Den næste sag på dagsordenen var:
7) Første behandling af lovforslag nr. L 91:
Forslag til lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager. Af familie- og forbrugerministeren (Lars Barfoed). (Fremsat 30/11 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Venstre støtter dette lovforslag om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager.
     Lovforslaget implementerer force majeure-bestemmelsen fra EU's forældreorlovsdirektiv. Vi har dog i Danmark altid anset denne bestemmelse for værende gennemført ved overenskomster og gældende praksis, men da Europa-Kommissionen har fundet, at de individuelle rettigheder, som alle arbejdstagere har, ikke fremstår tilstrækkelig præcist til, at de pågældende personer kan kende deres fulde rettigheder, støtter vi i Venstre, at regeringen har fremsat forslaget.
     Samtidig med at force majeure-bestemmelsen er indeholdt
i L 91, omhandler lovforslaget også de eksisterende bestemmelser om orlov til lønmodtagere, der passer nærtstående døende, handicappede eller alvorligt syge. Det hele er nu samlet i ét lovforslag, altså L 91, og Venstre støtter forslaget.

Socialdemokratiet kan også bakke op om dette forslag til lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager. Vi synes imidlertid, det er ærgerligt, at man fra Kommissionens side kræver lovgivning, når de frivillige aftaler på arbejdsmarkedet indtil nu har kunnet sikre retten til arbejdstageres kortvarige fravær fra arbejdet, når en pludseligt opstået sygdom eller ulykke rammer ens nærmeste og gør det tvingende nødvendigt at være til stede.
     Det er Socialdemokraternes opfattelse, at vi skal være uhyre varsomme med politisk indblanding på traditionelle overenskomstområder. Den danske model med den frie aftaleret på arbejdsmarkedet er og skal fortsat være et af de grundlæggende kendetegn ved det danske arbejdsmarked. Det danske aftalesystem har sikret den enkelte veldefinerede rettigheder på arbejdspladsen og skabt et arbejdsmarked, der rummer tryghed og fleksibilitet på samme tid, og for Socialdemokraterne er det derfor vigtigt, at lovforslaget ikke bliver en glidebane frem mod en afskaffelse af forhandlingsmodellen på det danske arbejdsmarked.
     På den anden side er det naturligvis vigtigt, at vi her
i Folketinget sikrer, at Rådets direktiv også bliver implementeret fuldt ud i Danmark. Allerede i en rammeaftale fra 1995 blev vi i Det Europæiske Fællesskab enige om at skabe mulighed for, at mænd og kvinder skal kunne forene deres erhvervsmæssige og familiemæssige forpligtelser, eksempelvis ved at tilstå en arbejdstager arbejdsfrihed som følge af force majeure-situationer, der gør arbejdstagerens umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig.

     Her i Danmark overlod vi det til arbejdsmarkedets parter at lave de nødvendige aftaler, der kunne give lønmodtagerne ret til dette. Kommissionen har så ikke fundet, at det er nok.
     Der må ikke herske nogen tvivl om, at de individuelle rettigheder, som alle arbejdstagere har, skal sikres, og at man skal have mulighed for at gøre dem gældende for de nationale domstole. Set i det lys kunne vi godt tænke os, at vi under udvalgsarbejdet ser nærmere på den lidt uklare situation, som sømænd kommer i, hvis lovforslaget vedtages i dets nuværende form.
     Forslaget gør det nemmere for borgerne at dokumentere deres ret til fravær i en force majeure-situation. Det er en klar forbedring fra den nuværende situation, hvor man åbenbart i nogle tilfælde ikke har kunnet regne hundrede procent med denne ret. Vi ved jo alle, at det værste mareridt, man kan blive udsat for, er, hvis ens børn eller andre i den nære familie bliver ramt af pludselig sygdom eller anden ulykke. Så er det eneste, vi ønsker, at være hos dem, der har brug for os. Der må derfor ikke herske den mindste tvivl om, at man så har ret til at forlade sin arbejdsplads uden efterfølgende sanktioner.
     Vi støtter, at lovforslaget samler de gældende rettigheder, der vedrører lønmodtageres fravær af familiemæssige årsager, der ikke vedrører graviditet, barsel eller adoption, i én lov og dermed øger gennemsigtigheden for den enkelte borger.

Der er i forhold til gældende lov tale om at samle forskellige bestemmelser vedrørende ret til fravær fra arbejde som følge af familiemæssige årsager i én lov. Derudover implementeres force majeure-bestemmelsen, hvis jeg udtalte det rigtigt, via lovgivning.
     Dansk Folkeparti er generelt positivt indstillet over for tiltag, som gavner det arbejdende folk. Indtil nu har det været opfattelsen i Danmark, sådan forstår jeg det i hvert fald, at denne ret allerede i dag er gældende i Danmark via overenskomster og gældende praksis. Derfor synes jeg, det umiddelbart virker unødvendigt at bruge Folketingets tid og skatteborgernes penge på at behandle dette forslag. Vi vil i udvalget stille en række spørgsmål for at skabe mere overblik over situationen.
     Der skal selvfølgelig ikke være tvivl om rettighederne i Danmark, og hvis der er det, så kan vi også støtte regeringens forslag, men det her er jo ikke kommet, så vidt jeg har forstået, fordi regeringen er i tvivl. Det er bureaukraterne nede i EU, der er i tvivl om, hvorvidt denne ret er gældende i Danmark, og jeg forstår det sådan, at det er den. Derfor ønsker vi belyst, om EU's tvivl berettiger til en lovændring. EU skal ikke blande sig i det danske arbejdsmarked, og det gør de alt for tit.
     Den socialdemokratiske ordfører sagde, at det her ikke skal blive til en glidebane. Det her er en glidebane. Den har været i gang i et godt stykke tid, og nu fortsætter den så med det her påbud fra EU, og det er trist.
     Så har jeg forstået det sådan, at sømændene allerede er dækket af sømandsloven, men det kunne ministeren jo bekræfte eller ikke bekræfte. Ellers skal vi selvfølgelig også have kigget på det.
     Som udgangspunkt virker det unødvendig bureaukratisk, at man bruger tid på det her, hvis det i realiteten viser sig, sådan som jeg har forstået det, at denne ret allerede er gældende i Danmark. Så vi afventer svarene fra udvalget.

I Det Konservative Folkeparti mener vi, at hvis der skal være tvivl om, at dette tiltag er en ret her i Danmark, så er det helt naturligt, at vi også indfører dette direktiv og det bliver gældende lov i Danmark. Jeg føler ikke, der er så meget at føje til, andet end at Det Konservative Folkeparti støtter forslaget.

Da mit partis ordfører, hr. Martin Lidegaard, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne sige, at Det Radikale Venstre støtter forslaget.
     Der er to ting i det. Vi forstår, at der kan skabes usikkerhed om retstilstanden i Danmark. Det er i hvert fald det, Kommissionen har påpeget, og så synes vi, det er udmærket, at regeringen gør, hvad jeg vil kalde kort proces, og gennemfører en præcisering af de retlige tilstande med dette lovforslag.
     Vi synes også, det er udmærket, at regeringen vælger at samle de forskellige tilfælde, hvor man kan få fri fra sit arbejde, og derfor vil vi selvfølgelig, hvis der opstår noget under udvalgsarbejdet, deltage i det, men overordnet set er vi bare parat til at stemme for lovforslaget nu.

Hr. Poul Henrik Hedeboe som ordfører.

Igen kunne SF's ordfører på området desværre ikke være til stede, og det passer jo meget godt lige præcis til det her forslag, for det er en ung familiefar, som passer børn, og vi snakker om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager.
     Ganske kort skal jeg sige, at det her er implementering af EU-stof, og at samle rettighederne under én lov er absolut fornuftigt. Vi har også forstået, at det faktisk er rettigheder, som eksisterer nu, men der er så åbenbart sået tvivl om det.
     Vi har også set et lille faresignal ved, at vi går ind i den frie aftaleret, og det skal man passe på med.
     Men vi kan som sådan ikke være imod forslaget her.

Så er det fru Line Barfod som ordfører.

Selve det, at man samler nogle forskellige bestemmelser om ret til fravær fra arbejde i én lov, kan jo gøre det lidt nemmere for folk at se, hvad det er for nogle rettigheder, de har. Vi har forstået det sådan, at der ikke er nogen forringelser overhovedet i forhold til de nugældende rettigheder, og det er jo svært at være imod, at man så samler det i én lov, selv om man kan spørge, som nogle gør, om det er det, vi skal bruge tid på, men det gør vi jo indimellem på forskellige områder.
     Så er der spørgsmålet om EU, og der er vi som flere andre ordførere selvfølgelig også betænkelige, hvis EU blander sig i aftalemodellen for det danske arbejdsmarked. Der er ikke umiddelbart fremlagt noget, der viser, at der skulle have været nogen problemer, nogen lønmodtagere, som ikke har haft de rettigheder, som man vil sikre dem med denne lov.
     Altså, jeg må indrømme, at jeg heller aldrig har hørt om en arbejdsgiver, der sagde til en arbejdstager, at han ikke måtte tage fri fra arbejde og tage af sted øjeblikkeligt, hvis en i den nærmeste familie var kommet ud for en ulykke, akut sygdom, indlagt på sygehuset osv., men det kan være, at der kan fremlægges nogle eksempler på, at der er et konkret problem.
     Som sagt har vi svært ved at se, at man kunne have noget imod, at man får skrevet de her rettigheder sammen i én lov.

Tak til fru Line Barfod. Så er det familie- og forbrugerministeren.

Jeg vil gerne takke for de bemærkninger, der er kommet fra ordførerne på forslaget. Jeg opfattede det sådan, at der er en bred tilslutning til forslaget her i Folketinget. Jeg vil gerne understrege, at selv om forslaget jo bliver fremsat som et nyt, selvstændigt lovforslag, er der jo tale om en videreførelse af den i øvrigt gældende lov.
     I forhold til den gældende lov er der dog tale om to nydannelser. Den ene er, at force majeure-bestemmelsen i EU's forældreorlovsdirektiv nu bliver implementeret ved lov. Den anden er, at de forskellige bestemmelser om ret til fravær fra arbejdet af familiemæssige årsager bortset fra barsel er sammenskrevet som én lov fra bunden, således at loven kan blive mere overskuelig, end hvis vi blot havde indskudt en ny fraværsbestemmelse som ændring til den bestående lov. Forslaget om implementering af force majeure-bestemmelsen er fremsat, selv om det i vide kredse, herunder i regeringen, har været opfattelsen, at man igennem overenskomstmæssige aftaler og retspraksis har levet op til den bestemmelse i Danmark. Det er imidlertid regeringens holdning, at den tvivl, der har været rejst derom, ikke er acceptabel, og lovforslaget er fremsat, for at det skal kunne stå helt klart, at retstilstanden i Danmark er i overensstemmelse med forældreorlovsdirektivets bestemmelser. Der har været fremsat en del ønsker om, at vi uddyber, hvad retten til fravær i force majeure-situationer indebærer. Der er det regeringens holdning, at formålet med implementeringen af force majeure-bestemmelsen ved lov alene er at sikre, at bestemmelsen også omfatter lønmodtagere, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst på området. Regeringen har netop i den forbindelse ikke villet blande sig i den forståelse, der måtte være imellem de parter, som har indgået overenskomstmæssige aftaler om implementering af direktivet, om, hvilken udstrækning direktivets force majeure-bestemmelser skal have. Derfor er der i lovforslagets bemærkninger alene nævnt nogle helt oplagte eksempler, hvor der vil være ret til fravær i force majeure-situationer. Den nærmere afgrænsning må bero på rettens fortolkning af lovens force majeure-bestemmelse, som svarer til direktivets force majeure-bestemmelse.

     Hvad i øvrigt angår de bemærkninger, der har været fremsat under debatten her, så noterede jeg mig bare hr. Martin Henriksens spørgsmål om sømænd, og der er det helt korrekt, at der på helt samme vis er taget højde for deres forhold i en særskilt sømandslov, og derfor er de undtaget.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.