Dette lille forslag, som i virkeligheden ikke er så lille, er måske et af svarene til det trepartsudvalg, som barslede med en række spørgsmål i fredags.
Jeg tror aldrig, jeg har fået en så kærlig omfavnelse med et nej til følge, som jeg fik af undervisningsministeren ved førstebehandlingen af forslaget, så derfor vil jeg henlede opmærksomheden på, at her er svarene faktisk på en række af de spørgsmål, som parterne har stillet.
Når vi snakker almen voksenuddannelse og ordblindhed, er det helt afgørende at få brudt de barrierer, der findes, og få tilstrækkelig mange voksne og unge i gang med en uddannelse. Punkt 1 i forslaget siger, at ingen må på grund af ordblindhed eller andre vanskeligheder med at læse eller regne begrænses i deres muligheder for at få en erhvervsuddannelse, og vi ved fra undersøgelser, at 40 pct. af frafaldet på erhvervsuddannelserne skyldes problemer med at læse, stave, skrive eller regne. Desuden sætter vi fokus på, at alle myndigheder og uddannelsesinstitutioner skal deltage i en forstærket indsats over for dette problem.
Jeg synes, at det, der ligger i beslutningsforslaget, er smukt i pagt med de anbefalinger, trepartsudvalget kom med, og som jeg har brugt min weekend til at læse igennem. Jeg kan ikke se et eneste område, hvor det går imod anbefalingerne, tværtimod vil det forpligte regeringen til en langt stærkere indsats for at sikre, at også de mennesker, der ingen uddannelse har fået, kan få del i globaliseringen, komme med på vognen og deltage aktivt i samfundet.
Det, vi siger, er, at alle disse mennesker skal have en dynamisk og effektiv, grundlæggende undervisning. Det betyder, at alle voksenskoler skal have mulighed for at tilbyde undervisning, så den ikke monopoliseres ude på VUC-centrene. Her mener vi, at alle - også oplysningsforbundet - har gjort en fantastisk indsats for at etablere en fleksibel FVU, altså forberedende voksenuddannelse, udeomkring på virksomhederne. Det er i øvrigt her, succesen har været størst i de senere år, når det gælder FVU og indsatsen over for de læse- og stavesvage, og vi bør sikre, at alle, som opfylder objektive kvalitets- og godkendelseskrav, kan være med her.
Vi siger, at alle skal have ret til at få udarbejdet en uddannelsesplan på grundlag af deres egne færdigheder, kompetencer og ønsker. Det følger smukt op på trepartsudvalgets arbejde, og det er i virkeligheden også her, vi kan opkvalificere efterspørgslen på hele voksenefteruddannelsesområdet. Det ville i virkeligheden være et stærkt demokratiseringsaspekt, hvis vi kunne få realkompetencerne med.
Jeg skal understrege, at forslaget ikke er grebet ud af luften. Det flugter fuldstændig med trepartsudvalgets anbefalinger, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvilke kommentarer ministeren har til det.
Så siger vi, at de, som lider af så svære læseproblemer, altså dysleksi, at de ikke kan læse på helt almindelige vilkår, skal have udleveret elektroniske hjælpemidler, særlige pc- og skriveprogrammer, scannere osv. I dag er der jo masser af muligheder, Norge har indført den model, og jeg kan ikke forstå, at Danmark ikke er med her.
Der bør nedsættes et råd, som skal varetage den forstærkede indsats - et råd, der kan rådgive ministeren, et råd, der indstiller projekter, et råd, som indstiller forskning. Der skal forskes langs stærkere i voksenpædagogikken og indsatsen for de mennesker, som ikke kan læse, stave, skrive eller regne. Men forslaget er blevet afvist. Vi har hørt undervisningsministeren og statsministeren sige nogle pæne ting om det, men når det kommer til stykket og forslaget kommer til behandling i salen, vil man ikke være med.
Vi foreslår som det sidste, at der på de årlige finanslove afsættes tilstrækkeligt med midler til, at vi kan udføre et direkte kompetenceløft, analogt med det man har gjort i Sverige og andre steder.
Som sagt fik jeg mange ord med på vejen under førstebehandlingen. Nu er der det nye i situationen, at trepartsudvalget har barslet med noget, der flugter fuldstændig med anbefalingerne i forslaget, og derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre, hvad der er undervisningsministerens undskyldning for ikke at kunne gå med til disse gode, ordentlige og gennemarbejdede forslag, når de flugter fuldstændig med det, ministerens eget udvalg anbefaler.
Så skal jeg sige noget om det, regeringen selv er kommet frem med. Vi har medtaget ordblindhed, hvorimod regeringen kun beskæftiger sig med lettere læseproblemer, som jo ikke er ordblindhed, og vi siger, at alle skal have ret til pc-hjælp.
I dag er det sådan, at man kun har mulighed for det, hvis man er indstillet til det af sin arbejdsgiver, og regeringen har stort set ikke beskæftiget sig med bevillinger til forskning
i læse- og regnebesvær og ordblindhed. Det skal effektueres, der skal sættes fokus på det, og der skal turbo på det. Vi mener selvfølgelig også, at indsatsen skal have succeskriterier. Den skal være målrettet, den skal kunne evalueres, og trepartsudvalget siger det samme. Regeringen har hidtil nægtet enhver form for evaluering af området, men jeg håber, at regeringen vil leve op til udvalgets anbefalinger. Vi siger også, at ordblindeundervisningen ikke skal monopoliseres hos FBU og VUC. Vi ønsker en fri etableringsret, men i strukturforslagene siger regeringen noget ganske andet, og derfor er jeg spændt på, om undervisningsministeren nu går herop og siger: Ja, vi er ikke for store til at give en undskyldning, heller ikke i dette tilfælde. Vi er med på denne gode idé, som trepartsudvalget anbefaler, og vi vil arbejde videre med sagen, for sagen er for alvorlig til, at vi bare kan lade den ligge. Vi i Socialdemokratiet tager det ganske alvorligt, at så mange mennesker ikke kan være med i samfundsudviklingen, fordi de ikke kan opfylde de grundlæggende behov på et arbejdsmarked, der bliver mere og mere kompliceret.