I Danmark har vi en flot uddannelsestradition. For det første har vi folkeskolen med den brede uddannelsesindgang for alle, for det andet har vi de frie skoler for de mennesker, der ønsker en anden skoleform. Staten finansierer folkeskolen 100 pct. og finansierer de frie skoler med 75 pct. af betalingen til folkeskolerne. Forældrene, der vælger de frie og private skoler, må selv betale resten. For Venstre er det af stor vigtighed, at vi har disse to valgmuligheder, og at de er åbne for alle. Det frie valg er vigtigt af flere grunde, ikke mindst af pædagogiske. De to skoleformer er med til at oppe hinanden. En sund kappestrid er til gavn for eleverne, både i den ene og i den anden skoleform. Det lovforslag, vi behandler nu, handler om en anden af Venstres mærkesager: forenkling og gennemsigtighed. Lovforslaget er det seneste skud på stammen af en række forenklingsforslag gennem de sidste år vedrørende finansieringen af de frie grundskoler. Forslaget bygger på et udvalgsarbejde af Undervisningsministeriet og de frie grundskolers foreninger, og jeg vil gerne takke for det dygtige og konstruktive samarbejde, disse skoleforeninger altid lægger for dagen. Jeg noterer mig også, at Rigsrevisionen, der ellers har været kritisk over for finansieringen af de frie grundskoler, ingen bemærkninger har til dette lovforslag. Der er også tale om en væsentlig forenkling, idet der med lovforslaget ændres på principperne for fordelingen af driftstilskuddene til de frie grundskoler, så den kommer til at ligne de øvrige finansieringssystemer på undervisningsområdet. Nu erstattes den gældende fordelingsmodel med en model bestående af tre tilskudskomponenter, som vi kender det. Et grundtilskud, som er aktivitetsuafhængigt, men ens for alle skoler, dog med et loft, og et fællesudgiftstilskud med to takster: Takst 1 ydes til alle skolers første 220 årselever, hvilket svarer til en fuldt udbygget skole med 20 elever i hver klasse, derudover ydes der et taksttilskud til skoler, der har mere end 220 elever. Og endelig, som det tredje, et undervisningstilbud med et tilskud til elever, der er over 13 år, og et til elever, der er under 13. Det tyske mindretal er specielt sikret i lovforslaget. Rammen for det hele fastsættes på de årlige finanslove, sådan at skolerne let kan se, hvad de kan budgettere efter, og det vil lette deres budgetteringsarbejde betydeligt. Princippet i lovforslaget har været, at de frie grundskoler skal sikres vilkår, der med en rimelig egenbetaling giver forældrene et reelt frit skolevalg.
Selv om der i lovforslaget sker nogle mindre forskydninger mellem store og små skoler, er statens tilskud til de frie grundskoler opretholdt med 75 pct. af betalingen til folkeskolen, og da regeringen yder yderligere 680 mio. kr. i de næste år til folkeskolen, vil der være tale om et markant løft også for de frie skolers økonomi i de kommende år.
I lovforslaget er indbygget det sædvanlige hensyn til regionaliseringsfaktoren, idet de nuværende fem stedtillægsområder dog erstattes af to, og det er i sig selv en regelforenkling. De frie skoler, der har under 150 elever, vil umiddelbart opleve, at de ikke får det fulde grundtilskud, men til gengæld får skoler med færre elever et betydelig større tilskud pr. elev end de større skoler, ligesom forældrene typisk i gennemsnit har betalt mindre for at have en elev i en skole med under 150 elever end for at have en elev i en større skole. Det vil efter lovforslaget kunne betale sig for de mindre skoler at øge deres elevtilgang. Ministeren skriver i sin fremsættelsestale, at han håber på en hurtig og velvillig behandling af lovforslaget, og en sådan vil vi fra Venstres side bestemt støtte.