Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 42:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre midler til gratis sund og økologisk mad i folkeskolen.

Af Pernille Vigsø Bagge (SF) og Ole Sohn (SF).

(Fremsættelse 30.01.2008).

Forhandling

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er undervisningsministeren.

Undervisningsministeren (Bertel Haarder):

Forslagsstillerne vil have gratis, sund og økologisk mad i skolen, begrundet i at dårlige madvaner nedsætter indlæringen og skaber sundhedsproblemer, mens gratis, sund mad giver mindre uro i klasserne, mindre stress blandt lærerne og en forbedring af indlæringstiden hos eleverne.

Det er jo ikke helt forkert, bortset fra at mad jo altså ikke bliver sundere af at være gratis - og i øvrigt findes der ikke noget, der hedder en gratis frokost. Det eksisterer ikke, der er nogen, der skal betale det.

Men regeringen deler ønsket om, at alle børn i dagtilbud og på skoler så vidt muligt kan få et sundt måltid mad midt på dagen. Det er vigtigt for børnenes helbred og også for deres indlæring. Der er lige blevet nedsat en forebyggelseskommission, som skal analysere området og fremsætte forslag til en forebyggende indsats på sundhedsområdet, og vi vil i regeringen omsætte forebyggelseskommissionens anbefalinger til en national handlingsplan med klare mål for indsatsen til beskyttelse af børns helbred i forhold til bl.a. kost.

Regeringen mener, at det i første omgang må være forældrenes ansvar at sørge for, at børnene får sund og nærende mad. Det kan være gennem madpakken, eller det kan være gennem betaling til sund mad på skolen.

Regeringen har under Fødevarestyrelsen igangsat projektet »Alt om Kost«, som består af en hjemmeside og et rejsehold, der tager ud i kommuner, i dagtilbud og på skoler og giver gratis rådgivning i, hvordan man kan formulere en mad- og bevægelsespolitik eller etablere en egentlig madordning. En evaluering af rejseholdets besøg på skoler og institutioner i 2006 har vist, at rejseholdet har haft succes med at støtte og inspirere aktører på institutionerne i processen med at få formuleret mad- og måltidspolitikker og/eller etablere madordninger med henblik på at skabe sunde rammer for børns mad- og måltidsvaner.

Regeringen har endvidere iværksat et landsdækkende skolemadsprojekt med det formål at afprøve og udvikle forskellige typer af madordninger. I Fødevareministeriets regi kører der i øjeblikket et landsdækkende pilotprojekt for afprøvning og udvikling af forskellige former for forældrebetalte skolemadsordninger i danske skoler. Formålet er at udbrede forældrebetalte, sunde skolemadsordninger og dermed bidrage til at fremme sunde kostvaner.

Tilskud til skolemadsordningerne har været betinget af, at skolerne har skullet have en mad- og måltidspolitik, som indeholder en målsætning om at etablere en sund skolemadsordning, at madordningen bliver ernæringsrigtig og sund, og at fokus på sundhed integreres i skolens hverdag og undervisning. Som en del af projektet er der afsat 6 mio. kr. til at undersøge skolemadens betydning for børns trivsel, sundhed og udvikling. Vi kender nemlig ikke helt præcis betydningen i dag.

Ud over det, jeg her har nævnt, er der faktisk mange skoler og kommuner, der på eget initiativ arbejder med mere motion og bedre mad i kantinerne, og et af disse forsøg har jo været meget belyst i en række tv-udsendelser, som viste, hvad man kan udrette med en klasse ikke særlig spændstige gymnasieelever, der drikker for meget og klarer sig for dårligt i skolen, men som med kærlig behandling, god motion og god kost - som ikke er dyrere end dårlig kost - kan løfte sig både mentalt og intellektuelt til glæde for sig selv og skolen.

Der er ingen tvivl om, at der er et potentiale, som skal udnyttes, og vi er meget optaget af det i regeringen. Vi har også et regeringsudvalg om sagen ledet af velfærdsministeren og mig selv, og jeg kan garantere for, at vi vender tilbage til sagen.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Der er foreløbig to korte bemærkninger til ministeren. Den første er fra fru Antorini Christini.

Undervisningsministeren (Bertel Haarder):

Omvendt. (Moro).

Christine Antorini (S):

Det er i orden, jeg forstod det.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Undskyld.

Christine Antorini (S):

Tak.

Igen vil jeg sige, at det jo også er svært, når man sådan sidder i sin stol og lytter på, hvad undervisningsministeren siger til dette beslutningsforslag, for der er jo en masse velvilje: Ih, hvor er det bare godt, hvis der kommer nogle sunde madordninger, og det er vigtigt for børnenes trivsel, og vi har også et problem med for kraftige børn, og her kommer jeg. Men det duer jo altså ikke, det er jo ikke det, vi er sat til som politikere. Vi skal rent faktisk træffe nogle beslutninger, så noget af det, vi ikke synes fungerer godt nok, kommer til at fungere bedre.

Jeg hørte ministeren remse en række initiativer op. Det, der jo er sagens kerne omkring netop mad, er, at det, der er sket, er, at regeringen har forringet mulighederne for ordentlige madordninger i daginstitutionerne, for at starte dér. Den kostpulje, der var under den tidligere regering, er blevet erstattet af et rejsehold, så der er fem personer, der kan rejse rundt og give gode råd om sund mad - jeg kan godt hjælpe med de gode råd, hvis det er; det synes jeg ikke man behøver et rejsehold til.

Ministeren sagde, at der kommer en forebyggelseskommission. Det er fint nok, at der er afsat 6 mio. kr. til at undersøge skolemadens betydning for trivsel, men altså, undskyld mig, vi ved jo alle sammen godt, hvad et sundt og ordentligt måltid mad midt på dagen betyder. F.eks. har vi, der er ordførere, lige fået sandwich inde ved siden af Folketingssalen, fordi vi har siddet her hele vejen hen over frokost; vi kan simpelt hen ikke tænke ordentligt, hvis vi ikke får et ordentligt måltid mad - jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt ministeren nåede at komme ud og få en sandwich. Men man ved jo, at det betyder noget; mad gør, at man rent faktisk kan arbejde, og det betyder noget for børn.

Derfor vil jeg spørge ministeren: Har ministeren andet end en undersøgelseskommission og et lille rejsehold, nemlig nogle helt konkrete forslag til, hvordan man styrker, at der rent faktisk bare bliver etableret faciliteter til ordentlige madordninger i skolerne?

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det undervisningsministeren.

Undervisningsministeren (Bertel Haarder):

Jeg forstår overhovedet ikke den tone. Og undskyld mig, men jeg vil sige, at det vist ikke er første gang, at en minister, når der bliver fremsat et beslutningsforslag, kommer med en redegørelse for, hvad der foregår på feltet. Det er det, jeg har gjort. Og så har jeg oven i købet bebudet, at mere er på vej, og så er den ikke længere. Vi arbejder på sagen - det fremgik af det, jeg sagde.

Men jeg kan godt føje til, at jeg selv har vundet en madpakkekonkurrence udskrevet af rugbrødsbranchens fællesråd. Jeg var i konkurrence med Master Fatman og fodboldtvillingerne og Søs Fenger, tror jeg det var, og vandt faktisk madpakkekonkurrencen, fordi jeg nemlig havde forstand på, at man skal adskille tingene i madpakker, så pitabrød og ostestang og gulerod osv. ikke rodes sammen som i de hæslige madpakker, vi selv fik som børn. Så sig ikke, at jeg ikke ved noget om sund mad i skolen, jeg var bare for beskeden til at sige det i første omgang.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det fru Antorini Christini - nej, Antorini, værsgo.

Christine Antorini (S):

Nu bliver jeg slået helt ud af det i forhold til mit spørgsmål. Det, der er min pointe i det, jeg vil sige, er, at de fleste mennesker jo godt ved, hvad det er, der skal til, for at vi får et sundt måltid mad. Det ved vi jo også i forhold til, når børn er i skolen. Derfor handler det om, hvordan vi kan lave rammerne og faciliteterne, så de rent faktisk får det.

Der er faktisk erfaringer. Hvis vi kigger på Sverige og på Finland, er det jo en del af den skolemodel, de har, at børnene midt på dagen får et ordentligt måltid mad. Og man ved faktisk også, at det har betydning for, at børnene lærer og tænker bedre. Det har selvfølgelig også en social profil i forhold til børn, der ikke får et ordentligt måltid mad, men som måske får stukket nogle penge i hånden og så går over til bageren i frikvarteret og køber noget rigtig usundt. Så det er jo ikke et ukendt land.

Jeg vil gerne spørge ministeren, når han er så positivt indstillet i forhold til sund mad, om ministeren har ladet sig inspirere af de madordninger, der er i vores nordiske broderlande.

Det, der jo er dilemmaet, er, at det er dyrt. Så er det ikke der, det gør ondt, altså i forhold til at det koster penge, hvis man skal lave madordninger?

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det undervisningsministeren.

Undervisningsministeren (Bertel Haarder):

Jeg håber ikke, at fru Antorini Christini har noget imod, at regeringen har afsat 6 mio. kr. til at undersøge skolemadens betydning for børns trivsel, sundhed og udvikling. For det ved vi faktisk strengt taget ikke noget præcist om. Derfor synes jeg ikke, man skal bagatellisere de 6 mio. kr.

Vi prøver faktisk at undersøge sagen for at få dokumentation for, at der er en effekt både for børnenes sundhed og for deres indlæring.

Så vil jeg takke formanden, hr. Mølge Adam Heller, for hans gode ledelse af dette møde.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Der er endnu en kort bemærkning, og det er fra fru Pernille Frahm.

Pernille Frahm (SF):

Jeg takker for ministerens redegørelse for de ting, der er sat i gang, men der kommer ikke mad på bordet af det. Til gengæld koster det penge.

Jeg tager det op, fordi jeg sådan set er enig i ministerens udtalelser om, at der ikke findes noget gratis måltid mad. Men når man nu kan bruge en masse penge på mad, uden at der direkte kommer noget ernæring ud af det til skolebørnene, kunne man måske forestille sig, at man i stedet for at sætte endnu et projekt i gang, hvor ministeren smører madpakker - hvad jeg er sikker på han er god til - så brugte dem til at give børnene noget sund mad.

For er ministeren ikke enig i, at det godt kan være, at maden ikke bliver sundere af, at den bliver betalt, men at den da bliver mere tilgængelig?

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ministeren.

Undervisningsministeren (Bertel Haarder):

Regeringens mål er, som det er blevet sagt af flere efter hinanden følgende sundhedsministre, at børn skal have et sundt måltid mad i skolen, og det skal ske ved, at langt de fleste forældre påtager sig et ansvar for det, enten ved at give børnene en sund madpakke med eller at sørge for, at børnene selv smører sig en, eller ved at give dem penge med, så de kan købe i skolens kantine.

Det er endnu ikke sådan, at man alle steder kan købe et sundt måltid mad, og det er regeringens mål, at det skal være muligt alle steder. Det, som er den vigtigste uenighed mellem SF og regeringen, er spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt, at det bliver gratis.

Hvis vi nemlig giver gratis skolemad, er vi jo igen inde på at prioritere inden for skolens område på en måde, som måske ikke er den optimale. Det kunne jo være, at de penge, som SF vil bruge på skolemad, kunne bruges bedre på noget andet.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det fru Pernille Frahm for en kort bemærkning.

Pernille Frahm (SF):

Når vi vil bruge pengene på gratis skolemad, er det jo netop, fordi vi kender de der børn, der ikke får en femmer med og ikke får en tier med. Vi kender også de skoler, hvor der ikke er en kantine, hvor man kan købe sund mad, og vi kender også de meget, meget lange køer foran kantinen, som specielt nogle af de mindre børn bestemt ikke synes det er sjovt at stå i. Så det er en af grundene.

Den anden grund er, at når vi laver den prioritering her, er det jo, fordi vi synes, det er et vigtigt område. Og det kommer jo sammen med en serie af andre ting, vi synes er væsentlige at prioritere på skolens område. Det udelukker jo ikke, at vi også kunne tage andre ting op. Jeg er sikker på, at hvis ministeren kunne komme i tanker om noget, der er endnu vigtigere, end at børnene får et sundt måltid mad hver dag, vil han da også foreslå det, og så vil han da sikkert også sørge for, at der følger penge med.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ministeren.

Undervisningsministeren (Bertel Haarder):

I regeringen er vi i øjeblikket i en kreativ fase, hvor vi byder alle mulige gode ideer velkommen, og jeg var selv på en skoleturne, hvor jeg f.eks. på Strandgårdsskolen i Ishøj fik havregrød sammen med eleverne i det første spisefrikvarter, aldeles udmærket havregrød. Det koster, så vidt jeg kunne forstå, ikke engang 5 kr. pr. elev at sikre, at de kan få havregrød, hvis ikke de har fået god morgenmad derhjemme.

Der er masser af forskellige måder, hvorpå man kan sikre, at eleverne får den mad, de har brug for. Og vi er i en kreativ fase, og regeringen synes altså ikke, at vi skal bruge gratisprincippet, for så kommer vi ikke langt nok, men der er så meget andet, vi kan gøre.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Tak til undervisningsministeren. Vi går så i gang med ordførerne, og den første er Venstres ordfører, fru Karen Ellemann.

(Ordfører)

Karen Ellemann (V):

Forslagsstillerne vil pålægge regeringen at sikre midler til gratis skolemad, men man kan spørge sig selv, hvorfor det er nødvendigt at sikre midler, når maden nu er gratis. Det er det rene vrøvl, når man som forslagsstillere forsøger at føre vælgerne bag lyset ved at love dem gratis skolemad. Maden er naturligvis ikke gratis. Derfor ville det klæde forslagsstillerne at kalde tingene ved deres rette navn: nemlig skattefinansieret obligatorisk skolemad.

I Venstre hylder vi nærdemokratiet, borgernes frie valg og det personlige ansvar. Vi tør derfor også godt stå ved, at det er forældrenes ansvar, at deres børn får mad - og det er vel helt naturligt. Men skolemadsordninger er en god idé, beslutningen skal bare træffes lokalt og ikke trækkes ned over hovedet på børn, forældre og skoler. Så er der også frihed for den enkelte skole til at lave den skolemadsordning, som er bedst i den pågældende situation. Vi forældre vil nemlig stadig væk gerne have muligheden for at smøre en madpakke til vores børn.

Det er vigtigt, at vi værner om familiens frihed til selv at vælge, så grønsagssuppen og kartoffelgratinen på skolen indimellem også kan skiftes ud med en rundtenom med makrel i tomat og en portion råkost fra aftensmaden i går. Det ville da være glædeligt, hvis vi også har mulighed for at vælge en skolemadsordning, om ikke andet så bare en gang imellem. Og lad mig lige gøre opmærksom på, at der allerede på to tredjedele af alle folkeskoler er gang i skolemadsordninger, der kan erstatte madpakken, så noget tyder altså på, at nærdemokrati, frit valg og ansvar sagtens kan gå hånd i hånd.

I Venstre kan vi som sagt rigtig godt lide tanken om skolemadsordninger, og vi har også, som ministeren har redegjort for, sat handling bag ordene. Regeringen har afsat 22 mio. kr. til et pilotprojekt, der netop er startet, hvor 12.500 elever i 2 måneder får ikke gratis, men skattefinansieret skolemad, plus de yderligere 6 mio. kr., der er afsat til at undersøge skolemadsordningernes betydning for børnenes trivsel, sundhed og indlæring. Samtidig vil vi med erfaringerne fra det her projekt også blive klogere på de mange forskellige måder, hvorpå skolemadsordninger kan strikkes sammen.

Derudover har regeringen i efteråret gennemført et andet pilotprojekt, hvor 90.000 elever i 2 måneder fik udleveret et stykke frugt hver skoledag. Det var heller ikke gratis, men skattefinansieret. Evalueringen af det her projekt kommer til marts, og det er Venstres opfattelse, at vi gør klogt i at afvente erfaringerne fra alle de igangsatte projekter, inden man pålægger regeringen at indføre obligatorisk skolemad og skattestigninger for ca. 3 mia. kr.

Venstre sympatiserer med motiverne bag forslaget, og venstre ønsker også at udbrede skolemadsordningerne, men på baggrund af det førnævnte kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget i dets nuværende udformning og på nuværende tidspunkt.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Tak til ordføreren. Der er foreløbig to korte bemærkninger, og den første er fra fru Pernille Frahm.

Pernille Frahm (SF):

Det bliver jo så en interessant måde, vi skal snakke sammen på. Altså, det må ikke hedde gratis skolemad, fordi det er skattefinansieret og obligatorisk. Så kommer jeg til at tænke på: Det er undervisningen jo også. Så i stedet for at sige, at vi har en gratis folkeskole i det her land, skal vi sige, at vi har en skattefinansieret obligatorisk undervisning. Vi har heller ikke gratis sygesikring. Vi har en skattefinansieret obligatorisk sygesikring og en skattefinansieret obligatorisk folkepension.

I mine ører klinger det her meget, meget underligt, men mon ikke det er, fordi ordføreren glemmer at være opmærksom på, hvad det er for en vinkel, vi ser det fra. Vi ser det nemlig fra barnets side, det er barnets vinkel, vi lægger, det er skoleelevens. Vi er optaget af den enkelte skoleelevs vel, og er det ikke rigtigt, at det, vi gør her, er, at vi sikrer den enkelte elev et gratis måltid mad hver dag?

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Karen Ellemann (V):

I forslaget står der, at man gerne vil sikre midler til gratis sund og økologisk skolemad i folkeskolen, og sådan som jeg læser forslaget, er der tale om, at det er noget, alle skoleelever skal tage imod. Dermed bliver det i min optik og i Venstres optik, som jeg nævner, noget, der bliver pålagt alle at få, og dermed forsvinder det frie valg, dermed forsvinder muligheden for, at man også kan stå derhjemme og smøre madpakken. Det er jo essentielt i det her, fordi vi hylder det frie valg, og vi hylder ansvaret hos forældrene, ansvaret for at sørge for, at ens barn får sund skolemad. Jeg synes stadig væk, at det er vigtigt at fokusere på, at mulighederne findes i dag i folkeskolen, og at alle gode kræfter er sat ind for at fokusere på, at vi fortsat udbygger det område.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det fru Pernille Frahm for yderligere en kort bemærkning.

Pernille Frahm (SF):

Man har jo masser af frit valg i det her land, specielt hvis man har penge, for så kan man jo også vælge at lade være med at sætte sit barn i folkeskolen; der er jo ingen tvang. Og der er jo heller ingen, der vil proppe mad ned i halsen på de arme unger, men det er jo sådan, at når vi ser, der er en opgave, som vi synes er af en sådan karakter, at den faktisk påvirker alle - det påvirker alle børn i folkeskolen, og det er ikke kun et spørgsmål om indtægt, at vi ser, at der er børn, der ikke får ordentlig mad - er ordføreren så ikke enig i, at en af måderne at løse tilsvarende problemer på, f.eks. at sikre, at alle børn kommer i skole, er ved at sige: Det skal de, og vi stiller skolerne gratis til rådighed. Er det tvang? Det er jo et tilbud, det er jo en måde at løse en samfundsopgave på.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Karen Ellemann (V):

Der får jeg lyst til lige at minde fru Pernille Frahm om, at vi ikke har skolepligt, men undervisningspligt. Derfor skal vi jo ikke tvinge vores børn i skole, da vi jo har muligheden for at undervise dem derhjemme selv, hvis det var det, vi skulle have lyst til.

Det er jo her, vi er fundamentalt uenige, og det synes jeg er fint vi får frem, nemlig at det lige præcis ikke er et tilbud til alle børn, at vi skal have det skattefinansieret og bruge ukristelig store beløb på at finansiere et fast måltid mad på skolerne hver evig eneste dag. På den måde har vi ikke muligheden for at vælge at smøre madpakken derhjemme selv, og vi fratager forældrene det ansvar, som jeg er helt overbevist om er forældrenes, nemlig at vores børn får et sundt måltid mad.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Christine Antorini (S):

Tak - også for det rigtige navn. Jeg kan forstå, at Venstre ikke bryder sig om begrebet gratis mad. Men det lyder så, som om Venstre bedre kan lide sådan et begreb, som jeg så vil tillade mig at kalde for bestikkelsesfrugt og bestikkelsesmadpakke.

Jeg kan nemlig godt huske den der frugtordning, der blev afsat et par få millioner kroner til. Det var en såkaldt Carina Kristensen-frugt. Fru Carina Kristensen var forbrugerminister før valget, og det var mægtig fint, at man kunne give sådan et stykke gratis frugt på nogle ganske få skoler - for det var, hvad der var råd til - i 1 måned, og så fik de ikke frugt mere. Jeg var faktisk ikke klar over, at der var en pulje på 22 mio. kr. Det er så åbenbart en Haardermadpakke, man får i 2 måneder på nogle udvalgte skoler.

Så er jeg bare nødt til at spørge Venstre: Hvad er perspektivet i det? I stedet for at arbejde for, at der er adgang til sund mad til alle børn, går man altså ind og bruger skattekroner til en såkaldt gratis Haardermadpakke.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Karen Ellemann (V):

Perspektiverne i at igangsætte projekter for netop at afprøve og sætte fokus på, hvad det kan have af betydning for børnene, at der er adgang til den gode mad, synes jeg er ganske positive, og det er med til at sætte lige præcis fokus på det og i øvrigt få den sidste tredjedel af landets folkeskoler med på, at der altså her er en mulighed for at etablere nogle ordninger, og det her er - som jeg ser det - det kærlige klap i den rigtige retning, så man kan sige: Det har en betydning, hold da op, det betød noget, jeg fik frugt med hver dag, og her fik jeg det forærende i en periode.

Jeg er overbevist om, at der må være mange af de børn, som savner det her stykke frugt efterfølgende. Som skolerne har etableret en mælkeordning, som forældrene betaler for, kan frugtordninger udbredes efter samme princip.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Fru Christine Antorini for endnu en kort bemærkning.

Christine Antorini (S):

Vi har hos Socialdemokraterne en målsætning om, at der på sigt skal være skattefinansierede madordninger som det frie og lige tilbud på uddannelsesstederne. Det betyder selvfølgelig også, at man har retten til at sige: Nej, jeg har ikke lyst til at spise det måltid mad, der er der, jeg vil hellere have min madpakke med hjemmefra. Det er jo nemlig det gode ved det frie valg, at det kan man også gøre, selv om det er et skattefinanseret tilbud, der er til stede.

Vi har så valgt at prioritere gratis daginstitutionsmad, undskyld, skattefinansieret adgang til daginstitutionsmad, men der er jo stadig væk det dilemma - og det er det, mit spørgsmål til Venstres ordfører går på - at der jo er en del skoler, som altså ikke har faciliteterne til madordninger. Det er så også der, hvor vores prioritering ligger, for det er jo et skridt på vejen, nemlig at give muligheden for at etablere faciliteterne. Jeg har ikke hørt Venstre komme med et eneste forslag om at give bedre muligheder for at få etableret disse faciliteter på den tredjedel af skolerne, som ikke har nogen muligheder for at tilbyde en madordning.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Ordføreren.

Karen Ellemann (V):

Vi kan starte en stor debat her om faciliteter, for hvad er faciliteter til en madordning? På mine børns skoler køber man et klippekort, og så er det den lokale bagelmand, som kan lave bagels og salater og suppe, som han sammen med et par elever udleverer til børnene fra to sammensatte borde. Så det er jo i hvert fald hverken storkøkkener eller industrikøkkener, der skal etableres, ej heller store kantiner, hvor man så sidder og spiser sammen.

Så mulighederne er mange, og det er lige præcis det, som vi jo viser ved at igangsætte forskellige projekter og ved at udbrede de gode erfaringer fra skoler, som etablerer madordninger. Så en etablering af en madordning er i hvert fald i min optik ikke en stor forkromet kantine, der naturligvis er underlagt diverse lovgivningskrav om institutionelle køkkener osv.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, og det er netop fru Christine Antorini.

(Ordfører)

Christine Antorini (S):

Vi er glade for det beslutningsforslag, som SF har fremsat, fordi det giver en anledning til at tage en vigtig debat om, hvad det er for et samlet tilbud, som folkeskolen skal kunne give til børn. Vi er meget optaget af de gode erfaringer, man har gjort sig i andre lande, og det er efterhånden mange andre lande i Europa, som har det som en del af uddannelsestilbuddet, nemlig at der er tid til et ordentligt måltid mad midt på dagen - et ordentligt og sundt måltid mad. Derfor er der ikke behov for så mange undersøgelseskommissioner, som vi har hørt om her, man ved faktisk, at der er en direkte sammenhæng mellem, at man får noget ordentlig mad midt på dagen, og at man er i stand til at lære bedre også på den anden side af frokosten. For vi ved godt, hvad der sker med de børn, som ikke har fået et ordentligt måltid mad midt på dagen. Det er, at de bliver sløve, de tænker ikke ordentligt i forhold til undervisningen, og når vi synes, at man skal have et helhedssyn på skolen, er det netop, fordi det isoleret ikke handler om et gratis måltid mad eller ej, det handler netop om, hvordan man etablerer et undervisningsmiljø, der samlet set gør, at børnene får mest læring, mens de er i folkeskolen.

Det er jo en viden, som vi alle sammen kender som voksne mennesker - de, der har været heldige at være på en arbejdsplads, hvor man rent faktisk prioriterer et ordentligt måltid mad til medarbejderne. Hvorfor gør man det? Det gør man da ikke som den rene filantropi, det gør man, fordi man ved, at det betyder, at medarbejderne yder mere igennem hele dagen. Så der er ikke så meget mystik i det her, og derfor kan man også lige så godt skære det ned til, hvad sagens kerne er, og det er et spørgsmål om økonomi. Det er så også derfor, vi ikke kan støtte det konkrete beslutningsforslag, som SF har fremsat, fordi det er rigtig dyrt, hvis man skal etablere adgang til mad i alle skolerne. SF har beregnet, at det koster 1,6 mia. kr. I vores egne beregninger tror vi nok nærmere at det kommer i nærheden af 2 mia. kr.

Men igen, vi synes, at målsætningen er rigtig, og det, vi lægger op til, er, at man skridt for skridt nærmer sig muligheden for, at man på sigt kan få - det tillader jeg mig at sige - et gratis måltid mad midt på dagen, fordi vi mener, at det har en række forskellige funktioner.

Jeg vil godt understrege, at når vi i Socialdemokratiet er optaget af velfærdsrettigheder, herunder retten til at kunne få et sundt og billigt måltid mad, er det netop ud fra den tankegang, at der er nogle basiselementer, som samlet set øger læringen for børn. Med hensyn til det økonomiske har vi prioriteret at give gratis mad til børn i daginstitutioner. Alene det er ganske dyrt, det koster en lille milliard kroner, og derfor vil jeg godt gentage, at det ikke er af ond vilje i forhold til SF's beslutningsforslag, vi har bare ikke finansieringen til det, og derfor synes vi, det er vigtigt at se på det step by step.

Jeg håber også, at SF's ordfører i opsamlingen til sidst vil komme lidt ind på, hvordan man måske i fællesskab stille og roligt kunne komme hen imod en model, der betyder, at vi ender med at få gratis mad. Men vi tror altså, det er vigtigt, at vi laver det stille og roligt, for ellers bliver det - kan man sige - en smuk hensigtserklæring, men vi kommer ikke derhen, for det her er virkelig en investering - en investering, som vi også af sociale grunde, som SF også er inde på i sit beslutningsforslag, anser som ganske vigtig.

Vi synes i øvrigt, der kunne være behov for en lidt bredere snak om kostens rolle. Et af de områder, hvor der jo i virkeligheden ikke er sket særlig meget fremadrettet, er i forhold til faget hjemmekundskab. Kommunernes økonomi er også alt for lille her, og det betyder, at børnene lærer at lave mad på fedt, sukker og salt - for at sige det lidt firkantet. Det er altså ikke sunde madvaner, man får på den måde. Så i det hele taget, hvordan kostens betydning kan blive opprioriteret i folkeskolen anser vi for fantastisk vigtig. Det handler ikke kun om måltidet midt på dagen, det handler også om de fag, der har med det at gøre det. Og i øvrigt også noget af det, som undervisningsministeren var inde på, hvordan vi tænker krop, kost og bevægelse ind i en sammenhæng.

Det sidste, jeg vil sige, er, at når vi er optaget af en anden diskussion om, man kan sige den mere visionære udvikling for folkeskolen, nemlig muligheden for at etablere helhedsskole, hvor der er mere tid, fordi skoledelen og fritidshjemsdelen bliver slået sammen i en helhed, er det netop, fordi det faktisk giver tiden til, at måltidet, den sociale funktion omkring måltidet, nemlig at man hjælper med at lave det, at man kan lave bevægelser osv. både om formiddagen og ikke kun efter skoletid, gør, at vi får en helt anderledes sammenhængende dag for børn, som vi tror betyder fantastisk meget for både lysten til at lære, og for at man har en sjov dag, mens man er på folkeskolen.

Så vi er positive over for intentionen. Vi kan ikke støtte det, som det ligger her, vi håber, vi igennem snakken måske kan blive enige om, hvordan vi kommer derhen ved hjælp af andet end bare undersøgelseskommissioner.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Det giver anledning til i hvert fald en enkelt kort bemærkning. Fru Karen Ellemann.

Karen Ellemann (V):

Tak for det. Jeg har et spørgsmål til fru Christine Antorini vedrørende det, der blev sagt om, at Socialdemokraterne er for et tilbud om gratis skolemad, men dog ikke kan støtte forslaget. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt nærmere om, hvordan det så skulle fungere - et gratis madtilbud i skolerne.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Christine Antorini (S):

Det, som er Socialdemokraternes forslag, og som er udtryk for den socialdemokratiske velfærdsrettighed på området, er, at vi siger, at børn skal have ret til et sundt og billigt måltid mad, når det er, de kommer hen på skolen. Det betyder, at vi konkret afsætter økonomiske midler til stille og roligt at indfase det, sådan at der er en ramme for, at skolerne kan udvikle de her madordninger.

Jeg deler i øvrigt Venstres ordførers bemærkning om, at det kan være på mange forskellige måder. Nogle steder vil det være at skulle etablere køkkenfaciliteter, og andre steder vil det være at skulle lave en eller anden form for kantineordning, men der er også ved at komme en række, kan man sige, andre typer leverandører, der er ved at komme på markedet, og selv det er altså noget, der også vil kræve en finansiering.

Vi synes i virkeligheden heller ikke, at det afgørende er forældrebetaling her og nu, men det er adgangen til det sunde måltid. Det er jo det, der er problemet, for adgangen til det sunde måltid er der altså ikke på særlig mange skoler. Og hvad bliver det nemme valg så? Jamen det bliver så, at man køber det i centeret eller kiosken, der er i nærheden, og jeg kan love for, at det ikke er sund mad.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det fru Karen Ellemann for endnu en kort bemærkning.

Karen Ellemann (V):

Så konstaterer jeg hermed nu også med glæde, at fru Christine Antorini og jeg i hvert fald er rørende enige om betydningen af måltidet, men jeg er dog stadig væk meget i tvivl om, om der er tale om begrebet gratis eller forældrebetalt. Jeg synes, begreberne bliver meget sammenblandet, og jeg er meget bekymret over finansieringen.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Christine Antorini (S):

Det er der i virkeligheden ikke så meget mystik ved. Gratis betyder, at det er tænkt ind som en del af den sammenhængende skoledag, præcis som man f.eks. gør i Sverige og Finland, nemlig at der på et tidspunkt er frokostpause, som man i øvrigt også kender det fra voksnes arbejdspladser, og så går man i kantinen, og der er en del af tilbuddet, at der er et måltid mad. Hvis man ikke kan lide det, kan man tage sin egen madpakke med. Sådan fungerer det i Sverige og Finland. Det er en økonomisk prioritering, om man ønsker at gøre det. Vi siger: Vi har ikke råd til det i vores finanslovudspil her og nu, men vi har en målsætning om det, og vi synes, det er en meget fin måde at se et skoletilbud på. Vi har så valgt gratis mad i daginstitutionerne som det første, og vi vil gerne være med til at få etableret faciliteter, sådan at resten af de skoler, der overhovedet ikke har adgang til madordninger, også kommer med på holdet.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Martin Henriksen.

(Ordfører)

Martin Henriksen (DF):

Jeg kom til at tænke på, at vi startede de her uddannelsesforslag med et forslag om lektiehjælp til alle, og nu er vi så ved et forslag, der hedder gratis mad til alle. Jeg synes, at det er meget rimeligt at understrege, at det er noget, som ikke er Folketingets opgave, men forældrenes opgave. Det er altså forældrene, der har et opdragelsesansvar, og det er jo altså forældrene, der først og fremmest har en forpligtelse til at sikre, at deres børn får sund mad, og at deres børn vokser op under nogle fornuftige rammer og vilkår. Det synes jeg kunne være meget relevant lige at få sat på plads, sådan at vi ikke blander os i, hvordan det også skal foregå.

Når det er sagt, vil jeg sige, at vi selvfølgelig synes, at der er sund fornuft i, at unge mennesker får noget godt at spise. Det er ganske rimeligt, og de bør også have det, men vi kan dog ikke støtte forslaget om at sikre midler til gratis sund og økologisk mad i folkeskolen. Vi synes, at det må være et forældreansvar, og vi synes, at forældrebetalte madordninger er ganske fornuftige. Og jeg ved heller ikke, om der er nogen i folkeskolen, der dør af at få en madpakke med i skole. Jeg døde i hvert fald ikke af det, og jeg tror heller ikke, at de fleste andre vil gøre det. Hvis nogen er politisk uenige med mig, må jeg sige, at jeg ikke ved, om det er, fordi de vurderer, at det er kvaliteten af madpakken, der så har gjort, at jeg er blevet medlem af Dansk Folkeparti.

Jeg synes også, der bliver rejst en lang række andre problemstillinger med det her beslutningsforslag. Vi har set i f.eks. Københavns Kommune, hvor der jo er en forældrebetalt madordning, at kvaliteten af denne mad er blevet vurderet til at være dårligere end kvaliteten af den mad, man får på McDonald's, og det er måske ikke ligefrem sagen. Så det kunne være, at man skulle overveje at give McDonald's muligheden for at tilbyde maden på de københavnske folkeskoler, når det, som Københavns Kommune tilbyder, er dårligere. Det må man sige er en præstation i sig selv, men der er vel egentlig bare tale om den samme standard, som Københavns kommune har på en lang række andre områder, også på det sociale område og folkeskoleområdet i øvrigt.

Jeg vil også sige, at jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at SF i sit beslutningsforslag skriver, at sultne børn bliver urolige og rastløse og laver ballade eller bliver sløve, altså hvis de vel at mærke ikke får noget at spise, og det jo sådan set rigtigt nok. Jeg kan ikke lade være med til at tænke på, for sådan er jeg nu engang indrettet, at hvert år, når vi har ramadanen, ser vi, hvordan en hel masse børn render rundt og er rastløse og aggressive og forstyrrer undervisningen, fordi de ikke får noget at spise, og så påpeger Dansk Folkeparti hvert år, at det er et problem, men venstrefløjen er tavs - fuldstændig tavs. Næste gang vi ser den problemstilling dukke op, som den gør hvert år, glæder vi os til, at venstrefløjen også er med på banen der. Det vil selvfølgelig være positivt.

Vi kan ikke støtte forslaget, vi synes, det er forældrene, der først og fremmest har ansvaret. Og igen vil jeg med hensyn til finansieringen sige, at den er der ikke styr på, for i beslutningsforslaget står der, at det koster 1,6 mia. kr. at indføre det, men i SF's finanslovforslag står der, at det koster 1,8 mia. kr. at gennemføre det, så det er der heller ikke styr på. Med disse bemærkninger kan Dansk Folkeparti ikke støtte forslaget.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Frahm.

Pernille Frahm (SF):

Jeg kan ikke lade være med at komplimentere ordføreren for hans evne til at snakke udenom. Da vi før diskuterede folkeskolen, var det Marinehjemmeværnet, der var oppe at vende, og nu er det så ramadanen, vi skal diskutere, men jeg synes, at vi i stedet for skulle diskutere det her forslag.

Ordføreren repræsenterer et parti, der i hvert fald siger, at de er de socialt svages forsvarere, og når man nu ved, at det med madpakker har en social slagside, og når man nu ved, at det betyder uendelig meget for de her børn, hvad de får at spise, for at de får en god skolegang, hvordan kan det så være, at partiet, som kalder sig de svages forsvarere, ikke vil være med til at sikre, at de børn, der ellers ikke vil få et ordentligt måltid mad, kan få det? Hvordan kan det være, at man har så travlt med at snakke om alt muligt andet f.eks. finansiering? Det her er åbenbart bedre finansieret end de forslag, Dansk Folkeparti ellers har lagt ryg til.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Martin Henriksen (DF):

Nu var det ikke mig, der startede med at kalde Dansk Folkeparti for de svages forsvarere - det gør jeg gerne - men det var faktisk fru Pernille Frahm, der startede med at kalde Dansk Folkeparti det, og så kvitterede jeg blot for det, og det gør jeg selvfølgelig gerne en gang til.

Det, som jeg bare følte mig foranlediget til at sige, var, at vi nu her i dag har haft diskussioner om en hel masse emner, hvor vi startede med et beslutningsforslag om lektiehjælp til alle, og hvor vi nu slutter af med et beslutningsforslag om gratis mad til alle. Jeg føler mig bare foranlediget til at sige, at jeg ikke kan se, hvorfor direktørens eller folketingsmedlemmets børn eller børn fra en familie, der har en fornuftig økonomi, skal have gratis mad af det offentlige. Det kan jeg simpelt hen ikke se.

Så er det rigtigt nok, at der er nogle familier, hvor der er nogle problemer, og hvor de ikke tager godt nok hånd om deres børn. Jeg synes, at det ville være rimeligt, når vi kan se, at forældrebetalte madordninger bliver mere og mere udbredte, at vi så, hvad angår madordninger, ligesom man har gjort på daginstitutionsområdet, kigger på en mulighed for en fripladsordning for de familier, som af den ene eller anden årsag ikke kan få råd til at indgå i en forældrebetalt madordning. Det sagde jeg var en udmærket idé.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Fru Pernille Frahm.

Pernille Frahm (SF):

Lige før var ordføreren og jeg, som begge har en rimelig god indkomst, inde og få et gratis måltid mad, for ellers var det her ikke gået godt, og det ved vi begge to, ikke også? Jeg siger det bare, for i andre sammenhænge gør det åbenbart ikke noget, at folk, der egentlig godt selv kan betale, får lidt. Det får de også, når vi laver folkeskole, og når vi laver sygehuse, og det gør de også, når vi laver gratis veje, som vi kan køre på. Her får de, der egentlig godt kan betale, også lidt. Det gør vi for at sikre, at der ikke nogen, der falder igennem. Er det sådan, at ordføreren synes, at vi på andre områder skal begynde at kræve betaling? Skal vi betale for sygehuse, skal vi betale for nye hofter, hvad skal vi mere betale for, hvis vi har råd til det?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Martin Henriksen (DF):

En ting er, at folketingsmedlemmer og folketingsmedlemmer med børn får serveret mad på statens regning herinde, en anden ting er, at staten også skal betale, hvis vi ud af vores forholdsvis gode løn ikke er i stand til at betale for vores børn i folkeskolen. Nu har jeg ikke selv børn, men jeg håber, at jeg får det en dag. Det synes jeg ikke umiddelbart sådan lige er sammenligneligt, men hvis det kan trøste fru Pernille Frahm, går jeg gerne ud og lægger 15 kr. til Snapstinget. Det er slet ikke det.

Det, vi fra Dansk Folkepartis side har sagt, og det synes vi er et ganske rimeligt synspunkt, er, at forældrene har et opdragelsesansvar, og at forældrene også overordnet set har et ansvar for at sørge for, at deres børn får noget fornuftigt at spise. Det burde ikke være et kontroversielt synspunkt. Det er tilsyneladende et kontroversielt synspunkt. Det synes jeg faktisk er noget trist.

Når vi nu ser, at de her forældrebetalte madordninger bliver mere udbredte i folkeskolerne, og det kommer jo stille og roligt, og det synes jeg er fornuftigt, vil det være helt fint, hvis man i lovgivningen - jeg kan ikke lige gennemskue det teknisk og juridisk - gav mulighed for at give en friplads, så familier, der ikke selv har råd til at betale for madordningerne, får en friplads. Det synes jeg ville være helt, helt fint, men ikke gratis mad til alle. Direktøren og folketingsmedlemmet kan godt selv betale for den.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Henrik Rasmussen.

(Ordfører)

Henrik Rasmussen (KF):

Der skal være sund mad i skolerne. Så langt er vi vist alle enige. Derfor har regeringen også sat stor fokus på betydningen af sund kost til børn og unge. Det er bl.a. regeringens ønske, at alle børn i dagtilbud og skoler så vidt muligt i løbet af få år skal kunne købe et sundt måltid mad midt på dagen. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at børns helbred bør beskyttes mod dårlig kost og for lidt motion, men det er forældrenes ansvar at sørge for, at børnene får sund og nærende mad. Det kan være gennem madpakken eller gennem betaling til sund mad i skolen.

Desværre må vi også se realiteterne i øjnene, og vi skal ikke altid fokusere på det sunde. Det er lige så vigtigt, at man spiser varieret. Det drejer sig ikke kun om det, som man kan og vil spise af specielle produkter med mindre sukkerindhold eller dyrket på en speciel måde. Jeg tror, at hvis man vil have sunde kostvaner, skal man også bruge flere ressourcer på at lære forældrene at købe ordentlig ind og ikke mindst købe ordentlige råvarer til aftensmaden, og dermed give børn og unge et sundt forhold til, hvad de spiser og drikker, og lære dem, hvordan maden tilberedes.

Hvad angår de store børn, må jeg jo selv konstatere, at madpakken kommer retur, for så snart klokken ringer ud til det store spisefrikvarter, hænger alle fra 7. til 10. klasse ud i de lokale fastfoodforretninger, og de vil altid være et alternativ, selv om der er en gratis, sund skolemadordning.

Nogle skoler tilbyder frugtordninger eller har frugtboder. Disse initiativer tror jeg er et rigtig godt alternativ til at fokusere på selve madpakken. Eleverne kan i løbet af dagen gå ned til frugtboden og købe et æble eller en frugtstang, som et mellemmåltid. Det tror jeg er et lille initiativ med en stor virkning på børns forståelse for at spise sundere mad.

Vi konservative mener ikke, at staten skal overtage forældrenes ansvar for, at børnene får ordentlig mad i skolen. Skolemadordningerne skal være frivillige og forældrebetalte. Derfor kan De Konservative heller ikke støtte forslaget.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Marianne Jelved.

(Ordfører)

Marianne Jelved (RV):

I Det Radikale Venstre går vi stærkt ind for, at der hver dag kan serveres et sundt, økologisk måltid mad i alle børneinstitutioner og skoler. Det skal være til en rimelig pris for forældrene, nøjagtig ligesom vi i dag har madordninger på plejehjem for vore gamle medborgere, som ikke kan klare sig selv. De betaler et beløb for den mad, de får, og vi synes, at forældrene også skal betale et beløb på den mad, deres børn får.

Efter at have hørt debatten bliver jeg faktisk ved nærmere eftertanke mere og mere betænkelig ved at se for mig, at det skal være gratis. Jeg tror ikke, det er sundt.

Vi mener, at der til madordninger i børneinstitutioner og skoler skal knyttes en helt bevidst politik om sundhed, bevægelse, motion og madvaner, som skal integreres i børneinstitutionernes og skolernes hverdag. Vi vil gerne have en ordning, der svarer til fripladsordningen i børneinstitutionerne, så de forældre, som i dag har friplads til deres børn i børnehaver og vuggestuer, også får friplads til en madordning. Det kan selvfølgelig ordnes fuldstændig gnidningsfrit uden ret meget bureaukrati.

Det Radikale Venstre har foreslået, at Folketinget undlod at sænke børneinstitutionstaksterne fra, at brugerne skulle dække op til 33 pct. af driftsudgifterne til kun at dække 25 pct. af driftsudgifterne og i stedet brugte midlerne til at finansiere madordninger. Vi synes, det er et godt eksempel på en rigtig dårlig prioritering fra Folketingets side, for de forældre, der har fået glæde af takstnedsættelsen, er de forældre, der betaler for at have deres børn i børneinstitutioner, men ikke de forældre, der har friplads. Det er den omvendte Robin Hood, som Folketinget en gang imellem tager til sig på en uskøn måde, ligesom det er en dårlig prioritering at hæve børnechecken for de yngste børn med et eller andet stort antal kroner, som tilsammen bliver til mange hundrede millioner kroner, når vi kunne bruge de midler til de børn, som har det relativt dårligere end den største gruppe børn.

Vi foreslår, at man finansierer det her projekt - og det kan gøres ret hurtigt, og vi kan få det indført meget hurtigt, hvis Folketinget handler og tager imod en udstrakt hånd - ved at give mulighed for at hæve børneinstitutionstaksterne til det niveau, de havde før. De penge, vi får ind her, kan bruges til at finansiere madordninger i børneinstitutionerne og skolerne. Vi mener, at de forældre, som ikke er omfattet af fripladsordningen, fordi de har for høje indkomster, skal betale et sted mellem 15 og 20 kr. pr. barn. Det er et tilbud, som vi synes Folketinget skulle tage imod.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Frahm.

Pernille Frahm (SF):

Jeg skal lige forstå tilbuddet helt præcist. Er det sådan, at forældrebetalingen i daginstitutionerne skal hæves, for at der kan blive mad til alle børn? Skal maden betales over daginstitutionstaksten, eller er det sådan, at forældrene ud over at skulle betale den hævede daginstitutionstakst også skal betale særskilt for maden?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Marianne Jelved (RV):

Det kan godt være, det lyder lidt underligt, men vi synes, at den nedsættelse af daginstitutionstaksterne, der skete for ikke så længe siden, og som kostede godt 1 mia. kr., er kommet ca. 95 pct. af forældrene til gode, nemlig de forældre, der betaler for at have deres børn i daginstitutioner. Hvis vi annullerer det og hæver forældrebetalingen til det, den var før, kommer der nogle flere midler i statskassen, og de midler vil vi bruge til at finansiere madordninger i børneinstitutionerne og skolerne. Men samtidig skal forældrene betale et sted mellem måske 10 og 15 kr. - vi har ikke regnet det nøjagtigt ud, men det vil være i den størrelsesorden - pr. måltid.

Når vi gerne vil have, at der skal være en medfinansiering fra forældrenes side undtagen for de forældre, som er omfattet af fripladsordningen, er det, fordi vi mener, det er familiens ansvar at sørge for, at der er mad til familien. De mennesker, der er på plejehjem, og de, der modtager hjemmehjælp, skal betale for den mad, de modtager, hvis de har en madordning, og vi kan ikke se, at der skal gøres nogen forskel mellem dem og børnene i institutionerne og skolerne. Men man kan også finansiere det på en anden måde.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Anders Samuelsen.

(Ordfører)

Anders Samuelsen (NY):

Jeg vil godt starte med at sige, at jeg synes, det er et rigtig godt forslag fra Det Radikale Venstres side. Det er en seriøs tilgang til en problemstilling, at man ikke bare nøjes med at sige, hvad man godt kunne tænke sig, men også giver et bud på, hvordan det skal finansieres.

Som udgangspunkt er vi sådan set enige i, at det er vigtigt, at børn får noget ordentlig mad. Men en alternativ tankegang kunne være, om man via skattebilletten kunne være med til at finansiere faciliteterne i skolerne, så der kan laves noget ordentlig mad til ungerne og forældrene skal betale et beskedent beløb. Det kunne også være en måde at gøre det på.

Man kunne også starte et andet sted. Man kunne starte i det små med f.eks. at give børnene frugt og gulerødder i skolen, altså tage ét skridt ad gangen. Det er noget, som vi også vil tage op med regeringen i forbindelse med finanslovforhandlingerne og se, om vi kan få brugt isen på området, for vi er fuldstændig enige i intentionen. Der er ingen som helst tvivl om, at verden ser anderledes ud i dag, end den gjorde, dengang en af forældrene altid gik derhjemme og sørgede for madpakkerne. De var måske ikke altid så lækre, jævnfør ministerens beskrivelse, men børnene havde i hvert fald en eller anden form for madpakke med i skolen. I dag ser vi en anden virkelighed, hvor det meget let bliver noget hovsamad eller 20 kr. med i lommen, og så kan det godt være, det går op i slik og hat og briller i stedet for.

Intentionerne er vi sådan set enige i, men det er vigtigt, at vi ser tingene i sammenhæng og er med til at finde finansieringen. Vi tager problemstillingen med til de finanslovforhandlinger, som nu går ind i den intensive periode.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Pernille Frahm.

(Ordfører for forslagstillerne)

Pernille Frahm (SF):

Igen i hvert fald tak for en god snak om det her. Jeg kan høre, at alle er opmærksomme på, at der er nogle problemer, at der er noget klart rigtigt i at sikre, at børn får noget ordentlig mad, og at der er noget klart rigtigt i at sikre, at alle børn får et måltid mad i skolen hver dag.

Som lærer har jeg selv arbejdet på mange forskellige typer skoler, lige fra steder, hvor der intet var, hvis man havde glemt sin madpakke, over steder hvor man tilberedte maden sammen, lagde budgetter sammen og købte ind sammen, steder hvor forældrene skiftedes til at komme med maden, og steder hvor der var en madkøbsordning. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de allerbedste steder er der, hvor eleverne er med i hele processen; men det kræver store omstillinger, og det er heller ikke det, forslaget går på. Det går bare på at sikre, at der er et sundt og gratis, dvs. skatteyderfinansieret, måltid mad hver dag - hos Venstre hedder det obligatorisk, hos os hedder det gratis, fordi det er set fra børnenes side.

Jeg kan også høre, at der er mange, der gerne vil være med på noget i den retning. De Radikale har nogle tanker, Socialdemokraterne har nogle tanker, og Ny Alliance har nogle tanker, der trækker i den rigtige retning. Muligvis har regeringen det også, der blev talt om kampagner, som man har kørt, og sådan noget. Men uanset om det er vores forslag eller andres forslag eller over finansloven, eller hvad det nu kan være, er vi villige til at være med til hvad som helst, der trækker i den rigtige retning.

Forudsætningen for at gennemføre forslaget er ikke, at man bygger alle skoler om med storkøkkener og kæmpestore spisesale. Det kan godt arrangeres meget mere enkelt, og at der kommer en lokal udbyder med maden, er f.eks. en af måderne at gøre det på, hvis man får nogle ordentlige aftaler. Man behøver ikke have kæmpestore spisesale, man kan godt sidde i klasserne og spise sammen.

At spise sammen og få sund mad er ikke kun et spørgsmål om energi og kalorier og at kunne holde sig oppe hele skoledagen igennem. Det handler også om en masse andre ting, når man får noget ordentlig mad og ser hinanden spise. Alle historierne om spiseforstyrrelse blandt unge og en masse ting om børn og unges velfærd i det hele taget er nogle af de ting, man får øje for og hører om, når man spiser sammen, så der er ganske mange grunde til, at det er en vanvittig god idé, og selv om vores forslag ikke bliver vedtaget, håber vi selvfølgelig, at der med den velvilje, der er over for ideerne og tankerne, alligevel bliver realiteter ud af det en dag.

Tak for forhandlingen.

Tredje næstformand ():

Der er ingen korte bemærkninger, og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.