Det sidste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 113:

Forslag til folketingsbeslutning om en undersøgelse af omfanget af lærerfri timer på ungdomsuddannelserne.

Af Nanna Westerby (SF) m.fl.

(Fremsættelse 15.04.2008).

Forhandling

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Forhandlingen er åbnet. Undervisningsministeren.

Undervisningsministeren(Bertel Haarder):

Jeg vil bidrage til, at vi ikke igen skal have en debat, hvor de samme synspunkter skal gentages 10 og 20 gange. Derfor vil jeg gøre det kort.

Jeg kan forsikre forslagsstillerne om, at lærerfri timer ikke er noget, der findes. En gymnasieelev har krav på 2.370 timer gange 60 minutter, og det krav skal skolerne leve op til, det er bestyrelsernes ansvar i den sidste ende. En erhvervsskoleelev skal have en arbejdsuge på 37 timer, fordi det er erhvervsuddannelser, det drejer sig om, og det er igen bestyrelserne, som i den sidste ende har ansvaret for, at eleverne får den undervisning, de har krav på. Ministeriet har et tilsyn, og det tilsyn vil vi skærpe.

Man skal bare huske, at undervisningen ikke altid foregår på den måde, at der er en klasse og så en lærer, som fortæller eleverne noget, og så skal de reproducere det, læreren har sagt - eller hvad de nu gør i klassen. Man kan godt organisere undervisningen på andre måder, og derfor skal man passe på, når man taler om lærerfrie timer, for der kan godt være noget, der er lærerfrit, men som alligevel er et fornuftigt led i en lærerstyret undervisning, og det er jeg i øvrigt sikker på at forslagsstillerne er enige med mig i.

Tilsynsindsatsen omfatter efter omstændighederne stikprøvevis dokumentation fra skolerne om elevernes arbejdstid i form af lærerstyrede aktiviteter og hjemmearbejde samt informationer om, hvorvidt skolerne har procedurer for synliggørelse af aflyste timer og for kompensation for aflyste timer. I både 2007 og 2008 har tilsynet omfattet dette spørgsmål, og som jeg sagde, vil der nu ske en skærpelse af tilsynet med undervisningen. Det vil blive undersøgt, om eleverne får den undervisning, de har krav på.

I øvrigt er eleverne og deres organisationer velkomne til at meddele ministeriet, hvis der er eksempler på såkaldt lærerfri undervisning. Det har vi tidligere opfordret til at de gjorde. Der er ikke kommet eksempler, men det kan måske nås endnu.

Tilsynets resultater offentliggøres i årlige tilsynsrapporter, og resultaterne vil kunne findes. Så jeg synes, at vi lever op til det, som er forslagsstillernes intention. Og hvis der har været en fornemmelse af, at man i ministeriet er ligeglad med undervisning, der ikke gennemføres, så vil jeg gerne sige, at det absolut ikke er tilfældet. Der har været eksempler, hvor der har været skredet ind fra ministeriets side, for eleverne skal have de timer, de har krav på.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ja tak, og der er en enkelt kort bemærkning. Fru Nanna Westerby.

Nanna Westerby(SF):

Jeg er sådan set helt enig med ministeren i, at undervisningen jo kan tilrettelægges på rigtig mange forskellige måder. Alligevel bliver der ved med at dukke eksempler på lærerfri timer op.

Senest har man kunnet læse i Gymnasieskolernes Lærerforenings blad, Gymnasieskolen, at der på Niels Brock er op mod 40 pct. aflyst undervisning. Derfor mener jeg, at det ville være helt oplagt - og jeg kan ikke helt forstå, hvorfor ministeren ikke er med på det - at lave en tilbundsgående undersøgelse af det her problem. I den artikel i Gymnasieskolernes Lærerforenings blad kan man læse:

»Problemet eksisterer andre steder end på Niels Brock - men Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) sekretariat har ikke kendskab til problemet i samme målestok, som de kan fremvise på den gamle skole på Julius Thomsens Plads. Desuden er der ikke rigtig nogen, der vil stå frem og fortælle om det.«

Det er jo det helt grundlæggende problem hele tiden, at vi har rigtig svært ved at få skolerne til at stå frem og fortælle om problemerne. Så når man nu bare vil skærpe tilsynet, hvordan er det så anderledes, og hvordan vil man på den her måde få skolerne til at stå frem og fortælle om problemerne?

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Undervisningsministeren.

Undervisningsministeren(Bertel Haarder):

Jeg tror da, at det vil lette debatten, hvis spørgeren hører, hvad det er, ministeren siger, nemlig at vi har et tilsyn, vi skærper tilsynet, bestyrelserne har ansvaret, og vi har opfordret elevorganisationerne til at fortælle ministeriet, når der er eksempler på, at undervisningen forsømmes på den ene eller den anden måde.

Da ministeriet kom under vejr med påstanden om, at der på en bestemt skole var fag, hvor 40 pct. af timerne var blevet aflyst, reagerede ministeriet med det samme og fik forsikringer om, at der vil blive givet erstatninger for de timer, der ikke er blevet læst. Det siger jeg ikke for at imødegå spørgeren, jeg siger det for at imødekomme spørgeren.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Fru Nanna Westerby.

Nanna Westerby(SF):

På trods af det tilsyn, som jo tydeligvis har været der hele tiden, bliver der alligevel ved med at dukke de her eksempler. Der bliver ved med at dukke eksempler op på, at virtuel undervisning, gruppearbejde og projektarbejde bliver misbrugt til, at man ikke har en lærer til stede, og at eleverne ikke får den voksenkontakt, der er så nødvendig.

Derfor vil jeg bare høre, om undervisningsministeren ikke er enig i, at der er behov for at få kortlagt både årsagerne til og omfanget af det her problem. Man kan selvfølgelig spekulere på, om det er, fordi man faktisk ikke vil frem med, hvad det egentlig er - f.eks. en skrantende økonomi - der i virkeligheden er årsagen til problemet. Men ville det ikke være oplagt, så vi havde et ordentligt grundlag at tage debatten på, simpelt hen at få lavet en undersøgelse af, hvorfor der er lærerfri timer, og hvad omfanget er, hvilket vi jo i virkeligheden ikke rigtig kender til?

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ministeren.

Undervisningsministeren(Bertel Haarder):

Det kan da godt være, at spørgeren synes, at Undervisningsministeriet skal sende en hær af kontrollanter rundt på hver eneste ungdomsuddannelse i hele landet. Jeg synes, at det er mere rimeligt, at vi bruger kræfterne de steder, hvor der er problemer, og at vi opfordrer de, der oplever problemer, til at meddele det til ministeriet. Derudover har vi altså et regelmæssigt tilsyn, som nu skærpes. Jeg synes ikke, at jeg kan være mere imødekommende, og hvis vi skal undgå at gentage os selv her i salen, så kræver det altså også, at der høres efter, hvad der siges.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål. Næste ordfører er hr. Troels Christensen.

(Ordfører)

Troels Christensen(V):

Forslagsstillerne vil pålægge regeringen at iværksætte en undersøgelse af omfanget af lærerfri timer på ungdomsuddannelserne, idet man antager, at antallet af lærerfri timer er stigende. Det er forslagsstillernes opfattelse, at regeringens massive nedskæringer på uddannelsesområdet bl.a. resulterer i øget brug af lærerfri timer. Der vil blive tale om en uoverskuelig ressourceindsats fra lærernes side, og det vil komme til at koste undervisningstid - ingen tvivl om det.

Vi mener, at tidssvarende uddannelse må indebære, at der anvendes en række forskellige undervisningsformer. Læringsaktiviteterne kan bestå af både traditionel klasseundervisning, undervisning på hold, forelæsninger, gruppearbejde, værkstedsundervisning, ekskursioner eller lektiecafeer suppleret med hjemmearbejde. Vi tror på, at det er vigtigt og nødvendigt med et varieret tilbud for at skabe en så god og indholdsrig hverdag for eleverne som muligt.

Vi er samtidig af den klare opfattelse, at hvad der virker bedst i den konkrete situation og på den konkrete skole, er man bedst til at finde ud af ude på selve skolen. Der er på alle ungdomsuddannelser mulighed for at tilrettelægge lærerstyrede aktiviteter, dvs. undervisningstid, hvor der stilles krav til eleverne om at kunne arbejde selvstændigt, hvilket vi mener er et helt nødvendigt element i en moderne undervisning.

Skolens bestyrelse er over for ministeren ansvarlig for skolens drift, herunder at tilrettelægge en undervisningsplan, hvor også det lokale uddannelsesudvalg kommer ind over. Undervisningsministeriet kontrollerer disse planer i forbindelse med rutinemæssigt tilsyn; her vil der benyttes stikprøvevis dokumentation for elevernes arbejdstid i form af lærerstyrede aktiviteter og hjemmearbejde, og her vil problemets omfang jo dukke op.

Skulle der i forbindelse med ministeriets tilsyn forekomme uregelmæssigheder, må vi forvente, at skolens bestyrelse, når den bliver bekendt med forholdet, vil tage interne skridt til, at ledelsen på stedet bringer skuden på ret kurs igen. Skulle det ikke ske, må vi forvente, at bestyrelsen som en konsekvens af dette tager skridt til at udskifte ledelsen. Sådan må det være.

Vi mener, som tidligere nævnt, at forslaget lægger op til en centralisering og en styring herindefra, og det er vi altså ikke tilhængere af. Venstre er tryg ved ministerens tilsyn og kontrol, og vi har endda nu også hørt, at den bliver skærpet med hensyn til selve undervisningsformerne. Vi finder ikke anledning til at etablere en omfattende sammenlignelig database baseret på en omfattende uvildig undersøgelse.

Vi har tillid til, at ministeren vil være i stand til at afdække uregelmæssigheder, og finder derfor ikke, at dette forslag til folketingsbeslutning bør nyde fremme.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Næste ordfører er fru Christine Antorini.

(Ordfører)

Christine Antorini(S):

Jeg vil gerne allerførst kvittere for undervisningsministerens trods alt positive tilgang til problemstillingen. Det glæder mig da også, at undervisningsministeren har taget initiativ til at skærpe tilsynet med et problem, som er et regulært problem.

Når vi Socialdemokrater så alligevel støtter beslutningsforslaget fra SF, er det, fordi det her jo altså ikke er nogen ny diskussion. Det er en diskussion, der har været længe, og det har jo faktisk været sådan, at man også længe har skullet føre tilsyn med det, som man så ikke må kalde lærerfri timer, men som ikke desto mindre er noget, som vi jo alle sammen ved hvad der menes med, når nogen siger det.

Vi Socialdemokrater synes, at det har været ganske frustrerende, at det, når vi er stødt ind i fænomenet lærerfri timer, er blevet afvist med, at det ikke var noget, vi kunne diskutere politisk, fordi det er et ord, der ikke eksisterer i lovgivningen. Ja, det kan godt være, men vi ved godt, hvad problemet handler om, nemlig at der foregår nogle forløb, hvor man vist mildt sagt må spørge sig selv: Kan det her høre under rammen undervisning?

Der er det her misforhold mellem det oplevede og det andet. Inden for alle ungdomsuddannelserne oplever man i større eller mindre grad, at eleverne bliver udsat for såkaldt lærerfri undervisning, som vi så ikke må kalde lærerfri undervisning. I praksis betyder det, at de ikke får undervisning. Derfor synes vi, at det er meget rimeligt at få det undersøgt.

Vi oplever ikke SF's beslutningsforslag som et forslag om en stor, omfattende dokumentation med en kæmpe database, og hvad der ellers tidligere blev fremmanet heroppe af Venstres ordfører. Vi opfatter det i virkeligheden som en meget pragmatisk måde at få afdækket af en neutral instans, hvordan det ser ud på de forskellige ungdomsuddannelser. For vores skyld kan det gerne være som en stikprøve, men sådan, at vi kan få afdækket, hvordan det kan være, at det her er et problem, der igen og igen bliver rejst rundtomkring i uddannelsessektoren.

Det kan også godt være, at det, når man får det undersøgt, vil vise sig, at de i virkeligheden har fundet en meget god måde at lave nogle moderne undervisningsformer på, hvor det er lærerstyret undervisning, selv om læreren ikke nødvendigvis er til stede. Det er jo noget af det, der kan blive afdækket. Det kan jo også godt være, at det desværre viser sig, at der i for mange tilfælde, hvor man ikke kan komme med vikardækning, hvis der er sygdom, er økonomiske grunde til, at man ikke kan give den undervisning, der skal gives. Vi mener, at det må være i alles interesse at få undersøgt, hvad årsagen er til det her fænomen, uanset om man må kalde det lærerfri timer eller ej. Derfor støtter Socialdemokraterne beslutningsforslaget fra SF.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Martin Henriksen.

(Ordfører)

Martin Henriksen(DF):

Det er jo i en lidt anden boldgade end det, som vi diskuterede førhen, men ikke desto mindre kan det selvfølgelig være relevant at diskutere det. Vi har jo også bemærket fra Dansk Folkepartis side, at der har været artikler i pressen, og andre ting har været fremme, som gør, at man godt kan sige, at det er berettiget kigge på, i hvor vidt omfang lærerfri timer rent faktisk finder sted i uddannelsessystemet, hvilket det selvfølgelig ikke bør gøre. Derfor kan vi sådan set godt forstå, at SF vælger at fremsætte det her beslutningsforslag, og vi syntes også, det var udmærket, at ministeren jo sådan set var imødekommende - sådan forstod jeg det i hvert fald. Det synes jeg er glimrende, og det vil vi gerne kvittere for fra Dansk Folkepartis side.

Vi kan, og det kan ikke komme bag på SF, ikke acceptere de præmisser, der er lagt ind i beslutningsforslaget, hvor man taler om, at der har været massive besparelser på uddannelsesområdet. Det er vi, måske ikke særlig overraskende, ikke enige i fra Dansk Folkepartis side.

Vi syntes, det var godt, at ministeren sagde, at ministeriet i forbindelse med det ordinære tilsyn af ungdomsuddannelserne ved gennemgang af handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsområdet vil øge fokus yderligere med henblik på eventuel forekomst af lærerfri undervisning. Vi synes også, det er fint, at undervisningsministeren vil indhente stikprøvevis dokumentation for elevernes arbejdstid i form af lærerstyrede aktiviteter, hjemmearbejde osv.

Vi har også noteret os, at Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening har taget initiativ til, at bestyrelsen for hver enkelt institution skal sikre sig, at kravene i lovgivningen opfyldes, og foreningen har så sendt et signal til sine medlemmer om, at der ikke må findes timer på skolen, hvor der ikke er tilknyttet en lærer. Det synes vi også er et fint initiativ, som er taget fra foreningen.

Vi synes også, det er udmærket, at ministeren siger, at de forskellige elevorganisationer, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, handelsskoleeleverne, erhvervsskoleeleverne osv., hvis de har eksempler på lærerfri undervisning, lærerfri timer, kan levere de eksempler til undervisningsministeren. Det synes vi er en fin imødekommelse af noget, som måske, måske ikke kan være problem på ungdomsuddannelserne.

Så vidt jeg husker, var der også en debat for et stykke tid siden - og det er efter hukommelsen - hvor Dansk Industri sagde, at det her med lærerfri timer var et problem, og hvor Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening var ude og sige, at det ikke var et problem. Derfor kan der selvfølgelig godt være noget, der taler for, at det ville være meget fornuftigt at få lidt klarhed over området, og vi vil gerne kvittere for, at ministeren rent faktisk har sagt, at det vil ministeriet gerne bidrage til.

Det skal være ordene.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Tak. Der er et enkelt kort spørgsmål. Fru Nanna Westerby.

Nanna Westerby(SF):

Jeg synes også, det er stort, at Dansk Folkeparti nu i denne debat vil forholde sig til noget så konkret som lærerfri timer, men det undrer mig lidt, at Dansk Folkeparti er imod det her beslutningsforslag. Hvorfor kunne jeg ikke rigtig gennemskue. Er det præmisserne i beslutningsforslaget, der gør, at Dansk Folkeparti ikke kan stemme for, eller er det det, at undervisningsministeren nu vil lave skærpet tilsyn? Man kan sige, at der jo allerede i dag er tilsyn, det er jo hverken nyt eller anderledes, kan man sige. Vi vil også gerne kvittere for, at man vil skærpe tilsynet, men ville det ikke være hensigtsmæssigt simpelt hen at få en ordentlig undersøgelse af det her problem?

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Martin Henriksen(DF):

Jo, det kan man godt sige. Jeg vil i øvrigt gerne kvittere for, at fru Nanna Westerby synes, at det er stort, at Dansk Folkeparti anerkender, at der måske er en problemstilling. Jeg syntes, at det, som ministeren var inde på, jo rent faktisk var en imødekommelse af det beslutningsforslag, som SF har fremsat, det var også en imødekommelse af nogle bekymringer, som Dansk Folkeparti, så vidt jeg ved, også har givet udtryk for i pressen. Det er jo ganske udmærket, og den fremstrakte hånd burde SF da være glad for og tage imod. Det, at man sætter ekstra fokus på det her fra ministeriets side, og at der er nogle foreninger på området, der også sætter ekstra fokus på det her, og at de grupper, organisationer og foreninger, der repræsenterer eleverne på de forskellige ungdomsuddannelser, også får mulighed for at henvende sig til Undervisningsministeriet, såfremt de har nogle gode eksempler på, hvor det her finder sted, er da en fremstrakt hånd, som vi synes det er rigtig godt at ministeren kommer med, for vi synes også, at der kan være behov for at få klarlagt det her område.

Så lad os se, hvad ministeriet finder frem til.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Fru Nanna Westerby.

Nanna Westerby(SF):

Vi tager da også meget gerne imod det skærpede tilsyn og den fremstrakte hånd, men nu spørger jeg jo sådan set ordføreren fra Dansk Folkeparti, om Dansk Folkeparti er tilfredse med det; når nu man kan få hele pakken, når nu man kan få en reel undersøgelse af det her problem, når lærere, elever og rektorer alle sammen peger på, at der er brug for en undersøgelse, hvori institutionerne har mulighed for at være anonyme, hvis de skal danne sig et overblik over omfanget af problemet, hvorfor vil Dansk Folkeparti så ikke være med til det? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Martin Henriksen(DF):

Nu tror jeg ikke, at det vil hjælpe noget, at man gør nogen anonym. Hvis jeg kender Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og andre elevorganisationer ret, så vil de bestemt være kede af at være anonyme. De vil tværtimod nok gerne lidt frem og gøre opmærksom på sig selv, og hvis de kan gøre opmærksom på, at der er nogle problemer forbundet med det her, så skal de bare komme frem og gøre det.

Men det er vel ikke nogen overraskelse, at Dansk Folkeparti siger, at vi er sådan lidt skeptiske over for et beslutningsforslag, der har som præmis, at der har været massive nedskæringer på uddannelsesområdet, når man bl.a. ved, at der er blevet tilført betragtelige beløb til erhvervsuddannelserne i både 2007 og 2008 som følge af bl.a. globaliseringsaftalen og trepartsaftalen - det var på erhvervsuddannelsesområdet - og vi også ved, at handelsskolerne i den finanslov, der lige er indgået aftale om, er blevet tilført ekstra ressourcer. Så med hensyn til de eventuelle problemer, der måtte være på forskellige områder, har vi jo sikret, at der er en fornuftig økonomi, sådan at de enkelte institutionstyper kan håndtere de problemstillinger, der måtte være.

Men vi synes, det er fint, at ministeren har sagt, at der kommer skærpet fokus på det her område.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Næste ordfører er hr. Knud Kristensen.

(Ordfører)

Knud Kristensen(KF):

Beslutningsforslag nr. B 113 drejer sig om en undersøgelse af omfanget af lærerfri timer på ungdomsuddannelserne. Det er naturligvis helt uacceptabelt, hvis eleverne på de danske ungdomsuddannelser ikke får den undervisning, de har krav på. Det er vi meget enige med forslagsstillerne i.

Vi er dog også noget betænkelige ved at påføre lærerne og uddannelsesinstitutionerne store, ekstra administrative byrder ved at få dem til at bidrage til en så omfattende undersøgelse, som der her lægges op til. Frem for at alle uddannelsesinstitutioner skal til at forholde sig til et fænomen, som de forhåbentlig ikke benytter, finder vi det langt bedre at bruge kræfterne på at få løst problemerne dér, hvor de måtte være.

Derfor er vi glade for, at Undervisningsministeriets tilsyn med skolerne som også nævnt af ministeren har haft fokus på de lærerfri timer de seneste år og også vil have det fremover. Det er fornuftig anvendelse af ressourcerne.

Det er bestyrelsernes pligt at sikre, at undervisningen bliver afviklet på forsvarlig vis og inden for lovens rammer. Det ansvar forventer vi naturligvis at bestyrelserne lever op til, men vi skal også passe på, at vi ikke i den gode sags tjeneste kommer til at lægge for snævre rammer for, hvad der er god undervisning. Undervisningen skal have lov til at foregå på mange måder. Derfor er netop stikprøver en god model. Hermed kan vi forhåbentlig få fat i dem, der ikke lever op til de lovgivningsmæssige rammer, mens vi kan lade de resterende skoler passe deres arbejde.

De Konservative ser frem til, at ministeren fortsat vægter fokus på lærerfri timer højt, således at vi ad den vej kan komme fænomenet til livs uden at gøre livet surt for alle de skoler, der gør deres bedste for at uddanne vore unge mennesker. Vi Konservative støtter ikke forslaget.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Line Barfod.

(Ordfører)

Line Barfod(EL):

Da vores ordfører på området, fru Johanne Schmidt-Nielsen, ikke kan være til stede, skal jeg på hendes vegne fremføre følgende:

I Enhedslisten kan vi selvfølgelig stemme for SF's forslag om en undersøgelse af omfanget af lærerfri timer. Vi har jo desværre en regering, der godt kan lide at skære i bevillingerne til vores uddannelsesinstitutioner, og det har selvfølgelig store konsekvenser for den kvalitet, der så er på uddannelserne.

Samtidig har vi også en regering, der ikke er nær så glad for at tage ansvar for sine nedskæringer. I stedet skydes de hårde beslutninger over på de gymnasier eller handelsskoler eller erhvervsskoler, som skal have enderne til at nå sammen, mens regeringen kan slippe af sted med at sige, at den arbejder på kvalitetsuddannelser, på trods af at regeringens bevillinger taler et helt andet sprog.

Derfor er det fint med en undersøgelse af omfanget af problemet med de lærerfri timer, og vi kan selvfølgelig også støtte, at undersøgelsen bliver anonymiseret, så der ikke er nogen stakkels lærere eller rektorer eller skoleledere, der skal være bange for at falde i unåde, for nu at sige det rent ud.

Når man oplever lærerfri timer eller, som vi så i pressen i sidste uge, der fra næste skoleår er klasser, hvor der sidder op til 36 elever, betyder det langt mindre tid til den enkelte elev. Og det går selvfølgelig specielt ud over de elever, der har det svært i skolen. Vi skal huske på, at der stadig er 20 pct. af en ungdomsårgang, der aldrig færdiggør en ungdomsuddannelse, så hvis vi skal gøre noget ved det problem, kræver det en satsning på ungdomsuddannelserne.

Selv om vi mener, at en undersøgelse er en fin idé, så mener vi også, at vi allerede nu kan se, at der er en række problemer. Derfor vil vi gerne opfordre alle partier, også SF, der har fremsat dette forslag, til ikke at gøre det til en syltekrukke, men til allerede ved de kommende finanslovforhandlinger at sikre, at der kommer flere penge til ungdomsuddannelserne.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Nanna Westerby.

(Ordfører for forslagstillerne)

Nanna Westerby(SF):

Tak for debatten, som jo, selv om vi beklageligvis formentlig ikke kan få vedtaget det her beslutningsforslag, i hvert fald har rykket så meget, at der bliver ført skærpet tilsyn. Men vi synes selvfølgelig fra SF's side, at det er rigtig ærgerligt, at vi ikke kan få vedtaget det her beslutningsforslag, for det spiller os muligheden for at få et overblik over det her område af hænde. Fra tid til anden popper der historier op i forskellige medier om lærerfri timer. Det har været vist i TV 2 Nyhederne, at der både var lærerfri timer på det almene gymnasium, på handelsskoler og på tekniske skoler. Man kan læse i Gymnasieskolen, at der er op imod 40 pct. manglende timer på Niels Brocks Handelsgymnasium, så lærerfri timer bliver tilsyneladende brugt på ungdomsuddannelserne. Men vi har ikke et overblik over omfanget af de lærerfri timer på uddannelsesstederne eller over, i hvilke sammenhænge institutionerne benytter det. Og det gør det jo rigtig, rigtig svært at gøre noget ved det her problem.

Samtidig ved vi heller ikke helt sikkert, hvad årsagerne til, at man har lærerfri timer, er. I SF kan vi jo kun være enige med mange af de elever og lærere og rektorer, der ofte peger på nedskæringer på uddannelsesområdet som en årsag til brugen af lærerfri timer. Men vi ved ikke, om det er årsagen. Det vil vi meget gerne have undersøgt.

Derfor synes vi selvfølgelig også, at det er ærgerligt, at Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti ikke vil støtte det her beslutningsforslag. Når man kan lave undersøgelser af pesticidforbruget på offentlige arealer eller undersøgelser af omfanget af madtilbud i daginstitutioner, kan man vel også iværksætte en undersøgelse af omfanget af brugen af lærerfri timer, uden at det er en større centralistisk øvelse.

Det skal ikke bare iværksættes som et ekstra punkt i Undervisningsministeriets tilsyn, men som en reel, anonymiseret undersøgelse, ellers - det viser al erfaring - gør institutionerne rigtig mange krumspring for at camouflere brugen af lærerfri timer. Derfor skal en undersøgelse selvfølgelig også foretages af en uafhængig instans.

Ideen til den her undersøgelse er faktisk ikke ny. I Uddannelsesudvalget modtog vi i december en henvendelse - og det gjorde undervisningsministeren også - om et ønske om netop sådan en undersøgelse. Her skriver Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Erhvervsskolernes Elevorganisation bl.a.:

»Vi elevorganisationer har oplevet en klar stigning i henvendelser angående lærerfri timer, men har ikke gennemført en samlet undersøgelse af omfanget. På den baggrund ønsker vi at opfordre udvalget til at gennemføre en grundig og omfangsrig redegørelse af problemets omfang på ungdomsuddannelserne og en analyse af årsagerne til problemet.«

Der må vi jo sige at vi er helt enige med eleverne. De lærerfri timer går rigtig hårdt ud over de elever, der i forvejen har det svært i skolen. Sammen med de stigende klassekvotienter giver det alt, alt for lidt af den voksenkontakt, der er helt afgørende, hvis vi skal have nedbragt frafaldet, som jo desværre er meget, meget højt herhjemme. Derfor mener vi, at der er et behov for at få klarlagt omfanget af og årsagerne til brugen af de lærerfri timer, og er selvfølgelig ærgerlige over, at det her beslutningsforslag ikke ser ud til at kunne blive vedtaget.

En sådan undersøgelse skal selvfølgelig foretages på den mest effektive måde. Og der viser erfaringen, som jeg også sagde før, at det ikke er Undervisningsministeriet, der skal foretage den, men en uafhængig instans, og at skolerne skal være anonymiserede. Det handler ikke om centralisering, det handler om at få den mest effektive undersøgelse. Om det så skal være gennem stikprøver eller ved hjælp af store databaser, synes jeg sådan set må være op til dem, der udfører sådan en undersøgelse.

Som Socialdemokraterne også sagde, så er det her i virkeligheden et meget pragmatisk beslutningsforslag, som handler om at få klarlagt omfanget af det her problem, så vi kan tage stilling til det, så vi kan tage debatten på den bedst mulige måde, og så vi kan finde ud af, hvad vi kan gøre for at løse problemet og dermed også nedbringe frafaldet. Så vi er selvfølgelig rigtig ærgerlige over og beklager meget, at det ikke ser ud, som om det går igennem. Jeg skal i øvrigt meddele, at De Radikale også støtter beslutningsforslaget. Tak.

Den fg. formand():

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.