Den næste sag på dagsordenen var: 
12) Anden behandling af lovforslag nr. L 13: 
Forslag til lov om markedsføring. Af familie- og forbrugerministeren (Lars Barfoed). (Fremsat 6/10 2005. Første behandling 12/10 2005. Betænkning 5/12 2005). 
Der var stillet 10 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag. 
Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et. 
Ingen bad om ordet. 
Afstemning 
Ændringsforslag nr. 1-10 vedtoges uden afstemning. 
Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.