Den næste sag på dagsordenen var:
12) Forespørgsel nr. F 28:
Forespørgsel til fødevareministeren:
»Vil ministeren redegøre for udviklingen i antallet af kystfiskere, som gennemfører et miljømæssigt bæredygtigt fiskeri, og deres andel af de fisk, der må fanges i forlængelse af indførelsen af FKA, og herunder redegøre for regeringens planer for at sikre det miljømæssigt bæredygtige fiskeri i fremtiden?« Af Per Clausen (EL) og Line Barfod (EL). (Forespørgslen anmeldt 30/1 2007. Fremme af forespørgslen vedtaget 6/2 2007).

Begrundelse

Da Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti indgik en aftale om ny regulering af fiskeriet, var der hos forligspartierne ingen grænse for begejstringen. Hermed havde man sikret fiskeriet en god fremtid, man havde sikret større bæredygtighed i fiskeriet, og man havde også sikret fiskeriet
i de små byer, hvor kystfiskeri spiller en stor rolle for byernes eksistens. Den samme melodi har vi jo i og for sig hørt lige siden fra fødevareministerens side. Han har rejst land og rige rundt og også her i Folketingssalen fortalt om, hvor godt det går. Netop derfor kan det somme tider være overraskende, ja, måske endda forbløffende at komme ud i landet og se, hvordan udviklingen har været, for mange steder oplever man jo den modsatte udvikling, nemlig den udvikling, at fiskeriet er under afvikling. Det ser man i en række mindre fiskersamfund, hvor man i dag kan konstatere, at antallet af fiskere styrtdykker; man kan se det i et område som Bornholm. Alt i alt synes vi, der er så stort et misforhold mellem den beskrivelse, ministeren giver af virkeligheden, og det, man kan se med sine egne øjne og høre med sine egne ører, når man er ude at snakke med fiskerne, at vi synes, der var baggrund for at have en forespørgselsdebat i dag. Så må vi jo vente og se, hvad ministeren har at komme med om den sag.

Besvarelse

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 3. november 2005 en aftale om ny regulering af dansk fiskeri. Reformen er sat i værk den 1. januar 2007, og den skaber store muligheder for økonomisk vækst og øget bæredygtighed i dansk fiskeri.
     Reformen omfatter alle fiskerier, der drives på et egentlig erhvervsmæssigt grundlag, og tager udgangspunkt i at styrke økonomien og konkurrenceevnen i disse fiskerier. Kravet til reformen er også, at den skal bidrage til at reducere eller fjerne udsmid, og det skal jeg komme tilbage til.
     Kystfiskeriet er et konkurrencedygtigt fiskeri, men aftaleparterne har med en ekstra kvotetildeling til dette fiskeri sikret en god bund for kystfiskeriets udvikling.
     Regeringen vil i den kommende tid vurdere behovet for at tilpasse forvaltningen af de helt små fiskerier, også kaldet jollefiskeriet, som ikke er omfattet af FKA-ordningen.
     Med hensyn til de strukturelle konsekvenser af den nye regulering er det for tidligt at redegøre for udviklingen i antallet af kystfartøjer efter indførelsen af FKA. Ordningen er jo først indført den 1. januar 2007, og det tager altså noget tid, før fartøjshandler og fartøjsudskiftninger er registreret i Skibsregisteret. Parterne bag en ny regulering har aftalt af evaluere kystfiskerordningen efter 1 år, og det vil sige, at vi i begyndelsen af 2008 vil have 1 års erfaring at kunne vurdere ud fra.
     Grundlaget for fordelingen af fisk ligger nu efter mange års diskussion fast, og regeringen vil gøre sig de største anstrengelser for, at energi og fokus nu rettes mod den store opgave, det er at skabe værditilvækst og udvikle bæredygtighed i fiskeriet.
     Regeringen og Dansk Folkeparti fulgte allerede i oktober 2006 op på reformarbejdet med handlingsplanen »En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur«. Det økonomiske grundlag for planen er med en årlig finansieringsramme på 260 mio. kr. i 2007 og 260 mio. kr. i 2008 også på plads. Hertil kommer, at de store økonomiske fordele af reformen af fiskeriforvaltningen potentielt vil tilføre dansk fiskeri en årlig forbedring af bruttoindtjeningen på omkring 800 mio. kr. - penge, som det med regeringens supplerende støttekroner vil være attraktivt at investere i erhvervets udvikling. Og handlingsplanen lægger op til, at virkeliggørelsen af de økonomiske muligheder især skal komme udkantsområder og fiskerikommuner til gode. Der er derfor indledt et samarbejde med en række kommuner for at sikre sammenhæng mellem lokal erhvervspolitik og Fødevareministeriets udvikling af fiskerisektoren.
     Forvaltningsrammerne er lagt, de overordnede rammer for erhvervets økonomiske udvikling er lagt, og der er tilvejebragt et solidt økonomisk fundament for virkeliggørelsen af Danmark som en stolt og betydningsfuld fiskerination. Udfyldelsen af rammerne kræver et stort arbejde og en løbende stillingtagen til en række spørgsmål af betydning for handlingsplanens succes.
     Lad mig nævne nogle af de hovedpunkter i handlingsplanarbejdet, som har stor politisk interesse, og som bl.a. er rejst med denne forespørgsel.
     Kystfiskeriet har to grupperinger, dels de kystfartøjer under 17 m, som er med i FKA-ordningen, og som kan deltage i kystfiskerordningen, dels de kystfartøjer eller joller, der er i gruppen af mindre, aktive fartøjer, altså MAF'erne, og som ikke har adgang til FKA-ordningen.
     Bortset fra den gemmenførte forbedring af kystfartøjernes kvoteandel og en særlig kvotetildeling til de små øer lægger regeringen meget vægt på, at de små havnes udnyttelse af Fødevareministeriets udviklingsordninger forøges væsentligt. Det er bl.a. baggrunden for, at ministeriet støtter den kystfiskerkonsulent, der igennem nogen tid har rådgivet kystfiskerne.
     Regeringen har så fået det indtryk, at der er et politisk ønske om, at MAF-fartøjer får mulighed for at deltage i en ny regulering. Jeg siger det, fordi vi har haft et samråd, hvor jeg fik det indtryk, at der hos flere politiske partier var det synspunkt, at det skulle være en mulighed. Det kan vi jo komme ind på i dag, og jeg lytter gerne til, hvad folk siger. Men det er én mulighed at gøre det sådan.
     En anden mulighed kunne jo være at lempe kravet til erhvervsfiskerindtjeningen i MAF-segmentet for derved at skabe grundlag for at fastholde en flådestørrelse, som i realiteten er større, end ressourcerne giver grundlag for.

Disse fiskere vil så i større udstrækning end tidligere kunne supplere fiskeriet ved anden indtjening. Det er altså en anden mulighed.

     Med hensyn til bæredygtighedsaspektet vil »Ny Regulering« betyde, at fiskerflåden og dermed fiskeritrykket bliver reduceret, så det passer bedre til fangstmulighederne. Hertil kommer, at fiskerne får en række muligheder for at skaffe sig de fisk, de har behov for, nemlig gennem sammenlægning og bytning af FKA'er, altså fartøjskvoteandele, og overførselsordninger og deltagelse i puljesamarbejder.
     Udsmid er selvfølgelig helt uacceptabelt, og det er i øvrigt ulovligt at udsmide den fisk, der kan landes lovligt. Det er vigtigt, at fiskernes forståelse for bæredygtighedshensynet bliver styrket, og ordningen med fartøjskvoteandele vil betyde, at den enkelte fisker bliver mere opmærksom på bevaringshensyn. Fødevareministeriet har igangsat et projekt vedrørende fiskeriets egen kodeks for bæredygtigt fiskeri for at styrke selvjustitsen i fiskeriet. Dette er et langt, sejt træk, men »Ny Regulering« er forudsætningen for, at det giver mening at igangsætte denne indsats.
     Jeg vil også inden sommerferien igangsætte et serviceeftersyn af de danske fiskeregler for at afdække mulighederne for forbedringer i forhold til bæredygtighedshensynet.
     Så alt i alt synes jeg, der er taget godt vare på de spørgsmål, der er rejst med denne forespørgsel. Kun kunne jeg jo ønske mig hurtigere fremskridt og måske en bredere forståelse for, at udvikling af bæredygtighed er en kompleks opgave, og at vi må have rådgivning og saglighed med os i det nødvendige udviklingsarbejde.

Tak til fødevareministeren. Så er det ordføreren for forespørgerne, hr. Per Clausen.

Forhandling

Jeg skal takke for ministerens besvarelse, der i hvert fald på et enkelt område indeholdt en åbning, nemlig hvad angår de særlige problemer, der er opstået for den kategori af fiskere, som bliver betegnet som mindre, aktive fiskere, altså MAF-gruppen. Jeg synes da, det er positivt, at ministeren overvejer, hvordan man kan skabe plads for også disse fiskere i fremtiden. Det er det positive, jeg vil sige.
     Jeg synes også, det er positivt, at ministeren i hvert fald giver udtryk for en opfattelse af, at det er vigtigt at satse på mere bæredygtighed i fiskeriet. Ministeren har også ret i, at de kvoter, vi i dag opererer med, er mindre, end de har været tidligere, og at vi må forvente, at det vil være udviklingen fremover, altså at vi på grund af tidligere tiders overfiskeri, på grund af en på mange måder tåbelig bureaukratisk fiskeripolitik fra EU's side, står i den situation, at vi må erkende, at fiskemulighederne er begrænsede.
     Men når det er sagt, er spørgsmålet, om den udfordring så løftes mest hensigtsmæssigt ved den FKA-ordning, som er blevet gennemført i et forlig mellem Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti. Det er sådan set en metode, der, ved at den gør det muligt at kapitalisere værdien af fiskene i havet og belåne dem, næsten naturnødvendigt må føre til en koncentration af fiskeriet og også til en øget gældsstiftelse af fiskeriet, for det er de muligheder, der foreligger. Man kan låne penge til at opkøbe af andre. Og det har i hvert fald nogle efter vores opfattelse meget entydige og klart negative konsekvenser.
     For det første rammer det - det mener jeg godt man allerede nu kan konstatere - meget tydeligt en række små fiskersamfund, det rammer meget tydeligt kystfiskere, og det rammer meget tydeligt fiskere, som har målrettet deres fiskeri til de indre farvande. Der er en tilbøjelighed til, at der i forbindelse med det fiskeri, der nyder godt af muligheden for at kapitalisere værdien af fiskene i havet, muligheden for at låne penge, er tale om store kuttere, om kuttere, som sejler langt væk, og om kuttere, som på både den ene og den anden måde miljømæssigt er mindre bæredygtige end det kystfiskeri, som nu lider skade.
     Det er her, vi i øvrigt i lighed med de øvrige partier i oppositionen siger: Hvis man er i den situation, at antallet af fiskere skal reduceres, så synes vi, at man i stedet for, som man har valgt at gøre det med FKA-ordningen, at overlade det sådan til markedskræfterne bør træffe nogle beslutninger om, at der er bestemte former for fiskeri, som man vil stille mere gunstigt.
     Det handler om at styrke det kystfiskeri, der miljømæssigt er bæredygtigt, og som lander friskfanget fisk til et voksende dansk marked. Det er dér, hvor vi synes at politikken skulle koncentrere sig, og det er det fiskeri, vi synes man skulle insistere på skulle have en mulighed for at overleve - ikke bare af miljømæssige grunde; ikke bare, fordi det er det mest skånsomme i forhold til fiskene og havet; og ikke bare, fordi det er det fiskeri, som er mest skånsomt, når man snakker om anvendelse af ressourcer, men også, fordi det er det fiskeri, som i virkeligheden har de største muligheder for at fastholde lokalsamfundets eksistens som fiskersamfund. Som man jo ved fra både små øer og andre steder, er det af afgørende betydning, at disse miljøer bliver bevaret.

     Jeg skal dermed med udgangspunkt i disse synspunkter på vegne af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Idet Folketinget konstaterer, at det miljømæssigt bæredygtige fiskeri er kommet i krise efter indførelsen af FKA, opfordrer Folketinget regeringen til
- at tage de nødvendige initiativer for at styrke det kystfiskeri, der er miljømæssigt bæredygtigt, og som lander friske dagfangede fisk til et voksende dansk marked for friske fisk
- at støtte kystfiskeriet gennem en tildeling af større kvoteandele af de arter, som kystfiskeriet lever af
- at støtte fiskeriet i de indre danske farvande bl.a. i form af en større andel af kvoten på torsk, og
- at der iværksættes en gennemgribende undersøgelse af, hvorvidt grundlaget for uddeling af FKA-rettigheder er foregået på en for kystfiskeriet og retssikkerheden tilfredsstillende måde. I denne undersøgelse inddrages afgørelser i forbindelse med atypisk fiskeri.« (Forslag til vedtagelse nr. V 49).

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Dette forslag indgår herefter i forhandlingen.
     Vi beder ordføreren om at blive stående. Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Det bliver tit sagt, at man ikke er parat til at tage ansvar, hvis ikke man er med i den nye regulering osv. I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at høre, hvordan Enhedslisten har været inddraget i de forhandlinger: hvad man eventuelt er blevet spurgt om, og om man havde en fornemmelse af, at der var lavet en aftale, inden man blev inddraget osv. Jeg kunne godt tænke mig at høre Enhedslistens svar på det spørgsmål.

Forløbet var jo, at der, før jeg kom i Folketinget, var lavet en aftale mellem alle Folketingets partier om kystfiskeri. Det var vores klare indtryk, da vi så blev indkaldt til nye forhandlinger om, hvordan man skulle gennemføre det og i øvrigt lave en ny regulering af fiskeriet, at der var en forståelse mellem Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti af, hvordan det skulle skrues sammen. Den forståelse ville vi så ikke tilslutte os, for vi havde en anden opfattelse af, hvordan man skulle sikre kystfiskeriet. Det er efter min mening sådan, forhandlingerne er forløbet, i hvert fald er det meget præcist den oplevelse, jeg har haft.

Hr. Bjarne Laustsen ønsker ikke anden bemærkning. Der er ikke andre, så vi går videre. Og den næste i ordførerrækken er hr. Jens Kirk.

Tak til Enhedslisten for denne forespørgsel. I Venstre mener vi faktisk, at der i denne regerings tid er gjort utrolig meget for at få et mere bæredygtigt fiskeri og en langt bedre udnyttelse af Danmarks fiskerirettigheder. Forespørgslen kunne for os såmænd godt nærmest være en redegørelse.
     »Ny Regulering« af 2005 er kommet godt fra start her i 2007. FKA gør, at den enkelte fisker ved, hvor mange fisk man har, og derfor ikke som før behøver at fare ud og fange dem. Nu afgør man selv, hvornår man vil fange sine fisk og kan gøre det i løbet af færre rejser, hvilket alt andet lige vil medføre, at udsmid kan undgås. Muligheden for puljefiskeri vil yderligere medføre bedre muligheder for mere økonomisk bæredygtigt fiskeri. Små FKA'er kan samles på færre fartøjer. Byttemuligheder hjælper også her. Kort sagt: Fiskeriet kan nu drives meget mere markedsøkonomisk.

     Der er genopretningsplaner. Torsken har fået det bedre, lyder det fra fiskerne omkring Nordsøen. Kommissionen siger, at genopretningsplanen er slået fejl og beder derfor om input til, hvordan forvaltningen kan gøres bedre.
     Om det er biomassen eller fiskedødeligheden, der fremover skal være målestok for, hvordan planen er, står endnu hen i det uvisse. Men det er glædeligt, at de regionale råd høres af Kommissionen, inden en bestemmelse tages.
     Også for rødspætter og tunger kan der nu fattes mod; en ny forvaltningsplan er under udarbejdelse. Ikke mindst i den sydlige del af Nordsøen vil der være behov for dette for at mindske fangsten af de små rødspætter i forbindelse med tungefiskeriet.
     Større selektivitet er der også sat fokus på. Der er indført Bacoma-net i Østersøen, der er selektive paneler, og vi er vel snart ved at være så langt i forskningen, at vi, når vi prøver på at fange en fisk, ved, om den ved fangsten vil svømme opad, nedad eller ud til siden. Så langt er vi vel snart kommet med den redskabstype, vi har.
     Der var ministerens arbejde under fiskeriforhandlingerne før jul 2006, hvor man ville have torsk med kun som bifangst. Det blev heldigvis afværget. Det ville jo have gjort det umuligt at fange fisk.
     Større maskestørrelser bør medføre flere havdage og ikke det modsatte, som man næsten har indtrykket af at Kommissionen synes var det rigtige. Heldigvis ser det nu ud til, at Kommissionen også begynder at forstå dette, som for alle andre almindelige mennesker er sund fornuft, nemlig at den, der har de største netstørrelser, også burde have de fleste havdage.
     Forskning og udvikling, fiskerireformen, er omtalt af fødevareministeren. Her er der måske et sted, hvor jeg er lidt uenig med ham. Når han siger udkantsområderne, mener jeg sådan set, at vi skulle sige kystområderne i stedet for; det kunne være i Nordjylland, i Vestjylland, i Sønderjylland eller i Østjylland. Der er intet, der er yderområder i Danmark for mig at se.
     Bedre tilrettelagt kontrol, gerne mindre bureaukratisk:
Det prøver man allerede nu at gøre ved at forenkle det. Vi sender f.eks. kontrollører med ud, og der har det jo vist sig, at det er de danske fiskeres fangst, der stemmer bedst overens med det, der står i journalerne. Der er en god overensstemmelse.
     Fremtiden: Flåden er ved at være tilpasset kvoterne, fremtidens fiskere kan leve af at fiske på havene, ligesom akvakultur vil vinde mere frem. Eller med andre ord:
Fiskeriet er under tilpasning, så fiskerimuligheder og fiskere passer sammen.
     I den forbindelse skal jeg på vegne af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der med aftalen om »Ny Regulering« i 2005 og »Handlingsplanen for Fiskeri og Akvakultur« i 2006 er skabt grundlag for en ny fremtid for erhvervet. Erhvervet står efter mange års stagnation over for en betydelig økonomisk og strukturel udfordring. Folketinget ønsker, at udviklingsordningerne for erhvervet bidrager til at skabe det størst mulige vedvarende økonomiske udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor som grundlag for væksten i kystkommunerne og de mindre fiskerisamfund. Samtidig skal forskningsindsatsen målrettes en løsning af de væsentligste bæredygtighedsproblemer i fiskeriforvaltningen i EU og nationalt, herunder det uacceptable tab af konsumfisk, der finder sted i en række fiskerier. Folketinget konstaterer, at »Ny Regulering« har fastlagt fordelingen af fiskeressourcerne og styrket grundlaget for økonomisk vækst i fiskerisektoren og opfordrer regeringen til herefter at prioritere en udvikling i fiskeriforvaltningen, der kan fremme bæredygtigheden af dansk fiskeri.« (Forslag til vedtagelse nr. V 50).

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Også dette forslag indgår herefter i forhandlingen.
     Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Nu bemærkede jeg, at hr. Jens Kirk jo nævnte - og det fremgik også af vedtagelsen - at Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti ønsker at sikre de små fiskersamfund.
     Jeg vil bare spørge hr. Jens Kirk, hvordan det ønske stemmer overens med den nuværende udvikling, hvor vi jo ser, hvordan de små fiskehavne bliver tømt for fiskere, altså den fuldstændig modsatte udvikling af den, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti siger at de vil have, og hvad hr. Jens Kirk vil gøre for at ændre denne udvikling.

Nu kunne man jo selvfølgelig, imens hr. Per Clausen havde ordet, f.eks. have spurgt hr. Per Clausen om, hvor han ville have skaffet de ekstra fisk til kystfiskerne; hvor de skulle tages fra. Det undlod jeg med vilje, fordi jeg var sikker på, at hr. Per Clausen ikke havde et svar på det, og at det svar, han eventuelt ville have givet, havde været, at de skulle tages fra de større, mere havgående fiskere.
     Vi har jo allerede nu opgraderet kystfiskeriområdet én gang, og dermed har vi også taget nogle hensyn til dem. Men det vil også være en kendsgerning, at hvis vi skal bevare Danmark som en af de største fiskerinationer i EU, er vi også nødt til at tilgodese den anden side med nogle muligheder. Vi kan ikke tage fiskene alene fra de store og give til de små. Vi har tilgodeset dem én gang. De har jo haft nogle muligheder inden for kystfiskeriområdet, og de får også nogle muligheder inden for puljeordningen, så vi mener faktisk, at vi har taget hensyn til dem.

Nu synes jeg ikke, at hr. Jens Kirk skal vise det overdrevne hensyn til mig at lade være med at stille et spørgsmål, fordi han ikke tror, jeg kan svare på det. Det er selvfølgelig meget venligt af hr. Jens Kirk, men det er slet ikke nødvendigt at være så venlig.
     Men jeg skal da så kvittere for venligheden ved at spørge hr. Jens Kirk, om det, hr. Jens Kirk siger nu, er, at selvfølgelig vil man gerne bevare de små fiskersamfund, hvis det er muligt uden at lave indgreb i forhold til de større fiskere, altså, at hr. Jens Kirk i virkeligheden har det udgangspunkt, at vi må lade markedskræfterne afgøre, hvem der overlever. Så ved vi ganske vist, at det ikke bliver de små fiskere, at det ikke bliver kystfiskerne, og at det ikke bliver de små fiskersamfund, men det er der så bare ikke noget at gøre ved.

Jeg må jo sige til hr. Per Clausen, at alle her i dette høje Ting og her i salen vel er klar over, at som det gik før, var der alt for mange fiskere til de kvoter eller TAC'er, vi har
i Danmark i det hele taget; der var for mange. Med den nye ordning har vi givet mulighed for en tilpasning, og jeg synes sådan set, at det er bedre, at der er en hel del fiskere, der har et godt økonomisk udkomme, end at der er mange, der har et dårligt udkomme. Derfor er vi nødt til at se i øjnene, at der skal være en vis tilpasning, og vi har jo i oplægget til en start på det her allerede givet kystfiskersegmentet en ekstra pulje.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge Venstres ordfører, hr. Jens Kirk, om han slet ikke kan se nogen negative konsekvenser af den reguleringsform, der er kommet her.
     Vi har jo alle sammen set i Fiskeritidende, at hr. Jens Kirk har været ved tasterne sammen med ministeren og De Konservatives og Dansk Folkepartis ordførere og fortalt om, hvor godt det går nu.
     I den forbindelse vil jeg gerne høre, om man også kan se nogen ulemper i det, man har lavet. Og så vil jeg gerne høre, om hr. Jens Kirk har et bud på, om gældsætningen i dansk fiskeri er blevet større eller mindre efter indførelsen af FKA-ordningen.

Jeg må sige til hr. Bjarne Laustsen, at jeg ikke rigtig forstår, at hr. Bjarne Laustsen nu kommer med de udfald. For først har man jo sådan set faret rundt - mest nordenfjords - og sagt, at det her var meget farligt, og fået mange små fiskere til at sige, at det her ikke duer. Men i de samråd, vi har haft derefter, og ikke mindst det sidste, kommer man næsten i stedet for og siger, at det var det, man ønskede. Så jeg ved ikke, om hr. Bjarne Laustsen somme tider er ved at blive lidt radikal. Det kunne man godt fristes til at tro.
     Med hensyn til gældsætningen er jeg da sikker på, at der ikke er nogen, der har gældsat sig mere her end banken - den her lånefinansiering, der finder sted - og at man har syntes, det var fornuftigt i forhold til de budgetter, man havde. Der er lagt budgetter for det, så enhver ved, hvad man har at holde sig til. Og nu ved man jo nogenlunde, hvor mange fisk man kan fange; man ved ikke, hvilke TAC'er man får, men man ved, hvilken procent eller promille man har af fiskekvoterne.

Jo, men jeg er helt enig med hr. Jens Kirk i, at bankerne nok skal få deres. Det er ikke deres sag, jeg taler.
     Jeg taler om, at når en ung mand skal ind i fiskeriet i dag, kræver det ret store ressourcer, for den måde, Venstre har valgt at fordele fiskeriet på, gør, at det bliver kapitaliseret. Det betyder, at det bliver vanskeligere at få folk ind i et erhverv, som folk ikke ligefrem står i kø for at komme ind i.

     Det kan godt være, der er nogle, der er blevet glade osv., men jeg spurgte bare, om Venstres ordfører i alle de gode ting, man remser op, slet ikke kan se noget sted, hvor det er mindre godt. Det sker der trods alt ikke noget ved at sige. Det er heller ikke sikkert, at man kan se det.
     Jeg spurgte bare, for jeg har hørt både fra landbruget og fiskeriet, at det største problem er gældsætningen, de er EU's mest forgældede osv., det har man talt om i årevis. Og hvis gælden nu er steget, så er det vel et problem, er det ikke?

Nu må jeg sige til hr. Bjarne Laustsen, at nul gæld eller lav gæld jo ikke altid er ensbetydende med, at man har det bedre, end hvis man har en vis gæld, og så, kan vi sige, har en god drift. Det er jo også gældende inden for fiskeriet. Den, der forstår sine ting, forvalter sit pund godt.
     Til det der med, om jeg kan se nogen dårligheder eller ikke, vil jeg sige, at jeg ikke rigtig kan få øje på det endnu, men det er jo også kun knap 3 måneder siden, det er trådt i kraft.

Angående det spørgsmål, som Bjarne var inde på med hensyn til gælden...

Undskyld, jeg går ud fra, at medlemmet mener hr. Bjarne Laustsen.

Javel, javel.

Er det noget at grine af - et medlems navn?

Nej, nej, det er dybt alvorligt, at man ikke kan huske det.
     Med hensyn til gælden kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Jens Kirk om, hvordan det var med overvæltningen fra Fiskeribanken og så til det her nye system.
     Noget andet, som jeg også godt kunne tænke mig at høre lidt om fra hr. Jens Kirk, er spørgsmålet om udsmidet. Er det blevet mindre eller større med den her kapitalisering, som er foregået?
     Og jeg har forstået, at hr. Jens Kirk ikke mente, at der var andre løsninger på fiskeriets situation, således at man kunne have hjulpet kystfiskeriet noget mere, uden at man skulle have taget fra de store. Det har jeg forstået; det er sådan, hr. Jens Kirk lægger det frem, selv om hr. Jens Kirk sagde, at der var alt for mange fiskere.

Det her med gælden synes jeg sådan set vi har afklaret, hr. Bjarne Laustsen og undertegnede, og vi er enige om - tror jeg
- at den, der har en god drift, sådan set ikke behøver at være bange for en vis gældsætning, hvis man kan svare enhver sit ud fra de budgetter, man har. På den anden side tror jeg da også, at hr. Ole Vagn Christensen er enig i, at vi ikke kunne fortsætte på den måde, som det gik førhen. Der var simpelt hen for få fisk til for mange fiskere. Jeg tror også, hr. Ole Vagn Christensen er enig i, at kystfiskersegmentet fik noget ekstra, da vi begyndte på det her engang i sin tid. Jeg tror, det hele startede med, at vi
f.eks. havde Lild Strand og Thorup Strand, hvor vi spurgte, hvad vi kunne gøre ved dem. Det var der, vi startede det hele, som nu er endt med noget, hvor jeg synes og fiskerne synes, at det her går godt fremad, og at der nu er lyspunkter forude.

Jeg kan forstå, at hr. Jens Kirk ikke ville ind på, hvad det var, der skete med Fiskeribankens overvæltning på de øvrige fiskere, og derfor må jeg så ligesom tage det til efterretning.
     Jeg kan også forstå, at udsmidet heller ikke har hr. Jens Kirks interesse, altså om det er steget eller det er faldet. Der er i hvert fald ikke noget, der taler for, at hr. Jens Kirk ligesom har fulgt sagen op.
     Og med hensyn til kystfiskerne forstår jeg, at det, hele øvelsen jo sådan set gik ud på, var, at de skulle styrkes. Men spørgsmålet er jo, om de blev styrket i den retning, som der jo sådan set var lagt op til i forbindelse med den vedtagelse, som ligger, nemlig at de fik nogle årsmængder, som de kunne leve af.
     Jeg har fået den opfattelse, at man faktisk har været i den situation, at Lild Strand - som hr. Jens Kirk nu nævnte - faktisk er delvis udryddet, men at Thorup Strand derimod er i virkelig god fremdrift. Men det vil jo ikke sige, at man så har løst kystfiskernes problem.

Til hr. Ole Vagn Christensen må jeg sige, at hvis de skulle have haft de store årsmængder, som der var nogle, der ligesom fik det regnet ud til, så har det jo ikke kun været til kystfiskersegmentet, og derfor måtte vi jo helt klart forlade det. Vi fik nogle udregninger, der viste det.
     Fiskeribanken har jeg ingen problemer med, men jeg indrømmer ærligt, at jeg glemte det i sidste spørgerunde. Derfor vil jeg sige nu: Jeg mener sådan set, at vi har klaret problemet med Fiskeribanken på en god måde.
     Udsmidet bliver mindre med det her, alt andet lige. Hvis man har små kvoter, kan man samle dem på én båd, man ved jo nok, om man kan sejle ud, og i sidste ende kan man sige: Jeg har kun en halv eller en hel sejlads tilbage. Alt andet lige må udsmidet med den her ordning blive mindre, end det var før, fordi man ikke skal fare ud inden en bestemt dato, hvor man så ved, om man må fiske mere eller ikke må fiske mere.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Bjarne Laustsen.

Der er ingen tvivl om, at når det drejer sig om de ressourcer, der er ude i havet, synes vi, det er samfundets, og at vi også synes, når der er færre ressourcer, knappe ressourcer af noget, som vi gerne vil have noget mere af, at vi gerne vil have bestandene bygget op. Men vi synes også, at den aktivitet, der foregår, som er en del af den danske samfundskultur - det betyder utrolig meget for vores små samfund udeomkring - og som det danske samfund er bygget op om, altså, at der altid har været et fiskeri, er noget, der er værd at værne om.
     Så derfor er Socialdemokratiet at finde på det hold, hvor det handler om, at vi har et bæredygtigt fiskeri, at det er skånsomt, at det er miljøvenligt, og at man fisker med nogle redskaber, der ikke forværrer det, som vi skal leve af og fiskerne skal leve af i fremtiden.
     Der er det, at vi synes, at regeringen og Dansk Folkeparti er gået den anden vej rundt, og det kan vi også høre, når man taler om det. Det handler hele tiden om økonomi, at der er nogle, der har fået det bedre - det driver hele værket. At tingene er blevet kapitaliseret, tager man ikke så tungt.
     Det, det også drejer sig om, er, at vi som forbrugere gerne skulle have nogle flere friskfangede fisk, dagfangede fisk, og det kan være med til at optimere prisen. Det betyder, at man ikke behøver fange en hel masse af det andet, hvor prisen er lav, men at man kan fange fisken på en sådan måde, at man kan få den bedste pris på varen. Vi ved, at der er et købedygtigt publikum til en god spisefisk.
     Derfor handler det også om, når vi kigger på de ting, der foregår i havnene, f.eks. jollefiskeriet, at de jo fylder ret meget, og uden det segment i havnebyerne ville turisterne ikke bryde sig om at komme på havnene i samme udstrækning, som de gør i dag. Jeg tror også, at alle, der har noget med fiskeri at gøre, starter nede i jollehavnen, og rigtig mange slutter også dernede, og at de, der finder interesse for fiskeriet - nogle er ligesom næsten født ind i det - starter med en lille båd og så arbejder sig op.
     Det, der så sker i dag, er, at der også er nogle, der har været på havet, måske langt ude, og har solgt deres båd, men som alligevel synes - også når de hører den snak, vi har her i Folketinget om, at man skal blive ved lidt længere, man behøver ikke ligefrem at gå på pension som 60-årig - at de måske godt vil gå ned i et mindre fartøj og så fiske i MAF-segmentet. Så har man noget at tage sig til, og man kan være en del af det miljø, som man har levet i, men bestemt på et helt andet niveau.
     Jeg synes, at der i dansk fiskeri skal være plads til det, ligesom der skal være det alle mulige andre steder. Der var jo ikke noget ved det, hvis vi bare havde plastret hele landet til med 5-6 store supermarkeder, hvor man så kunne køre hen. Den underskov, der er af små butikker og forskellligartethed osv., er da noget, vi skal præge i vores samfund, og derfor handler det jo om, når vi handler politisk, at vi så også gør det således, at der er plads til dem, der udøver deres hverv på den måde, som jeg talte om før.
     Vi er dybt bekymrede over den måde, som man kapitaliserer det på nu, og vi tror, at det bliver meget sværere at få nye folk ind i fiskeriet, fordi de skal ud og gældsætte sig og pantsætte noget allerede fra dag et, og derfor er der et problem.
     Vi havde som sagt det her samråd i sidste uge, hvor fiskerne kom og lagde sagerne på bordet, og vi har jo også kunnet se - alle, der læser Fiskeritidende, vil jo kunne se det - at den rosenrøde historie, som regeringen og Dansk Folkeparti fortæller, jo ikke holder, når alt kommer til alt. Der er folk, der ikke har fået det, de mener de skulle have, og jeg synes i nogle tilfælde med rette. Jeg har også lyttet til, at ministeren i dag kommer og siger, at han også har lyttet og vil være med til at ændre det.
     Nu er det ikke noget, jeg har diskuteret med halvdelen af Folketinget, så vi må jo se, hvad der kommer ud af det, men hvis der kommer nogle forbedringer der, hvor man tager hensyn til de mindre her i fiskerisegmentet, ja, så skal det ikke møde modstand fra vores side. Det vil være yderst klogt at gøre det, for det er der behov for.
     Vi kan også sige, at der måske endda er behov for at lukke nogle af de huller, som regeringen har ladet stå åbne, for vi ved jo, at de, der har fået tildelt 95 pct. af fisken, gerne må have lov at eje nogle af de 5 pct., som der ikke er FKA på, altså mindre, aktive fartøjer. Det er dog noget underligt noget.

     Men omvendt må man ikke gå den anden vej. Hvis man ikke gider have de små både i dansk fiskeri, vil det jo være ærligt, hvis man - i stedet for at udregulere dem af fiskeriet - siger: Vi vil slet ikke have jer, hvad skal I have for at forsvinde, for vi bryder os ikke om at have jer? Det ville være ærlig snak, hvis man gjorde det i stedet for at sige noget andet. Det handler selvfølgelig om, hvordan tingene bliver opfattet, men det er utrolig vigtigt, at vi kigger på det. Jeg synes, at også de sidste 5 pct. skal have nogle muligheder, og der er bestemt nogle ting, der skal kigges på.
     Jeg håber selvfølgelig meget, at det, man laver her, også mindsker udsmiddet, for noget af det sværeste at forklare en dansk husmor er, at der er for få fisk i havet, når der samtidig ryger tonsvis af fisk ud. Jeg tror ikke, at man kan kapitalisere dansk fiskeri, men det betyder, at den dag, kvoten er brugt op, fisker man ikke de arter, man kan få den største pris for, mens resten ryger ud over kanten. Det er jeg usikker på.

Vi er klar til korte bemærkninger, så vi beder ordføreren blive stående.

Nu er det jo sådan, at de partier, der ikke er med i aftalen om ny regulering, nyder at bruge begrebet kapitalisering af fiskeriet. Jeg vil gerne have hr. Bjarne Laustsen til at fortælle, om hr. Bjarne Laustsen mener, at fiskeriet var et frit erhverv, før vi vedtog en ny regulering, så enhver kunne købe sig en fiskekutter og sejle ud og bare fange alle de fisk, man ville, eller om man allerede dengang var bundet af nogle aftaler og nogle kvoter, så den ændrede regulering ikke på nogen måder binder kapitaliseringen mere, end den har været helt tilbage fra 1970'erne.

Nej, det var ikke sådan, at fiskeriet var frit før i tiden. Men alle ved, at vi er med i en fælles fiskeripolitik, så når vi fisker i det samme farvand, afhænger det helt af, om man kan blive enige om, hvad der kan blive Danmarks del. Det kan være godt eller skidt, men sådan er det.
     Noget af det, der bliver gjort opmærksom på i forbindelse med dette her, er jo, at før i tiden var der mulighed for større fleksibilitet i det demersale fiskeri. Lad mig nævne sild og makrel. Var der ikke noget at fiske af den ene art, kunne kan rigge om og fiske den anden. Den fleksibilitet er væk i dansk fiskeri. I dag skal man have tegnebogen op, hvis man vil have fiskerettighed til noget andet end det, man har fået tildelt pr. 1. januar.

Så vil jeg prøve i en anden boldgade med noget, som også lyder i det kritiske kor, nemlig at vores aftale om den nye regulering gør det næsten umuligt for unge mennesker at gå ind i erhvervet. Jeg tror, hr. Bjarne Laustsen nævnte det før, da hr. Jens Kirk var på talerstolen. Men er det ikke rigtigt, at med den handlingsplan, der blev lavet for dansk fiskeri og akvakultur i 2006, hvor der blev tilført 260 mio. kr. ekstra om året de første 2 år, blev der også afsat ekstra penge til at hjælpe unge mennesker til at komme i gang med fiskerierhvervet?

Jo, der er nogle begrænsede muligheder, men vi vil gerne gå et skridt videre. Vi vil gerne prioritere dem, som beslutningsforslaget handler om. Det handler om at tilgodese et bestemt fiskeri, som er skånsomt, miljøvenligt og ressourcebevarende osv.
     At tilgodese bundtrawlere, der høvler hen over havbunden og leverer et dårligere produkt og ødelægger vegetationen og havbunden osv., er vi knap så glade for, og derfor ville vi gerne have haft en tolkning med i den aftale, man har lavet. Det skulle handle om, at man kunne aflevere nogle af pengene til en fiskerifond, der kunne være med til at hjælpe unge ind
i erhvervet og samtidig give et afkast. Vi bruger måske 300-400 mio. kr. på forskning og kontrol osv. af et enkelt erhverv, og det er i øvrigt noget, som regeringen synes vi skal bruge mindre på. Over nogle år forsvinder der 35 stillinger, og om det så bliver bedre for fiskeriet, tvivler jeg meget på. Men det er altså den måde, vi gerne ville have gjort det på.

Hr. Bjarne Laustsen bekræftede, at tidligere var fiskeriet heller ikke frit, det vil sige, at ikke alle og enhver kunne begynde. Vil hr. Bjarne Laustsen ikke indrømme, at ministeren gjorde et gevaldig godt arbejde i EU før jul, hvor han fik slettet det med bifangst af torsk og det hele?

     Det næste er: Hr. Bjarne Laustsen har skrevet et stort indlæg i Fiskeribladet om, hvad han mener, der skal gøres for de mindre fiskere. Jeg vil spørge hr. Bjarne Laustsen: Er det ikke en kendsgerning, at kystfiskerområdet allerede er opgraderet, så det er blevet tilgodeset?

Det er meget forlangt at pålægge en ordfører på et beslutningsforslag fra et konkurrerende parti at rose en bestemt minister for at komme hjem med et resultat fra nogle bestemte forhandlinger. Jeg tror, alle har været udsat for, at der har været nogle udmeldinger, og at man er kommet hjem med et andet resultat.
     Det var torsken, som var hovedproblemet og en del af årsagen til, at man fik FKA. Der var sådan set ikke nogen, der talte om at tage ret mange andre arter med, men det blev altså til en halv snes arter. Det er rigtigt, at det ville have været meget, meget vanskeligt at håndtere spørgsmålet om bifangst, hvis det oprindelige forslag var blevet gennemført, og derfor blev det heller ikke sådan. Men vi vil gerne have lov til at fastholde, at det er en skidt udvikling, at alle ikke har lige adgang til at komme ind i erhvervet, men at det kun kan lade sig gøre, hvis man tager den store tegnebog frem. Der var mulighed for det før, men den mulighed er fjernet nu.

Nu er det nok en kendsgerning, at i andre erhverv, som ligner fiskerierhvervet, er det sådan, at hvis man besidder stor dygtighed på området, er det ikke bare egenkapitalen, der er afgørende for, om man kan komme i gang eller ikke. Men når det handler om fleksibilitet, vil hr. Bjarne Laustsen så ikke indrømme, at når f.eks. 10-15 både går sammen i en pulje, kan de hver især fiske efter forskellige arter, fiske på den måde, de er bedst til, fiske med det redskab her og det redskab der? Kunne udviklingen ikke være sådan?
     Så lagde jeg mærke til, at hr. Bjarne Laustsen talte om de mest skånsomme redskaber. Har vi et helt entydigt, helt klart billede af, hvad de mest skånsomme fiskeredskaber er? Det er måske hænderne, men ellers ved jeg ikke, hvad der er mest skånsomt. Har hr. Bjarne Laustsen svaret på det? I Venstre siger vi i hvert fald, at når der er videnskabelige beviser, bøjer vi os for kendsgerningerne, men vi bøjer os ikke for en politisk beslutning om, hvad der er mest skånsomt.

Jeg kan gå så vidt som til at sige, at jeg er enig med Venstres ordfører. Det er i hvert fald ikke en repræsentant for husmandsforeningen, vi hører her, det er ikke en repræsentant for de små, og det er jo sådan set det, det handler om.
     Det handler om at træffe et valg, og det er fair nok af Venstre og hr. Jens Kirk at sige, at man vil tilgodese de store, fordi de driver det bedste fiskeri og gør det på den og den måde. Men når det kommer til det selektive redskabsvalg, tror jeg ikke, hr. Jens Kirk behøver at få at vide, at hvis man sænker en krog ned i vandet, er det jo op til torsken selv, om den vil bide på eller ej, og det er for mig at se ret skånsomt. Fartøjer med bomtrawl, der høvler hen over havbunden, er derimod noget af det værste. Man får et dårligere produkt, og man ødelægger måske også både ynglepladser og alt muligt andet dernede. Vi ved det dårligt nok, men jeg har ikke hørt nogen tale pænt om dem, og man fremelsker en sådan kultur ved at gøre det, man har gjort her med FKA.

Hr. Bjarne Laustsen er jo kendt for at være en mand, der tør sige, hvad han mener, og som også vil stå ved, hvad han mener, selv om det en gang imellem medfører nogle ulemper på et senere tidspunkt.
     I forbindelse med MAF-fiskerne har vi hørt flere forskellige holdninger fra fiskerne med hensyn til, hvordan fordelingen skal være, og om de skal have en FKA. Jeg vil godt høre, hvad hr. Bjarne Laustsen mener. Går hr. Bjarne Laustsen ind for, at at MAF-fiskerne skal have en FKA, og hvad mener hr. Bjarne Laustsen de skal have i stedet, hvis de ikke skal have det?

Tak for de venlige ord fra Dansk Folkepartis ordfører.
     Hvis man havde været til stede på samrådet, som tilfældigvis var åbent - derfor kan man godt sige, hvad der foregik på det - havde man hørt, at en række fiskere syntes, at de ikke havde fået det, de havde krav på. Jeg synes, de stillede en lang række spørgsmål, som oppositionen har fulgt op over for ministeren, og som ministeren skal svare på, og det er jo fair nok, at det er sådan.
     I den forbindelse kom det også frem, at jeg ønsker, at man lytter meget til de fiskere, der ved, hvor skoen trykker, og som repræsenterer MAF-segmentet og de øvrige fartøjer, når de begynder at snakke om at ændre forholdene. Senest ved deres generalforsamling i Taulov her i weekenden forstod jeg på dem, at de ikke ønsker en FKA, men ønsker nogle vilkår, der ligner dem, som andre har fået.

Jeg går ud fra, at jeg skal tolke det på den måde, at hr. Bjarne Laustsen ikke går ind for, at MAF-fiskerne skal have en FKA. Det var bare lige for at få det på plads.
     Vi lytter selvfølgelig også til, hvad fiskerne ønsker, men hr. Bjarne Laustsen må jo lige have for øje, hvem det er, der er årsag til, at vi ikke bare kan give fiskerne alle de fisk, de vil have. Hr. Bjarne Laustsen er selv fortaler for EU, og det er jo EU, der sætter begrænsninger for, hvor mange fisk vi kan få. Jeg så gerne, at vi havde frit fiskeri i Danmark, men så skulle EU jo lade være med at blande sig.
     Men jeg vil gerne have hr. Bjarne Laustsen til at fortælle, om han siger ja eller nej til FKA. Ønsker hr. Bjarne Laustsen, at MAF-fiskerne skal have FKA, eller skal de ikke have FKA?

Ordføreren benyttede lejligheden til at sige, at jeg altid siger de samme ting herinde og ude i forsamlingshuset, og det vil jeg gerne opfordre Dansk Folkepartis ordfører til også at gøre i disse sager.
     Vi har haft en række sager med fiskere, som på grund af atypiske forhold er kommet i klemme. Der er flere af dem, hr. Bent Bøgsted kender også flere af dem, og jeg har bare sagt, at jeg synes, man skal prøve at se, om man kan finde en løsning for dem. Der står nøjagtig det samme i det forslag til vedtagelse, som hr. Per Clausen læste op, nemlig at man skal kigge på grundlaget for tildelingen, for vi ønsker jo ikke, at nogle fiskere bliver udregulerede, fordi sygdom, værftophold, og hvad ved jeg, har gjort, at de kan betegnes som atypiske.
     Da fødevareministeren var på rundtur i fiskerihavnene, sagde han netop, at der ikke er nogen, der bliver dårligere stillet. Det er det, fiskerne har lyttet til, og jeg ved tilfældigvis, at han også har sagt det til hr. Bent Bøgsted tidligere.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Næste ordfører er hr. Bent Bøgsted.

Efter at regeringen og Dansk Folkeparti gennemførte den nye fiskerilov, har der været en del debat og tilsyneladende utilfredshed med den måde, det danske fiskeri skal foregå på fremover, men vi har dog set, at der er stor tilfredshed fra fiskernes side. De kan nu se frem til, at det måske ikke bliver så mørkt, som det så ud til for bare et års tid siden. Med indførelsen af FKA og et kystfiskersegment tegner fremtiden lys.
     Samtidig skal der en bedre biologisk undersøgelse til, så EU kan få øjnene op for, at der rent faktisk er flere fisk, end deres biologer vil være ved. Der er stor sandsynlighed for, at fiskerne faktisk har ret i deres påstand om, at der er fisk nok, men vi skal desværre have overbevist EU om, at det ikke står så slemt til.
     Man kan også nemt få det indtryk, at EU egentlig er ret ligeglad med de danske fiskere. Vi er trods alt kun et lille land, selv om vi er en stor fiskerination, og så er spørgsmålet, hvor stor betydning EU tillægger det fiskeri, Danmark udfører.
     Vi ser, at kystfiskerne satser hårdt for at sikre deres fremtid. Det sker ved oprettelse af puljer, hvor fiskerne slår sig sammen for at sikre, at lige netop deres havn får de fisk, der er behov for. Et godt eksempel er fiskerne fra Torup Strand, der før fiskeriforliget var meget kritiske, men som nu er nogle af de mest positive, netop fordi fiskerne kan se, at deres fremtid tegner lys med indførelsen af FKA og et kystfiskersegment. Det samme er ved at ske i Strandby - blot for at nævne nogle af de positive eksempler.
     Så er der selvfølgelig MAF-fiskerne, Mindre Aktive Fartøjer-fiskerne, og det er vel i bund og grund den gruppe, forespørgerne tænker på. MAF-fiskerne har ikke FKA, og det er heller ikke umiddelbart det, de ønsker sig, men de har selvfølgelig forskellige opfattelser.
     Da fiskeriloven blev vedtaget, var MAF-fiskerne som sådan ikke en del af den. MAF-fiskerne skulle fortsætte med uændret ration af fisk, bortset fra det EU nu skærer bort, men de fik en 3-måneders-ration i stedet for en 1-måneds-ration. Det er selvfølgelig muligt at se på, om det kan ændres lidt, se på, hvordan den ration, de får, kan sammensættes, og om de skal have for længere tid ad gangen, så de kan få bedre mulighed for at planlægge deres fiskeri efter vejret.

     Det er rigtigt, at de fik en for lille ration ved den første udmelding. Det skyldtes, at Fiskeridirektoratet var for forsigtig ved tildelingen af rationerne, fordi da havde man ikke kendskab til, hvordan det ville gå med en 3-måneders-ration, men det er der rettet op på nu. Rationen er baseret på, hvad der er fanget i 2003, 2004 og 2005, og dermed er fiskernes historiske rettigheder sikret. Men vi skal selvfølgelig se på, om vi kan forbedre forholdene for denne gruppe fiskere. Der er kommet mange henvendelser til ministeren om deres problemer, og jeg har også en god kontakt til fiskerne, så jeg ved, hvad der rører sig, og vi vil naturligvis løbende se på, om der kan laves forbedringer for dem, så de får optimale forhold.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Bent Bøgsted angående den mangfoldighed, der er i dansk fiskeri: Er det noget, man vil kæmpe for kan fortsætte, så der kan være både store og små fartøjer, så man kan få tilstrækkeligt med folk i erhvervet og det kan blive sådan, som jeg talte om før, at en erhvervsfisker, der vælger at trappe lidt ned, kan have en lille båd - helt i tråd med, at vi opfordrer folk til at blive længere på arbejdsmarkedet? Er det noget, som man gerne vil gøre noget ved?
     Så vil jeg gerne høre, hvad hr. Bent Bøgsted vil gøre ved de sager, han har fået forelagt, ud over at ministeren har givet tilsagn om at lempe FØI-grænsen.

Selvfølgelig vil vi da gerne have, at der er et mangfoldigt fiskeri, det tror jeg da at alle vil. Men vi skal jo lige have for øje, at før fiskeriforliget ønskede MAF-fiskerne faktisk ikke at blive en del af det.
     At de så måske har haft for dårlige forhandlere i Fiskeriforeningen, skal jeg lade være usagt, men jeg har hørt på møder rundtomkring, at de selv siger, at det nok var de forkerte, de havde sendt til forhandlingerne. Men det kunne vi jo ikke tage højde for, da vi lavede forliget, for vi er nødt til at tro på det, Fiskeriforeningen kommer med, når den siger, at den gruppe var repræsenteret i forhandlingerne.
     Det sidste smuttede lige.

Jeg spurgte, hvad Dansk Folkeparti vil gøre for at hjælpe de atypiske fiskere, der er kommet i klemme, ud over det, som ministeren har givet tilsagn om, altså at kigge på FØI-grænsen.
     Men ellers var det jo sniksnak, for uanset om man forhandler eller ej, har man jo et politisk ansvar som parti, når man indgår en aftale, og derfor er det interessant at høre, hvorfor Dansk Folkeparti ikke syntes, at MAF-fartøjerne skulle have samme regler og vilkår som alle mulige andre helt fra starten. Hvorfor skulle de ikke tilbydes en FKA, og hvorfor skulle de ikke tilbydes en ophugningsrunde, når Dansk Folkeparti syntes, det var så godt?
     Sandheden er jo, at der ikke var ret mange fiskere, der syntes, at det her var godt. Men fiskere er jo ligesom alle mulige andre samfundsborgere. De reagerer i forhold til de muligheder, der er. Nu har et flertal sagt, at sådan bliver det, og hvis de vil have fisk i fremtiden, er de nødt til at købe, låne og agere inden for rammerne. Men den sidste gruppe på 5 pct. har bare ikke fået de samme vilkår, og hvorfor har Dansk Folkeparti ikke sagt noget om, hvorvidt de skulle være med fra starten eller ej?

Jamen det tror jeg da jeg har svaret på, for som jeg sagde før til hr. Bjarne Laustsen, var det ikke MAF-fiskernes eget ønske at komme med i fiskeriforliget.
     Med hensyn til om de skal have en FKA er det, så vidt jeg erindrer, ikke så lang tid siden, at hr. Bjarne Laustsen netop sagde - som jeg også selv var klar over - at MAF-fiskerne ikke ønskede at få FKA. Der var nogle iblandt dem, der ønskede at få en FKA, men det var måske af andre årsager. Som hr. Bjarne Laustsen siger, kunne grunden være atypiskhed, og det skal vi selvfølgelig se på. Jeg er også overbevist om, at ministeriet løbende ser på, om der er nogle, der er blevet fejlbehandlet, og kan vi rette op på deres situation, gør vi det da. Men spørgsmålet skal behandles ordentligt i Fiskeridirektoratet.

I såvel sin ordførertale som i et spørgsmål til hr. Bjarne Laustsen mere end antydede Dansk Folkepartis ordfører, at der sandsynligvis er fisk nok i havet, og at frit fiskeri i Danmark kunne blive en mulighed. Jeg vil spørge meget klart:
Er det Dansk Folkepartis politik, at man roligt kan give fiskeriet frit til alle?

Jeg ved ikke, om vi skal gå så vidt, at man bare kan give fiskeriet frit, men det er klart, at der skal en bedre biologisk undersøgelse til, og det er også derfor, det ligger
i fiskeriforliget, at der skal laves en ny undersøgelse.

     Vi har jo set, at når ICES undersøger, hvor fiskene er, prøvefisker de på bestemte steder, uanset hvad tid på døgnet og hvornår på året det er. Men fiskerne ved jo, at fiskene flytter sig. De er ikke på samme sted hele tiden, så det kan ikke hjælpe, hvis biologerne går ud fra, at fiskene er på samme sted hele tiden. Den ene dag kan de fange nogle fisk, en måned efter prøvefisker de det samme sted, men så er der ingen fisk, fordi de har flyttet sig.
     Derfor skal der laves en bedre biologisk undersøgelse. Det ligger også i fiskeriforliget, og ud fra resultatet af undersøgelsen må vi så se, hvor meget vi kan overbevise EU om at der er at fiske. Men det er helt klart min opfattelse, at de undersøgelser, som ICES laver, ikke er gode nok.

Jeg synes, det er klogt af Dansk Folkeparti at trække sådan i land, som man gør nu. Men jeg må dog alligevel undre mig lidt over, at man dels kunne sige i spørgsmålet før, at man reelt ønsker frit fiskeri i Danmark, dels kunne sige i ordførertalen, at der er stor sandsynlighed for, at man kan gøre de og de ting, når det alligevel er sådan, at Dansk Folkeparti ikke rigtig tør stå ved det, når det kommer til stykket. Ved Dansk Folkeparti selv, hvad det mener om det her?

Det fik hr. Per Clausen til også at markere for et spørgsmål, så nu må vi se, hvad det fører med sig.
     Dansk Folkeparti er overbevist om, at der er mange flere fisk, end biologerne giver udtryk for, og det er også derfor, det ligger i forliget, at der skal laves en ny undersøgelse. Men vi erkender også, at der ikke bare kan åbnes op for frit fiskeri, for der er jo trods alt nogle, der har bundet os så hårdt til EU, at vi ikke kan gøre det. Men jeg så da gerne, at de danske fiskere kunne fiske frit, uden at EU blandede sig i, hvor mange fisk de måtte fange.

Det, der fik mig til at reagere, er, at jeg synes, Dansk Folkepartis forhold til EU altid er interessant. Jeg vil bare spørge hr. Bent Bøgsted, om han ikke kan bekræfte, at Dansk Folkeparti som oftest er en del af det parlamentariske grundlag for regeringens fiskeripolitik i EU og dermed altså også har et medansvar for den politik, der bliver ført fra EU's side.

Jo, det kan jeg godt bekræfte, og det er, fordi Dansk Folkeparti modsat Enhedslisten tager det ansvar, der skal til, for at vi kan få et samfund, der kan fungere.

Hr. Per Clausen, anden korte bemærkning.

Nu synes jeg ikke, det er udtryk for nogen stor ansvarlighed, når man står her og siger, at man går ind for en bestemt politik, på trods af at man godt ved, at man godkender, at EU fører en anden politik. Jeg synes heller ikke, det udtrykker nogen stor ansvarlighed, at man er medansvarlig for den politik, EU fører, og alligevel kritiserer den og forsøger at distancere sig fra den. Men er pointen ikke, at netop fordi Dansk Folkeparti støtter regeringens politik i EU og dermed EU's fiskeripolitik, er hr. Bent Bøgsted nødt til at acceptere, at den tilpasning, der sker af den danske fiskerflåde i dag, fører til, at kystfiskeriet forsvinder i realiteternes verden?

Selvfølgelig accepterer vi ikke bare uden videre, og det er også derfor, det blev indføjet i fiskeriforliget, at vi skal have en bedre biologisk undersøgelse af, hvor mange fisk der er. Det er netop, fordi vi ikke stoler helt på det, der kommer fra EU's side.

Så går vi videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Allan Niebuhr.

Jeg har også glædet mig til den forespørgselsdebat, som Enhedslisten har rejst. Tak for det.
     Når jeg har glædet mig til det, er det faktisk, fordi jeg er stolt af den aftale, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik om en ny fiskeriregulering i 2005, og jeg er også godt tilfreds med handlingsplanen »Dansk fiskeri og akvakultur« for fiskeriets fremtid, der blev lavet i 2006. Jeg tror ikke, der er gjort så meget for fiskeriets fremtid, som der er gjort i denne regeringsperiode, og jeg tror virkelig, vi har fået sat dansk fiskeri på dagsordenen, så der nu er troværdighed omkring dansk fiskeris fremtid og virke.

     Det er klart, at i forespørgslen om bæredygtighed ligger der - det har vi jo hørt utrolig mange gange fra oppositionens side - en ensidig opbakning til kystfiskerne. Der er ingen tvivl om, at når vi snakker om fiskeriets fremtid, er det også om kystfiskernes fremtid, men ikke kun om kystfiskernes fremtid. Vi kan ikke lave en aftale, der alene tilgodeser kystfiskerne, og se bort fra de store investeringer, som andre fiskere har gjort i tro på, at de havde muligheder og rettigheder.
     Det har irriteret mig lidt, at jeg har måttet blive ved med at høre hr. Bjarne Laustsen sige, at vi har kapitaliseret fisken via FKA-ordningen med aftalen. Det er ikke rigtigt, for der har ikke været frit fiskeri, heller ikke inden aftalen. I mange år har det været sådan, at ingen bare kan købe sig en fiskerkutter og frit fiske, hvad man har lyst til. Sådan har verden ikke været, og sådan vil den heller ikke blive, fordi vi er bundet op på nogle kvoter, som skal være med til at sikre, at der også er fisk at fange i morgen. Sådan er det.
     Nu har vi gjort det sådan, at i dag kan fiskeren, der har lyst til at investere og har lyst til at forny sig, gå hen i banken med oprejst pande og fremlægge en plan for sit fiskeri og sine interesser. Vi har nemlig lavet en aftale, som gælder 8 år frem i tiden, så fiskeren med ro i sindet kan gå hen i banken og sige: Her har jeg en plan for, hvad jeg kan lave de næste 8 år, og den er alene rettet ind efter, hvor stor en kvote der kan komme ud af de aftaler, der bliver lavet med EU.
     Jeg synes, jeg godt vil sige ved denne lejlighed, at fødevareministeren har gjort et fantastisk godt arbejde. Men der er stadig et stykke vej at gå med tilblivelsen, og på nuværende tidspunkt kan vi derfor ikke se helt præcist, hvor vi eventuelt har lavet nogle fejl. Der bliver også lavet fejl, når man indgår aftaler, men fejl er til for at blive rettet. Men jeg synes, der er lavet en god plan, der tilgodeser bæredygtigt fiskeri, også for de små fartøjer, også for kystfartøjer og også for havnene og småøerne. Alle er med i aftalen, og alle er tilgodeset.
     Ydermere er der i den aftale, vi lavede i 2006 om handlingsplanen for dansk fiskeri og akvakultur, bundet godt og vel en kvart milliard kroner om året de første år til udvikling af dansk fiskeri og dansk akvakultur. bl.a. for at sikre, at også unge fiskere får en ekstra mulighed for at komme i gang med erhvervet. Der er støtte hele vejen rundt, og der er også støtte til fiskeforædlingsindustrien, så det sikres, at vi får den bedst mulige kvalitet.
     Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se, hvor pessimismen kan finde fodfæste med så gode aftaler, vi har lavet, og jeg må også sige, at det, jeg hører, er, at langt, langt størstedelen af fiskerne aldrig har været så tilfredse, som de er nu. Der er aldrig fisk nok - det vil der heller aldrig være - men det er i hvert fald sådan, at troen på, at man er i et erhverv, som har en fremtid, er til stede. Det har det jo knebet lidt med, men jeg synes, vi er kommet et godt stykke vej. Men hvis det viser sig, at nogle ting skal ændres, er vi også parat til at se på det, og det gælder også for MAF-fiskerne, som der er blevet talt om.
     Historisk set er det forholdene i årene 2003, 2004 og 2005, som har dannet grundlag for tildelingen, både når vi snakker om de store fiskere, og når vi snakker om kystfiskerne. Hele vejen igennem har vi set på historikken, og det er den, der har været grundlag for fordelingen. Jeg mener, den er lavet så retfærdig, som det overhovedet kan lade sig gøre, og der er oven i købet tillagt kystfiskeriet en ekstra kvote for at sikre, at de i hvert fald ikke blev forfordelt, så jeg synes, vi har gjort det godt.

Der blev sagt i indlægget, at hvis vi - modsat af hvad vi tror - er kommet til at lave nogle fejl, retter vi dem gerne. Skulle det forstås sådan, at de atypiske fiskere, der har henvendt sig, kan få genvurderet deres situation med henblik på at få den FKA, de ikke fik i første runde, fordi forskellige forhold gjorde sig gældende, sådan som vi har været inde på tidligere? Hvis de ikke er på havet i dag, tror jeg, at rigtig mange fiskere sidder derhjemme og lytter, for det har jo været en væsentlig anke, sådan som det også kom frem på samrådet forleden.
     Så vil jeg godt spørge hr. Allan Niebuhr, hvordan det om fortoldning, som står i aftalen om en ny regulering, skal forstås. Det er jo en afgift i forbindelse med den nye fiskerifond, som er oprettet for at få nye folk ind i erhvervet. Vi har også diskuteret, hvor meget fiskeriet koster, og kan hr. Allan Niebuhr nævne bare et eneste erhverv, hvor kontrollen koster tilnærmelsesvis lige så meget, som den gør i fiskerierhvervet?

Jeg kan ikke se, at den nye aftale har ændret noget ved den kontrol, der føres med fiskerierhvervet, i hvert fald ikke i negativ retning. Den kontrol, der føres, er jo også til gavn for fiskerne, når vi taler om den interne fordeling.

     Så vil jeg gerne sige om tildelingen til de små fiskere, altså bl.a. MAF-fiskerne, og om de kan komme ind i en FKA-ordning, at man jo ikke ligesom kan tillægge os, der lavede aftalen, at MAF-fiskerne og de små fiskere ikke selv rigtig var klar over, om de ville det ene eller det andet. Som hr. Bent Bøgsted ganske rigtigt har sagt klart: Det har ikke været i MAF-fiskernes ønske umiddelbart at være med i en FKA-ordning. Derfor er ordningen skruet sammen, som den er.
     Jeg siger, at vi er parate til at ændre på nogle ting, hvis det viser sig nødvendigt undervejs. Vi er kun 3 måneder inde i aftalens virke, og derfor kan det selvfølgelig ikke undgås, at der måske dukker nogle ting op. Det ser vi på. Men det kræver dog, at fiskerne også ved med sig selv: Hvad er det, vi ønsker, og hvad er det, vi vil i fremtiden?

Jeg tænker tit på, om folk, der sidder og kigger på det her, forstår alle de forskellige forkortelser, vi bruger om bifangstregler og mindre aktive fartøjer osv. og øvrige grupper. Der er et hav af forskellige grupper, som vi slet ikke har været inde omkring her.
     Men der er nogen, som ikke nødvendigvis behøver at tilhøre gruppen mindre, aktive fartøjer, men som er kommet i den, fordi hr. Allan Niebuhr og regeringen har valgt at udregulere dansk fiskeri. Det drejer sig om både, der under normale omstændigheder ville have fået en FKA, og som har haft et atypisk fiskeri; det er dem, jeg taler om, jeg taler ikke om, at hele segmentet skal overgå fra MAF til FKA.
     Når det er det, der ligger i det, jeg siger, håber jeg, at man vil se på det, for det er jo her, vi har et meget stort problem. Vi kan jo se, at en Nystedjolle kan koste fra
325.000 kr. og op til 3,5 mio. kr., alt afhængigt af om hr. Allan Niebuhr synes, at den enes eller den andens skibe skal have nogle rettigheder. Og det må aldrig være sådan - det håber jeg vi er enige om - at det er dem, der har snydt mest, der får flest FKA'er, vel?

Jeg er da helt enig i, at folk ikke skal honoreres, fordi de snyder, sådan er det da. Men jeg må så samtidig sige, at fartøjskvoteandelene - FKA, apropos forkortelserne - jo var en retfærdig måde at fordele fra ud fra den historik, der lå.
     Jeg må samtidig sige - og så håber jeg ikke, at jeg dermed bryder forretningsordenen med hensyn til, hvad man kan tillade sig at sige fra talerstolen - at hvis man ensidigt vil tale de små fiskeres sag og fuldstændig glemmer, at der er nogen, der har investeret mange penge i det her, så er det efter min mening en smule pladderhumanisme, der ligger i det her. Og det vil vi i hvert fald ikke være med til, for vi respekterer også de fiskere, der har investeret mange penge, også inden vi lavede den her aftale. Derfor er vores indsats for en fremtid for fiskeriet for alle fiskere og ikke kun for en gruppe fiskere.

Tak til ordføreren. Udtrykket pladderhumanisme ligger klart inden for rammerne af forretningsordenen.
     Som fiskeriordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Nu ved jeg, man ikke må diskutere med formanden, men jeg vil dog dementere, at jeg skulle være blevet fiskeriordfører. Jeg er her på vegne af Det Radikale Venstres fødevareordfører, hr. Ole Glahn, som desværre ikke kan være her lige nu. Derfor skal jeg læse hans tale op:
     I Det Radikale Venstre glæder vi os over, at man får denne debat. Vi oplever, at der sker en stadig større koncentration inden for fiskerierhvervet, bl.a. på bekostning af de kystfiskere, der udøver et mere miljømæssigt og bæredygtigt fiskeri. Vi oplever, at indførelsen af FKA-rettigheder i høj grad har fremmet denne udvikling. Samtidig ser vi en stadig større interesse fra forbrugernes side for at efterspørge friskfanget fisk fanget med fangstmetoder, der ikke ødelægger havmiljøet og fiskebestanden. Kort sagt, det, vi frygtede med fiskeriaftalen mellem Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, ser ud til at ske. Vi er fra radikal side meget imod denne aftale. Den sikrer ikke en mere bæredygtig fiskefangst, og den rammer specielt de mindre fiskere, fordi den giver mulighed for at købe fiskekvoter sammen med køb af fiskefartøjer, de såkaldte fartøjskvoteandele. Det har betydet, at en yderligere koncentration af erhvervsfiskeriet har udviklet sig og vil udvikle sig kraftigt til skade for mange fiskerisamfund og til skade for fiskeriet, fordi et koncentreret erhverv medfører meget store gældsposter for enkeltfirmaer og dermed en større økonomisk sårbarhed. Færre og større fiskefartøjer, færre fiskere og meget ringere forhold for kystfiskeriet er ved at ødelægge dansk fiskeri. Ud over miljøet skades også de lokalsamfund, som nu oplever færre udøvende fiskere, ikke mindst kystfiskere. Det går ud over den turisme, der knytter sig til den stemning og det miljø, kystfiskerne er med til at skabe. Det fremmer en misstemning og en svækkelse af lokalsamfundet, når fiskerierhvervet får mindre betydning. Hver gang det sker, lider lokalsamfundets borgere, og dermed svækkes livskraften, og det er økonomisk fuldstændig hul i hovedet. Der er i den grad brug for et bæredygtigt fiskeri med skånsomme fiskeredskaber, mindre udsmid og mindre bifangst. Derfor skal der foretages en fornuftig fordeling af kvoterne.

     Vi har brug for, at der tages initiativer, der kan afbøde de værste konsekvenser af indførelsen af fartøjskvoteandele, der kan handles med. Derfor støtter Det Radikale Venstre, at kystfiskeriet bliver tilgodeset i særlig grad. De skal have stigende kvoter på de arter, de specielt lever af at fiske. Derfor støtter Det Radikale Venstre, at der foretages en undersøgelse af det grundlag, fordelingen af FKA-rettigheder er fordelt på. Vi ønsker belyst, om tildelingen er foregået på en rimelig måde, hvad angår kystfiskerne og deres retssikkerhed.
     Det Radikale Venstre støtter det forslag til vedtagelse, der er fremsat på vegne af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

Vi siger tak til ordføreren, og så går vi videre. Så er det hr. Kristen Touborg som ordfører.

Oprindelig forelå der en aftale mellem alle partier om en forbedret kystfiskeordning. Der blev nedsat et udvalg med henblik på at udmønte aftalen, som var politisk indgået overordnet set. Men så fik vi en ny minister, som tilsyneladende aldrig havde hørt om den tidligere fiskeriministers politiske aftale. Godt hjulpet af ministeriets bureaukratienhed og sandsynligvis efter, at der reelt var indgået en overordnet aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, blev den indgåede aftale saboteret og fejet af bordet, for som fiskeriministeren sagde: Det var før min tid, og det kan jeg jo ikke rigtig vide så meget om. Det viser jo egentlig bare, at Venstre også på det her område slingrer derudad uden nogen form for linje i deres politik.
     Først sagde ministeren i talen her i dag - jeg ved ikke rigtig, om det var en fortalelse - at vi skulle reducere udsmiddet, men han rettede det lynhurtigt til, at vi skulle fjerne udsmiddet. Nu kunne det da være rart at vide, om det er det ene eller det andet, ministeren mener. Det kan jo være, at ministeren vil give et svar på det på et tidspunkt - hvem ved? Men det får mig da til at spørge ministeren:
Hvordan vil man fjerne udsmid? Har man en plan for det?
     Jeg hørte også, at ministeren sagde, at det var ulovligt, hvis det var fisk, der kunne landes lovligt. Det er jo korrekt, men hvad med de mange hundrede tusinde ton, der ryger ud, bl.a. fordi de ikke kan landes lovligt? Hvad med dem? Har regeringen en overordnet plan? Har regeringen overhovedet nogen plan for, hvad det er, der skal ske i forbindelse med at fjerne udsmid på området? Eller er det mere sådan noget, regeringen siger, fordi den godt kan se, at det sådan set er noget rod, der foregår, men alligevel ikke rigtig vil gribe ind over for det?
     Et andet element, der har indgået meget i samtalen i indslagene, er bæredygtighed. Og hvad er der så reelt af tiltag i den retning? Ja, der er intet indgreb mod brutale fiskeredskaber, der er intet indgreb mod udsmid, der er ingen hensyn til små fiskerisamfund, der er ingen hensyn til friske, nyfangede fisk - ikke nogen støtte til det. Mange fiskerihavne kommer i klemme. Ministeren fremhæver i tide og utide Torup Strand som en solstrålehistorie, men har tilsyneladende ikke meget lyst til at tale om f.eks. Bornholm eller Fåborg, som er de steder, hvor der er store problemer i forbindelse med det, vi taler om nu.

     Regeringen har kapitaliseret samfundsressourcen fisk i havet. Det prøver man så på at bortforklare, og man prøver samtidig på at sige, at nu skal vi have nogle unge ind ind i fiskeriet. Men reelt set er det jo to modstridende hensyn, for først kapitaliserer man fiskeriet og gør det dermed meget, meget dyrt og meget vanskeligt for unge at komme ind i fiskeriet, og dernæst laver man en kampagne for at få flere unge i fiskeriet. Jeg synes, det er meget svært at forstå logikken i det. Alle de fordele, der er ved FKA - og der er nogle fordele ved det, det er helt klart - kunne man jo godt have gennemført uden at foretage den kapitalisering, der er sket. Og det er jo først og fremmest den del, som vi i oppositionen har været meget, meget stærkt imod.
     Jeg vil godt slutte med at sige, at efter at der nu er kapitaliseret på området, kunne der vel være en vis rimelighed i at sige, at så må fiskeriet i fremtiden selv betale for den fiskerikontrol, der skal foretages. Hvorfor skal samfundet egentlig betale mange, mange millioner til en fiskerikontrol, når man egentlig på de fleste andre områder i samfundet har brugerbetaling på kontrol? Det kunne være et forslag til ministeren om i hvert fald at rette noget op på nogle af de misforhold, der er i den her aftale.

Tak til ordføreren. Jeg beder øvrige medlemmer om at vise interesse for den anden omgang, som nu starter. Og den første er hr. Per Clausen som ordfører for forespørgerne.

Diskussionen i dag har jo meget klart vist, at der er to forskellige hovedsynspunkter, hvad angår, hvordan vi sikrer fiskeriets fremtid i Danmark. Der er det, man kan kalde regeringens og Dansk Folkepartis udgangspunkt, som er, at man ved at kapitalisere fiskene kan tilføre fiskeriet nogle flere midler gennem lånoptagning. Konsekvenserne af det er øget koncentration. Konsekvensen af det er også, at det i udgangspunktet bliver sværere for unge fiskere at komme i gang, fordi de så skal betale for den kapitalisering, der sker nu. Det forsøger regeringen og Dansk Folkeparti så at rette lidt op på ved at indføre forskellige tilskudsordninger, og det er vel typisk, at man, når man sådan gennemfører liberaliseringer og kapitaliseringer på et område, bliver nødt til at igangsætte forskellige nødforanstaltninger efterfølgende.
     Det er også fremgået meget klart af debatten i dag, at Det Konservative Folkeparti jo meget klart siger, at de har det udgangspunkt, at man også skal tilgodese de store fiskere. Det er jo en meget mild udgave af det, politikken går ud på, som netop handler om at tilgodese de store fiskere. Og det er så selvfølgelig også Venstres og Dansk Folkepartis synspunkt i den her sag. Det kommer også til udtryk, når man taler om, at fiskerflåden tilpasses de fisk, der er. Og det er ganske rigtigt, at det er det, man kan se i en lang række mindre fiskersamfund, nemlig at her forsvinder fiskerbådene, her forsvinder fiskeriet, så tilpasningen altså kommer til at ligge på f. eks. Bornholm, i Fåborg og andre tilsvarende steder.
     Over for det har oppositionen sagt, at den faktisk er villig til at gå ind og tage klar stilling til, hvad det er for en del af fiskeriet, man ønsker at bevare og udvikle i fremtiden: Det er det miljøskånsomme, det er det, der handler om at fiske for at få frisk fisk landet hver dag, det er det fiskeri, der både tager hensyn til miljø i form af havmiljø og tager hensyn til energi- og ressourceforbrug. Det er altså en anden vej.
     Der har også i dag været diskussion om de mindre aktive fartøjer og deres placering. I Enhedslisten mener vi, at det at inddrage dem under FKA-ordningen ikke vil være nogen god idé. Det vil jo bare føre til, at disse fartøjer bliver fjernet fra fiskerflåden. Det kan godt være, at nogle af dem, der i dag ejer de her fartøjer, så kan få nogle penge ud af det, inden de forlader området, men i virkeligheden vil det medvirke til en ensretning af fiskeriet, som i hvert fald ikke kan være i nogen samfundsmæssig interesse.
     Det var jo også ud fra sådanne synspunkter om, hvilken rolle kystfiskeriet spiller for mindre bysamfund ved kysterne, både dem, der ligger ved de indre farvande, og andre, at kystfiskerne jo også selv oprindelig sagde, at de ikke ønskede at være en del af FKA, fordi de godt var klar over, at det ikke var den måde, man kunne sikre kystfiskeriets overlevelse på.

     Til gengæld er det jo rigtigt, at ved at være en del af FKA kan man jo materialisere og score en del af den gevinst, der er ved kapitaliseringen. Det kan for enkelte mennesker naturligvis være godt og behageligt, men det forstærker i virkeligheden kun koncentrationen af dansk fiskeri; det, at fiskeri koncentreres på få, kapitalstærke gruppers hænder, og det, at det bliver meget svært i fremtiden at sikre tilførsel af unge mennesker til fiskeriet, særlig til den del af fiskeriet, som vi altså synes det er så vigtigt at bevare, nemlig kystfiskeriet.

Tak til ordføreren for forespørgerne. Og så er det hr. Bjarne Laustsen som ordfører i anden omgang.

Jeg har et enkelt spørgsmål at stille til fødevareministeren, og det er på baggrund af, at Dansk Folkepartis ordfører, hr. Bent Bøgsted, var oppe at sige, at Dansk Folkeparti ønskede et frit fiskeri. I den forbindelse vil jeg gerne have oplyst, om det er muligt i forhold til EU-reglerne at lave et frit fiskeri for de små både her i Danmark. Er der nogen ting i forordningen, der gør, at man ikke kan friholde den gruppe?
     Hvis det er tilfældet og ministeren kan svare bekræftende på det, vil jeg også gerne høre, om Dansk Folkeparti har fremført det som et ønske. Da de jo ønsker et totalt frit dansk fiskeri for alle, var det måske muligheden for at kunne starte nede i den her lille ende med de små både.
     Derfor håber jeg selvfølgelig, at det som afslutning på debatten her, når det er et stort ønske fra Dansk Folkeparti, som hellere vil have et frit fiskeri frem for en FKA-regulering, er muligt at gå ind og fritage en lille gruppe i dansk fiskeri, for det kan jeg forstå åbenbart er et meget stort ønske fra Dansk Folkepartis side. Lad os da høre noget om det, og lad os også få at vide, om Dansk Folkeparti har fremført det som et ønske i forhandlingerne.

Der har været to korte spørgsmål i debatten, og ellers vil jeg bare sige tak for en god debat.
     Det ene gik på udsmid, og til det vil jeg kun sige, at det er klart, at hvis man kan ilandbringe fisk, som er lovlige at fange, så skal man gøre det, og så er det forbudt at lave udsmid. Og kommissæren, Joe Borg, har jo sagt, at han gerne vil komme med et forslag, som forhindrer, at man overhovedet kan discarde, altså udsmide, og det har jeg sagt at jeg gerne vil støtte.
     Det andet gik så på, om man nu kan lave frit fiskeri. Det er jo sådan, at EU foretager - også på vores vegne - den fælles fiskeripolitik, og der reguleres det selvfølgelig, hvad man kan fange, hvor mange fisk der hvert år bliver tildelt i kvoter, og så er der nogle, som der ikke er kvoter på. Men sådan hænger det sammen, og det er klart, at vi skal følge de almindelige spilleregler.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Forslag til vedtagelse nr. V 50 af Jens Kirk (V), Bent Bøgsted (DF) og Allan Niebuhr (KF) vedtoges med 60 stemmer (V, DF og KF) mod 47 (S, RV, SF og EL).

Hermed var følgende forslag bortfaldet:

Forslag til vedtagelse nr. V 49 af Per Clausen (EL), Bjarne Laustsen (S), Ole Glahn (RV) og Kristen Touborg (SF).

Hermed sluttede forespørgslen.