Den sidste sag på dagsordenen var:
12) Første behandling af lovforslag nr. L 58:
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Forenkling af bestemmelser om tilskud). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsat 9/11 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

I Danmark har vi en flot uddannelsestradition. For det første har vi folkeskolen med den brede uddannelsesindgang for alle, for det andet har vi de frie skoler for de mennesker, der ønsker en anden skoleform. Staten finansierer folkeskolen 100 pct. og finansierer de frie skoler med 75 pct. af betalingen til folkeskolerne. Forældrene, der vælger de frie og private skoler, må selv betale resten. For Venstre er det af stor vigtighed, at vi har disse to valgmuligheder, og at de er åbne for alle. Det frie valg er vigtigt af flere grunde, ikke mindst af pædagogiske. De to skoleformer er med til at oppe hinanden. En sund kappestrid er til gavn for eleverne, både i den ene og i den anden skoleform. Det lovforslag, vi behandler nu, handler om en anden af Venstres mærkesager: forenkling og gennemsigtighed. Lovforslaget er det seneste skud på stammen af en række forenklingsforslag gennem de sidste år vedrørende finansieringen af de frie grundskoler. Forslaget bygger på et udvalgsarbejde af Undervisningsministeriet og de frie grundskolers foreninger, og jeg vil gerne takke for det dygtige og konstruktive samarbejde, disse skoleforeninger altid lægger for dagen. Jeg noterer mig også, at Rigsrevisionen, der ellers har været kritisk over for finansieringen af de frie grundskoler, ingen bemærkninger har til dette lovforslag. Der er også tale om en væsentlig forenkling, idet der med lovforslaget ændres på principperne for fordelingen af driftstilskuddene til de frie grundskoler, så den kommer til at ligne de øvrige finansieringssystemer på undervisningsområdet. Nu erstattes den gældende fordelingsmodel med en model bestående af tre tilskudskomponenter, som vi kender det. Et grundtilskud, som er aktivitetsuafhængigt, men ens for alle skoler, dog med et loft, og et fællesudgiftstilskud med to takster: Takst 1 ydes til alle skolers første 220 årselever, hvilket svarer til en fuldt udbygget skole med 20 elever i hver klasse, derudover ydes der et taksttilskud til skoler, der har mere end 220 elever. Og endelig, som det tredje, et undervisningstilbud med et tilskud til elever, der er over 13 år, og et til elever, der er under 13. Det tyske mindretal er specielt sikret i lovforslaget. Rammen for det hele fastsættes på de årlige finanslove, sådan at skolerne let kan se, hvad de kan budgettere efter, og det vil lette deres budgetteringsarbejde betydeligt. Princippet i lovforslaget har været, at de frie grundskoler skal sikres vilkår, der med en rimelig egenbetaling giver forældrene et reelt frit skolevalg.

     Selv om der i lovforslaget sker nogle mindre forskydninger mellem store og små skoler, er statens tilskud til de frie grundskoler opretholdt med 75 pct. af betalingen til folkeskolen, og da regeringen yder yderligere 680 mio. kr. i de næste år til folkeskolen, vil der være tale om et markant løft også for de frie skolers økonomi i de kommende år.
     I lovforslaget er indbygget det sædvanlige hensyn til regionaliseringsfaktoren, idet de nuværende fem stedtillægsområder dog erstattes af to, og det er i sig selv en regelforenkling. De frie skoler, der har under 150 elever, vil umiddelbart opleve, at de ikke får det fulde grundtilskud, men til gengæld får skoler med færre elever et betydelig større tilskud pr. elev end de større skoler, ligesom forældrene typisk i gennemsnit har betalt mindre for at have en elev i en skole med under 150 elever end for at have en elev i en større skole. Det vil efter lovforslaget kunne betale sig for de mindre skoler at øge deres elevtilgang. Ministeren skriver i sin fremsættelsestale, at han håber på en hurtig og velvillig behandling af lovforslaget, og en sådan vil vi fra Venstres side bestemt støtte.

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er hr. Carsten Hansen.

I modsætning til det, der var tilfældet med det lovforslag, vi lige har behandlet, er det mit indtryk - også efter at have gennemlæst høringssvarene - at her foreligger der det grundige og ordentlige arbejde, som normalt er kendetegnende for det ministerium, undervisningsministeren er minister for. Jeg synes, der er grund til at rose, at man har gjort sig store anstrengelser for at få parterne med, og det afspejles også i høringssvarene. Det vil jeg gerne give en cadeau for. Vi kan som sagt støtte det her lovforslag, og vi synes, det er dejligt, at man nu får en harmonisering, således at man tilnærmelsesvis får et taxametersystem, der ligner de øvrige taxametersystemer, vi kender. Jeg vil godt også rose ministeren for, at man ikke i den grad, som det har været tilfældet ved det tidligere taxametersystemem, favoriserer de helt små skoler. Der bliver en lidt større ligestilling, og det kan svare sig - som fru Britta Schall Holberg sagde - at øge antallet af elever. Og vi ved jo godt ifølge undersøgelser både fra DPU og andre steder, at der altså er nogle steder, hvor fagligheden ikke helt er i top i de små skoler, og derfor vil det øge incitamentet til, at man styrker lærersammensætningen og fagligheden. Der er dog en enkelt af de frie skoleforeninger, som har et par bemærkninger, som jeg har hæftet mig ved. En af dem er, at med hensyn til den store sammenlægning, som vi ser på det kommunale område, er der ikke taget hensyn til - men den debat vender vi tilbage til, har jeg forstået på undervisningsministeren - at der kan oprettes en lang række protestskoler, hvis man i folkeskolen generelt finder ud af, at man skal øge kvaliteten og der dermed også kan ske nogle sammenlægninger hist og pist. Så skriver Dansk Friskoleforening - og det vil jeg vende tilbage til i udvalgsspørgsmålene - i deres høringssvar: »Den konkrete virkning af lovforslaget kan ikke p.t. beregnes, og tabellerne giver således kun et billede af konsekvenserne ved den modelberegning, der har været enighed om.« Derfor vil jeg i udvalgsspørgsmålene bede ministeren om at oversende nogle eksempler på, hvordan virkningen vil være
i forhold til det her. For det er jo betænkeligt, at man kalder det regelforenkling og siger, at det så skulle virke bedre, hvis den ene af skoleforeningerne siger, at de ikke kan finde ud af det. Så derfor tror jeg, vi lige skal have helt styr på det. Dette er overvejende et tilsagn om at støtte forslaget, ros for måden at arbejde på, enighed i principperne, men vi har et par enkelte spørgsmål i forhold til udmøntningen, nemlig at vi selvfølgelig skal have gennemskuelighed og regelforenkling, således at også friskolerne forstår det nye tilskudssystem.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Søren Krarup.

Lad mig begynde med at sige, at hvis man ikke selv er ansat på en friskole eller en privat grundskole, så er man ilde stillet, når man skal tage stilling til et lovforslag som dette. Sagt ligeud: Det er djævelsk indviklet - alle disse tal, alle disse beregningsmåder, alle disse underlige ord.

     Som lægmand på friskoleområdet kan man rive sig i håret og spørge, hvad det dog betyder. Bare et ord som elevvægtsfaktor. Jeg har aldrig vidst, at elevens vægt havde betydning for tildeling af tilskud. Men det aner mig jo, at dette underlige ord ikke angår elevens kilo, men en forskel mellem undervisningstilskud pr. årselev for elever henholdsvis under 13 år og over 13 år - hvis nogen så bliver klogere af det.
     Som sagt er det djævelsk indviklet, og jeg har derfor valgt at søge klarhed ved at henvende mig til dem, det angår, friskoler og private grundskoler. Herved har jeg fundet ro i sjælen. De siger stort set det samme, hvilket også fremgår af høringssvarene, at det hele handler om en metode til fordeling af tilskuddene til disse skoler, og at den i lovforslaget angivne metode er klarere og mere gennemskuelig end den nuværende tilskudsmetode.
     Især hos Frie Grundskolers Fællesråd fik jeg anbefaling af lovforslaget, og hvem er jeg, at jeg på denne baggrund skulle stemme imod denne rent tekniske forenkling?
     Dog kan jeg spørge mig selv, om det hele nu kun er teknisk. Når jeg i bemærkningerne til lovforslaget læser, at de mindste skoler ikke vil kunne få det fulde grundtilskud, og når jeg i tabel 2 læser, at skoler med en skolestørrelse på mere end 150 årselever således vil opnå en økonomisk gevinst ved forenklingen, mens skoler med 150 årselever eller derunder vil lide et økonomisk tab, så aner det mig, at der alligevel er en underliggende tendens i lovforslaget, som er fjendtlig mod de små skoler.
     Er forholdet, at man med dette forslag vil komme den oprettelse af små skoler i forkøbet, som kunne tænkes at opstå i de store kommuner, som kommunalreformen medfører? Forbereder man sig på at svække de forældregrupper, der protesterer mod en stor kommunes nedlæggelse af deres lille lokale skole ved at ville oprette en friskole? Er det også denne hensigt, der ligger i dette tilsyneladende harmløse lovforslag?
     Jeg spørger ministeren, og jeg vil være glad for et svar, som giver mig ro i sjælen vedrørende sådanne små forældreledede skolers skæbne. Der er nok, der i øjeblikket giver dem problemer. De små sognes og de lokale skolers fremtid er usikker under den stordrift, som den nye kommunalreform lægger op til.
     Vi er som sagt positive over for lovforslaget, men beder om at få nærmere besked om fordelingsmetodens konsekvenser for oprettelsen af nye små skoler.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er den konservative ordfører, fru Carina Christensen.

I Det Konservative Folkeparti kan vi godt lide regelforenkling, og derfor kan vi også fuldt ud tilslutte os det her lovforslag, som har til formål at sikre større gennemsigtighed og synlighed i finansieringen af de frie grundskoler. Både Frie Grundskolers Fællesråd og Dansk Friskoleforening har været inddraget i arbejdet med det her lovforslag, og lovforslaget følger arbejdsgruppens konklusioner. Det synes vi er godt og positivt. Vi synes også, det er godt, at den enkelte friskole med det her lovforslag nu får lettere ved at disponere økonomisk, når nu tilskudsreglerne bliver langt mere gennemskuelige. Det er også positivt, at det nu generelt bliver nemmere for skolens brugere at søge information om skolens økonomiske forhold. Alt i alt et godt og positivt forslag, som Det Konservative Folkeparti støtter.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er den radikale ordfører, fru Charlotte Fischer.

Også vi stiller os positivt over for lovforslaget, og jeg taler ligesom ved det sidste forslag på vegne af den radikale uddannelsesordfører.
     Vores udgangspunkt i denne sag er jo netop den fine tradition, vi har i Danmark, for et skolesystem, der hviler på folkeskolen som det ene og parallelt med det muligheden for, at forældre kan danne egne frie grundskoler. Og netop den tradition er vi optaget af at bevare og styrke.

     Formålet med dette lovforslag er i høj grad at forenkle et temmelig kompliceret regelsæt. Lovforslaget er blevet til på grundlag af en meget fin proces, hvor de to skoleforeninger har været inddraget og står bag. På alle måder er det jo positivt.
     Vi synes, det er et område, hvor man kan sige, at det skal balancere på mange måder, og derfor er det ikke nogen enkel sag. Jeg kan godt tilslutte mig det her med, at det er relativt kompliceret, selv i den forenklede version. På den ene side skal skolerne have tilskyndelse til at udvide antallet af elever, på den anden side skal der være en vis sikkerhed i økonomien.
     Det skal være muligt at drive både små og store skoler. Vi skal være sikre på, at de skoler, der så bliver oprettet, også har faglighed og kvalitet i undervisningen. Og der skal være mulighed for at drive skoler uden for de store byer og i de store byer. Vi synes helt overordnet, at man rammer den balance meget godt.
     Der er selvfølgelig nogle skoler, der vinder lidt på det her, og der er nogle, der taber, som en tidligere ordfører også var inde på. Men alt i alt må vi konstatere, at de små skoler samlet med de her ændringer stadig får et driftstilskud pr. årselev, som er betydelig større end de store skolers.
     Vi er opmærksomme på den bekymring, som bl.a. Frie Grundskolers Fællesråd giver udtryk for, nemlig at skolerne, specielt i byområderne, er under stigende udgiftspres. Hele spørgsmålet om at følge den udvikling og følge, hvordan udviklingen i skolepengene foregår, mener vi også er vigtig - at forskellen i skolepengene ikke vokser sig alt for stor.
     Til sidst vil vi bare notere os, at der jo er nedsat et udvalg, som skal undersøge mulighederne for at ændre tilskudssystemet, så man kan imødegå oprettelse af nye friskoler i nedlagte folkeskoler.
     Det er ikke sådan, at vi på forhånd skal se alle mulige spøgelser, men vi er nok ret skeptiske over for det her.
     Vi mener, det er en grundlæggende rettighed for forældre at skabe deres egen skole. Der er ikke skolepligt i det her land. Og vi har nok også svært ved at se, hvordan man skal kunne styre sådan noget på en fornuftig måde.
     Så grundlæggende vil vi allerede nu give udtryk for, at det er noget, vi er meget betænkelige ved, men med alt det sagt vil jeg sige, at vi grundlæggende støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er SF's ordfører, fru Pernille Vigsø Bagge.

Vi er i SF overvejende positive over for dette forslag, som har til hensigt at skabe forenkling og større gennemsigtighed for de frie skoler, hvad angår de administrative regler i forbindelse med tilskud. Og som det er blevet sagt af flere andre, kan man vel sige, at forslaget her er en del af en føljeton.
     Det er meget glædeligt, at skoleforeningerne har deltaget i processen omkring forslaget. Og når der i høringssvarene nævnes enkelte betænkeligheder, er det jo bare vigtigt, at vi under udvalgsbehandlingen kommer ind på nogle af de ting, der rejses spørgsmål om. Det er f.eks. regionaliseringsfaktoren og forholdene for de mindste skoler, når der skal ske økonomisk omfordeling skolerne imellem.
     SF forholder sig altså positivt til forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Enhedslistens ordfører, fru Majbrit Berlau.

I Enhedslisten er vi positive over for en forenkling af tilskudssystemet i forhold til privat- og friskolerne. Og vi vil som udgangspunkt gerne bakke op om regeringens initiativ på dette område. Vi har dog en række forbehold og kommentarer. For Enhedslisten er det helt centralt, at loven ikke betyder væsentlige økonomiske omvæltninger for den enkelte skole. Gennemsigtighed er godt, det er der ingen tvivl om, men
i arbejdet med udmøntningen af loven er det centralt, at ingen skoler kommer til at lide under overgangen fra det ene tilskudssystem til det andet. Vi vil derfor gerne opfordre ministeren til i et tæt samarbejde med Frie Grundskolers Fællesråd og Dansk Friskoleforening at følge udviklingen og på den måde sikre, at ingen af de berørte skoler kommer i klemme. Derudover er det centralt, at de berørte parters overvejelser, som er kommet til udtryk i høringssvarene, inddrages i det videre arbejde. Det er dem, der har den daglige føling med livet på friskolerne, og deres overvejelser er vi nødt til at tage alvorligt. Når det så er sagt, vil jeg sige, at vi i Enhedslisten er positive over for forslaget.

Tak til ordføreren. Og så er det undervisningsministeren.

Jeg må knibe mig i armen over, at det er lykkedes mig at fremsætte et lovforslag, som Enhedslisten støtter. Men det skal da ikke komme an på det. Det accepterer jeg - med glæde.

     Årsagen til denne afsluttende idyl er jo antagelig, at skoleforeningerne har været grundigt inddraget i arbejdet med lovforslaget, at der er tale om en forenkling, og at der er tale om, at man her tager fat i et reelt problem, som også friskoleforeningen har indset er et problem.
     Der har været en kolossal omfordeling fra store til små skoler. Nu bliver det så lidt mindre attraktivt at være en meget lille skole, og nøgleordet i den forbindelse er grundtilskudsloft.
     Lad mig give et eksempel: Hvis et grundtilskud, altså det tilskud, som alle skoler får, sættes til 400.000 kr., og hvis grundtilskudsloftet pr. elev sættes til 10.000 kr. pr. årselev, så vil en skole på 28 elever ikke få det fulde grundtilskud på 400.000. kr., men kun få 280.000 kr. Først når den når de 40 elever, vil den få det fulde grundtilskud. Det vil sige, at nyordningen vil indebære en kraftig tilskyndelse til, at en meget lille skole vokser sig lidt større.
     Men jeg vil godt gøre opmærksom på, at 40 elever for en skole er meget, meget få, så det er altså hverken noget overgreb eller noget, som vil ødelægge dansk friskoletradition. Det er jo også derfor, der er så bred forståelse også i friskolekredse for, at vi skal have denne forenkling, som samtidig reducerer en lille smule af den store ekstra rabat, eller hvad vi skal kalde det, der har været for de meget små skoler.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.