Den sidste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 65:
Forslag til folketingsbeslutning om frihed til forskellige eksamensformer, herunder gruppeprøver, i uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer. Af Margrethe Vestager (RV), Christine Antorini (S) og Anne Baastrup (SF) m.fl. (Fremsat 19/1 2006).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Jeg tror ikke, nogen er overrasket over, at regeringen afviser forslaget.
     Vi har sendt et oplæg om afskaffelse af gruppeeksamen til høring. Vi har fået reaktioner på det, og vi har justeret det oplæg, som vi sendte til høring.
     Vi har justeret det sådan, at et gruppeprojekt ikke blot kan være udgangspunkt for en mundtlig eksamination, det kan også være udgangspunkt for bedømmelsen, i det omfang eksaminanden viser, at vedkommende er inde i hele projektet.
     Dermed sikrer vi, at projektarbejde ikke blot fuldstændig frit kan være en del af undervisningen, det kan også være en del af forberedelsen til eksamen. Det kan så at sige være en del af det, man kommer op i til eksamen, og hvis projektarbejdet er godt, kan det også påvirke bedømmelsen ved eksamensbordet, men naturligvis kun i det omfang, den enkelte kan demonstrere, at vedkommende er inde i hele projektet.

     Derved sikrer vi to ting. For det første at ingen kan få en bedre karakter eller en dårligere for den sags skyld, end vedkommende selv fortjener. Man kan ikke få en karakter i kraft af andres indsats, men kun i kraft af sin egen. Men den kan godt være på baggrund af en indsats, man har gjort i fællesskab med nogle andre.
     For det andet sikrer vi - og sikrer det bedre end før - at projektarbejde, som ønskes lagt til grund for eksamination og for bedømmelse, nu i modsætning til tidligere bliver et ægte projektarbejde, hvor man er inde i det, som de andre har lavet, og ikke, som det er muligt i dag, et projektarbejde, hvor en gruppe laver et projekt og får en karakter, som så påvirker den karakter, den enkelte får, uden hensyn til om den enkelte har været med til at lave det hele.
     Derfor synes jeg, vi er landet et rigtig fornuftigt sted. Vi er landet på en måde, så vi ikke skader projektarbejde, vi retter op på nogle fejl ved projektarbejde, nemlig den fejl, at man kan blive vurderet på noget, andre har lavet, og som man måske ikke engang har sat sig ind i, og også den fejl, at man kan få karakter på baggrund af et projektarbejde, der slet ikke er et ægte projektarbejde, fordi man ikke kender det, de andre har lavet.
     Jeg vil gøre opmærksom på, at den ændring, der skete efter høringen, har en betydning, så det er altså noget andet, vi står med nu, end da vi havde sendt det til høring. Det er ikke en voldsom forandring, men det er en forandring, som sætter streg under, at gruppearbejde er tilladt, og at det kan være udgangspunkt for eksamen; man kan i øvrigt forberede sig i grupper før eksamen, og gruppearbejde kan også være udgangspunkt for bedømmelsen, i det omfang den enkelte selv har sat sig ind i det.
     Tilbage bliver, at man så at sige sidder alene med de spørgsmål, man får, og det har vi også hele tiden sagt er altafgørende. Derfor håber jeg, at den kritik, som der har været fra især to universiteter, nu kan blive afløst af frisk mod, så man retter ind efter det, som et flertal i Folketinget her forlanger, men uden at smide de kvaliteter over bord, som der er ved ægte projektarbejde.

Det er rigtigt, at det ikke er nogen overraskelse, at regeringen ikke ændrer holdning. Til gengæld var jeg meget glad for at høre undervisningsministeren tale næsten entusiastisk om det gode projektarbejde. Det er jo rart at høre.
     Men der en en ting, jeg ikke helt kan forstå, og det er, hvad der er sket siden 2004, hvor regeringen havde den plan, at man ville gennemføre en analyse af de forskellige eksamensformer med henblik på med udgangspunkt i denne analyse eventuelt at foreslå forandringer. Hvad er grunden til, at lige præcis på det her område har regeringen ment at det er unødvendigt med arbejdsgrupper, studiegrupper, evaluering osv., at her ved man præcis, hvad der skal til?
     Det synes jeg er lidt underligt, jeg har måske lidt svært ved helt at forstå, hvad det er for en konkret viden, undervisningsministeren baserer sin meget præcise iagttagelse omkring projektarbejde og gruppeeksaminer på, når den undersøgelse aldrig er blevet lavet.

Det er jo tilladt for regeringspartier at gå til valg på at ændre politikken, og det har regeringen altså gjort. Den har skrevet det ind i regeringsgrundlaget. Den har konstateret, at den havde flertal for det. Så har den sendt et oplæg til høring, og så har den lyttet meget grundigt til det, der er blevet sagt af alle parter, og også de utallige mails og indlæg, der har været i avisen. Og så har vi justeret vores oplæg på et lille punkt, som er vigtigt.

     Det er det, jeg har redegjort for her, og dermed har vi så at sige haft en dialektisk analyse i form af et oplæg, reaktioner og justeringer, og det synes jeg da er meget bedre end en analyse som den, der åbenbart blev bebudet i 2004, og som jeg i øvrigt ikke har hørt om.

r Clausen (EL): Det er jo en hård kritik af store dele af regeringens normale arbejdsmetoder, hvor det jo netop handler om at lave analyser og nedsætte grupper til at arbejde med tingene. Jeg synes nu alligevel, at undervisningsministeren skylder os et svar på, hvorfor regeringen ændrer politik fra 2004 og til i dag. Hvad er det, der gør, at regeringen lige pludselig får den idé, i forbindelse med at man skriver et regeringsgrundlag, at nu ved man nok til at afskaffe gruppeeksamener, når man i hvert fald i 2004 ikke mente at vide nok? Så er jeg ikke helt sikker på, at det indgik særlig offensivt i regeringspartiernes valgkamp, at de ville afskaffe gruppeeksamen. Jeg har ingen erindring om at have hørt noget om det i Nordjylland og på valgmøder på Aalborg Universitet i hvert fald, men jeg kan selvfølgelig godt have overhørt noget et eller andet sted.

Når man fulgte debatten, fremgik det, at det jo ikke er sådan, at der ligefrem har hersket tvivl om, hvorvidt statsministeren var tilhænger af gruppeeksamen eller ej. Og jeg fornemmer heller ikke, at der har været særlig stor tvivl om, hvorvidt jeg er tilhænger af gruppeeksamen eller ej. Så mon ikke de, der har stemt på regeringspartierne, har været ret klare over vores grundlæggende holdninger, og det samme gælder vistnok dem, der har stemt på Dansk Folkeparti.
     Det er jo altså fuldt berettiget, at man efter et valg udmønter de holdninger, man har, og som man gerne vil have gennemført i den kommende regeringsperiode. Jeg synes, vi har gjort det på en pæn og ordentlig måde med et oplæg, med en høring og med justeringer efter høringen.

Men det er dog relativt sjældent, at en regering går til valg på at ændre sin egen politik. Det er jo en del af et regeringsoplæg fra 2004, at man skal lave en analyse af, på hvilken måde eksamensformerne og prøveformerne fremmer den gode undervisning. Det står jo i regeringens eget oplæg, et oplæg, som må være aktuelt, fordi ministeren i sine seneste svar vedrørende det her spørgsmål om gruppeprøver og gruppeeksamener har henvist til netop det regeringsoplæg.
     Derfor er det svært at forstå, at dele af dette regeringsoplæg stadig væk er aktuel regeringspolitik, men at dele af det så åbenbart ikke er aktuel regeringspolitik.
     Det er alligevel en ny ting, at regeringen er gået til valg på at forkaste sin egen politik og det, man selv ville gøre, og derfor i stedet for griber til den her mulighed. Det er egentlig det, der er noget af det overraskende, for ellers ville vi jo have haft et grundlag for at diskutere det her, om det virkelig var sådan, at den måde, man har afholdt gruppeeksamener, men jo også gruppeprøver på, bl.a. i matematik i folkeskolen, virkelig var så uhensigtsmæssig, som ministeren giver udseende af.

Jeg tror ikke, det er første gang, at planer bliver afløst af handling, at man har tilrettelagt tingene på én måde, og så kommer der et begivenhedsforløb ind over, som gør, at man i stedet for beslutter sig til at handle. Det har jeg været med til adskillige gange, og det er jeg helt sikker på at fru Margrethe Vestager også har. Sådan er det, når man danner regering. Så ser man på alt, hvad der ligger, og der er planer om mange forskellige ting, og så er der visse ting, man beslutter sig for med det samme - det gør vi - og det er det, der er sket i dette tilfælde. Det har jeg været med til før.

Jeg tror, det er meget hensigtsmæssigt for dem, der overværer den her debat, at få en fornemmelse af, at det er sådan, regeringen træffer beslutninger, at den plan, man havde om at undersøge tingene til bunds, om at analysere, hvad der egentlig virkede på den ene måde og på den anden måde - den måde at træffe beslutninger på - har man forkastet, den har man smidt til side for i stedet for at skride til handling med det samme.
     Hvad er det, der er det kloge i at skride til handling med det samme uden et beslutningsgrundlag? Det synes jeg stadig væk svæver fuldstændig.
     Tværtimod giver ministeren jo indtryk af, at regeringen har forfulgt en fiks idé. I stedet for at skaffe sig et beslutningsgrundlag, har man forfulgt sin egen idiosynkrasi. Det er det ene.
     Det andet er, at da ministeren afviste beslutningsforslaget, tog ministeren ikke stilling til forslaget om at iværksætte et udviklingsarbejde for at sørge for, at eksamensformer og prøveformer faktisk levede op til vores forventninger om en moderne differentieret undervisningsform - ikke alene for elever, men så sandelig også for studerende.

Regeringen har gjort det, man har politikere til, nemlig afstukket visse principper og rammer, og inden for de principper og rammer har vi så dygtige embedsmænd, som udmønter tingene på den bedst mulige måde i dialog med de undervisningssektorer, som de er sat til at administrere. Sådan er det også gået til her.
     I øvrigt kan jeg fortælle, at vi slet ikke er færdige med at udmønte vores prøver. Der er områder, hvor der fortsat ikke er udsendt bekendtgørelse, så det er et løbende arbejde, som dygtige embedsmænd foretager i en løbende dialog med dem, det vedrører.

Ministeren taler om, at når elever er oppe til gruppeeksamen, får de måske en lavere karakter eller måske en højere karakter end den, de fortjener, fordi de drager nytte af andres handlinger i det projekt. Mener ministeren så, at de lærere og censorer, som tidligere har haft elever eller studerende oppe til gruppeeksamen, ikke har kunnet skelne imellem de enkelte gruppemedlemmers præstationer og så bare har givet sådan en middelkarakter til alle i gruppen? Mener ministeren det?

Ja, jeg mener, at der har været problemer, og det kan man i øvrigt også læse i de mails og i de avisindlæg, der har været. Meningerne er jo stærkt delte, og ikke mindst er der jo studerende fra Roskilde Universitetscenter, som har givet regeringen ret i, at der var et problem. Der var et problem, som bestod i, at det ikke altid var dem, der havde gjort indsatsen i gruppearbejdet, som fik anerkendelsen i form af den gode karakter. Somme tider kunne det være dem, der var bedst til at snakke, og ikke dem, der var bedst til at arbejde. Derfor synes jeg, det er betryggende, at man kommer til eksamen hver for sig, samtidig med at det fælles arbejde kan indgå både i eksamination og bedømmelse, i det omfang man er i stand til at forklare, hvad det er, man har gjort, hvorfor, og hvordan det er blevet til det, det er blevet til.

Jeg kunne godt tænke mig at holde lidt fast i det, som ministeren endte med at svare til den forrige spørger, nemlig at vi kunne se frem til, at der heldigvis var mange bekendtgørelser, der ikke var ændret endnu, så der var en lang plan, som ministeren ønskede at rulle ud for at gennemføre regeringens plan om at afskaffe gruppeeksamen og moderne prøveformer.
     Jeg har stillet et spørgsmål til ministeren, som jeg har fået svar på i går, om, hvorvidt ministeren alligevel vil lade sig påvirke en smule af, at videnskabsministeren jo har lyttet til en lille smule af den kritik, der har været, og nu åbner mulighed for, at en gruppeopgave gerne må tælle med i bedømmelsen, men altså stadig væk som en individuel eksamination.
     Undervisningsministeren har svaret på mit spørgsmål, at det agter ministeren ikke at lytte til i forhold til de bekendtgørelser, der skal ændres på undervisningsministerens område. Betyder det i forhold til læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, som i høj grad anvender gruppeopgaver, gruppeeksamination, at der vil det blive en endnu strammere fortolkning end den, som videnskabsministeren har lagt op til, nemlig at man heller ikke her må inddrage gruppeopgaven
i bedømmelsen?

Jeg kan forsikre, at der bliver en fuldstændig parallel administration. Forskellen på de to ministerområder er, at den form for projekter og projekteksaminer, som man har haft på f.eks. Roskilde Universitetscenter og Aalborg Universitetscenter, som nu hedder Aalborg Universitet, har man ikke haft f.eks. i folkeskolen og i gymnasiet. Det er det, der er forskellen, og det er sådan, svaret skal forstås.

Men ministeren sagde som sagt, at den her nye modstand mod andre prøveformer skulle rulles ud over bekendtgørelser, der ikke var ændret. Derfor spurgte jeg konkret til: Hvad får det af konsekvenser for f.eks. læreruddannelsen og pædagoguddannelsen? Vil der være parallelitet her, i forhold til hvad videnskabsministeren har ændret på bekendtgørelsen, eller vil der være en forskel, sådan at gruppeopgaven ikke her kan tælle med i forhold til den individuelle bedømmelse? Det er mit ene spørgsmål.

     Det andet er, at jeg vil gerne spørge ministeren, hvordan det kan hænge sammen med liberal tankegang, at regeringen mener, at man i detaljer skal blande sig i, hvordan eksamensformen skal være, når nu der er eksterne bestyrelser.
     Hvorfor vil man ikke overlade det ansvar til eksterne bestyrelser, hvor hele ideen jo var, at der skulle være forskel på den måde, uddannelsesinstitutionerne skulle kunne profilere sig på, også i forhold til undervisnings- og eksamensformer?

Når det gælder læreruddannelsen og pædagoguddannelsen, er ministeriet ikke færdig med at udmønte beslutningen, men jeg kan forsikre, at det vil ske parallelt med Videnskabsministeriet, og det vil blive den samme beslutning, som vil blive udmøntet der. Så der vil naturligvis blive parallelitet.
     Så må man sige om eksamen, at det jo ikke er noget særlig liberalt med eksamen i det hele taget. Man kræver
f.eks. ensartethed. Hvorfor gør man dog det? Ja, det er for, at man får nogenlunde samme vurdering for den samme præstation, hvad enten man tager en uddannelse det ene sted eller det andet sted. Det vil sige, at der i alt eksamensvæsen er snævre grænser for liberaliteten. Det ligger
i eksameners væsen.

Tak til undervisningsministeren. Vi går over i ordførerrækken. Fru Tina Nedergaard fra Venstre er første ordfører for dette forslag.

Vi skal nu behandle et beslutningsforslag fra oppositionen, som omhandler eksamensformer i det danske uddannelsessystem.
     Inden jeg gennemgår de enkelte dele af forslaget, vil jeg slå én ting fast: I Venstre er vi optaget af, at hver eneste elev og studerende, som eksamineres, prøves i sin egen kunnen, i sine egne kompetencer og færdigheder.
     Det er vores opfattelse, at dette bedst sikres gennem individuelle eksamener og prøver. For os er det afgørende, at når børn og unge forlader skolen og uddannelsessystemet, er de parate til at tage imod de udfordringer, som livet yderligere byder på. Det gælder, uanset om man skal videre i uddannelse eller videre på arbejdsmarkedet.
     Det er klart, at de kompetencer, der skal anvendes på arbejdsmarkedet i dag, er meget forskellige og meget brede. Man skal arbejde sammen med andre i løsningen af opgaver, og man skal måske også sammen med andre stille opgaver i det daglige arbejde.
     Men lige så vigtigt er det at pege på, at der fortsat på arbejdsmarkedet er behov for en individuel præstation. Det gælder i forbindelse med jobsamtale, den enkelte opgaveløsning; man er måske den eneste med den pågældende faglige viden, som står over for at løse en opgave på sin arbejdsplads, og så er man jo alene om at løse opgaven.
     Derfor er der brug for begge dele i det danske uddannelsessystem, at man på den ene side har den brede kompetence, men omvendt også har nogle fagfaglige færdigheder med sig, som man er blevet målt på.
     Evalueringsinstituttet har gennemført en brugerundersøgelse af anvendelsen af de forskellige eksamensformer i uddannelsesverden. Så når hr. Per Clausen fra Enhedslisten gentagne gange spørger ministeren om, hvad det er, der er sket fra 2004 og til i dag, kan jeg fortælle, at det jo bl.a. er det, at der er lavet en omfattende brugeranalyse i perioden fra januar til maj 2005, som peger på følgende interessante aspekter:
     De fleste uddannelsessøgende vurderer, når man spørger dem, at større skriftlige opgaver giver det bedste indtryk af deres samlede kompetencer, mens de peger på, at individuelle skriftlige eksamener giver det bedste indtryk af deres faglige kompetencer - altså i begge tilfælde individuelle opgaver.
     Hvad angår generelle og personlige kompetencer, så vurderer de fleste studerende, at disse bedst bliver bedømt ved individuelle mundtlige prøver, hvilket er interessant nok, da det i debatten er blevet meget fremført, at netop gruppeeksamenerne skulle være specielt gode til at fremme de personlige, brede kompetencer. Men det vurderes altså af de studerende selv, at det er de individuelle mundtlige prøver, der er bedst til at afdække personlige kompetencer.
     Samtidig vurderer de færreste, altså den mindste andel af de uddannelsessøgende, at gruppeeksamener giver et korrekt billede af deres faglige kompetencer. De mener ikke, at gruppeeksamen er så god som alle de andre eksamensformer til at afdække deres faglige kompetencer. Og samtidig vurderer de fleste af de uddannelsessøgende, at det er vigtigt, at undervisningen på deres adgangsgivende uddannelse har forberedt dem på individuel skriftlig eksamen frem for
f.eks. en gruppeeksamen.

     De uddannelsessøgende selv peger så på, at det er ved individuelle eksamener og ved skriftlige opgaver, de bliver bedømt mest korrekt så vel fagligt som personligt, og at det også er erfaringerne fra disse eksamensformer, de trækker på senere i deres uddannelse.
     Nogenlunde samme billede tegner sig blandt aftagerne af de færdiguddannede. De fleste virksomheder skelner ikke så skarpt imellem de forskellige former af individuelle prøver, altså om der er en skriftlig eksamen, mundtlig eksamen eller en skriftlig opgave. Dem finder de generelt sådan nogenlunde dækkende. Men færre virksomheder mener, at gruppeprøver afspejler de kompetencer, ikke bare faglige kompetencer, men de kompetencer generelt, som personen skal bruge i virksomheden.
     Det viser sig også, at næsten alle virksomheder, når man spørger dem i analysen, som er gennemført af Evalueringsinstituttet, lægger vægt på, at det fremgår af eksamensbeviset, om karakteren er opnået ved en individuel eller en gruppebaseret eksamen. Med de andre ting in mente, som jeg netop har skitseret, så peger det jo yderligere i retning af, at arbejdsgiveren, virksomheden, også føler sig mere tryg ved den eksamen, der er opnået ved en individuel eksamination end ved en gruppebaseret eksamination.
     Den omfattende undersøgelse peger altså klart i retning af, at dér, hvor man selv oplever det som uddannelsessøgende, og hvor aftagerne af de færdiguddannede vurderer, at man får den bedste afdækning af kompetencer, er ved de individuelle prøveformer. Der må vi jo så i Venstre fastholde, at den egentlige årsag til, at man foretager en prøve, er, at der skal måles kompetencer, gerne snævert defineret som faglige, men også i en række uddannelser på en række niveauer de brede kompetencer, og at det tilsyneladende efter undersøgelsens vurderinger her er de individuelle eksamener, der bedst afdækker disse områder.
     Vi synes, det er vigtigt at slå fast, at vi ikke rokker en tøddel ved muligheden for at lave gruppebaseret projektarbejde, og at man fortsat har mulighed for indirekte at blive eksamineret i en sådan, hvis man ikke ønsker at angive, hvilke afsnit der er udfærdiget af hvilken gruppe deltagere.
     Endelig vil jeg nævne, at videnskabsministeren har sendt sin bekendtgørelse vedrørende eksamensformer i høring, og vi afventer resultatet heraf.
     Venstre støtter ikke beslutningsforslaget.

Så fik vi da at vide, hvad det var for en videnskabelig undersøgelse, som man baserede det her på. Men kan fru Tina Nedergaard ikke bekræfte, at Evalueringsinstituttet ikke selv mener, at de har undersøgt, om gruppeeksamener er gode eller ej? Og kan fru Tina Nedergaard ikke også bekræfte, at der ikke foreligger noget forslag i dag om at afskaffe individuelle skriftlige eksamener eller afskaffe individuelle mundtlige eksamener, men bare et forslag om at bevare muligheden for stadig at kunne bruge gruppeeksamener?
     Er det ikke sådan, at indtil 2004 mente regeringen, at prøver og eksamener øver indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse, og at det derfor er vigtigt, at prøverne indrettes på en måde, der giver en positiv og inspirerende tilbagevirkende effekt på undervisningen og bidrager til at målrette læreprocessen?
     Det vil sige, at Venstre, som også havde ministerposten, så vidt jeg husker, på det her område i 2004, altså nu ganske dramatisk har reduceret opfattelsen af, hvad eksamener er. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad der er baggrunden for det.

Jeg vil da gerne kvittere for, at forslaget ikke på nogen måde lægger op til, at man skal afvikle alle individuelle eksamener. Det håber jeg heller ikke fremgik af min ordførertale, at jeg tillagde forslaget en sådan målsætning.
     Det, der er helt afgørende for os i Venstre, er ikke analysen alene, men det er vores helt grundliggende opfattelse, at når man går til eksamen, så er det for at få prøvet sin egen kunnen, sine egne færdigheder, sine egne kompetencer. Det er vores opfattelse, at det bedst sker i forbindelse med individuel eksamen.
     Der bliver spurgt til, hvordan min egen opfattelse sådan er af gruppeeksamen, og jeg kan sige, at jeg nok har lidt delte erfaringer med det. Men jeg har meget gode erfaringer med netop det, der f.eks. kræves i den måde, som regeringen udmønter bekendtgørelserne på, nemlig at hvis man laver en skriftlig projektopgave i en gruppe, herunder som f.eks. mit eget speciale, så er det faktisk absolut befordrende for samarbejdet, at alle står til ansvar for dele af det.

Jeg er fuldstændig enig i, som også undervisningsministeren fremhævede, at når vi snakker om projektarbejde, er det vigtigt, at man faktisk har et fælles ansvar for projektet. Det synes jeg er meget vigtigt. Derfor er jeg også glad for den ændring, som regeringen har lavet vedrørende det.

     Men jeg forstår det ikke. Man kunne lige så godt, vil jeg sige, bruge nogle af de tal til at sige, at folk har den opfattelse, at eksamener siger meget lidt om deres kompetencer. Det er jo sådan set et grundlæggende problem. Og det der med, at man kan snakke sig til en høj karakter, kræver ikke, at der er en gruppe til stede, skulle jeg hilse og sige.
     Det, jeg som sagt ikke forstår, er, hvordan man sådan grundlæggende kan ændre opfattelse af, at man skal have lavet en ordentlig undersøgelse af de eksamener. Man har en opfattelse af, at eksamenerne også er en del af det at målrette og systematisere undervisningen, og så fjerner man en bestemt eksamensform, som oven i købet ligger inden for et område, hvor man siger, at det er meget vigtigt, at det indgår i undervisningen. Jeg begriber det simpelt hen ikke.

Undersøgelsen peger altså også på, at både uddannelsessøgende og virksomheder faktisk mener, at eksamenerne giver et temmelig godt indtryk af, hvad man kan fagligt, og hvad man har af brede kompetencer. Så det er ikke sådan, at de uddannelsessøgende selv eller virksomhederne oplever det, sådan som hr. Per Clausen mener man kan slutte af undersøgelsen. De mener altså ikke, at man får et misvisende eller ikke korrekt indtryk af personens kunnen og færdigheder og kompetencer ved eksamensformerne. De siger bare, at de oplever nogle eksamensformer som klart bedre, og der peger undersøgelsen altså i retning af, at det er de individuelle eksamener, man peger på her.

Jeg blev så spændt, da ordføreren indledte med at sige, at Venstres helt grundlæggende opfattelse var - og så forventede jeg at høre det, som vi plejer at høre - at valgfrihed er en god ting. Men det gælder åbenbart ikke eksamensformer.
     Og derfor vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvordan kan det være, at Venstre ønsker at begrænse mulighederne for eksamensformer? Hvorfor ikke bare sige, der er frit valg, og så overlade ansvaret til uddannelsesstederne selv?
     Jeg vil godt understrege, at i vores beslutningsforslag står der ikke et ord om, at der kun skal være gruppeeksamener. Vi lægger op til valgfrihed. Kunne det ikke være en idé at prøve at tænke i den valgfrihed, som jeg ellers har opfattet som en grundlæggende værdi også for Venstre?

na Nedergaard (V): Jeg takker fru Christine Antorini for at erindre mig om, at vi går ind for frit valg i Venstre. Det hylder vi jo meget. Men jeg vil godt sige, at når vi går ind for frit valg, går vi også ind for frihed under ansvar. Det, der er det helt afgørende ved den individuelle eksamen, er, at der vil man netop kunne sige: Hvem har ansvaret for friheden til at lave gruppearbejde, til at arbejde under forskellige samarbejdsformer, til at rette sig mod et problemfelt, men så ved den individuelle mundtlige eksamen f.eks. afdække andre aspekter af den teori, som er anvendt? Så jo, frihed under ansvar og meget gerne frit valg. Men det her drejer sig ikke om frit valg på alle hylder, det drejer sig om, at den eksamen og den bedømmelse, der finder sted, også skal kunne bruges af vedkommende selv og af aftagerne senere med henblik på f.eks. at få den rette person ansat i en virksomhed.

Nu er det jo sådan, at selv om man vælger at gå til en gruppeeksamen, så er enhver karakter, der bliver givet, en individuel karakter. Sådan er det i dag.
     Derfor vil jeg spørge: Når den valgfrihed nu skal begrænses, er det så, fordi Venstre har dokumentation for, der har været klager over, at man ikke kan finde ud af at give en individuel karakter, selv om de studerende går til eksamen i gruppen, eller hvad bygger Venstre det på? Er det i virkeligheden bare et spørgsmål om ren ideologi, at man ikke ønsker den valgfrihed, fordi Venstre så har fundet ud af, at man vil have sin egen eksamensform?

Nej, for Venstre er det altså meget, meget væsentligt, at man kan benytte sig af forskellige former for samarbejde i sin uddannelse, uanset om det er på grundskoleniveau, på gymnasieniveau eller på de lange videregående uddannelser. Men det er for os helt afgørende, at man kan vurdere den enkelte, der går til eksamen, regulært.
     Det kan jo heller ikke være fru Christine Antorini helt ubekendt, at der faktisk også er censorer, der har peget på, at der ved gruppeeksamener kan være problemer med at vurdere den enkeltes præstation. Faktisk er det også sådan, at jeg har fået tilsendt en henvendelse, hvor det godtgøres, at nogle måske også føler, at de ikke kan præstere optimalt i en større gruppe. Vi er meget forskellige som personer, og nogle er mere indadvendte end andre, og det kan være en belastning
i eksamenssituationen. Her så sent som i dag fortæller en gruppekollega mig, at en af hans nærtstående har oplevet, at man ikke ville inkludere en person i en gruppe på grund af personens udenlandske oprindelse. Det var ikke, fordi man har noget imod vedkommende, men fordi vedkommende i sig selv måske ikke helt kunne leve op til det kvalitetskrav, som man satte i den pågældende gruppe.

Fru Tine Nedergaard tabte mig i den her udredning om frit valg, det vil jeg nok sige. For det, vi taler om her, er et forbud, som skal sikre, at man altid går alene til eksamen. Det er det, det handler om.

     Det, der er beslutningsforslagets ærinde, er at sørge for, at der er flere eksamensformer, ikke en mangfoldighed, ikke alle hylder, som ordføreren sagde, men at der er mulighed for, at man kan tilrettelægge det sådan, at eksamensformerne afspejler den undervisning og den undervisningstilrettelæggelse, der har været gennemført.
     Hvad er så problemet med, at man har en valgfrihed mellem gruppeeksamener og individuelle eksamener? Det er igen under den meget væsentlige forudsætning, fordi det tror jeg, vi er helt enige i, at når man får en individuel bedømmelse, så er det selvfølgelig også den individuelle præstation, der bedømmes. Men hvorfor det er et problem, om den foretages alene eller i en gruppe, når man har valgt det, synes jeg stadig væk Venstre skylder at forklare.

Det er i og for sig ikke et problem. Situationen er jo bare den, at vi har nogle eksamensformer, der er bedre til at afdække den enkeltes faglige kompetencer og den enkeltes brede kompetencer end det, gruppeeksamen er i stand til at afdække. Det er ikke alene Venstres opfattelse, det er altså de fleste studerendes, uddannelsessøgendes, opfattelse og de fleste virksomheders opfattelse. Det er jo ikke sådan en opfattelse, vi står alene med, tværtimod: Den eneste større analyse på området peger i retning af, at vi har fuldstændig ret.
     Så kan man sige: Hvorfor ikke lave et supplement hertil? Det gør vi også, i og med at f.eks. et projektarbejde kan ligge til grund indirekte eller direkte for den videre eksamination. Så det er kun i den situation, hvor man skal redegøre for dybden af sin viden og sin kunnen, at man overlades til sig selv. Og der er faktisk mange situationer her i livet, inklusive det at stå her på talerstolen, hvor man overlades helt til sig selv, selv om man står sammen med en gruppe om et synspunkt.

Det er noget helt nyt, at Venstre tillægger det betydning, hvad flertallet af studerende mener, vil jeg godt sige, men det er så en anden ting.
     Det har faktisk været evalueret, ikke kun, hvordan man opfatter eksamener, men også konkret, hvordan eksamen fungerer. I 2002 gennemførte Danmarks Evalueringsinstitut en evaluering af folkeskolens afgangsprøver, herunder også den gruppeprøve, der er mulighed for at gå op til i matematik. Der kan man læse i evalueringen, at der er tilfredshed med den mundtlige matematikprøve, som nogle lærere mener i høj grad afspejler den daglige undervisning, mens andre mener, at den påvirker undervisningen positivt med elevaktiverende arbejdsformer og samarbejde mellem elever.
     Det vil sige, at eksamensformen, altså det, at man havde en gruppeprøve, virkede positivt tilbage på undervisningen, sådan at den i højere grad levede op til det, der var meningen med undervisningen.
     Hvordan kan den type af viden fuldstændig gå hen over hovedet på Venstre i Venstres stillingtagen til det her spørgsmål?

Det, der ligger i beslutningsforslaget, er jo, at man giver adgang også til gruppeeksamen på alle niveauer som et valg imellem de mulige eksamensformer, der så er til rådighed. Det er ikke vores ønske, at der skal være den valgmulighed, for når vi har den opfattelse i Venstre, at man bedst vurderer den enkelte, når man eksaminerer individuelt, og at det, vi ønsker, der er udbyttet af eksamen, først og fremmest er, at man får en regulær bedømmelse af vedkommendes faglige og brede kompetencer, så vil det være højst mærkværdigt, hvis vi slår os til tåls med det næstbedste. Det er vores opfattelse, at når man går til en prøve eller eksamen, så er det, der skal afdækkes, hvad man selv kan.
     Jeg vil godt prøve at problematisere det en lille smule:
Jeg synes, det er tankevækkende, at hvis det var sådan, at de gruppeeksamener var så på alle måder tilfredsstillende, hvorfor har f.eks. Det Radikale Venstre så ikke stillet krav om øget anvendelse af gruppeeksamener i det danske uddannelsessystem? Det har man jo ikke indladt sig på at gøre.

Hvad tænker fru Tina Nedergaard, når f.eks. Dansk Industri anbefaler, at der skal være mulighed for gruppeeksamen, fordi det fremmer nogle af de kompetencer, som industrien faktisk også efterspørger? Når eksamen kan tilrettelægges som gruppeeksamen, så påvirker det måden at organisere undervisningen på, og det er med til at fremme de kompetencer, som bl.a. industrien efterspørger. Hvad tænker fru Tina Nedergaard om det?

Jeg tænker på, at det er interessant, at Dansk Industri så, hvis de har udtalt dette, ikke er helt i samklang med dansk erhvervsliv som helhed, for undersøgelsen har jo ikke nøjedes med at spørge de store virksomheder, som tilfældigvis er medlemmer af Dansk Industri, men spurgt virksomheder generelt om, hvad deres oplevelse er af eksamensformer og eksamensbevisernes betydning for de kandidater eller færdiguddannede, som de ansætter.
     Der er svaret altså, at de fleste virksomheder peger på, at de finder, at individuel eksamen giver det bedste billede af, hvad kandidaten har af de kompetencer, som skal bruges i virksomhederne. Så er det i øvrigt overraskende derudover, fordi netop de store virksomheder i undersøgelsen særlig peger på, at de bruger karaktererne og eksamenerne meget. Det står måske lidt i kontrast til det her, men det skal jeg jo ikke blande mig i. Det er en sag for deres medlemmer.

Jeg synes, det kunne være interessant at få at vide, hvad begrundelsen er for, at Venstre siger, at det er for samtlige uddannelser, at man nu fjerner muligheden for gruppeeksamen.
     Vi behandler jo for tiden et lovforslag om en ny pædagoguddannelse. Der har vi fået en henvendelse fra Pædagogseminariernes Rektorforening, hvor de peger på, at lige præcis i pædagoguddannelsen er det rigtig vigtigt med forskellige former for teamsamarbejde og andre typer samarbejde. Og forudsætningen for, at man rent faktisk kan få afspejlet, at de studerende kan det der, er, at man får mulighed for at evaluere det i gruppeeksamener.
     Nu ved jeg godt, at der er intet, der præger fru Tina Nedergaard, hvis vi andre kommer og siger, at her er der en eller anden form for synspunkt, men hvad er konkret fru Tina Nedergaards holdning til det her?

Helt konkret er vores holdning i Venstre nøjagtig det, der også er lagt op i bekendtgørelsen fra videnskabsministeren, og den praksis, som undervisningsministeren har anlagt: at vi går ind for individuelle eksamener, hvor det overhovedet kan lade sig gøre.
     Der kan være enkelte undtagelser herfor; det kan være en procesoperatøruddannelse, hvor det ikke er muligt at gennemføre det. Jeg skal ikke indlade mig på at vurdere alle uddannelser, men det kunne også være en maskinmesteruddannelse, hvor det kan være umuligt at gennemføre eksamen individuelt.
     Forudsat at det er en nødvendighed for at gennemføre eksamenssituationen, er det selvfølgelig i orden, at der er flere deltagere, mens ellers er udgangspunktet en individuel bedømmelse af en individuel præstation. Det er det, der er målet.

Gør det slet ikke indtryk på fru Tina Nedergaard, at pædagogerne er dem, der skal passe på vores allerallermindste børn, som skal sørge for, at disse børn får en oplevelse af omverdenen, at de får en oplevelse af, at kreativitet og andet er en del af livet?
     Rektorerne for den uddannelse af de mennesker, som skal passe vores helt små børn, skriver, at det vil give en forringelse af pædagoguddannelsen, og at det især vil være mærkbart inden for en række aktivitets- og kulturfag - det er det, vi kalder kreative fag - der udgør en væsentlig del af uddannelsens faglige fag.
     Er fru Tina Nedergaard fuldstændig ligeglad med, at vi nu kan se frem til, at de pædagoger, der fremover skal passe de små børn, får en ringere uddannelse på grund af fru Tina Nedergaards ideologi?

Det drejer sig ikke om fru Tina Nedergaards ideologi. Det drejer sig om, at det for os er helt afgørende, for så vidt det overhovedet er muligt, at det er den individuelle præstation, der bliver bedømt ved en eksamen.
     Hvis man skulle kunne sige, at de kommende pædagoger skulle være blevet dårligere uddannet, vil det jo kræve, at vi ødelagde uddannelsen eller forringede uddannelsen. Vi er sådan set på vej til at forbedre den på en række områder. Der, hvor man i praksis afprøver, om en pædagog er egnet til at varetage sit arbejde, er jo i høj grad i den praktik, der er indlagt i netop pædagoguddannelsen, hvor der fremover vil blive samlet meget bedre op på den pædagogstuderendes praktik, end der har været hidtil. Så der er klare forbedringer på vej også i forhold til pædagoguddannelsen.
     Så vil jeg godt fastholde, at når man ser på de undersøgelser, der er lavet af de uddannelsessøgende, så peger de igen på, at de ønsker undervisningen tilrettelagt med henblik på individuel eksamen og ikke, som det fremføres her, ved en gruppeeksamen.

Så har der lige meldt sig endnu en spørger. Fru Kirsten Brosbøl.

Man kunne jo ud fra denne her debat få det indtryk, at det har været sådan hidtil, at der ikke er blevet givet en individuel bedømmelse ved en gruppeeksamen, men vil ordføreren ikke bekræfte, at det faktisk har været sådan på de uddannelsesinstitutioner, hvor man har benyttet sig af gruppeeksamen, at bedømmelsen har været individuel, selv om eksamen er foregået i fællesskab med dem, som man f.eks. har skrevet et projekt sammen med?
     Det er jo op til eksaminator og censor at gå ind og teste den enkelte studerende i en gruppeeksamenssituation, sådan at de får et klart billede af, hvad den enkelte har bidraget med og kan præstere i forhold til det fællesprojekt, der er lavet.

Det er fuldstændig korrekt. Problemstillingen er bare, at de uddannelsessøgende selv fortæller i den her undersøgelse, at de vurderer, at de øvrige eksamensformer er bedre til dels at afdække de faglige kompetencer, dels at afdække de brede socialfaglige kompetencer.
     Dermed kan man sige, at det kan godt være, at der skal finde en individuel bedømmelse sted, men det er åbenbart ikke så let at gøre det i praksis, som det er på papiret, og derfor ønsker vi ikke længere at fortsætte gruppeeksamenerne. Men vi er stor tilhænger af, at fælles projektarbejde kan ligge til grund.

     Så vil jeg blot lige erindre om, at vi netop har indgået et folkeskoleforlig, hvor vi jo bl.a. laver flere prøver i folkeskolen, og jeg hæftede mig ved, at Socialdemokraterne ikke i den forbindelse sikrede sig, hvis det var så afgørende for Socialdemokraterne, at der foregik individuel bedømmelse ved eksamenerne.

Fru Kirsten Brosbøl får nu ordet for sidste gang.

Altså, vi har hele tiden stået fast på, at gruppeeksamen skal være en mulighed der, hvor man ønsker at lave det, og det gælder i høj grad også på folkeskoleområdet. Vi er lige så bekymrede for, at muligheden ikke længere findes i folkeskolen, som på universitetet, som på pædagoguddannelsen, som alle mulige steder, fordi vi mener, at gruppeeksamen er med til at give nogle helt væsentlige kompetencer til de studerende.
     Jeg vil også godt komme ind på en anden ting, og det er noget, der ikke er blevet nævnt, nemlig varigheden af eksamenen. Det, der er fordelen ved en gruppeeksamen, er
f.eks. også, at en eksamen kan vare meget længere, end den kan, hvis man kun har eksamen med én studerende. Det betyder jo f.eks. i et projekt, hvor man har arbejdet med et projekt
i lang tid, at man får mulighed for at gå langt mere i dybden ved en gruppeeksamen, end man gør ved en individuel eksamen. Er det en problemstilling, der er indgået i Venstres overvejelser?

Ja, det er det, og grunden til, at der er afsat mere tid, er, at der er flere personer, der er inde, og derfor er der pr. person selvfølgelig omtrent den samme tid som ved en individuel eksamen.
     Nu er jeg blevet belært om et par gange her fra talerstolen i dag, at det er regeringens ansvar at hente finansiering til de tiltag, som bliver pålagt af Folketinget, og på baggrund af det her så ønsker i hvert fald Venstre ikke at bakke op om, at gruppeeksamener fortsat er et valg blandt mange i en eksamenssituation. Vi ønsker den individuelle eksamen, hvor man sikrer - og der er ikke noget at rafle om - at det er en individuel vurdering af den enkeltes præstationer, som finder sted.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har stillet spørgsmål. Fru Christine Antorini som ordfører for Socialdemokratiet.

Christine Antorini (S): Så sent som for et år siden kom regeringens daværende undervisningsminister, fru Ulla Tørnæs, med et oplæg om modernisering af prøver, eksamener og karakterer. Dengang, som altså er ikke mere end et år siden, skrev regeringen: »Prøvernes indretning og anvendelse bør tage farve af de situationer, som de fleste elever og studerende møder senere i livet - i deres uddannelsesforløb, arbejdsliv og andre sammenhænge.« Regeringen lovede også dengang, at den ville gennemføre en sammenhængende analyse af bl.a. gruppeeksamener. Den analyse er aldrig blevet lavet, og vi har hørt ministeren sige, at regeringen er politikere, at man har ændret politik, og at man ikke tager hensyn til, hvad man har ment tidligere. Det er fair nok, men man kunne måske alligevel overveje, om en så grundlæggende ændring af eksamensformer, som der sker her, skal hvile på en enkelt undersøgelse, der er blevet henvist til, i stedet for at få lavet det analysearbejde, som regeringen selv tidligere mente var en god idé i forhold til prøve- og eksamensformer, for dengang turde regeringen godt mene, og jeg citerer: »Det er velkendt, at prøver og eksamener øver indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Det er derfor vigtigt, at prøverne indrettes på en måde, der giver en positiv og inspirerende tilbagevirkende effekt på undervisningen og bidrager til at målrette læreprocessen.« Regeringens nye forbud mod at gå til gruppeeksamen, lige fra mundtlig gruppeeksamen i matematik og fysik-kemi i folkeskolen, som i øvrigt har været ganske succesfuldt, til gruppeeksamen på alle øvrige uddannelser, er svært at fortolke anderledes end ren og skær ideologi. Der har ikke været klager over gruppeeksamen, der har ikke været sået tvivl om, at man ikke kan give individuelle karakterer, og en række virksomheder, som har været aftagere af studerende, som har været på uddannelser, hvor man har anvendt gruppeeksamen, har været utrolig tilfredse og har klaget over, at man nu lukker den mulighed for, at uddannelsesinstitutionerne selv kan vælge de eksamensformer, som giver værdi til selv samme erhvervsliv. Jeg vil godt understrege, at det her handler ikke bare om Roskilde Universitetscenter og Aalborg Universitet. Alle uddannelser, inklusive f.eks. Copenhagen Business School i København, anvender i høj grad gruppeeksamen, fordi den måler nogle forskellige typer kompetencer, og fordi det også har indflydelse på, hvordan man tilrettelægger undervisningen. Socialdemokratiet har noteret sig, at videnskabsministeren er blødt en anelse op på baggrund af de massive protester, der har været, og nu trods alt tillader, at en gruppeopgave godt må tælle med i bedømmelsen, om end man ikke kan få en særskilt karakter for sin gruppeopgave, uden at der skal skrives navne på hvert enkelt afsnit. Vi noterer også med tilfredshed, at undervisningsministeren dog kan strække sig så langt som til at sige, at det også skal komme til at gælde i alle de bekendtgørelser, som undervisningsministeren nu vil gå i gang med at ændre, bl.a. for læreruddannelsen og pædagoguddannelsen, som i høj grad anvender gruppeeksamen og gruppeopgaver, og vi vil følge tæt, at i det mindste den lille ændring også kommer til gælde på alle de øvrige uddannelsesområder. Kl. 19.40 Vi kunne selvfølgelig godt vælge at tage et langt skænderi heroppefra talerstolen om fornuften i regeringens indgreb i valgmuligheder i forhold til eksamensformer, men det vil jeg afholde mig fra i denne omgang. Vi har i forbindelse med beslutningsforslaget faktisk forsøgt at være pragmatiske og sige, at der er tre tilgange til det: Man kan give uddannelserne frihed til selv at beslutte eksamensformer; det er det, vi foreslår. Giv dem dog selv frihed til at beslutte eksamensformer! Vi har de eksterne bestyrelser til at kunne tage stilling til, om det er en god idé eller ej. Hvis det er for vidtgående for regeringen, vil vi opfordre til, at begrænsninger ved at inddrage en gruppeopgave i bedømmelsen fjernes, så gruppeopgaver fuldt kan indgå i bedømmelsen. Skulle dette også være for vidtgående, og det kan man jo godt fornemme på baggrund af de indlæg, der har været indtil nu, vil vi i det mindste opfordre regeringen til at støtte sit eget udviklingsprogram om modernisering af prøver, eksaminer og karakterer, herunder også at gennemføre regeringens eget forslag om at lave en samlet analyse også af gruppeeksaminer. Vi har lyttet meget til meldingerne og glæder os til at høre de sidste. Vi håber, der stadig væk kommer en lille åbning for, at man om ikke andet så i det mindste kan undersøge konsekvenserne af forskellige eksamensformer, for det kunne måske gøre, at denne her beslutning, som ministeren jo har truffet egenhændigt, ligesom videnskabsministeren har gjort det i forhold til universiteterne, i det mindste kunne hvile på en større undersøgelse end en enkelt, som Venstres ordfører har nævnt heroppefra.

Tak til ordføreren. Jeg synes ikke, at det ser ud til, at der en nogen spørgsmål. Så nemt kan det gå engang imellem. Så er det hr. Martin Henriksen som ordfører.

Gruppeprøver er ikke Dansk Folkepartis kop te. Derfor kan det vel heller ikke komme som en overraskelse, at vi ikke kan støtte forslaget. Dansk Folkeparti mener, at det er den individuelle præstation, der skal være afgørende for ens karakterer og eksamensresultatet.
     Det er nu en gang sådan, at det alt andet lige er nemmere for dem, der bedømmer, at fokusere på den enkelte elevs færdigheder og kundskaber, hvis det kun er den enkelte elev, der er til stede ved eksamen. Jo flere, der er til stede, desto nemmere er det at gemme sig, og dermed er der risiko for, at karakteren ikke giver udtryk for den enkelte elevs faglige evner, og den situation ønsker Dansk Folkeparti at undgå.
     Jeg mener faktisk, at vi kan øge det faglige niveau hos den enkelte studerende, hvis gruppeprøver afskaffes, og derfor er vi principielt tilhængere af regeringens linje i denne sag. Dansk Folkeparti har ingen intentioner om at ændre ved den politiske linje.
     Dansk Folkeparti ønsker ikke at afskaffe gruppearbejdet eller projektarbejdet, og mig bekendt er det heller ikke det, regeringen lægger op til. En afskaffelse af gruppeprøver forbyder jo ikke gruppearbejde, og man kan jo stadig væk arbejde sammen. Der er heller ikke noget i vejen for, at man læser sammen i grupper til eksamen, hverken i folkeskolen, i gymnasiet eller på hf-kurser osv.
     Forslagsstillerne skriver flere gange i forslaget, at regeringens ideologi ikke må præge uddannelsessystemet, og det kan jeg kun være enig i. Faktisk mener jeg, at der her er tale om en lille kovending fra oppositionens side. Jeg synes, det ville klæde os alle, hvis vi fra Folketinget i dag sendte et klart signal til alle uddannelsesinstitutioner i kongeriget, og det budskab skal rettes til lærerseminarier, til folkeskole, til gymnasier, til hf-kurser over hele landet, om, at det skal være slut med at præge de studerende politisk:
     Aldrig mere skal en bestemt politisk ideologi hyldes på en uddannelsesinstitution i Danmark. Aldrig mere vil de multikulturelle blive udråbt som værende en ubetinget berigelse for Danmark på f.eks. lærerseminarierne rundtomkring i kongeriget.
     Det må være en logisk konsekvens, hvis man ikke ønsker, at regeringens politiske ideologi skal præge noget, eller at andre partiers politiske ideologier skal præge noget. Så jeg forventer, forslaget og oppositionens argumenter taget i betragtning, som en selvfølge, at samtlige partier vil sende det her budskab til uddannelsesinstitutionerne. Hvis det bliver tilfældet efter denne debat, så tror jeg, at vi alle sammen har vundet en lille sejr.
     Men som sagt kan Dansk Folkeparti ikke støtte forslaget. Jeg vil i øvrigt rose regeringen for at indføre en politisk linje, som Dansk Folkeparti har haft i lang tid.

Jeg vil nok sige, at det her udfald om, at vi nu skulle sende det signal om, at dit og dat ikke længere måtte osv., var lidt særpræget. Jeg ved ikke helt, hvad det er for en oplevelse, hr. Martin Henriksen har haft på uddannelsesinstitutionerne, som skulle gøre, at der skulle være en særlig ideologisk prægning. Men det var nu ikke det, der er mit ærinde.
     Mit ærinde er, at sådan som gruppeprøver og gruppeeksaminer har været afviklet, har det jo været sådan, at den enkelte skulle have en individuel karakter. Det vil sige, at det var den enkeltes adfærd ved gruppeeksamen og den enkeltes evne til at vise sin faglige kompetence og sin anden kunnen, vedkommende fik en karakter for, men i en gruppesammenhæng.
     Betyder ordførerens vurdering, at ordføreren mener, at de her regler ikke har været overholdt? Altså at folk simpelt hen har fået en forkert bedømmelse, fordi der ikke har været mulighed for og evne hos eksaminator og censor til at give en individuel karakter?

Jeg tror, at de, der har siddet og bedømt de studerende, har gjort det så godt, som de overhovedet kunne inden for de nuværende rammer. Så siger jeg bare, at hvis vi gør rammerne bedre, nemlig ved at det kun er den enkelte, der er til stede
i lokalet, når der eksamineres, så tror jeg alt andet lige, at det grundlag, man træffer bedømmelsen på, vil være en hel del bedre.

Hvis man skulle følge den logik, ville det så ikke være rimeligt, at de mennesker, der har, vil jeg tro efter ordførerens ordvalg, lidt under at gå til gruppeeksamener, fik en mulighed for at gå op individuelt, så de faktisk kunne vise, hvad de kunne? Jeg kan nemlig forstå på ordføreren, at gruppeeksamener og gruppeprøver på en eller anden måde har virket undertrykkende for den enkeltes mulighed for faktisk at vise, hvad man kan.
     Ville det ikke være en rimelig deal at sige, at man, når nu den her efter Dansk Folkepartis mening fornuftige politik bliver gennemført, så også får en mulighed for, selv om man har været holdt nede af en gruppeeksamen, at vise, hvad man kan, ved at få et forsøg til?

Jeg er ikke sikker på, at jeg forstod spørgsmålet korrekt, men ellers kan det være, at der er en anden, der vil stille spørgsmålet; det kunne jeg godt forestille mig.
     Men altså, det, vi grundlæggende mener, og det, som jeg siger, er, at hvis rammerne er sådan, at kun den enkelte er til stede i lokalet ved eksaminationen, så tror vi på, at det grundlag, man vurderer den enkelte på, alt andet lige vil højne kvaliteten af bedømmelsen.
     Og det er ikke en kritik af dem, som har stået for de her bedømmelser indtil nu. Det er det sådan ikke. Det, vi bare tror på, er, at vi vil gøre deres arbejde lettere, hvis vi laver rammerne om og udgangspunktet så er den individuelle bedømmelse ved eksamen.
     Nu ved jeg ikke, om jeg forstod spørgsmålet korrekt.

Det ser det ud til, for fru Margrethe Vestager markerer ikke for endnu en bemærkning. Hun har også haft to, men hvis der var noget uklarhed i svaret, kunne vi jo lige kort få gentaget spørgsmålet; så fedtede er vi heller ikke. Men det ser det vist ikke ud til, så vi går videre til fru Christine Antorini

Jeg lagde mærke til, at ordføreren sagde, at man da ikke ville forhindre, at man kunne lave gruppearbejde, projektopgaver osv. Jeg vil så spørge ordføreren:
     Mener ordføreren, at det ligefrem kunne være positivt at fremme gruppearbejde og gruppeopgaver, eller er det, fordi ordføreren helst ser, at vi ændrer uddannelsessystemet, så det i højere grad bliver individuelt arbejde også uden for eksamenstiden, som jo trods alt er hovedparten af uddannelsestiden?

Jeg synes generelt, det er positivt med gruppearbejde, også projektopgaver. Det synes jeg da også kan være med til, at den enkelte formår at arbejde sammen med andre mennesker. Det synes jeg er helt relevant, og jeg synes, det er fint nok, at man gør det rundtomkring. Det gør man også i dag, og det tror jeg også man vil gøre i fremtiden.
     Men jeg synes bare, at det, når man går op til eksamen, altså er ens egne evner, og kun ens egne evner, som skal bedømmes, og det tror jeg faktisk vi skaber et bedre grundlag for ved at afskaffe gruppeeksamen.

Når ordføreren nu synes, det er en god idé, hvorfor vil ordføreren så ikke bare fastholde den valgfrihed, der i dag er til en bred vifte af forskellige eksamensformer, og overlade ansvaret til uddannelsesinstitutionerne selv?
     Jeg vil gerne understrege, at det her ikke bare handler om Roskilde Universitetscenter og Aalborg Universitet, men om samtlige uddannelser, inklusive Handelshøjskolen i København. Hvorfor vil Dansk Folkeparti ikke have tillid til uddannelsesinstitutionerne ved at bevare den valgfrihed?

Svaret er sådan set det samme. Hvis man skaber nogle andre rammer, hvis man skaber et andet grundlag for at foretage bedømmelsen, så tror vi, at bedømmelsen vil blive bedre, at forudsætningen for at komme med denne bedømmelse af den enkelte elev vil blive bedre.
     Vi har den holdning, at en individuel eksamen er det bedste. Det er et princip, vi har, og vi tror på, det er godt at udbrede det til uddannelsessystemet, så det bliver hovedreglen i uddannelsessystemet. Og derfor indebærer det netop også, at vi ikke vil give den her frihed til, at man så kan holde gruppeprøver, hvis man på det enkelte uddannelsessted synes, det er en god ting.
     Vi tror på, at det vil være det bedste for den enkelte elev, at den enkelte elev bliver vurderet klart og tydeligt på, hvad den enkelte elev kan, og hvilke forudsætninger den enkelte elev har. Og det er sådan set derfor.

Jeg synes, det kunne være spændende at høre, om det slet ikke gør noget indtryk på hr. Martin Henriksen, at både når vi snakker om projektarbejde og gruppearbejde, og når vi snakker om gruppeeksamener, så er det noget, der har bredt sig fra RUC og Aalborg Universitet, der, dengang det hed AUC, jo sikkert også var en ideologisk skidt sag set med hr. Martin Henriksens øjne.
     Det har bredt sig til en lang række uddannelsesinstitutioner, og det har bredt sig af en eneste grund, nemlig fordi man frivilligt har valgt det, fordi man syntes, det var godt. Så hvad er det i grunden, der gør, at vi som politikere, når en sådan udvikling sker i samfundet, skal ind og sige: Nej, det går ikke, det må der sættes en stopper for?

     Jeg afviser ikke, at man kan være nødt til at gribe ind over for ting. Jeg synes bare, det er lidt mærkeligt i det her tilfælde, for jeg synes ikke, jeg har hørt sådan nogen rigtig saftige argumenter for, at det skulle være en stor ulykke for uddannelsessystemet eller for den studerende, at der var gruppearbejde, projektarbejde og gruppeeksamen.

Jamen vi synes ikke, det er godt nok, og vi vil præge udviklingen. Hvis man har den overbevisning, som hr. Per Clausen har, kan jeg da godt forstå, at man ønsker at fastholde det, der er, for det er jo i overensstemmelse med hr. Per Clausens holdninger.
     Nu har vi så nogle andre holdninger, og så vil vi godt præge uddannelsessystemet i den retning, og det er sådan set derfor, vi står her og afviser oppositionens forslag. Det er derfor.

Jeg skal nok finde en anledning til at fortælle hr. Martin Henriksen om, at jeg sådan set ikke er tilfreds med det danske uddannelsessystem og den måde, det er skruet sammen på. Men det tager lidt længere tid, så det bliver ikke i dag.
     Derfor vil jeg fokusere på én forskel, der i hvert fald er. Det er den forskel, at hr. Martin Henriksen og Dansk Folkeparti sammen med Venstre og De Konservative har besluttet sig til, at gruppeeksamener er en dårlig ting. Det har man ikke så meget belæg for sådan sagligt, men det har man politisk-ideologisk besluttet sig til, og man er oven i købet så fast i kødet, at man vil gennemtrumfe det som et diktat imod uddannelsesinstitutionernes ønsker.
     Det synes jeg da bare er udtryk for en ekstrem vilje til magt og centralisering, som måske nok er i overensstemmelse med Dansk Folkepartis politiske linje, men som det alligevel er lidt sjovt at få eksemplificeret sådan meget tydeligt.

Jeg ved ikke, om det var et spørgsmål. Det tror jeg ikke det var. Igen vil jeg da bare sige, at vi grundlæggende mener, at det er en fornuftig ting og en fornuftig linje, som regeringen er inde på her, og derfor vil vi ikke støtte oppositionens forslag.

Tror hr. Martin Henriksen, at når f.eks. Handelshøjskolen i København har valgt i visse sammenhænge at have gruppeeksamen frivilligt - det er jo ikke noget, nogen har lagt ned over hovedet på dem - er det, fordi de er dumme og ikke har forstand på at drive skole, eller hvad er grunden til det?

Grunden er vel, at de mener, at det er godt og rigtigt for dem. Så siger jeg bare, at vi fra Dansk Folkepartis side mener, at det, hvis man skal foretage en individuel bedømmelse, så alt andet lige er nemmere at foretage den individuelle bedømmelse, hvis der kun er én person, én studerende, til stede i lokalet, når der eksamineres. Det mener jeg faktisk er meget logisk.

De, der så har fingrene nede i det, f.eks. på Handelshøjskolen, og som har tilrettelagt deres undervisning og gerne vil prøve de studerende i forhold til det, undervisningen har været tilrettelagt efter, har ikke forstand på det, men det har Dansk Folkeparti?

Jeg har ikke sagt, at de ikke har forstand på det arbejde, som de beskæftiger sig med i dagligdagen. Det har jeg ikke sagt, så det vil jeg ikke tages til indtægt for.
     Det her er jo bare et spørgsmål om, hvilke grundlæggende holdninger man har, og det, man må gøre sig klart, er jo, at et eksamensbevis ikke er et udtryk for, hvordan en gruppe har klaret sig. Det er udtryk for, hvordan den enkelte studerende har klaret sig, og derfor mener vi også, at det er rimeligt, at eksamensbeviset - så meget, det overhovedet er muligt - afspejler den enkelte studerendes kvalifikationer, faglige niveau, færdigheder osv.
     Vi tror, at forudsætningen for, at eksamensbeviser afspejler det så tydeligt som overhovedet muligt, er, at der kun er én studerende til stede, når der bliver foretaget en eksamination.

Tak til ordføreren. Næste ordfører bliver fru Carina Christensen fra Det Konservative Folkeparti.

I Det Konservative Folkeparti er vi imod gruppeprøver, og derfor kan vi heller ikke støtte det her forslag om at genindføre dem. Vi ønsker generelt at styrke tilliden til eksamensbeviset, og derfor er vi tilfredse med, at alle studerende i fremtiden skal gå til eksamen hver for sig, og at de bliver bedømt ud fra den individuelle præstation. Vi er sådan set enige i, at det er vigtigt at kunne samarbejde og kunne indgå i team, og vi er sådan set heller ikke imod gruppearbejde. Derfor er der absolut heller intet, der forhindrer, at de studerende også i fremtiden vil kunne arbejde i grupper, lave projekter sammen og bruge hinanden som sparringspartnere. Vi er helt enige i, at det er meget sandsynligt, at de færdiguddannede vil skulle arbejde i grupper ude på arbejdsmarkedet, men omvendt er det dog lige så sandsynligt, at ingen af dem bliver ansat sammen med deres studiegruppe. Derfor er det vigtigt, at vi både sikrer, at de studerende opmuntres til et seriøst gruppearbejde, hvis det er det, de ønsker, og at alle studerende bedømmes korrekt ved eksamensbordet.

     Vi sikrer nu, at alle studerende og samtlige medlemmer af en gruppe skal dokumentere, at de er i besiddelse af den viden, som gruppen i fællesskab har oparbejdet. Samtidig opnår vi også den fordel, at vi simulerer endnu en del af virkeligheden, nemlig selve jobsamtalen. Her må man jo forsvare sine færdigheder alene, også selv om de er opnået i samarbejde med andre.
     Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte forslaget.

Der er lige et par spørgsmål, først fra hr. Per Clausen.

Jeg er meget enig med fru Carina Christensen i, at det, uanset hvad man kunne ønske sig, så er rigtigt, at man ofte kommer i den situation, at man skal forsvare sine ting alene. Ansættelsessamtalen er et eksempel. Det, jeg bare ikke kan forstå, er, hvorfor det fører til, at der så kun må være den eksamensform, der er individuel, når vi godt ved, at man i en række andre sammenhænge faktisk kommer til både at arbejde og forsvare resultatet af sit arbejde i samarbejde med andre mennesker. Hvorfor denne indskrænkning?
     Hvis det var sådan, at regeringen kom og sagde, at der findes eksempler på studerende, der aldrig kommer til en individuel eksamen, og at det vil vi ikke finde os i, alle skal på et tidspunkt prøve at komme til en individuel eksamen, så ville selv sådan nogle forhærdede kollektivister som Enhedslisten måske være til at snakke med. Men det er lige præcis det, at man fjerner den ene mulighed, jeg ikke kan forstå.

Vi ønsker at styrke tilliden til eksamensbeviset, og vi ønsker, at eksamensbeviset skal være en klar afspejling af de kompetencer, den enkelte elev og studerende har og er i besiddelse af.
     Vi synes faktisk, det ville være en katastrofe, hvis man får nogle studerende ud på arbejdsmarkedet, som har et eksamensbevis, som simpelt hen ikke svarer til de evner, de rent faktisk besidder. Der er trods alt nogle funktioner, hvor man får andre menneskers liv at tage vare på. Og der er det jo helt afgørende, at man kan stå inde for, og at eksamensbeviset tydeligt afspejler, at man kan og har de faglige færdigheder, som det skal være et bevis på.

Jeg er sådan set enig med fru Carina Christensen i, at det i nogle tilfælde vil være nødvendigt at foretage en individuel bedømmelse af folk. Det er jeg helt enig i. Og enkelte vil kunne huske, at det ikke er et standpunkt, jeg altid har haft. Men jeg anerkender, at det er rigtigt.
     Det, jeg bare ikke kan forstå, er, hvorfor fru Carina Christensen så ikke kan anerkende, at der også er behov for at kende noget til folks evner og kompetencer med hensyn til at lave ting sammen med andre.
     Så vil jeg godt spørge: Er det sådan, at der er en stor mistro til danske eksamensbeviser ude i det danske samfund, som fru Carina Christensen ligesom lægger op til? Nu har der jo været gruppeeksamener i Danmark i vel efterhånden de sidste 30-35 år, og det er ikke mit indtryk, at der er sådan en stor mistillid til eksamensbeviserne, heller ikke til dem fra de institutioner, der er berømte eller berygtede for at have mange gruppeeksamener.

Det er afhængigt af, hvad man hører. Jeg har hørt folk, der har større eller mindre tillid til eksamensbeviserne, også fra visse uddannelsessteder, hvor man i høj grad bruger gruppeeksamener.
     Vi mener, at den bedste eksamen, der findes, er den individuelle eksamen, hvor man laver en individuel præstation og får en individuel bedømmelse. Det er for os simpelt hen limousinen, og jeg kan ikke se, at der er nogen som helst grund til ikke at vælge den eksamensform, når det nu er den, vi synes er den bedste. Vi synes ikke, at gruppeprøver optimalt viser, hvad den enkelte person i gruppen kan.

Jeg kan jo høre på ordførerens indlæg, at der er stor bekymring hos Det Konservative Folkeparti, at der ligefrem sådan er mistillid til de danske eksamensbeviser, og at ordføreren har hørt nogle, der har sagt noget til ordføreren.
     Kunne det ikke være nyttigt i forhold til den videre diskussion i hvert fald at gå positivt ind i det ene element, som er i beslutningsforslaget, nemlig at få foretaget en analyse af det, så det ikke bare er sådan von hørensagen, at nogle siger, at der kan være mistillid til eksamenerne. Men lad os få det undersøgt og finde ud af fordele og ulemper, og hvad der bliver sagt. Er der mistillid til det danske eksamenssystem? Så snakker vi ud fra fakta og ikke ud fra, hvad man sådan lidt hører rundtomkring.

Nu har fru Tina Nedergaard, Venstres ordfører, jo allerede refereret til Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse fra maj måned 2005, som helt tydeligt viser, at de virksomheder, der er blevet spurgt, og de studerende, der er blevet spurgt, foretrækker den individuelle eksamen med den individuelle bedømmelse. De studerende føler selv, at de får en langt bedre bedømmelse af deres faglige præstationer ved en individuel præstation.
     Men når det er sagt, så synes jeg, at det er helt evident, at når man er inde helt alene foran det grønne bord og der ikke står nogen ved siden af, som man skal tage hensyn til - om man nu tager lidt for meget tid og lidt for meget fokus i forhold til de andre - er der simpelt hen en person, der er i centrum, og det er en selv. Man har mulighed for i løbet af de her 20 minutter at vise alt det, man kan, give den fuld skrue uden at skulle stå og tage hensyn til de andre. Det synes jeg i øvrigt er meget sympatisk, det gør man jo, når man er i en gruppe.

     Jeg har også været oppe til mange gruppeeksamener, og det er helt evident, at når man er 3-4, der er oppe, så vil man jo heller ikke selv tage for meget af tiden, så man holder sig lidt tilbage og sørger for, at alle kommer til. Det synes jeg er forkert, fordi det gør, at man ikke får lov at vise et hundrede procent, hvad man kan. Det kan man, når man kun er inde selv og det er ens egen præstation, der skal bedømmes.

Nu er det meget forskelligt, hvor meget tid man giver til de forskellige eksamensformer. Jeg kender adskillige eksempler på individuelle eksamener, hvor man er oppe i 20 minutter, og hvor man jo kan diskutere, hvor meget man så kan udfolde sig. Jeg kender også adskillige gruppeeksamener, hvor man er oppe i adskillige timer, for at man virkelig kan udfolde problemstillingen. Det er hele ideen ved, at man overlader det til uddannelsesstederne selv.
     Jeg vil godt fastholde det der om mistillid til eksamensbeviserne, fordi det er ret stærkt at sige, at der er mistillid til de danske eksamener. Jeg bliver nødt til at gå til bekendelse: Min kandidatgrad bygger på en gruppeeksamen, vi var to. Betyder det, at De Konservative mener, at for alle os, der har gået til en gruppeeksamen og er blevet kandidater, er der simpelt hen ikke tillid til vores eksamensresultater, og at jeg i virkeligheden ikke er det papir værd, som jeg så er blevet ansat på i forskellige stillinger?

Jeg håber da bestemt, at fru Christine Antorini er sit eksamensbevis værd, men vi må jo tage til efterretning bl.a., at i Danmarks Evalueringsinstituts analyse påpeger de, at de vurderer, at gruppeeksamen er dårligere til at afspejle den enkeltes faglige kvalifikationer end individuel eksamen. Det må vi da tage til efterretning.
     Jeg synes også, det er helt evident, at når man har været inde helt alene og man bruger den tid, der nu er afsat, til at vise alt, hvad man kan, så må det give en mere sikker vurdering, end hvor man har stået en hel gruppe og har kunnet lytte til hinanden og trække sig selv lidt tilbage eller ikke haft mulighed for at fremhæve sig selv. Det kan jo sådan set være lige så slemt. Når man er inde selv, så er det den individuelle præstation, der bedømmes, og derfor er en individuel bedømmelse også mere sikker.

Det er ikke nogen stor overraskelse, at De Konservative ser sådan her på det. Jeg tror, det er en meget klar afspejling af det konservative uddannelsessyn. Det, jeg synes er overraskende, er, at der tilsyneladende er sådan et nyt konservativt slogan om, at det handler om Gud, konge og eksamensbeviser, og at eksamensbeviset er udtryk for den højeste sandhed. Har ordføreren aldrig selv oplevet eller hørt om andre, der har oplevet, at man trak et særlig godt spørgsmål til den individuelle eksamen, og at man derfor fik lejlighed til at vise, at man var særlig godt inde i bestemte dele af pensum, eller modsat, at man var meget uheldig og trak et spørgsmål, som bestemt ikke fremmede det bedste, som man havde at vise?
     Derfor overrasker det mig meget, at ordføreren mener, at det er katastrofalt hvis eksamensbeviset ikke afspejler den enkeltes kompetencer, for så tror jeg, vi skal ud i nogle helt andre typer eksamener end dem, vi kender i dag, hvis det skal være sådan, at der skal være sandhed forbundet med eksamensbeviset.

Vi er meget optaget af, at eksamensbeviset selvfølgelig skal være i orden. Det er derfor, man har et eksamensbevis. Jeg synes sådan set, det er ret og rimeligt, når man kommer ud i en virksomhed og søger et job, at der også er troværdighed bag eksamensbeviset. Hvis fru Margrethe Vestager mener, at der er plads til forbedringer også på de individuelle eksaminationer, vil vi da slet ikke stille os i vejen for det. Det er vi så sandelig villige til at drøfte og implementere forbedringer af, så også de individuelle eksamener kan blive endnu bedre, end de er i dag.

Jeg tror, vi lægger vægten lidt forskelligt, fordi jeg tror, det er svært at finde nogen radikale, som har den opfattelse, at et eksamensbevis afspejler sandheden om en person eller en persons kompetencer. Jeg synes ikke, det er overraskende, at vi er uenige om det.
     Man kan jo også sige, at det ikke er nogle kompetencer, som politikere som regel besidder - de, som også kan afprøves ved en gruppeeksamen, og som ikke kan afprøves ved en individuel eksamen - nemlig, som ordføreren selv har nævnt, det at kunne give plads til andre, at kunne tage hensyn, at kunne lytte, at kunne korrigere sin adfærd. Det er kompetencer, som det kan være overordentlig hensigtsmæssigt at have tillært sig; det er en bredde i kompetencebilledet, som man godt kunne få det indtryk at regeringen ønskede at fremme.
     Den type kompetencer kan ikke afprøves ved en individuel eksamen, men det kan være, at det heller ikke er konservativ uddannelsespolitik, at den type kompetencer på noget tidspunkt skal fremmes.

Jeg er meget enig i, at de kompetencer skal fremmes. Hvis jeg troede, at man kunne dokumentere de kompetencer klart ved en gruppeeksamen, så kunne det være, jeg var lidt mere positivt indstillet, men det tror jeg simpelt hen ikke man kan. Det, man skal huske på, er jo, at en gruppeeksamen er en fortænkt situation, i og med at man selv vælger sin gruppe. Man sætter sig sammen med nogle, som har en personlighed og nogle evner, som man synes man selv matcher godt. Er der en i gruppen, man ikke synes om, kan man vælge vedkommende fra. Det er sådan set en meget, meget konstrueret virkelighed, og den matcher slet ikke den virkelighed, som man oplever, når man kommer ud på en arbejdsplads og bliver placeret sammen med nogle kolleger, som man skal fungere sammen med. Derfor er det fortænkt, og derfor mener jeg til hver en tid, at den individuelle præstation er den, der skal bedømmes, og det er den, der vægtes.

     Det betyder ikke, at man ikke godt kan fremme gruppearbejdet, og at man også kan arbejde med de her færdigheder.

Tak til ordføreren. På mit papir står der fru Anne Baastrup, men jeg tror, man har byttet, så vidt jeg lige kan se på det:
Hr. Michael Thomsen som ordfører for SF.

I SF mener vi på linje med dele af erhvervslivet, bl.a. Dansk Industri, at både undervisningen og eksamensformerne skal afspejle det arbejdsmarked, som eleverne og de studerende skal ud i efter endt uddannelse, for erhvervslivet efterspørger mennesker, som er kreative, som er problemløsende, og som kan arbejde i team. Undervisningen i hele uddannelsesforløbet vil altid over tid indrette sig efter den prøve, som undervisningen skal ende med. Derfor er der heller ingen tvivl om, at undervisningen stille og roligt vil ændre sig fra at være projektorienteret og problemløsende hen imod en mere individuel undervisning, som i højere grad bliver baseret på rygradsviden.
     I internationale undersøgelser og rapporter får Danmark ellers ros for netop at udvikle de kompetencer: at kunne samarbejde og finde kreative løsninger på problemstillinger. Det er derfor et kæmpe tilbageskridt at genindføre det uddannelsessystem, som var gældende på »Krøniken«s tid, gennem et forbud mod gruppeeksamener. Det burde vel også være liberal politik, at de enkelte uddannelsesinstitutioner inden for en overordnet ramme kan tilrettelægge deres prøveformer, så de passer til den målsætning og den undervisning, der har fundet sted. Alt andet ville vel være udtryk for antiliberal centralisme. Argumentet for at forbyde gruppeeksamen har bl.a. været, at der skal ske en individuel bedømmelse. Dermed mener ministeren jo også, at en sådan individuel bedømmelse ikke har fundet sted tidligere i gruppeeksamener, og lærerne og censorerne har ikke kunnet skelnet imellem de enkelte gruppemedlemmer, og dermed har de vel heller ikke opfyldt lovens krav. Det er altså bare en anden virkelighed, der eksisterer, det siger de involverede parter bl.a. selv, og undersøgelser har også vist det. Når nu både de professionelle og det erhvervsliv, der skal tage de studerende, anbefaler, at der skal være mulighed for i institutionerne at have forskellige eksamensformer, hvad er så forklaringen på forbuddet? Jeg kan også forstå, at bl.a. videnskabsministeren har været lidt i tvivl. Samtidig er det blevet dyrere nu for institutionerne at gennemføre individuelle eksamener. Det har man så bare lagt ind under deres eget budget, og dermed ville det være interessant at få et bud på, hvad det så er, de skal gøre
i mindre grad.
     I SF mener vi, at vi skal gennemføre de ting i uddannelsessystemet, som vi internationalt får ros for, og som erhvervslivet også efterspørger, og lad os så satse der, hvor uddannelsessystemet kan forbedres.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Næste ordfører er hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Enhedslistens udgangspunkt for den her diskussion omkring eksamener er sådan set, hvad angår selve eksamen og eksamensafviklingen, to sådan grundlæggende synspunkter:
     Det ene synspunkt er, at vi synes, at det er meget fornuftigt, at eksamenssituationen også afspejler den måde, hvorpå undervisningen er foregået. Det var jo sådan noget, som man også fra regeringens side indtil for ikke så lang tid siden var enige i, fordi man lagde vægt på, at det var vigtigt, at man prioriterer prøveanvendelsen til fordel for dokumentation af de væsentligste mål og kompetencer og sikrer, at dokumentationen er dækkende for den enkelte uddannelse - altså tager udgangspunkt i, hvordan uddannelsen foregår, og hvad den indeholder.
     Det synes vi sådan set er en meget vigtig og meget fornuftig holdning til det. Vi synes selvfølgelig også, det er vigtigt, at eksamen i en eller anden udstrækning og helst
i så omfattende en udstrækning som muligt udtrykker, hvad der er den enkeltes kompetencer. Det er vores opfattelse, at en del af kompetencen faktisk også handler om det at være i stand til at præstere noget sammen med andre og præsentere noget sammen med andre, selv om det kan betyde, at man selvfølgelig undertiden skal vælge en for en politiker så usædvanlig indgang til det, som at man ikke kun fører sig selv frem, men også sørger for, der bliver plads til andre. Det synes vi faktisk er en vigtig ting og vigtigt at fastholde. Der synes vi så, at gruppeeksamener er meget fornuftige. Det er klart, at de steder, hvor man har tilrettelagt uddannelsesforløbet på anden måde, og hvor det er nogle andre kompetencer og nogle andre kvalifikationer, man skal have frem, skal man selvfølgelig også fokusere på det.

     Det andet, vi synes kunne være dejligt, var, hvis eksamensformen også afspejlede den virkelighed, man skal ud i, når man er færdig med sin uddannelse. Man kan selvfølgelig sige, at i en eller anden forstand er det jo næsten en logisk konsekvens af, at det skal afspejle den måde, uddannelsen er organiseret på, idet vi i de sidste 20-30 år i større og større udstrækning har bestræbt os på faktisk at have en uddannelsessystem, der gør folk ikke bare fagligt kompetente til at indgå i de funktioner, de skal efterfølgende på arbejdsmarkedet, men også at have de sociale og andre kompetencer, der skal til.
     Her er det sådan, når man kigger ud i virkeligheden, at siden gruppe- og projektarbejdet blev indført på RUC, har det bredt sig. Og jeg er nu meget glad for, at alle politikere i dag går ind for gruppe- og projektarbejde, for sådan var det mildt sagt ikke i min ungdom. Da var det et helt almindeligt borgerligt synspunkt, at det grimme, man i dag kan sige om gruppeeksamener, sagde man også gerne om gruppearbejde og projektarbejde. Men siden det begyndte at brede sig dengang, har det jo spredt sig til den ene uddannelsesinstitution efter den anden. Her i dag har nogen med fuld ret fremhævet, at de også har bredt sig til det, som i min ungdom hed Handelshøjskolen i København, men som nu hedder noget udenlandsk, sikkert som et led i globaliseringen. Også til der, hvor man jo meget indretter sig efter og målretter sig efter erhvervslivets behov, har det altså bredt sig.
     Det er selvfølgelig også, fordi det har bredt sig i samfundet, sådan at især gruppe- og projektarbejde er en meget almindelig måde at organisere tingene på, og med undtagelse af ansættelsessamtalen og nogle få andre situationer i ens liv, er man ofte ude for, at det, man har produceret, også skal præsenteres sammen med andre. Så jeg forstår sådan set slet ikke den politisk ideologiske baggrund for angrebet på gruppeeksamener.
     Der skulle selvfølgelig være det lille ideologiske slagsmål, der handler om, hvorvidt det nu er fornuftigt, at uddannelsesinstitutionerne skal have frihed til selv at tilrettelægge noget. Der har jeg forstået, at det på folkeskolens områder nu er sådan, at der er et bredt flertal
i Folketinget, der synes, at folkeskolen helst ikke skal have for god mulighed for at udvikle sig, og det er også bedst, at man udvikler folkeskolen direkte i modstrid med de synspunkter, lærerne f.eks. har. Det breder sig nu ligesom op igennem systemet, fordi man nu siger, at også, når det handler om de videregående uddannelser, er det altså vigtigt, at man ikke har nogen som helst mulighed for at vælge forskellige eksamensformer. Det synes jeg jo er en underlig form for statslig regereri i stedet for både at lade forskellige former for undervisning og eksamen blomstre. At det så er blevet et liberalt standpunkt, kan jeg undre mig over, selv om man selvfølgelig kan sige som undervisningsministeren, at der egentlig grundlæggende ikke er noget liberalt overhovedet ved eksamener. Men derfor kan man godt have det liberale princip, at man gør det, som præcis er udtryk for frihed under ansvar, nemlig at man siger, at uddannelsesinstitutionerne nok i stor udstrækning er i stand til både at tilrettelægge undervisningen og at pege på de eksamensformer, der bedst evaluerer de kvalifikationer, de studerende har. Og så har man selvfølgelig et kompetent censorkorps. Jeg er da med på, at hvis man kan påvise, at der er steder, hvor man udelukkende har gruppeeksamener, så kunne det sikkert være nyttigt at se på det med henblik på at sikre, at alle både prøver at komme til en gruppeeksamen og til en individuel eksamen i løbet af deres studietid.

Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Margrethe Vestager.

Som ordfører for forslagsstillerne vil jeg godt begynde med at takke for debatten, som jeg synes har været klar på en række områder. Først og fremmest må det vel siges at være en lidt mærkelig situation for undervisningsministeren, at Enhedslisten er mere liberal end regeringen. Det er trods alt ikke så tit, det sker eller er sket, hverken nu eller i historisk tid. Det, som måske er det mest ærgerlige ved diskussionen her i dag, er, at den ikke har forholdt sig til det, der er beslutningsforslagets tredje punkt, nemlig hvordan vi udvikler eksamensformerne, sådan at eksamensformerne kan være med til at udvikle undervisningen og sørge for, at undervisningen tilrettelægges stadig bedre efter elevernes behov og de faglige kompetencer og bredere kompetencemål, som stilles op for vores uddannelser. At det er sådan, kan ikke være nogen overraskelse. Regeringen skrev det i redegørelsen »Modernisering af prøver, eksamener og karakterer« fra januar 2004: »Det er velkendt, at prøver og eksamen øver indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Det er derfor vigtigt, at prøverne indrettes på en måde, der giver en positiv og inspirerende tilbagevirkende effekt på undervisningen og bidrager til at målrette læreprocessen.« ½ Kl. 20.15 Det er således meget klart i det materiale, som regeringen har stillet til rådighed, at der er en anerkendelse af, at måden, man afholder eksamen på, virker tilbage på undervisningsformen. Det viser sig også klart i evalueringen af prøveformerne i folkeskolens afgangsprøver, herunder især gruppeprøven i matematik, som positivt har været med til at udvikle den måde, som matematikundervisningen har udviklet sig på. Hvis man skal henvise til nogle af de tidligere diskussioner, vi har haft i dag, så kunne det i særlig grad også være relevant for udviklingen af undervisningsformer, som sørgede for, at køn og undervisning i køn blev en del af dem. Det har der været tilfredshed med. Der har ikke været nogen klager over, at det ikke var muligt at give den enkelte elev en individuel bedømmelse. Når vi ikke har diskuteret det, så er det måske meget tankevækkende og karakteriserende for uddannelsesdebatten, sådan som den føres i øjeblikket, nemlig at den er tilbageskuende og tilbagerettet imod at forsøge at retablere noget, der var engang. Det er måske også det, der er karakteristisk i dag, at hvor vi tidligere diskuterede et forslag, hvor der var flertal uden om regeringen, så var der ikke grænser for, hvor mange udredninger og arbejdsgrupper, der skulle bruges for at finde ud af, hvad man skulle gøre, før man kunne træde til handling. Her har regeringen sit flertal på plads, og derfor skal man handle i stedet for at tænke og i stedet for at analysere. Det er dog tankevækkende, hvis det er regeringens metode, at hvis bare den har sit flertal på plads, så er der ikke nogen grund til at tænke sig om. Hvad er det så for et signal, regeringen sender med sit forbud? Jo, regeringen siger, at der skal gives individuelle karakterer - men sådan var det jo i forvejen - at den enkelte også i en gruppeeksamen skal præstere noget, som der kan gives en individuel karakter for. Pointen er jo netop den dobbelte: at man giver forskellige muligheder for at vise, hvad den enkelte kan både i en individuel eksamensform og i en gruppeeksamensform, men også at eksamensformen virker tilbage på undervisningsformen. At eksamen virker tilbage på undervisningsformen, og at forskellige eksamensformer giver forskellige muligheder for at vise, hvad man kan, synes at være ret klart dokumenteret i forskellige typer undersøgelser. I dag har vi så forsøgt at finde ud af, hvad det er, man lægger til grund for regeringens politik. Dansk Folkeparti tror, det er bedst, at man går til eksamen alene. Venstre mener, at det er bedst, at man går til eksamen alene, og De Konservative har simpelt hen tilsyneladende ikke tillid til, hvad der foregår. De Konservative var måske nok de mest, hvad skal man sige, lorne ved det, vi overhovedet har diskuteret. Den konservative ordfører sagde således, at man sådan set heller ikke har noget imod gruppearbejde. Det er dog den mindst begejstrede tilslutning til gruppearbejde, jeg endnu har hørt. Faktisk er det jo sådan, at både undervisningsministeren og videnskabsministeren i den her proces har vist sig som varme tilhængere af gruppearbejde og gerne vil gøre noget for at fremme dets udbredelse. Vi må forstå, at den lille indrømmelse, det er, at man trods alt kan gå til eksamen med udgangspunkt i gruppearbejde uden at angive, hvem der har skrevet de forskellige dele, er et forsøg på at sørge for, at gruppearbejdet stadig væk kan finde sted. Hvad er der så på spil, hvad er problemet med, at det her beslutningsforslag ikke vedtages? For det første er der det på spil, at vi mister et væsentligt bidrag til at udvikle undervisningsformerne, sådan at de kan imødekomme flere forskellige elever og studerende og flere forskellige kompetencer, som vi har brug for i vores samfund. For det andet er det, der på spil, også mulighederne for, at den enkelte elev og studerende kan vise, hvad han eller hun kan ikke kun i den individuelle eksamensform, men også i gruppeeksamensformen. Derfor har regeringen i dag med vanlig tonløshed undladt at bruge muligheden for at folde det pædagogiske grundsyn ud. Vi har fået den samme sædvanlige snævre tilgang til det pædagogiske, at det handler om den enkeltes præstationer i den enkelte sammenhæng. Dermed synes jeg også, og det synes jeg er ærgerligt, at der er vist en mistillid til de eksamener, der har været afholdt, men også til de mennesker, som har været dybt optaget af at udvikle de eksamensformer sådan, at det blev stadig bedre. Jeg synes, det er overraskende, at der ikke er noget udviklingsperspektiv i vores eksamener og eksamensformer, specielt når man tager i betragtning, hvor stor vægt regeringspartierne lægger på eksamensbeviser og eksamensafholdelser. Når det er så vigtigt, og når der tillægges eksamensbeviset så stor sandhed, skulle man tro, at der også var en optagethed af at udvikle eksamen sådan, at vi kom stadig tættere på, at den enkelte elev og studerende faktisk kunne vise, hvad han kunne. Jeg sætter pris på, at vi har haft debatten, men jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke har kunnet kommet længere, hvad angår at få en egentlig diskussion af, hvordan man giver de bedste muligheder, og på hvilket grundlag vi kan træffe den her type beslutning. Kl. 20.20 Jeg synes, det er ærgerligt, at når regeringen har sit flertal, så føler den sig fritaget for at argumentere for sit synspunkt. Så er det nok, at den tror, eller at den mener, men det synes jeg vi kan tage pejling af - vi, der arbejder for, at der skal være et fundament og et grundlag også for væsentlige uddannelsespolitiske ændringer i de kommende år.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.