Den næste sag på dagsordenen var:
6) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 1:
Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket indsats mod læse- og regneproblemer og ordblindhed blandt unge og voksne. Af Carsten Hansen (S) m.fl. (Fremsat 5/10 2005).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Anledningen til forslaget er jo det forhold, som vi alle må erkende, at globaliseringen i Danmark fører til, at flere og flere job kræver kundskaber, og derfor går det ikke, at en så stor del af arbejdsstyrken ikke er rustet godt nok til at kunne tage en uddannelse og omstille sig i takt med, at de lette job forsvinder og erstattes af vanskeligere job.
     Det er en af de vigtigste grunde til, at regeringen har nedsat et hurtigt arbejdende globaliseringsråd, som skal komme med forslag til, hvordan vi kan sikre, at Danmark bevarer en førende rolle i det globale videnssamfund. Og et meget vigtigt tema i oplægget til globaliseringsrådet er sammenhængskraften. Det er bl.a. af hensyn til sammenhængskraften, at flere danskere skal have en uddannelse for at undgå social udstødning og etnisk isolation.
     Viden og uddannelse er helt centrale elementer i dette, og vi har jo fået OECD's vurdering, som går ud på, at ca. 1 million voksne danskere med tilknytning til arbejdsmarkedet har behov for at forbedre deres læse- og skrivefærdigheder. Det tror jeg er højt sat, men der er ingen tvivl om, at grundlæggende læse- og skriveundervisning er en vigtig faktor, når vi skal forebygge social udstødning og marginalisering.

     Mange voksne har allerede taget hånd om problemet og har tilmeldt sig undervisning, men der er jo lang vej igen, hvis vi skal have alle med. Samtidig er det vigtigt, at unge og voksne med ordblindevanskeligheder kan få den fornødne støtte, sådan at de kan deltage på lige fod med andre i
f.eks. uddannelse og i samfundet i øvrigt. Der er i dag lovgivet på en række områder, som tilsammen medvirker til, at der er solid hjælp til unge og voksne med læse- og regneproblemer. Det gælder både, når det drejer sig om mulighederne for at deltage i læse- og regneundervisning, deltage i kompenserende ordblindeundervisning, gennemføre uddannelser og modtage støtte til så vel hjælpemidler i forbindelse med job som personlige hjælpemidler. Det vil være for omfattende at opremse alle de muligheder, som lovgivningen allerede i dag rummer, men jeg vil godt give et par eksempler. Vedrørende undervisning: Forberedende undervisning blev sat i verden for at forbedre danskernes grundlæggende læse- og regnefærdigheder. Det er et tilbud til voksne over 18 år, som har svært ved at læse, skrive og regne, eller bare skal have færdighederne frisket op. Ordblindeundervisning er et tilbud til unge og voksne med svære læsevanskeligheder, der enten har behov for læse- og skriveundervisning, eller har behov for at blive undervist
i at bruge kompenserende hjælpemidler.
     I løbet af 2004 og 2005 har vi fjernet en række barrierer for læse- og skrivetilbuddene til voksne. Vi gav med forårspakken i 2004 flere voksne mulighed for at få godtgørelse til forberedende voksenundervisning og til ordblindeundervisning. Vi forhøjede taksten til forberedende voksenundervisning, satte 10 mio. kr. af over 4 år til opsøgende konsulenters arbejde, og vi indførte forsøg med ord- og regneværksteder for dem, der deltager i en erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Vedrørende uddannelse: Ordblinde elever og elever med læse- og regneproblemer på erhvervsuddannelser, de erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelser tilbydes specialpædagogisk støtte på lige fod med øvrige elever med handicap. Eleverne optages efter de almindelige regler og kan ikke afvises med begrundelse i handicappet. Den specialpædagogiske støtte kan f.eks. bestå i en it-startpakke, instuktionstimer, studiestøttetimer, indlæste eller indscannede tekster. Elementerne i støtten sammensættes efter den enkelte elevs behov i den konkrete uddannelse. Uddannelsesområdet for arbejdsmarkedsuddannelser er et område, hvor en stor del af deltagerne har læse-, skrive- og regnevanskeligeheder i større eller mindre omfang. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles derfor allerede i dag under hensyntagen til læse- og regnesvage deltagere. Herudover er der som forsøgsordning mulighed for at få specialpædagogisk støtte i forbindelse med deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, og denne mulighed er foreslået videreført på den nye finanslov for 2006. Specialpædagogisk støtte er på AMU tiltænkt deltagere, som har et særligt behov. Det kan bl.a. være på grund af læse-, skrive- og regneproblemer. Disse mennesker skal have mulighed for at gennemføre en arbejdsmarkedsuddannelse på lige fod med andre deltagere. Støtten vedrører udvikling og anskaffelse af kompenserende undervisningsmaterialer og
-udstyr. Også voksne i de videregående uddannelser kan modtage specialpædagogisk støtte under uddannelse. SU-styrelsen oplyser, at hjælpemidlerne i vid udstrækning ligestiller ordblinde med andre studerende. Vedrørende hjælpemidler kan ordblinde få støtte til kompenserende hjælpemidler, som er nødvendige for at opnå eller fastholde job eller for at deltage i uddannelse. Når det drejer sig om hjælpemidler på en arbejdsplads, er det naturligvis nødvendigt at inddrage arbejdsgiveren, sådan at det konkrete hjælpemiddel passer til den konkrete arbejdssituation. Også via serviceloven gives der støtte til anskaffelse af hjælpemidler til personer med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, herunder personer med ordblindhed. Det er ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren skal inddrages. En ansøger med massiv ordblindhed vil kunne modtage støtte, uanset at den pågældende ikke står for at skulle påbegynde et arbejde eller er under revalidering. Der er mulighed for at yde støtte til særlige informationsteknologiske hjælpemidler som f.eks. scanner og software til syntetisk tale. Computere med standardsoftware, der understøtter sådanne hjælpemidler, kan der også ydes støtte til. Der er således rigtig mange af de initiativer, som forslagsstillerne er inde på i de otte punkter, som allerede er en realitet. Jeg synes, vi er nået langt i bestræbelserne på at sikre alle voksne muligheder i uddannelsessystemet.

     Vi vil i øvrigt fremlægge en bred national handlingsplan for læsning, som skal sikre, at børn, unge og voksne får de bedste muligheder for at forbedre deres læsefærdigheder. Så sent som i dag har jeg modtaget rapporten med anbefalinger fra det ekspertudvalg, der blev nedsat i august for at forberede denne handlingsplan. Hvis alt går som forventet, vil regeringen præsentere handlingsplanen i begyndelsen af det nye år. Der er afsat 105 mio. kr. på finansloven for 2006 til direkte opfølgning på regeringens nationale handlingsplan, som løber i årene 2006-09.
     Også kommunalreformen har positiv betydning for læse- og skriveindsatsen. Fra 1. januar 2007 flyttes ordblindeundervisningen fra lov om specialundervisning for voksne til lov om forberedende voksenundervisning. Det vil give mere ensartede rammer for de to undervisningstilbud. Der skabes større sammenhæng og synlighed i de tilbud, vi har til voksne, som har brug for læse- og skriveundervisning.
     Tilbuddene til målgruppen skal også ses i sammenhæng med de øvrige tilbud om voksen- og efteruddannelse. Når Trepartsudvalget kommer med forslag til, hvordan vi sammen kan løfte fremtidens voksen- og efteruddannelsesindsats, herunder også for de læse- og stavesvage, så forventes der at være konkrete forslag til en yderligere styrket indsats. Udvalget kommer med sine anbefalinger i begyndelsen af det nye år.
     Af bemærkningerne til beslutningsforslaget kan jeg læse, at det er forskelligt fra regeringens hidtidige initiativer på fem konkrete punkter, og jeg vil afslutningsvis kommentere disse fem punkter.
     Første punkt: Der står, at »forslaget omfatter ordblindhed, hvor regeringen hidtil kun har beskæftiget sig med forberedende voksenundervisning.« Det er jo ikke rigtigt. Ordblindeundervisningen styrkes netop i forbindelse med kommunalreformen, som jeg lige har beskrevet.
     Det andet punkt: »Alle skal have ret til pc-hjælp. Som det er nu, er det arbejdsgiveren, der skal afgive erklæring til arbejdsformidlingen om, at det er nødvendigt for at kunne passe jobbet. Forslaget er i realiteten en aflastning af arbejdsgiveren.« Det er ikke rigtigt. Ordblinde kan få bevilget hjælpemidler på lige fod med andre handicappede både efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats og efter serviceloven. Arbejdsgiveren behøver ikke være involveret i bevilling af hjælpemidler efter serviceloven.
     Det tredje punkt: »Regeringen har ikke beskæftiget sig med bevillinger til øget forskning i læse- og regnebesvær og ordblindhed.« Det er ikke rigtigt. Regeringen vil ikke beslutte, hvordan de 105 mio. kr., der er afsat, skal bruges, før handlingsplanen for læsning ligger klar. Jeg skal love for, at vi har beskæftiget os med det, og netop i dag har vi jo fået syn for sagen og forslag, som kan udfylde den ramme, vi har afsat.
     Det fjerde punkt: »Indsatsen skal have succeskriterier, være målrettet og evalueres. Regeringen har hele tiden nægtet enhver form for evaluering.« Det er jo ikke rigtigt. Evalueringsinstituttet offentliggjorde i februar i år en evaluering af den forberedende voksenundervisning, og der er opsat målsætninger for aktiviteten på forberedende voksenundervisning, som løbende følges. I forbindelse med voksen- og efteruddannelsesudvalgets arbejde er der også gennemført omfattende analyser af bl.a. læsesvages deltagelse
i voksen- og efteruddannelse. Det femte punkt: »Regeringen vil monopolisere ordblindeundervisningen og FVU hos VUC.« Det er ikke rigtigt. Der ønskes fortsat et bredt udbud af forberedende voksenundervisning, hvilket man også kan se af den række uddannelsessteder, som vi har driftsoverenskomst med. VUC kan udbyde undervisningen. Jeg mener, at vi er kommet langt. Selvfølgelig er der mere, der kan gøres, det er der altid. Der er overvejelser i gang i råd og udvalg, som jeg har været inde på, og der vil blive fulgt op på de anbefalinger, vi får. Konklusionen: Vi er godt i gang, og vi takker for de gode råd. Vi synes, at vi med alt det, jeg har nævnt, er så godt i gang, at vi ikke behøver at vedtage dette beslutningsforslag.

Der er lige et enkelt spørgsmål til ministeren. Hr. Carsten Hansen.

Det er en af de længste undskyldninger, jeg har hørt, for i lang tid ikke at gøre noget.
     Jeg vil spørge ministeren: Her er jo en række andre forslag. Er det sådan, at ministeren mener, der i dag eksisterer et tilbud til alle, så man kan få en individuel kompetenceafklaring og dermed et godt redskab til at komme videre?

     Det er jo sådan, at folk, der er kortuddannede, tit undervurderer deres kompetence, hvorimod de med de lange uddannelser tit overvurderer dem. Det er det ene. Det andet er, at ministeren er ret heldig, at han har offentliggjort sin plan for en indsats mod dårlig læsning i dag.
     Men ellers må vi jo sige, at det da er korrekt, at der faktisk ikke har været fremsat et forslag i denne regerings levetid om øget forskning i ordblindhed og læse/stavevanskeligheder.

Jeg håber, ordføreren værdsætter, at jeg giver hans forslag en meget grundig behandling, gennemgår alt, hvad regeringen har gjort, og naturligvis korrigerer de urigtige sætninger, som jeg har fundet i forslaget. Det er en form for omsorg, det er, for at ordføreren ikke skal kunne sige, at regeringen ikke interesserer sig for emnet, det gør vi nemlig.
     Hvis man læser regeringsgrundlaget fra februar, så tror jeg ikke, man nogen sinde har haft et regeringsgrundlag, som siger så meget om netop det, vi taler om her, og nu er vi i fuld gang med at følge op på regeringsgrundlaget.
     Hvis man sammenholder regeringsgrundlaget med den nye finanslov, som der blev enighed om i går eller rettere sagt i
i går morges, så vil man kunne se, at der er fulgt op på hvert eneste punkt også med penge, og det er jo ikke så tit, vi ser det her i Folketinget.

Hr. Carsten Hansen, sidste spørgsmål.

Vi vil selvfølgelig glæde os til at se, hvor mange penge der er fulgt op med. Men hvad der er rigtigt og urigtigt, er jo er altid afhængigt af, hvordan man ser på det.
     Hvor mange ekstra penge følger der med kommunalreformen til ordblindhed? Det er rigtigt, at man flytter ordblindeundervisningen, der lå i amterne, over på FVU, som så flyttes over på VUC, men hvor mange ekstra penge er der med?
     Jeg har jo selv forhandlet med ministeren undervejs. Der var i de budgetter, jeg har set, ikke sat ekstra penge af, men det kan selvfølgelig godt være, at der har sneget sig lidt ekstra penge med ind, men så vil jeg bede ministeren om at redegøre for det.

Skæg for sig og snot for sig, hvis man må sige det fra Folketingets talerstol. Vi har i regeringen lige fra starten holdt tingene adskilt. Kommunalreformen handler hverken om flere penge eller færre penge, den handler om at administrere de samme ordninger og de samme penge.
     Men på det felt, som vi her taler om, har regeringen virkelig taget spenderbukserne på og sat ekstra penge af til, at arbejdsstyrken kan blive opkvalificeret, og at ordblinde og andre med læse- og regnevanskeligheder kan få en chance for at få indhentet det forsømte.

Tak til ministeren.
     Første ordfører er fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Den korte version: Venstre kan ikke støtte dette beslutningsforslag.
     Den lidt længere: Der er allerede i dag en lang række love inden for relevante ministerier, der tilsammen medvirker til, at vi har en solid hjælp til unge og voksne med læse-, regne- og skriveproblemer. Det gælder både, når det drejer sig om mulighederne for at deltage i læse/regneundervisning, at deltage i kompenserende ordblindeundervisning, at gennemføre en uddannelse og at modtage støtte til så vel hjælpemidler i forbindelse med job som til personlige hjælpemidler.
     Ud over det er der mange positive handlinger, bl.a. i kommunalreformen, som vi også lige har hørt, netop for læse/skriveindsatsen, og der skabes større sammenhæng og synlighed i de tilbud, som vi har til de voksne, som har brug for hjælp til disse problemer.
     Det gør, at jeg alt i alt synes, vi har så mange tiltag
i gang, og Venstre støtter en fortsat gejst i de tiltag. Derfor skal vi ikke bremse en udvikling, der er i gang, og Venstre kan derfor ikke støtte dette beslutningsforslag, som det ligger her.

Nu er det jo efter at have hørt ministerens lange udredning ikke nogen overraskelse, at Venstres ordfører ikke kunne støtte forslaget.
     Men jeg vil dog spørge: Bekymrer det ikke, at når vi kigger på FVU'en, så har vi haft ca. 50.000 personer igennem, men det svarer jo til under 10.000 årsværk? Eksperterne regner med mellem 300.000 og 500.000 mennesker, der ikke kan læse og stave så meget, at de kan følge med i en madopskrift, på tekst-tv osv.? Erkender Venstre ikke, at det er en alt for utilstrækkelig indsats, der har været gjort hidtil?

     Vi er enige i, at FVU'en er en god foranstaltning - jeg har selv været med til at opfinde den - men er det ikke rigtigt, at der er brug for en ekstraordinær indsats i de her tider, hvor globaliseringen er over os og det er de ufaglærte job, der forsvinder?

Jeg er glad for, at vi i hvert fald er enige om, at FVU er et godt tiltag, og jeg kan sige, at man jo altid kan vurdere, at tal er et godt materiale at have fat i, men det drejer sig også om en erkendelse hos og et ønske fra den person, der har problemet - det er lige før, vi skal kalde det et handicap - om, at de gerne vil have hjælpen til at komme videre. For når de når dertil, er alle tilbuddene klar, og derfor er indsatsen tilstrækkelig. Der er alle muligheder for at få åbnet op.

Hr. Carsten Hansen endnu en gang og sidste gang.

Det vil sige, at Venstres ordfører, fru Anne-Mette Winther Christiansen, mener, at det er tilstrækkeligt, at der er
50.000, der er kommet igennem, altså 10 pct., og der hvert år kommer en tilgang på ca. 10.000 om året? Er det tilstrækkeligt? Hvorfor nægter Venstre at være med til at lave en helhedsorienteret plan for det her område? Man tager sådan lidt småbidder. Hvorfor ikke komme i gang, give alle nogle rettigheder til individuel kompetenceafklaring og sikre, at også ordblinde - for det er nemlig dem, vi her taler om - får en ekstraordinær mulighed, ud over hvad regeringen har foreslået, frem for bare at ture frem med, hvad der findes af få eksempler rundtomkring? Er det ikke lidt ærgerligt, at det er dem, som vi ikke vil give de her muligheder, der nu mister deres job? For det er jo sådan, at der faktisk er alt for få, der benytter sig af denne mulighed. Den største barriere er nemlig at erkende, at man har et problem.

Jeg har ikke sagt, at vi ikke ville give et tilbud til flere end de 50.000, der har sagt ja tak.
     Jeg siger derimod, at der nu med forskellige indgange er tilbud om at få alle værktøjer, man har brug for. Lige så snart erkendelsen er kommet, kan de bare henvende sig, så er der mulighed for hjælp. Så jeg kan ikke se, at der er et problem. Alle døre står åbne.

Tak til ordføreren. Næste ordfører bliver fru Karin Nødgaard.

Det fremsatte beslutningsforslag tager udgangspunkt i, at der ifølge forslagsstilleren hidtil har været mangler i de initiativer, som regeringen har taget. Det har vi så hørt fra ministeren at han ikke skønner der er, så derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi får afklaret forholdene og får vurderet, om der nu også er begrundelse for at fremsætte et lovforslag.
     Jeg mærker mig overskriften på forslaget, som for mig måske ikke helt beskriver indholdet i teksten. Jeg er klar over, at der kan blive og at der også bliver gjort en forstærket indsats mod læse- og regneproblemer, men udtrykket mod ordblindhed mener jeg ikke at man kan anvende, da det forholder sig anderledes med dette begreb. Ordblindhed er et handicap, som ikke kan kureres, et handicap, som den enkelte, der har fået påhæftet betegnelsen ordblind, kan få hjælp til at leve med, så vedkommende kan komme nemmere igennem så vel hverdagen som uddannelsessystemet.
     Her er det, at jeg fra forslagsstillernes side fornemmer, at der er et ønske om en større indsats på netop området hjælp og vejledning til at klare at komme videre.
     Jeg har læst indholdet med interesse, men også noteret mig ministerens ord og argumenter, som jeg som nyt medlem af Uddannelsesudvalget ikke har haft mulighed for at kende helt til bunds, og jeg vil på vegne af Dansk Folkeparti udtrykke interesse for at se på, om der er nogle forhold for ordblinde, som bør optimeres. Det kan jo så ske i det fremtidige udvalgsarbejde.
     Der er ingen tvivl om, at der fra mange uddannelsesinstitutioners og arbejdsgiveres side udføres et stort og konstruktivt arbejde for at hjælpe borgere med de omtalte handicaps, og det er erfaringer derfra, som vi forhåbentlig kan bruge til at arbejde videre med.
     Først vil jeg koncentrere mig om de ordblinde. Mange ordblinde er jo godt begavede mennesker, og det er måske ikke så meget, der skal til for at bringe disse videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det kan være, at det er elektroniske hjælpemidler, f.eks. en pc, der er brug for, eller måske en støttelærer, som kan stå til rådighed et vist antal timer om ugen med personlig vejledning
i brug af det her hjælpemiddel. Det kan selvfølgelig blive dyrt, og jeg synes ikke helt, at det i forslaget fremkommer tydeligt, hvilke økonomiske konsekvenser det fremsatte beslutningsforslag vil have. Der nævnes blot, at der skal afsættes tilstrækkelige ressourcer til gennemførelse af projekter og forsøg. Jeg vil umiddelbart mene, at der skal kigges lidt nærmere på dette og derudover også ses på, hvad der allerede
i dag bliver anvendt af ressourcer. Der nævnes også noget om en særskilt bevilling til universiteternes forskning i læsning og ordblindhed. Hvor stor har man tænkt sig at denne bevilling eventuelt skulle være?

     Jeg er ikke helt klar over, om den forskning, der finder sted i dag, er tilstrækkelig eller ej, men umiddelbart mener jeg, det er vigtigt, at vi får iværksat yderligere initiativer i uddannelsesinstitutionerne og på arbejdspladserne, hvis der skønnes at være et behov for det. Måske kan forslagsstillerne komme lidt nærmere ind på det senere i dag?
     Jeg har i mine overvejelser i forbindelse med læsning af dette forslag haft opmærksomheden rettet mod en form for et mobilt team, som kan være opsøgende over for de ordblinde på institutioner og arbejdspladser. Måske vil det være omkostningsfuldt, men måske er det også værd at overveje at undersøge.
     Dernæst er der de mennesker med læse- og regneproblemer, som ikke hører under kategorien ordblinde. Jeg var ikke selv med i debatten om lovforslag nr. L 108, men ud fra det, som jeg har erfaret og læst mig til fra denne, er der fokus på den gruppe. Håbet er så, at der i de nye kommuner fortsat vil være det, og jeg vil have lov til at være optimist og tro på det.
     Sluttelig vil jeg udtrykke, at det i Dansk Folkeparti ligger os stærkt på sinde, at alle kan få en uddannelse og være en aktiv del af arbejdsstyrken i Danmark, også på trods af et handicap. Derfor håber jeg selvfølgelig, at debatten i dag vil ende med en enighed om, hvorvidt der egentlig er behov for yderligere tiltag eller ej.

Carsten Hansen (S):
Jeg vil godt takke Dansk Folkepartis ordfører, fru Karin Nødgaard, for den positive modtagelse af det her og for villigheden til at se på de problemstillinger, der er.
     Det er rigtigt, at man via socialforvaltningen og efter de sociale kapitler kan få tildelt elektroniske hjælpemidler, men folk, der er på arbejdsmarkedet og i en situation, hvor de foretager et skift, går altså ikke ned på socialforvaltningen og beder om det her. Det er en del af problemet, at arbejdsgiveren skal godkende det, hvis man skal have hjælpemidler i forbindelse med sit arbejde.
     Derfor har vi lagt ind i vores kriterier - og det vil jeg så høre om Dansk Folkeparti ikke synes er en god idé - at det selvfølgelig skal være en uafhængig pædagogisk vurdering, der skal afgøre, om man kan få dem. Men jeg ved, der er ganske mange, som har brug for dem, og det gælder især på vores tekniske skoler og andre steder, hvor et af de helt store problemer i forbindelse med frafald er, at man ikke kan læse og skrive. Var det ikke en god idé at få set nærmere på det? Det var det ene.
     Det andet er, om ikke Dansk Folkeparti synes, det burde være en ret at få lavet de her individuelle kompetenceafklaringer. Man bruger dem jo ved fyringer på store fabrikker osv., jeg kan oplyse, at man på Danish Crown er i gang med sådan en undersøgelse nu. Var det ikke bedre, at de havde fået kortlagt deres kompetencer, inden de står til en fyring, og sikres nogle muligheder for at få sig et nyt job?

Karin Nødgaard (DF):
Med hensyn til it forstod jeg på ministeren, at det ikke forholdt sig sådan, som forslagsstillerne har sagt det gjorde, så det er noget af det, som jeg netop synes ville være utrolig vigtigt at man kunne få arbejdet med i udvalget. Det havde måske været bedre, at vi havde gjort det lidt omvendt, sådan at vi havde taget tingene op i udvalget, inden vi tog debatten i dag. Men så kan vi gøre det efterfølgende for netop at se det på det område.

Carsten Hansen (S):
Ja, men det er faktisk sådan, at det her bl.a. er funderet på en række undersøgelser og behov, der er anskueliggjort via fagbevægelsen. Den har faktisk forsøgt at få ministeriet til at være med på en handlingsplan, men det har man ikke haft lyst til. Det var også i den tidligere ministers tid. Derfor har vi følt en foranledning til at fremsætte det her i Folketingssalen. Man har identificeret ti punkter, hvor der virkelig er behov for at gøre en omfattende indsats, hvis der ikke skal blive nogen, der kommer i klemme i denne her globalisering.
     Så derfor vil jeg godt sige tak for tilsagnet, og vi vil selvfølgelig sætte alt ind på at få undersøgt, hvor mange det
i virkeligheden er, der via deres arbejdsgiver får tildelt en pc, og jeg kan godt på forhånd spå om, at det bliver ganske få, der får det. Så det vil jeg sige tak for. Men jeg vil høre, hvad Dansk Folkeparti siger til den individuelle kompetenceafklaring, altså det med at give alle ret til at få det.

Karin Nødgaard (DF):
Altså, hvis man kan konkretisere det sådan, at man kan, jeg ved ikke, om man kan bruge ordet diagnosticere, men sige, at en person virkelig er ordblind, så mener jeg også, der skal være mulighed for, at man kan få det.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Per Ørum Jørgensen.

Da den konservative ordfører, fru Carina Christensen, ikke har mulighed for at være til stede, skal jeg på vegne af Det Konservative Folkeparti fremføre følgende:
     I Det Konservative Folkeparti glæder vi os over, at regeringen i den grad har taget fat på at ruste Danmark til udfordringerne fra globaliseringen. Globaliseringsrådet kommer i disse måneder med en lang række vidtgående forslag til, hvordan vi kan sikre, at Danmark også i fremtiden får en plads helt i front i den globale økonomi, og netop uddannelse og forskning er centrale elementer i den strategi. Danmark skal i fremtiden i høj grad leve af viden, og der er nu sat massivt ind for at sikre, at vi også i fremtiden har uddannelser i verdensklasse til alle danskere.

     Derudover er vi nu i fuld gang med at sikre en styrkelse af de helt basale færdigheder som læsning, skrivning og regning. I Det Konservative Folkeparti er vi helt enige med forslagsstillerne i, at det er uhyre vigtigt, at vi får alle med i overgangen fra industrisamfundet til vidensamfundet. Derfor er det også afgørende, at vi sikrer, at alle, der har behov for det, voksne som børn, får optimale muligheder for at få forbedret deres læse- og skrivefærdigheder, ligesom alle med ordblindevanskeligheder selvfølgelig også skal have al nødvendig hjælp.
     Vi glæder os derfor også over, at der allerede i dag findes en lang række love, der netop sikrer en solid og omfattende hjælp til unge og voksne med læse- og regneproblemer. Der er netop afsat 105 mio. kr. på finansloven for 2006 til en national handlingsplan for læsning.
     I forbindelse med kommunalreformen er ordblindeundervisning blevet styrket. Ordblinde har i dag mulighed for at få bevilget pc-hjælp på lige fod med andre handicappede. Kvaliteten af undervisningen evalueres løbende, og der vil også i fremtiden være mange forskellige udbydere af denne type undervisning. Dette blot for at nævne nogle af de mange gode tiltag og muligheder, der eksisterer. Derudover er regeringen på vej med en række nye initiativer, der yderligere vil støtte de børn, unge og voksne, der har læse-, skrive- og regnevanskeligheder. Vi er enige med forslagsstillerne i målet for dette beslutningsforslag. De konkrete forslag, der peges på, er dog
i vidt omfang overflødige, og derfor ser vi ingen grund til at støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Margrethe Vestager.

I Det Radikale Venstre ser vi al mulig grund til at støtte forslaget. Faktisk kunne man godt blive sådan lidt forvirret, når man har hørt regeringsordførerne omtale forslaget, for de gør det tilsyneladende på grundlag af en opfattelse af virkeligheden, som i hvert fald ikke stemmer overens med vores iagttagelser. Først må jeg sige, at det er en tilsnigelse, eller i hvert fald en meget positiv forhåbning, hvis man mener, at strukturreformen i sig selv betyder en styrkelse af ordblindeundervisningen eller af undervisning af voksne med læse- og staveproblemer. Det er der ikke noget argument for. Det flytter strukturelt, men vi ved faktisk ikke noget som helst om, hvad der kommer til at ske med det. Det bliver meget interessant, når vi på et tidspunkt får en diskussion af rapporten om specialundervisning for voksne, så vi kan finde ud af, hvad der er op og ned i det, hvad der er målrettet den gruppe af voksne, som vi diskuterer i dag, og hvad der egentlig handler om voksne, som har brug for genoptræning i forbindelse med forskellige sygdomme eller færdselsuheld. Når vi ser på det socialdemokratiske forslag, synes vi, at det så at sige tilhører den næste generation, en nyudvikling af de ting, som vi har gennemført i løbet af de seneste 10 år, og meget ofte i stor enighed, i Folketinget. Det er meget fint, at det kommer til behandling netop i dag, hvor rapporten fra udvalget for en national læsehandlingsplan har afgivet deres rapport. For sådan som jeg i hvert fald har haft lejlighed til at skimme rapporten, er der ikke noget om voksnes læsning i den rapport. Der er en masse om småbørn, der er en masse om mellemstore børn, der er en masse om større børn, men om de voksne er der ikke ret meget. Hvis man forestiller sig, at vi får en egentlig national, ikke kun handlingsplan, men også bevægelse for at læse mere, er det helt afgørende, at vi også har de voksne med. For en ting er at sørge for, at børn lærer at læse, men det virker nu ekstremt dannende, hvis de oplever, at deres forbilleder, at de voksne mennesker, som de ser op til, også tager hånd om deres udfordring med hensyn til at kunne læse og stave. Derfor sætter vi meget stor pris på forslaget og på de initiativer, som det indeholder, f.eks. det meget opsøgende arbejde, som er grundlaget for det. For uanset hvordan man vender og drejer det, og uanset de positive ord, vi siger om det her i salen, er det stadig væk tabubelagt at indrømme, at man har brug for undervisning af den her type. Derfor er opsøgende virksomhed helt afgørende. En anden ting, som vi finder væsentlig og interessant, er, at alle voksenskoler kan få mulighed for at udbyde undervisning, der opfylder de objektive kvalitets- og godkendelseskrav, som man kan fastsætte til det. For det gør, at vi kan få en bredde i udbuddet, som kan imødekomme den store forskellighed, der er inden for den gruppe af voksne, der har brug for at få en støtte i forbindelse med læsning og
i forbindelse med stavning.

     Vi støtter naturligvis også, at der bliver flere penge til området, men vi tror nu ikke, at det er det mest afgørende. Det mest afgørende er, at vi som land, som politikere og også som borgere påtager os at sørge for, at det at læse er en del af vores bevidsthed, og det at lære at læse derfor også er noget, man kan bruge tid på, når man er voksen.
     At man skal kunne få udleveret et hjælpemiddel synes vi er en god idé. Vi har svært ved at vurdere, hvor meget det eventuelt vil komme til at koste, men under alle omstændigheder vurderer vi, at det er helt afgørende som et kompenserende hjælpemiddel til at afhjælpe det meget store handicap, det kan være at have et alvorligt læse/staveproblem.
     Vi glæder os til udvalgsbehandlingen af forslaget, og her kan vi måske også få en mere realistisk vurdering af de tilbud og de muligheder, som målgruppen har i dag.

Det er med forbløffelse, jeg har hørt denne førstebehandling. For mig at se har den jo været en total afvisning af, at der reelt er problemer for voksne mennesker, der har vanskeligheder på grund af ordblindhed eller har vanskeligt ved at regne, og det kommer bag på mig, at man afviser det.
     Hvis vi tager de enkelte punkter hver for sig, er spørgsmålet, om der er nogen her i salen, der mener, at folk, som på grund af ordblindhed eller andre grunde har vanskeligt ved at læse eller regne, skal begrænses i deres muligheder for at få en efteruddannelse, en erhvervsuddannelse eller en ungdomsuddannelse på lige fod med andre. Nej, vel? Er der nogen, der kan forestille sig, at de skoler og offentlige myndigheder, der står med ansvaret for denne undervisning, ikke skal deltage aktivt i en forstærket indsats. Nej, vel?
     Vi kan i virkeligheden tage hvert enkelt punkt i beslutningsforslaget og sige, at det er der ikke nogen der kan forestille sig at være imod. Problemet er bare, at der er et flertal her i Folketinget, der er imod. Der er ikke et eneste ærligt argument for at være imod beslutningsforslaget, bortset fra at man ikke vil anerkende, at folk, der har problemer med at læse og regne, også har store problemer med at håndtere deres tilværelse her i samfundet. De har så store problemer, at de også har svært ved at erkende det over for sig selv og over for deres familie, og de håber bare, at det på en eller anden måde kan skjules for omverdenen. Men ikke desto kan et flertal her i Folketingssalen ikke støtte et så simpelt, elementært og fornuftigt beslutningsforslag som det, der er fremsat her.
     Jeg er forbløffet, men jeg kunne forstå på Dansk Folkepartis ordfører, at der var åbenhed i retning af, at vi skulle snakke om det i udvalget. Derfor satser jeg sandelig på, at vi får en egentlig behandling af forslaget i udvalget, så der ikke bare bliver sagt noget her fra talerstolen, men vi rent faktisk kan komme i gang med at arbejde med de problemer, som er så centrale for alt, alt for mange mennesker.
     SF støtter selvfølgelig forslaget.

Globalisering betyder, at uddannelse skal i fokus, og det siger alle. Uddannelse er centralt for Danmark og skal prioriteres, det siger alle her i Folketingssalen, men alligevel hører vi ordførerne fra regeringspartierne afvise nogle fornuftige forslag og målsætninger for, hvordan vi skal sikre, at alle mennesker i samfundet har adgang til uddannelsessystemet.
     Der er tusindvis af ordblinde voksne og børn i Danmark, og der er tusindvis af mennesker, der hver dag kæmper for at få tingene til at hænge sammen og forstå det skriftlige materiale, de bliver stillet over for. De mennesker har brug for, at vi herinde sikrer, at rammerne er i orden, så de kan få adgang til de informationer, der skal til, for at de kan agere i samfundet - ikke blot på deres arbejdsplads og ikke blot i deres uddannelsessystem, men også som demokratiske samfundsborgere.
     Det socialdemokratiske beslutningsforslag opstiller en stribe målsætninger for dt arbejde, der skal give ordblinde unge og voksne bedre muligheder for at overvinde deres ordblindhed, og Enhedslisten mener, det er helt centralt, at der sker en forstærket indsats - både med hensyn til hvordan vi betragter konceptet og det at være ordblind og på det økonomiske område. Der skal tilføres de ressourcer, der er nødvendige, hvis rammerne skal være i orden, og vi skal sikre, at de mennesker får en bedre hverdag, så de kan komme op på linje med alle dem, som ikke hver dag skal kæmpe mod problemer, fordi de ikke kan læse og skrive.
     Enhedslisten kan derfor støtte forslaget.

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Carsten Hansen.

Først vil jeg gerne takke alle ordførerne og også ministeren for debatten. Jeg er ikke i tvivl om, at alle i virkeligheden synes, at det er en sag, vi skal tage fat på, men jeg er ked af Venstres, De Konservatives og ministerens tilgang til den. Det handlede mest om at forsøge at opremse en masse forskellige ting, der foregår i dag, og sige, at nu kommer vi med en national handlingsplan, og det er brandærgerligt, for
i virkeligheden tror jeg, at alle vi, der er her i dag, må erkende, at det, der i dag gøres for målgruppen, er for lidt, og at det ikke virker efter hensigten. Jeg har sammen med Det Radikale Venstres undervisnings- og uddannelsesordfører, fru Margrethe Vestager, og andre folk været med til at opfinde FVU'en. Det var vi meget stolte af og glade for, og vi er også glade for de tiltag, der er taget undervejs for at forbedre den. Vi har støttet dem hele vejen og har fremsat flere beslutningsforslag om forbedringer. Men nu mener vi, det virkelig er på tide at sætte ind med en national handlingsplan, for der er tale om en overset gruppe. Det er rigtigt, at FVU har taget problemerne med læse-, stave- og regnesvaghed op, men i sammenligning med de ordblinde er det en overset gruppe. Jeg tror, det var fru Karin Nødgaard, der sagde, at ordblindhed jo ikke er en tilstand, man bare kan trylle væk, og at der skal nogle redskaber til for at kunne klare sig i et globaliseret samfund. Vi oplever i øjeblikket, at en række store virksomheder med traditionelle arbejdspladser for folk, som måske har det lidt sværet med at læse og skrive og regne, lukker. Jeg fulgtes i morges med ejeren af MicroMatic på Fyn, og han gjorde op, at på 5 år er antallet af koncernens arbejdspladser i Danmark halveret, og han regner med, at der skal ske en yderligere halvering. Man går altså fra ca. 3.000 til ca. 500 arbejdspladser i Danmark, og det er udelukkende arbejdspladser, hvor man bukker stål og svejser via robotautomater og den slags. De job forsvinder til Polen og til Østen, og de mennesker, som i øjeblikket kan komme ind på andre arbejdspladser, kan ikke få job i fremtiden, hvis vi ikke sikrer, at de får nogle redskaber, som gør dem i stand til at komme ind andre steder. Derfor er det en massiv udfordring.
     I vores beslutningsforslag prøver vi at sige, at det i virkeligheden er den samme udfordring som den, vi stod over for i 1800-tallet med industrialiseringen. Dengang var andelsbevægelsen og højskolebevægelsen svaret, senere var det fagbevægelsen, og jeg tror, at hvis vi ikke anerkender, at vi står med en voldsom problemstilling og en voldsom udfordring for sammenhængskraften i vores samfund, går vi galt i byen. OECD taler om 1 million - jeg vil ikke diskutere tal, for man kan jo altid diskutere det ene eller det andet, men det er i hvert fald en meget stor udfordring, når en så stor del af den voksne befolkning har et handicap, og det bliver i stigende grad et problem, som vi i fællesskab må tage hånd om. Jeg har set en lang række initiativer angående realkompetence, og jeg ved godt, at man har udvidet FVU'en lidt osv. Men jeg tror, tiden nu er inde til virkelig at tage hånd om problemet og lave en national handlingsplan, og frem for at komme med en lang bortforklaring ville det have klædt regeringen at sige, at det er noget, man tager alvorligt. Jeg har ikke nået at se indholdet af rapporten, men jeg vil godt æde min gamle hat på, at det er sådan, at hovedparten af de
105 mio. kr. går til voksne med stave- og regneproblemer, så derfor vil jeg godt sige, at jeg tror, at vi har en fælles udfordring, som vi skal tage meget alvorligt. Jeg mener ikke, regeringen har gjort det, ud over at den har sat en række ting i gang med Globaliseringsråd og andet, men det er måske
i virkeligheden nærmest at sparke tingene til hjørnespark. Jeg vil sige om forslagets indhold, at jeg har haft lejlighed til at rejse rundt i landet og har bl.a. set netværkslokomotivet i Vejle og andre steder. Jeg synes, at nogle af de største sejre, man kan vinde som politiker, er, når man møder mennesker, der fortæller, at nu kan de læse godnathistorier for deres børn. De har via en særlig indsats på arbejdspladsen oplevet at vinde den sejr, at de kan læse godnathistorier for deres børn, og derfor tror jeg, det er hamrende vigtigt, at vi får taget fat, så ingen får begrænset deres muligheder på grund af ordblindhed eller andre vanskeligheder.

     En rapport, der kom sidste år, påviste, at en stor del af frafaldet på de tekniske skoler og andre steder i uddannelsessystemet, men især på de tekniske skoler, skyldes, at folk ikke kan læse, stave og regne ordentligt. Det er rigtigt, at der findes nogle værktøjer på de tekniske skoler, men de bliver i vidt omfang ikke brugt. Over 40 pct. af de frafaldne angav, at det, at de havde svært ved at følge med, var det største problem, så i stedet for at henvise til, at der eksisterer nogle muligheder, men at de ikke bliver brugt godt nok, skal vi tage hånd om problemet i fællesskab. Jeg har set, at regeringen har opstillet målsætninger for, hvor mange der skal have en uddannelse, så lad os alle være ansvarlige for, at ingen får begrænset deres muligheder.
     Alle, som står med ansvaret for kompetenceudvikling, skal være med i en integreret indsats, og derfor spørger vi:
Hvorfor ikke lægge indsatsen ud? Jeg oplever tit, når jeg snakker med folk på et AMU-center eller andre steder, at de fortæller, at det meste af FVU'en foregår på VUC-centret, og at man ikke kan køre arbejdsmarkedsuddannelser samtidig med forberedende voksenuddannelse eller en indsats mod ordblindhed. Det sker i hvert fald ikke ret tit i virkelighedens verden, men hvorfor ikke forpligte alle til at deltage frem for at sige, at det bør de ikke gøre?
     Derudover har vi prøvet at beskrive det, der hedder en IKA, altså en individuel kompetenceplan. Det er i virkeligheden et redskab, som jeg tror vi i langt større udstrækning skal give folk som en rettighed. Jeg ved, det findes i den grundlæggende voksenuddannelse, men hver gang, der lukker en stor virksomhed - vi har eksemplet med Danish Crown i Odense i øjeblikket, hvor 900 mennesker mister deres arbejdsplads i begyndelsen af det nye år - hvad er så det første, man går i gang med? Jo, en individuel kompetenceafklaring af samtlige medarbejdere for at finde ud af, hvor de skal placeres, så hvorfor ikke gøre det til en rettighed, for alle? Det er jo forudsætningen for at komme videre, og i øvrigt er det vigtigt for mange, at de erkender, at de skal videre. I virkeligheden tror jeg, at hvis man satte mange penge af, ville det største problem i virkeligheden blive at få brugt pengene, fordi der er den barriere, at alt for mange ikke vil erkende, at de har et problem, og her er den opsøgende virksomhed helt afgørende.
     Vi har taget de elektroniske hjælpemidler med, selv om vi selvfølgelig godt ved, at der findes en række forskellige foranstaltninger. Men de ligger jo i det sociale system, og her taler vi om velfungerende voksne mennesker, som er på arbejdsmarkedet, men ikke henvender sig til socialforvaltningen, når de har et problem. De fleste af dem siger, at det læser de i morgen, og så går de hjem og får det læst op af deres mand eller kone. Lad os dog gennemføre, at man ikke skal spørge sin arbejdsgiver, men at der skal ske en pædagogisk vurdering af den enkeltes muligheder.
     Derudover har vi foreslået et råd, som kan rådgive ministeren og tage selvstændige initiativer til evaluering. Vi har foreslået en bedre forskningsindsats, og vi har foreslået, at den opsøgende virksomhed styrkes, for det er nemlig helt afgørende for, om indsatsen bliver en succes.
     Jeg vil gerne sige tak til Det Radikale Venstres, SF's og Enhedslistens ordførere for den meget positive modtagelse, og jeg er også glad for, at Dansk Folkeparti har ladet en dør stå åben. Vi skal nok arbejde for at sikre, at vi alle får et fælles grundlag at vurdere problemet på, men jeg vil godt garantere, at der ikke er ret mange, der får en pc stillet til rådighed udenom arbejdsgiveren. Det tør jeg godt vædde på.
     Der kommer nu en række forskellige råd og nævn med deltagelse af med arbejdsmarkedets parter, der kommer globaliseringsråd osv., og der vil i hvert fald fra den ene parts side med garanti blive peget på, at indsatsen for de mennesker, der bliver ofre for den forstærkede globalisering, er mangelfuld. Der kommer en række ofre, og derfor tror jeg, det vil være klogt af ministeren ikke at være for bastant, men indbyde til forhandlinger og være åben over for forslag. Jeg synes, vi står med en kæmpemæssig udfordring, som vi dog kan overvinde, hvis vi vil, fordi vi har ressourcerne til det, og for mig at se er det netop det, det handler om.
     Jeg vil godt afsløre her, at vi har afsat ca. 50 mio. kr. om året i vores finanslovforslag, fordi vi ikke vil have nogen diskussion om kroner og øre, men kun om, hvordan vi i fællesskab tager udfordringen op. Selvfølgelig kunne der afsættes både flere og færre midler, men det helt afgørende er, at vi nu i fællesskab får taget fat på de udfordringer, den næste generation over for.
     Til fru Karin Nødgaard: Ja, selvfølgelig har det ikke spor at gøre med, hvor begavet man er, at man er ordblind, og det har heller ingen af os antydet på nogen som helst måde. Men det er vigtigt, at de får nogle redskaber, så de også kan klare sig i det vidensamfund, vi har.
     Tak for modtagelsen af forslaget.

Det, jeg egentlig ville have spurgt om, kom hr. Carsten Hansen selv frem med her til sidst, nemlig økonomien.
     Jeg ved godt, at ikke alt skal gøres op i penge, men jeg kunne godt tænke mig at høre lidt nærmere om, hvor pengene skal komme fra. I forslaget står der tilstrækkelige midler, og hvad er tilstrækkeligt? Jeg ved ikke, om hr. Carsten Hansen kan uddybe det lidt nærmere. Der blev nævnt 50 mio. kr., og hvor skal de komme fra?

Jamen altså, en lang række af de her ting findes jo. Vi har jo mange dygtige og velfungerende uddannelsesinstitutioner. De findes i dag. Spørgsmålet er, om man sætter lidt ekstra midler af, og der måske bliver ekstra tid. Det bliver via arbejdsmarkedsmidlerne, at man sætter tid af på AMU-centrene til FVU.
     Vi ved, at det, der hedder Uddannelsesnetværket i Vejle, fungerer med 400 virksomheder. Alle tillidsmænd og virksomhedsledere er med i Kolding-Vejle-området, og det koster 1-2 mio. kr. om året. De får så penge via satspuljemidler.
     Men det, der jo er afgørende, er, at viljen er til stede over for det her - det er umuligt at vurdere, hvor mange der har brug for et elektronisk redskab, hvis det her bliver bredt rigtigt ud - og så er det selvfølgelig informationsindsatsen.
     For os har det været vigtigt at få afprøvet viljen til det frem for at diskutere, om vi nu snakker om 500 pc'er eller vi snakker om 5.000, men at få nogle principper for det, for i virkeligheden tror jeg, at vi som samfund ville høste voldsomt, hvis de her mennesker fik nogle redskaber til at kunne klare sig.

Så til noget helt andet. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om hr. Carsten Hansen kunne forestille sig, at man etablerede en eller anden form for mobilt team, som så kunne køre rundt og opsøge de mennesker, som netop ikke ville henvende sig af sig selv for at få de hjælpemidler, man havde tiltænkt.

Det findes allerede i dag. Fagbevægelsen bruger det rundtomkring, og jeg ved også, at man rundtomkring i enkelte amter bruger det. Vi har faktisk også givet penge via satspuljemidlerne til nogle af de her teams, hvor man har haft pc'er osv. med ude, så det kunne jeg sagtens forestille mig.
     Men det, som jeg tror er vigtigt i den her sag, er at bruge en mangfoldighed af redskaber, altså det der med, at det kan foregå på den lokale aftenskole, at det kan foregå på virksomheden, når man er færdig med sin holddrift, at det kan foregå overalt, hvor mennesker kommer, men søreme også på uddannelsesinstitutioner.
     I øvrigt er det overraskende, at når virksomheder beder deres medarbejdere om at få en individuel kompetenceafklaring, viser det sig faktisk, at en lang række mellemledere også har problemer med at læse og stave og skrive. Jeg har hæftet mig ved den kampagne, der kører i øjeblikket, hvor en kendt skuespiller, en kendt partileder, osv. erkender, at de har haft nogle store problemer med det her. Det synes jeg er flot, og det er stærkt, for vi har brug for nogle rollemodeller på det her område. Og jeg tror, man ville blive meget overrasket, hvis man lavede en lignende test i Folketinget også. Der ville garanteret være flere end en enkelt, der ville stå frem i den forbindelse. Så ja, gerne en mangfoldighed af redskaber. Jeg tror, vi har brug for det alle steder.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.