(Ordfører)
Leif Lahn Jensen(S):
I folkeoplysningslovens kapitel 5, § 14, står der lige netop:
»Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er med udgangspunkt i aktiviteten og i det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen og dermed medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.«
Derfor har forslagsstilleren jo også fuldstændig ret i, at vi ikke kan have nogen foreninger, som får tilskud til at gå imod det demokrati og imod det fællesskab, som er så vigtigt for os i landet. Det har man været klar over i København, og det er man også senest blevet i Århus.
Sagen, som man henviser til, endte ud i, at de i Århus Byråd har taget den beslutning at lave en rapport, som beskriver de retningslinjer for støtte til religiøse aktiviteter under folkeoplysningsloven. I rapporten er det anført, at hvad angår lokaler, hvis primære formål er at fungere som ramme for gudsdyrkelse, indgår udgifterne til disse lokaler ikke i tilskudsgrundlaget for den pågældende forening. I rapporten er det anført, at det er aktivitetens indhold og ikke, hvad den kaldes, der er afgørende for, om aktiviteten kan indgå i tilskudsgrundlaget. Hvis der så er tvivlsspørgsmål efter det her, er det klart, at så vil folkeoplysningsudvalget besøge foreningen, tage stilling til dem og sende indstillingen videre til kommunalbestyrelsen.
Den fremgangsmåde bruger man ifølge den her rapport også i flere andre store byer. Med hensyn til om den beslutning er klar nok eller ej, vil jeg sige, at den jo senere har gjort, at folkeoplysningsudvalget ifølge JP Århus netop har besøgt en forening. Jeg kigger også i JP Århus en gang imellem; jeg beklager, at jeg ikke har set den fra i dag, men jeg læste den fra den 25.12. 2007, hvor der stod, at udvalget netop havde besøgt en forening, som ikke levede op til kravet, og som dermed får reduceret beløbet.
Det, som hr. Morten Messerschmidt nu ønsker, er, at vi fra Christiansborg skal lovgive, så ingen religiøse forkyndere kan modtage økonomisk tilskud. Det blev også nævnt i forslaget, at det selvfølgelig ikke gælder spejderbevægelser og lignende, hvor en aftenbøn eller lignende kan afrunde en dags aktivitet.
Det, som bare bekymrer Socialdemokratiet, er, om vi alligevel ikke vil ramme nogle foreninger, som gør et godt stykke arbejde for de unge og gør et godt stykke arbejde for at fremme det samfund, vi lever i, ved at lovgive så hårdt. I den rapport fra Århus, som jeg også har læst, er der faktisk en del eksempler på nogle af de foreninger, som laver nogle gode aktiviteter for børn såsom lejrture, sportsaktiviteter, børneklubber og meget, meget mere.
I loven står det jo beskrevet, hvilke rammer kommunalbestyrelsen skal arbejde inden for i forbindelse med den frie folkeoplysningsvirksomhed, hvad folkeoplysningsvirksomhed er, hvad hele proceduren er, fra foreningerne søger penge, og til de reelt får dem, samt hvornår kommunalbestyrelsen kan sige nej til at give et tilskud, og hvilke klagemuligheder man har. Ud fra de muligheder, loven giver, mener vi, at både foreningslivet og kommunen har et godt værktøj til at skabe et godt og aktivt lokalt foreningsmiljø.
Vi er også bange for, at forslaget vil binde kommunerne for meget og ødelægge mere, end det gavner. Vi tror på, at kommunerne med hjælp fra de mange velfungerende folkeoplysningsudvalg rundtomkring i landet sagtens kan håndtere fordelingen af folkeoplysningsmidlerne på en sådan måde, at de også sikrer den demokratiske tankegang og den integration, som foreningslivet rent faktisk håndterer ret godt, og som jeg er sikker på at de vil fortsætte med. Historien fra Århus har jo også vist, at de faktisk i dag bedømmer den enkelte sag. Det kan de gøre meget mere fleksibelt end vi andre, så det passer til de lokale forhold.
Derfor ønsker Socialdemokratiet ikke at ændre folkeoplysningsloven som foreslået.