hvert eneste barn, har ret til et undervisningsmiljø, der både fysisk og psykisk gør, at de kan have en god tid i folkeskolen og lære så meget som overhovedet muligt.

Endelig skal jeg sige, at jeg synes, det er et rigtig, rigtig godt forslag, som Danske Skoleelever er kommet med, om at inddrage Dansk Center for Undervisningsmiljø i det løbende arbejde med miljøvurderingerne og planerne for et godt undervisningsmiljø ude på den enkelte skole. Vi vil meget gerne være med til at skærpe Dansk Center for Undervisningsmiljøs muligheder for at være aktive i det her og ikke bare modtagende eller konstaterende i forhold til, hvordan det går. Derfor vil vi indstille, at ministeren overvejer positivt, om skolerne ikke skal have pligt til at sende deres miljøredegørelser for og vurderinger af deres undervisningsmiljø til Dansk Center for Undervisningsmiljø, og at Dansk Center for Undervisningsmiljø har ret til at påtale over for kommunerne og skolerne, hvis det ikke sker, og hvis der ikke følges op på det, der ligger i planerne.

Jeg vil gerne understrege, at det i de her år er vigtigt at styrke skoleledelsen. Sagen fra Hellebæk, som har været rejst her i ordførerkredsen, er set ud fra vores synsvinkel en meget lærerig sag. Vi tror, at man skal finde en balance i den bekendtgørelse, som vi kan forstå at ministeren vil se på og ændre i, så man ikke fratager skoleledelsen muligheden for at handle i meget tunge sager. Det værste, man kan gøre for en skoleledelse, er faktisk, at der bagefter kommer nogen og underkender en beslutning, der er truffet på baggrund af skolens hverdag. Det havde vi også oppe under førstebehandlingen, og vi ser frem til, at undervisningsministeren kommer med en revideret bekendtgørelse, som faktisk styrker ledelsen på det her område.

Vi er sammen med andre partier med til til efteråret igen at prøve at sætte fokus på det her spørgsmål.

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Jeg vil bare høre, om jeg har forstået det rigtigt, nemlig at det er sådan, at Det Radikale Venstres indstilling til Socialdemokraternes forslag er, at de ikke stemmer for det, for man kunne godt få en anden opfattelse af det, som fru Marianne Jelved sagde.

Jeg vil bare høre, om det skal forstås sådan, at man ikke stemmer for Socialdemokraternes forslag. Det er det, man har tilkendegivet i betænkningsbidraget, og hvis det er sådan, at man ikke stemmer for Socialdemokraternes beslutningsforslag, er det vel, fordi det ikke er helt så godt, som man kunne håbe.

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Fru Marianne Jelved.

Marianne Jelved (RV):

Det er fuldstændig rigtigt. Jeg beklager, at jeg ikke selv tog det frem. Vi undlader at stemme for beslutningsforslaget, fordi vi direkte er imod det afgørende punkt et i Socialdemokraternes forslag om at ændre formålet i undervisningsmiljøloven. Derfor vil vi ikke sende det signal, at vi stemmer ja til selve beslutningsforslaget. Men de tre øvrige punkter er vi meget enige med Socialdemokraterne i.

Den fg. formand (Pernille Frahm):

Så går vi videre i ordførerrækken. Den næste er fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Af hensyn til hr. Martin Henriksen vil jeg starte med at fortælle, at Enhedslisten vil undlade at stemme til det her forslag.

Jeg vil så i øvrigt sige, at jeg er meget overrasket over de meldinger, der kom fra fru Charlotte Dyremose. Jeg synes, at det var en meget speciel indstilling at have til en politisk debat, at den skal være forbeholdt forligskredsen. Jeg tror, at det vil være usandsynligt usundt, hvis vi alene lod alt, hvad der handler om skolen, være op til forligskredsen.

Så vil jeg sige, at vi i Enhedslisten er positivt indstillet over for langt det meste af det, som Socialdemokraterne har lagt frem. Under førstebehandlingen gjorde vi det også klart, at vi synes, at det på en lang række punkter er et gennemarbejdet og fornuftigt forslag, men at der også er nogle ting, som vi ikke bryder os om, og som har gjort, at vi har valgt at stemme blankt. Jeg ser for det første ikke umiddelbart nogen grund til, at det skal være lettere at smide elever ud af skolerne, og for det andet kommer det nok ikke som et chok for nogen, at det ikke er Enhedslistens kop te med de her kvalitetsrapporter.

Vi er vældig positive over for en stor del af intentionerne i forslaget, og derfor har vi også været med til at afgive en betænkning, hvor vi gør det klart, at vi sammen med Socialdemokraterne gerne vil arbejde videre med det her spørgsmål til efteråret. I den forbindelse kunne vi jo med fordel inddrage nogle af de anbefalinger, som Danske Skoleelever er kommet med.

Er der flere, der ønsker ordet?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Men vi venter lige lidt, fordi vi først nu har kaldt til afstemning. Så mødet er suspenderet, indtil klokken 10.52.

Mødet er udsat. (10.46).

Mødet er genoptaget.

Vi starter afstemningen om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 43 (S, SF og NY), imod stemte: 59 (V, DF og KF), hverken for eller imod stemte: 7 (RV, EL og Gitte Seeberg (UFG)).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.